Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016

Relaterede dokumenter
Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Effektvurdering af skærpede miljøzoner i København for emission og luftkvalitet

Vurdering af 5 scenarier for skærpede miljøzoner effekter på emission og på luftkvalitet

Effektvurdering af forslag til skærpede miljøzoner i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

Kortlægning af og virkemiddelkatalog for luftforurening fra trafik i Region Hovedstaden

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

Kortlægning af og virkemiddelkatalog for luftforurening fra trafik i Region Hovedstaden

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Københavns Miljøregnskab

Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København?

Virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer

LUFTKVALITETSVURDERING AF SCRT PÅ BYBUSSER I KØBENHAVN

Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus

Kortlægning af luftkvalitet langs motor- og landeveje i Danmark

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

Redegørelse om opgørelse af helbredseffekter af trafik i København ved anvendelse af NO2 som repræsentant for den samlede trafikforurening

Effekt af miljøzoner på luftkvaliteten i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg

Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN Fagfællebedømt 1

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

Miljøstyrelsen Sagsnr Att.: Christian Lange Fogh Dokumentnr

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM10) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

SAMMENLIGNING AF NO 2 -MÅLINGER OG OSPM-BEREGNINGER FOR 10 GADESTRÆKNINGER I KØBENHAVN

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Brændeovnes bidrag til luftforurening i København

Midttrafiks miljøkortlægning

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Kan vi overholde NO 2 grænseværdier i Danske byer i ?

LUFTFORURENING FRA MOBILE IKKE-VEJGÅENDE MASKINER I BYOMRÅDER

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

CO 2 -tiltag her og nu

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse

Kilder til partikler i luften

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

LUFTKVALITETSVURDERING AF REN-LUFTZONE I KØBENHAVN

KORTLÆGNING AF LUFTFORURENINGENS HELBREDS- OG MILJØEFFEKTER I REGION HOVEDSTADEN

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

EFFEKT AF REN-LUFTZONER FOR LUFTFORURENING MED SODPARTIKLER

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Orientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København. Miljøprojekt nr. 1601, 2014

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

Ynglende ringduer i september, oktober og november

EMISSIONSFAKTORER FOR VEJTRANSPORT FREM MOD 2080 INDHOLD BILAG. 1 Indledning 2. 2 Opgaveløsning 2. 3 Bilpark Nysalg af el-biler 4

Redegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Bilpark - NO x emissioner

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

UDVIKLING I LUFTKVALITET FOR 2030 I RELATION TIL NATIONALT PROGRAM FOR REDUKTION AF LUFTFORURENING (NAPCP)

TRAFIKSANERING AF PRINSESSEGADE INDHOLD BILAG 4. 1 Resume. 1 Resume 1. 2 Indledning 2. 3 Trafikafvikling Bustrafik 3

UNDERSØGELSE AF DE FORØGEDE KONCENTRATIONER AF NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København

Luftforurening med partikler fra vejtrafik på Østerbro

Titel: Trafikkens påvirkning af Luftforurening og klima

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

UDVIKLING I LUFTKVALITET OG HELBREDSEFFEKTER FOR 2020 OG 2030 I RELATION TIL NATIONALT PROGRAM FOR REDUKTION AF LUFTFORURENING (NAPCP)

Ren luft til danskerne

KILDEBIDRAG TIL SUNDHEDSSKADELIG LUFTFORURENING I KØBENHAVN

Indsats i Borgmesterpagten

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

Transkript:

Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen, Christian Lange Fogh Antal sider: 8 Faglig kommentering: Helge Rørdam Olesen, Institut for Miljøvidenskab Kvalitetssikring, DCE: Vibeke Vestergaard Nielsen Tel.: +45 8715 0000 E-mail: dce@au.dk http://dce.au.dk

Indhold 1.1 Indledning 2 1.2 Kildebidrag for køretøjskategorierne 2 1.3 Kildeopgørelse for NO x, PM i udstødning og ikkeudstødning 3 1.4 NO x-kildeopgørelse og køretøjssammensætning 4 1.5 NO x-kildeopgørelse og Euroemissionsklasser 5 1.6 Referencer 7 1.1 Indledning Miljøstyrelsen har bedt DCE om en opdateret kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard (HCAB) i København. Kildeopgørelsen skal beskrive forskellige køretøjsgruppers kildebidrag til koncentrationsniveauer på HCAB for stofferne NO x (kvælstofoxider), NO 2 (kvælstofdioxid), PM 2.5 (massen af partikler under 2,5 µm), og PM 10 (massen af partikler under 10 µm). Endvidere skal der gøres rede for emissionsbidraget fra de forskellige køretøjsgrupper herunder fordeling på Euroemissionsklasser og brændstoftype. Oplysningerne skal bl.a. bruges som baggrundsinformation i forbindelse med beslutningsforslag om skærpede miljøzoner, som forventes behandlet den 27.2.2018. I løsning af opgaven har DCE anvendt samme luftkvalitetsmodeller og data, som indgår i det nationale overvågningsprogram for luftkvalitet for 2016 (Ellermann et al., 2017). Heri indgår gadeluftkvalitetsmodellen OSPM (Operational Street Pollution Model), som er anvendt til at beregne kildebidragene fra de forskellige køretøjsgrupper, samt den tilhørende emissionsmodel COPERT IV, som ligger til grund for emissionsopgørelsen, og som er integreret i OSPM. 1.2 Kildebidrag for køretøjskategorierne Kildebidragene for hovedkøretøjskategorierne til gadekoncentrationen er vist for kvælstofoxider i Figur 2.1, og for partikelmasse i Figur 2.2. De viste bybaggrundskoncentrationer er baseret på målinger på taget af H.C. Ørsted Instituttet (HCØ), og gadekoncentrationerne er målinger fra HCAB i 2016 fra overvågningsprogrammet. Køretøjernes koncentrationsbidrag til gadebidraget (HCAB minus HCØ) er fordelt på basis af modellerede emissioner i OSPM. Det ses, at gadebidraget udgør en stor del af gadekoncentrationerne for NO x og NO 2, mens det udgør en relativ mindre del for partikler. 2

NO X, NO 2 (µg m -3 ) 120 100 80 60 40 20 0 NOx NO2 busser lastbiler > 32t lastbiler < 32t varebiler taxi personbiler bybaggrund Figur 2.1. Kildebidrag for NO x og NO 2 for H.C. Andersens Boulevard i 2016. 30 PM 10, PM 2.5 (µg m -3 ) 25 20 15 10 5 0 PM10 PM2.5 busser lastbiler > 32t lastbiler < 32t varebiler taxi personbiler bybaggrund Figur 2.2. Kildebidrag for PM 10 og PM 2.5 for H.C. Andersens Boulevard i 2016. 1.3 Kildeopgørelse for NOx, PM i udstødning og ikke-udstødning I Tabel 2.1 er vist en kildeopgørelse for trafikkens emission i procent for H.C. Andersens Boulevard. Bidraget for de forskellige køretøjskategorier er vist for NO x, samt partikeludstødningsbidrag og ikke-udstødningsbidrag for PM 10 og PM 2.5. Ikke-udstødningsbidraget omfatter vejslid, dækslid og bremseslid. PM udstødning er partikler under 2,5 µm og er således indeholdt i den totale masse af både PM 2.5 og PM 10. 3

Tabel 2.1. Kildeopgørelse for gadebidraget til NO x og partikler for H.C. Andersens Boulevard i 2016 (%) er Taxi er Lastbiler < 32t Lastbiler > 32t Busser NO x 47,2 2,5 22,8 9,2 6,2 12,2 100,0 PM udstødning 5,5 0,1 5,8 0,9 0,5 1,1 13,9 PM 10 ikke-udstødning 53,9 4,6 16,2 4,1 2,8 4,4 86,1 PM 10 totalt 59,4 4,7 22,1 5,0 3,4 5,4 100,0 PM udstødning 13,7 0,3 14,5 2,2 1,3 2,7 34,6 PM 2.5 ikke-udstødning 41,8 3,5 12,3 2,7 2,2 2,9 65,4 PM 2.5 totalt 55,4 3,8 26,8 4,9 3,5 5,6 100,0 Totalt For trafikken som helhed bidrager partikeludstødning (PM udstødning) med omkring 35% og ikke-udstødning med 65% for PM 2.5. For PM 10 er forholdet hhv. 14% og 86%, da andelen af ikke-udstødning udgør en større del af PM 10 i forhold til PM 2.5. Den tunge trafik er omfattet af miljøzonekravene, lastbiler og busser skal således være mindst Euro 4 eller have eftermonteret partikelfilter. 1.4 NOx-kildeopgørelse og køretøjssammensætning I det følgende beskrives bidraget til emissioner (udledninger) af NO x i detaljer. Det samlede bidrag til NO x-emissionen afhænger af emissionsfaktorerne (g/km) for de forskellige køretøjsgrupper samt af køretøjssammensætningen. Det samlede NO x bidrag for de forskellige køretøjgrupper sammenholdt med køretøjssammensætningen er illustreret i Figur 2.3. Figur 2.3. Køretøjsfordeling er vist som lilla søjler, mens køretøjskategoriernes bidrag til NO x emissionen på H.C. Andersens Boulevard i 2016 er vist som blå søjler. Køretøjsfordelingen er 76,4% personbiler, 4,5% taxier, 15,8% varebiler, 1,2% lastbiler < 32 t, 0,76% lastbiler > 32t, og 1,3% busser. Tungandelen er således 3,3%. H.C. Andersens Boulevard er en af de få gader, hvor der foreligger oplysninger om andelen af taxier. Årsdøgntrafikken er 55.500, dvs. den gennemsnitlige daglige trafik over et år. 4

Køretøjskategoriernes bidrag til NO x emissionen er omkring 47 % for personbiler, 2,5% for taxier, 23% for varebiler og 27% for de tunge køretøjer. For de tunge køretøjer står lastbiler for omkring 15% og busser for 12%. Busser omfatter både bybusser og turistbusser. 1.5 NOx-kildeopgørelse og Euroemissionsklasser I det følgende er vist en kildeopgørelse for NO x, hvor køretøjskategorierne er yderligere underopdelt på Euroemissionsklasser og brændstoftype (/). De enkelte køretøjskategorier består af forskellige Euroemissionsklasser med forskellige emissionsfaktorer, og er yderligere opdelt på og, se Figur 2.4. Fordeling på Euroemissionsklasser antages her at være som i den nationale statistik for bilparken - dog med særlige antagelser for den tunge trafik, som er omfattet af miljøzonen. Fordelingen svarer derfor også til København. Figur 2.4. Fordeling af Euroklasser på de forskellige køretøjskategorier i 2016 i København. Den procentvise fordeling af de forskellige Euroklasser er som supplement også vist i tabelform i Tabel 2.2. Tabel 2.2. Den procentvise fordeling af de forskellige Euroklasser i 2016 i København Euroklasse Taxi Lastbil<32t Lastbil>32t Bus EURO 0 0,5 0,1 0,0 1,6 0,2 0,0 0,0 0,0 EURO 1 1,7 0,1 0,0 5,0 0,8 0,0 0,0 0,0 EURO 2 5,9 0,9 0,0 7,9 1,8 1,1 0,6 0,7 EURO 3 18,2 9,0 0,0 38,0 15,1 6,2 3,2 2,3 EURO 4 30,4 14,7 0,0 24,7 29,4 15,7 7,3 13,9 EURO 5 20,9 44,2 0,0 13,6 33,9 33,9 28,7 45,0 EURO 6 22,4 30,9 100,0 9,3 18,8 43,1 60,1 38,1 Sum 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 5

I Figur 2.5 er køretøjssammensætningen vist i procent fordelt på brændstoftype og Euroklasse. Køretøjssammensætning i København (%) 50 40 30 20 10 0 EURO 6 EURO 5 EURO 4 EURO 3 EURO 2 EURO 1 EURO 0 Figur 2.5. Køretøjssammensætning og fordeling af Euroklasser for de forskellige køretøjskategorier i 2016 i København. I 2016 er omkring 47 % personbiler og 29 % personbiler i Danmark, som antages også at være repræsentativ for København. Andelen af Euro 5 og 6 er større for personbiler end personbiler, da en stigende del af nysalget de seneste år har været biler. Der er ikke indregnet elbiler, da de udgør en meget lille andel af bilparken i 2016. Taxier er kun Euro 6 i 2016 pga. af loven om grønne taxier. er i 2016 er næsten udelukkende køretøjer. Fordelingen af Euroklasser for de tunge køretøjer er påvirket af de nuværende miljøzoner og for rutebusser tillige af miljøkrav i forbindelse med udbud af busservice. Andelen af Euro 4 og nyere er derfor relativ stor for de tunge køretøjer i forhold til person- og varebiler. I Figur 2.6 er vist bidraget fra de forskellige køretøjskategorier og Euroklasser til NO x-emissionen på H.C. Andersens Boulevard i 2016. Det ses, at for personbilernes vedkommende kommer omkring 75% fra -køretøjerne, og for varebilerne er det helt overvejende køretøjer, som bidrager. Alt i alt kommer 85 % af NO x-emissionen fra køretøjer. 6

Figur 2.6. Bidraget fra de forskellige køretøjskategorier og Euroklasser til NO x emissionen på H.C. Andersens Boulevard i 2016. Den procentvise fordeling af bidraget fra de forskellige køretøjskategorier og Euroklasser til NO x-emissionen på H.C. Andersens Boulevard i 2016 er som supplement også vist i tabelform i Tabel 2.3. Tabel 2.3. Bidraget fra de forskellige køretøjskategorier og Euroklasser til NO x emissionen på H.C. Andersens Boulevard i 2016 i (%). Euroklasse Taxi Lastbil<32t Lastbil>32t Bus EURO 0 1,01 0,03-0,08 0,11 - - - EURO 1 1,02 0,05-0,09 0,33 - - - EURO 2 2,08 0,45-0,05 0,72 0,24 0,13 0,21 EURO 3 2,22 4,53-0,09 5,11 1,16 0,55 0,55 EURO 4 2,99 6,07-0,02 8,03 1,77 0,78 1,92 EURO 5 1,73 22,24-0,01 7,12 3,82 3,05 6,19 EURO 6 1,42 5,38 2,82 0,01 1,75 0,57 0,81 0,69 Sum 12,47 38,76 2,82 0,35 23,17 7,56 5,33 9,55 1.6 Referencer Ellermann, T., Nygaard, J., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M., Massling, A., Bossi, R. & Jensen, S.S. 2017. The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2016. Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 78 pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No. 234. http://dce2.au.dk/pub/sr234.pdf 7