BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8

Relaterede dokumenter
BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9

1 GULDINDIKATOR Institut for Menneskerettigheder og SFI foreslår, at guldindikatoren for diskrimination bliver:

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

GULDINDIKATORPROJEKTET BESLUTNING OM PROJEKT OG FORMÅL

GULD- INDIKATORERNE MÅLING AF UDVIKLINGEN FOR IMPLEMENTERINGEN AF HANDICAPKONVENTIONEN I DANMARK

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

1 Det er muligt at have flere typer af handicap. Procenterne summerer derfor ikke til 100.

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicappolitik Fanø Kommune

Handicap og ulighed -Et sundhedsøkonomisk perspektiv

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

FN s handicapkonvention

Idéhæfte til brug af filmen om

Epilepsikonference 2016

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Familie ifølge statistikken

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Kommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

HANDICAP- POLITIK 2019

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

FN s Handicapkonvention

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt og

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Undervisningsministeriet om elevers brug af egen computer i undervisningen i folkeskolerne.

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med tilgængelighed som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Anne Mette Billekop, koordinator Landsindsatsen EN AF OS og leder af PsykInfo i Region Sjælland

Homo, bi og trans i medierne

Holstebro Kommunes integrationspolitik

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

Professionshøjskolen University College Sjælland

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK

Social- og Integrationsministeriet cc: og

Til Finansministeriets ressort hører departementet og tre styrelser; Personalestyrelsen,

sagsbehandling helhedsvurdering borgerens hverdagsliv den faglige vurdering personlig faktor 1 af :46 Artikler 16 artikler.

Inklusion i foreningslivet

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab


Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Ministeriets sagsnr. 16/11123, FN s børnekonvention og privatskolerne

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

Handicappolitik

Handicap- og psykiatripolitik

Mangfoldighedspolitik

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Åbenhed betaler sig Oplægsholder Lars Toft, projektmedarbejder i Landsindsatsen EN AF OS

Kommissorium for Udvalget for mangfoldighed og ligestilling

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2012

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Beskrivelse af forløb:

Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør

Holdninger hvor står vi?

Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Handicaprådenes stemme udfordringer og fokus 2019

PROGRAM. Anette Faye Jacobsen Seniorforsker, ph.d. Introduktion og baggrund. Om undersøgelsen: Retssikkerhed i kommunerne. 7.

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Lovkvalitetskontoret

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Indledning. Baggrund for undersøgelsen

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K. Sendt pr. til og med kopi til

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune

MENNESKER MED HANDICAP I DANMARK

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

A d v o k a t r å d e t

Transkript:

15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE ARTIKEL 8 På baggrund af 6. følgegruppemøde den 15. april 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder valgt følgende indikatorer for bevidstgørelse. 1 GULDINDIKATOR Guldindikatoren for bevidstgørelse bliver: 1. Andel af personer (pct.), der inden for den sidste uges sete/hørte/læste nyhedsudsendelser (radio eller tv), debatprogrammer (radio eller tv) eller artikler (aviser) har oplevet mindst én person med handicap udtale sig eller på anden måde deltage i udsendelsen/indslaget/interviewet. Det er Institut for Menneskerettigheder vurdering, at det er denne indikator, der bedst lever op til de fastsatte kriterier. 2 KRITERIERNE 2.1 DEFINITION AF HANDICAP I SFI s SHILD undersøgelser findes datagrundlag, som er opdelt i personer med handicap og personer uden handicap. 1 I disse undersøgelser anvendes et bredt handicapbegreb. Der spørges således til, om personen har et længevarende helbredsproblem eller et handicap i tråd med den brede definition af handicap i FN s handicapkonvention. Følgegruppen har tidligere bemærket, at dette handicapbegreb ikke er i overensstemmelse med Washington Groups seks spørgsmål til funktionsnedsættelse, der baserer sig på det relationelle handicapbegreb. SHILD har tre af disse spørgsmål, men vil fremover inkludere alle seks. Til gengæld giver den brede definition mulighed for at sammenligne med tidligere undersøgelser i Danmark og på tværs af EU s lande. 2 1 Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse, SFI 2013. 2 Hvor undersøgelsen er gennemført via tillægsmodulet i 2011. 1/5

2.2 MULIGHEDEN FOR INTERNATIONAL SAMMENLIGNELIGHED Der vil være mulighed for international sammenligning, hvis man kan formå FN s Washington Group on Disability Statistics til at definere et antal standardspørgsmål til belysning af Handicapkonventionens artikler. Disse spørgsmål kunne så indgå i nationale handicap-surveys. 2.3 RELEVANS Artikel 8 omhandler foranstaltninger, der dels har til formål at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap, dels har til formål at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap. Sådanne foranstaltninger kan bl.a. komme til udtryk i effektive offentlige bevidstgørende kampagner; i fremme på alle niveauer i uddannelsessystemet, herunder hos alle børn fra en tidlig alder, af en holdning af respekt for de rettigheder, der tilkommer personer med handicap; og i tilskyndelse til medierne om at fremstille personer med handicap i overensstemmelse med Handicapkonventionens formål. Guldindikatoren stemmer således godt overens med bestemmelsens hovedformål om at øge bevidstheden i hele samfundet om personer med handicap samt bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til sådanne personer. Indikatorens datagrundlag kan inkluderes via et særskilt spørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. Da det grundlæggende handler om holdninger til personer med handicap, kan det være vanskeligt at vide, hvad der skal måles. Med henblik på at give et så nuanceret og bredt billede som muligt af befolkningens holdninger til personer med handicap, i overensstemmelse med artikel 8, har Institut for Menneskerettigheder besluttet, at én underindikator skal omhandle den generelle holdning til personer med handicap. Datagrundlaget for denne underindikator kan inkluderes via særskilte spørgsmål i SFI's SHILD undersøgelse. 3 Endvidere er det besluttet, at en anden indikator skal omhandle børn og deres accept af andre børn med handicap i folkeskolen. Datagrundlaget vil kunne fremskaffes årligt, såfremt Undervisningsministeriet indarbejder et spørgsmål til identifikation af handicap (fx Unicefs funktionsevne blandt børn) i den årlige Trivselsmåling i folkeskolerne. Der spørges i denne undersøgelse til, om børnene føler sig accepterede, som de er. 3 I SFI-rapporten Holdninger til handicappede. En surveyundersøgelse af generelle og specifikke holdninger i 2000 blev forskellige holdningsspørgsmål til handicap afprøvet. Undersøgelsen viser, at man generelt får anderledes svar, når man spørger specifikt end generelt. Dette taler for, at formulere et mere specifikt spørgsmål end den valgte indikator. 2/5

Endelig vil den af de besluttede underindikatorer vedrørende artikel 5 om diskrimination, der omhandler holdninger til personer med handicap på arbejdspladsen, også være relevant i forbindelse med artikel 8 om bevidstgørelse. 4 Der er i tillæg til guldindikatoren således besluttet, at der fastsættes følgende underindikatorer: a) Andel af personer (pct.), som mener, at personer med handicap dybest set er som alle andre, med samme ønsker, lyster og behov. b) Andel af folkeskoleelever (pct.) m./u. handicap, der svarer positivt til spørgsmålet andre elever accepterer mig, som jeg er. I overensstemmelse med den overordnede beslutning om at have underindikatorer opdelt på køn og etnicitet, vil de to sidste underindikatorer være: c) Guldindikator opdelt på køn. d) Guldindikator opdelt på etnicitet. 2.4 ØVRIGE KRITERIER Det foreliggende datagrundlag (SHILD) giver mulighed for disaggregering på handicap og subgrupper. Der kan derfor opdeles på eksempelvis større/mindre handicap eller på specifik handicaptype samt på andre faktorer, såsom køn og etnicitet. Data indsamles imidlertid alene hvert 4. år. 3 SAMMENFATNING Guldindikatoren giver et billede af befolkningens holdninger til personer med og uden handicap. Guldindikatoren planlægges inkorporeret i fremtidige bølger af SHILD, således at der her kommer et datagrundlag hvert fjerde år. De valgte underindikatorer bidrager til et bredere og mere nuanceret billede af disse holdninger i hele samfundet, både blandt voksne og 4 Der henvises til underindikator C vedrørende artikel 5 om diskrimination, som lyder Procentandel af personer som har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med et handicap. 3/5

børn. Derved sikres relevansen i forhold til de forskellige temaer, som er omfattet af artikel 8 i FN s Handicapkonvention. Det vurderes, at tilgængelighed i data og muligheden for sammenligning på tværs af EU s lande opvejer, at guldindikatorens definition af handicap ikke afspejler den relationelle forståelse af handicap, men i stedet tager udgangspunkt i en bred definition af handicap. Følgende guldindikator og to underindikatorer besluttes: Guldindikator: Andel af personer (pct.), der inden for den sidste uges sete/hørte/læste nyhedsudsendelser (radio eller tv), debatprogrammer (radio eller tv) eller artikler (aviser) har oplevet mindst én person med handicap udtale sig eller på anden måde deltage i udsendelsen/indslaget/interviewet. Fem underindikatorer: a) Andel af personer (pct.), som mener, at personer med handicap dybest set er som alle andre, med samme ønsker, lyster og behov. b) Andel af folkeskoleelever (pct.) m./u. handicap, der svarer positivt til spørgsmålet andre elever accepterer mig, som jeg er. c) Guldindikator opdelt på køn. d) Guldindikator opdelt på etnicitet. 4 FØLGEGRUPPENS SAMMENSÆTNING VED VALG AF INDIKATOR FOR BEVIDSTGØRELSE Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder præsenterede ovenstående indikatorer ved mødet den 15. april 2015. I alfabetisk orden og ud over deltagere fra IMR og SFI: Andreas Jull Sørensen, DCH Anne-Julie B. Pedersen, Justitsministeriet Christina Kristholm Jørgensen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Frode Svendsen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Hans Andersen, LEV 4/5

Kasper Bergman, DDL Lasse Boje, Justitsministeriet Malene Damgaard, Ankestyrelsens Enhed for Antidiskrimination Morten Engberg, Folketingets Ombudsmand Olav Grøndal, Danmarks Statistik 5/5