HVORFOR RYGER DE UNGE, OG HVILKEN ROLLE SPILLER UNGDOMSUDDANNELSEN? Charlotta Pisinger Professor i tobaksforebyggelse Københavns Universitet & Hjerteforeningen Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
HVORDAN SER DET UD MED DE UNGES RYGNING?
STIGNING HOS DE UNGE National Sundhedsprofil 2017 16% af de 16-24 årige ryger dgl.
DET GÅR MEGET BEDRE I GRUNDSKOLEN Statens Institut for Folkesundhed: Skolebørnsundersøgelsen 2014. 15 ÅRIGE DGL.RYGERE
TIDLIG SOCIAL SLAGSIDE 15-ÅRIGES DAGLIGRYGNING FORÆLDRE UDENFOR ARBEJDS- MARKEDET
RYGNING ER NORMEN EFTER GRUNDSKOLEN Gymnasie: 49% 15% [VÆRD I]% Dagligryger Festryger Ikke-ryger Erhvervsskole: 57% 38% [VÆRD I]% Dagligryger Festryger Ikke-ryger Rygevaner blandt gymnasie og erhvervsskoleelever 2017 SIF - Ungdomsprofilen 2014. 18 årige drenge
HVORFOR ER UNGES RYGNING EKSTRA BEKYMRENDE?
RYGEDEBUT-ALDER Starter oftest som ca. 14 årige Ca. 8 ud af 10 var mindreårige da de begyndte at ryge Skolebørns undersøgelsen 2014
SYGDOM I BARN-/UNGDOMMEN hoste, slimdannelse og åndenød nedsat vækst af lungerne og nedsat maksimal lungefunktion mere lungesygdom dårligere fysisk fitness/kondition dårligere fedstofbalance i blodet mere sygefravær i skolen
SYGDOM I VOKSENLIVET Jo yngre ved rygestart desto højere risiko Kræft KOL Hjertekarsygdom Fx: hvis man begynder at ryge før 15 års alderen er risikoen for lungekræft 4 x så stor som hvis man begynder som 25 årig
NIKOTIN SKADER HJERNES UDVIKLING Nikotin Kognitiv funktion Adfærd Nikotin givet til dyr i ungdommen giver blivende forandringer i hjernen Dannelsen af hjernens kredsløb forstyrres
INDLÆRINGS OG ADFÆRDSPROBLEMER Stigende evidens Dyr udsat for tobaksrøg Børn der ryger Børn udsat for passiv røg i forsterlivet/barndommen Tobaksrøg øger risikoen: o Adfærdforstyrrelser o Opmærksomhedsforstyrrelser o Nedsat indlæringsevne Twardella D et al. Acta Paediatr 2010 Jan;99(1):106-11. Ruckinger S et al. Environ Health Perspect 2010 Jan;118(1):150-4. Herrmann M et al. Curr Opin Pediatr 2008 Apr;20(2):184-90.
SVÆRERE AT HOLDE OP Jo tidligere man begynder at ryge, desto større afhængighed udvikles, og desto sværere er det at stoppe senere i livet Khuder, SA, et al., Age at Smoking Onset and its Effect on Smoking Cessation, Addictive Behavior.24(5):673-7, September-October 1999 D Avanzo,B, et al., Age at Starting Smoking and Number of Cigarettes Smoked, Annals of Epidemiology 4(6):455-59, November 1994 Chen, J & Millar, WJ, Age of Smoking Initiation: Implications for Quitting, Health Reports 9(4):39-46, Spring 1998
GØR UNGE FATTIGE >1000 kr. hver måned til cigaretter Kan ikke overskue mange år på SU Fravalg af sociale aktiviteter Dårligere bolig og mad når man flytter hjemmefra.
HVORFOR BEGYNDER BØRN AT RYGE?
Tobaksindustrien Samfund Stat Nærmiljø Skole Venner Familie Individ Gener Fosterliv
Indre faktorer Dårlig emotionel regulering, manglende indre belønningsmekanismer, trang til eksperimenteren, svært ved udsættelse af behov, dårligere evne til at sige fra, lavt selvværd, mere påvirkelig for rygende forbilleder, højere stress niveau, mindre viden om helbredsskade ved rygning, dårligere trivsel i skolen, dårligere faglig præstation i skolen, m.m. Fosterliv Oftere udsat for tobak i fosterlivet
HJEMMETS BETYDNING Større sandsynlighed for at unge ryger: o Ingen indendørs rygeregler o Forældre har ikke givet klart udtryk for at børene ikke må ryge o Forældre holder ikke øje med deres børn o Forældre tilbringer kun lidt tid med børnene Waa A. 2011 Dec;35(6):530-6. doi: 10.1111/j.1753-6405.2011.00772.x. Epub 2011 Nov 4. Aust N Z J Public Health
JO ÆLDRE BØRNENE ER DESTO MERE INDFLYDELSE HAR VENNERNE Øget risiko for at begynde at ryge: Bedste ven ryger Flere rygende venner De populære i klassen ryger Social norm i vennekredsen Flertalsmisforståelsen
SKOLE OG NÆRMILJØS BETYDNING Øget risiko for at begynde at ryge: Muligt at ryge på/udenfor skolen Synligt rygende lærere/ældre elever Kiosker med cigaretter nær skolen
DEN SOCIALE NORM FORSKEL PÅ 50% DAGLIGRYGNING I GYMNASIER Ungdomsprofilen 2014
TOBAKSINDUSTRIEN
Rygning på film: 3 x så hyppig som i virkeligheden
SOCIALE MEDIER Bloggere betalt for at ryge på billeder Tobaksindustrien har hundredevis af Facebook fan sider >120.000 pro-tobak videoer på YouTube Tobaksindustrien betaler influenzers/bloggere #Twitter Instagram http://www.k-message.com/tobacco-in-social-media/
TOBAKSPAKKERS BETYDNING Unges fejlopfattelse: Pæne pakker = mindre skadelige, mindre afhængighedsskabende, slankende effekt
SKJULT REKLAME I BUTIKKERNE Stor udsættelse ved udsalgssteder: o 60% mere sandsynligt at børn og unge har prøvet at ryge o prøver sjældnere at holde op med at ryge
KONCERTER OG FESTIVALER GRATIS CIGARETTER ENEFORHANDLERAFTALER
DET FRIE VALG? TOBAKSINDUSTRIEN FORÆLDRE SKOLER SUNDHEDS- PROFESIONELLE NGO ER KOMMUNER OPLYSNING
Meget billig tobak Mange voksne rygere Social norm Ingen national plan for Røgfri generation 2030 Super nem tilgængelighed Politisk: grænsehandel vægtes højere end menneskeliv Loven tillader rygning på ungdomsuddannelser Udsat for meget skjult reklame Tobaksindustri: let adgang til beslutningstagere Misforståelse: vi voksne har ingen indflydelse på unges rygning Ritual Overgang til voksenliv
HVAD VIRKER OG HVAD VIRKER IKKE?
PRIS PÅ TOBAK Rød= effekt Blå=evidens Årtiers forskning, mange lande Størst effekt på forebyggelse af rygning hos børn og unge o beskytter mod at begynde at ryge o hjælper dem til at holde op Jo yngre man er, desto større er effekten
PRIS OG ANDEL RYGERE: SPEJLBILLEDER
RØGFRI HJEM Forældrene indfører, at der ikke må ryges indenfor i hjemmet Øget sandsynligheden for, at barnet ikke begynder at ryge o Også når forældrene selv er rygere >95% af hjem med børn i RegionH har rygeforbud
FLERSTRENGEDE SKOLEBASEREDE INDSATSER Skoleprogrammer: næsten 150 store lodtrækningsstudier Effekt: 1. kompetencegivende undervisning Styrket selvtillid generelt Lære at sige fra 2. røgfrie omgivelser 3. forældreinvolvering
REKLAMEFORBUD Omfattende marketingsforbud forebygger rygning blandt børn og unge Nyere tiltag: o gemme tobak væk fra hylderne o neutrale tobakspakker
FOREBYGGELSESKAMPAGNER Bedst: supplement til politikker Effektive kampagner: o intensive o rette emotionelle tone o personlige beretninger o overraskende
HÅNDHÆVET FORBUD MOD SALG AF TOBAK TIL MINDREÅRIGE Unge, der oplever, at det er svært at få fat i cigaretter, begynder sjældnere at ryge Aktiv håndhævelse med statsligt koordinerede uanmeldte kontroller mindsker ulovligt salg (USA)
HÅNDHÆVET FORBUD MOD RYGNING I SKOLEN Skoler med klare regler der håndhæves har færre elever, der ryger Håndhævelse spiller en vigtig rolle for effekten
UNG-TIL-UNG INDSATSER Unge fungerer som rollemodeller for andre unge Skoler, klubber, gader m.m. o Deling af viden, værdier eller adfærd
VIRKER IKKE - LAD VÆRE! Oplysningsbaseret undervisning i skolen Ikke-håndhævet forbud mod salg af tobak til mindreårige Brug af e-cigaretter til rygeforebyggelse Øger rygning
NO MAGIC BULLET Der findes ikke én simpel, magisk løsning Kræver indsatser på mange niveauer, hvor alle bidrager o Staten er den vigtigste aktør
DE ANDRE NORDISKE LANDE LYKKES Norge o Næsten 100 kr. for en pakke tobak o Røgfri skoletid o alle uddannelsesinst., også 18+ årige o Tobaksvarer gemt væk 16 o Omfattende rygeforbud 14 o Neutrale tobaks- + snuspakker o Kommunal bevilling for salg af tobak 12 o Stærke intensive kampagner o 10 Skoleprogrammer 16% 8 6 7% 8% 4 2 3% 0 Norge (16-24 år) Island (16-20 år) Sverige (16-29 år) Danmark (16-24 år)
HVILKEN ROLLE SPILLER UNGOMSUDDANNELSEN? HVAD KAN UNGDOMSUNDDANELSERNE GØRE?
INDFØRE SKOLEPROGRAMMET X:IT HELST PÅ ALLE GRUNDSKOLER Elever i 7.-9. klasse 1. Kompetencegivende undervisning: 2. Røgfri skole: o ekstra indsats ved at indføre røgfri skoletid 3. Røgfri aftale og forældreinvolvering: o o De unge forpligter sig til røgfrihed i det kommende skoleår Forældrene er medunderskrivere + opfordres til at tage en Snak om tobak med deres barn Udviklet af Kræftens Bekæmpelse Baseret på erfaringer fra Sverige og Norge
SÆRLIG OMSORG FOR BØRN AF FORÆLDRE UDENFOR ARBEJDSMARKEDET HØJRISIKO børn tidlig forebyggelse! Gratis aktiviteter efter skoletid Mentorordning? Tilknytte ældre elev?
SÆRLIGT FOR GYMNASIER Takle festog drukkulturen Data fra Ungeprofilen 2015. Holbæk, Kalundborg, Odsherred kommuner, lejlighedsvisrygere
SÆRLIGT FOR ERHVERVSSKOLER Indsatser målrettet unges kropsopfattelse, problemer, og stress +Rygestop tilbud Data fra Ungeprofilen 2015. Holbæk, Kalundborg, Odsherred kommuner, dagligrygere
ERHVERVSSKOLERNES UDFORDRINGER UDFORDRINGER Ikke lovpligtigt rygeforbud indendørs Lærere ryger sammen med unge pædagogisk værktøj Rygepauser Cigaretter sælges nogle steder Som minimum rygeforbud, helst røgfri skoletid Lærere ryger aldrig synligt foran elever helst røgfri arbejdstid for lærere Ingen opfordringer til rygepauser Intet salg af cigaretter
RØGFRI SKOLETID HELST I HELE KOMMUNEN PÅ ALLE UDDANNELSESSTEDER Røgfrihed også uden for matriklen Er med succes indført på flere grundskoler og erhvervsskoler
LEGITIMT AT SKOLEN TAGER ANSVAR FOR UNGES HELBRED?
FRAVALG AF SKOLE OG FRAFALD VED RØGFRI SKOLETID? Erfaringer fra flere men ikke alle steder: Intet fravalg Intet frafald
STYRKE LOKALT SAMARBEJDE FOR AT FÅ UNGE VÆK FRA GADEN I stedet indgå i sunde fællesskaber fx med sportsaktiviteter som samlingspunkt Yderst succesfuld strategi i Island
KAMPAGNER MÅLRETTET UNGE Flere kommuner kan slå sig sammen -større budget Inddrage unge rollemodeller og unge frivillige Sociale medier Events
KYS BEDRE ODENSE KAMPAGNEN Kampagnen kører på alle byens grundskoler, ungdoms- og videregående uddannelser Kindkys, eskimokys, tantekys, luftkys eller tungekys RØGFRI KYS SMAGER BEDRE
PRES PÅ LOKALPOLITIKERE UDVIDE RØGFRI OMRÅDER LOKALT Indføre røgfri områder på kommunal grund, fx pladser, parker, foran skoler, stadioner, festivaler og andre steder, hvor unge samles
Tak for opmærksomheden