Unge, idræt & fællesskab

Relaterede dokumenter
Unge Task Force. Oplæg af Mads Pedersen

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

AALBORG KOMMUNE VISIONSAFTALE Få overblikket over Aalborg Kommunes målsætninger og indsatsområder som Bevæg dig for livet Visionskommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Strategisk programområde DGI Outdoor (Udkast)

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Viborg Kommune i bevægelse

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

Formandens beretning. Dagsorden punkt 2

Udkast til Ungestrategi Bilag

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Guide til en god trivselsundersøgelse

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi 2020 DGI s arbejde med Sundhed

Fokus frem mod 2020 Indsæt logo SHIFT Indsæt Billede

Frivillighedsstrategi - DGI Midtjylland

Guide til en god trivselsundersøgelse

Tema 1: Teenagere/unge

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

Idrætskonference i Randers lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idræts- og fritidspolitik

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Dagsorden til møde i Opgaveudvalg En times motion dagligt

Strategi Greve Gymnasium

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Folke. Oplysnings politik

Udkast til Ungdomspolitik

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Guide til en god trivselsundersøgelse

Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Hvordan knækker vi ungdomskoden?

Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet

DGI Sundhed. Strategi DGI s arbejde med Sundhed. dgi.dk

Viborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion

gladsaxe.dk Ungestrategi

Digital Foreningsstrategi. Lettere at administrere, udvikle og tilgå foreningen

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

gladsaxe.dk HR-strategi

Idræts- og bevægelsespolitik

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

Maj DGI Faciliteter & Lokaludvikling Strategisk fundament

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

Udviklingsmål Strategier for FDF i samarbejde og Fællesskab og relationer i FDF

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Billardklubbernes arbejde med rekruttering og fastholdelse af medlemmer.

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Hovedbestyrelsesmøde den 15. december 2016 Bilag 11.1

Odense Byråd,

Bydele i social balance

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Bydele i social balance

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

Haderslev Idrætsråd/ Folkeoplysningsudvalg STATUS -VISION - ORGANISERING

Strategiske Mål for 2016

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Udviklingsstrategi 2015

Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune

Børne- og Ungepolitik

Målrettet kompetenceudvikling. diplomniveau

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

Børne- og Ungepolitik

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Fælles om Ebeltoft - også om vinteren Skitse til helhedsorienteret samarbejdsmodel Bilag til ansøgning til Realdania

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Direktionens årsplan

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Børne- og Ungepolitik

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Fredericia Kommune - Idrætspolitik godkendt af Fredericia Byråd den 8. maj Fredericia Kommunes Idrætspolitik

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Transkript:

DGI Unge-taskforce Direktionsmøde den 8. august 2018 Bilag 2.1 Unge, idræt & fællesskab Anbefalinger til DGI DGI Unge-taskforce

Indhold Indledning, fakta og potentialer... 1 Anbefalinger... 6 Proces- og leveranceevaluering... 10 DGI Side 2/13

Indledning, fakta og potentialer Stabilt frafald i unges idrætsdeltagelse Med denne rapport ønsker DGI Ungetaskforce at bidrage til DGI Hovedbestyrelses drøftelser af, hvordan DGI kan øge idrætsdeltagelsen blandt unge. Rapporten anviser potentialer, ser på mulige tiltag i forhold til do better og do different og giver anbefalinger til konkrete handlinger. Baggrunden herfor er gruppens arbejde omkring faglige indsigter om unge, idræt og fællesskab samt afholdt unge-seminar i juni 2018. Frafald fra idrætsdeltagelsen blandt unge er en kendt dagsorden for DGI. Der er løbende iværksat tiltag til at imødegå tendensen. I DGI Lab og i DGI Idræt og motion er der en igangværende dialog om, hvordan vi på tværs af idrætter og programområder bliver endnu klogere på, hvordan vi motiverer endnu flere unge til at være idrætsaktive. Med det aktuelle arbejde i DGI Unge-taskforcen ønsker gruppen at skabe grundlag for en fornyet dagsorden i DGI omkring unges idrætsdeltagelse. Med Unge-taskforcens arbejde med at dykke ned i rapporter, undersøgelser, afhandlinger og ekspertudsagn og ikke mindst unges egne stemmer ser vi, hvordan unges idrætsdeltagelse udfordres i et konstant krydspres af mange forventninger, som det fremgår af nedenstående figur: Unge-taskforcen har samlet nedenstående overblik omkring unges faktuelle deltagelse i idræt. Tallene afspejler forskellige bud og indikatorer på potentialet for at få flere unge motiveret for idræt. Tallene er ikke direkte sammenlignelige og har afsæt på forskellige aldersgrupper af unge.

Unge idrætsaktive Statistik unge i Danmark/maj 2018 Medlemmer CFR i tal og % Alle idrætsaktive unge ifølge Idan (2016) beregnet ud fra Danmarks statistik 13-18 år 408.620 287.643 (70%) 13-15 årige: 152.811 (76%) 19-24 år 462.641 210.487 (45%) 16-19 årige: 170.044 (61%) 20-24 årige: 219.201 (56%) alle 871.261 498.130 (57%) 542.056 (62%) Idrættens organisationer har især godt fat i de yngste af de unge. Vi må dog pege på det forbehold, at vores CFR tal ikke rummer unikke tal, da hver aktivitet/idræt tæller med. Ifølge Idans tal er der en stigende tendens til, at flere unge vil dyrke deres idræt privat/kommercielt og i lidt mindre grad på egen hånd. Ved de sidste tre målinger af danskernes motionsvaner er der tale om et stabilt frafald til idræt generelt mellem de enkelte årgange som det fremgår af nedenstående graf. DGI Side 2/13

Blandt den gruppe unge som ikke er idrætsaktive i eller uden for foreningerne anvender vi i DGI begrebet de forbeholdne unge. Vi kan yderligere opdele dem som: 1) forbeholden som typologi (halvdelen ejer ikke sportstøj) 2) forbeholden som livsfase (midlertidig inaktiv) Forbeholdne unge som typologi udgør 18% af alle unge (15-29 år) hvorimod forbeholdne unge som livsfase udgør 31% af alle unge (15-29 år); Wilke 2018. HappyMoves har sammen med adfærdsbureauet /KL 7 netop lavet en undersøgelse af den unge forbeholdne målgruppe, defineret som unge mellem 16 og 29, som er aktive mindre end én gang om måneden (forår/sommer 2018). Undersøgelsen viser, at hele 2/3 af de forbeholdne unge har en intention om at dyrke mere motion, men at der eksisterer en stor kløft mellem intention og handling. Det er ligeledes blevet belyst, at denne kløft forstærkes af en række barrierer (fleksibilitet, pris, mentale forestillinger, faciliteter, hold/aktiviteter) som de unge møder på deres vej. Undersøgelsen skelner ikke mellem, hvilke af de forbeholdne unge, der tidligere har været foreningsaktive og hvordan dette påvirkede deres holdning til foreninger. Dette kunne imidlertid være interessant at dykke længere ned i for bedre at forstå den forbeholdne målgruppe, hvorfor så mange forsvinder fra foreningerne og hvordan vi fremadrettet bør arbejde med denne målgruppe. Bilag er vedlagt som uddyber undersøgelsen. Med afsæt på data fra nævnte undersøgelse af kl.7 for DGI, angiver adfærdsbureauet et potentiale for flere aktive unge blandt de forbeholdne 16-29 årige på 207.000. Med afsæt på ovenstående tendenser og tal og aktuelle erfaringer fra DGI fra visionsarbejde omkring rekruttering af flere aktive, vil unge-taksforcen pege på et mere konservativt og forsigtigt potentiale for flere aktive unge på 15%-20 % i aldersgruppen 13-24 år i dag svarende til cirka 50.000-75.000 flere aktive unge. Dette under forudsætning af, at DGI dykker yderligere ned i indsigter omkring de forbeholdne unge og at vi i tillæg til mere indsigt lykkes med at reducere barrierer og skabe nye målrettede tiltag. Dertil skal vi selvfølgelig formå at fastholde de allerede aktive unge i idræt. Unge-taskforcen har kortlagt hvilke aktuelle indsatser DGI har for målgruppe 13-24 år. Vi har kortlagt 129 aktiviteter fordelt på 18 idrætter, 4 programområder og 2 strategiske indsatsområder. Som det fremgår af nedenstående figur har DGI især aktiviteter som arbejder med de velkendte emner fastholdelse, ungdomstræneren og træningsmiljøer. DGI Side 3/13

Aktivitetstyper 30 26 16 13 19 14 7 3 DGI har mange aktiviteter som henvender sig specifikt til de 13-18 årige, men få aktiviteter specifikt til de 20-24 årige. En stor andel af aktiviteterne henvender sig desuden til hele målgruppen (13-24) og har derfor ikke en tydelig aldersprofil. Halvdelen af aktiviteterne er målrettet alle foreningsstørrelser imens 1/3 henvender sig uden for foreningslivet eksempelvis skoler. DGI Side 4/13

Aldersgrupper Aldersgrupper 36 24 28 16 5 7 13-15-årige 13-18-årige 16-19-årige 20-24-årige 13-24-årige Anden aldersgruppe Unge-taskforcen har arbejdet med udfordringerne og bragt dem i spil på et ungeseminar juni 2018 med deltagelse af 75 repræsentanter fra 13 landsdele, DGI Lab, DGI Idræt & Motion, gæster (Idan, Center for Holdsport & Sundhed, FIIBL) og DGIs Hovedbestyrelse. Deltagerne har kvalificeret arbejdet som nu munder ud i denne rapport. DGI Side 5/13

Anbefalinger Do better og do different En stor gruppe unge fravælger motion og foreningsidræt i teenageårene. Hvis DGI skal være vedkommende og attraktiv for disse unge, skal vi både tænke og handle anderledes. Vi skal være parate og i stand til at sætte de unge i centrum og tilbyde den rette aktivitet, til rette tid og sted og i den form de unge ønsker det. Aktiviteten og ikke mindst organiseringen skal tage udgangspunkt i de unges livssituation, hvor mange ting fylder mere og kommer før idræt og motion. At tænke og handle anderledes for at være vedkommende for denne store gruppe af unge er et valg. Et tilvalg af noget nyt frem for markedsføring af eksisterende aktiviteter og organiseringsform. Ovenstående citat er fra Mogens Kirkeby, HB, som var deltager på taskforcens unge-seminar juni 2018. Andreas Tang-Brockfra HB deltog ligeledes på seminaret og gav udtryk for, at unge i foreningslivet ofte møder en præstationskultur, hvor følgende gør sig gældende: Go Pro or Go home. For uddybning: 1507940118923-hysdc8.mp4 Som det fremgår af det samlede inspirationshæfte (vi anbefaler at læse det samlede materiale link ), har DGI Unge-taskforce arbejdet med 5 udvalgte indsigter omkring unge, idræt og fællesskaber. Indsigterne er blevet anvendt på aktuelle vigtige dagsordener for DGI gennem 6 forskellige kontekster som er følgende: foreningsudvikling, træneruddannelse, aktivitetsudvikling, storbysatsning, idrætsfaciliteter og visionskommuner. Taskforcen finder, at vi på den ene side med enkle greb, kan imødekomme udfordringerne med ny indsigt gennem nuværende idræts- og foreningsarbejde - do better. Og på den anden side, skal træde nye veje for reelt at kunne hæve idræts- og foreningsdeltagelsen do different. Med inspiration fra forståelsesmodellen Managing innovation (Joe Tidd & John Bessant; 2013) udfolder vi her forskellige positioner hvorfra vi kan gøre mere af det der virker bedre og/eller gøre noget mere radikalt nyt for at øge idrætsdeltagelsen. DGI Side 6/13

Med afsæt på ovenstående model uddybes de enkelte ståsteder for DGIs arbejde med at øge idrætsdeltagelsen. DGIs paradigme: Fra denne position ser vi, at DGI organisatorisk skal arbejde på, at hjælpe eksisterende foreninger til at skærpe en ungeprofil på foreningen ved at involvere unge i udtryk, indhold og aktiviteter. Mere radikalt ser vi, at DGI skal give unge reel indflydelse til dannelse af de forskellige typer af fælleskaber der kan opstå ved at bringe ressourcer ind på unges arenaer som f.eks. på uddannelsesinstitutioner. Herunder se på, hvordan DGI kan understøtte unge, der dyrker deres idræt i fællesskaber som i dag ikke kan være medlem af DGI, fordi fællesskabet ikke er formelt og beskrevet i en vedtægt. Dertil facilitere et samarbejde mellem idrætsforeninger og flere typer af fællesskabsforeninger hvor unge er. DGIs produkter/koncepter: Fra denne position ser vi, at DGI gennem sine aktuelle programmer og idrætter med fordel kan systematisere et tættere tværfagligt samarbejde mellem konsulenter. F.eks. ved at etablere tværgående grupper der tager fat i alle træneruddannelser og implementerer vigtige indsigter om unge - som f.eks. unges trivsel. Mere radikalt er der behov for at udvikle nye aktiviteter med afsæt på unge, der selv definerer, designer og iværksætter tiltag i og uden for foreninger der rammer kernen i gruppens motivation. Herunder arbejde med mere viden om unge-typologier som bl.a. rummer senstartere, genstartere og forbeholdne unge. DGIs position i samfundet: Fra denne vinkel skal DGI skærpe kernefortællingen om, at DGI s idrætter og indsatser er målrettet unge, der søger færdigheder og kompetencer gennem idræt, udfordring og fællesskab med henblik på CV og læring. Mere radikalt kan DGI genfortælle sin position som ramme DGI Side 7/13

for ungdomsfællesskaber, der vil mere end idræt og hvor ungdomskultur og idrætskultur kan flettes sammen. Processer i DGI: Fra denne vinkel ser vi, at unge-taskforcens arbejde skal videre ud til landsdelene for at implementere ny viden til handling. Dette kan f.eks. tilrettelægges som lokale/regionale workshops hvor adfærdsdesign spiller med. Radikalt skal DGI igangsætte en visions- og strategiproces der skal sætte retning for større faglige og organisatoriske tiltag der understøtter unges idrætsdeltagelse. Samlet anbefaling På baggrund af taskforcens arbejde og seminar anbefaler taskforcen følgende faglige og organisatoriske greb og handlinger til det videre arbejde omkring unges idrætsdeltagelse: 1. DGI skal have blik for, hvilke samfundstendenser og politiske landskaber der på afgørende vis påvirker unges idrætsdeltagelse og forsøge at påvirke disse i positiv retning for unge: DGI som modpol til præstations- og vækstsamfundet Unge som talerør for politiske påvirkninger Partnerskabelse Åben Skole som model på ungdomsuddannelserne Politisk vision og strategi på ungeområdet med prioriteringer Scenarie 1. DGIs Hovedbestyrelse vedtager en ny politisk vision og strategi for unges idrætsdeltagelse. Det er en succes når en række indsatsområder er udpeget, prioriteret med ressourcer og understøttet af en organisering i DGI. 2. Idrætsforeningerne skal have indsigt i, at unge i høj grad kæmper med de samfundsmæssige forventninger, samtidig med de skal tilpasse sig et uddannelses- og ungdomsliv: Foreningen som et frirum uden vurderinger og krav Træneruddannelser med fokus på den hele unge og trivsel Synliggørelse af opnåede kompetencer som frivillig og aktiv (cv) Etablering af hold efter ambitionsniveau Trivselspolitik i foreningerne Klar ungdomsprofil på foreninger Scenarie 2. DGI styrker eksisterende idrætsforeningers ungdomsprofil gennem nuværende indsatsområder. Vi starter et tværgående fagligt samarbejde omkring drætternes træneruddannelser og foreningsudviklingsforløb. Der udvikles særlige konsulentredskaber der tager afsæt på indsigter omkring unges idrætsdeltagelse og som let kan bringes ud til foreningerne. Det er en succes når foreningerne etablerer flere tilbud til unge alt efter ønske, forventning og ambition hos den unge. 3. DGIs initiativer bør tilrettelægges med udgangspunkt i unge selv og deres præferencer for fysisk aktivitet, frivillighed og fællesskab i unges forskellige arenaer. Med reel indflydelse: Unge designer og iværksætter egne initiativer Etablering af fællesskaber og foreninger i samarbejde med uddannelsesinstitutioner Etablering af fællesskabsforeninger med fokus på kulturen frem for aktiviteten Fleksibelt medlemskab/klippekort DGI Side 8/13

Ungezoner Samarbejde med profilklubber/universitetsbyerne Scenarie 3. DGI understøtter etablering lokale ungenetværk i alle landsdele der selv designer og iværksætter fællesskaber for unge i tæt samarbejde med uddannelsessteder. Det betyder, at DGI rekrutterer og faciliterer ungenetværk som udgangspunkt i samarbejde med lokale idrætsforeninger. Hvis lokale idrætsforeningerne ikke magter opgaven etableres der samarbejde med andre mulige samarbejdspartnere om opgaven f.eks. andre typer af foreninger og netværk i tilknytning til uddannelsesinstitutioner og lokalområdet. Det er en succes når unge engagerer sig i indhold, ramme og formål og giver fællesskabet et nyt relevant udtryk. 4. Vi skal have mere viden om potentialet hos senstartere, genstartere og forbeholdne unge: Koble viden om adfærdsdesign til unge Mere viden om unge-typologier Unge-ambassadører Ambassadørforeninger Ung-til ung influenter og unges kommunikationskanaler Unges medievaner Begynderskoler til unge Netværksopbygning mellem forskellige (sociale) foreninger og DGI Scenarie 4. DGI beslutter at gennemføre et antal pilotforløb med foreninger der skal teste og afprøve særlige tiltag for målgruppen forbeholdne unge. Undervejs opnår DGI praksiserfaring med, hvordan DGI kan påvirke adfærd og få de forbeholdne til at handle anderledes end de gør i dag. Det er en succes, når DGI formår at reducere de barrierer unge oplever på vejen til et mere aktivt liv. Det skal fremhæves, at DGIs særlige potentiale og perspektivskifte for at øge idrætsdeltagelsen skal findes i målgruppen af unge som er forbeholdne, er senstartere og genstartere til idræt ved at gennemføre radikale nye tiltag. DGI Side 9/13

Proces- og leveranceevaluering Fælles fagligt sprint I januar 2018 blev en Unge-taskforce nedsat til i et sprint at arbejde med udarbejdelse af indsigter omkring unge, idræt og fællesskaber. Arbejdet frem til juni 2018 har med udgangspunkt i sit kommissorium (link) leveret følgende: 1. Inspirationsmateriale link 2. Seminar 8/6 link 3. Kortlægning af DGIs ungeindsatser link 4. Evaluering med anbefalinger 5. 4 skypemøder med følgegruppe 6. 6 arbejdsmøder 7. Opgaveløsning i teams mellem møder Unge-taskforcen er sammensat af et tværfagligt team af medarbejdere fra DGI Labs programområder, fra udvalgte idrætter i DGI Idræt & motion og en landsdelsforening. Især tværfagligheden har været værdifuldt for arbejdet med de faglige indsigter. Gruppen har via sit kommissorium haft klare leverancer for øje hvilket har skærpet indsatsen og gjort processen målrettet. Der har været plads til fleksibel arbejdsbelastning hos den enkelte. Teamets arbejde har været samlet og ledet af én tovholder, der løbende har inddraget de forskellige kompetencer i gruppen i fremdriften af leverancerne. Fremadrettet peger taksforcen på følgende vigtige input til en central indsatsgruppe: 1. at unge er med eller arbejder tæt på en central gruppe ansatte f.eks. via lokale ungenetværk i tilknytning til foreninger, uddannelsessteder ect. 2. at der er afsat nødvendig arbejdstid og økonomi til ledelse og udvikling 3. at der findes fælles arbejdsdage til opgaverne sprintforløb 4. at der er en fleksibel ramme hvor i man kan bidrage efter kompetencer og tid 5. at der er flere landsdelsforeninger med i gruppen 6. at have særlig blik for at arbejdet skal ud og implementeres i samspil med lokale ungenetværk 7. at landsdelskollegaer får konkrete redskaber til indsatsen 8. at der er faglige makkerpar fra både DGI Lab og DGI Idræt & Motion 9. at gruppen har et kommissorium med leverancer og målsætninger 10. at forandringsplan udarbejdes Unge-taskforcen ønsker i næste fase at få den opnåede ny viden fra indsigterne implementeret i landsdele gennem lokale/regionale workshops for derigennem at skabe fælles kraft med landsdelskollegaer med fokus på do better og do different. DGI Side 10/13

DGI Side 11/13