Uddybende ansøgning Frikommunenetværket "Børn som vores vigtigste ressource"

Uddybende ansøgning Frikommunenetværket "Børn som vores vigtigste ressource" Titel på forsøg Frikommunenetværk Deltagerkommuner Fokus på inddragelse og effekt. Børn som vores vigtigste ressource. Gladsaxe Kontaktperson Louise Lading Clausen Mail: lolacl@gladsaxe.dk Tlf.: 39575642 Format for ansøgning: Ansøgningen forventes at have et omfang på mellem 5-10 sider. Bilag kan vedlægges efter behov. I ansøgningen kan fx angives, hvilke metoder eller redskaber, kommunen forventer at anvende, eksempler på sagsbehandlingsforløb mv. Der henvises til den uddybende beskrivelse i ministeriets brev af 19. juni 2017. Ansøgning sendes til: Ansøgning sendes på mail til: p-boern@sm.dk, med kopi til cap@sm.dk og kadr@sm.dk. Uddybende ansøgning Fokus for dette frikommuneforsøg er inddragelse af børn og forældre og effekterne heraf. Forsøget ønsker at definere kvaliteten i sagsbehandlingen af udsatte børn og deres familier, som mere end overholdelse af jura, men at kvaliteten ligger i, at der reelt sker forandringer i børnenes liv. Derfor er børn og familier bedre stillet med en sagsbehandling, med en høj grad af inddragelse, sammen med gode socialfaglige vurderinger, hurtig intervention og en kontinuerlig måling af, om der sker de nødvendige forandringer i familien. Ønsket er altså at kunne måle en reel forandring/progression hos børn, unge og familier. Forsøget retter sig mod alle aktive sager omhandlende børn og unge fra 0-23 år. Gruppen af børnesager fra 0-15 år varetages i Kommunens Familieafdeling og gruppen af ungesager varetages af Kommunens Ungeenhed. Opstart og implementering af frikommuneforsøget vil ske i to faser. I første fase starter Familieafdelingen op og i anden fase starter Ungeenheden op. Fase to planlægges i detaljen i efteråret 2017. Fase 1 I forbindelse med frikommuneforsøget Fokus på inddragelse og effekt har Gladsaxe Kommune nedsat en arbejdsgruppe i Familieafdelingen, som har arbejdet med de nye arbejdsgange i forlængelse af de konkrete fritagelser. Gruppen arbejder ligeledes med den kulturforandring / diskursforandring, der skal sættes i gang, når de gamle vaner og tankemønstre skal skiftes ud med nye i en stor medarbejdergruppe. Arbejdsgruppen har løbende fokus på at arbejdsgangene skal sikre barnets og forældrenes retssikkerhed og samtidig sikre en høj grad af inddragelse, og at socialråd-

giverne får mulighed for at navigere smidigt i det enkelte sagsforløb til gavn for barnet. Derfor holder arbejdsgruppen løbende øje med, hvordan arbejdsgangene fungerer i hverdagen, og der vil blive justeret løbende, hvis der opstår behov for det. Arbejdsgruppen er sammensat af socialrådgivere fra forskellige teams i Familieafdelingen, Socialrådgiverne har forskellige kompetencer, anciennitet mm. I arbejdsgruppen sidder ligeledes afdelingens tre teamledere, lederen af myndighedsområdet og en udviklingskonsulent. Arbejdsgruppen har udarbejdet arbejdsgange, der skal indgå i Familieafdelingens håndbog, som indeholder samtlige arbejdsgange for afdelingen. Det er besluttet, at arbejdsgruppen består frikommuneperioden ud, så der løbende følges med i, hvordan arbejdsgangene i frikommuneforsøget virker, og der justeres hvis/når, der er behov for det. Samtidig vil arbejdsgruppen fungere som talerør for resten af socialrådgivergruppen, så der løbende kan tages hånd om de frustrationer og udfordringer, der formentlig vil opstå i en udviklingsproces som denne. Der er udarbejdet en implementeringsplan for frikommuneforsøget. I henhold til Lov om frikommunenetværk Lov nr. 658 af 08.06.17 har netværket fået følgende fritagelser: 48, 50, 54 stk. 2, 3. pkt., 140 stk. 1 og 3-7 og 155b, stk. 2, i lov om social service. Disse fritagelser har givet anledning til at der arbejdes med nedenstående arbejdsgange: 1. Iht. 48. Borgeren vil opleve et uændret sagsforløb. Der ændres dog på den administrative arbejdsgang, så der sikres ensartethed ift. børnesamtalerne, dvs. hvordan og hvad der registreres. Alle børn, der kan høres, skal høres. 2. Iht. 50. Borgeren vil opleve et ændret sagsforløb. Der udarbejdes et afklaringsnotat med fokus på de seks temaer iht. SEL 50 i alle forløb. Der udarbejdes en egentlig 50 undersøgelse i særligt alvorlige, komplekse og risikofyldte familier. 3. Iht. 54. Borgeren vil opleve et ændret sagsforløb. Der udarbejdes fortsat egentlige forældrehandleplaner i de tilfælde, hvor forældre skal arbejde med en forældrerelateret problematik alene. I forløb, hvor forældredelen direkte relaterer sig til barnets handleplan, vil forældredelen være indeholdt i barnets handleplan. 4. Iht. 140. Borgeren vil opleve et ændret sagsforløb. Der udarbejdes en beskrivelse af indsats og mål i samarbejde med børn og familier. Der følges hyppigere op på foranstaltninger end Serviceloven foreskriver. 5. Iht. 155b. Ændret administrativ arbejdsgang. Der gives som hidtil tilbagemelding til underretter, når underretter er en del af det professionelle netværk omkring barnet, fx skoler, daginstitutioner, SSP-netværket, behandlere o.a. Underrettere, der ikke er en del af netværket omkring barnet, og for hvem en tilbagemelding vurderes at være irrelevant, fx politiet, vil ikke modtage en tilbagemelding. Disse fem arbejdsgange er nedfældet, der er udarbejdet kategorier for hhv. vurdering af bekymringsgrad og opfølgninger, der er fastlagt et niveau for hvad en socialfaglig vurdering skal indeholde og hvornår og hvordan den skal fremgå i journalen samt almindelige retningslinjer for vurdering og handlinger i et journalnotat. Alt dette for at sikre borgeren, det socialfaglige niveau og ensartethed i afdelingen. Desuden er Familieafdelingen startet op med FIT på et stort kick-off seminar i slutningen af marts 2017. Siden da har alle rådgivere modtaget undervisning i FIT og brugen af det sammen med borgeren. Rådgiverne er gået i gang med at anvende FIT i en del af sagerne. 1. Inddragelse og høring af barnet eller den unge samt inddragelse af forældremyndighedsindehaveren I forsøgsperioden vil en sag starte som hidtil, dvs. at en familie eksempelvis henvender sig direkte til Familieafdelingen, en skole henvender sig eller at Familieafdelingen modtager en underretning fra en skole, nabo el. lignende. Når kontakten er etableret afholdes et eller flere afklarende møder/samtaler med barn og forældre omkring problematikken, hvilket skal sikre tilstrækkelige oplysningerne til afklaringsnotatet samt grundlaget for at lave den første socialfaglige vurdering. Ved alle 2

afklarende samtaler anvendes FIT. FIT-scoren 1 og den samtale, der føres med familien herom, refereres i journalen og danner sammen med oplysningerne fra afklaringsnotatet og samtalerne med familien baggrund for den socialfaglige vurdering. Ethvert afklaringsnotat afsluttes med en socialfaglig vurdering, som vil ligge til grund for det næste skridt, der skal tages i sagen. Rådgiveren beslutter (træffer afgørelse) således på dette tidspunkt om familien skal komme til en række vejledningssamtaler hos rådgiveren, om der skal iværksættes en foranstaltning i forhold til barnet og familien eller om sagen kan afsluttes. Her anvender og angiver rådgiver bekymringskategorierne, som ser således ud: Rød Risiko for anbringelse eller sammenbrud af anbringelse Gul Stor bekymring for forældreevne (risiko for, at barnet kan lide alvorlig skade grundet manglende forældreevne) Bekymring for om barnets tarv kan varetages med forebyggende foranstaltninger Tale om kompenserende støtte i forhold til forældrenes forældreevne (bekymring for om forældrene kan sikre barnets tarv tilstrækkeligt) Risiko for, at et barn er ved at blive ekskluderet fra normalområdet Særlige overgange alle overgange i barnets liv, som Familieafdelingen er inde over (eksempelvis fra dagbehandling til en skole, fra en anbringelse til anden anbringe eller hjemgivelse) Tvivl om, hvorvidt de tilstedeværende ressourcer og indsatser i barnets hverdag er medvirkende til at sikre barnets trivsel og udvikling. Grøn Mindre bekymring for barnet af forskellige karakter, som kræver råd og vejledning i Familieafdelingen for på sigt at sikre barnets udvikling og trivsel. Barnet og forældrene orienteres om rådgiverens vurdering, og hvad den beror på (partshøring). Såfremt bekymringsniveauet vurderes som rød, udarbejdes der altid en 50 undersøgelse. 2. Oplysning af sagen og hvordan det sikres, at der træffes de fornødne afgørelser Sagen: I forsøgsperioden vil Familieafdelingen benytte journalen som det primære arbejdsredskab. Her skal sagens kronologi fremgå, alle samtaler, afklaringsnotat, socialfaglige vurderinger, beskrivelse af støtte og mål, opfølgninger, og hvis der er modtaget oplysninger om barn/familie undervejs i forløbet. Journalnotater: Til sidst i alle journalnotater anføres vurdering og handling/aftaler. I alle typer sager anvendes FIT. FIT-scoren og den samtale, der føres med familien herom, refereres i journalen hver gang. Denne ensartethed i sagen og i journalnotaterne vil betyde, at sygdom, rådgiverskift, omstruktureringer osv. får mindst mulig betydning for borgerens sagsforløb. Som nævnt vil sager starte som hidtil, og alle modtagne oplysninger vil fortsat fremgå af sagen. 1 FIT-scoren vil aldring kunne stå alene. Scoren skal drøftes med borgeren/barnet for at den får en relevant mening i samtalen og forløbet. Derfor skal denne samtale også fremgå i notatet. 3

I arbejdsgangene fremgår det, at der skal laves socialfaglige vurderinger, som sikrer, at der tages stilling til barnets og familiens behov og dermed træffes de fornødne afgørelser. Der skal som minimum udføres en socialfaglig vurdering i afklaringsnotatet, i beskrivelsen af støtte og mål, ved opfølgninger, eller hvis der sker væsentlige ændringer i sagen. Når der laves en socialfaglig vurdering og/eller træffes en afgørelse, orienteres barnet og familien herom (partshøring). Den socialfaglige vurdering skal som minimum opfylde følgende: 1. Rådgiverens overordnede synspunkter/overvejelser 2. Familiens holdninger til bekymringerne 3. Argumenter omkring familiens ressourcer 4. Argumenter for familiens udfordringer/problemer/udviklingspunkter 5. Afsluttende behovsvurdering (som skal stemme overens med rådgiverens overordnede synspunkt/overvejelser) sammenholdt med de muligheder, Familieafdelingen har for at hjælpe familien/barnet. Karakteren af familien/barnets ressourcer og udfordringer (behov) skal fremgå, altså om det har materiel karakter, mellemmenneskelig karakter eller personlighedsmæssig karakter. Der skal samtidig tages stilling til behovenes styrke og sværhedsgrad. Dernæst skal det også fremgå (hvis muligt) hvor lang tid, problemet har stået på, og hvilken betydning varigheden har. Rådgiveren skal altså afveje behovene (problemtyngden) overfor ressourcerne til en samlet vurdering af hvilken modstandskraft familien/barnet har over for problemerne. Der skal ske en stillingtagen til graden af tydelighed/kompleksitet i forhold til problemstillingerne, graden af motivation/samarbejdsvillighed og en risikovurdering i forhold til barnet. Familieafdelingens afgørelser tager udgangspunkt i Ankestyrelsens publikation At skrive en afgørelse. Overskrift (Fx Vi har modtaget din ansøgning om ) Resultat (Kort og præcis beskrivelse af resultatet/afgørelsen) Begrundelse (Den konkrete vurdering, de oplysninger der er lagt vægt på (hvorfor), de juridiske krav. Særligt om parternes synspunkter (Partshøring inden afgørelsen træffes. Kommentere på borgerens bemærkninger og synspunkter) Regler og praksis (Hvilke er baggrund for afgørelsen) Klagevejledning 3. Beskrivelse af formål og mål for støtte, og hvordan der følges op på disse mål I beskrivelsen af støtten og målene formuleres det overordnede formål med indsatsen samt de langsigtede og kortsigtede mål. Målene skal være konkrete og målbare i forhold til de deltagende parter. Ved hver opfølgning tages der stilling til de formulerede mål, og der anvendes FIT. Når et forløb bevilliges, tages der stilling til, hvilken opfølgningskategori sagen hører ind under (i henhold til bekymringskategorien). Der er et ønske om, at der skal ske en bedre og hyppigere opfølgning i sagerne på baggrund af den konkrete sag og ikke på baggrund af standardiserede tidsfrister. Opfølgningskategorierne har bl.a. til hensigt at give borgerne/familierne en fornemmelse af, om de er på vej i den rigtige retning, at borgeren får en følelse af at være mere inddraget i arbejdet omkring sig selv, at sikre information til rådgiveren om, at familien har fået den rette foranstaltning samt at sikre, at der hurtigst muligt sættes en anden støtte ind, hvis der er behov for det. Kategorierne ser ud som følger: Rød: Opfølgning efter 1-14 dage Risiko for anbringelse. Gul: Opfølgning efter 14 dage-3 måneder Stor bekymring for forældreevne (risiko for at barnet kan lide alvorlig skade grundet manglende forældreevne) 4

Bekymring for om barnets tarv kan varetages med forebyggende foranstaltninger Tale om kompenserende støtte i forhold til forældrenes forældreevne (bekymring for, om forældrene kan sikre barnets tarv tilstrækkeligt) Når der er risiko for at et barn er ved at blive ekskluderet fra normalområdet Overgange alle overgange i barnets liv som vi er inde over (eks: fra dagbehandling til almenskole, fra en anbringelse til anden anbringelse eller hjemgivelse) Sager hvor der er tvivl om, hvorvidt foranstaltningen er medvirkende til at opnå formålet altså sager, hvor rådgiveren ikke ser en stor nok udvikling/effekt af foranstaltningen. Grøn: Opfølgning efter 3-5 måneder Samtaleforløb i henhold til 11 og/eller foranstaltning i henhold til 52 hvor der opleves progression og hvor der er udvikling i barnets trivsel. Ovenstående uddybende beskrivelse af forsøget Fokus på inddragelse og effekt vil danne baggrund for det kick-off seminar der afholdes med den samlede familieafdeling, inden fritagelserne forventes taget i brug d. 1. oktober 2017. Arbejdsgangene vil blive fulgt tæt, blandt andet via halvårlige stop-op møder, og der vil blive justeret undervejs. Ligeledes vil evaluator på forsøget deltage på stop-op-dagene, så det sikres, at evalueringsdesign og programteori følger udviklingen i praksis. 5