Kortlægning af og virkemiddelkatalog for luftforurening fra trafik i Region Hovedstaden

Transkript

1 Kortlægning af og virkemiddelkatalog for luftforurening fra trafik i Region Hovedstaden Steen Solvang Jensen, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Camilla Geels, Matthias Ketzel, Morten Winther, Marlene Schmidt Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab, Roskilde DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi

2 Præsentation Baggrund og formål Kortlægning: Luftkvalitetsvurdering Kildeopgørelse Helbredseffekterne og samfundsmæssige omkostninger Virkemiddelkatalog Elektrificering Alternative drivmidler Miljøzoner Trafikale tiltag

3 Baggrund og formål Region Hovedstaden har en målsætning om at reducere luftforurening (og støj) fra vejtransport med 40% inden 2025 Region Hovedstaden har gennemført en kortlægning af og virkemiddelkatalog for luft og støj udført af DCE (luft) og COWI (støj) Denne præsentation gennemgår resultater for luft og for vejtransport Separate rapporter for kortlægning og virkemiddelkatalog for luft findes på dce.au.dk

4 Luftkvalitetsvurdering

5 Luftkvalitetsvurdering Geografisk fordeling af modelleret bybaggrunds- og gadekoncentrationer i regionen baseret på Luften på din vej fra 2012 Gadekonc. Bybaggrunds- Konc. Udvikling på målestationer i Sammenligning med EU grænseværdier og WHO retningslinjer i 2017

6 Bybaggrundskoncentrationer i 2012 NO 2 PM 2.5 PM 10

7 Gadekoncentrationer for NO 2 i 2012 Hovedparten af alle Blå: beregnede overskridelser i LPDV beregnede indikative overskridelser for NO 2 i DK er i Region Hovedstaden overskridelser i regionen eller 0,2% af adresserne overskrider grænseværdi på 40 µg/m 3 i 2012.

8 Gadekoncentrationer for NO 2, PM 2.5 og PM 10

9 Udvikling på målestationer Faldende tendens i NO 2 - koncentrationer for både gade-, bybaggrund- og regionalstationerne fra 2012 og 2015 NO 2 Overskridelse af NO 2 på HCAB frem til 2016, under grænseværdi i 2017 Også faldende tendens for PM 2.5 og PM 10 og ingen overskridelser Partikelantal Også faldende tendens for antal partikler (UFP). Ingen grænseværdi

10 EU grænseværdier og WHO retningslinjer Stof EU grænseværdi (µg/m3) WHO retningslinjer (µg/m3) Målt på målestationer i København i 2017 (µg/m 3 ) b Trafikerede Bybaggrund Landområder gader (hustag) PM 2.5 Årsmiddel (25) Årsmiddel (10) PM 10 Årsmiddel (40) Årsmiddel (20) NO 2 Årsmiddel (40) Årsmiddel (40) a 16 7 a I 2016 var der overskridelse af EU grænseværdi på H.C. Andersens Boulevard i København. Interval dækker over flere stationer. b Ellermann et al., 2018 WHO retningslinjer kunne nås gennem lokal regulering

11 Kildeopgørelse

12 31% fra 2014 til 2025 for Emissionsreduktion fra 2014 til 2025 Vejtransport (SNAP07) er den største kilde til NO x Brændeovne og pillefyr mv. (SNAP0202) er den største kilde til partikler Dette gælder i både 2014 og 2025 Emissionsreduktioner for NO x, PM 10 og PM 2.5 er hhv. 52%, 18% og

13 Koncentrationsbidrag fra RH emissioner NOx emissioner i RH giver et væsentligt bidrag til den gns. NO 2 bybaggrundskoncentration i RH PM emissioner giver et beskedent bidrag til den gns. PM 2.5 og PM 10 bybaggrundskoncentration i RH, som er domineret af det regionale bidrag µg/m 3 Bidrag Fra RH

14 Kildebidrag for 98 gader i Kbh. i 2014

15 Kildebidrag for PM for Jagtvej i 2014 Stort bidrag fra ikke-udstødning Stort regionalt bidrag Hvis alle biler var elbiler ville PM udstødning reduceres med omkring knap 2 µg/m 3

16 Helbredseffekter og samfundsmæssige omkostninger

17 Kilder til helbredseffekter i RH Al luftforurening fra RH kilder og udenfor bidrager til for tidlige dødsfald i 2014 og i 2025 De to største lokale kilder til for tidlige dødsfald er brændeovne (77 i 2014 og 67 i 2025) og vejtransport (23 i 2014 og 18 i 2025). 11% af alle for tidlige dødsfald i 2014 og omkring 10% i 2025 skyldes kilder i

18 Helbredsomkostninger Samlede helbredsomkostning pga. al luftforurening er omkring 8,2 mia. kr. i 2025 (9,5 mia. kr. i 2014) Samlede potentiale er 742 mio. kr. ved at reducere emissionerne i Region Hovedstaden i 2025 Brændeovne mv. står for omkring 65% af de eksterne omkostninger i 2025 vejtrafik for 15% (~110 mio. kr.)

19 Virkemiddelkatalog

20 Virkemiddelkatalog for trafik Tabel Error! No text of specified style in document..1. Kvalitativ konsekvensvurdering af virkemidler inden for trafik. X indikerer meget lille, XX lille, XXX mellem, XXXX stor, XXXXX meget stor. Miljøparametre er helbredsskadelig luftforurening (luft), CO 2 og støj. Indsats og tiltag Luft CO2 Støj Teknisk udfordring Aktør Stat Region Kommune Bruger Industri F&U 1. Trafiktiltag Økonomiske virkemidler: Trængselsring XX XX X X X X Road pricing (GPS baseret) XXX XXX X XXX X X X X Planmæssige virkemidler: Mindre trafik gennem byplanlægning X X X X X Fremme af cykeltrafik X X X X X X Fremme af by- og delebiler mv. X X X X X X Fremme glidende trafikafvikling X X X X X 2. Skærpede miljøzoner Ren-luftzoner XX X X Ultra Low Emission Zone alla London og XXXXX XX X X X svensk forslag 3. SCRT på tunge køretøjer XX X X 4. Elektrificering af transport Eldrevne personbiler XXXX XXXX X X X X X X X X Eldrevne taxi X X X X X X X X X Eldrevne varebiler XXX XXX X XX X X X X X Eldrevne lastbiler XX XX X XXXX X X X X Eldrevne bybusser XX XX X X X X X X X Eldrevne regionalbusser XX XX X XXXX X X X X X Eldrevne turistbusser X X X XXXX X X X Eldrevne færger, kanalbåde, tog X X X XXX X X X X 5. Øvrige alternative drivmidler Biogas til tung transport XXX X X Flydende biobrændstof X X X X 6. Øvrige virkemidler Partikelreducerende belægning mv. X XXXX X X X NO x reducerende belægning X X Beplantning X X X X Lokalisering af miljøfølsomme funktioner X X X Information til borgerne X X X X X

21 Elektrificering af transport Elkøretøjer bidrager ikke med lokal helbredsskadelig luftforurening fra udstødning (stadigvæk ikke-udstødning), og strøm bliver på sigt CO 2 neutral Muligheder for elektrificering af transport udvides konstant i form af længere rækkevidde på batterierne, flere køretøjstyper, som kan elektrificeres mv. Lande som Norge og Holland har gennem incitamenter sikret langt højere andel af elbiler end i Danmark Indsats omkring elbusser kunne være særligt

22 Alternative brændstoffer Flydende/gasholdige brændstoffer i nye forbrændingsmotorer giver samme emission, fordi det helt overvejende er katalysator/partikelfilter teknologien, som er bestemmende for restforureningen og ikke brændstoffet En gasmotor og en benzin/dieselmotor skal stort set opfylde samme Euro 6 emissionskrav Der kan dog opnås mindre gevinster for køretøjer, som opfylder ældre Euronormer CO 2 gevinst størst for biogas og mindre for bioethanol og biodiesel Biogas særligt interessant til tunge køretøjer, hvor elektrificering kan være vanskelig

23 Forslag om nye miljøzoner i DK Næsten nul effekt af eksisterende miljøzone for tunge køretøjer, som skal opfylde Euro 4 (eller have filter) Oppositionspartier, beslutningsforslag (RV,SF,EL, ALT) i december 2017: For lastbiler og busser samt store varebiler skal opfylde Euro 6 fra 1. juli 2019 Ultra Low Emission Zone (ULEZ) i London vedtaget med ikrafttrædelse 8. april 2019: Euro 6 for alle dieseldrevne køretøjer Nye taxi skal være nuludslipsbil (elbil/opladningshybridbil) Euro 3 for motorcykler, knallerter mv. og Euro 4 for benzindrevne køretøjer

24 Trafikale tiltag Trængselsring kunne reducere trafikken med 13-25% i København Road pricing viste i forskellige studier en forventet reduktion i trafikken på 7-13% på landsplan Lavere procentvis reduktion for luftforurening (undtagen ikke-udstødning) fordi især persontrafikken påvirkes af tiltagene Teknologiske virkemidler har langt større potentiale end trafikale tiltag, da fx SCRT nedsætter udstødningsemission med omkring 90% og elektrisk drift med 100% Ikke muligt at opnå samme gevinst gennem trafikale

25 Konklusion

26 Konklusioner fra kortlægningen Luftkvalitetsvurdering NO 2 overskrides på målestation på H.C. Andersens Boulevard t.o.m. 2016, men ikke i 2017 Indikative overskridelser beregnet på en lang række gader i Storkøbenhavn i Er reducerest siden 2012 PM 2.5 og PM 10 overskrides ikke WHO retningslinjer overskrides for PM 2.5 og PM 10 i trafikerede gader i 2017 Faldende koncentrationstendens pga. emissionsregulering Det regionale bidrag er meget stort for partikler Emissionsopgørelse Største lokale kilde til NO x er trafik Totale emissioner forventes at blive reducere frem mod 2025 For tidlige dødsfald og samfundsmæssige omkostninger for tidlige dødsfald i 2014 pga. al luftforurening (9,5 mia. kr.) 122 dødsfald (11%) skyldes lokale kilder i Region Hovedstaden (0,85 mia. kr.) 77 for tidlige dødsfald for brændeovne og 23 for vejtransport Reduceres fra 2014 til 2025

27 Virkemidler over for vejtrafik Elektrificering af transport Ingen lokal luftforurening fra udstødningen og CO 2 neutral strøm på sigt Øvrige alternative drivmidler Kun mindre gevinst for sundhed, men CO 2 gevinst for især biogas, som er særligt relevant for tunge køretøjer Skærpede miljøzoner Væsentlig effekt men kun lokalt i større byer Trafikale tiltag Trængselsring i Kbh. og road pricing på landsplan reducerer trafikken, men procentvis mindre for luftforurening større effekt opnås ved teknologiske virkemidler Trafikale tiltag vil reducere PM ikke-udstødning

28 Supplerende slides

29 Emissionssektorer

30 Maks potentialer for 10 emissionssektorer Tabel Error! No text of specified style in document..1. Emissioner i Region Hovedstaden i 2025 fordelt på emissionskilder. Bidraget for international søfart inden for 25 km af regionen er også vist (tons). SNAP kode Beskrivelse NOx PM10 PM2.5 SNAP01 Kraftvarme- og fjernvarmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg SNAP0201 Ikke-industriel forbrænding, handel og service SNAP0202 Ikke-industriel forbrænding, husholdninger SNAP0203 Ikke-industriel forbrænding, landbrug og gartneri f.eks. forbrænding i handel og service SNAP03 Fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed SNAP04 Industrielle processer SNAP05 Udledninger i forbindelse med udvinding, behandling, lagring og transport af olie og gas SNAP06 Anvendelse af produkter SNAP07 Vej transport SNAP0801 Militær SNAP0802 Jernbaner SNAP National søfart SNAP National fiskeri SNAP National flytrafik, LTO (Landing, TakeOff) (start og landing, < 3000 fod) SNAP International flytrafik, LTO (Landing, TakeOff) (start og landing, < 3000 fod) SNAP National flytrafik (> 3000 fod) Luftfart - kun lufthavnstrafik SNAP0806 Maskiner og redskaber i landbrug SNAP0807 Maskiner og redskaber i skovbrug SNAP0808 Maskiner og redskaber i industri inklusiv ikke-vejgående maskiner SNAP0809 Maskiner og redskaber i have/hushold SNAP0811 Maskiner og redskaber i handel og service SNAP09 Affaldsbehandling, eksklusiv affaldsforbrænding SNAP3B Landbrug, husdyrgødning SNAP3D Landbrug, landbrugsjorde SNAP3F-I Landbrug, øvrige kilder i landbruget SNIP International søfart inden for 25 km af Region Hovedstaden Total Alle emissioner i Region Hovedstaden (ekskl. international søfart)

31 Maks potentialer for emissionsreduktion Maksimumpotentialet = effekt af at fjerne al emission fra de pågældende emissionssektor For NO x er den største kilde vejtransport (SNAP07) med omkring 39%, mens det for partikler er brændeovne, kedler og pillefyr mv. (SNAP0202) med omkring 67%. Dette gælder i både 2014 og 2025 De totale emissioner forventes at blive reduceret for NO x, PM 10 og PM 2.5 med hhv. 33%, 12% og 18% fra 2014 til 2025 på basis af fremskrivning af allerede vedtaget regulering

32 Emissionspotentiale Tabel Error! No text of specified style in document..1. Procentvis fordeling af kørte km og emissioner for forskellige køretøjskategorier for byveje i 2025 PM udstødning PM 2.5 Ikkeudstødning PM 10 Ikkeudstødning PM 10 total PM 2.5 total Brændstoftype Køretøjstype Kørte km (%) NOx (%) (%) (%) (%) (%) (%) Diesel Personbil Benzin Personbil Diesel Varebil Benzin Varebil Diesel Lastbil < 32t Diesel Lastbil > 32t Diesel Bus Total

33 Luften på din vej Baggrundskoncentrationer på 1 km x 1km i 2012 Gadekonc. for alle adresser i 2012 Visualiser for RH Statistisk analyse Vurdering i forhold til grænseværdier Statistisk fordeling evt på bystørrelse Opsummere udvikling på målestationer

34 Geografisk fordeling i 2014/2025 Vejtransport NOx PM 2.5 Brændeovne NOx PM 2.5

35 Udvikling i kildebidrag 2014 til 2025

36 EU grænseværdier og WHO retningslinjer Kun NO 2 som overskrider EU grænseværdi i 2016, men ikke i 2017 Kun gadestationer som overskrider WHO retningslinjer i 2016, men ikke for NO 2 i 2017 Tabel Error! No text of specified style in document..1. Sammenligning mellem EU-grænseværdier og WHOretningslinjer og målte koncentrationer i København i 2016 EU-grænseværdi WHO-retningslinjer Målt på målestationer i 2016 (µg/m 3 ) Stof (µg/m 3 ) (µg/m 3 ) Trafikerede gader Bybaggrund (hustag) Landområder PM 2.5 Årsmiddel (25) Årsmiddel (10) PM 10 Årsmiddel (40) Årsmiddel (20) NO 2 Årsmiddel (40) Årsmiddel (40) a 15 7 a Kun overskridelse af EU-grænseværdi på H.C. Andersens Boulevard i København. Interval dækker over de to gadestationer.

37 EVA-systemet DEHM,UBM Int. emissioner DK på 1 km x1 km Alle kilder (10 SNAP) Befolkningsdata, nyt CPR for 2017 Omkostninger i alt og pr. kilder Enhedspriser DK på 1 km x1 km DK på 1 km x1 km

38 Helbredseffekter i Region Hovedstaden

39 Total eksterne omkostninger i RH

40 Eksterne omkostninger pga. RH kilder Dvs. at de lokale emissioner i Region Hovedstaden bidrager med omkring 9% i 2014 og 2025 af de totale eksterne omkostninger fra alle danske og udenlandske kilder Negativt for ozon pga. at lokale NOx emissioner reducerer ozon

41 Fordeling af eksterne omk. på lokale kilder Brændeovne bidrager med omkring 66% og vejtransport 15% af de eksterne omkostninger fra lokale kilder i RH.

42 Koncentrationsbidrag til bybaggrund NO x -emission i Region Hovedstaden bidrager med 3,5 µg/m 3 NO 2 i 2025 O 3 ville dog stige med 3,5 µg/m 3 hvis al NOx fjernes Al PM emission bidrager med 0,84 µg/m 3 af PM 2.5 i 2025 Tabel Error! No text of specified style in document..1. Koncentrationsbidrag fra forskellige kilder i Region Hovedstaden til bybaggrundsluftforureningen som middel over Region Hovedstaden i 2025 (enhed µg/m 3 ). Bidrag opdelt på kildetyper NOx NO2 O3 PM10 PM2.5 SNAP01 Kraftvarme- og fjernvarmeværker, herunder affaldsforbrændingsanlæg 0,78 0,60-0,58 0,04 0,03 SNAP0201 Ikke-industriel forbrænding, handel og service 0,06 0,05-0,05 0,02 0,01 SNAP0202 Ikke-industriel forbrænding, husholdninger 0,28 0,23-0,22 0,54 0,53 SNAP0203 SNAP03 Ikke-industriel forbrænding, f.eks. forbrænding i husholdninger og handel og service 0,01 0,01-0,01 0,02 0,01 Fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed 0,16 0,13-0,12 0,01 0,00 SNAP04 Industrielle processer 0,02 0,01-0,01 0,19 0,04 SNAP05 Udledninger i forbindelse med udvinding, behandling, lagring og transport af olie og gas 0,00 0,00 0,00 0,01 0,00 SNAP06 Anvendelse af produkter 0,00 0,00 0,00 0,02 0,02 SNAP07 Vej transport 1,96 1,63-1,59 0,21 0,12 SNAP0801 Militær 0,01 0,01-0,01 0,00 0,00 SNAP0802 Jernbaner 0,07 0,06-0,06 0,00 0,00 SNAP National søfart 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SNAP National fiskeri 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SNAP National LTO (start og landing, < 3000 fod) 0,02 0,01-0,01 0,00 0,00 SNAP International LTO (start og landing, < 3000 fod) 0,15 0,12-0,11 0,00 0,00 SNAP National flytrafik (> 3000 fod) Luftfart - kun lufthavnstrafik 0,06 0,05-0,05 0,00 0,00 SNAP0806 Maskiner og redskaber i landbrug 0,04 0,03-0,03 0,00 0,00 SNAP0807 Maskiner og redskaber i skovbrug 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SNAP0808 Maskiner og redskaber i industri inklusiv ikkevejgående maskiner 0,21 0,17-0,17 0,01 0,01 SNAP0809 Maskiner og redskaber i have/hushold 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SNAP0811 Maskiner og redskaber i handel og service 0,01 0,01-0,01 0,00 0,00 SNAP09 Affaldsbehandling, eksklusiv affaldsforbrænding 0,01 0,01 0,00 0,03 0,03 SNAP3B Landbrug, husdyrgødning 0,00 0,00 0,00 0,01 0,00 SNAP3D Landbrug, landbrugsjorde 0,30 0,25-0,25 0,08 0,01 SNAP3F-I Landbrug, øvrigt 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SNAP Alle Region Hovedstaden alle kilder 4,16 3,54-3,47 1,20 0,84 SNIP INT International skibstrafik < 25 km 0,85 0,72-0,71 0,01 0,01 DEHM Regional baggrund (model) 5,86 5,45 72,9 8,8 6,81 Urban BG Nabokommuner < 25 km 0,52 0,50-0,50 0,14 0,09 Ukendt Ukendt masse PM2.5 (fra målinger) ,24 1,70 Total Alle kilder; Ind- og udland 11,4 10,2 68,2 12,4 9,5

43 Forslag om nye miljøzoner i DK Næsten nul rest-effekt af eksisterende miljøzone for tunge køretøjer, som skal opfylde Euro 4 (eller have filter) Frank Jensen i 2017: Adgang for nye personbiler på diesel registreret efter 1. januar 2019 Krav om Euro 4 for varebiler fra 1. januar 2019, Euro 5 i 2023 og Euro 6 i 2027 Fra 1. januar 2019 indføres krav til lastbiler om Euro 5, i 2023 Euro 6 Oppositionspartier, beslutningsforslag (RV,SF,EL, ALT) i december 2017: For lastbiler og busser samt store varebiler (over kg) skal opfylde Euro 6 fra 1. juli 2019

44 Ultra Low Emission Zone (ULEZ) i London Ultra Low Emission Zone (ULEZ) i London vedtaget med ikrafttrædelse 8. april 2019: Euro 3 for motorcykler, knallerter mv. Euro 4 for benzindrevne person- og varebiler, minibusser og andre special køretøjer Euro 6 for dieseldrevne person- og varebiler, minibusser og andre special køretøjer, samt lastbiler, bybusser og turistbusser og andre tunge special køretøjer Taxi med ny licens skal fra 1. januar 2018 være nuludslipsbil, i praksis elbil eller plug-in hybridbil på benzin

45 Den svenske Transportstyrelse Eksisterende kombination af alderskrav og euronorm samt dynamiske i tid og kun for tunge køretøjer: Euro 2 før 2009, efter 2009 Euro 3, før 2016 Euro 4, før 2020 Euro 5 og Euro 6 fra 2021 (Miljøzoneklasse 1) Forslag fra Den svenske Transportstyrelse Miljøzoneklasse 2: Dieseldrevne person- og varebiler, samt mindre lastbiler og busser (<3,5 tons) skal opfylde Euro 6 og benzinkøretøjer skal opfylde Euro 5 Miljøzoneklasse 3: Alle køretøjer (<3,5 tons) skal bruge el eller brint som drivmiddel. Køretøjer over 3,5 tons skal være elektrisk hybrid og opfylde Euro VI eller bruge el/ brint Ideen er, at forskellige byer kan vælge forskellige miljøklasser eller kombinere dem fx M3 i centrale bydele, M2 uden for

46 Emissionsfaktorer for personbiler Diesel NO x først markant reduceret fra Euro 6 Lav PM fra Euro 5 Benzin NOx fra personbiler (g/km) Diesel Benzin Lav NO x fra Euro 3 Meget lav PM PM udstødning fra personbiler (g/km) Benzin Diesel

47 Emissionsfaktorer for lastbiler Diesel NO x reduceret men især fra Euro 6 PM reduceret og lav fra Euro NOx fra lastbiler < 32t (g/km) PM udstødning fra lastbiler < 32t (g/km) PM udstødning (g/km)