Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE
Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse Nye støttesager 2012 Status pr. 31. december 2012 på øvrige sager Regnskab Lov om byfornyelse og udvikling af byer Bygningsforbedringsudvalget 2012 3 4 4 5 7 9 10 11 Nye sager 2012 Afsluttede sager 2012 2
Bevaring af ældre bygninger i Hvidovre Bygningsforbedringsudvalget Kommunalbestyrelsen har nedsat et Bygningsforbedringsudvalg, der kan yde økonomisk støtte i form af kontante tilskud til bevaringsværdige bygninger i Hvidovre Kommune. Bygningsforbedringsudvalget kan yde økonomisk støtte til specifikke renoveringsprojekter, der forbedrer bevaringsværdige ejer- og andelsboliger. Det er et krav, at boligen bebos af ejeren henholdsvis andelshaveren. Desuden skal boligen være opført før 1950 og være væsentligt nedslidt. Bevaringsværdige bygninger En bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i kommuneplanen eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller en byplanvedtægt. De bevaringsvædige bygninger i kommuneplanen omfatter de bygninger, der har fået en bevaringskarakter fra 1 til og med 4 i SAVE-systemet i forbindelse med udarbejdelsen af et Hvidovre Kommuneatlas - Byer og bygninger 2000. Regler for støtte til renoveringer Bygningsforbedringsudvalget beslutter, om der kan ydes støtte til et renoveringsprojekt, og hvor meget projektet støttes med. Tilskuddet kan gives til op til 1/3 af de samlede støtteberettigede udgifter. De samlede udgifter fra et håndværkerfirma skal være på mindst kr. 75.000 inklusive moms, da udvalgets minimumsgrænse for støtte er på kr. 25.000. Udvalget kan stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige krav. Det kan for eksempel være krav om anvendelse af specielle materialer eller renoveringsmetoder. Udvalget fastsætter en frist for byggearbejdernes gennemførelse og regnskabets afslutning. Det er betingelse for tildeling af støtte til et projekt, at samtlige faser i projektet af bygningsarbejdet, der søges støtte til, udføres af momsregistrerede håndværkerfirmaer. Det er desuden en betingelse for at kunne få økonomisk støtte, at byggearbejderne først påbegyndes, når Bygningsforbedringsudvalget har meddelt tilsagn om støtten. Støtte til renoveringsarbejder Der ydes støtte til istandsættelse af bygningens klimaskærm og til afhjælpning af kondemnable forhold. Det er vigtigt at istandsættelsesarbejdet, som der søges støtte til, udføres så bygningens bevaringsværdi opretholdes eller øges. Der kan ydes støtte til reparation, udskiftning eller fornyelse af følgende bygningsdele: Tage, herunder tagrender og skorstene, kviste, tårne og ovenlys Ydermure, facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer Vinduer, herunder opsætning af indvendige forsatsrammer og koblede rammer Døre og porte Karnapper, altaner, verandaer og udestuer, der er en del af den oprindelige bygning Fundamenter, herunder kældernedgange Indgangspartier, herunder udvendige adgangstrapper. 3
Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Bygningsforbedringsudvalget har i 2012 afholdt i alt fire møder. Udvalget har behandlet tre nye ansøgninger om økonomisk støtte til forbedring af bevaringsværdige bygninger, hvoraf de to er imødekommet og en enkelt ansøgning er afslået. På mødet den 26. januar 2012 blev behandlet en sag om revurdering af en tidligere meddelt støtte til renovering af huset på Kløverprisvej 37. Byggearbejderne omfattede udskiftning af tegltag, tagrender, nedløbsrør og isætning af ovenlysvinduer. Udvalget besluttede at reducere den tidligere meddelte støtte, da ejer ikke havde overholdt et vilkår om, at byggearbejderne skulle udføres af momsregistrerede håndværkere. På mødet den 24. april 2012 blev der givet et ekstra tilskud til renovering af huset på Torstensvej 5. Ejerne havde tidligere, ved mødet den 6. december 2011, modtaget tilsagn om støtte til renoveringen. Byggearbejderne omfattede udskiftning af tag, tagrender, flunker, kvisttage samt inddækninger ved kviste og skorsten. På mødet den 11. december 2012 blev Bygningsforbedringsudvalgets møderække for 2013 fastlagt. Desuden drøftede man karakteren og indholdet i den kommende årsberetning for 2012. Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse Kommunen afholder udgifterne til bygningsfornyelse, idet staten dog refunderer halvdelen af kommunens udgifter. Staten fastsætter en årlig opgørelse af den samlede statslige udgiftsramme til bygningsfornyelse til fordeling mellem kommunerne. Den enkelte kommune får tildelt en vejledende udgiftsramme. Den vejledende udgiftsramme belastes med den del af den samlede udgift, som kommunen kan få refunderet af staten i henhold til lovens bestemmelser. Socialministeriet har tildelt Hvidovre en vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse for 2012 på kr. 800.000. Desuden blev der vedtaget en præcisering af teksten i tilsagnsskrivelsen på baggrund af sagen på Kløverprisvej 37, så det tydeligt fremgår, at samtlige faser af bygningsarbejde, der søges tilskud til, skal udføres af momsregistrerede håndværkere, og at manglende dokumentation for brug af momsregistrerede håndværkere vil medføre bortfald af det fulde tilskud. Endelig blev Udvalgets årsberetning og regnskab for 2011 anbefalet godkendt og videresendt til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. På mødet den 11. oktober 2012 gav man et tilskud til at få lavet en byggeteknisk gennemgang af huset på Storegade 26. En ansøgning om støtte til udskiftning af taget på huset beliggende Hvidovre Torv 7-7A blev derimod ikke imødekommet, da udskiftningen til et uoriginalt tagmateriale vurderedes at ville forringe husets bevaringsværdi. Udvalget besluttede samtidig, at man gerne vil tage sagen op til fornyet overvejelse, hvis der modtages et revideret projekt, der i højere grad lever op til bygningens bevaringsværdier. 4
Nye støttesager i 2012 Torstensvej 5 Bygningen er et fritliggende enfamiliehus fra 1927. Huset er bevaringsværdigt, da det er udpeget i Kommuneatlas 2000 med SAVE-kategorien 4 (middel bevaringsværdi). Bygningen fremtræder fint dimensioneret i forholdet mellem bygningskrop og manzardetage, specielt set i lyset af husets relativt lille størrelse. Det er et godt eksempel på, at arkitektonisk kvalitet også kan findes i mindre huse. Ejerne søgte om støtte til udskiftning af tag, tagrender, flunker, kvisttage samt inddækninger ved kviste og skorsten. Udvalget besluttede den 6. december 2011 at meddele tilsagn om støtte på kr. 55.000. Udvalget ville gerne have givet tilsagn om et højere støttebeløb, men dette var desværre ikke muligt inden for de økonomiske rammer for 2011. På denne baggrund ønskede ejer at få sin oprindelige ansøgning revurderet. Udvalget besluttede at meddele et ekstra tilsagn om kr. 28.000 i støtte oven i den tidligere meddelte støtte på kr. 55.000. Samlede udgifter: kr. 334.168,75 inkl moms Støttebeløb: kr. 83.000,00 inkl. moms Støtten udbetalt: 5. september 2012 Torstensvej 5, november 2011 Torstensvej 5, august 2012 5
Storegade 26 Bygningen er et fritliggende enfamiliehus fra 1828 med senere ombygninger. Huset er bevaringsværdigt, fordi det er optaget som bevaringsværdigt i Lokalplan 416. Ejerne har tidligere fået kommunens afslag på en ansøgning om nedrivning af bygningen, da dette ville stride mod lokalplanens principper. Lokalplanen har blandt andet til formål at bevare eksisterende karakteristisk bebyggelse og værdifulde beplantninger. Ejerne vurderer, at en renovering af bygningen vil være væsentlig mere omkostningsfuld end opførelsen af et nyt hus. Desuden vurderer ejer, at en sådan renovering vil være forgæves, da en nærstående, bevaringsværdig trærække ødelægger huset. Udvalget besluttede at yde støtte til gennemførelsen af en professionel byggeteknisk gennemgang af bygningen. Denne undersøgelse skulle belyse omfanget af skader og gøre rede for omfanget af det det nødvendige renoveringsarbejde under hensyntagen til bygningens bevaringsværdi. Udvalget gav støtten i medfør af byfornyelseslovens 98, stk. 2. Der kan ikke ydes statsrefusion til kommunens udgifter efter denne bestemmelse. Samlede udgifter: kr. 24.375 inkl. moms Støttebeløb: kr. 24.375 inkl. moms Støtten udbetalt: 21. november 2012 Storegade 26, april 2011 6
Status pr. 31. december 2012 på øvrige sager Brostykkevej 137 Bygning: Enfamiliehus fra 1933 Bevaringsværdig kategori: 4 Behandlet i udvalget: 12. september 2011 Støttebeløb: kr. 45.000 Byggearbejder: Udskiftning af vinduer i form af isætning af nye vinduer med koblede rammer og hjørnebånd/hængsler svarende til de originale Tilskudsdato: 12. juli 2012 Gammel Køge Landevej 292-294 Bygning: Etageboligbebyggelse fra 1932 Bevaringsværdig kategori: 4 Behandlet i udvalget: 14. september 2010 Støttebeløb: kr. 100.000 Byggearbejder: Renovering af sokkel, udskiftning af ca. 300 mursten, montering af tegl, renovering af eksisterende kvist Tilskudsdato: 5. september 2012 Hvidovre Torv 7-7A Bygning: Etageboligbebyggelse fra 1905-1962 Bevaringsværdig kategori: 4 Behandlet i udvalget: 18. september 2012 Støttebeløb: kr. 0, idet det blev meddelt afslag på ansøgningen på grund af ønsket om at ville anvende betontagsten, hvilket ville forringe husets bevaringsværdi Byggearbejder: Udskiftning af tag, renovering af kviste og udskiftning af tagvinduer Kløverprisvej 27 Bygning: Rækkehus fra 1944 Bevaringsværdig kategori: 3 Behandlet i udvalget: 12. september 2011 Støttebeløb: kr. 55.000 Byggearbejder: Udskiftning af tegltag, isætning af kvist og seks ovenlysvinduer, renovering af skorstene, sokkel, fuger, sålbænke, mursten samt udskiftning af hoveddør Tilskudsdato: 18. januar 2012 7
Kløverprisvej 32 Bygning: Rækkehus fra 1947 Bevaringsværdig kategori: 3 Behandlet i udvalget: 6. december 2011 Støttebeløb: kr. 55.000 Byggearbejder: Udskiftning af tegltag Tilskudsdato: 14. maj 2012 Kløverprisvej 50 Bygning: Rækkehus fra 1947 Bevaringsværdig kategori: 3 Behandlet i udvalget: 6. december 2011 Støttebeløb: kr. 55.000 Byggearbejder: Udskiftning af tegltag og tagrender Tilskudsdato: 10. maj 2012 Konkylievej 3 Bygning: Enfamiliehus fra 1920 Bevaringsværdig kategori: 4 Behandlet i udvalget: 14. september 2010 Støttebeløb: kr. 80.000, men ikke udbetalt da renoveringen adskiller sig meget fra det projekt, der har dannet grundlag for tilsagn om støtte fra udvalget Byggearbejder: Sandblæsning, oppudsning og maling af facader samt nye døre og vinduer mm. Tilskudsdato: - Landlystvej 42 Bygning: Enfamiliehus fra 1904 Bevaringsværdig kategori: 4 Behandlet i udvalget: 6. december 2011 Støttebeløb: kr. 55.000 Byggearbejder: Udskiftning af tegltag og tagrender Tilskudsdato: 10. maj 2012 8
Regnskab for 2012 Regnskabet for perioden 1. januar - 31. december 2012 viser følgende: Udvalgets tilsagn om støtte efter byfornyelseslovens kapitel 4: Udvalgets tilsagn om støtte efter byfornyelseslovens 98: Udvalgets samlede tilsagn om støtte: kr. 83.000 kr. 24.375* kr. 107.375 * Dette beløb er ikke refusionsberettiget Udbetalt støtte trukket på kommunens investeringsramme tilbygningsforbedring: Statens andel af den samlede støtte indgået til kommunen: kr. 437.375 kr. 206.500 Bygningsforbedringsudvalget investeringsramme, 2010-2013: Udgifter Indtægter Overført til 2012 Afsat i 2012 I alt til rådighed i 2012 Udbetalt i 2012 Rest til overførsel i 2013 500.000 500.000 1.000.000 437.375 562.625-250.000-250.000-500.000-206.500-293.500 9
Lov om byfornyelse og udvikling af byer Kommunalbestyrelsen godkendte i december 2009, at Bygningsforbedringsudvalget fortsætter sit arbejde med tildeling af økonomisk støtte til fredede og bevaringsværdige i perioden 2010-2013. Støtten tildeles efter Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Efter lovens 21 kan der blandt andet ydes støtte til ejer- og andelsboliger, der er opført før 1950 og som er væsentligt nedslidt. Det er en forudsætning for tildeling af støtte, at boligen bebos af ejer eller andelshaver. Efter lovens 22 kan der ydes støtte til følgende foranstaltninger: Istandsættelse af bygningens klima skærm. Nedrivning, når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand. Afhjælpning af kondemnable forhold. Istandsættelsen skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele. Støtteformen er kontant tilskud. Til fredede og bevaringsværdige ejer- og andelsboliger må tilskuddet, jævnfør lovens 28, højst udgøre 1/3 af de støtteberettigede udgifter. Staten refunderer halvdelen af kommunens udgifter, jævnfør lovens 34. Det er et vilkår for støtte, at istandsættelsesarbejdet først påbegyndes, når Bygningsforbedringsudvalget har meddelt tilsagn efter lovens 24. Kommunen tinglyser en deklaration på ejendommen om hel eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud inden for en årrække på maksimalt 20 år, hvis ejendommen sælges til en højere pris end den beregnede salgsværdi på tilskudstidspunktet med tillæg af ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum. Klager over Bygningsforbedringsudvalgets afgørelser kan indbringes for Kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse efter lovens kapitel 4 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. 10
Bygningsforbedringsudvalget 2012 Til varetagelse af: Kommunale interesser: Steen Ørskov Larsen (Carsten Jelund, suppleant) Mikkel Dencker (Ivan Fogtmann, suppleant) Grundejerinteresser: Morten Høybye Frederiksen, formand (Charlotte Strandfeldt, suppleant) Marlene Holm, næstformand (Jørgen O. Leth, suppleant) Bevaringsinteresser: Poul Sverrild (Anja Olsen, suppleant) Sekretariatsfunktion: By- og Teknikforvaltningen 11