RESULTATER2018. Nyt fra SEGES Svineproduktion REKORDSTOR AVLSFREMGANG 16,14 KRONER MERE PER GRIS OM ÅRET FOSFOR REDUCÉR UDEN PRODUKTIONSTAB

RESULTATER2018 Nyt fra SEGES Svineproduktion REKORDSTOR AVLSFREMGANG 16,14 KRONER MERE PER GRIS OM ÅRET FOSFOR REDUCÉR UDEN PRODUKTIONSTAB SMITTEBESKYTTELSE NYE TILTAG MAKSIMAL KULDTILVÆKST VED AT FØLGE NORMERNE

INDHOLD 04 > FRA A(VLSMÅL) TIL Z(INK) 10 06 > HÅNDGRIBELIGE MÅL FOR FREMTIDEN 08 > PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN HAR ØGET MOTIVATIONEN 10 > FOSFOR: REDUCÉR UDEN PRODUKTIONSTAB 12 > REKORDSTOR AVLSFREMGANG 14 > DEN GODE MAVEFORNEMMELSE 14 16 > BEDRE BUNDLINJE MED DUROC 18 > MAKSIMAL KULDTILVÆKST VED AT FØLGE NORMERNE 20 > BRANCHEN SÆTTER BOLVÆRK OP MOD AFRIKANSK SVINEPEST 22 > PÅ VEJ MOD EN PRODUKTION UDEN ZINK 24 > GENETIK I VERDENSKLASSE 26 > INTERNATIONALT UDSYN SKAL SIKRE FREMTIDENS SVINEPRODUKTION 20 28 > UDNYT DET FULDE POTENTIALE I DIN SO-BESÆTNING 30 > MINDRE LUGT GIVER MERE PRODUKTION 32 > FARINGSHJÆLP LIGE VED HÅNDEN 34 > FØLG MED - DET BETALER SIG 24 28 32 VELKOMMEN TIL RESULTATER 2018 Dansk grisekød bliver anset som et højkvalitetsprodukt i hele verden. Men det er vigtigt, at vi som branche holder trit med udviklingen og hele tiden er et skridt foran. SEGES Svineproduktion har i det seneste år lavet en række forsøg, udgivet erfaringer, meddelelser, notater og artikler samt holdt foredrag om resultater rundt om i landet. Det hele med ét fælles formål: At ruste dig og din produktion til fremtidens krav og muligheder. Et udpluk af vore mange aktiviteter kan du læse om her. Listen af projekter er langt fra udtømmende, men giver et lille kig ned i det arbejde, der er blevet gennemført og har været i gang i årets løb. Tak til Svineafgiftsfonden for støtte til flere af projekterne

Fra A(vlsmål) til Z(ink) Innovation, udvikling og politisk arbejde skal sikre en forbedret dansk svineproduktion. SEGES Svineproduktion arbejder målrettet med dette og har fokus på det, der betyder noget for dig og din forretning. Hvordan kommer gen- og fondsmidler bedst danske svineproducenter til gode? Det vurderer sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion, som hele tiden arbejder for dig. Arbejdet skal sikre, at vi konstant udvikler os som branche, har blik for fremtiden og en innovativ tilgang til det, vi gør. Vi skal være konkurrencedygtige, samtidig med at vi leverer et produkt i verdensklasse. Også i fremtiden. I 2018 har SEGES Svineproduktion blandt andet haft et øget fokus på udfasning af medicinsk zink, arbejdet med at forbedre danske grises sundhed og styrket indsatsen mod, at smitsomme sygdomme kommer til Danmark. DIN STEMME BLIVER HØRT Sektorbestyrelsen består af svineproducenter samt en rådgiver. Det betyder, at de kender erhvervet og det arbejde, det kræver at være svineproducent i Danmark anno 2018. Men du har også en stemme og er altid velkommen til at komme med dine forslag til, hvor du mener, der bør sættes ind. Landbrug & Fødevarer Svineproduktion er til for dig og vurderer alle idéer til emner, der skal undersøges. Alt sammen med det formål at skabe værdi for dig som svineproducent. GENETIK I VERDENSKLASSE Det er også sektorbestyrelsen, der sætter retningen for fremtidens avlsprogram. De seneste tre år har arbejdet med DanBredgenetikken sikret jer en avlsfremgang på 16,14 kroner ekstra per slagtesvin. I 2018 er der blevet sat nyt avlsmål, som lægger linjen for det fortsatte arbejde med at forbedre avlsprogrammet, så vi også i fremtiden har genetik i verdensklasse. Det kan du læse mere om på side 12. Tak for et godt 2018 med mange spændende aktiviteter. Vi glæder os til igen i 2019 at være med til at udvikle dansk svineproduktion. Til fordel for dig og dine kollegaer. 04 05

Det er vigtigt, at det er erhvervet selv der lægger linjerne. Med strategien har vi nogle konkrete mål og idéer til, hvordan vi får dem ført ud i livet. Erik Larsen, Formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion HVAD GÅR PENGENE TIL? 26 % 4% 7 % 28 % 3% 20 % 12 % Politisk arbejde Avlerbetaling Avlsarbejde Veterinære forhold Markedsføring og kommunikation Innovation Opsparing på udviklingskonto HÅNDGRIBELIGE MÅL FOR FREMTIDEN Landbrug & Fødevarer Svineproduktions strategi for 2018-2020 fastlægger kursen for arbejdet de kommende år. Det skal sikre, at dansk svineproduktion også har en førerposition i fremtiden. HVOR KOMMER PENGENE FRA? 25 % 25 % 34 % 2% 14 % Genafgifter Danmark Genafgifter udland SAF midler Andre fonde Egen indtjening I Danmark har vi en svineproduktion, som er anerkendt over hele verden. Og sådan skal det også være i fremtiden. Det kræver, at vi går forrest og sætter en retning, som kan gøre den produktion, vi har endnu bedre. Derfor har Landbrug & Fødevarer Svineproduktion lavet en ny strategi med konkrete og håndgribelige mål. Det er vigtigt, at det er erhvervet selv, der lægger linjerne. Med strategien har vi nogle konkrete mål og idéer til, hvordan vi får dem ført ud i livet. Det er vigtigt, at det ikke bare er en strategi på papiret den skal også ud i virkeligheden. Derfor vil vi også tage udgangspunkt i strategien de kommende år, når vi prioriterer midler til forskning og udvikling, forklarer Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion. ØGET DANSK SLAGTESVINEPRODUKTION Et af de absolutte fokusområder er at få en bedre bundlinje og flere slagtninger i Danmark. Vi har de seneste 25 år formået at øge produktionen. Men strukturudviklingen er i de seneste år gået mere og mere i retning af en øget smågriseproduktion. Det har i snart mange år været en rigtig god forretning at eksportere grise. Men vi skal også gøre det attraktivt at være slagtesvineproducent i Danmark. Det vil gavne både svineproducenter og samfundet, siger Erik Larsen. ØGET SAMFUNDSACCEPT Med strategien bliver der også sat fokus på at højne samfundsaccepten. Vi er nødt til at have forbrugere og lovgivere på vores side, så de forstår og accepterer dansk svineproduktion. Og så de ved, hvorfor vi gør, som vi gør, og hvorfor dansk svineproduktion i mange tilfælde er både mere bæredygtig og har en højere dyrevelfærd end i mange andre lande Ikke kun på vores hjemmemarkeder, men i hele verden, hvor dansk gris allerede er et kvalitetsstempel i sig selv. Vi har et utrolig højt niveau i Danmark i forhold til bæredygtig produktion. Men vi kan altid blive bedre, og vi skal ikke hvile på laurbærrene. Vi skal hele tiden forbedre samfundsaccepten, og der er både miljø og dyrevelfærd to af hjørnestenene. Derfor vil vi arbejde for en øget kommunikationsindsats, så forbrugerne ved, hvilket arbejde vi gør. Vi skal sige, hvad vi gør. Og gøre, hvad vi siger, slutter Erik Larsen. FOKUSOMRÅDER FRA 2018 2020 > Konkurrencedygtig svineproduktion > Bæredygtighed og certificering > Dyrevelfærd og samfundsaccept 06 07

PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN HAR ØGET MOTIVATIONEN Det skal være mere attraktivt at producere slagtesvin i Danmark. Derfor kører SEGES Svineproduktion Produktionskoncept Slagtesvin, som sætter fokus på at øge indtjeningen blandt andet ved hjælp af realtidsovervågning. TJEN MERE PÅ DINE SLAGTESVIN: Produktionskoncept Slagtesvin består af tre dele: > Overvågning > Liste med krav og tiltag i produktionen > Databaseret rådgivning Det er jo blevet lidt en sport for os at se, hvor godt vi kan gøre det. Og så lige gøre det lidt bedre ved næste hold. Ordene kommer fra Henrik Berg, som sammen med svogeren Kristian Berg står for den daglige drift af Stærsminde, som ligger lidt uden for Stubbekøbing på Falster. Siden 2017 har de været med i Produktionskoncept Slagtesvin. Det går blandt andet ud på at overvåge produktionen tæt ved hjælp af automatiske vejninger i enkelte stier. ALLE KAN BLIVE BEDRE Stærsminde har i mange år været forsøgsværter for SEGES Svineproduktion. Det har gjort, at de hele tiden har været et stykke fremme i udviklingen. Og deres slagtesvin har da også, før de kom med i Produktionskoncept Slagtesvin, haft en høj tilvækst. Alligevel har de ved at følge produktionen tæt formået at justere og optimere, så de i dag tjener 13 kroner mere per slagtesvin, end før de kom med. De har vist, at selvom man er blandt de bedste, kan man altid lige gøre det en tand bedre ved konstant at holde øje med sin produktion, siger Joachim Glerup Andersen, som er projektleder på Produktionskoncept Slagtesvin. HOLDER FOKUS Henrik Berg har passet grise i over 20 år. Og for ham har det været en øjenåbner at være med i Produktionskoncept Slagtesvin. For eksempel stod fodringsanlægget af en aften, så de missede to fodringer. Førhen havde han ikke tænkt over, at det ville have de helt store konsekvenser, men fordi grisene hele tiden bliver vejet og tilvæksten fulgt så tæt, som den gør, fik han syn for sagen. Ved at misse to fodringer, kunne vi se, at der gik hele fem dage, før vi igen var på rette spor med tilvæksten. Det havde vi ikke tænkt over tidligere. Så det har virkelig gjort, at vi har fokus på, at alle grise får præcis det antal fodringer, de skal have, fortæller Henrik Berg. Effekten er sænket foderforbrug, øget tilvækst m.m. som alt sammen øger indtjeningen pr. slagtesvin. Aktuelt deltager 24 pilotbesætninger. Du kan selv komme i gang med daglig overvågning af grisenes tilvækst og/eller foderoptag. Overvågningen via vægte skal kombineres med besøg af en af de fem svinerådgivere, som dækker hele Danmark. Det koster noget at starte op i form af indkøb af udstyr og rådgivning, men pilotbesætningerne har vist, at det kan betale sig. I gennemsnit har pilotbesætningerne, deres rådgivere og dyrlæger formået at få hævet indtjeningen per slagtesvin med 23 kroner i gennemsnit. SEGES Svineproduktion har skrevet to erfaringer, som giver gode råd til at komme i gang med at optimere sin slagtesvineproduktion. Realtidsovervågning I slagtesvinebesætninger: https://svineproduktion.dk/erfaring1807 Pilottest af produktionskoncept slagtesvin: https://svineproduktion.dk/erfaring1808 08 09

FOSFOR: REDUCÉR UDEN PRODUKTIONSTAB Den nye miljøregulering, som trådte i kraft sidste år, kan give udfordringer for den enkelte slagtesvineproducent blandt andet på grund af fosforloftet. SEGES Svineproduktion har forsket i reduktion af fosfor i mange år nyeste viden viser, at man kan nedsætte forbruget uden at gå på kompromis med produktivitet eller sundhed. I 2020 må indholdet af fosfor ikke overstige 35 kg per hektar i ikke fosforfølsomme områder. For fosforfølsomme områder er grænsen 30 kg allerede i den kommende gødningssæson 2018/19. Det er konsekvensen af den miljøregulering, som trådte i kraft sidste år. En af de positive ting ved den nye miljøregulering er dog, at man må tildele op til 170 kg kvælstof per hektar fra gyllen mod tidligere 120-140 kg. De nye regler giver nogle muligheder for at spare tid og penge, så længe man holder sig inden for grænserne. Ved at bruge gylle fra egen produktion kan man spare på både indkøb af handelsgødning og på transportomkostninger på at køre gyllen længere væk, siger Per Tybirk, som er chefforsker i SEGES Svineproduktion. ØG FYTASEN OG SPAR PÅ FOSFOREN For at imødekomme de nye regler og samtidig kunne benytte muligheden for at udbringe op til 170 kg kvælstof per hektar, har SEGES Svineproduktion undersøgt, om man kan reducere fosfortildelingen, når man anvender høj fytasedosering. Det nye forsøg bygger videre på forskning, som er lavet igennem de seneste mange år, hvor vi har haft fokus på at nedbringe niveauet af fosfor. Med det nyeste forsøg har vi taget et kvantespring. Men det står så at sige på skuldrene af tidligere forsøg, og har derfor kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har været fremsynede både i gode og dårlige år for dansk svineproduktion, siger Niels Jørgen Kjeldsen, chefforsker i SEGES Svineproduktion. For resultatet er klart: Ved at tilsætte 250 procent fytase kan man i typisk færdigfoder udelade cirka 1,5 gram mineralsk fosfor per foderenhed, fordi fytasen frigiver den naturlige fosfor i foderet. Og det uden, at der er faldende produktivitet eller sundhed. I vores forsøg har vi ikke set nogen form for produktionstab ved at nedsætte mængden af fosfor i foderet, hvis vi til gengæld anvender 250 procent fytase. Det er overraskende og særdeles positivt. Selv ved den laveste fosfordosering til ungsvin indtil 55 kg, hvor man kunne forvente det største fosforbehov, så vi ingen forringelse i produktiviteten, siger Niels Jørgen Kjeldsen, chefforsker i SEGES Svineproduktion. NY NORM GIVER BILLIGERE FODER OG SPARER PENGE I MARKEN Med den nye viden er normen for fordøjeligt fosfor sænket fra 2,5 til 2,3 gram pr. FEsv for besætninger med foderforbrug som landsgennemsnittet. Bruger du både ny norm og høj dosis fytase, bliver foderet et par kroner billigere pr. slagtesvin. Desuden får du mulighed for at gøde op til 170 kg kvælstof pr. ha uden at ramme fosforloftet på 35 kg. Dette sparer indkøb af handelsgødning og omkostninger til transport af gylle til naboer. Den samlede gevinst i stald og mark er typisk ca. 6 kr. pr slagtesvin i forhold til at bruge de hidtidige normtal for fosfor i gødningen. Den præcise gevinst afhænger dog af de aktuelle omkostninger ved at udbringe gylle hos naboerne. I vores forsøg har vi ikke set nogen form for produktionstab ved at nedsætte mængden af fosfor i foderet. Niels Jørgen Kjeldsen, Chefforsker, SEGES Svineproduktion 10 11

Rekordstor avlsfremgang REKORDSTOR AVLSFREMGANG -16,14 kroner mere per gris om året Avlsarbejdet hos SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik har resulteret i rekordstor avlsfremgang de seneste år. Det nyligt reviderede avlsmål skal sikre, at avlsprogrammet fortsat udvikler sig i den rigtige retning. Der er mange gode resultater at hæfte sig ved, når man ser på avlsfremgangen. Avlsarbejdet har givet en blivende årlig fremgang på 16,14 kroner per gris de seneste tre år. Vi har konstant fokus på at videreudvikle genetikken, så vi sikrer en fortsat avlsfremgang, siger Anders Vernersen, chef for SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik, som er ansvarlige for DanBred s avlsprogram. DE BEDSTE AVLSKANDIDATER En af grundene til den exceptionelt høje avlsfremgang er maximal brug af genomisk selektion. De senere år har været en rejse mod at DNA-teste stadig flere avlsdyr. Og i dag bliver der taget en hårprøve på alle relevante avlsdyr, som sendes til DNA-analyse. Med genomisk selektion får vi et bedre billede af, hvilke grise der genetisk set er bedst for egenskaberne i avlsmålet. Sikkerheden for at finde de bedste avlskandidater bliver større, og vi får viden om avlsdyrene tidligere i dyrenes liv. Det kommer DanBred s kunder til gode. NYE AVLSMÅL PÅ PLADS For at sikre at avlsarbejdet fortsat udvikler sig i den rigtige retning, bliver avlsmålet for Dan- Bred Duroc, Land-race og Yorkshire revideret med jævne mellemrum. Det nye avlsmål blev vedtaget tidligere i år og byder blandt andet på en lavere økonomisk vægtning af LG5: Vi har været positivt overraskede over den fremgang, som vi har set i kuldstørrelsen i produktionsbesætningerne de seneste år. Men det betyder også, at en ekstra gris er mindre værd i dag, end den var ved seneste revision af avlsmålet. Kuldstørrelse har stadigvæk en høj værdi, men med mindre vægtning af kuldstørrelsen bliver der relativt mere plads til andre egenskaber i avlsarbejdet som f.eks. tilvækst og kødprocent de kommende år, siger Anders Vernersen. BEDRE MODEREGENSKABER Med fastlæggelsen af avlsmålet for de kommende år er der er også kommet en ny egenskab i avlsmålet: Bedre moderegenskaber. Vi ved, at nogle søer giver deres afkom en hurtigere daglig tilvækst indtil 30 kg. Det er genetisk disponeret og dermed noget, vi kan avle videre på. Ved at tilføje den nye egenskab kan vi i fremtiden udvælge og avle videre på lige præcis de Landrace- og Yorkshire-søer, som er genetisk overlegne på det punkt, fortæller Anders Vernersen og fortsætter: Den fremgang, vi har set de seneste år, er sket som følge af det arbejde, vi har lavet gennem årene. Arbejdet med avl er som en supertanker. Vi skal holde en god og konstant kurs, som vi finjusterer med jævne mellemrum, så vi sikrer højest mulig værdi for svineproducenterne, slutter Anders Vernersen. ALSFREMGANG Her kan du se flere detaljer om årets avlsfremgang DD LL YY Gennemsnit > DLY-slagtesvin Daglig tilvækst (g/dag) 20 12 21 18 Foderudnyttelse (Fes/kg tilvækst) -0,038-0,042-0,039-0,041 Kødprocent 0,12 0,28-0,11 0,16 Kuldstørrelse (grise/kuld) 0,38 0,35 0,37 Styrke, point 0,02 0,01 0,03 0,02 Smågrisetilvækst g/dag 1,3 2,0 1,7 1,6 Holdbarhed 0,04 0,02 Slagtesvind -0,04-0,02-0,03-0,033 Far-effekt på kuldstørrelse 0,13 0,13 Kr. pr. enhed Samlet værdi - Kr. Daglig tilvækst 0,13 2,34 Foderudnyttelse -147,00 6,03 Kødprocent 9,70 1,55 Kuld (grise/kuld) 19,6/2 3,63 Styrke 12,5 0,25 Smågrisetilvækst 0,11 0,18 Holdbarhed 85,0/2 0,85 Slagtesvind -5,10 0,17 Far-effekt på kuldstørrelse 17,6/2 1,14 I alt pr. år i gennemsnit: 16,14 Vi har konstant fokus på at videreudvikle genetikken, så vi sikrer en fortsat avlsfremgang. Anders Vernersen, Chef, SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik 12 13

DEN GODE MAVEFORNEMMELSE Andelen af søer med svære mavesår er på et lavt niveau, viser screeninger af somaver. Lola Tolstrup, seniorkonsulent hos SEGES Svineproduktion, er overrasket. Positivt overrasket. Som ansvarlig for projektet med at screene maver fra danske søer for at se på antallet af mavesår, er hun up to date med de nyeste tal. Sidste år begyndte vi på at udtage maver fra søer fra besætninger med over 200 søer. Den seneste opgørelse viser, at kun 4 procent af besætningerne skal lave handlingsplaner, fordi de i stikprøverne har mere end 10 søer med mavesår niveau 7 eller højere, siger hun. Det er positivt og lavere end forventet. Lola Tolstrups bud på det lave niveau er, at der har været et øget fokus på mavesår hos søer de senere år. Både fra svineproducenternes side, men også fra foderfirmaerne. Mange flere sobesætninger anvender i dag foder med grov partikelfordeling, eksempelvis bliver en del af kornet valset og iblandet det pelleterede foder efter pelletering, hvilket vi ved fra slagtesvineforsøg, har god effekt. Tidligere undersøgelser fra SEGES Svineproduktion har vist, at helt fint formalet sofoder har været en af synderne. Men i dag laver foderfirmaerne ikke længere så fint formalet foder, siger Lola Tolstrup. I Svinehandlingsplanen blev der sat et mål om, at andelen af søer med svære mavesår (niveau 8 eller højere) skulle være under 20 procent i 2018. Men faktisk er tallet nede på under 9 procent. ENDNU BEDRE MAVER OG ROLIGERE SØER Selvom det er et fåtal af søerne, der har svære mavesår, er det vigtigt ikke at hvile på laurbærrene. I år har SEGES Svineproduktion derfor set på effekten af at fodre søer med wraphø. Forsøget har vist, at andelen af søer med mavesårsindex på 6-8 var 13 procentpoint lavere i forsøgsgruppen i forhold til de søer, som ikke fik wrap. Det har været helt tydeligt i forsøget, at wraphø har givet en effekt på mavesundheden. Derfor er anbefalingen herfra, at man begynder at tænke det ind som supplement til søernes normale foder, siger Gunner Sørensen, som er chefforsker hos SEGES Svineproduktion. Han suppleres af Rasmus Sørensen, som er driftsleder hos Varde Midtgård, hvor afprøvningen har kørt: Før forsøget gav vi wrap op til faring og tre dage efter. Men nu får alle vores søer det dagligt frem til fravænning. Og søerne er helt vilde med det, forklarer han. SEGES Svineproduktion har det seneste år gennemført forsøg og afprøvninger med det formål at nedsætte antallet af mavesår hos søer, slagtesvin og smågrise yderligere. Før forsøget gav vi wrap op til faring og tre dage efter. Men nu får alle vores søer det dagligt frem til fravænning. Og søerne er helt vilde med det. Rasmus Sørensen, Driftsleder, Varde Midtgård 14 15

Sat på spidsen ville et 100 procent skifte til Pietrain som ornerace i stedet for Duroc resultere i 700.000 færre smågrise og ca. 2.000.000 færre slagtninger per år i Danmark. Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion BEDRE BUNDLINJE MED DUROC Der er markant bedre bundlinje i at vælge DanBred Duroc som far-race fremfor German Pietrain. Det viser den hidtil største undersøgelse af forskellene mellem krydsningsafkom af de to orneracer. 16 kr. pr. gris. Det er merindtægten for danske svineproducenter, når der bruges DanBred Duroc-sæd i stedet for Pietrain-sæd fra løbning til slagtning ved ad libitum-fodring. Vi har undersøgt reproduktion baseret på grise fra ca. 3.500 kuld. En delmængde af disse blev testet som smågrise og slagtesvin for en række egenskaber. I alt er der produceret ca. 15.500 grise fra fødsel til slagt-ning med sæd fra Duroc og Pietrain. Og her er forskellene til at tage at føle på, siger chefforsker Hanne Maribo fra SEGES Svineproduktion Merindtægten slår igennem hos både smågrise- og slagtesvineproducenter. Fra fødsel til 30 kg var der 5 kr./gris i gevinst og fra 30 kg til slagtning 11 kr./gris at tjene på at bruge Duroc frem for Pietrain. VIDEN SLÅR TRO Duroc slår Pietrain på flere egenskaber. En af de ting, der gør, at der i sidste ende er flere penge at tjene på D-LY slagtesvinene, er, at de vokser hurtigere end P-LY. P-LY-slagtesvinene skal bruge 14 dage mere for at nå samme slagtevægt som en D-LY. Og det giver bedre udnyttelse af slagtesvinestalden og lavere foderfor-brug. For smågriseproducenter betyder brugen af Duroc som far-dyr 0,3 flere fravænnede grise per kuld. Dette er mere end nok til at betale for, at DLY-krydsningerne havde en lavere kødprocent end P-LY krydsningerne. Forsøget binder en sløjfe på flere års arbejde med at sammenligne de to orneracer som fædre til afkom af DanBred LYsøer, og vi kan nu med sikkerhed konkludere, at der er en økonomisk gevinst ved at vælge Duroc. Sat på spidsen ville et 100 procent skifte til Pietrain som ornerace i stedet for Duroc resultere i 700.000 færre smågrise og ca. 2.000.000 færre slagtninger per år i Danmark, forklarer Hanne Maribo. 16 17

MAKSIMAL KULDTILVÆKST VED AT FØLGE NORMERNE Nyt forsøg har afdækket behovet for lysin til søer. Budskabet fra SEGES Svineproduktion er: Følg normerne for at få størst udbytte af dine søer. I Danmark har vi et avlsprogram, som hele tiden udvikler sig. Det giver højere ydelse hos søerne og dermed forbedrede resultater for svineproducenterne. Men det kræver også, at vi løbende udvikler det foder, vi giver til søerne. Derfor har SEGES Svineproduktion i en række forsøg undersøgt forskellige proteinog aminosyreniveauer til diegivende søer. Sidste år blev aminosyreprofilen justeret, så normerne for leucin, histidin og valin blev reduceret. Med den noget skarpere aminosyreprofil kunne man spare protein i foderet uden at tabe kuldtilvækst. Men det var vigtigt også at undersøge lysins effekt isoleret set, når alle aminosyrer blev holdt på et fast niveau. Vi ved fra tidligere, at man kan opnå en øget kuldtilvækst og et lavere vægttab hos soen ved at øge lysinniveauet. Men i forsøget, der ligger til grund for den store normændring i 2015, blev lysin og alle andre aminosyrer øget i samme takt. Netop derfor har vi nu undersøgt, om der er en yderligere gevinst ved alene at øge tildelingen af lysin uden at hæve de øvrige aminosyrer, fortæller specialkonsulent Thomas Sønderby Bruun, som sammen med erhvervsphd-studerende i SEGES Svineproduktion, Camilla Kaae Højgaard, har stået bag forsøget. AMINOSYREPROFILEN SKAL FØLGES Forsøget har vist, at når forholdet mellem lysin og de andre aminosyrer er lavere end gældende norm, reduceres den daglige kuldtilvækst. Til gengæld giver et højere lysinniveau end gældende norm ikke øget kuldtilvækst. Det bekræfter, at forholdet mellem lysin og de øvrige aminosyrer ikke skal ændres, da det nuværende niveau er optimalt for kuldtilvæksten. Dermed er det med stor sikkerhed slået fast, at den aminosyreprofil, der blev fastsat i 2017, er den optimale. Forsøget har dermed også vist, at man ikke bare kan hæve lysin-mængden uden at øge de øvrige aminosyrer tilsvarende, da de andre aminosyrer vil være begrænsende for kuldtilvæksten. VIDEN OM SOENS FYSIOLOGI I forsøget har det været vigtigt at have ekstra meget fokus på soens fysiologi, så man ved, hvad der sker med kroppen, når man ændrer på foderet. Derfor har Camilla Kaae Højgaard fulgt grisene i forsøget tæt. Undervejs i forsøgene har vi målt mere detaljeret på, hvad det er, søerne mobiliserer fra kroppen, og om foderets sammensætning ændrer grisens sammensætning ved fravænning. Ad den vej skal vi forsøge at forstå soens fysiologi og grisenes omsætning af soens mælk bedre, forklarer hun og tilføjer: Vi er gode til at måle effekten på produktivitet, når vi laver forsøg med foderstyrker, aminosyresammensætning og brug af tilsætningsstoffer. Men ved at have endnu mere fokus på soens fysiologi og kende biologien bag, kan vi målrette vores forsøg og udvikling endnu bedre, siger hun. DANSK AMINOSYREPROFIL GIVER BILLIGERE OG BEDRE FODER Denne nye viden om det optimale indhold af fordøjeligt lysin og andre aminosyrer er et plus for danske svineproducenter. Det betyder nemlig, at man kan bruge mindre fordøjeligt protein pr. foderenhed. Og det er et ekstra konkurrenceparameter i forhold til andre lande, hvor man mange steder har andre aminosyreprofiler og i nogle lande også anbefaler højere lysinindhold. Grunden til, at behovet for lysin bliver vurderet til at være større i udlandet, er blandt andet sammensætningen af foder, hvor majs ofte bliver brugt i stedet for hvede og byg, som vi bruger på disse breddegrader. Majs vil bidrage med et meget højt niveau af leucin, og forskning tyder på, at for meget leucin kan hindre optagelsen af lysin i yveret. Dermed skal der ekstra meget lysin til for at dække soens behov det undgås ved at følge den danske aminosyreprofil, siger Camilla Kaae Højgaard og bliver suppleret af Thomas Sønderby Bruun: Med denne nye viden i hånden har man mulighed for at fodre sine søer med præcis de næringsstoffer, de skal have. Ikke mere og ikke mindre. I Danmark har vi de søer, der præsterer bedst i farestalden. Derfor er det vigtigt at forske i det brændstof, vi giver dem, og vi mener, at vi har fundet den rigtige aminosyresammensætning til de søer, vi har nu. Derfor er det vigtigt at følge normerne. Gør man det, vil der være penge at spare i forhold til anvendelse af en aminosyreprofil, som anbefales i andre lande. Men der vil også være penge at tjene i forhold til øget kuldtilvækst og reduceret vægttab, siger Thomas Sønderby Bruun. Da alle aminosyrer holdes op imod lysin, er det særligt vigtigt, at forholdet mellem netop lysin og de øvrige begrænsende aminosyrer er præcist bestemt. Ved at have endnu mere fokus på soens fysiologi kan vi målrette vores forsøg og udvikling endnu bedre. Camilla Kaae Højgaard, Erhvervs-PhD, SEGES Svineproduktion 19

BRANCHEN SÆTTER BOLVÆRK OP MOD AFRIKANSK SVINEPEST Afrikansk svinepest er rykket tættere på, og en samlet branche har dannet fælles front for at minimere risikoen. Det kræver ekstra opmærksomhed og mere arbejde i alle led af produktionen af grise. Øget smittebeskyttelse og en lang række tiltag i vaskehallerne er nogle af våbnene. Vi opruster på smittebeskyttelsen på besætningsniveau, og derfor har vi fra 1. april indført regodkendelse af alle SPF-besætninger. Det betyder, at de nu skal godkendes en gang om året. Tidligere var det sådan, at når en besætning var godkendt, så blev den status ikke ændret med mindre, der var noget, der faldt dyrlægen i øjnene, forklarer Bjørn Lorenzen, der er afdelingsleder i Sundhedsstyringen. Særligt ind- og udlevering af grise er der fokus på, forklarer han: Det er ekstremt vigtigt i forhold til både Svinedysenteri og Afrikansk svinepest, fordi det er ved ind- og udlevering, der er tættest kontakt med andre herunder udenlandske svinebesætninger. Det er her, der er størst risiko for, at de overfører gødning fra lastbilerne. OG SÆRLIGT TRE PUNKTER ER VIGTIGE: > lastbiler, der bakker til, skal være rene > ramperne skal være rene og desinficerede > grise må ikke kunne løbe frem og tilbage, så de risikerer at slæbe inficeret møg ind i besætningen. ØGET OPMÆRKSOMHED OG HØJERE KVALITET Indsatsen højner smittebeskyttelsen og dermed sikkerheden i hele SPF-systemet, hvilket gavner alle aktører. Ikke mindst har vi fokus på køberne af grise, som vi jo er sat i verden for at beskytte, fortæller Bjørn Lorenzen og fortsætter: Den generelle holdning, vi møder fra svineproducenterne, er, at det er en god ordning, som de synes, giver mening. Og dyrlægerne er virkelig glade for det, fordi det giver dem lejlighed til at hanke op i smittebeskyttelsen i det hele taget både i forhold til SPF-sygdomme og Afrikansk svinepest. Kasper Jensen, der er svineproducent i Jerslev, er meget tilfreds med det øgede fokus på smittebeskyttelse. Jeg synes, det er ganske glimrende. Det vil komme til at ramme alle i landet, hvis der ikke er styr på ind- og udlevering og øget smittebeskyttelse i det hele taget, så det er helt vildt vigtigt, at de ting er på plads, fastslår han. Han uddyber: Det er ikke det store i sådan et besøg, og det meste af det skulle jo gerne være rutine i alle besætninger. Men har man gjort det samme i 10 år, kan det godt være, at der er kommet ny viden eller regler, man ikke har opdaget, og så er det super, at der kommer nogen forbi og gør opmærksom på det. Det er med til at højne standarden generelt. MERE SUPERVISION OG OPFØLGNING I VASKEHALLERNE I de DANISH-godkendte rengørings- og desinfektionshaller (i daglig tale vaskehallerne) skal en række nye tiltag også hjælpe med at gøre sikkerhedsniveauet endnu højere. Vi har ansat mere personale for at sikre, at der er flere SEGES-medarbejdere til stede i vaskehallerne. Det giver bedre muligheder for at supervisere personalet, følge op på de procedurer, vi har aftalt, og at implementere nye tiltag, fortæller Asger Kjær Nielsen, der er kvalitetschef i DANISH. Han nævner også en ny sanktionsordning, der er gældende for vaskehallerne, som en af de vigtige nyheder: En del af ordningen er, at vi følger med i resultater fra bakteriologiske undersøgelser og laver prøver på en masse biler, så vi efterfølgende kan synliggøre for personalet, hvilke områder på bilerne, man skal være særligt opmærksomme på. Alt sammen for at sikre løbende høj kvalitet i det daglige arbejde så i virkeligheden vil jeg hellere kalde det for en motivationsordning. Målrettet undervisning af medarbejderne ved hjælp af film og grafiske elementer, tilpasning og opgradering af it-systemet, fokus på udviklingsprojekter, inspiration fra udlandet og en opgradering på koordinatorsiden for at sikre mere effektive arbejdsgange er andre tiltag i rækken. SÅDAN FOREGÅR REGODKENDELSEN: > Dyrlægen gennemgår en række spørgsmål, og er svarene tilfredsstillende, bliver besætningen godkendt for endnu et år. > Besætninger kan også blive betinget godkendt, og så er der tre måneder til at få tingene i orden. > Endelig kan forholdene være sådan, at besætningen ikke kan regodkendes men det hører til sjældenhederne. 20 21

PÅ VEJ MOD EN PRODUKTION UDEN ZINK Jagten på at finde alternativer til medicinsk zink er i fuld gang og er ikke slut endnu. Men nye afprøvninger og erfaringer fra flere danske besætninger har vist lovende resultater. for at finde ud af, hvilke dele der har den gode effekt på fravænningsdiarré. Blandt andet for at få prisen ned. Lige nu er det ikke en holdbar løsning. Merprisen på ca. 7-11 kr. pr. gris sammenlignet med at bruge medicinsk zink for de to bedste koncepter er stadig alt for høj til, at det er realistisk at bruge i produktionsbesætninger. Men ved at finde præcis de dele af foderet og sammensætningen, som virker, kan vi forhåbentlig få skabt en produktkombination, som kommer ned i en pris, der er mere håndterbar, forklarer han. Vi undersøger ikke bare et enkelt spor. Udfasningen af medicinsk zink er en realitet om ganske kort tid, så vi har travlt. Nicolai Rosager Weber, PhD og dyrlæge, SEGES Svineproduktion Senest i 2022 er det slut med at bruge medicinsk zink i forbindelse med fravænning af grise. Medicinsk zink er blevet brugt i en lang årrække til kontrol af diarré hos de nyfravænnede smågrise. Men med Europakommissionens beslutning om at gøre medicinsk zink ulovligt i svineproduktionen er der kommet en udfordring for de europæiske svineproducenter. Vi undersøger ikke bare et enkelt spor. Udfasningen af medicinsk zink er en realitet om ganske kort tid, så vi har travlt. Og der er brug for at undersøge alle de områder, hvor der er en chance for at finde en metode for fravænning af smågrise uden zink eller højere antibiotikaforbrug, siger dyrlæge Nicolai Rosager Weber fra SEGES Svineproduktion. LOVENDE RESULTATER MED KONCEPTTEST SEGES Svineproduktion har blandt andet testet en række produkter, som skulle kunne fjerne behovet for medicinsk zink. Fire foderkoncepter fra fire forskellige leverandører er blevet testet på smågrise fra fravænning til ca. 30 kg., og her har to af koncepterne gjort sig positivt bemærket. På trods af at foderkoncepterne ikke indeholder medicinsk zink, har der været et lavt niveau af diarrébehandlinger hos holdene fra 7-30 kg. I perioden 7-9 kg var der ikke mange behandlinger for diarré i nogen af grupperne. Faktisk har vi på de to bedste fodringskoncepter set, at det har en bedre effekt end zink, når man måler på antal diarrébehandlinger fra 7-30 kg. For selvom man bruger medicinsk zink i forbindelse med fravænning, ser vi altid en stigning i antallet af dyr med diarré fra 14 til 28 dage efter fravænning. Også hos de dyr, der får zink. Men det har vi ikke set i nær samme grad på de to koncepter, siger Niels Jørgen Kjeldsen, som er chefforsker i SEGES Svineproduktion. Han fortæller, at næste skridt er at se på de enkelte ingredienser og elementer i foderet ARBEJDER VIDERE En anden del af handlingsplanen har været at starte et netværk, hvor blandt andet svinedyrlæger fra hele landet er med. De har indstillet en række besætninger, som helt er ophørt med at bruge medicinsk zink. Meningen er, at erfaringerne fra disse besætninger skal kunne bredes ud til andre svineproducenter. Selvom arbejdet med at finde en afløser for medicinsk zink har vist positive takter, og nogle producenter har formået at stoppe brugen, er vi endnu ikke der, hvor vi er klar til en zinkfri produktion. Derfor arbejder zinkberedskabet i SEGES Svineproduktion videre for at finde fremtidens alternativ eller alternativer til medicinsk zink. Før vi kan sige: OK, nu er vi klar, er det vigtigt at have afsøgt flere muligheder. Her kigger vi også rundt om i verden for at finde ud af, hvad man gør her. Den erfaring og viden vil løbende blive delt med danske svineproducenter, så vi er klar, når forbuddet om brug af medicinsk zink træder i kraft senest juni 2022, slutter Nicolai Rosager Weber. 22 23

GENETIK I VERDENSKLASSE - giver kunder i hele verden Siden etableringen af DanBred P/S som selvstændig virksomhed med ansvar for salg og markedsføring af DanBreds produkter, er det gået stærkt. Blandt andet med oprettelse af lokale salgsenheder og aftaler om forhandlingsrettigheder. For Thomas Muurmann Henriksen var den 1. december 2017 en ganske særlig dag. Som administrerende direktør for DanBred betød netop denne dato starten på et helt nyt kapitel for dansk svineavl. DanBred blev en selvstændig virksomhed med ét formål: At sælge og markedsføre dansk svinegenetik i hele verden for at sikre danske svineproducenter en øget indtjening i form af genafgifter og overskud i virksomheden. Vi har skabt en sammenhængende værdikæde, hvor vi sikrer, at der er en ensartethed i måden, vi sælger genetik på. Tidligere kunne der sagtens være flere indbyrdes konkurrerende sælgere på salg af DanBredgenetik og avlsdyr i et enkelt land. Det pressede prisen, og gjorde det meget vanskeligt at skabe grundlag for en tilknyttet service- og rådgivningsforretning, der i stigende grad er en væsentligt efterspørgselsparameter. Det satte os, så at sige, i konkurrence med os selv, siger Thomas Muurmann Henriksen. Derfor blev det besluttet at samle alt salg og markedsføring i én virksomhed, som har lokale salgs- og rådgivningskontorer og licenstagere i hele verden. MANGE NYE AFTALER Og siden er det gået stærkt: Eksklusivaftale om lokal opformering i Japan og Mexico, eget salgskontorer i Holland og aftaler med salgsagenter i blandt andet Belgien og Italien. For bare at nævne nogle få. Udlandet har virkelig fået øjnene op for vores genetik og avlsdyr de seneste 10 år. Men vi skal hele tiden have fokus på at øge vores markedsandele og have fokus på vores internationale konkurrenter, siger Thomas Muurmann Henriksen. FART PÅ AVLSFREMGANGEN Mens salg og marketing i dag varetages af DanBred, er udviklingen af avlsprogrammet og genetikken fortsat en del af SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik. Det er her, topforskere inden for svineavl sørger for, at produkterne, som DanBred sælger, fortsat er i en liga for sig. I avlsprogrammet avler vi fortsat for blandt andet bedre foderforbrug og øget kødprocent. Derudover genomtester vi i dag alle avlsdyr, hvilket gør udvælgelsen af næste generation af avlsdyr endnu bedre. Alt sammen med det formål at sikre både danske og udenlandske svineproducenter et produkt i verdensklasse, siger Anders Vernersen, som er chef for SEGES Svineproduktion, Avl & Genetik. MÅLENE MED DET NYE SET-UP: At blive ved med at forbedre genetikken. Især inden for den omkostningstunge opgave med genomisk selektion samt den løbende forskning. At opbygge et konsistent og stærkt salgs- og marketingapparat, der sørger for, at DanBred s produkter bliver anerkendt og genkendt for den kvalitet og økonomiske fordel, de fortjener. Forbedret service og rådgivning til slutkunderne både før, under og efter købsprocessen. Ved at samle alle kompetencer centralt kan det nye DanBred tilbyde en langt bedre og mere konsistent service og rådgivning. 24 25

INTERNATIONALT UDSYN SKAL SIKRE FREMTIDENS SVINEPRODUKTION Vi har konstant fokus på, hvad der rører sig i verden omkring os fra byggeri og foder til fødevaresikkerhed og politik. Det skal ruste dansk svineproduktion til at være på forkant med fremtidens muligheder og udfordringer. Der bliver hele tiden stillet større krav til svineproduktionen. Og hvis vi ikke er med i dag, er vi der ikke i morgen. Vi er afhængige af eksport til verdensmarkedet, og derfor ser vi hele tiden på, hvad der rører sig på internationalt plan. Et af de hotte emner er løse diegivende søer. Men hvordan gør man andre steder i verden? For at lære af vores udenlandske kollegaers erfaringer og syn på fremtiden inden for produktionsformen, samlede vi tidligere på året 38 interessenter, eksperter, landmænd og dyrevelfærdsorganisationer fra hele verden til en todages workshop på Axelborg. Universiteternes forskning kan ikke stå alene udviklingsarbejdet skal ske i tæt samarbejde mellem forskning, branche og primærproduktion, så de udviklede løsninger både er robuste og kan implementeres i praksis, siger chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, som står bag workshoppen. Vi har allerede høstet anerkendelse for vores udviklingsarbejde med løse søer men for at sætte turbo på udviklingen og finde ud af, hvordan udlandet griber det an, er det uhyre vigtigt at kunne trække inspiration ind fra verden omkring os, siger hun. Workshoppen har blandt andet mundet ud i international erkendelse af, at beskyttelsesbøjler er et nødvendigt skridt på vejen mod et langsigtet mål om løse søer. Et andet vigtigt udbytte for dansk svineproduktion var, at de deltagende dyrevelfærdsorganisationer anerkender, at indendørs produktion er en vigtig del af fremtiden, når der skal tages hensyn til klima, miljø, dyrevelfærd og sikres produktion af fødevarer til verdens voksende befolkning. NY VIDEN ALLEREDE I SPIL SEGES Svineproduktion har allerede kørt en række forsøg med løse diegivende søer. Men ved at samle al international viden i ét rum og samarbejde kan vi effektivisere udviklingen og få ny viden og inspiration, som vi kan arbejde videre med. Når vi kører en workshop som denne, kan vi naturligvis ikke teste om det, vi kommer frem til, virker. Det skal vi ud og prøve i virkeligheden. Men vi kan lære af hinandens erfaringer på tværs af landegrænser og på den måde spille hinanden bedre, forklarer Vivi Aarestrup Moustsen. Det er især de helt store udfordringer, vi er nødt til at dele erfaringer omkring. For der er ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken hver gang, hvis andre har formået at finde en løsning, som virker. Eller at vi sammen med andre eksperter kan finde frem til en fælles løsning, som kan gavne hele branchen, siger hun. Hun fortæller, at næste skridt allerede er taget. SEGES Svineproduktion har holdt møde med inventar- og byggebranchen, så viden fra workshoppen er bragt videre til leverandørerne, som leverer til svineproducenter i Danmark. Og her var der en klart positiv tilgang til at tage del i udviklingsarbejdet med stier tilpasset den danske produktion. VI SKAL LÆRE AF HINANDEN For deltagerne har workshoppen betydet, at de har fået ny viden med hjem og samtidig haft mulighed for at dele deres viden fra hele verden med andre. Vi er nødt til at dele erfaringer med hinanden. På den måde kan vi fremskynde processen med at lave stier til løse søer i farestalden. Og forhåbentlig kan vi lære af hinandens fejltagelser, siger chef for dyrevelfærd og forskning hos australske Rivalea, Rebecca Morrison, som var med på workshoppen. Emma Baxter fra Scotland s Rural College er seniorforsker i dyrevelfærd og -adfærd. Hun understreger vigtigheden i at dele viden på tværs af grænser for at kunne følge med forbrugernes og branchens ønsker: Det er utroligt vigtigt at holde momentum på dette område. Derfor er vi nødt til at dele aktuel viden og sammen diskutere udfordringer og muligheder, så vores interessenter kan tage beslutninger på veloplyst grundlag, siger hun. I Danmark sigter vi efter at flere og flere producenter har løsgående diegivende søer. Vi kan nemlig se ude i verden, at det er noget, forbrugerne efterspørger. Vivi Aarestrup Moustsen, Chefforsker, SEGES Svineproduktion 26 27

Det stiller større krav til pasning og håndtering. Men udnytter man potentialet og tager hånd om kapacitetsudfordringer, vil det, alt andet lige, give en øget produktivitet. Lisbeth Shooter, Fagchef, SEGES Svineproduktion UDNYT DET FULDE POTENTIALE I DIN SO-BESÆTNING Der er et enormt potentiale i DanBred-søerne. Men det stiller krav til dit staldanlæg og management for at sikre det rette flow, som tilgodeser både søer og pattegrise bedst muligt. SEGES Svineproduktion har undersøgt, hvor det er optimalt at sætte ind. Avlsfremgangen de seneste mange år taler sit tydelige sprog og har de seneste tre år givet en blivende årlig fremgang på 16 kroner. Men for at få det optimale udbytte kræver det, at du kan håndtere de ekstra grise og formår at udnytte de muligheder, der er. Nye beregninger viser, at det mest optimale økonomisk set er at lægge 14 grise til soen ved kuldudjævning. Lidt overraskende er det dog, at det ved nybyggeri giver stort set samme økonomiske resultat, om der bygges til kuldudjævning til 12 eller 14 grise, selvom investeringen så bliver noget dyrere målt per årsso. En vigtig årsag til dette er, at fravænningsvægten bliver ½ kg højere, hvis der kuldudjævnes til 12 i stedet for 14, viser forsøg fra SEGES Svineproduktion. Den viden skal både producent og den finansielle sektor have. Ellers løber fremgangen så at sige fra anlægget allerede efter år et, siger Michael Groes Christiansen, som er erhvervsøkonom hos SEGES Svineproduktion. Når der er behov for at have plads til ammesøer, og dermed behov for at implementere tiltag i forhold til øge kapaciteten i din farestald, foreslår SEGES Svineproduktion også en række andre løsninger i prioriteret rækkefølge: A Byg flere farestier, hvis du har pladsen til det. B Hvis flere farestier ikke er en mulighed, kan investering i mælkeanlæg være en løsning. Det giver dog en meromkostning per gris og kræver højt niveau af management. C Sidste mulighed er at reducere i soantallet. Det betyder, du fravænner det samme antal grise med færre søer i takt med avlsfremgangen. FLERE FARESTIER VED NYBYGGERI Hvis du står og skal bygge helt nyt anlæg, er det vigtigt også her at tænke rigeligt med farestier ind. Det kan ikke hjælpe noget, at man bygger efter, hvordan produktiviteten er i dag. Dimensioner til 12 grise ved start og byg mange farestier, da avlsfremgangen ellers vil indhente anlægget, siger Lisbeth Shooter, fagchef i SEG- ES Svineproduktion og fortsætter: Vi skal fravænne stærke og robuste grise og hæve pattegriseoverlevelsen. Det giver både god mening og bedre bundlinje. SEGES Svineproduktion arbejder videre med at sikre søernes potentiale, fortæller Lisbeth Shooter. Alle rådene er samlet i fire rapporter, som uddyber de forskellige temaer og indeholder beregninger samt fordele og ulemper ud fra en økonomisk betragtning. 28 29

Kravene til lugt- og ammoniakreduktion i forbindelse med nybyggeri er ofte høje. Så hvis vi vil udvikle og udvide svineproduktionen i Danmark, er vi nødt til at have nogle teknologier, der kan sikre det. Anders Leegaard Riis, Miljøteknologichef, SEGES Svineproduktion MINDRE LUGT GIVER MERE PRODUKTION Kravene for at få en miljøgodkendelse afhænger af placering i forhold til naboer og følsom natur, men ofte vil der være krav om reduktion af ammoniak og lugt. Derfor tester SEGES Svineproduktion nye miljøteknologier for at sikre svineproducenter retten til at producere. Tilladelsen blev givet på betingelse af, at vi kunne reducere lugt med minimum 41 procent på to af vores sites. Derfor har det haft afgørende betydning for os, at der fandtes en gennemtestet teknologi, som kunne give os det. Sådan fortæller Lars Erik Nielsen, som er inspektør ved Bregentved Gruppen tæt på Haslev. Teknologien, han taler om, er den såkaldte Smellfighter, som tidligere på året blev optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste og godkendt til reduktion af lugt, som følge af en test lavet af SEGES Svineproduktion. Teknologien blev testet i to stalde og påviste en gennemsnitlig reduktion af lugt på 51 procent. Lars Erik Nielsen står ved en af fire spritnye stalde, som netop er blevet bygget færdige. I staldene skal der produceres i alt 120.000 slagtesvin per år, og det var blandt andet på grund af størrelsen, at der blev sat et ekstra krav om lugtreduktion fra to af staldene. Udover krav om lugtreduktion er der på alle fire ejendomme også krav om reduktion af ammoniak. Derfor faldt valget på gylleforsuring kombineret med Smellfighter fra danske JH Agro. RETTEN TIL AT PRODUCERE SEGES Svineproduktion tester nye miljøteknologier med to hovedformål: At se på driftsomkostninger og energiforbrug af nye teknologier samt at verificere effekten, så de kan blive optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste og på den måde sikre et bredt udvalg at vælge imellem for svineproducenterne. Kravene til lugt- og ammoniakreduktion i forbindelse med nybyggeri er ofte høje. Så hvis vi vil udvikle og udvide svineproduktionen i Danmark, er vi nødt til at have nogle teknologier, der kan sikre det. Og for at man som svineproducent ikke køber katten i sækken, er det vigtigt at have nogle gennemtestede teknologier, siger Anders Leegaard Riis, som er miljøteknologichef ved SEGES Svineproduktion. For at få en teknologi optaget på Miljøstyrelsens Teknologiliste kræver det, at effekten kan dokumenteres. Og det tager tid. Man kan ikke bare tilslutte eksempelvis en luftrenser, sætte måleudstyr på og så fortælle, hvordan den virker efter en uge. Vi er nødt til at måle og analysere over et helt år, da ammoniak- og lugtemissionen varierer over året i forhold til blandt andet ventilationsbehov i staldene, siger Anders Leegaard Riis. VIDEN, DER KAN BRUGES For Lars Erik Nielsen og Bregentved Gruppen har muligheden for at finde en miljøteknologi, der var på Teknologilisten, haft stor betydning. Vi har ikke haft grise før, så det har været utroligt vigtigt for os, at vi har kunnet få valid information fra andre end bare leverandørerne. Og der har testene fra SEGES Svineproduktion været en stor hjælp, siger han. Smellfighter fungerer i kombination med gylleforsuring ved, at gyllen kommer igennem en tromlesi, som sier en del af tørstoffet fra gyllen i forbindelse med den daglige forsuringsproces. Væskedelen pumpes tilbage til stalden, mens tørstofdelen kan køres til biogasanlæg. Derved opnår man 64 procent ammoniakreduktion og 51 procent lugtreduktion fra stalden. 30 31

Du kan med Farestaldsguide.dk få svar på, hvordan du løser den udfordring, du står med her og nu, hurtigt og nemt. Rikke Ingeman Svarrer, Projektchef, SEGES Svineproduktion FARINGSHJÆLP LIGE VED HÅNDEN teksterne op via guiden, som også findes i en engelsk udgave til udenlandsk personale. En ny web-app skal hjælpe medarbejderne i farestalden med at finde svar på de spørgsmål, der kan være før, under og efter faring. Farestaldsguide.dk er navnet på en ny guide fra SEGES Svineproduktion. Den samler de gode råd, du kan få brug for, når du arbejder i farestalden. Ud fra best practice fortæller guiden i tekst, billeder og videoer, hvad du skal gøre i forskellige situationer. Med guiden vil vi gøre arbejdet i farestalden nemmere for medarbejderne og samtidig være med til at sikre en højere pattegrise- overlevelse, siger Rikke Ingeman Svarrer fra SEGES Svineproduktion. Det har været et væsentligt fokusområde i arbejdet med Farestaldsguide.dk at sørge for, at informationerne var let tilgængelige. Der er gjort meget ud af at gøre alle tekster mere forståelige, ligesom der er mange videoer, som viser, hvad du helt konkret skal gøre i forskellige situationer. Det er også muligt at få læst FØR, UNDER OG EFTER FARING Når du har hentet guiden til din telefon/tablet, får du et overskueligt overblik over de tre hovedtemaer: Før, under og efter faring. Efter at have valgt kategori får du en oversigt over alle de gode råd, der er tilgængelige inden for den enkelte kategori. Eksempelvis hvordan du varmer stalden op til den rette temperatur inden indsættelse, hvordan du laver en ammeso, og hvordan du kan håndtere de mindste pattegrise. Mange farestaldsmedarbejdere ved, hvad de skal gøre under en faring. Men det kan alligevel være godt at kunne finde hurtig hjælp, hvis der opstår spørgsmål. Og i stedet for at du skal vente på, at en kollega kan hjælpe, kan du med Farestaldsguide.dk få svar på, hvordan du løser den udfordring, du står med her og nu hurtigt og nemt, siger Rikke Ingeman Svarrer. Guiden er gratis og kan hentes ned på telefonen via www.farestaldsguide.dk. HENT GUIDEN TIL TELEFONEN: Farestaldsguide.dk er en såkaldt web-app. Det vil sige, at den ikke ligger i f.eks. App Store. I stedet henter du guiden ved at gå ind på www.farestaldsguide.dk fra din telefon eller tablet, hvor du med et par klik kan få guiden lagt ned på telefon eller tablet. Når du først har hentet guiden, er alle tekster og billeder tilgængelige, uanset om du har internetforbindelse eller ej. Videoerne kræver internetadgang. 32 33

FØLG MED DET BETALER SIG SEGES Svineproduktion ser igen frem mod et år med projekter og aktiviteter, som skal hjælpe dig som svineproducent. Du kan løbende følge de nyeste resultater og det kan ofte betale sig. Hvilke foderblandinger er de bedste i test? Hvordan ser fremtidens slagtesvinestalde ud? Hvordan holder vi foderomkostningerne nede og sundheden oppe? Det er blot et lille udpluk af de forsøg og tests, SEGES Svineproduktion gennemfører i 2019. På www.svineproduktion.dk kan du hele tiden finde seneste nyt om det, vi arbejder med netop nu: Før, under og efter det er afsluttet. Du kan også få seneste nyt i din indbakke ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook.com/SegesSvineproduktion. Og det kan betale sig. For en stor del af det arbejde, vi udfører, har ét hovedformål: At styrke dine kompetencer og konkurrenceevne på verdensmarkedet. NYESTE OM REGLER OG LOVGIVNING På vores platforme kan du også læse seneste nyt fra det politiske landskab og om, hvordan det kommer til at have indflydelse på din hverdag. For der kommer hele tiden lov- og regelændringer, som har betydning for dig. I år har vi blandt andet kunnet fortælle om regler for hygiejnekursus, nye maxgrænser for kobber og regler for brug antibiotika. FØLG OS: f www.svineproduktion.dk facebook.com/segessvineproduktion svin.seges.tv GUIDES TIL DIN HVERDAG Sidst, men ikke mindst kan du finde manualer til en hverdag i dansk svineproduktion under Viden på Svineproduktion.dk. Her samler vi best practice baseret på mange års udvikling og forskning inden for sundhed, staldindretning, ledelse og meget andet. 34 35

f FØLG SEGES Svineproduktion: facebook.com/segessvineproduktion SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Axeltorv 3, DK 1609 København V T: +45 3339 4500 E: svineproduktion@seges.dk W: svineproduktion.dk