STRUKTURSTATISTIK 2017

Relaterede dokumenter
af StrukturStatistik 2009.

STRUKTURSTATISTIK 2015

STRUKTURSTATISTIK 2013

Strukturstatistik 2011

STRUKTURSTATISTIK 2012

StrukturStatistik 2010

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

PERSONALEOMSÆTNING 2014

Strukturstatistik 2010

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

LønStatistik 2. kvartal 2009

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

StrukturStatistik 2003

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

Nyt om løn, juni 2015

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, november 2015

Nyt om løn, august 2015

Strukturstatistik 2009

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

Nyt om løn, november 2014

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

Nyt om løn, august 2014

fraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010

Nyt om løn, august 2011

Nyt om løn, februar 2012

om løn, februar 2013

Nyt om løn, februar 2014

STRUKTURSTATISTIK 2008

STRUKTURSTATISTIK 2007

Nyt om løn Februar

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006

Nyt om løn, maj 2011

Nyt om løn, februar 2016

Nyt om løn, september 2013

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, juni 2013

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2006 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 18. JUNI 2007

Nyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2004 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 7. JUNI 2005

fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

Arbejdsulykker Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1.

FA STATISTI K. Revideret udgave Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger

ARBEJDSULYKKER 2015 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2016

Nye lønbegreber hos DA

Lønudviklingen 2. kvartal 2017

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger

FA STATISTI K. Om statistikken 2. Arbejdsomkostninger Figur 2 Øvrige arbejdsomkostninger

ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS

ARBEJDSULYKKER 2016 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2017

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015

Nyt om løn, juni 2014

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016

Nyt om løn, august 2012

STRUKTURSTATISTIK 2014

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

ARBEJDSULYKKER. Personale 2016 BASERET PÅ 2015

Arbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013

ARBEJDSULYKKER. Personale 2014 BASERET PÅ 2013

ARBEJDSULYKKER. Personale 2013 BASERET PÅ 2012

Stabil lønudvikling på DA-området

FOKUS FEB NR. 2. I S S N

Løn i offentlig og privat sektor 21 november 2007

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2016

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Forsat stabil lønudvikling

Om statistikken Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. December 2015

LØNSTATISTIK Træ- og Møbelindustrien MARTS 2015, BASERET PÅ 4. KVARTAL HÅNDVÆRKSPRÆGET ARBEJDE

Løn- og prisstatistik for installationsbranchen. Maj 2016

It-medarbejderstatistik 2016

Ingeniørarbejde. December 2011, Baseret på august (Almindelige lønmodtagere) Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau

Om statistikken Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

ARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE

Lønstatistik i IDA og andre organisationer. Sammenligning af lønbegreber og analyse af lønniveau for sammenlignelige grupper

Forskelle mellem Dansk Arbejdsgiverforenings KonjunkturStatistik og Danmarks Statistiks Lønindeks for den private sektor

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

Personalegoder og bruttotrækordninger

HK s lønstatistik 2007

Virksomheder og arbejdskraft i Danmark

FA STRUKTURSTATISTIK. Om strukturstatistikken Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar fordelt efter hovedarbejdsfunktion...

LØNSTATISTIK Ingeniørarbejde DECEMBER 2014, BASERET PÅ AUGUST 2014

FA FOKUS Juni 2015 FOKUS JUNI NR. 6 I S S N FA Strukturstatistik Forsikring

LØNSTATISTIK Ingeniørarbejde DECEMBER 2017, BASERET PÅ 3. KVARTAL Højt kvalifikationsniveau Mellemhøjt kvalifikationsniveau

FA STRUKTURSTATISTIK FORSIKRING Om strukturstatistikken Tabel 1: Lønmodtagere uden ledelsesansvar på hovedarbejdsfunktion...

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

Stærkere dansk konkurrenceevne i 1. kvartal

Af Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening

Tiltagende lønstigningstakter i den offentlige sektor

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

Lønoversigt privatansatte socialrådgiverledere 2015

Transkript:

6. JULI 2018 STRUKTURSTATISTIK 2017 STRUKTURSTATISTIK 2017 Dette års StrukturStatistik er baseret på lønoplysninger for godt 957.000 ansættelsesforhold. Af disse udgør voksne ca. 861.000, hvoraf godt 341.000 er funktionærer, og knap 520.000 er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende ca. 96.000. Nyheder og særlige forhold StrukturStatistik 2017 følger samme metode som tidligere år. Dette års statistik omfatter godt 100.000 flere ansættelsesforhold end i 2016 svarende til en stigning på ca. 12 pct. Den øgede dækning bør dog ikke bruges som et mål for beskæftigelsesændringer, men er nærmere et udtryk for at kvaliteten af indberetningerne til statistikken bliver bedre og bedre. Derudover er DA-området vokset. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at lønniveauerne afspejler den underliggende populations sammensætning, og lønniveauer i statistikker for forskellige år skal som altid sammenlignes med forsigtighed. Ny publikation fremadrettet Næste udgivelse af StrukturStatistikken vil være i form af et regneark, som indeholder tabeller og figurer fra de første fire kapitler, som de ser ud i den nuværende publikation. Tabellerne med detaljerede arbejdsfunktioner og uddannelser udgår og informationerne vil fremadrettet kunne findes på NetStat.dk/da. 10 FIGUR 1.1 ALMINDELIGE LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 5 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 370 390 410 Anm.: Fordelingen dækker 92,3 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. FIGUR 1.2 REGIONALE LØNFORSKELLE, ALM. LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -5,2-2,1 6,3-2,2-6,5

LØN STRUKTURSTATISTIK SIDE 2 INDHOLD INDHOLD Strukturstatistik 2017... 1 Statistikkens population... 3 Hovedresultater... 6 Udviklingen fra 2016 til 2017... 16 Læsevejledning til detaljerede tabelafsnit... 22 Lønbegreber... 24 Statistiske mål... 26 DA STATISTIK StrukturStatistik udkommer en gang årligt og er gratis for virksomheder, der er medlem af en arbejdsgiverorganisation i DA. Virksomheder, der deltager i statistikken, har mulighed for at få ad gang til NetStat Løn med egne statistikbearbejdede løntal, kønsopdelt lønstatistik og andre detaljerede udtræk fra StrukturStatistik 2016. Henvendelse herom kan ske til egen arbejdsgiverorganisation. Abonnement via DA Statistik salg@da.dk: StrukturStatistik, 1 nummer: 325 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, 5 numre: 495 kr. ekskl. moms. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.), Bodil Thøgersen, Michael Eliasen, Martin Jeppesen, Henrik Lynge Hansen, Irina Bernstein. Grafisk produktion: Henriette A. R. Petersen

2. STATISTIKKENS POPULATION STATISTIKKENS POPULATION StrukturStatistik 2017 er baseret på lønoplysninger for 957.277 ansættelsesforhold på DA-området. Sammenlignet med tidligere år er årets udgave dermed den mest omfattende. I StrukturStatistik 2016 indgik 852.339 ansættelsesforhold. De over 100.000 flere ansættelsesforhold i 2017, svarende til en stigning på omkring 12 pct., har bl.a. baggrund i en øget kvalitet af indberetningerne. Derudover er DA-området vokset i forhold til 2016. Arbejdere eller funktionærlignende arbejdere er den gruppe af lønmodtagere, der er vokset mest i forhold til 2016, med 67.180 ansættelsesforhold. Heraf står almindelige lønmodtagere alene for 58.766 ansættelsforhold. Tilsvarende er antallet af funktionærer steget med 37.758 ansættelsesforhold, hvoraf almindelige lønmodtagere tegner sig for de 19.091. Det øgede antal ansættelsesforhold for arbejdere eller funktionærlignende arbejdere påvirker den relative fordeling mellem arbejdere og funktionærer. I 2016 udgjorde arbejdere under ét 65,5 pct. af alle ansættelsesforhold blandt almindelige lønmodtagere mod 66,5 pct. i 2017. Om lønmodtagergrupper Lønmodtagerne bliver i statistikken opdelt i tre grupper, hhv. 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge. Opdelingen har baggrund i, at lønforholdene grundlæggende er forskellige for de tre grupper. I statistikken for 2017 er der 768.078 almindelige lønmodtagere, jf. tabel 2.1. Det svarer til 80,2 pct. af det samlede antal ansættelsesforhold i statistikken. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør 9,7 pct., mens elever og unge står for 10,1 pct. Lønmodtagergruppe og ansættelsesvilkår Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper efter ansættelsesvilkår, hhv. 1) funktionærer, 2) arbejdere, funktionærlignende og 3) arbejdere i øvrigt. Opdelingen afhænger bl.a. af, om lønmodtagerne er omfattet af funktionærloven eller ej. Funktionærloven indeholder særlige bestemmelser om bl.a. fuld løn under sygdom, ferie og opsigelsesregler. TABEL 2.1 LØNMODTAGERGRUPPER Efter ansættelsesvilkår Efter aflønningsform I alt Funktionærer Arbejdere, funktionærlignende Arbejdere i øvrigt Tidløn* Akkordløn, bonus m.v.* Provisionsløn* Fast løn uden overtidsbetaling Fast løn med overtidsbetaling... Antal ansættelsesforhold... Almindelige lønmodtagere 768.078 257.131 78.754 432.193 446.879 30.213 3.234 113.566 174.186 Ledelse/særligt ansvar 92.928 84.094 3.243 5.591 12.538 109 1.147 62.758 16.376 Ledelsesarbejde på højt niveau 32.764 31.196 733 835 541 7 582 27.567 4.067 Ledelse i øvrigt 34.054 31.245 1.314 1.495 1.343 44 369 25.730 6.568 Medarbejdere med særligt ansvar 26.110 21.653 1.196 3.261 10.654 58 196 9.461 5.741 Elever og unge 96.271 26.337 11.632 58.302 83.147 578 83 2.437 10.026 Elever 28.904 10.049 5.530 13.325 16.467 362 83 2.390 9.602 Unge 67.367 16.288 6.102 44.977 66.680 216 0 47 424 I alt 957.277 367.562 93.629 496.086 542.564 30.900 4.464 178.761 200.588 Anm.: *Mindst halvdelen af aflønningen sker efter denne aflønningsform

2. STATISTIKKENS POPULATION SIDE 4 Funktionærlignende vilkår kan være gældende for arbejdere via overenskomsternes bestemmelser og i kraft af lokale eller individuelle aftaler på virksomheden. Typisk er det for funktionærlignende arbejdere aftalt at anvende udvalgte regler fra funktionærloven såsom opsigelsesvarsler eller fuld løn under sygdom. Det fremgår af tabel 2.1, at 367.562 lønmodtagere er funktionærer svarende til 38,4 pct. af statistikkens population. 9,8 pct. er ansat på funktionærlignende vilkår, mens 51,8 pct. er arbejdere i øvrigt. Lønmodtagergruppe og aflønningsform Lønmodtagerne kan opdeles efter, hvordan hovedparten af aflønningen bestemmes. Der kan være tale om tidløn, akkord-/bonusløn, provisionsløn eller fast løn. Aflønningen af lønmodtagerne kan via aflønningsformen være knyttet til produktionsresultatet. I et akkordsystem afhænger lønnen således direkte af resultatet, eksempelvis antal producerede enheder eller færdiggørelsen af et nærmere defineret stykke arbejde. Aflønningen kan også være en bonus knyttet til resultater såsom kvalitet, leveringspræcision eller lignende. I et tidlønsystem afhænger aflønningen mere indirekte af resultatet og kun i den udstrækning, der er sammenhæng mellem arbejdet tid og resultat. Ved provisionsløn fastsættes aflønningen som en andel af omsætningen. I et system med fast løn er der ingen direkte sammenhæng mellem resultat og aflønning. Det fremgår af tabel 2.1, at aflønningsformen varierer fra lønmodtagergruppe til lønmodtagergruppe. I alt modtager 542.564 ansatte tidløn svarende til 56,7 pct af alle. Fastlønnede med eller uden overtidsbetaling udgør 39,6 pct., mens 3,2 pct. er akkordlønnede. Blot 0,5 pct. er overvejende provisionslønnede. Uddannelse Statistikkens uddannelsesoplysninger er baseret på individuelle uddannelsesoplysninger indhentet fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Der foreligger uddannelsesoplysninger for 97,9 pct. af de voksne lønmodtagere i StrukturStatistik 2017. Fra 2015 er uddannelser i StrukturStatistikken kategoriseret efter en ny klassifikation, der benævnes DISCED-15. Denne erstatter Dansk Uddannelses Nomenklatur (DUN). Se evt. publikationen for StrukturStatistik 2015 for mere information om DISCED-15. Inddeles de voksne lønmodtagere (almindelige lønmodtagere, ledere og medarbejdere med særligt ansvar) efter uddannelsesniveau, så har 39,7 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, jf. tabel 2.2. Det kan f.eks. være en håndværksuddannelse eller en kontoruddannelse. 34,0 pct. af lønmodtagerne er uden en egentlig erhvervsrettet uddannelse. I denne gruppe har hver anden deltaget på en arbejdsmarkedsuddannelse (AMU). Andelen med korte-, mellemlange-, bachelor- eller lange videregående uddannelser udgør 23,7 pct. af de voksne lønmodtagere i 2017. Ph.d. og forskeruddannelser står for 0,5 pct. TABEL 2.2 ARBEJDSFUNKTIONER OG UDDANNELSE VOKSNE Ialt Ikke erhvervsrettede uddannelser* Arbejdsmarkedsuddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor uddannelser Lange videregående uddannelser Ph.d. og forskeruddannelser Uoplyst... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde 32.764 1.264 4.475 11.997 3.145 5.501 724 5.196 220 242 Højt kvalifikationsniveau 91.299 3.722 3.184 12.906 7.000 25.964 3.217 31.158 2.821 1.327 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 92.889 6.514 8.700 37.193 14.029 13.591 2.344 9.394 326 798 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 88.175 14.557 16.812 32.839 6.904 5.904 3.858 6.221 125 955 Service- og salgsarbejde 166.741 69.230 19.337 54.287 6.455 7.256 4.728 3.727 86 1.635 Arbejde i landbrug 2.907 239 555 1.798 136 78 22 50 1 28 Håndværkspræget arbejde 131.983 5.113 15.609 98.218 4.737 2.528 281 725 63 4.709 Operatør-, monterings- og transportarb. 99.112 6.218 38.520 46.593 2.742 2.451 374 884 66 1.264 Andet manuelt arbejde 155.136 39.123 39.434 46.359 6.327 8.914 2.262 5.037 363 7.317 I alt 861.006 145.980 146.626 342.190 51.475 72.187 17.810 62.392 4.071 18.275 Anm.: *Ikke erhvervsrettede uddannelser omfatter førskole-, grundskole-, og gymnasiale uddannelser samt sprogkurser ved sprogcentre og erhvervsfaglige grundforløb.

2. STATISTIKKENS POPULATION SIDE 5 Arbejdsfunktion og uddannelse Der er en logisk sammenhæng mellem lønmodtagernes arbejdsfunktion og uddannelsesniveau. Således har syv ud af ti lønmodtagere, der udfører arbejde på højt kvalifikationsniveau (f.eks. ingeniørarbejde) som minimum en mellemlang uddannelse, jf. tabel 2.2. Arbejdsfunktion og branche Operatør-, monterings- og transportarbejde (27,0 pct.), håndværkspræget arbejde (19,4 pct.) og højt kvalifikationsniveau (15,1 pct.) er de tre største grupper af arbejdsfunktioner inden for fremstillingsvirksomhed, jf. tabel 2.3. Håndværkspræget arbejde er med 56,4 pct. af de ansatte den dominerende arbejdsfunktion inden for bygge- og anlægsvirksomhed. 21,2 pct. af de ansatte i denne hovedbranche udfører andet manuelt arbejde (f.eks. murermedhjælpere). Lønmodtagere i serviceprægede erhverv udfører primært serviceog salgsarbejde (29,8 pct.) eller andet manuelt arbejde som f.eks. rengøring og køkkenmedhjælp (20,8 pct.). Erhvervserfaring De voksne lønmodtageres erhvervserfaring beregnes ud fra oplysninger om datoen for afslutningen af lønmodtagerens højest fuldførte uddannelse og vedkommendes alder. 30 25 20 15 10 5 0 FIGUR 2.1 ERHVERVSERFARING Procent af voksne 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-40 40+ Erhvervserfaring, år Fordelingen af lønmodtagere efter erhvervserfaring afspejler blandt andet lønmodtagernes aldersfordeling, uddannelsesmæssige forhold samt tilbagetrækningsmønstret på det danske arbejdsmarked. Det fremgår af figur 2.1, at antallet af lønmodtagere aftager i takt med erhvervserfaringen. 28,2 pct. har således en erhvervserfaring på 0-4 år, mens 7,1 pct. har mere end 40 års erfaring. TABEL 2.3 ARBEJDSFUNKTIONER OG BRANCHE VOKSNE I alt Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv Øvrige*... Antal ansættelsesforhold... Ledelsesarbejde 32.764 9.441 4.321 18.907 95 Højt kvalifikationsniveau 91.299 32.380 3.752 54.952 215 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 92.889 29.304 8.073 55.158 354 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 88.175 16.840 4.022 67.122 191 Service- og salgsarbejde 166.741 6.393 446 159.843 59 Arbejde inden for landbrug mv. 2.907 66 222 2.417 202 Håndværkspræget arbejde 131.983 41.422 61.035 29.311 215 Operatør-, monterings- og transportarbejde 99.112 57.845 3.338 37.442 487 Andet manuelt arbejde 155.136 20.162 22.957 111.550 467 I alt 861.006 213.853 108.166 536.702 2.285 * Øvrige omfatter råstofudvinding og personer med uoplyst branche

3. HOVEDRESULTATER HOVEDRESULTATER Dette afsnit beskriver lønfordelingen for hele DA-området samt for delingen på statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det illustreres, hvordan timefortjenesten for voksne lønmodtagere varierer med branche, arbejdsfunktion, uddannelse, geografi og erhvervs erfaring. Endvidere er der foretaget beregninger af lønmodtagernes årsfortjeneste. Endelig beskrives medarbejderomkostningernes sammensætning herunder øvrige medarbejderomkostninger. Lønfordelingen I statistikken står fordelingen af lønmodtagernes fortjeneste i centrum. Herved får virksomheder, lønmodtagere og andre brugere af statistikken en mere detaljeret og brugbar beskrivelse af lønforholdene på arbejdsmarkedet end ved summariske mål som median og gennemsnit, der overser mangfoldigheden af forskelle virksomhederne og lønmodtagerne imellem. Det fremgår af figur 3.1, at halvdelen af alle lønmodtagere har en fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time, som ligger i intervallet mellem nedre kvartil på 189,35 kr. og øvre kvartil på 310,21 kr. For alle lønmodtagere under ét er medianlønnen 241,13 kr. pr. time (markeret med den røde streg), og den gennemsnitlige timefortjeneste er 269,21 kr. (markeret med den gule trekant). Lønstrukturen Der kan være mange årsager til, at der er variation i lønningerne. I StrukturStatistikken er der mulighed for at sammenholde lønmodtagernes fortjeneste med en række oplysninger om lønmodtagerens, virksomhedens og jobbets karakteristika. Det er valgt først og fremmest at inddele efter lønmodtagergruppe og arbejdsfunktion. Herudover belyses uddannelsesforhold, regionale og branchevise lønforskelle samt betydning af erhvervserfaring. 10 FIGUR 3.1 ALLE LØNMODTAGERE Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 5 0 75 105 135 165 195 225 255 285 315 345 375 405 435 465 Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 94,0 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. BOKS 3.1 LØNFORDELING Lønfordelingsfiguren illustrerer, at gennemsnittet kan være vildledende, hvis det opfattes som udtryk for det "normale niveau". Gennemsnittet er meget påvirkeligt af selv få høje eller lave lønninger. Ved at anvende medianen undgår man noget af denne "forvridning", men kun ved at se på hele fordelingen får man et udtryk for variationen i lønforholdene. Figurerne er generelt skåret, så ikke alle høje lønninger er med. Udviklingen fortsætter således ud over den højest angivne værdi i det bagvedliggende data. Det vil altså sige, at figurerne viser det væsentlige, nemlig data omkring øvre og nedre kvartil. Trekanten i figuren viser gennemsnitslønnens placering og symboliserer, at gennemsnitstallet angiver balancepunktet i fordelingen. Hvis søjlerne i figuren opfattes som lodder på en vippe, så er gennemsnittet placeret netop dér, hvor vippen holdes i balance.

3. HOVEDRESULTATER SIDE 7 Tre lønmodtagergrupper Lønnens fordeling for statistikkens tre gennemgående lønmodtagergrupper fremgår af figurerne på denne side. Det ses, at både lønniveauet (fortjeneste ekskl. genetillæg) og lønstrukturen varierer grupperne imellem. For almindelige lønmodtagere findes den hyppigste løn mellem 225 kr. og 235 kr. Medianlønnen er 240,59 kr., og den gennemsnitlige timefortjeneste er 262,33 kr., jf. figur 3.2. Ledere og medarbejdere med særligt ansvar har en gennemsnitlig timefortjeneste på 418,23 kr., jf. figur 3.3. For elever og unge er den gennemsnitlige timefortjeneste 103,10 kr. pr. time, jf. figur 3.4. Medarbejderomkostningernes sammensætning I tabel 3.1 er medarbejderomkostningernes sammensætning vist for de tre gennemgående lønmodtagergrupper. Det fremgår, at den altovervejende del af virksomhedernes medarbejderomkostninger består af fortjeneste til lønmodtageren. Når man kigger på de samlede medarbejderomkostninger for alle lønmodtagere på DA-området under ét, er de i gennemsnit 283,15 kr. pr. time. For ledere og medarbejdere med særligt ansvar er de i gennemsnit 429,11 kr. pr. time, mens de for almindelige lønmodtagere er 278,34 kr. pr. time. 10 5 FIGUR 3.3 LEDELSE/SÆRLIGT ANSVAR Andel af ansættelsesforhold, pct. 0 120 180 240 NEDRE KVARTIL 300 360 420 ØVRE KVARTIL 480 For ledere og medarbejdere med særligt ansvar udgør personalegoder 12,37 kr. pr. time (herunder beskatning af fri telefon og arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring), genetillæg udgør 2,34 kr. pr. time, og uregelmæssige betalinger udgør 16,02 kr. pr. time. For almindelige lønmodtagere udgør personalegoder 1,46 kr. pr. time, genetillæg 8,44 kr. pr. time og uregelmæssige betalinger 5,77 kr. pr. time. På grund af blandt andet refusioner fra offentlige kasser (især AUB) udgør øvrige medarbejderomkostninger -28,82 kr. pr. time for elever. 540 600 660 720 780 840 900 Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 94,0 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. FIGUR 3.2 ALMINDELIGE LØNMODTAGERE FIGUR 3.4 ELEVER OG UNGE 10 Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 35 30 25 Andel af ansættelsesforhold, pct. NEDRE KVARTIL ØVRE KVARTIL 5 20 15 10 5 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 370 390 410 0 65 70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120 125 130 135 140 Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 92,3 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time Anm.: Fordelingen dækker 86,0 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken.

3. HOVEDRESULTATER SIDE 8 TABEL 3.1 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING ALLE LØNMODTAGERE JOBSTATUS Medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. heraf Ferie-, fritvalgs og SHbetalinger Personalegoder Uregelmæssige betalinger Arbejdsgivers pen- Direkte løn sionsbidrag... heraf Lønmodtagers pensionsbidrag kr. pr. time Voksne i alt 297,19 7,70 7,67 281,82 7,95 38,69 2,82 7,05 21,61 203,55 12,14 Almindelige lønmodtagere 278,34 7,58 8,44 262,33 7,77 36,71 1,46 5,77 20,44 190,02 10,86 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar 429,11 8,53 2,34 418,23 9,22 52,58 12,37 16,02 29,74 298,25 21,10 Elever og unge under 18 år i alt 98,18-10,67 5,74 103,10 2,42 13,06 0,10 0,90 3,78 82,88 1,87 Elever 104,50-28,82 2,36 130,96 4,91 15,44 0,19 1,86 7,31 101,32 3,62 Unge under 18 år 93,34 3,21 8,33 81,80 0,51 11,23 0,04 0,16 1,08 68,78 0,53 I alt 283,15 6,40 7,54 269,21 7,56 36,88 2,63 6,61 20,35 195,04 11,41 Medarbejderomkostningernes sammensætning for voksne for brancher, hovedarbejdsfunktioner, ansættelsesvilkår, regioner og uddannelser fremgår af tabel 3.3 på side 12-13. Branche For voksne inden for fremstillingsvirksomhed er den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg 308,96 kr., inden for byggeog anlægsvirksomhed er den 285,46 kr. og 266,93 kr. inden for serviceprægede erhverv, jf. tabel 3.3. For fremstillingsvirksomhed er den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg højest inden for medicinalindustrien, hvor den er 423,60 kr. pr. time. Træ- og papirindustri ligger lavest med 259,78 kr. Inden for serviceprægede erhverv ligger detailhandel food m.v. lavest med 193,38 kr. pr. time, mens it-virksomhed ligger højest med 436,08 kr. pr. time. Uddannelse Statistikkens uddannelsesafsnit er baseret på uddannelsesoplysninger fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre. Timefortjenesten stiger markant med uddannelsesniveauet. Lønmodtagere med ikke erhvervsrettede uddannelser har i gennemsnit en FIGUR 3.5 REGIONALE LØNFORSKELLE, VOKSNE LØNMODTAGERE Procentvis afvigelse fra landsgennemsnit, fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time -6,3 Hovedarbejdsfunktion Opgjort efter hovedarbejdsfunktion er den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg størst for ledelsesarbejde med 526,77 kr. og mindst for service- og salgsarbejde med 200,64 kr. pr. time, jf. tabel 3.3. -2,2 7,0 Ansættelsesvilkår Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg opgjort efter ansættelsesvilkår er størst for funktionærer med 344,72 kr. og mindst for øvrige arbejdere med 229,05 kr., jf. tabel 3.3. -2,3-7,6

3. HOVEDRESULTATER SIDE 9 timefortjeneste ekskl. genetillæg på 195,43 kr., mens lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i gennemsnit har en timefortjeneste ekskl. genetillæg på 416,81 kr., jf. tabel 3.3. Regionale lønforskelle Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg ligger væsentligt over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden og under gennemsnittet i resten af landet, jf. figur 3.5. Lønforskellene varierer fra et niveau på 7,6 pct. under landsgennemsnittet i Region Sjælland til et niveau på 7,0 pct. over landsgennemsnittet i Region Hovedstaden. De regionale lønforskelle dækker blandt andet over, at erhvervsstrukturen ikke er ensartet, og at sammensætningen af arbejdsstyrken derfor er forskellig. Inden for de enkelte hovedarbejdsfunktioner er der store forskelle regionerne imellem, og det varierer hvilken region, der ligger længst under landsgennemsnittet. Dette kan ses af figurerne i de detaljerede tabelafsnit. 650 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 FIGUR 3.6 ERHVERVSERFARING, VOKSNE Fortjeneste ekskl. genetillæg, kroner pr. time 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40+ Erhvervserfaring, år Erhvervserfaring Lønmodtagernes timefortjeneste stiger i takt med, at de opnår større viden, erfaring og produktivitet. Lønmodtagere med kort erhvervserfaring har den mest markante stigning i timefortjenesten. Det ses af figur 3.6, at den største stigning sker fra intervallet 0-4 år og op til intervallet 5-9 år. Farverne i figur 3.6 illusterer lønspredningen. Den mørkeblå del af søjlerne illustrerer intervallet, hvor den midterste halvdel af lønningerne ligger. Den hvide streg angiver medianen. Den lysegrå del af søjlerne udvider fordelingen, så variationen i fortjenesten kan ses for 90 pct. af lønmodtagerne. Lønmodtagere med 0-4 års erhvervserfaring har for eksempel en medianfortjeneste på 191,20 kr., og halvdelen har en fortjeneste mellem 155,47 kr. og 249,92 kr. Udvides intervallet til at dække 90 pct. af lønmodtagerne, så varierer fortjenesten mellem 136,71 kr. og 372,94 kr. I takt med at erhvervserfaringen stiger, så stiger variationen i timefortjenesten også indtil intervallet 20-24 år, hvorefter variationen er aftagende. Helårsfortjeneste Med udgangspunkt i timefortjenesten kan lønmodtagernes helårsfortjeneste beregnes. Der beregnes to typer af helårsfortjeneste: Fuldtids og faktisk helårsfortjeneste. Fuldtids helårsfortjenesten er beregnet under forudsætning af, at alle lønmodtagere arbejder 37 timer om ugen i hele 2017 bortset FIGUR 3.7 FULDTIDS HELÅRSFORTJENESTE, VOKSNE 10 8 6 4 2 Andel af ansættelsesforhold, pct. 0 50 100 150 200 250 NEDRE KVARTIL 300 350 400 450 ØVRE KVARTIL 500 550 600 650 700 1.000 kr. Anm.: Fordelingen dækker 90,5 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken. FIGUR 3.8 FAKTISK HELÅRSFORTJENESTE, VOKSNE 10 8 6 4 2 Andel af ansættelsesforhold, pct. 0 50 100 150 200 250 300 NEDRE KVARTIL 350 400 450 ØVRE KVARTIL 500 550 600 650 700 1.000 kr. Anm.: Fordelingen dækker 90,5 pct. af ansættelsesforholdene, som indgår i statistikken.

3. HOVEDRESULTATER SIDE 10 fra på ferie- og søgnehelligdage. Fuldtids helårsfortjenesten er derfor ikke påvirket af, at nogle har deltidsarbejde, mens andre arbejder mere end 37 timer pr. uge. Fuldtids helårsfortjeneste beregnes for arbejdsår uden tabte arbejdsdage som følge af sygefravær, arbejdskonflikter eller andet fravær. Feriefridage indgår derimod som afholdte dage. Helårsfortjenesterne for forskellige lønmodtagergrupper, arbejdsfunktioner og hovedbrancher fremgår af tabel 3.2. Fordelingen for voksne fremgår af figur 3.7 og 3.8 på side 9. Her ses det, at hver fjerde voksne lønmodtager har en fuldtids helårsfortjeneste over 514.915 kr., mens en anden fjerdedel tjener mindre end 327.646 kr. Medianen er 403.428 kr., og den gennemsnitlige fuldtids helårsfortjeneste er 458.576 kr. Tages der højde for deltidsarbejde, overarbejde, sygefravær m.v. fås faktisk helårsfortjeneste. Fordelingen af faktisk helårsfortjeneste viser et noget andet billede end fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Lønmodtagere med en ugentlig arbejdstid under 37 timer har alt andet lige en lavere årsfortjeneste end heltidsbeskæftigede. Det afspejler sig blandt andet i nedre kvartil, der udgør 305.018 kr., og altså er godt 22.000 kr. lavere end ved fordelingen af fuldtids helårsfortjenesten. Der er endvidere flere med en høj faktisk helårsfortjeneste, idet hver fjerde voksen har en faktisk helårsfortjeneste højere end 528.718 kr. Den gennemsnitlige faktiske helårsfortjeneste udgør 433.665 kr., og medianen er 411.694 kr. Øvrige medarbejderomkostninger Øvrige medarbejderomkostninger er sammensat af flere delelementer. I tabel 3.4 på side 14 er de øvrige medarbejderomkostninger for voksne opdelt på seks hoved elementer, nemlig beløb til og fra offentlige kasser, lovpligtige bidrag, aftalebestemte omkost- TABEL 3.2 HELÅRSFORTJENESTE Fuldtids helårsfortjeneste Faktisk helårsfortjeneste VOKSNE Kr. pr. år LØNMODTAGERGRUPPER Almindelige lønmodtagere 426.205 399.905 Ledere og medarbejdere med særligt ansvar 685.142 669.956 I alt 458.576 433.665 ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer 561.726 546.305 Arbejdere 375.633 343.091 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 864.808 857.461 Højt kvalifikationsniveau 671.911 652.959 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 551.617 539.709 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 416.595 385.124 Service- og salgsarbejde 328.496 253.896 Arbejde inden for landbrug mv. 394.481 363.557 Håndværkspræget arbejde 431.601 430.061 Operatør-,monterings- og transportarb. 391.004 404.418 Andet manuelt arbejde 349.917 302.810 HOVEDBRANCHE Fremstillingsvirksomhed 500.175 501.770 Bygge- og anlægsvirksomhed 465.476 454.611 Serviceprægede erhverv 435.429 393.467

3. HOVEDRESULTATER SIDE 11 ninger, uddannelsesomkostninger, fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale samt andre personaleomkostninger. Elementerne er beskrevet nærmere i boks 3.2. For voksne under ét udgør øvrige medarbejderomkostninger 7,70 kr. pr. præsteret arbejdstime. Det ses, at hovedparten af de øvrige medarbejderomkostninger stammer fra udgifter til andre personaleomkostninger og lovpligtige udgifter. Offentlige kasser yder netto 2,01 kr. i tilskud pr. præsteret arbejdstime. Forskellene i branchernes bidrag til lovpligtige omkostninger af spejler bl.a. forskellene i bidragene til arbejdsulykke/arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring f.eks. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, AES. Det højere bidrag til offentlige kasser fra virksomheder inden for persontransport samt inden for andre serviceprægede erhverv vedrører fortrinsvist lønsumsafgiften. Virksomhederne brugte 1,38 kr. pr. præsteret time på at uddanne og videreuddanne medarbejderne. Delbrancherne anden fremstillingsvirksomhed, elektronikfremstilling og bilhandel og -værksteder m.v. havde de største udgifter til uddannelse. I omkostningen indgår ikke arbejdstid brugt på uddannelse. bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), til oplysningsog uddannelsesfonde og i andre personaleomkostninger. Imens er bidraget til AUB, refusioner fra barselsfondene, samt omkostninger til uddannelse ligesom fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale faldet. Standardberegnet timefortjeneste Standardberegnet timefortjeneste bruges til at belyse den aftalte løn uafhængigt af fravær, og det minder derfor om direkte løn inkl. pension. Den primære forskel er, at standardberegnet timefortjeneste inkluderer genetillæg og ferietillæg, mens de begge indeholder pension, uregelmæssige betalinger og personalegoder. I tabel 3.5 på side 15 ses det, at den standardberegnede timefortjeneste for voksne lønmodtagere er 240,33 kr. Den højeste værdi findes inden for it-virksomhed (361,92 kr.) og lavest blandt lønmodtagere inden for detailhandel food m.v. (170,22 kr.). Aftalebestemte omkostninger og refusioner bidrager med netto 0,68 kr. pr. præsteret time, hvoraf størstedelen kommer fra oplysnings- og uddannelsesfonde. Virksomhedernes øvrige medarbejderomkostninger er steget med 0,05 kr. pr. præsteret time siden 2016. Der har været en stigning i BOKS 3.2 ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER Offentlige kasser Beløb til offentlige kasser dækker hovedsageligt over arbejdsgivernes bidrag til AUB og lønsumsafgiften. Beløbet fra offentlige kasser dækker over refusioner for udgifter til løn under sygdom, barsel m.v., løntilskud og kursusgodtgørelser (VEU og SVU). Lovpligtige omkostninger Lovpligtige omkostninger er arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring, ATP-finansieringsbidrag samt bidrag til og refusioner fra barselsfonde. Aftalebestemte omkostninger De aftalebestemte omkostninger er bidrag til og refusioner fra sociale- og uddannelsesfonde samt eventuelle gruppelivsforsikringer, der indgår i de enkelte overenskomster. Uddannelsesomkostninger Uddannelsesomkostninger omfatter alene omkostninger til eksterne kurser, eksterne undervisere og materialeforbrug ved interne kurser, og således ikke løn til interne undervisere, intern oplæring mv. Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale Fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale. Andre personaleomkostninger Andre personaleomkostninger dækker over omkostninger såsom arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, firmaidræt, fester, gaver, kantinetilskud samt frivilligt tegnede medarbejderrelaterede forsikringer.

3. HOVEDRESULTATER SIDE 12 TABEL 3.3 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING VOKSNE BRANCHER Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Kr. pr. time Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Direkte løn Fremstillingsvirksomhed 327,65 9,61 9,08 308,96 10,22 43,42 3,00 7,86 24,16 220,13 14,64 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 303,34 10,62 12,75 279,97 9,31 40,42 2,94 3,88 22,93 200,25 13,08 Slagterier 302,48 10,09 9,52 282,87 9,22 45,56 3,07 2,46 22,12 200,39 12,51 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 303,73 10,85 14,21 278,66 9,35 38,08 2,88 4,53 23,30 200,19 13,33 Tekstil- og beklædningsindustri 284,31 9,17 4,58 270,56 9,85 37,32 3,28 4,47 20,19 195,22 12,76 Træ- og papirindustri 277,07 8,17 9,12 259,78 9,00 38,53 2,02 5,06 20,89 184,27 11,36 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 329,56 8,16 3,76 317,65 8,80 42,64 3,85 4,12 22,32 235,87 15,10 Kemisk, gummi- og plastindustri 367,13 9,65 9,07 348,41 11,20 47,23 3,52 9,94 29,03 247,13 16,13 Kemisk industri 385,18 11,64 9,89 363,65 8,93 48,14 3,62 8,49 29,51 263,89 17,76 Medicinalindustri 435,60 8,09 3,92 423,60 15,09 54,52 3,96 17,02 37,14 296,10 19,31 Plast- og gummiindustri 307,13 9,20 11,95 285,98 10,28 41,61 3,16 6,23 23,16 201,33 12,76 Sten-, ler- og glasindustri 300,11 9,23 12,91 277,97 8,85 41,40 2,53 7,05 22,82 195,31 13,03 Jern- og metalindustri 298,41 9,00 9,80 279,61 10,00 40,93 2,45 4,90 21,10 200,10 13,44 Maskin- og elektronikfremstilling 345,88 11,04 7,99 326,85 11,78 45,34 2,64 10,09 24,34 232,56 16,48 Elektronikfremstilling 342,04 10,06 3,27 328,71 10,77 44,05 3,11 8,38 22,16 240,33 17,62 Maskinfremstilling 347,39 11,42 9,84 326,12 12,18 45,84 2,46 10,76 25,20 229,52 16,04 Transportmiddelindustri 301,01 9,57 6,80 284,64 13,41 42,38 1,97 4,83 20,99 200,92 12,84 Anden fremstillingsvirksomhed 349,74 6,89 6,67 336,18 8,59 46,00 4,18 13,17 26,89 237,18 14,85 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 321,93 5,73 6,01 310,19 7,67 42,35 4,38 14,45 22,82 218,52 15,53 Forsyning m.v. 410,85 9,43 8,13 393,29 10,60 54,00 3,72 10,37 35,83 278,16 13,36 Bygge- og anlægsvirksomhed 299,38 8,81 5,10 285,46 7,39 41,02 2,86 9,65 21,92 202,61 12,24 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 293,46 8,74 4,44 280,28 7,13 39,96 2,56 10,10 21,38 199,15 12,17 Bygningsinstallation 313,18 8,98 6,65 297,54 7,99 43,51 3,57 8,60 23,20 210,68 12,41 Serviceprægede erhverv 280,90 6,45 7,52 266,93 6,92 35,71 2,72 6,03 20,22 195,15 10,83 Bilhandel og -værksteder m.v. 293,49 9,29 2,71 281,49 9,16 38,90 5,73 6,52 20,13 201,01 12,02 Engroshandel 341,87 8,88 4,19 328,81 8,48 43,48 7,24 9,25 25,13 235,06 15,74 Engroshandel med fødevarer m.v. 337,73 8,08 5,25 324,40 7,99 42,66 6,94 10,95 24,44 231,29 15,59 Engroshandel med it m.v. 373,50 10,09 3,54 359,88 9,45 47,47 6,76 10,36 27,77 257,95 17,25 Øvrig engroshandel 317,15 8,59 3,69 304,87 8,10 40,66 7,99 6,48 23,41 217,96 14,52 Detailhandel 212,81 3,12 8,87 200,82 5,77 26,79 1,35 3,15 14,10 149,50 7,32 Detailhandel food m.v. 207,41 2,55 11,48 193,38 5,72 25,95 1,35 2,02 13,56 144,53 7,13 Detailhandel nonfood 218,74 3,75 6,01 208,98 5,83 27,71 1,35 4,39 14,70 154,95 7,52 Hotel- og restaurationsvirksomhed 219,44 4,14 6,39 208,91 3,41 26,81 1,05 2,78 14,21 160,70 7,32 Transportvirksomhed 292,23 7,98 9,56 274,69 7,24 37,04 2,40 6,22 25,64 195,60 9,31 Godstransport 282,34 6,87 10,78 264,69 7,24 35,56 2,13 4,98 23,92 190,14 9,14 Persontransport 289,56 11,99 9,92 267,66 6,92 36,40 0,82 5,01 27,47 191,02 8,76... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag Telekommunikation 344,85 6,29 3,04 335,52 7,77 45,33 6,48 14,37 30,72 230,07 11,09

3. HOVEDRESULTATER SIDE 13 TABEL 3.3 MEDARBEJDEROMKOSTNINGERNES SAMMENSÆTNING FORTSAT VOKSNE BRANCHER FORTSAT Medarbejderomkostninger heraf Genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg Løn under sygefravær mv. Ferie-, fritvalgs- og SHbetalinger Kr. pr. time Personalegoder heraf Øvrige medarbejderomkostninger Uregelmæssige betalinger Direkte løn Forretningsservice 301,00 5,32 7,73 287,95 6,88 38,82 2,02 7,41 20,11 212,62 12,66 It-virksomhed 441,54 4,94 0,51 436,08 12,57 55,52 3,17 20,62 32,30 311,89 22,23 Finansiel service m.v. 298,48 6,24 3,64 288,60 7,24 38,98 3,96 5,80 19,61 213,03 12,17 Liberale erhverv 386,29 6,53 2,84 376,92 10,55 49,59 3,60 13,81 24,72 274,52 17,37 Ingeniør virksomhed m.v. 404,60 9,24 0,85 394,52 10,93 50,59 3,06 16,44 28,21 285,05 21,37 Vikarbureauer og arbejdsformidling 225,54 3,85 18,04 203,65 1,86 28,96 0,13 1,03 12,53 159,17 6,08 Operationel service 233,75 3,51 8,07 222,17 5,65 31,46 1,47 2,08 17,14 164,29 8,98 Andre serviceprægede erhverv 267,82 11,24 7,53 249,04 7,26 32,39 1,02 3,29 17,51 187,60 9,00 I alt 297,19 7,70 7,67 281,82 7,95 38,69 2,82 7,05 21,61 203,55 12,14 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 537,01 9,60 0,65 526,77 10,47 64,95 21,39 24,92 36,16 368,86 28,15 Højt kvalifikationsniveau 423,01 8,88 2,36 411,77 10,62 52,60 4,40 14,83 30,19 299,07 21,09 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 350,67 9,00 2,85 338,81 9,49 44,50 6,03 8,30 26,80 243,46 15,10 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 266,30 7,38 2,79 256,12 7,40 34,38 1,60 4,01 21,17 187,31 9,32 Service- og salgsarbejde 216,35 4,93 10,78 200,64 4,51 26,13 1,26 2,52 13,47 152,62 6,89 Arbejde inden for landbrug m.v. 253,96 5,76 2,65 245,55 9,87 36,62 0,61 4,54 19,04 174,83 9,71 Håndværkspræget arbejde 283,13 8,45 8,20 266,48 8,59 39,65 0,73 7,40 21,46 188,54 11,13 Operatør-, monterings- og transportarb. 267,50 9,10 15,46 242,94 9,29 36,80 0,42 4,55 20,24 171,42 9,99 Andet manuelt arbejde 232,00 6,30 10,67 215,03 5,96 32,04 0,31 3,24 16,62 156,70 8,40 ANSÆTTELSESVILKÅR Funktionærer 355,64 8,09 2,83 344,72 9,39 44,79 5,80 10,12 26,17 248,27 16,34 Arbejdere 250,20 7,38 11,57 231,24 6,79 33,79 0,43 4,58 17,94 167,59 8,76 Funktionærlignende 260,55 7,76 11,34 241,45 6,94 32,22 0,82 4,47 20,69 175,56 8,21 Øvrige 247,98 7,30 11,62 229,05 6,75 34,13 0,35 4,60 17,35 165,88 8,87 REGIONALT Region Hovedstaden 316,02 7,32 7,06 301,64 8,01 40,18 3,09 8,51 23,10 218,55 12,58 Region Sjælland 277,20 7,70 9,07 260,43 7,29 36,21 2,51 4,79 19,95 189,52 10,38 Region Syddanmark 290,88 7,94 7,58 275,36 7,94 38,17 2,89 7,29 21,22 197,66 12,26 Region Midtjylland 291,36 7,82 7,80 275,73 8,08 38,41 2,78 6,28 21,08 199,01 12,33 Region Nordjylland 280,59 8,15 8,31 264,14 8,08 37,87 2,16 5,63 20,26 190,06 11,56 UDDANNELSE Ikke erhvervsrettede uddannelser 210,76 5,18 10,15 195,43 3,68 26,52 0,91 2,66 12,42 149,13 6,19 Erhvervsfaglige uddannelser 288,43 8,05 7,97 272,40 8,36 38,45 2,48 6,23 21,62 195,08 11,45 Arbejdsmarkedsuddannelser, AMU 269,37 7,94 9,91 251,52 8,30 35,98 1,55 5,14 20,81 179,51 10,26 Korte videregående uddannelser, KVU 326,15 8,19 4,65 313,31 8,64 41,63 4,86 7,42 24,44 226,17 14,37 Mellemlange videregående uddannelser, MVU 380,47 8,51 5,33 366,63 8,87 47,30 5,81 11,32 26,65 266,57 18,51 Bacheloruddannelser, BACH 291,79 6,98 5,86 278,94 6,40 36,11 3,52 7,63 19,60 205,63 11,82 Lange videregående uddannelser, LVU 427,26 8,15 2,30 416,81 10,58 53,33 5,95 16,99 29,83 300,13 20,89... heraf Arbejdsgivers pensionsbidrag Lønmodtagers pensionsbidrag Ph.d. og forskeruddannelser 476,91 8,94 1,76 466,20 11,97 59,52 4,25 21,87 34,09 334,57 23,30

3. HOVEDRESULTATER SIDE 14 TABEL 3.4 SAMMENSÆTNING AF ØVRIGE MEDARBEJDEROMKOSTNINGER VOKSNE Offentlige kasser Lovpligtige Aftalebestemte Uddannelse Fratrædelsesgodtgørelse- og Indbetalt Refusion Indbetalt Refusion jubilæumsgratiale BRANCHER kr. pr. time Andre omkostninger Råstofudvinding mv. 1,52 2,92 2,87 0,51 0,33 0,80 0,93 6,22 9,62 Slagterier 1,59 1,84 1,97 1,06 0,09 0,92 0,42 6,05 10,09 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 1,59 3,05 2,56 1,10 0,05 2,08 0,63 5,99 10,85 Tekstil- og beklædningsindustri 1,59 3,32 2,33 0,87 0,04 0,88 0,55 6,30 9,17 Træ- og papirindustri 1,58 2,98 2,60 1,17 0,26 0,47 0,40 5,20 8,17 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 1,57 4,38 1,56 0,80 0,35 1,85 2,31 4,79 8,16 Kemisk industri 1,56 3,55 1,86 0,86 0,33 1,48 1,54 8,23 11,64 Medicinalindustri 1,57 4,02 0,83 0,21 0,33 0,48 2,22 7,12 8,09 Plast- og gummiindustri 1,57 4,22 2,45 0,92 0,13 1,30 0,64 6,67 9,20 Sten-, ler- og glasindustri 1,58 2,71 2,69 0,72 0,21 1,35 0,53 5,29 9,23 Jern- og metalindustri 1,58 2,98 2,69 0,94 0,13 0,93 0,48 5,49 9,00 Elektronikfremstilling 1,58 3,73 1,78 0,58 0,16 2,21 0,74 7,04 10,06 Maskinfremstilling 1,58 3,62 1,96 0,84 0,17 1,82 0,76 8,25 11,42 Fremstilling af transportmidler 1,62 3,58 2,19 0,84 0,03 0,94 0,35 7,23 9,57 Anden fremstillingsvirksomhed 1,55 5,01 1,41 0,56 0,33 2,35 0,86 4,34 5,73 Forsyning 1,57 2,91 1,45 0,62 0,27 1,16 1,08 6,73 9,43 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 1,55 2,71 3,38 0,81 0,25 1,15 0,14 4,66 8,74 Bygningsinstallation 1,52 2,79 3,00 0,63 0,14 1,34 0,26 5,17 8,98 Bilhandel og -værksteder m.v. 1,54 3,41 1,90 0,72 0,23 2,18 0,46 6,12 9,29 Engroshandel med fødevarer m.v. 1,57 3,95 1,19 0,53 0,22 1,75 0,90 6,31 8,08 Engroshandel med it m.v. 1,57 2,12 1,66 0,47 0,13 2,13 1,31 5,20 10,09 Øvrig engroshandel 1,57 3,70 1,77 0,59 0,29 1,04 0,73 6,88 8,59 Detailhandel food m.v. 1,64 5,37 1,09 0,78 0,02 1,28 0,28 2,87 2,55 Detailhandel nonfood 1,58 5,46 0,73 0,65 0,11 1,22 0,26 4,88 3,75 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1,64 4,49 1,11 0,73 0,16 1,05 0,25 4,00 4,14 Godstransport 1,55 3,98 2,56 0,97 0,14 1,03 0,96 3,93 6,87 Persontransport 9,45 4,11 1,87 0,86 0,11 0,94 0,29 2,78 11,99 Telekommunikation 1,56 3,18 0,82 1,09 0,02 1,11 1,68 3,24 6,29 It virksomhed 1,57 1,92 0,88 0,34 0,10 0,61 1,96 1,59 4,94 Finansiel service m.v. 1,57 3,86 1,26 0,62 0,29 0,96 0,37 5,61 6,24 Liberale erhverv 1,57 4,93 0,49 0,22 0,22 0,96 0,75 7,69 6,53 Ingeniør virksomhed m.v. 1,59 3,20 0,72 0,46 0,11 2,38 1,26 6,15 9,24 Vikarbureauer og arbejdsformidling 1,55 0,62 0,75 0,61 0,02 0,19 0,04 1,35 3,85 Operationel service 1,57 4,32 1,84 0,83 0,38 0,66 0,21 3,10 3,51 Andre serviceprægede erhverv 5,97 4,44 2,00 0,70 0,06 1,26 0,30 5,51 11,24 I alt 2,22 4,23 1,85 0,84 0,16 1,38 0,60 5,20 7,70 I alt

3. HOVEDRESULTATER SIDE 15 TABEL 3.5 STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE TABEL 3.5 STANDARDBEREGNET TIMEFORTJENESTE VOKSNE VOKSNE BRANCHER Kr. pr. time BRANCHER FORTSAT Kr. pr. time Fremstillingsvirksomhed 261,98 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 240,95 Slagterier 240,67 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 241,08 Tekstil- og beklædningsindustri 226,64 Træ- og papirindustri 220,47 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 266,29 Kemisk, gummi- og plastindustri 294,90 Kemisk industri 311,34 Medicinalindustri 351,20 Plast- og gummiindustri 244,35 Sten-, ler- og glasindustri 238,62 Jern- og metalindustri 237,36 Maskin- og elektronikfremstilling 275,05 Elektronikfremstilling 274,34 Maskinfremstilling 275,33 Fremstilling af transportmidler 235,32 Anden fremstillingsvirksomhed 285,70 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 263,70 Forsyning 334,04 Bygge- og anlægsvirksomhed 241,92 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 237,16 Bygningsinstallation 253,01 Serviceprægede erhverv 228,73 Bilhandel og -værksteder m.v. 234,90 Engroshandel 277,13 Engroshandel med fødevarer m.v. 275,11 Engroshandel med it m.v. 302,36 Øvrig engroshandel 256,10 Detailhandel 174,51 Detailhandel food m.v. 170,22 Detailhandel nonfood 179,22 Hotel- og restaurationsvirksomhed 182,36 Transportvirksomhed 235,22 Godstransport 227,36 Persontransport 229,56 Telekommunikation 283,25 Forretningsservice 247,68 It-virksomhed 361,92 Finansiel service m.v. 243,55 Liberale erhverv 315,45 Ingeniør virksomhed m.v. 328,91 Vikarbureauer og arbejdsformidling 190,08 Operationel service 192,95 Andre serviceprægede erhverv 213,74 I alt 240,33 HOVEDARBEJDSFUNKTION Ledelsesarbejde 443,69 Højt kvalifikationsniveau 345,37 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 283,73 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 215,21 Service- og salgsarbejde 177,72 Arbejde inden for landbrug mv. 203,16 Håndværkspræget arbejde 226,52 Operatør-,monterings- og transportarb. 210,09 Andet manuelt arbejde 187,37

4. UDVIKLINGEN FRA 2016 TIL 2017 UDVIKLINGEN FRA 2016 TIL 2017 Den gennemsnitlige timefortjeneste ekskl. genetillæg er for voksne steget med 2,2 pct. fra 2016 til 2017, jf. figur 4.1 og tabel 4.2 på næste side. Dette er 0,1 pct.-point mindre end ændringen i lønudviklingen fra 2015 til 2016. Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger ekskl. genetillæg steg ligeledes med 2,2 pct. for voksne fra 2016 til 2017, jf. tabel 4.3. Dette afspejler blandt andet en stigning i andre personaleomkostninger og i et højere bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) samt til oplysnings- og uddannelsesfonde. Omvendt er bidraget til AUB faldet, og der er færre refusioner fra barselsfondene i forhold til sidste år. Omkostninger til uddannelse, fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale er også lavere i 2017, end de var i 2016, jf. side 11. Individuelle stigningstakter Lønudviklingen varierer fra den ene voksne lønmodtager til den anden, jf. figur 4.2. En fjerdedel af lønmodtagerne havde således et fald på 0,3 pct. eller derunder (nedre kvartil), mens en anden fjerdedel havde stigninger på 7,3 pct. eller mere (øvre kvartil). Den hyppigste stigning i fortjenesten var 2 pct., hvilket også var tilfældet fra 2015 til 2016. Fire stigningstakter Hvis antallet af ansættelsesforhold tillader det, er der i de detaljerede tabelafsnit vist fire stigningstakter for gennemsnitslønnen og medianlønnen for den enkelte arbejdsfunktion eller uddannelse. Fortjeneste ekskl. genetillæg medregner alle betalinger til lønmodtageren, bortset fra genebetalinger. Direkte løn inkl. pension m.v. indregner derimod kun en del af betalingerne til lønmodtageren. Forskellen mellem de to stigninger kan henføres til enten løn under sygdom m.v. og/eller ferie-, fritvalg- og SH-betaling. 5 4 3 2 1 0 15 10 FIGUR 4.1 ÅRLIG ÆNDRING, VOKSNE Procent 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 FIGUR 4.2 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKTER Andel af voksne, procent NEDRE KVARTIL Medarbejderomkostninger ekskl. genetillæg Fortjeneste ekskl. genetillæg ØVRE KVARTIL Ændringen i direkte løn inkl. pension m.v. var 2,0 pct. fra 2016 i 2017 for alle tid- og fastlønnede, jf. tabel 4.1. I de detaljerede tabelafsnit er det ofte tilfældet, at fortjenesten og den direkte løn inkl. pension m.v. ikke stiger lige meget. Det skyldes, at der er tale om to forskellige lønbegreber. 5 0-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Årlig ændring i fortjenste ekskl. gene, pr. time, procent

4. UDVIKLINGEN FRA 2016 TIL 2017 SIDE 17 Fortjenesten ekskl. genetillæg opgøres ligeledes pr. måned. Modsat opgørelsen pr. time påvirkes stigningstakterne opgjort pr. måned ikke af ændringer i fraværs- eller ferie-, fritvalgs- og SH-betalinger. For alle tid- og fastlønnede steg fortjenesten ekskl. genetillæg pr. måned med gennemsnitligt 2,0 pct. fra 2016 til 2017. For fastlønnede alene udgjorde stigningen 2,2 pct., jf. tabel 4.1. Detaljerede opdelinger For funktionærer steg timefortjenesten ekskl. genetillæg med 2,5 pct. fra 2016 til 2017. Stigningen for arbejdere var i samme periode 2,0 pct. Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger ekskl. genetillæg steg med hhv. 2,5 pct. og 1,9 pct. Stigningstakterne varierer betydeligt mellem brancher og hovedarbejdsfunktioner. Som anført i metodebeskrivelsen i boks 4.2 på side 21 kan ændringer i populationens sammensætning afspejles i stigningstakterne. Opgjort på hovedbrancher havde fremstillingsvirksomhed en stigning i fortjenesten ekskl. genetillæg på 2,3 pct. fra 2016 til 2017. Den tilsvarende stigning for bygge- og anlægsvirksomhed samt serviceprægede erhverv var hhv. på 2,9 og 2,0 pct., jf. tabel 4.4 på næste side. Blandt de mere detaljerede brancher oplevede ansatte inden for øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri, finansiel service mv. samt ingeniørvirksomhed de højeste gennemsnitlige stigninger i fortjenesten ekskl. genetillæg i 2017 (3,1 pct.). TABEL 4.1 DE GENNEMGÅENDE STIGNINGSTAKTER 2017 ÅRLIG ÆNDRING, GENNEMSNIT, VOKSNE Alle tid- og fastlønnede Procent Fortjeneste ekskl. genetillæg pr. time 2,2 Direkte løn inkl. pension m.v. pr. time 2,0 Tid- og fastlønnede, samlet månedsløn ekskl. genetillæg 2,0 Fastlønnede, samlet månedsløn ekskl. genetillæg 2,2 Opdeling på hovedarbejdsfunktioner viser, at ansatte der beskæftiger sig med håndværkspræget arbejde opnåede den højeste stigning i fortjenesten fra 2016 til 2017 (2,5 pct.). Den mindste stigning i fortjenesten i 2017 var blandt ledelsesarbejde (1,5 pct.), jf. tabel 4.4. Den højeste stigningstakt i 2017 ved opdeling på regioner var at finde i Region Midtjylland med 2,5 pct., mens ansatte i Region Hovedstaden oplevede den mindste stigning i fortjenesten i 2017 med 2,0 pct. Stigningstakternes sammensætning På baggrund af statistikkens detaljeringsgrad er det muligt at opgøre stigningstaktens sammensætning på ændringer i enkeltkomponenter, eksempelvis hvor stor en andel ændringer i pension bidrager til den samlede stigningstakt i 2017, jf. tabel 4.5 på side 19. TABEL 4.2 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I LØNMODTAGERNES FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 Funktionærer 3,2 3,7 2,8 4,0 3,9 4,8 3,8 4,0 4,1 3,5 2,9 3,8 3,7 3,6 4,2 2,3 3,3 1,7 2,3 1,7 1,7 2,5 2,8 2,5 Arbejdere 4,2 3,7 3,9 3,7 3,9 4,2 3,4 4,0 4,0 3,3 2,8 3,4 3,5 4,4 4,2 2,9 1,3 1,1 1,4 1,1 0,9 1,8 1,8 2,0 I alt 3,8 3,7 3,7 4,0 4,0 4,8 3,6 4,2 4,2 3,7 2,8 3,6 3,6 4,1 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0 1,4 1,2 1,9 2,3 2,2 TABEL 4.3 ÅRLIG ÆNDRING PR. TIME I VIRKSOMHEDERNES MEDARBEJDEROMKOSTNINGER EKSKL. GENETILLÆG, PROCENT VOKSNE '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 Funktionærer 3,2 3,7 2,6 4,2 4,1 4,6 3,8 4,1 4,3 3,7 2,8 3,9 3,6 3,6 4,2 2,2 3,4 1,8 2,6 1,8 1,6 2,5 2,8 2,5 Arbejdere 4,4 3,6 3,7 4,0 3,9 4,1 3,9 4,2 4,4 3,5 2,6 3,5 3,4 4,5 4,2 2,2 1,3 1,2 1,8 1,3 0,8 1,7 1,7 1,9 I alt 3,9 3,6 3,5 4,2 4,1 4,7 3,9 4,3 4,5 3,9 2,6 3,7 3,6 4,1 4,5 2,7 2,8 1,3 2,3 1,6 1,1 1,9 2,3 2,2

4. UDVIKLINGEN FRA 2016 TIL 2017 SIDE 18 TABEL 4.4 DEN ÅRLIGE LØNUDVIKLING ÅRLIG ÆNDRING I FORTJENESTE EKSKL. GENETILLÆG PR. TIME, VOKSNE BRANCHER 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Procent Fremstillingsvirksomhed 4,6 3,8 3,2 1,9 2,4 1,6 1,6 1,9 2,7 2,3 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,1 3,3 1,2 1,5 1,5 1,1 0,8 2,3 2,3 2,9 Slagterier 4,2 3,4 0,5 1,1 1,1 0,9 1,5 1,2 3,4 2,5 Øvrige nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,0 3,3 1,8 1,7 1,8 1,2 0,1 2,5 2,1 3,1 Tekstil- og beklædningsindustri 5,7 4,4 3,7 1,9 2,7-0,5 2,1 1,7 3,9 2,8 Træ- og papirindustri 3,9 3,0 1,9 1,8 1,1 1,9 0,5 0,2 2,2 1,1 Grafisk industri 2,6 3,1-0,2 1,7 1,4 0,9 1,6 1,9 1,5 2,5 Kemisk-, gummi- og plastindustri 4,9 3,9 4,5 0,8 2,7 2,3 0,9 0,9 1,7 1,8 Kemisk industri 5,1 4,1 2,8 1,7 1,6 2,6 1,3-0,4 2,2 1,1 Medicinalindustri 3,6 1,8 7,8 0,7 4,4 5,6 0,5 3,3 2,2 2,5 Plast- og gummiindustri 4,9 3,1 1,7-0,1 1,9 1,6 0,6 0,9 1,9 2,0 Sten-, ler- og glasindustri 3,7 3,9 2,8 1,8 1,7 0,4 2,3 2,0 2,4 2,7 Jern- og metalindustri 4,3 4,0 2,5 1,6 2,3 1,1 1,1 2,0 2,3 2,4 Maskin- og elektronikindustri 5,3 3,6 5,2 2,6 3,3 2,5 2,3 2,2 3,2 2,7 Elektronikfremstilling 5,0 3,2 6,0 3,3 3,2 2,3 2,3 2,1 3,4 2,5 Maskinfremstilling 5,4 3,8 4,8 2,1 3,3 2,7 2,3 2,3 3,1 2,9 Transportmiddelindustri 3,5 3,1 1,5 1,4 3,3 2,7 1,1 1,7 2,1 2,7 Anden fremstillingsvirksomhed 5,5 4,2 4,2 2,2 2,8 2,0 2,7 2,6 4,1 1,6 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 5,9 4,2 4,1 1,3 2,4 1,2 3,1 2,9 5,3 0,8 Forsyning m.v. 2,1 3,5 5,7 3,2 2,4 2,0 2,4 1,2 1,8 2,8 Bygge- og anlægsvirksomhed 4,0 1,8 1,1 0,3 1,2 1,3 1,3 2,0 2,3 2,9 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinstallation 3,8 1,4 0,8 0,2 1,2 1,4 1,4 2,0 2,2 2,9 Bygningsinstallation 4,7 2,6 1,8 0,4 1,2 1,2 1,2 2,0 2,5 2,9 Serviceprægede erhverv 4,7 2,6 2,9 0,9 1,8 1,3 1,0 2,0 2,0 2,0 Bilhandel og -værksteder m.v. 4,3 2,9 2,1 1,2 1,8 1,5 1,6 0,8 2,5 1,3 Engroshandel 4,7 2,6 4,0 1,7 2,2 1,1 1,1 2,4 1,5 1,8 Engroshandel med fødevarer m.v. 4,3 2,3 5,7 2,8 1,7 1,1 1,2 1,9 1,3 1,3 Engroshandel med it m.v. 4,5 2,0 2,5 1,3 2,4 0,7 0,8 3,0 1,1 2,8 Øvrig engroshandel 4,9 3,2 4,1 0,9 2,4 1,7 1,4 2,2 2,5 1,7 Detailhandel 4,1 2,8 2,8 0,2 1,4 1,1 0,5 2,0 1,4 1,4 Detailhandel food m.v. 4,3 2,8 2,8 0,5 2,3 1,2 0,5 2,0 1,5 1,0 Detailhandel nonfood m.v. 3,2 3,0 2,5 0,2 0,9 0,8 0,3 1,4 0,9 1,7 Hotel- og restaurationsvirksomhed 3,0 4,3 0,8 2,5 2,6 0,7 0,9 1,2 1,1 1,6 Transportvirksomhed 4,6 2,4 3,2 1,3 1,6 1,0 1,6 1,5 2,8 2,2 Godstransport 5,9 2,7 4,0 2,0 2,2 1,0 1,5 1,3 3,3 2,4 Persontransport -1,2 0,8 2,4 2,3 0,1 1,0 0,6 1,3 2,5 2,5 Telekommunikation 3,5 2,6 1,9 0,4 1,4 3,0 0,7 4,4 1,1 0,9 Forretningsservice mv. 5,2 2,6 4,0 0,8 1,9 1,8 1,2 2,2 2,6 2,2 It virksomhed 7,9 1,5 3,3 2,6 2,8 2,3 2,9 0,6 1,7 1,1 Finansiel service m.v. 4,5 1,7 1,1 1,8 3,2 1,4 0,9 1,7 1,3 3,1 Liberale erhverv 4,7 2,9 2,9 1,7 1,8 0,7 0,8 2,8 2,6 0,2 Ingeniørvirksomhed m.v. 3,3 2,5 2,6 2,6 2,3 1,5 1,4 2,3 3,2 3,1 Vikarbureauer og arbejdsformideling 4,3 2,3-0,1 0,8 2,3 2,6 1,3 2,2 1,3 1,0 Operationel service 3,9 2,6 2,0 0,9 1,2 1,9 1,6 2,1 2,4 2,1 Andre serviceprægede erhverv 4,2 2,8 2,7 1,3 1,4 0,3 1,1 1,9 1,4 1,9 I alt 4,6 3,0 2,7 1,2 2,0 1,4 1,2 1,9 2,3 2,2