Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 13/101 Dato: 17. maj 2013 Notat Evaluering af førstehjælpsordninger Region Syddanmark har fået statslig støtte til opstartsudgifter og startdrift af syv førstehjælpsordninger i to år. De første af støtteperioderne udløber den 1.juli 2013. Region Syddanmark har derfor lavet en evaluering af støtteordningerne. Evalueringen viser, at der generelt er tilfredshed med førstehjælpsordningerne hos førstehjælpernes interessenter og førstehjælperne. Førstehjælperne kommer før ambulancen i de områder som førstehjælperne dækker og udkaldes i. Der er dermed en tidsgevinst ved indsættelse af førstehjælpere ved 1 1 2 udkald. Chancen for at overleve et hjertestop mindskes for hvert minut indtil der ydes livreddende hjertelungeredning og anvendes hjertestarter. Også ved andre sygdomsog ulykkestilfælde så som svære forbrændinger mv. er hurtig indsats vigtig. Derfor har hurtig indsats indsats fra førstehjælpere stor værdi i de områder, hvor regionens præhospitale enheder tager længst tid om at komme frem.. Et væsentligt argument for at have førstehjælpsordninger på mindre beboede øer uden broforbindelse og andre yderområder, hvor det tager lang tid for regionens præhospitale enheder at komme frem, er, at der er et tilbud om hurtig indsats af førstehjælperuddannede med førstehjælpsudstyr og hjertestarter ved akut livs eller førlighedstruende sygdom eller ulykke. Statslig støtte til præhospital indsats i udkantsområder I 2010 blev der via en statslig pulje til præhospital i yderområder givet mulighed, for at regionen kunne søge om statslige midler til etablering og startdrift af præhospitale ordninger i yderområder, hvor de regionale præhospitale enheder tager længst tid om at komme frem. Region Syddanmark fik støtte til: Etablering af syv frivillige førstehjælperordninger i yderområder En præhospital ordning i den nordlige del af Varde Kommune, hvor hjemmesygeplejersker rykker ud som førstehjælpere. Regionen vil senere foretage en særskilt evaluering af hjemmesygeplejerskeordningen i Varde.
Akut og Ø udvalget udpegede enderne af Langeland, Kegnæs og Rømø, som steder det var relevant at oprette frivillige førstehjælperordninger ligesom at der mindre øer uden broforbindelse kunne komme ind under støtteordningen. Sonderingerne i forhold til de ovennævnte områder endte op med, at regionen gik videre med syv områder: Nordlangeland Sydlangeland Kegnæs Rømø Årø Hjortø Avernakø Der blev iværksat en frivillig førstehjælperordning på Nord og Sydlangeland i samarbejde med Langelands hjertestarterforening (LHF), hvor den eksisterende førstehjælperordning ved hjertestop blev udbygget til en generel førstehjælperordning, der også rykker ud til andre sygdoms og ulykkestilfælde, og hvor førstehjælpere på hele Langeland blev kaldt ud, selvom støtteordningen kun omfattede enderne af Langeland. Den frivillige førstehjælperordningen på Rømø er ikke kommet i gang endnu, pga. regionen ikke endnu har en udkaldsordning integreret i regionens kontrolrum på plads. Oversigt 1. Førstehjælpsordninger med statsstøtte til etablering i Region Syddanmark Ordning Forsøgsperiode Årø 1. juli 2011 30. juni 2013 Hjortø 1. juli 2011 30. juni 2013 Nordlangeland 1. november 2011 31. oktober 2013 Sydlangeland 1. november 2011 31. oktober 2013 Avernakø 1. januar 2012 31. december 2013 Kegnæs 1. februar 2012 31. januar 2014 Rømø Ikke kommet i gang endnu Det ses af oversigt 2., at forsøgsperioden for de to første ordninger, der gik i gang: Årø og Hjortø snart udløber. 2
Hvordan bruges førstehjælperne Førstehjælperne udkaldes ved alle kategori A (kørsel 1 opgaver), det vil sige 1 1 2 opkald med horn og blink, hvor liv eller førlighed er truet, hvor enheden vurderes at kunne være før fremme end ambulance eller akutbil/akutlæge/udrykningslæge. Førstehjælperordningerne sikrer, at der kan ydes hurtig indsats f. eks. ved hjertestop i de områder førstehjælperordningerne dækker, som er de områder hvor regionens egne præhospitale enheder: ambulancer mv. er længst tid om at komme frem. Der er et defineret dækningsområde for hver førstehjælpsordning, f. eks. er Kegnæsordningens dækningsområde. Kegnæs, Lysabild, Skovmose og Skovbyområdet. Disponenten på AMK vagtcentralen foretager ved hvert 1 1 2 udkald, hvor det kan være relevant at udkalde førstehjælpere, hvor regionens egne ledige præhospitale enheder er henne i forhold til hændelsessted og placering af førstehjælpere. Førstehjælperne udkaldes kun, hvis det vurderes, at førstehjælperne kan komme signifikant før frem end regionens egne præhospitale enheder. Nødbehandlere og førstehjælpere afsendes ikke til episoder, hvor der er tale om vold, skud og andre kriminelle handlinger. Ved konstateret hjertestop, tilstræbes det, at førstehjælpsordningerne også alarmeres i de tilfælde, hvor en enmandsbetjent ressource (akutbil med paramediciner/udrykningslæge) forventes at være første enhed på stedet. Førstehælpsordningerne har udpeget en kontaktperson til regionen, og ordningerne følges af regionens præhospitale leder. Førstehjælperne har gennemgået en førstehjælpsgrunduddannelse og tager et genopfriskningskursus hvert år. Regionen betaler for uddannelse og udstyr til førstehjælperne i form af hjertestarter mv. Førstehjælperne er udstyret med en selvlysende vest, hvor der står Akuthjælper og stednavn f. eks. Hjortø på forsiden og Akuthjælper Region Syddanmark på ryggen. Førstehjælperne udfylder efter hver indsats en indsatsjournal, der sendes til regionen. 3
Oversigt 2. De statsstøttede førstehjælps og nødbehandlerordninger i Region Syddanmark 2012 Område Antal førstehjælpere/nødbehandlere Antal udkald i 2012 Førstehjælpere fremme før regionale præhospitale enheder (i %) Udkaldsmåde Førstehjælperordninger med økonomisk støtte Avernakø 14 1 100 Telefonliste Hjortø 2 0 Telefonliste Kegnæs 14 34 97 SINE terminal Langeland 204 243 1) 93 FirstAED Årø 10 7 100 Telefonliste I alt førstehjælperordninger med økonomisk støtte 244 285 93 100 1) Perioden 1. maj 2012 til 30. april 2013. Der er også en præhospital forsøgsordning i Varde kommune, hvor hjemmesygeplejersker rykker ud som førstehjælpere ved 1 1 2 opkald finansieres af statslige puljemidler. Antallet af førstehjælpere varierer meget i ordningerne fra over 200 på Langeland, der er en ø med 12.644 indbyggere til 2 på Hjortø, der er en ø med 8 fastboende. På mindre øer uden broforbindelse med lille beboertal vil der være år uden indsatser. Ordningerne har alligevel et formål, da de skaber tryghed, og da regionens præhospitale enheder selv akutlægehelikoptere ikke kan nå frem og foretage en genoplivning i tide ved hjertestop på de mindre øer uden broforbindelse. Indsatsjournalerne viser førstehjælperne når frem før regionens præhospitale enheder. På mindre øer uden broforbindelse, når førstehjælperne altid først frem. På de landfaste ordninger når førstehjælperne også først frem i langt de fleste tilfælde. Vagtcentraldisponenten skal foretage en meget hurtig vurdering af, hvilke resurser der skal disponeres til en hændelse, og her ligger nogle hændelser i områder, hvor det er ca. lige hurtigt for førstehjælpere og regionens præhospitale enheder at komme frem. I disse tilfælde vælger en vagtcentraldisponent ofte at udkalde førstehjælperne, for at sikre at der kommer hurtig hjælp frem. AMK vagtcentralen erfaring er, at der har været meget få tilfælde, hvor det ikke har været muligt at udkalde førstehjælpere, f. eks. fordi ingen førstehjælpere har været tilgængelige på den ø, hvor der har været en hændelse. 4
Økonomi Det faktiske bevillingsbehov er blevet mindre end den reserverede bevilling, fordi der er ansøgt om penge til 8 projekter, men der realiseres kun 7 projekter, og nogle af projekterne er billigere at realisere end forventet. Tidsplanen er blevet forskudt i nogle projekter, pga. det i nogle projekter har taget længere tid end forventet at få ordningerne indholdsmæssigt på plads og få tilstrækkeligt frivillige samlet til at starte ordningerne. Førstehjælpsordningen på Rømø er ikke kommet på plads endnu. Det vurderes, at ordningen kommer i gang senere i 2013, således at der kan etableres en toårig forsøgsordning 2013 2015. Ordningerne på de mindre øer uden broforbindelse koster regionen/staten ca. 30.000 35.000 kr. i årlig driftsudgift pr. ordning, mens de landfaste ordninger på Kegnæs, Nordlangeland og Sydlangeland har kostet regionen/staten 20.000 kr. i etableringsudgifter og 75.000 kr. i årlige driftsudgifter pr. ordning. Der har også været mindre etableringsudgifter vedrørende ordningerne på øer uden broforbindelse. Samlet medfører de syv ordninger på Nordlangeland, Sydlangeland, Kegnæs og Rømø, Årø, Hjortø og Avernakø 400.000 kr. i årlige driftsudgifter. Der vil skulle tages stilling til dette økonomiske spørgsmål. Forskellen i støttebeløbet til ordningerne på øer uden broforbindelse og de landfaste ordninger skyldes, at de landfaste ordninger dækker en større befolkning. Oversigt 3. Udbetalingsplan for bevilling fra Sundheds og Forebyggelsesministeriet 2011 2012 2013 2014 2015 I alt Tilsagn 824.000 Nordlangeland 93.000 62.000 155.000 Sydlangeland 93.000 62.000 155.000 Årø 29.000 14.000 43.000 Hjortø 29.000 14.000 43.000 Kegnæs 87.000 75.000 6.000 168.000 Rømø 57.000 113.000 170.000 Avernakø 30.000 30.000 60.000 Førstehjælpsveste til projekterne 21.000 21.000 Udbetalingsplan 382.000 314.000 119.000 815.000 5
Nogle af projekterne er opstartet før det tidspunkt, som der kan ydes støtte fra den 16. december 2011, hvilket medfører, at der ikke kan søges om støtte til den periode i de 2 årige projekter, der ligger før medio december 2011. Evaluering Der er foretaget en evaluering af førstehjælpsordningerne ved at gennemgå indsatsjournaler og foretage interview med regionens kontaktpersoner i førstehjælpsgrupperne/nødbehandlerordningerne og interessenter i førstehjælpernes indsats: Præhopital leder, ambulancechef, ledere på AMK vagtentralen og beredskabschef. Afslutningsvis er værdien af førstehjælperordningerne vurderet. Regionens kontaktpersoner i førstehjælper /nødbehandlerordningerne giver generelt udtryk for, at der er et godt samarbejde i dagligdagen med ambulancepersonalet, og der er tilfredshed med førstehjælpsuddannelsen og førstehjælpsudstyret. Førstehjælperne føler, at de kan magte de opgaver de får, og de får positive tilbagemeldinger fra dem, der har fået hjælp. Der ønskes mere erfaringsudveksling. Nogle ordninger har ønsker om skabe med varme til hjertestarterne. Nogle ordninger på øer uden broforbindelse ønsker at kunne give noget smertestillende. Langelands Hjertestarterforening ønsker større regional finansiering af foreningens aktiviteter og bedre dialog med regionen. Interessenter i førstehjælper /nødbehandlerordningerne gav udtryk for, at førstehjælper /nødbehandlerordningerne fungerer efter hensigten. De rykker hurtigt ud i de områder, hvor det tager længst tid for regionens egne præhospitale enheder om at komme frem, og de kommer frem før regionens enheder. Regionen bør bruge mere tid på opfølgning og møder med ordningerne, og der bør etableres et system på AMK vagtcentralen, så ordningerne hurtigere kan udkaldes. I evalueringen af førsthjælperordningerne er der følgende spørgsmål: Kommer førstehjælpsordningerne før regionens egne enheder? Opfylder ordningerne et behov for førstehjælp? Er der et rimeligt forhold mellem værdi af førstehjælpsordningerne og udgiften til dem Kommer førstehjælperne før regionens egne præhospitale enheder og opfylder førstehjælpsordningerne et behov for førstehjælp? Førstehjælperne kommer først ved alle 1 1 2 udkald på de mindre øer uden broforbindelse, og det sker i over 93 % af tilfældene ved de landfaste ordninger. 6
Førstehjælperne kommer hurtigt frem. På Langeland er der en medianresponstid for først ankomne førstehjælper på 4 minutter og 23 sekunder for første førstehjælper og 6 minutter og 12 sekunder for ankomst af hjertestarter. På de mindre øer uden broforbindelse ligger responstiden typisk i intervallet 5 8 minutter. Givet chancen for at overleve et hjertestop mindskes med 10 % for hvert minut indtil der ydes livreddende hjertelungeredning og anvendes hjertestarter, og at de regionale førstehjælpere hvert år får et genopfriskningskursus i livreddende førstehjælp her under hjertelungeredning og råder over en hjertestarter, så må det vurderes, at der er en præhospital nyttevirkning af førstehjælperordningerne. Der har konkret i regionen været foretaget genoplivning ved hjertestop af frivillige førstehjælpere med hjertestarter ved hjertestop. Der sker 3.500 hjertestop om året i Danmark udenfor sygehuse. På en mindre ø, vil der ikke være 1 1 2 hændelser hvert år, og der vil gå mange år mellem hjertestop, hvor der skal foretages genoplivning. Et væsentligt argument for at have førstehjælpsordninger på mindre øer er imidlertid ikke kun antallet af faktiske indsatser, men det er, at der et tilbud om hurtig indsats af førstehjælperuddannede med førstehjælpsudstyr og hjertestarter ved akut livs eller førlighedstruende sygdom eller ulykke. Er der et rimeligt forhold mellem værdi af de frivillige førstehjælpsordninger, der har fået statsstøtte og udgiften til dem? De syv nævnte ordninger, hvoraf Rømø ikke er kommet i gang endnu, har haft knap 300 indsatser i 2012. Givet de landfaste ordninger på Nordlangeland, Sydlangeland, Kegnæs og Rømø koster 75.000 kr. om året og ordningerne på øerne uden broforbindelse. Årø, Hjortø og Avernakø koster 30.000 35.000 kr. om året, så har udgifterne for staten/regionen til dette været på ca. 400.000 kr. svarende til 1.000 2.000 kr. pr. førstehjælperindsats, hvilket ikke er en særlig stor udgift pr. indsats. 7