Nr. 4 Maj 2007 elearning Papers Ledende artikel Observation af elearning fænomenet Roberto Carneiro og Fabio Nascimbeni Artikler Nyskabende e-learnings undergrundsfloder: et glimt af HELIOS årlige rapport 2006/07 Claudio Dondi HELIOS: Gendefinering af e-learning Territorier Claudio Delrio og Thomas Fischer Observering af e-learning fænomenet: Skoleundervisnings tilfældet. Analyse af den forvandlende fornyelse af e-learning Nikitas Kastis e-learning i Bulgarien det nyeste nye Daniela Tuparova og Georgi Tuparov Implementering af on-line ressourcer i ansigt-til-ansigt universitetssammenhæng. Den studerenes perspektiv Linda J. Castañeda Quintero elearning Papers elearning Papers er en udgivelse af elearningeuropa.info, Europakommissionens portal, som fremmer bruget af IKT til livslang læring Publikation og produktion: P.A.U. Education, S.L. Email: editorial@elearningeuropa.info ISSN 1887-1542 Med mindre andet er angivet, er teksterne udgivet i dette tidsskrift underkastet en Creative Commons Attribution-Noncommercial- NoDerivativeWorks 2.5 licens. De må kopieres, fordeles og udgives hvis forfatteren og e-tidsskriftet, som udgiver dem, elearning Papers, citeres. Reklamebrug og afledt arbejde er ikke tilladt. Den fulde udgave af licensen kan ses på http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/2.5/deed.da
Leder: Observation af elearning fænomenet Ligesom ethvert nyt komplekst fænomen har e-learning i løbet af de sidste årtier tiltrukket stor interesse fra forskellige interessenter på en fuldstændig vandret måde med hensyn til uddannelsesog træningssektorer. Der er blevet tillagt mange betegnelser til det at anvende en eller anden form for IKT i læringsprocesser lige fra e-learning til teknologistøttet undervisning til allesteds nærværende læring; Mange generationer af e-learning er blevet bekendtgjort; Der har været mange forudsigelser vedrørende e-learnings fremtid lige fra de mest optimistiske til de mest skeptiske betragtninger. Sideløbende har den voksende anvendelighed ved brug af IKT i traditionel E&T og den stigende accept af nye teknologiers potentiale til at påvirke læresystemer bragt opmærksomhed til manglen på troværdig kvantitativ og kvalitativ information om e-learning fænomenet. Dette kan dog ikke komme som en overraskelse når man tager naturen af de to komponenter i e-learning blandingen i betragtning: IKT, som en af de hurtigst ændrende komponenter i vort samfund og uddannelse, som er kendt for langsommere at indføre ændringer. Faktisk selv om et antal organisationer professionelt indsamler, analyserer og fremlægger information om e-learning (Eurostat, Eurydice, IEA, OECD, EUN, Eurobarometer, mange CE projekter), er der en tendens til at de gør dette ved at anvende forskellige metoder og de giver forskellige udlæsninger mht. tidsberegning, geografisk dækning og målgrupper. MENON Netværket, medudgiver af denne udgave af elearning Papers, og dets medlemmer har i løbet af de sidste 15 år observeret ændringen, som er blevet bragt til E&T via brugen af IKT alt efter omfattende perspektiver og fokusering på forskellige aspekter, men ved altid at forsøge at supplere eksisterende øvelser og bidrage til den videre udvikling af e-learning i Europa. Paradoksalt har så mange observeringsøvelser (ewatch, L-change, DELOS, HELIOS, POLE og LEONIE projekter) ført til den konklusion, at det at observere e-learning som et sammenhængende fænomen helt klart kan være misledende: Erfaringen har vist os, at der i dag er mindst ligeså mange e-learnings valgmuligheder, som de forskellige lærings undersystemer (skole, højere uddannelse, erhvervsuddannelse, professional udvikling i virksomheden, voksenundervisning, uformel læring) og visioner i verden, som de der er ansvarlige for at fremme og designe e-learning systemer havde i tankerne. I artiklerne i denne udgave af elearning Papers vil vi uddybe konceptet om adskilte elearning muligheder ved at starte med artiklen af Claudio Dondi, som bringer en kritisk analyse af ændringen som sker i dag i E&T systemerne, og se på den indre fornyelse som IKT kan bringe til læring. Derefter vil vi i artiklen af Claudio Delrio gå videre til et struktureret forsøg som er i stand til at definere forskellige e-learning territorier, hvor ændringer sker i forskellige hastigheder, og til sidst vil vi i artiklen af Nikitas Kasti få indsigt i e-learning i skolesektoren. Roberto Carneiro og Fabio Nascimbeni elearning Papers www.elearningpapers.eu ISSN 1887-1542 2
Claudio Dondi SCIENTER, Italien Mens e-learning i år 2000 blev opfattet som en enkelt mega tendens for uddannelses- og virksomhedssystemer, har erfaringen vist, at dette ikke er sandt. Ændringer i E&T, innovationspolitik, tendenser nfo/files/media/media12720. Nyskabende e-learnings undergrundsfloder: et glimt af HELIOS årlige rapport 2006/07 Artiklen er et glimt af HELIOS årlige rapport 2007, den endelige udgivelse af HELIOS projektet, som vil præsentere den vigtigste udvikling indenfor e-learning for de sidste to år i Europa og gennemgå debatten om IKT forbunden nyskabelse i uddannelses- og træningssystemer. Artiklen overvejer specielt den nuværende europæiske debat om e- Learning, livslang læring og IKT dreven nyskabelse i EU uddannelses- og træningssystemer. Lige fra at analysere den terminologiske og begrebsmæssige krise som det selvsamme e- Learning koncept lader til at gennemgå i øjeblikket, konstaterer artiklen, at paradoksalt nok lader det til, at praktikken at anvende IKT til at støtte læreprocesser lader til at være mere udbredt og tydeligere end nogensinde før. Desuden, mens e-learning i år 2000 blev opfattet som en enkelt mega tendens for uddannelses- og virksomhedssystemer, har erfaringen vist, at dette ikke er sandt. Faktisk er formålet, de pædagogiske modeller eller snarere læringsarven organiseringen og den økonomiske forudsætning for e-learning ekstremt adskilt ikke kun ifølge lære subsystemet (skole, højere uddannelse, erhvervsuddannelse, etc.) men også ifølge den verdensvision som de der er ansvarlige for at fremme og designe e- Learning systemer har. For bedre at forstå de forskellig former for og visioner af e-learning langt udover den klassiske sektoradskillelse, foreslår HELIOS konceptet e-learning Territorier, som skal forstås som yderligere lag af adskillelse og artikulering af IKT til undervisning fænomenet, i stand til bedre at forstå den nuværende og fremtidige dynamik bag e- Learning. Forbindelsen mellem e-learning og fornyelse indenfor læring udforskes derefter. HELIOS resultater viser, at udover terminologiske tendenser og opreklameringer, er det ideelle sted for ny e-learning ikke hvor konsolideret viden skal udbredes, men snarere hvor ny viden skal udvikles, hvor nyskabende mål skal deles og opnås ved deltagelse. Dernæst overvejes hvordan HELIOS forestiller sig e-learning i år 2010 og specielt de forskellige ændringsfaser i forskellige e-learning territorier. Typisk er den observerede hastighed højere indenfor uformelle læremiljøer, stadig relative høj indenfor virksomhedsmiljøet og temmelig høj indenfor institutionsmæssig uddannelse og træning. Som en generel konklusion er HELIOS observatoriets resultater, at e- Learnings nye plads som fornyelseskatalysator og forstærkelseselement for uformelle læringsprocesser kræver en fuldstændig ny indfaldsvinkel, hvor uddannelses taktikplanlæggere ikke er de eneste og måske ikke engang de vigtigste aktører. Læring skal fremmes når og hvor den fremkommer: Lokale og regionelle udviklings taktikplanlæggere er godt placeret til at implementere menigsfulde politikker i denne forbindelse. elearning Papers www.elearningpapers.eu ISSN 1887-1542 3
Claudio Delrio SCIENTER, Italien Thomas Fischer FIM- NewLearning, Tyskland I stedet for at fokusere på enretnings udviklingslove ved at tage en beskrivende og induktiv indfaldsvinkel og forsøge at isolere og opdage sammenhængende e- Learnings områder, er det nok mere passende at fange et multiforms fænomen som f.eks. e-learning. e-learning Territorier, udvikling, mapping, observation nfo/files/media/media12725. HELIOS: Gendefinering af e-learning Territorier Igennem lang tid er det industrielle samfunds udvikling blevet repræsenteret udtrykt i en voksende funktionel adskillelse af forskellige sociale sfærer. Ifølge dette paradigme, jo mere et socialt fænomen udvikler sig desto mere bevæger det sig fra en uadskilt natur til adskillelse i forskellig sociale sfærer eller systemer, som indtager forskellige funktioner i hver af disse. Således kunne det meget vel være sandt, at e-learnings udvikling over de sidste år har svaret til dets funktionelle adskillelse. Dog er det ikke muligt at formode, at de eneste inddelinger af e- Learnings udvikling kun skal forbindes med funktionel adskillelse i sociale subsystemer. Mange andre mulige inddelinger dukker op (f.eks. i henhold til sektorer, formål og målgrupper) og har medvirket til en voksende adskillelse af e-learning. Endvidere aktiverer teknologien et voksende antal af brugerscenarium. Ofte er e-learning blevet forbundet med ansigt-til-ansigt undervisning i blandede formater og land specifik e-learning udvikling kan identificeres. I stedet for at fokusere på enretnings udviklingslove ved at tage en beskrivende og induktiv indfaldsvinkel og forsøge at isolere og opdage sammenhængende e-learnings områder, er det nok mere passende at fange et multiforms fænomen som f.eks. e-learning. Derfor præsenterer denne artikel de såkaldte e-learning Territorier, skabt af HELIOS konsortiet. E-Learning Territorierne anses for nyttige af adskillige grunde: - De hjælper med til at overvinde syn på fuldstændig funktionelle adskillelser af e-learning og dens udvikling. - De er med til at overvinde debatten om forsvinden mod fuldstændig anvendelse af e-learning, idet det argumenteres at e-learning er på forskellige udviklingstrin i forskellige territorier. - De giver en dialogplatform for udøvere og strategiplanlæggere, og det forventes at de nærer forskningsdagsordenen for forskere. - De støtter det at arbejde i netværk, koordination og integration blandt observatorier og projekter fra forskellige sektorer, specialiserede og nationale. - De fremmer normer for læring idet de foreslår et skift fra sammenlignende vurdering til spekulativ og tilpassende analyse. - De bidrager derfor til identificering og samling af relevante indikatorer om e-learning udvikling og indvirkning indenfor hvert territorie. - De kan til sidst anvendes som et kort til e-learning udviklingen, som starter fra en territoriel position i stedet for en samlet position. elearning Papers www.elearningpapers.eu ISSN 1887-1542 4
Nikitas Kastis MENON Network Hvor på nuværende tidspunkt de nødvendige ændringer, som karakteriserer det indbyrdes forhold mellem beslutningtagen i undervisningen såvel som udviklingen efter afslutning af skolen, bliver taget i betragtning. Skoler, innovation nfo/files/media/media12729. Observering af e-learning fænomenet: Skoleundervisnings tilfældet. Analyse af den forvandlende fornyelse af e-learning I løbet af de sidste 25 år har skolesektoren været det lovende område for offentlige politikker og bidragende aktiviteter såvel som kommercielle interesser for at øge tilgængeligheden af IKT indenfor undervisning. Fra årene hvor spørgsmålene grundlæggende henvendte sig til behovet for at forsøge at forny undervisningsprocessen, er talen på internationalt plan om indvirkningen af IKT på resultaterne af skoleundervisning nu drejet over til en mere moden og meningsfuld indfaldsvinkel hvor på nuværende tidspunkt de nødvendige ændringer, som karakteriserer det indbyrdes forhold mellem beslutningtagen i undervisningen såvel som udviklingen efter afslutning af skolen, bliver taget i betragtning. Disse indbyrdes forhold er blevet meget berørt af IKTs indtrængen i en stor del af samfundet som indebærer en holistisk indfaldsvinkel til udviklingen af læring på skoleniveau hvad angår uddannelsesresultatet og dets indvirkning på vækst og social indbefatning på langt sigt. Offentligheden brugte en stor del penge i form af statstilskud til udviklingen af endelige produkter eller støtte til pilotprodukter (hovedsageligt indirekte styret) både på nationalt såvel som europæisk niveau. Ikke desto mindre, på trods af at der ikke er foretaget veldokumenterede undersøgelser om resultaterne med hensyn til kvaliteten og effektiviteten af undervisningen, lader det til at disse mål indholds-anvendelser kun er blevet brugt marginalt i skolepensum. I mellemtiden er ændringerne i digitalt indholds (forretnings) modeller, som fremkaldes af den konstante forstærkning af Internet baserede tjenester, som revolutionerer indholds-tjenesternes marked, med til yderligere at underminere den traditionelle paradigme om at viden skal opbygges i skolen (fra en ligefrem skub model til en blandet skub-træk-skub model). Dette betyder at tilgængeligheden til hardware (infrastruktur) og den (nogle gange) overflod af tekstbog lignende digitalt indhold (den forkerte antagelse af nye tekstbøger i den elektroniske æra) ikke lader til at være tilstrækkelig til at tilfredsstille avancerede, berigede og nyskabende læreerfaringer, og på denne måde bliver ethvert udbytte af investeringerne marginaliseret. Vi har herved overvejet tre strategiske udviklingsdimensioner: den forbundet med de beslutningstagende processer (skoleledelse), den forbundet med tilgængelighedsniveauet i forbindelse med at opnå en standardkvalitet og til sidst de halvt-vindende områder af professional lærerudvikling som opstår og indholds værdikæden (viden) som den skærer igennem den traditionelle opdeling mellem skaberen og forbrugeren af viden. elearning Papers www.elearningpapers.eu ISSN 1887-1542 5
Daniela Tuparova South West Universitet, Bulgarien Georgi Tuparov South West Universitet, Bulgarien I de sidste år før Bulgarien blev medlem af den Europæiske Union blev forholdene for at involvere og effektivt anvende e-learning i forskellige uddannelsesinstitutioner signifikant forbedret. Skole, universitet, implementering, lærere, attituder nfo/files/media/media12735. e-learning i Bulgarien det nyeste nye Studiet diskuterer udviklingen og tingenes tilstand indenfor e- Learning i Bulgarien i de senere år. Statistisk information præsenteres i forbindelse med landets undervisningssystem. De vigtigste udviklingskatalysatorer i Bulgariens undervisningssfære præsenteres og analyseres. Disse katalysatorer er deltagelsen af undervisnings- og forskningsinstitutioner i et antal internationale projekter; skridtene taget af staten for at fremskynde indførelsesprocessen af e-learning teknologier i alle undervisningssystemets trin samt den parathed og indstilling vist af lærerpersonalet indenfor højere uddannelse og folkeskolen og de problemer som de står overfor. I de sidste år før Bulgarien blev medlem af den Europæiske Union blev forholdene for at involvere og effektivt anvende e-learning i forskellige uddannelsesinstitutioner signifikant forbedret. De grundlæggende faktorer, som havde en positiv indflydelse på forbedringen af e-uddannelses indekset i Bulgarien, kan resumeres på følgende måde: deltagelsen af uddannelses- og forskningsinstitutioner i mange internationale projekter; regeringspolitikken; initiativer taget af universiteter samt uddannelses- og forskningsinstitutioner; velkvalificerede eksperter indenfor informations- og kommunikationsteknologier, didaktik, psykologi og andre områder som entusiastisk tilføjer værdi til udviklingen og udbredelsen af e-learning indhold. Desværre er der problemer som f.eks. manglen på tilstrækkeligt e- Learning indhold, specielt på de humanistiske områder; utilstrækkelig forberedelse og mangel på at være parat til at anvende e-learning teknologier fra universitetsforelæsernes og lærernes side; mangel på et styrende system i skoler og på nogle universiteter til at stimulere skole- og universitetslærere til at udvikle og anvende e-learning indhold. For at overkomme ovennævnte problemer er det i vores mening nødvendigt at godkende et styrende system til at stimulere, udvikle og anvende e-learning indhold på alle undervisningsniveauer; god praksis skal udbredes; open-source (åben kilde) software og e-learning miljøer med bulgarske sproggrænseflader bør populariseres; fælles forskning, som angår e-learnings teknologiske- og didaktiske problemer, skal foretages i større skala; og flere universiteter bør tilbyde cand. mag. programmer i e- Learning uddannelse. elearning Papers www.elearningpapers.eu ISSN 1887-1542 6
Linda J. Castañeda Quintero Educational Technology Research Group (GITE). Universitetet i Murcia, Spanien On-line kommunikation mellem studerene og lærere er mere almindelig via e- mail end andre redskaber (fora, opslagstavler, etc.), og undervisning på stedet værdsættes ikke nok af begge parter Universitet, fleksibel læring, On-line ressourcer, lærer, strategier Den fulde tekst er til rådighed på spansk http://www.elearningeuropa. info/files/media/media12743. Implementering af on-line ressourcer i ansigttil-ansigt universitetssammenhæng. Den studerenes perspektiv I dette dokument præsenterer vi en evalueringsrapport om det virtuelle universitets program udviklet af Universitetet i Murcia (Spanien). Dette program involverer design, produktionen og brugen af on-line ressourcer i en universitetssammenhæng i kurser på tre forskellige fakulteter (kemi, medicin og pædagogik) udviklet i SUMA, et brugeradministrationssystem (LMS) privatejet af dette universitet. Denne evaluering sigter mod at gå i dybden i dette program med hensyn til at implementere IKT undervisningsredskaber i motivations- og træningsstrategierne for lærere fra den højere uddannelse og universitetet. Denne rapport giver de forskellige synspunkter fra de studerene som deltog i dette eksperiment. Vi har en prøve på 243 studerene fra syv forskellige kurser og vi har lært følgende fra dem: a) De studerene er ikke forberedte til at anvende det nye media effektivt til at lære, og de foretrækker almindelig tekst for at arbejde; Vore studerenes digitale kendskab er ikke tilstrækkeligt til at få adgang til viden fra digitale media. b) On-line kommunikation mellem studerene og lærere er mere almindelig via e-mail end andre redskaber (fora, opslagstavler, etc.), og undervisning på stedet værdsættes ikke nok af begge parter. c) De studerene har en positiv indstilling til IKT, men de er ikke fuldstændig entusiastiske med den. d) De har ikke øget deres brug af computere efter dette eksperiment, men de har forbedret deres brug af IKT redskaber. e) Folk indenfor den højere uddannelse forstår at IKT involverer mere end én undervisningsressource, en ressource til at arbejde, og de finder muligheden for at arbejde med disse teknologier i grad programmer vigtig. f) En af de vigtigste problemkilder med hensyn til at arbejde on-line er det anvendte brugeradministrationssystems natur og egenskaber. Til sidst har vi via denne rapport indset at det mest relevante element i forbindelse med at implementere IKT indenfor højere uddannelse er den pædagogiske metode anvendt på kurserne. Dette er blevet den nye grænse og bør undersøges i dybden. elearning Papers www.elearningpapers.eu ISSN 1887-1542 7