Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet



Relaterede dokumenter
Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Bilag 7 Baggrund og scenarier

Hospitalsenheden VEST

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen

Højere sikkerhed med brug af EPJ og Medicineringsrobot.

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6

Sundhedsplatformen - Medicineringsprojektet 2018 Medicineringsprojektet 2018

Brugervejledning AmbuFlex

Projekt tidstro dokumentation. Sengeafsnit, E1

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord. Sønderborg Kommune November

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

2. februar Orientering om ibrugtagning af Sundhedsplatformen i Region Sjælland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Dokumentation på sundhedsområdet

Medicinafstemning inden 24 timer efter udskrivelse fra sygehuset. Udviklingskonsulent Tina Helene Jensen Sønderborg Kommune

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Medicin i Nexus. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

PATIENTSIKKERHED Focus uge Kirurgisk Afdeling i Herning

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Manual - medicinhåndtering

Vejledning til dokumentation i Midt-EPJ for Læger i akutafdelingen

Identificerede problemer Lægernes og sygeplejerskernes medicineringsarbejdsgange er blevet observeret og analyseret hver for sig.

Medicin i Nexus. Medicininformation: Skal udfyldes for at kunne receptforny og genbestille.

DSKS-årsmøde. Workshop Fælles Medicinkort (FMK) ved Projektleder Annette Pontoppidan og Implementeringsansvarlig Mette Vaabensted Region Hovedstaden

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

FMK Ven eller fjende? (Session 10)

Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Medicin i Nexus. Medicininformation: Skal udfyldes for at kunne receptforny og genbestille.

Stop medicineringsfejl

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Kvalitet og risikostyring

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Bedre liv med svær KOL

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

UTH KLINIK FREDERIKSHAVN

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger

Medicingennemgang i praksis

En best practice-model for sikker dosisdispensering

KOMMUNIKATIONSAFTALE Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS

Transkript:

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Præsentation på Årsmødet i DSMI 29.3.2007 Sygeplejerske HD Marianne From, RHIT Datalog Peder Grotkjær, RHIT

Formål med evalueringen At give de enkelte centre/klinikker grundlag for deres videre arbejde med at optimere brugen af EPM efter implementeringen er afsluttet

Metode Spørgeskemaer Dataudtræk fra EPM 25 indikatorer er målt

Hvilke indikatorer måles (1) Fejlkilder ifm ordination, dispensering og administration, incl. årsager og forslag til optimeringer Tidstro ordination Brug af blandinger og standardplaner Brug af standardsortiment og gns. pris pr. DDD (ej mulig pt) Elektronisk identifikation af medicin ved dispensering Dokumentation af dispensering i EPM på ambulatorier

Hvilke indikatorer måles (2) Elektronisk patientidentifikation ved administration (ej mulig pt) Administration af medicin indenfor +/- 2 timer Dispensering og administration samme person Udskrivning af recepter Udlevering af patientvenlige medicinlister Personalets vurdering af arbejdsgange, omfang af fejl, tidsforbrug, tilgængelighed og overblik med EPM

Metode Gennemført på 10 klinikker på tværs af 5 centre 3-5 måneder efter i brugtagning af EPM Svarprocenter Læger 53% - 144 ud af 271 Plejepersonale 50% - 409 ud af 826

Erfaringer med indholdet i evalueringen De valgte indikatorer har været relevante folk med solid klinisk baggrund skal bidrage for at sikre den faglige relevans Indikatorer om brugen af systemet er meget relevante også selvom de umiddelbart synes unødvendige

Erfaringer med brugen af resultaterne Den største udfordring er at sikre, at resultaterne af evalueringen bruges til konstruktive forbedringer i klinikkerne. Organisationen bør sætte ressourcer af til opfølgning på implementeringen Det er ressourcekrævende at indsamle og behandle kvalitative data men resultaterne er langt mere brugbare for klinikkerne Resultaterne afdækker status for brugen af EPM i klinikken men problemstillingerne er ikke nødvendigvis ukendte for klinikken

Erfaringer med evalueringsforløbet Det er svært at få folk til at besvare spørgeskemaer men der er forskellige muligheder for at opnå brugbare svarprocenter Fuld og aktiv opbakning fra ledelsens side er nødvendig for at få det fulde udbytte af evalueringen (jf. formålet med evalueringen) Det kræver ressourcer at levere brugbare evalueringsresultater men det giver også klinikkerne mulighed for at opnå en mere optimal brug af systemet

Gennemgående positive meldinger (1) Større læsevenlighed ingen tvivl om hvad der står og ikke bruge tid på at spørge. Bedre overblik over aktuel behandling, modsat det longitunelle overblik, som er en af de største anker mod EPM Større sikkerhed adgang til oplysninger om interaktion og CAVE, LMK og blandingskatalog. Bedre tilgængelighed medicinskemaerne bliver ikke væk og pt. medicin er altid tilgængelig forudsat den er opdateret.

Gennemgående positive meldinger (2) Udskrivning af recepter nemt når pt. s medicin allerede er registreret i EPM Standardplaner for ordinationer sparer tid og giver større sikkerhed Udskrivning af etiketter nemmere f.eks. til blandinger fra EPM Udskrivning af patientarmbånd nemt at gøre fra EPM

Gennemgående indsatsområder (1) Ordinationer ex. Mangelfulde eller forkert oprettede, manglende ordinationer på tværs af klinikker, manglende opdateringer og manglende godkendelser. Fejl i administrationstider og - ansvar er meget udbredt. Arbejdsgange ex. ordination til flere pt. i én arbejdsgang, registrering af administration samtidig med dispensering. Tidsforbrug 90% af lægerne og 76% af plejepersonalet vurderer det er blevet større PDA erne bruges - med enkelte undtagelser - kun i meget begrænset omfang.

Gennemgående indsatsområder (2) Elektronisk identifikation af medicinpræparater bruges stort set ikke. Ikke alle præparater har stregkode. Standardplaner de fleste af de evaluerede klinikker bruger standardplaner til langt under 50% af deres ordinationer. Udskrivning af recepter mange bruger ikke EPM til udskrivning af recepter. Udlevering af patientvenlige medicinlister mange angiver, at de sjældent udleveres og mange kritiserer udformningen af listen.

Konkrete tiltag Opfølgning og uddannelse mange ønsker mere opfølgning og uddannelse efter at have fået praktiske erfaringer med EPM Ændringsønsker til EPM mange kommentarer og klager over manglende funktionalitet sat i relation til patientsikkerhed og tidsforbrug.

EPM-runde 2 har fokus på Opfølgning af arbejdsgange Optimering af brug af bærbart udstyr, især PDAér Optimering af brug af EPMfunktionalitet: Medicinrumsscanner, infusion, blandinger, medicin ved udskrivelsen etc. Optimering af brug af standardplaner Klinikspecifik undervisning/workshops i EPM-relaterede problemstilling EPM-relaterede UHT Samarbejde med Kvalitetsorganisationen