PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to forhenværende lærere, der med deres erfaringer fra den danske folkeskole og kandidatuddannelse i Læring og Forandringsprocesser på Aalborg Universitet slår et slag for, at læreren agerer som leder ud fra sit Jeg havde det bag skolens væg præcis som blommen i et æg; det har jeg indset siden. For skolen tror, man er i stand til det, kun æggeblommer kan at gro af bare viden 1 Den traditionelle lærerrolle, hvor læreren var håndværker eller tekniker ved at meddele viden og indøve færdigheder, er for længst taget af dagsordenen. Viden står i dag ikke alene som det bærende element i folkeskoleregi, hverken for læreren eller eleven, da almen dannelse også står højt på listen. Det kræves af læreren, at han ikke blot kan trække på sin faglige viden som autoritetsgrundlag men i stedet må fremstå som professionel og gennem menneskelige relationer skabe sin egen autoritet [Kristensen; 2000:172]. Af denne grund er respekten ikke længere givet med professionen som lærer, hvilket forstærkes med de udfordringer og krav, der følger med samfundsudviklingen og politiske tiltag. I forlængelse heraf står lærerens arbejde til skue og debat, og mange lærere oplever dette som stigende pres, der rækker ind i deres hverdag og hele det samspil, de har med elever og forældre. For ikke at tale om den påvirkning, det kan have på lærerens tro på sig selv, og hvad han står for. Af 1 Kristensen, Hans Jørgen, 2000, Pædagogik teori i praksis, Gyldendal, s. 20
! Artikel denne grund mener vi, at der er brug for en klar og præcis definition af lærerprofessionen således, at der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved, hvad læreren evner og kan 2. Vi mener, læreren skal bære sin profession med stolthed og derigennem udforske, hvad den består af. I den forbindelse mener vi, at læreren skal udforske sit ledelsesmæssige potentiale da han, på samme vis som lederen med hans medarbejdere, står over for at skulle lede og føre sine elever mod et mål. Læreren er leder for elever og også forældre og må dagligt sætte rammer for bl.a. den lærerprofessionen på. Vi mener, at læreren kan benytte en forståelse af ledelsesrummet som en ramme eller redskab til bedre at kunne udforske og dermed klargøre de muligheder og potentialer, han besidder som lærer. Ledelsesrummet består af 4 faktorer, kontekst, ledelsesværdier og dyder, ledelseskraft og ledelsesmagt. Disse har alle indflydelse på lærerens virke på forskellig vis. Det er vigtigt at pointere, at de 4 faktorer varierer fra lærer til lærer eksempelvis, da lærerens personlige ledelsesværdier og dyder kommer til udtryk igennem lærerens identitet. konkrete undervisning uden at fortabe sig til det store system, skolen som organisation, eller til klasseorganisationen 3. Ledelsesrummet Som et led i debatten om lærerprofessionen introducerer vi ledelsesrummet, der set med vores øjne er en ny måde at tænke og forstå Konteksten er den sammenhæng, som 2 Kristensen, Hans Jørgen, 2000, Pædagogik teori i praksis, Gyldendal, s. 172 3 Petersen, Mai-Britt Herløv; Sørensen, Susanne Ploug (red.) Ledelse i pædagogiske kontekster, 2006, s. 39
PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB læreren agerer i med de forhold, der spiller ind, f.eks. samfundet og kulturen. De personlige ledelsesværdier og dyder er de værdier og dyder, som læreren handler og agerer, med og som udspringer af lærerens baggrund, normer, traditioner og erfaringer. Ledelsesmagten er den magtudøvelse, der ses som følge af lærerens position og det formelle mandat, der hermed følger. Denne kommer til udtryk i form af styring og beslutningstagen. Endelig omhandler ledelseskraften den form for ledelse, hvor lærerens personlighed kommer til udtryk, og hvor læreren formår at lede ud fra en naturlig position som lærer og menneske. Lærerens ledelsesmæssige kontekst Konteksten for den enkelte lærers ledelsesrum er unik forstået således, at der ikke findes to identiske kontekster. Konteksten er lærerens arbejdsplads, hvor der altid vil være forskel på bl.a. kultur, kolleger, fysiske rammer, elever, forældre osv. Alligevel finder vi en række fællestræk for lærerens ledelsesmæssige kontekst. Disse omhandler bl.a. Rammer, der sættes fra ministeriets side, og som indebærer de mål, læreren skal undervise eleverne ud fra i form af Folkeskoleloven samt Fælles Mål 2009. Disse mål omhandler ikke blot viden, men også andre aspekter som forståelse for menneskers samspil med naturen, ligeværd, åndsfrihed og demokrati, stillingtagen, international forståelse osv 4. Dermed består lærerens ledelsesmæssige kontekst af at værne om elevens velbefindende og tilgodese dennes interesser i samspil med at repræsentere samfundets interesser og værne om dets beståen 5. Skolen som organisation står med det vilkår, der følger med den undervisningspligt, der er. De elever, som læreren er leder for, sidder derfor på skolebænken tvunget til at følge den undervisning, der tilbydes. Samtidig kan læreren heller ikke frasige sig ansvaret for en elev. Herunder er den enkelte lærer 4 Folkeskoleloven, 1, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=125580#k1 5 Colnerud, Gunnel; Granström, Kjell, Respekt for lærere Om læreres professionelle redskaber fagligt sprog og faglig etik, 1998, s. 42
! Artikel ikke bemyndiget til at bestemme, hvem der skal have lov at tage del i undervisningen. Dermed er det ikke lærerens professionelle status, der gør, at eleverne bliver i klasselokalet, eller lærerens professionelle vurdering, der ligger til grund for indholdet i klasselokalet, men derimod samfundets bestemmelser 6. Behovet for lærerens bevidstgørelse af ledelsesrummet aktualiseres yderligere af, at læreren har metodefrihed til at styre, hvordan samfundets bestemmelser skal formidles, samt det ansvar, der følger med denne. I den forbindelse mener vi, at lærerens metodefrihed er i fare grundet et stigende omfang af nationale tests. Hvilke begrænsninger og muligheder mener du, der følger med din kontekst? Lærerens ledelsesmæssige værdier og dyder Lærerens personlige værdier og dyder er skabt og tilegnet gennem hele livet, bl.a. igennem hans erfaringer. De er med til at danne grobund for, hvordan læreren dømmer rigtigt og forkert og dermed for de valg og handlinger, han foretager. De er derfor en vigtig og uundgåelig faktor for lærerens ledelsesrum i forhold til, hvordan han udøver etik og moral gennem de handlinger, han udfører i det daglige i sin kontekst. Ved at se på lærerens værdier kan vi kigge ind bag lærerens ydre og få svar på, hvad der for læreren er sandhed, dvs. hvad der er rigtigt og passende. Vi har valgt at henholde betydningen af værdier til Ole Fogh Kirkebys fremstilling af den græske filosofis firkant. Denne illustrerer 4 grundlæggende værdier. Hvordan sikrer du dig en løbende afklaring af de formelle rammer og vilkår? Hvilken metodefrihed har du? 6 Colnerud, Gunnel; Granström, Kjell, Respekt for lærere Om læreres professionelle redskaber fagligt sprog og faglig etik, 1998, s. 41
PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB! Det gode Det retfærdige Frihed Det sande Det skønne Læreren opnår frihed ved at turde sætte sig selv på spil i varetagelsen af andre og dernæst, fordi han ud fra et frit valg og helt hjerte forholder sig til de fire værdier 7. I den forbindelse opnår læreren personlig integritet og en afbalanceret autoritet ved at udtrykke sig selv i arbejdsmæssig henseende i overensstemmelse med hans identitet 8. Det gode og det retfærdige er lærerens individuelle bedømte mål i hans konkrete handlinger. Læreren kender det gode og det retfærdige eksempelvis fra historien, filosofien, religionen, kunst, herunder film, musik og medier generelt. Det sande og det skønne er også individuelle ud fra lærerens synspunkt og drejer sig om lærerens evne til at skabe en undervisning, som han kan stå inde for, og f.eks. hvordan læreren i sin hverdag finder frem til nye former at agere eller lede ud fra 9. Dyden skal forstås som det, læreren er dygtig til og omhandler det, han kan, og værdien er det, han stræber imod. Lærerens dyd kan eksempelvis være, at han kan hjælpe sine kollegaer med, at de hjælper sig selv, eller at han har modet og evnen til at stå ved de valg, han tager. Eksempelvis kan det dreje sig om lærerens måde, hvorpå han udviser sin dømmekraft og har situationsfornemmelse. Hvad motiverer dig som lærer? Hvilke værdier og dyder er grundlæggende for dig? Hvilket udbytte har din organisation af det? Lærerens ledelseskraft Ledelseskraften kan beskrives som den måde, hvorpå lærerens personlighed kommer til udtryk, bl.a. hvordan læreren tager ansvar, handler og kommunikerer. Omdrejningspunktet er lærerens naturlige autoritet og den måde, læreren forvalter sine værdier og dyder på. Med 7 Kirkeby, Ole Fogh, Det nye lederskab, 2007, s. 32 8 Kirkeby, Ole Fogh, Det nye lederskab, 2007, s. 49 9 Kirkeby, Ole Fogh, Det nye lederskab, 2007, s. 39-41
! Artikel ledelseskraften er mening et nøgleord, da læreren agerer ud fra det, som er meningsgivende for ham. Vi mener, det er essentielt for læreren, at han har klarhed over sine værdier som udgangspunkt for hans handlinger, da dette kan være medvirkende til, at han får mere fodfæste i sin profession ud fra den, han selv er. Dette mener vi kan praktiseres gennem nuværende anvendelse af MUS-samtaler, pædagogiske arrangementer samt i udarbejdelsen af lærerens løbende CV. Hvad er dine væsentligste egenskaber? Hvilken adfærd kendetegner din ledelseskraft? Hvordan tror du andre oplever dig som lærer? Lærerens ledelsesmagt forældre. Inden for ledelsesmagten har læreren et begrænset omfang af sanktioner over for eleverne. Læreren er i kraft af sit mandat givet muligheden for at aktivere det potentiale, der følger med magten i relationen til eleverne med sigte på at påvirke deres betingelser. Dette ses f.eks. i den situation, hvor læreren skal udøve retfærdighed i henhold til de bestemmelser, der ligger fra organisationens side, som læreren skal sørge for, at elever og forældre opfylder. I den forbindelse anvender læreren gennem sin ledelsesmagt styringsinstrumenter i form af skole-hjem samtaler og karaktergivning. Hvordan definerer du dit mandat? Hvilke styringsinstrumenter benytter du? Hvad vil for dig være misbrug af magten? Ledelsesmagten er det mandat, der følger med lærerens position. Denne omhandler at opnå det bedst mulige resultat i samspil med elever og også
PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Med ledelsesrummet i hånden på vej mod at blive den gode lærer Formålet med at inddrage ledelsesrummet i relation til lærerfaget er at give læreren mulighed for at indkredse og udvikle sin profession, hvilket vi mener er medvirkende til at styrke hans autoritet og respekt i samfundet. Vi mener, at læreren ud fra ledelsesrummet som forståelsesramme kan opnå en større bevidsthed om sin profession som helhed ud fra en balancegang mellem ledelsesrummets 4 faktorer, kontekst, ledelsesværdier og dyder, ledelsesmagtog kraft. Disse skal være klare og eksakt defineret for læreren, for at han kan stræbe imod frihed til at hvile i sig selv og sin profession med det, han evner og kan som den gode lærer. Vi mener i forlængelse heraf, at dette skaber større grobund for, at læreren kan udvikle og styrke sin ledelseskraft gennem sine værdier og dyder samt herigennem opnå muligheden for større indflydelse på kontekst og ledelsesmagt. Hvordan ser dit aktuelle ledelsesrum ud? Hvilke ligheder har det med dit fremtidige ledelsesrum? Hvilken betydning har det for din arbejdsglæde? Ledelsesrummet på skemaet Vi ønsker at slå et slag for at gøre ledelsesrummet som forståelsesramme til en del af indholdet i læreruddannelsens undervisning. Vi mener, at ledelsesrummet bør være en del af lærerens værktøjskasse i det øjeblik, han står ansigt til ansigt med den virkelige verden, og at det kan bidrage til, at læreren udforsker måden, hvorpå han agerer og handler gennem lærerprofessionen. En tidligere lærerstuderende beretter i forhold til læreruddannelsens indhold, at der ikke ud fra hans synspunkt blev lagt vægt på den enkelte lærerstuderendes personlige udvikling Så der var lidt den der med: personlig udvikling i forhold til mit mål om at blive den gode lærer. ( ) nogle gange synes jeg det kom i konflikt med den der faglighedsdel, der også skulle være der.
! Artikel ( ) du blev jo ikke målt på den sociale del. Det var de et eller andet sted ligeglade med 10. Vi erfarede selv på læreruddannelsen, at der ikke blev lagt vægt på, hvordan vi som ny lærer kunne stå mål med de udfordringer, der kræves i dagens folkeskole. Med uddannelsen i bagagen fik vi en høj grad af viden om teoretiske perspektiver i forhold til, hvordan børn lærer, men vi berørte ikke teori, der ud fra vores erfaringer i dag kom i nærheden af den position, som man som ny lærer og leder, skaber i debatten om lærerprofessionen et nyt fundament for læreren i forhold til at kunne stå imod det stigende pres og den offentlige diskussion. Vi mener, at det er til alles bedste, at læreren finder et fodfæste i sin profession, da det på den lange bane skaber arbejdsdygtige, glade og stolte lærere, der trives ud fra en vedvarende meningsfuldhed i deres profession om, at de støber fundamentet for Danmarks fremtid. pludselig står med. I stedet måtte man som ny lærer gribe fat i tidligere tilegnede sociale og praktiske kompetencer uden at være klar over, at de bundede i ens grundlæggende ledelseskraft, værdier og dyder. Dette praksischok mener vi kan reduceres ved, at man på læreruddannelsen sætter fokus på det lederskab, der følger med lærerprofessionen. Lærere er ikke vant til at forstå og tænke på sig selv som ledere. Vores pointe om, at der er sammenfald i de to roller, lærer 10 Lindhart, Lars, Hvor lærer en lærer at være lærer? Læring som deltagelse i vekslende handlesammenhænge, 2007, s. 173-174