Kontraktbilag 20 Frivillighedsstrategi på det præhospitale område

Transkript

1 Udbud af udkaldssystem til akuthjælperordninger Kontraktbilag 20 Frivillighedsstrategi på det præhospitale område Notat Frivillighedsstrategi på det præhospitale område Indledning I regionen er der over 300 frivillige akuthjælpere fordelt på 15 forskellige ordninger, der udkaldes fra AMK-vagtcentralen ved hændelser. Akuthjælperne udkaldes ved kørsel A, hvor der sendes ambulance og akutlægebil (kørsel 1), hvor akuthjælperen kan komme signifikant hurtigere frem end regionens præhospitale enheder, og det vurderes at akuthjælperindsats kan gøre en forskel. Oversigt 1. Frivillige akuthjælperordninger i Region Syddanmark og antal udkald i 2013 Førstehjælperordninger med Antal akuthjælpere Antal udkald i 2013 økonomisk støtte Avernakø 14 5 Birkholm 0 Under opstart Bjørnø 6 1 Drejø 10 3 Hjortø 2 0 Kegnæs Langeland Lyø 14 3 Mandø 17 4 Strynø 9 14 Skarø 10 2 Årø 10 8 Førstehjælperordninger uden økonomisk støtte Fjelstrup Felsted 8 Opstartet i 2014 Sommersted I alt Regionen udkalder også en række ordninger, som supplement til ambulanceberedskabet, hvor der bruges lønnet arbejdskraft: Nødbehandlerbilen i Nordborg (Danfossansatte), præhospital hjemmesygeplejeordning i Varde Kommune og nødbehandlerordning i Vamdrup (brandmænd).

2 Opdeling af regionen i tre områder akuthjælpermæssigt Regionens tilgang til akuthjælperordningerne har indtil nu været en opdeling af regionen i tre områder: Områder, hvor regionen giver økonomisk støtte til førstehjælpsudstyr og førstehjælpeuddannelse til akuthjælperordninger, der udkaldes ved udkald Områder, hvor regionen accepterer etableringen af akuthjælperordninger, der udkaldes ved udkald, der lever op til regionens krav, men ikke giver økonomisk støtte Områder, hvor regionen ikke accepterer etablering af frivillige akuthjælperordninger Områder, hvor regionen giver økonomisk støtte til førstehjælpsudstyr og uddannelse er de mindre øer uden broforbindelse, og de områder i regionen, hvor det tager længst tid for regionens egne præhospitale enheder at komme frem: enderne af Langeland, Rømø og Kegnæs. På Nordals er der en nødbehandlerbil drevet af Danfoss og i Varde Kommune, er der en førstehjælpsordning drevet af hjemmesygeplejen. Områder, hvor regionen accepterer etableringen af akuthjælperordninger, er områder med en vis befolkning over 10 minutters Krak-kørselstid fra regionale præhospitale enheder. De pågældende akuthjælperordninger, der udkaldes af AMK-vagtcentralen ved hændelser skal opfylde regionens krav til uddannelse, udstyr mv. Ordningerne får ikke økonomisk støtte fra regionen. Sådanne ordninger med frivillige er der i Sommersted, Fjelstrup og Felsted. I Vamdrup er der en ordning med ansatte brandmand, der rykker ud som akuthjælpere. Endelig er der områder tæt ved regionens egne præhospitale enheder, hvor regionen ikke udkalder akuthjælpere via AMK-vagtcentralen. Årsagen til dette er, at akuthjælperne i disse områder kun i få tilfælde vil komme signifikant hurtigere frem end regionens egne præhospitale enheder, og at der ikke skal udkaldes flere end nødvendigt til en hændelse. Der kan blive for mange aktører på et skadested, hvis politi, redningsberedskab og sundhed møder overtalligt op. Grader af, at være akuthjælper Det at være akuthjælper er ikke et enten eller de fleste af os er mere eller mindre akuthjælpere. Der er over 300 frivillige akuthjælpere, der til kommer ansatte akuthjælpere (brandmænd, Danfossansatte, sygeplejersker mv.), der udkaldes af AMK-vagtcentralen ved hændelser De fleste borgere i Region Syddanmark har på et tidspunkt deltaget i førstehjælpsundervisning, f. eks. er det obligatorisk med førstehjælpsundervisning i folkeskolen og når man tager kørekort, og det er blevet udbredt med førstehjælpskurser på arbejdspladser. Mange tager med mellemrum repetitionskurser i førstehjælp for at holde kundskaberne ved lige. Nogle har tilmeldt deres hjertestarter på hjertestarter.dk, og står noteret som nogle AMK-vagtcentralen kan udkalde med deres hjertestarter. Side 2 af 5

3 Der har i medierne været meget omtale af betydningen af hurtig hjælp, og at det er bedre at yde førstehjælp på en ikke perfekt måde end at undlade at gøre noget. Ovenstående har bevirket, at danskerne er blevet langt bedre til at yde førstehjælp end for ti år siden. Krav og vilkår til akuthjælpere i Region Syddanmark. Der er forskellige dimensioner i frivillighedsstrategien på det præhospitale område. En dimension er de krav regionen stiller til frivillige akuthjælpere en anden dimension er de vilkår, som regionen giver de frivillige akuthjælpere. Krav kan opdeles i krav til ordninger og krav til den enkelte akuthjælper Krav til ordninger De frivillige akuthjælpere er placeret i områder, hvor det tager forholdsvis lang tid for regionens præhospitale enheder at komme frem, og der ikke er et befolkningsunderlag, der kan bære oprettelsen af et ambulanceberedskab. Man kan ikke blive udkaldt som individuel akuthjælper det er et krav, at man er med i en ordning, der udpeger en kontaktperson til regionen, og som dækker et geografisk område, hvor regionen ønsker, at der er en frivillig akuthjælperordning. Det er vigtigt, at der er et godt samarbejde på et hændelsessted, og at de forskellige parter ved hvilke kompetencer og udstyr samarbejdsparterne møder op med. Det er derfor vigtigt, at indsatspersonale er medlemmer af korps med ensartet uddannelse og adfærd. Derfor har Region Syddanmark kun indgået aftale med ordninger og ikke enkeltakuthjælpere, herunder kørende enheder med hjertestartere. Krav til den enkelte akuthjælper Det er et krav, at en akuthjælper tager årlig repetionsuddannelse og følger de regler, som regionen har udstukket for adfærd. Det vurderes i udvælgelsesfasen, om den enkelte akuthjælper egner sig til at være akuthjælper ikke alle har fysisk eller psykisk robusthed til at kunne varetage akuthjælperopgaven. Akuthjælpere udkaldes ved kørsel 1 ere, hvis AMK-vagtcentralen vurderer, at akuthjælperne ved livsog førlighedstruede, kan være før fremme end regionens egne enheder og gøre en signifikant forskel akuthjælpere udkaldes ikke til voldsepisoder. De frivillige akuthjælpere udkaldes ikke, hvis der vurderes at være en risiko for akuthjælperne ved udkaldet, f. eks. til voldsepisode, hvor voldsudøveren stadig vurderes at kunne være på stedet. Side 3 af 5

4 Vilkår For en frivillig akuthjælper er aflønningen ikke i penge men i værdi af indsatsen Værdien af en akuthjælperordning er at kunne hjælpe andre og så er der en egennytte i at der er en akuthjælperordning i lokalområdet, hvor man også selv kan få hurtig hjælp, hvis man har behov for det. Politikken fra regionens side har været at gøre så nemt som muligt at være akuthjælper/akuthjælpergruppe, dels ved at regionen har lavet aftale med privat entreprenør, om at den private entreprenør kan sørge for uddannelse, udstyr og debriefing til akuthjælpergrupperne, og dels ved at stille et forholdsvis begrænset krav om kun minimum endags repetitionskursus i førstehjælp om året. Regionen vurderer, at førstehjælperne kan løse de mest vigtige førstehjælpsopgaver med et kursus af en dagsvarighed. De frivillige førstehjælpere må i mange tilfælde tage fri fra arbejde, for at gennemføre førstehjælpskurset hvert år, så hvis regionen gerne vil have god dækning i yderområderne med akuthjælpere, så er der grænser for, hvor store krav regionen kan stille til akuthjælperne er fraværende fra deres lønnede arbejde. Regionen giver ingen fysisk belønning til akuthjælperne, men regionen prioriterer, at akuthjælperne får godt og relevant udstyr og god uddannelse. Der holdes periodisk møder med akuthjælperordningerne, hvor region og akuthjælperordninger gensidigt orienterer hinanden og regionen er i dialog med akuthjælperordningerne, om hvordan akuthjælperne bedst bruges i den præhospitale indsats. Problemer med inddragelse frivillige? Brugen af frivillige akuthjælpere giver ikke problemer i hverdagen, da Akuthjælperne er placeret i områder, hvor der ikke er befolkningsunderlag til placere ambulancer ol. Der er derfor tale om et supplement til de sundhedsprofessionelles indsats og ikke en erstatning. De sundhedsprofessionelle kan også se, at akuthjælperne er før fremme end de selv kan være, og det er ofte en hjælp, at akuthjælperne kan vise vej det sidste stykke vej til sygdoms-/ulykkesstedet. Det sundhedsprofessionelle personale overtager ansvaret, så snart de ankommer. I en række tilfælde kan være en hjælp for det sundhedsprofessionelle personale med akuthjælperne at løse supplerende opgaver. Særlige fokusområder Det at bruge akuthjælpere ved hændelser er stadigvæk har kun været i gang i få år mens der har været ambulancer i hundred år. Akuthjælperområdet er stadigvæk et pionerområde, som regionen arbejder med at udvikle. Side 4 af 5

5 Nyt udkaldssystem Der arbejdes med at etablere et udbud af udkaldssystem til akuthjælpere, så ikke alle akuthjælpere udkaldes via SMS som i dag men at akuthjælperne i en ordning udkaldes via et udkaldssystem integreret i kontrolrummet på AMK-vagtcentralen, så kun de nærmeste akuthjælpere udkaldes, og hvor akuthjælperne kan tildeles forskellige roller. Det nye udkaldssystem forventes etableret på AMKvagtcentralen sidst i Der er pt. opstillet en bærbar computer i AMK-vagtcentralen, der bruges til at udkalde akuthjælperne på Langeland. Afdækning af forsikringsmæssige forhold Regionen er også ved at afdække de forsikringsmæssige forhold omkring akuthjælperne, hvis de selv kommer til skade, eller forvolder skade. Screening af akuthjælpere Det vurderes i dag af en erfaren præhospital person, om dem der ønsker at blive akuthjælpere er fysisk eller psykisk egnede til at blive akuthjælpere, da ikke alle har psykisk robusthed til at håndtere de situationer, som en akuthjælper kan komme ud for, f. eks. genoplivning. Det kunne være en fordel, hvis der kunne udvikles et formaliseret screeningsværktøj til personer, der ønsker at blive akuthjælpere, f. eks. i form af et selvevalueringsværktøj, som potentielle akuthjælpere gennemgår, før de bliver akuthjælper, der gennem spørgsmål hjælper med afklaring, af om man egner sig til at blive akuthjælper. Debriefing Der bør ses på, om debriefing af akuthjælpere i forbindelse med udkald, der føles psykisk belastende for akuthjælperen, kan forbedres. Side 5 af 5