BESKRIVER DANSK VANDLØBS FAUNA INDEKS ET VANDLØBS SANDE TILSTAND?



Relaterede dokumenter
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Esben Astrup Kristensen, Niels Jepsen, Jan Nielsen, Stig Pedersen og Anders Koed

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. maj 2013

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Miljømål for vandløb. Jens Skriver. Danmarks Miljøundersøgelser Afd. for Vandløbsøkologi Århus Universitet

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

ØKOSYSTEM BASEREDE TILGANGE TIL KLIMATILPASNING I BYER

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

DCE Nationalt center for miljø og energi

NYE KVALITETSELEMENTER FOR VANDLØB

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Basisanalyse for Vandområdeplaner

»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.

Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb

Biologiske vandløbsundersøgelser

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Kvalitetssikring af økologiske undersøgelser i NOVANA

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Status for Vandplanerne

Spildevandsplan

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Biodiversitet i vandløb

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Notat. HOFOR HOFOR - VANDLØB 2016 DVFI, vegetation og fisk INDHOLD. 1 Baggrund Resumé Udførte undersøgelser... 4

Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

PARCELHUSHAVEN En del af byens grønne struktur

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Flemming Gertz

NOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Ref. sawgu Den 30. april Referat af 2. møde i Blåt Fremdriftsforum den 30.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Den faglige baggrund for NOVANA

Kvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

STATUS FOR DCE AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI DCE RÅDGIVNINGSPANEL 27. OKTOBER 2017 HANNE BACH DIREKTØR

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 170 Offentligt. Kriterier for vandløb omfattet af vandplanlægningen

Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017

Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel

PIXIBOG FOR VANDRÅD 2017 OPGAVE 1 (SMÅ VANDLØB) 1. udgave 2017

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Farvel til minimumsafstrømningen?

Vandområdeplaner

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

INDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Herborg og Sundsig Bæk

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å

Målopfyldelse i danske vandløb - overvejelser om anvendelse af virkemidler

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Vandløbssmådyr har meget forskellig følsomhed over for insektgifte

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandrådsmøde 23. juni 2014

Kursus i forvaltning af ferskvand og opland

MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Administration af vandløb i praksis

Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB AAGEBY Å

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet

Sag: Silkeborg Kommune. Notat vedr. grødeskæring i Gudenåen nedstrøms Silkeborg

Faglig udredning om grødeskæring i vandløb

Administration af vandløb i praksis

Stenrev som virkemiddel:

Udpegning af små vandløb i vandplanerne er sendt i høring - hurtig guide i at afgive høringssvar

Programbeskrivelse 2. del

VANDLØB 2012 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Transkript:

30. JANUAR 2013 BESKRIVER ET VANDLØBS SANDE TILSTAND? - OG SIKRER DET REELT GOD ØKOLOGISK TILSTAND?, ESBEN A. KRISTENSEN & ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN

DET KORTE SVAR ER: NEJ IKKE NØDVENDIGVIS Vandrammedirektivet opererer med 4 såkaldte biologiske kvalitetselementer også i vandløb: Fytoplankton Smådyr Fisk (ikke kun ørred) Bundlevende alger Vandplanter

HVORFOR FLERE KVALITETSELEMENTER? Fordi vandløb er forskellige (typer) Fordi det enkelte kvalitetselement afspejler bestemte og ikke nødvendigvis de samme miljøforhold Væsentligt at inddrage de elementer, som er mest meningsfulde, og som bedst beskriver de vigtigste påvirkninger (fx er fytoplankton ikke relevant i vore små vandløb)

MINDST ÉN INDIKATOR (INDEKS) FOR HVERT BIOLOGISK KVALITETSELEMENT I DK er KUN DVFI med i miljømålsloven og anvendt i vandplanlægningen

STATUS FOR ANDRE KVALITETSELEMENTER. Bundlevende alger: de første tandbørst taget Vandplanter: færdigudviklet indeks (DVPI) Fisk: udkast udarbejdet 2013 Alle indices skal EU-interkalibreres!

DANSK VANDPLANTE INDEKS (DVPI) Model baseret på eksperters vurdering af plantelister og plantedækning fra danske vandløb Se i øvrigt Annette Baatrup-Pedersen indlæg

NYE FISKEINDICES - FORSLAG Vandløb < 2 m: Tæthed af ørredyngel Vandløb 2 m: Litauisk Fiskeindeks (LZI) Multimetrisk Indeks m. følgende indikatorer: Andel af individer af intolerante arter (%) Antal intolerante arter Andel af individer af lithofile arter (%) Antal arter af lithofile arter i forhold til alle arter (%) Andel af individer af tolerante arter (%) Andel af individer af tolerante arter ift. individer af alle arter Antal strømkrævende arter Andel af individer af omnivore arter (%) Kvalitet Høj >130 Antal yngel/100 m 2 God 80-130 Moderat 40-79 Ringe 10-39 Dårlig 0-9

HVILKE MILJØFAKTORER AFSPEJLER KVALITETSELEMENTERNE? Bundlevende alger Vandplanter Smådyr (DVFI) Fisk Vandkemi, fx næringsstoffer /organisk stof Kvalitetselement Miljøfremmede stoffer Fysisk kvalitet Forstyrrelser (vedligeholdelse/vandindvinding) + + (fosfor) - - - (+) (fosfor, okker) ++ (organisk stof, okker) +/++ (organisk stof, okker) - (+) ++ (+) (pyrethroider)* ++ (lille skala) + - ++ (stor skala, fri passage) + * MST projekt for udvikling af smådyrs baseret pesticidindeks (2012-2015)

FLERE KVALITETSELEMENTER I SPIL: ONE OUT ALL OUT PRINCIPPET Testet på 155 større NOVANA stationer for DVFI, LZI, DVPI PCA 2 3 2 1 0-1 NH4 Fysisk Indeks Fald CV Bredde Opfyldelse alle 3 Ikke opfyldelse alle 3 Målopfyldelse (%): DVFI LZI DVPI DVFI + LZI/DVPI -2-3 BI5 PO4-4 -4-2 0 2 4 6 DVFI + DVPI + DVFI PCA 1 CV Dybde 60 38 46 33 24

KAN TESTENS TAL OVERFØRES TIL DANSKE VANDPLAN-VANDLØB? Ikke direkte NOVANA nettet er ikke repræsentativt, og slet ikke de udvalgte stationer (de små vandløb er ikke med) Men tendenserne er nok troværdige Vandløb,der ikke havde målopfyldelse ved brug af DVFI, LZI og DVPI var både kemisk og fysiske påvirkede

FLERE KVALITETSELEMENTER FLERE/NYE VIRKEMIDLER? Vandløb, hvor målene for DVFI, LZI og DVPI ikke er opfyldt, kræver forbedringer af både fysik og vandkvalitet Hvor målet for kun ét indeks ikke er opfyldt kan der ikke peges på en specifik indsats (hvert vandløb har sine specifikke udfordringer) Vurderes ikke umiddelbart behov for alternative virkemidler ift. målopfyldelse for fisk og vandplanter MEN det kan meget vel tænkes, når kiselalgerne kommer i spil: P (og N) bliver så pludselig interessante ikke bare i fjernrecipienterne

FISK, KISELALGER OG VANDPLANTER I VANDPLANLÆGNINGEN? Ny indices kan til næste vandplan umiddelbart kun anvendes på data fra 800 NOVANA kontrolstationer Ingen data i den operationelle overvågning Behov for gennemgribende revision af NOVANA men kan der overhovedet indsamles data hurtigt nok til næste vandplan? Og hvordan opfyldes alle andre krav til overvågningen efter Vandramme- og Habitatdirektivet inden for samme begrænsede økonomi?

ANDRE UDFORDRINGER MED FLERE KVALITETSELEMENTER? Ca. 40% af vandplanernes vandløb har målopfyldelse efter DVFI Vil deres tilstand overhovedet blive tjekket for målopfyldelse ift. fisk, kiselalger og vandplanter? Og vil tilstanden i de, som allerede er dømt til indsats også blive tjekket for de ny indikatorer? Eller vil NST satse på vandløb med ukendt tilstand (fx hvor data er forældede)?

FREMTIDEN? Det bliver ikke nogen nem opgave at finde ud af, hvordan den EU-definerede økologiske tilstand reelt er og få justeret/opdateret vandplanerne det sætter begrebet rettidig omhu i perspektiv (Vandrammedirektivet blev trods alt vedtaget i 2000)

DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DCE er Aarhus Universitets centrale indgang for rådgivning og viden om natur og miljø for både myndigheder og erhverv DCE er national videnbase for myndigheder vedr. natur og miljø Blandt kunderne er: Miljøministeriet, Klima-, Energi og Bygningsministeriet, Grønlands Selvstyre, kommuner og EU DCE inkluderer hele AU s forskningsbase men primært Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab DCE koordinerer rådgivningen på tværs af fagområder for en anvendelsesorienteret, tværfaglig og konsistent rådgivning DCE udgiver rapporter, nyhedsbrev etc.: http://dce.au.dk 30. Maj 2013 15