Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Relaterede dokumenter
NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE NOVEMBER 2014

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Inklusion på Skibet Skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Inklusion - Et fælles ansvar

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Handleplan for inklusion 2014

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Stærke børnefællesskaber i Kalundborg Kommune

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Børne- og familiepolitikken

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2017 TIL MARTS 2018

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2018 TIL MARTS 2019

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Nordvestskolens værdigrundlag

Børne- og Ungepolitik

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Hornbæk Skole Randers Kommune

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

I Assens Kommune lykkes alle børn

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Børne- og Ungepolitik

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Forældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Grundlov FOR. Vanløse Skole

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Inklusionsstrategi

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Brande, 2012 november

VIRKSOMHEDSPLAN Center for uddannelse og pædagogik Netværket BVI Børnehuset Langs Banen. Danmarks bedste læringsmiljø

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Konkrete indsatsområder

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

2018 UDDANNELSES POLITIK

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune års-området

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

3 DAGES KURSUS FOR DEN DAGLIGE PÆDAGO-

Transkript:

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med pædagoger, lærere og andre børn og unge. (Inklusionsudvikling.dk) 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Store Heddinge Skoles værdier og værdiudmøntning 3 På Store Heddinge Skole 3 Værdigrundlag for inklusion 3 Børnesyn 4 Inklusionsdefinition 4 Mål for inklusionsstrategien 4 Store Heddinge skoles teoretiske fundament 5 Tilgange 5 Den Systemiske tilgang 5 Narrativ tilgang 5 Store Heddinge skoles metoder 6 Kompetencer i det inkluderende læringsmiljø 7 Relation og anerkendelse 7 Klasserumsledelse 8 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar 8 Forældrenes rolle i inklusionsarbejdet 8 Medarbejdernes rolle i inklusionsarbejdet 8 Implementering af inklusionsstrategi 9 Forslag til indsatsområder for inklusion i skoleåret 2017-2018 9 2

Store Heddinge Skoles værdier og værdiudmøntning Fællesskab Vi er afhængige af hinanden og sammen kan vi mere. Tillid vi vil hinanden det bedste og møder hinanden med positive forventninger. Anerkendelse vi respektere hinanden og anerkendelse er for os en forudsætning for udvikling. Visionen for børn og unge i Stevns kommune - "Alle børn og unge udvikler sig til den bedst mulige udgave af sig selv". På Store Heddinge Skole Tager vi udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn, som bygger på, at eleven trives og udvikles bedst i relationer, og hvor eleven opfattes og behandles som et selvstændigt individ. Tror vi på, at alle udvikler sig bedst fagligt og socialt i tillidsfuldt fællesskab med andre, hvor eleven er nysgerrig og aktivt medskabende i sin egen læring. Gennem mødet med andre mennesker udvikles eleven til et livsdueligt og kompetent individ. Tilrettelægger vi en motiverende og meningsfuld undervisning, som understøtter og videreudvikler den enkelte elevs kompetencer, så eleven opnår et højt fagligt niveau. Vægter vi skole-hjem samarbejdet højt. Forældrenes støtte og opbakning er afgørende for at skabe den gode skole for alle børn. Børnenes læring og klassens trivsel er et fælles ansvar Værdigrundlag for inklusion På Store Heddinge Skole ser vi mangfoldigheden af forskelligheder i samfundet som en værdi. Derfor er vores mål på Store Heddinge skole til stadighed at udvikle en inkluderende skole, som bygger bro mellem mennesker. En sådan skole er det største forpligtende fællesskab, vi som mennesker kommer til at indgå i. Sådan en skole vil vi gerne være. I den inkluderende skole lærer børn at håndtere og agere i forskelligheder. Det er dét, man også lærer i den inkluderende skole. Det er vigtigt, at alle aktører i og omkring Store Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en del af det sociale og faglige fællesskab (UVM 3

Heddinge skole ser og oplever værdien i og bidrager til udviklingen af den inkluderende skole. Børnesyn Børn gør det godt, når de kan! Det betyder at vi som skole skal skabe en kontekst, hvor alle børn trives og udvikler sig mest muligt både personligt, socialt og fagligt. Inklusionsdefinition På Store Heddinge Skole anvender vi Rasmus Alenkærs definition af inklusion: Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion (Alenkær 2015). Inklusion er altså en vedvarende proces, hvor vi som medarbejdere hele tiden har fokus på at udvikle fællesskaberne og børnenes evne til at indgå i dem. I vurderingen af hvorvidt børnene er inkluderet, tillægger vi på Store Heddinge skole børnenes egne oplevelser af inklusion både fysisk, socialt og fagligt stor vægt. Mål for inklusionsstrategien Mål for Store Heddinge skoles inklusionsstrategi er: At flest mulige børn og unge deltager i og får udbytte af almenmiljøets fællesskaber. At eleverne trives i almenmiljøets fællesskaber. At reducere andelen af børn der udskilles til specialtilbud. At alle afgangselever har mulighed for at tilmelde sig, starte og afslutte en ungdomsuddannelse. At skolens lærere systematisk følger elevernes faglige progression. 4

Store Heddinge skoles teoretiske fundament Det kræver en fælles referenceramme hos skolens personale og et fælles værdigrundlag at skabe en mere inkluderende skole. På Store Heddinge skole tager vi udgangspunkt i den socialkonstruktionistiske forståelse, hvor den grundlæggende antagelse er, at selvet og identiteten skabes i sociale processer gennem sprog, relationer og diskurser. Det systemiske og narrative perspektiv tager udgangspunkt i denne forståelse. Store Heddinge skoles teoretiske fundament er derfor en systemisk og narrativ tilgang med et særligt fokus på relationsarbejdet. Den systemiske og narrative tænkning giver mulighed for nye måder at anskue problemer på, og giver os redskaber til at tackle hverdagens udfordringer. Tilgange Den Systemiske tilgang Grundtanken i den systemiske forståelse er, at et problem ikke kan løsrives fra dets helhed. Der skal arbejdes med hele systemet: et problem kan ikke ses isoleret, men skal ses i konteksten. Der er i den systemiske forståelse fokus på relationen. Opfattelsen af virkeligheden, ses i den systemiske forståelse som forskellig. Vi oplever/forstår ikke verden ens, men ud fra de oplevelser og erfaringer vi har med os (autopoiese). Der er altså ikke en objektiv virkelighed, men mange forskellige virkeligheder. Når vi arbejder systemisk, er det vigtigt at tænke i relationer, sammenhænge og helheder. Vi skal ikke finde årsagerne til et problem, men de sammenhænge hvori problemet opstår. I den systemiske tanke anskuer vi ikke problemet som iboende hos barnet, da vi ikke kan se problemet isoleret fra den kontekst, barnet er i. Der arbejdes således ud fra et cirkulært verdenssyn, hvor man anser verden som kompleks, og en bestemt begivenhed kan afføde mange forskellige virkninger og omvendt. Vi kan aldrig vide, hvordan et system vil reagere på en given påvirkning. Narrativ tilgang Relationen går for så vidt forud for alt andet, idet ethvert system først bliver til som noget særligt i relationen til et andet system Bateson (1904-1980) Begrebet narrativ henviser til fortællinger, fortællinger som er meningsbærende. Vi har alle 5

brug for at navigere og skabe mening i vores liv. Det gør vi ved hjælp af narrativer (fortællinger), og det er igennem disse fortællinger, vi konstruerer os selv og vores omgivelser. Vi forstår altså os selv og vores omgivelser gennem fortolkninger og fortællinger. Sproget er medskabende, og har derfor stor indflydelse på vores forståelser og måder at handle på. Der findes altid alternative fortællinger. Det er i den narrative tænkning vigtigt at få flere historier og perspektiver frem. Hvis det kun er den dominerende historie, der fortælles, forhindrer vi et perspektivskifte og begrænser vores handlemuligheder. De alternative historier opbygger en anden forståelse, et andet perspektiv og bibringer nye handlemuligheder. Store Heddinge skoles metoder I den daglige undervisning anvendes der af lærerne flere forskellige metoder, tilgange og strategier. Til at vurdere elevernes egne oplevelser af inklusion, anvender vi Rasmus Alenkærs IC3 model. IC3 modellen tager udgangspunkt i begrebet kvalitativ inklusion, der har elevens egen oplevelse af den kontekst eleven indgår i som omdrejningspunkt. Alle medarbejdere i 0.-3. klasse anvender Forventningsbaseret klasseledelse. Ligeledes 6

arbejdes der med aktionslæring, som en metode til at udvikle det pædagogiske personales undervisningskompetencer. Kompetencer i det inkluderende læringsmiljø Inklusionsarbejdet er uforudsigelige situationer og dilemmafyldte, hvor situationen altid kunne have været håndteret anderledes. Det er et konstant afbalanceret hensyn til det fælles og hensyn til det individuelle, hvilket stiller krav til læringsmiljøets strukturering og fleksibilitet. Et vigtigt element er derfor kompetenceudvikling af skolens medarbejdere og andre relevante personer. Der peges i forskningen på relationskompetence, anerkendende tilgang og klasseledelse som vigtige og centrale elementer for at fremme trivsel og et inkluderende læringsmiljø. Relation og anerkendelse Relationer og kvaliteten af relationerne er central for elevers udvikling. Gode relationer bygger på tillid og anerkendelse. Uden anerkendelse kan eleverne ikke udvikle sig fuldt ud. At blive set, hørt og anerkendt er derfor centralt i skolens daglige arbejde med eleverne. En positiv kontakt får os til at føle os godt tilpas, trygge og betydningsfulde. En anerkendende relation styrker selvværdet og har en positiv effekt på elevernes selvbillede samt deres måde at se fremtidens udfordringer på. Der er 5 elementer, som skal være til stede, når der arbejdes ud fra en anerkendende relation: 1. Forståelse og indlevelse 2. At kunne genkende oplevelsen i sig selv 3. Bekræftelse 4. Åbenhed 5. Selvrefleksion og afgrænsning Vi skal kunne sætte os i den andens sted, skifte perspektiv og rumme vores forskelligheder. Vi skal anerkende at vi har forskellige udgangspunkter og opfattelser. Vi bliver på egen banehalvdel. Man bliver skabt af den anerkendelse, man får. Og man bliver skabt af den anerkendelse, man ikke får. 7

Klasserumsledelse Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar I arbejdet med en inkluderende skole er det vigtigt, at alle parter samarbejder og tager et fælles ansvar. Forældrenes rolle i inklusionsarbejdet Forældrene er en vigtig og central ressource i understøttelsen og opbakningen af børnenes trivsel på skolen; både egne og andres børn. Forældrene er med til at lære deres barn, hvordan det håndterer og anerkender forskelligheder. Når mor og far prioriterer og har blik for fælleskaber og engagerer sig, så medvirker de til at flere børn og unge inkluderes i disse fællesskaber. Forældrene skal derfor allerede ved det første forældremøde inddrages og sammen med de andre forældre drøfte vigtigheden af at tænke og handle inkluderende. For at inklusionen kan lykkes, kræves det derfor af Store Heddinge skoles forældre at: Forældrene taler anerkendende og konstruktivt om skolens personale, elever og andre forældre i deres barns påhør. Forældrene tager kontakt og kommunikerer med barnets lærere, når der er problemer. Forældrene bakker op om skolens fællesskab ved at deltage i forældremøder, skole/hjem-samtaler og andre fælles arrangementer. Forældrene støtter op om, at alle elever i klassen kan deltage i private arrangementer. Medarbejdernes rolle i inklusionsarbejdet Medarbejderne og ledelsen skal sigte mod, at alle børn bliver aktive deltagere i de inkluderende fællesskaber. Gennem fælles værdier for inklusion skal der arbejdes målrettet på at understøtte de inkluderende fællesskaber. Det skal tilstræbes, at alle medarbejdere arbejder og bliver inspireret gennem blandt andet aktionslæringsforløb, og at AKT understøtter dette arbejde. For at inklusionen kan lykkes, kræves det af Store Heddinge skoles medarbejdere at: De tager ansvar for relationen, også når det er svært. De er ansvarlige for at reetablere en positiv relation efter en given konflikt. 8

De forstår at elevers handlinger er meningsfulde. De arbejder metodisk og systematisk. De kan reflektere sammen. De er kreative. De er mulighedsorienterede. Deres vidensniveau er højt. De ser sig selv som ledere af klassen (klasseledelse). De tilpasser sig løbende deres målgruppe. De organiserer undervisningen dynamisk. De er kreative og klar til forandring (når forandring kræves). De holder fast i traditioner (når traditioner kræves). Implementering af inklusionsstrategi Store Heddinge skoles inklusionsstrategi skal være kendt af alle medarbejdere, forældre og skolebestyrelse, og der skal være et fælles ejerskab af den inkluderende kultur på skolen. Der skal være klare forventninger til medarbejderne. Inklusionsindsatsen og opgaverne skal fremgå tydeligt for alle involverede. Hvert år i december tages inklusionsstrategien op i PU og der planlægges indsatsområder, målsætning for det kommende skoleår og der udarbejdes et årshjul for inklusion. Det er ledelsens, medarbejdernes og forældrenes fælles ansvar at skabe inkluderende fællesskaber for alle Forslag til indsatsområder for inklusion i skoleåret 2017-2018 Der afholdes en pædagogisk dag hvor der arbejdes med skolens inklusionsstrategi samt strategiens teoretiske fundament. En kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til relationsarbejde. Fokus på refleksions kultur i teamsamarbejdet og aktionslæring. 9

Store Heddinge skole ser inklusionstankegangen som et perspektivskifte fra fokus på det enkelte barn til fokus på det fælles. Det betyder at skolens medarbejdere skal være mindre elevfokuserede i deres interventioner og være mere fokuserede på organisatoriske og kontekstuelle forhold. AKT- og inklusionsmedarbejdere deltager i det første forældremøde og fremlægger Store Heddinge skoles inklusionsstrategi. Der udarbejdes en forældrepjece om Store Heddinge skoles inklusionsstrategi, som fremlægges på det første forældremøde. Aktionslæring videreføres og implementeres som en del af arbejdet med udsatte børn i skolen samt udvikler lærernes kompetencer. o FBK videreføres og fastholdes i indskolingen. De lærere som ikke kan anvende FBK, deltager i et kursus og observeres efterfølgende af AKT i klassen for at sikre at det anvendes hensigtsmæssigt. Der udarbejdes et årshjul for det kommende skoleår. 10