Redegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen
|
|
- Inger Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Redegørelse om ny tysk opgørelse af helbredseffekter af luftforureningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: Ole Hertel 1, Thomas Ellermann 1, Mikael Skou Andersen 1 og Torben Sigsgaard 2 1 Institut for Miljøvidenskab, Science and Technology, 2 Institut for Folkesundhed, Health Rekvirent: Brian Kristensen, Miljø- og Fødevareministeriet Antal sider: 7 Faglig kommentering: Lise Marie Frohn Rasmussen Kvalitetssikring, centret: Vibeke Vestergaard Nielsen Tel.: dce@au.dk
2 Indledning DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet er den 20. marts 2019 blevet anmodet af Brian Kristensen, Miljø- og Fødevareministeriet om udarbejdelse af et notat i forbindelse med samrådsspørgsmål AÅ og MOF - alm. del spørgsmål 676 om ny tysk undersøgelse af lutforurening og helbredseffekter bragt i European Heart Journal (Lelieveld et al., 2019). Miljø- og Fødevareministeriet har bedt DCE om at belyse følgende: Redegøre for den tyske metode til opgørelse af helbredseffekter og DCE's overvejelser og/eller kommentarer til den anvendte metode i studiet/undersøgelsen, herunder hvordan forskerne har beregnet antallet af for tidlige døde i DK til DCE bedes generelt beskrive den usikkerhed, der er forbundet med denne type opgørelser. Vil og i så fald hvordan vil undersøgelsen kunne anvendes i de danske modeller for beregninger af helbredseffekter af luftforurening? Kender DCE til oplysninger om hvordan WHO og/eller EEA forholder sig til den nye tyske undersøgelse? Har DCE yderligere bemærkninger til den nye undersøgelse? Vil DCE drøfte den nye undersøgelse med det sundhedsfaglige miljø i Danmark? Redegørelse for den tyske metode til opgørelse af helbredseffekter Der er tale om en meget velfunderet opgørelse udført af et meget kompetent team af forskere. Der er tale om et veldokumenteret arbejde publiceret i et velrenommeret tidsskrift med internationalt peer review. Man finder i opgørelsen, at der globalt set er tale om 8,79 millioner årlige for tidlige dødsfald, som kan tilskrives udsættelse for luftforurening. De tilsvarende tal for Europa er årlige for tidlige dødsfald, og for Danmark godt årlige for tidlige dødsfald, som kan tilskrives udsættelse for luftforurening. Disse tal fra den tyske undersøgelse kan sammenholdes med WHO s (World Health Organizations) globale opgørelse på ca. 7 millioner og EEA s (Det Europæiske Miljøagenturs) opgørelse for Europa på ca årlige for tidlige dødsfald, heraf op til ca for Danmark. DCE (Dansk Center for Miljø og Energi) ved Aarhus Universitet har tidligere estimeret, at omkring for tidlige dødsfald kan tilskrives udsættelse for luftforurening i Danmark (se bl.a. Ellermann et al., 2018). Den tyske undersøgelse giver således resultater, som ligger væsentligt over tidligere estimater. I den tyske undersøgelse har man anvendt en veldokumenteret luftforureningsmodel udviklet på Max Planck Instituttet i Mainz, Tyskland. Denne globale model beskriver de vigtigste styrende fysiske og kemiske processer for luftforurening, og modellen omfatter endvidere en beskrivelse af udvekslingen af gasser og partikler mellem atmosfære og henholdsvis biosfære og hav. Beregnede koncentrationer af luftforurening ved bopæl anvendes som udtryk 2
3 for den personlige eksponering af befolkningen, hvilket er almindelig fremgangsmåde ved denne type undersøgelser. I beregningerne tages der hensyn til de to vigtigste forureningskomponenter i forhold til sundhed, henholdsvis koncentrationen af fine partikler i luften (partikler med en diameter under 2,5 µm) og ozon. Disse to forureningskomponenter regnes således generelt for de mest sundhedsskadelige; med den største effekt relateret til de fine partikler i luften. Næst efter fine partikler regnes ozon for den vigtigste luftforureningskomponent i forhold til helbredseffekter. Højt oppe i atmosfæren virker ozon beskyttende i forhold til at bremse ultraviolet stråling, mens ozon nede ved jordoverfladen er en skadelig gas med negative effekter for mennesker, natur og afgrøder. Beregningerne i den tyske undersøgelse tager ikke hensyn til en selvstændig effekt af kvælstofdioxid, hvilket ellers er anbefalet af WHO. Ved brug af eksponerings-respons-funktioner beregnes antallet af for tidlige døde. Eksponerings-respons-funktioner bestemmes gennem epidemiologiske undersøgelser, hvor man relaterer data om helbredseffekter (respons), særligt dødsfald, til udsættelse for luftforurening (eksponering). Den foreliggende undersøgelse baserer sig på eksponerings-respons-sammenhænge fra en bred vifte af nyere helbredsstudier verden over. Samlet har man set på 41 studier gennemført i de senere år, og alle relateret til udendørs luftforurening. Denne gennemgang af de senere års studier har ført til anvendelsen af eksponeringsrespons-funktioner, der giver kraftigere respons end de tidligere, som har været anvendt i blandt andet WHO s opgørelser. Tidligere opgørelser, bl.a. under WHO s Global Burden of Disease, nedjusterede eksponerings-respons-funktionerne ved udsættelse for høje eksponeringer (når folk var udsat for koncentrationer af fine partikler på mere end 35 µg/m 3 ), ligesom man søgte at korrigere for rygning og indendørs luftforurening. I andre nyere publikationer fra WHO, særligt til brug for samfundsøkonomiske beregninger, har man derimod lagt resultaterne fra de bedste helbredsstudier til grund, uden justering (WHO, 2013). DCE har ikke tidsmæssigt haft mulighed for at gennemgå de 41 studier og vurdere om de repræsenterer et forbedret vidensgrundlag. I det tyske studie er man gået bort fra at anvende lineære eksponerings-respons-funktioner. Der tages udgangspunkt i selvstændigt publicerede ikkelineære eksponerings-respons-funktioner (Burnett et al., 2018), hvilket især for kategorien sygdomme i de nedre luftveje (lungebetændelse, influenza m.v.) resulterer i en stærkere sammenhæng mellem eksponering og for tidlig død, hvilket igen påvirker det samlede resultat (se figur 3 i artiklen). DCE har ikke haft mulighed for at vurdere disse forudgående beregninger og deres datagrundlag nærmere, men bemærker, at eksponering-respons-funktionen for nedre luftvejssygdomme er baseret på et begrænset sæt af fire studier. Anvendelse af lineære funktioner er en forenkling, især ved høje eksponeringsniveauer, og anvendelse af ikke-lineære funktioner kan være mere retvisende, når datagrundlaget i øvrigt er tilstrækkelig robust. Dog kan det give vanskeligheder, når forskellige undersøgelser kommer frem til forskellige ikke-lineære funktioner for eksponerings-respons-funktionerne. Som noget nyt i relation til for tidlig død relateret til luftforurening, er der i det tyske studie taget hensyn til en øget risiko for død blandt patienter med diabetes (sukkersyge) (WHO, 2017). Det tyske studie udvider blandt andet på denne baggrund opgørelsen, idet den medtager diabetes men også en række andre kroniske sygdomme, herunder kredsløbslidelser (forhøjet blodtryk). 3
4 Denne udvidelse synes at udgøre den vigtigste substantielle baggrund for konklusionen om et meget højere antal dødsfald fra luftforurening (jf. other NCD i artiklens figur 3). Konklusionen i studiet er, at borgerne i Europa taber 2,2 år i forventet levetid ved de aktuelle luftforureningsniveauer. Dette falder til 1 år, hvis kategorien andre kroniske sygdomme ( other NCD ) udelades af beregningen. 1 år flugter med DCE s estimat på 10 måneder i tabt forventet levetid, som er beregnet på baggrund af eksponerings-respons-funktionerne i WHO (2013), hvor diabetes og andre kroniske sygdomme ikke er medtaget, jf. Andersen, I det supplerende materiale til artiklen har man præsenteret en validering af den anvendte models atmosfæriske beregningsresultater. Valideringen er imidlertid foretaget for optical depth, hvilket vil sige atmosfærens sigtbarhed. Sigtbarheden siger indirekte noget om mængden af partikler i atmosfæren. Valget af netop sigtbarhed som testparameter skyldes formentlig, at man har adgang til rimeligt ensartede data fra mange forskellige steder i verden. Det er imidlertid ikke optimalt i forhold til en test af modelsystemets evne til at reproducere koncentrationer af de to anvendte parametre: fine partikler (PM 2,5) og ozon. Dette ændrer dog ikke ved, at der er tale om et veldokumenteret modelsystemet af høj kvalitet. Usikkerhed forbundet med opgørelse af helbredseffekter af luftforurening Usikkerheden på opgørelser af helbredseffekterne er stor, hvilket for det første hænger sammen med, at det er en vanskelig opgave at isolere effekterne af de enkelte luftforureningskomponenter fra hinanden og fra andre faktorer, som påvirker helbredet. For det andet at der skal flere trin til, før man kan estimere helbredseffekterne. Disse trin er: 1. Opgørelser af udledningerne i Danmark, Europa og hele den nordlige halvkugle. Disse data indgår som in-put data i modeberegningerne (trin 3). 2. Modelberegning af de meteorologiske datasæt, som anvendes i modelberegningerne (trin 3). 3. Modelberegning af luftkoncentrationerne. Kvaliteten af modelberegningerne vurderes på basis af sammenligning med målte luftkoncentrationer. 4. Modelberegning af befolkningens eksponering for de enkelte luftforureningskomponenter. I disse beregninger er det generelle luftforureningsniveau nær bopælen anvendt som udtryk for befolkningens udsættelse for luftforurening. 5. Modelberegning af befolkningens helbredseffekter ud fra eksponerings-respons-funktioner fastlagt ved review af videnskabeligt publicerede epidemiologiske studier. Her indgår en eksponerings-respons-funktion for hver af de helbredseffekter, som inddrages i undersøgelsen. Alle fem trin bidrager til den samlede usikkerhed. 4
5 I forbindelse med nærværende notat vil det være for omfattende at gøre detaljeret rede for usikkerhederne på alle 5 trin. Derfor vil vi i det følgende komme med vore betragtning omkring den samlede usikkerhed på estimaterne af helbredseffekterne. I den tyske undersøgelse angives et centralt estimat på årlige for tidlige dødsfald for Europa med et 95%-konfidensinterval på til De tilsvarende tal for Danmark er et centralt estimat på årlige for tidlige dødsfald med 95%-konfidensinterval på til Forfatterne nævner imidlertid, at disse konfidensintervaller er for snævre til at beskrive den samlede usikkerhed, og at den samlede usikkerhed formentligt er omkring ±50%. Det er DCE s faglige skøn, at den usikkerhed, som er angivet i det tyske studie, er i god overensstemmelse med den usikkerhed man må regne med i denne type studier. Denne vurdering af usikkerheder bunder i, at der endnu er mange ubekendte i forhold til at beskrive partikelforureningen og dermed også i de nuværende forureningsmodeller. I den forbindelse kan det nævnes, at for DCE s beregninger for danske forhold finder man en afvigelse på omkring 25% mellem målte og modelberegnede luftkoncentrationer af PM 2,5. Hertil skal så blandt andet lægges usikkerheder i forbindelse med beregning af selve eksponeringen og usikkerheder relateret til eksponerings-responsfunktionerne, som også har betragtelig størrelse. Usikkerhederne er ikke mindst store, hvor der er tale om overordnede globale beregninger som i det tyske studie, hvor der er mange ubekendte faktorer, der kan spille ind. Det anføres således, at estimaterne for dødeligheden for luftforurening i Kina er forhøjet med den nye metode, hvilket forekommer plausibelt, men spørgsmålet om hvorvidt eksponerings-respons-funktionerne er ens for asiater og europæere, som tidligere har været indgående analyseret (World Bank, 2007), berøres ikke i opgørelsen. Muligheden for anvendelsen af de nye resultater i forbindelse med de danske modelberegninger af helbredseffekter Den tyske opgørelse er baseret på nye sammenhænge mellem en række helbredseffekter og luftforurening, hvor der navnlig har været fokus på helbredseffekter af de fine partikler (PM 2,5). De nye eksponerings-respons-funktioner vil kunne implementeres i de danske modelberegninger af helbredseffekter af luftforurening, mens der mangler visse data i forbindelse med den økonomiske værdisætning. DCE har hovedsageligt baseret sine modelberegninger af helbredseffekterne på WHO s internationale review af den videnskabelige litteratur frem til 2013 (WHO, 2013). Her har et panel af førende sundhedsforskere analyseret og sammenfattet den tilgængelige viden på området og opstillet eksponerings-respons-funktioner for de væsentligste luftforureningskomponenter. Efter DCE s opfattelse er det aktuelt det mest autoritative fundament som basis for modelberegninger af helbredseffekter af luftforurening i Danmark. DCE vil imidlertid sammen med det danske sundhedsfaglige miljø drøfte 5
6 præmisserne og metoden i den nye tyske opgørelse (se endvidere nederste afsnit). WHO og EEA s syn på de nye tyske opgørelser DCE har ikke kendskab til, om den tyske opgørelse har været genstand for vurdering i WHO og EEA. DCE forventer gennem de faste kanaler til EEA at blive orienteret herom, når det måtte ske. Endvidere vil der være mulighed for at drøfte opgørelsen direkte med hovedforfatteren til det tyske studie i forbindelse med et kommende møde på forskerplan med deltagelse fra DCE. Yderligere bemærkninger til opgørelsen Den tyske opgørelse estimerer, at udfasning af energikilder baseret på fossile brændsler til fordel for energikilder baseret på vedvarende kilder vil kunne reducere helbredseffekterne i Europa med omkring 55%. Udfasning af fossile brændsler vil være nødvendigt for at nå Parisaftalens målsætninger for reduktion af klimaændringer. Der er utvivlsomt mulighed for synergi mellem reduktion af luftforureningen og klimaændringerne, og at en udfasning af fossile brændsler vil have stor effekt. I en dansk sammenhæng bør partikelforureningen fra lokal transport og boligopvarmning have særlig fokus ved vurdering af de mest kosteffektive metode til reduktion af helbredseffekterne af luftforurening. Drøftelse af den nye opgørelse med det sundhedsfaglige miljø i Danmark Forskere tilknyttet DCE har igennem de senere år løbende taget initiativ til møder og forskningsprojekter blandt de centrale institutioner i Danmark, som arbejder med helbredseffekterne af luftforureningen. Formålet med møderne har været at udveksle erfaringer og viden omkring helbredseffekterne af luftforureningen. Ved det seneste møde i efteråret 2018 deltog repræsentanter fra DCE, AU-Health, KU-Health, AAU, Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet. Det vil være naturligt, at den tyske opgørelse bliver genstand for drøftelser ved et kommende møde. DCE vil derfor tage initiativ til indkaldelse af et nyt møde. Referencer J. Lelieveld, K. Klingmüller, A. Pozzer, U. Pöschl, M. Fnais, A. Daiber, & T. Münzel (2019): Cardiovascular disease burden from ambient air pollution in Europe reassessed using novel hazard ration functions- European Heart Journal, 2019, 0, 1-7. R. Burnett et al. (2018) Global estimates of mortality associated with long-term exposure to outdoor fine particulate matter. PNAS September 18, 2018, vol 115, no. 38, T. Ellermann, J. Nygaard, J.K. Nøjgaard, C. Nordstrøm, J. Brandt, J. Christensen, M. Ketzel, A. Massling, R. Bossi, S.S. Jensen (2018): The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for Aarhus University, DCE Danish Centre for Environment and Energy, 83 pp. Scientific Report from DCE Danish Centre for Environment and Energy No WHO (2013): Recommendations for concentration response functions for cost benefit analysis of particulate matter, ozone and nitrogen dioxide. 6
7 Health risks of air pollution in Europe HRAPIE project. Copenhagen. World Bank, Costs of pollution in China: Economic estimates of physical damages. Washington D.C. Andersen, M.S., Co-benefits of climate mitigation. Counting statistical lives or life-years? Ecological Indicators 79, WHO (2017): Global Health Observatory (Dept. Of Information, Evidence and Research, WHO, Geneva, Switzerland, 2017). Available at 7
Redegørelse om opgørelse af helbredseffekter af trafik i København ved anvendelse af NO2 som repræsentant for den samlede trafikforurening
Redegørelse om opgørelse af helbredseffekter af trafik i København ved anvendelse af NO2 som repræsentant for den samlede trafikforurening Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23-04-2019
Læs mereKildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016
Kildeopgørelse for H.C. Andersens Boulevard i 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. februar 2018 Steen Solvang Jensen og Matthias Ketzel Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mereHVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?
HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,
Læs mereHvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Læs mereSupplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus
Supplerende kortlægning af luftforurening fra krydstogtskibe i Aarhus Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2019 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Aarhus
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereLUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK
LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE
Læs mereFald i partikelforureningen fra trafik i København
AARHUS UNIVERSITET Fald i partikelforureningen fra trafik i København Thomas Ellermann, Andreas Massling, Claus Nordstrøm, Jacob Klenø Nøjgaard og Matthias Ketzel Aarhus Universitet Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereSparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København
Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen
Læs mereDen nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereHvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening
Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden
Læs mereHelbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år ( )
Helbredseffekter og eksterne omkostninger fra luftforurening i Danmark over 37 år (1979-2015) Af J. Brandt 1, M. S. Andersen 1, J. H. Bønløkke 2, J. H. Christensen 1, T. Ellermann 1, K. M. Hansen 1, O.
Læs mereMiljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 2.0
Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 2.0 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. juni 2018 Mikael Skou Andersen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereBidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning
Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. marts 2019 Steen Gyldenkærne 1, Thomas A.Davidson 2 & Liselotte S.
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret
Læs mereSundhedsmæssige effekter af partikler
Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens
Læs mereTransporten, klimaet og miljøet
Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand
Læs mereRegional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereVelfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Læs mereKU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT Opdateret 04. MAJ 2017 Vedr. KU benchmark med udvalgte institutioner FORSKNING OG INNOVATION UNIVERSITETSPARKEN 1, Herunder er en benchmarking af KU med udvalgte europæiske
Læs mereSkibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereNO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereMiljøeffekt af ren-luftzoner i København
Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)
Læs mereTeoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer
Teoretisk øvelse i prøvetagning af planteplankton i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. maj 2016 Forfatter Liselotte Sander Johansson Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereBilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts 2018 1. Udfordring Luftforurening er et alvorligt problem for folkesundheden
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereNyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner
Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,
Læs mereArealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereSammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017
Sammenligning af fremskrivning fra 2012 med seneste emissionsopgørelser for 2017 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. marts 2019 Mette Hjorth Mikkelsen & Rikke Albrektsen Institut
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereNotat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.
Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx
Læs mereLuftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København
Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,
Læs mereDokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden
Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereSkibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Læs mereLuftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018
Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2019 Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, Lise Marie Frohn Rasmussen, Camilla Geels,
Læs mereRisikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:
Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereSundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Læs mereINTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS
INTEGRATION AF SUNDHED I MILJØVURDERING ERFARINGER FRA PRAKSIS Miljøvurderingsdag 18, Aalborg 22. august 2018 HVEM ER JEG? Projektchef Rasmus Hejlskov Olsen Afdelingen for miljøplanlægning, Aalborg Tidligere
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereIndberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn
Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereLuftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for. lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af
d. 9.4.2015 Luftforurening og støj fra gadetrafik ved boligen og risiko for lav fødselsvægt, abort, dødfødsel og spædbarnsdød, udvikling af graviditetsdiabetes, graviditetsudløst forhøjet blodtryk og målinger
Læs mereVurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening
Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereLuftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018
Luftkvalitet og helbredseffekter i Danmark, status 2018 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21-08-2019 Opdateret udgave, hvor afsnit 3 er blevet revideret i forhold til den oprindelige
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mereUdledninger fra brændeovne og effekten på sundhed
ENVS Seminar April 19, 2016 Udledninger fra brændeovne og effekten på sundhed DCE s rådgivningspanel 6. juni 2016 Jørgen Brandt, Steen Solvang Jensen, Mikael Skou Andersen, Marlene Schmidt Plejdrup, Ole-Kenneth
Læs merenderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mere* Opgjort som antal publikationer, der tilhører top 10 % af de mest citerede publikationer (Impact, fractional counting, p(10 %)).
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 92, d. 11. december 2017 Pkt. 14a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 31. OKTOBER 2017 Vedr. Københavns Universitets ranglisteplaceringer i
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereHELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING
HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereSammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg
NOTAT Miljøteknologi Ref. HEIRA Den 1. november 2017 Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg Direktiv om begrænsning af visse luftforurenende
Læs mereHvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHelbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører
Helbredseffekter fra anvendelse af brænderovne Uddybende svar på en række spørgsmål stillet af Foreningen af danske leverandører af pejse og brændeovne Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Læs mereEffekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid
Effekten af svovlreduktion i skibsbrændstof på koncentrationerne af svovldioxid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 2. oktober 2015 Thomas Ellermann Institut for Miljøvidenskab Rekvirent:
Læs mere- men er det farligt for mennesker?
Center for Hormonforstyrrende Center Hormonforstyrrende Stoffer Stoffer cehos.dk Hormonforstyrrende effekter - men er det farligt for mennesker? Anna-Maria Andersson biolog, centerleder og forsker ved
Læs mereNotat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen
Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov
Læs mereBeskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken
Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Brian H. Jacobsen 2016 / 2 IFRO Dokumentation 2016 / 2 Beskrivelse af kvælstofregnskab i landbrugspakken Forfatter: Brian H. Jacobsen Udarbejdet som dokumentation
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereElbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)
Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereEr brændeovne dødsensfarlige eller er der en skjult dagsorden? Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Jens Folke, PhD
Er brændeovne dødsensfarlige eller er der en skjult dagsorden? Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018, PhD Lean6Sigma.eu ApS Sandbakkevej 60 4390 Vipperød +45 4029 2701 Jens.folke@lean6sigma.eu
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer
Læs mereModelberegning af ozonflux i relation til ozons skader på vegetation
Modelberegning af ozonflux i relation til ozons skader på vegetation Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 02-09-2019 Thomas Ellermann, Jesper H. Christensen og Jesper Nygaard Institut
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereNotat vedr. interkalibrering af ålegræs
Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august
Læs mereHVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER?
NOVEMBER 2012 HVORDAN KAN ERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? 1. NOVEMBER 2012 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION 1 HVORDAN KAN UNIVERTSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC-MIDLER Hvem henter flest ERC grants,
Læs mereOmfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015
Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereIndledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed
Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen
Læs mereLangtidseffekter af partikler fra brændeovne:
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 398 Offentligt Langtidseffekter af partikler fra brændeovne: Hjertekarsygdom og kræft Ved Steffen Loft Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereLuftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Læs mere