Generalforsamling 21. november 2012

Relaterede dokumenter
Ordinær generalforsamling i Vejle Kajakklub

Standerstrygningstale 2015

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Tirsdag den 28. februar 2017 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Ordinær generalforsamling i Vejle Kajakklub

Møde i Vejle Kraftcenter s styregruppen d Møde med DFK

Hele familiens nyhedsbrev April 2015 Så er vi startet i TAK.

Bestyrelsen beretning Lad os som sidste år starte med at give alle klubbens frivillige hjælpere et klap på skulderen og en KÆMPE STOR TAK.

Kajakklubben Vikingen Silistria.

Referat af Generalforsamling i Horsens Kajakklub Tirsdag d. 27. oktober 2009, kl. 19:00

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

ÅREBLADET. Løvfaldstur på Gudenåen 9. okt Læs inde i bladet... Formandens hjørne Standerstrygning Løvfaldstur Gåtur Lyø Rundt

Standerstrygningstale 2016

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Referat for MCV generalforsamling kl i klublokalerne

Håndbold Foreningen MORS

Orientering om løst og fast fra formanden

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Ad 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2011 til godkendelse.

BBU aktiviteter. Dansk Kano og Kajak Forbund Eftertryk tilladt med Side tydelig 1 kildeangivelse

Generalforsamling d. 19/2 2019

Referat fra generalforsamling mandag d 29/ stemmeberettigede medlemmer.

Siden 1991 har der været et aktivt byggeudvalg med 3 til 5 medlemmer. I 1996 besluttede generalforsamlingen

Referat fra ordinær generalforsamling i VKK lørdag d. 29. november 2014

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

Kano- og kajakklubben NORD. Bestyrelsens beretning for 2016

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Aktivitetsmøde i Udvalget for TeamGym Søndag den 4. november 2012 kl

Referat fra Generalforsamlingen oktober 2017

RIBE ROKLUB. Vedtægter for Ribe Roklub

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Ordinær generalforsamling i Vejle Kajakklub

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

1. Valg af dirigent og stemmetællere Dirigent: Ketty Jensen Stemmetællere: Jan Callesen og Erik Breum

Nyhedsbrev juli 2013

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 1. marts 2010.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Referat: Kajakklubben Strømmen

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 18. marts 2010, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Nyhedsbrev Marts 2018

Formandens beretning ved medlemsmøde i Jyllinge Tennis og Padel Klub, lørdag den 15/

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Generalforsamling i Varde Tennisklub- torsdag den 12. november Regnskabet godkendt.

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Referat af ordinær generalforsamling 24. maj 2009

Ordinær generalforsamling: 2. Valg af Dirigent. 3. Formandens beretning. 4. Beretning fra Seniorudvalg. 5. Beretning fra Ungdomsudvalg

Generalforsamling i ACK den 3. november 2014

Referat af generalforsamling kl på Blære Skole

Velkommen til Horsens Kajakklub

Generalforsamling Egå Sejlklub Valg af dirigent Per Selmose. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Vedtægter for Ribe Roklub

Vi derimod, har brug for mange trænere og instruktører for at kunne levere et forsvarligt og sikkert stykke arbejde.

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

NYHEDSARKIV Fredag d. 20. november skal broen tages op. Vognmanden kommer kl okt

Generalforsamling torsdag den 21. februar 2013

Vi derimod, har brug for mange trænere og instruktører for at kunne levere et forsvarligt og sikkert stykke arbejde.

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Ungdom. spot på sporten // MARTs Ligatræning - her Jacob Østergaard med U14 drengene. Hovedsponsor:

Seniorklubben, Korsør Golfklub. September REFERAT. Dagsorden: fra generalforsamling i Seniorklubben den 22. september 2011.

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Kajakklubben Vikingen Silistria.

Thyholm Idrætsforening

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat medlemsmøde 27. marts 2008 Færdselshuset. Der var mødt 15 medlemmer op til starten af mødet og der kom yderligere 3 i løbet af mødet.

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl

Vores medlemmer har deltaget i en masse cykel løb. Af de fineste resultater kan nævnes:

Referat fra rollespilsforeningen Dragonfactorys ordinære generalforsamling

Følgende dagsordenen i følge vedtægterne 8:

1. suppleant Jette Larsen 2. suppleant Ida Benthin. Arrangementer. Fællesspisning den 13. marts 2017 kl. 18:30

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Torsdags Bridge torsdag den 10. april 2014 kl

Aktivitetsmøde i Idrættens Hus Brøndby Søndag den 4. november 2012 Kl

Kajakklubben NOVA Strandparksvej 40, Hellerup Havn, 2900 Hellerup, tlf.: ,

Ikast Svømmeklub. Referat fra generalforsamling: Punkter:

Referat fra Generalforsamling i VTK

Referat generalforsamling 5. februar 2014

Skriftlig beretning for perioden 6. april april 2015

Nyhedsbrev nr. 1, 10/ Det meste er som det plejer, men der er også meget, der er forandret i roklubben!

2) Orientering om medlemmers bemærkninger til referat fra forårsgeneralforsamlingen, jf. 9. Ingen er indkommet

Agility udvalget i kreds 6

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

INFO fra kajakudvalget

Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag d. 26. marts 2019 i Dagnæshallens cafeteria, sportsvænget 4, 8700 Horsens.

Referat: Generalforsamling, torsdag den 26. november 2015 Sted: Sorø Golfklub, Suserupvej 7a, 4180 Sorø

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne byde alle velkommen her i dag til standerhejsning, hvor vi også skal tage vores nye flotte udestue i brug.

Generalforsamling i Varde Tennisklub, mandag den 29. oktober Lene kunne konstatere at generalforsamlingen var indvarslet iht. vedtægterne.

Referat af den ordinære generalforsamling for Team HK Køge den 26 februar 2014

Transkript:

Generalforsamling 21. november 2012 Dirigent Michael Brask Årets beretning John Rasmussen: Der lød en stor ros til Bent og Keld for deres arbejde gennem mange år i Kraftcenteret. De har haft stor betydning for eliteroning i Vejle Kajakklub. Der har været afholdt begynderkursus i maj 2012 og 2 EPP kurser i august/september. Alle kurser er afholdt med godt resultat. Hvor begynderholdet sluttede sæsonen af med at planlægge og udføre en fantastisk mexicansk standerstrygningsfest. Paddel Battle Cup Veje blev afviklet rigtig fint og der lød stor tak til alle frivillige hjælpere. Tusind tak til alle! Der lød også igen en kæmpe tak til alle medemmer for at stå sammen om flytningen til det midlertidige klubhus. Tour de Gudenåen blev i år gennemført af få, som til gengæld havde en god tur med gode hjælpere. John fortæller, at det måske er prisen, som er grunden til den manglende interesse. Tak til hjælperne og til roerne, som deltog for Vejle Kajakklub. Der er roet 59.000 km for hele klubben. 210 km pr. roer. Der har i denne sæson været 285 roer, hvor tallet sidste år var 314. Der er roet 800 km af 66 gæster. Det er klubbens holdning, at det er rigtig fint med gæster, som ror et par gange. Det at være gæst, må ikke misbruges. Der var fra formanden en opfordring til, at alle klubbens medlemmer står sammen om brugen af de midlertidige klublokaler. Vinteraktiviteterne er i fuld gang: Svømning, gymnastik og løb. Der er også deltager ved forskellige Havneræs rundt i landet. Det første spadestik til det nye klubhus foregår den 30. november. Indbydelsen sendt rundt pr. mail. Der er champagne til de fremmødte. Der er et stor håb og forventning til det nye klubhus. Det forventes, at klubben har ekstra ressourcer til indretning af de nye lokaler. Byggeudvalget arbejder målrettet frem mod et medlemsmøde i det tidlige forår, hvor emnet er indretning og brugen af det nye klubhus. Vejle Kajakklub 2012/13] 1

Der har været afholdt handicapløb om onsdagen i forår/sommer. Formanden selv blev den glade vinder! Der blev i denne sæson lavet mad om onsdagen. Der er blevet lavet dejlig mad og de spisende gæster, har været meget glade for alle de forskellige retter. Det har dog været vanskeligt at planlægge madlavningen, da antallet har været meget forskelligt fra gang til gang. Fint arbejde madudvalget har udført. Der var indkommet et forslag om ændret lån af kajakker af medlemmer i sommerferien. Der var et ønske om frit at kunne låne en kajak uden, at den har roet under 500 km. Forslaget blev nedstemt. Dog blev der nævnt, at man altid kan gå til bestyrelsen, hvis man har et specielt ønske. Susanne laver igen igen igen igen igen kaffe til medlemmerne. Tak for det Kaffen nydes under gennemgang af budgetforslag og årsregnskab. Godkendt budget og regnskab. Evt.: Der var stor ros til materialeudvalget for deres fantastiske arbejde og store hjælpsomhed. Der kom flere ønsker om synlighed og medlemmernes indflydelse på indretning og planlægning af det nye klubhus. Der var et ønske om, at det i god tid kom frem, hvilke opgaver, som klubbens medlemmer kan være behjælpelige med. Bestyrelsen ønske var lidt arbejdsro og tillid, så de i fred og ro kan skabe overblik over byggeri og økonomi. Der blev igen henvist til et medlemsmøde i tidlig forår, som endnu ikke er fastlagt. Bestyrelsen vil gerne modtage ideer og forslag til drøftelse i udvalget. Dog gives der ingen garanti for efterlevelse af alle forslag. Der er lidt problemer med at modtage kajakforbundets medlemsblad. Der kan sendes en mail til Erling, som vil forsøge at løse evt. problem. Side 2 Referent Connie Bertelsen 2

Ordinær generalforsamling i Vejle Kajakklub Tid: Onsdag den 21. november 2011, kl. 19.00 Sted: Vejle Kajakklub, Ibæk strandvej 21A, 7100 Vejle Referat 1: Valg af dirigent og referent Dirigent: Michael Brask Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt. Referent: Connie Bertelsen (nedenstående redigeret af John Broe Rasmussen) 2: Bestyrelsens beretning og planer for næste sæson til godkendelse Bestyrelsens beretning blev godkendt. Bestyrelsens planer for næste sæson blev godkendt. 3: Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse Regnskabet for det forløbne år blev gennemgået og efterfølgende godkendt. 4: Fastsættelse af kontingent. Det indstilles fra bestyrelsen at vi forsætter med uændret kontingent. Dette vedtages enstemmigt. 5: Rettidige indkomne forslag (forslagene kan ses på hjemmesiden) 5.1 Forslagsstiller: Bestyrelsen Tekst i 5 i klubbens love ændres fra: til 5. Kontingent fastsættes på generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen. 5. Kontingent fastsættes på generalforsamlingen. Ved indmeldelse i klubben efter den 1. oktober starter man med ½ kontingent frem til næste ordinære opkrævning. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes af bestyrelsen. Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal. 3

5.2 Forslagsstiller: Bestyrelsen Tekst i 10 i klubbens love ændres fra: til: 4: Fastsættelse af kontingent, husfond og bådleje 4: Fastsættelse af kontingent Forslaget blev vedtaget med overvældende flertal. 5.3 Forslagsstiller: Lotus og Torben TE/LJ ønsker at reglen om at kajakker, som ror over km 500 om året ikke kan tages med på fx sommerferie ophæves. Forslaget blev forkastet. 6: Forelæggelse af bestyrelsens budgetforslag for det kommende år til godkendelse Bestyrelsen havde valgt at lægge et forholdsvis konservativt budget mht. medlemstilgang og indkøb af materiel. Dette er gjort med baggrund i at de midlertidige fysiske rammer for klubben er beskedne og at der kommer mange ekstraordinære omkostninger i forbindelse med det nye klubhus i kommende sæson. Budgettet for det kommende år blev godkendt. 7: Valg af bestyrelse Formand: John Broe Rasmussen Modtager genvalg Kasserer: Dan Damsøe Modtager ikke genvalg Menige: Erling Dideriksen Modtager genvalg Thorkild Diederichsen Modtager genvalg (Ikke på valg, blev valgt sidste år!) Kaj Christensen Modtager ikke genvalg John Bro Rasmussen blev genvalgt med overvældende flertal. Thorkild Diederichsen blev genvalgt med overvældende flertal. (Ikke på valg, blev valgt sidste år!) Erling Dideriksen blev genvalgt med overvældende flertal. Nyvalgte til bestyrelsen: Gitte Askær Bjarne Christoffersen 8: Valg af suppleanter Lisbeth Dideriksen blev 1. suppleant Rene Michelsen blev 2. suppleant 9: Valg af revisorer På valg er Kim Augustinus Petersen modtager genvalg Kim Augustinus Petersen blev genvalgt med overvældende flertal. 4

10: Valg af personer til udvalg Bestyrelsen Ungdoms- og kraftcenterudvalg Medieudvalg Aktivitetsudvalg sommer og vinter Kursusudvalg Stævneudvalg Køkkenudvalg Turudvalg Sponsorudvalg Husudvalg Materialeudvalg Tour de gudenåudvalg John Rasmussen Ivan Justesen Erling Dideriksen Thorkild Diederichsen Kaj Kohave Bjarne Christoffersen Gitte Askær Rene Michelsen Kirsten Kamstrup Torben Ebbesen Lotus Juncher Anne Mette Høy Marie Guldbæk Joost Line Stjernholm Merete Woltmann Jens Hansen Magnus Te Pas Rene Michelsen Merete Woltmann Mogens Mark Kaj Pedersen Heidi Enemark som hjælper Dan Damsø Gitte Askær Lars Lagoni Klaus Kreutz Ivan Justesen Erik Børsting Michael Brask Vil gerne bruge flere hjælpere til Hvidbjergturen. Yvonn Heilmann (Havneræs) KC/Ungdom Susanne Dideriksen Leif og Krista Ruhe Torben Ebbesen Per Berg Kirsten Kamstrup Rasmus Finn Connie Bertelsen René Michelsen Lotus Juncher Gitte Tubæk Kristian Dahl Ivan Justesen Torben Ebbesen Leif Ruhe Leif Ruhe 5

Byggeudvalg Rune Dideriksen Erling Dideriksen John Rasmussen Michael Brask Kurt Enemark Kaj Kohave Claus Kreutz Kristian Dahl Anne-Dorthe Rasztar ( Mette Rod har netbutik med ting til indretning m.m.) 11: Evt. Uddeling af pokaler Pokal: Navn Km Herre kilometerpokal: Nicolai Due Gadegaard Mørcke 4156 Dame kilometerpokal: Margrete Schjøtz 2908 Ungdom kilometerpokal: Nicolai Due Gadegaard Mørcke 4156 Langturspokal: Margrete Schjøtz 77 langture (20+ Km) Bedste handicaptid: Nicolaj Due Gadegaard Mørcke 23:33 Min. Handicappokal: John Broe Rasmussen Fiduspokal: Torben Ebbesen & Leif Ruhe (for deres fantastiske indsats med vedligeholdelse af kajakker og andet materiel, alle mulige snedige ophæng til ting og sager samt pontonbyggeri og meget mere) Uddeling af Km-trøjer 1000 km: Yvonn Heilmann Connie Bertelsen Leo Drejer Uffe Rømer Britta Pedersen 1000 Km 1001 Km 1044 Km 1084 Km 1357 Km 500 km Ungdom: Stine Høy Møller Signe Tubæk Hansen Malthe Hansen Johan Kudahl Te Pas 941 Km 873 Km 566 Km 537 Km 2000 km Nana Svane Anne Nielsen Andreas Woltmann Lasse Hansen Margrete Schjøtz 2088 Km 2177 Km 2190 Km 2887 Km 2908 Km 4000 km Nicolai Due Gadegaard Mørcke 4156 Km 6

Uddeling af TDG-diplomer: Gitte Askær Nicolai Due Gadegaard Mørcke Løbehandicap vindere: Kaj Pedersen Erling Dideriksen 7

Bestyrelsen beretning Det var så en sæson mere! Der er sket meget ud over vores normale program: Kraftcenterstyregruppen trådte sammen med kraftcentertræneren tilbage og overlod roret til nye folk. Vi vil på klubbens vegne gerne takke Keld, Bent og Christian for det store arbejde de har lagt i planlægning og strategi for kraftcentret fra fødslen og frem til i dag. De har trukket det store læs mht. kontakt og aftaler med DKF, kommunen, Elite Vejle, Vejle idrætsefterskole, omegnsklubberne og mange flere. Dette arbejde har dannet grundlag for at Vejle Kajakklub for alvor er kommet på elitelandkortet. Tak for det! Der skal også lyde en tak til den nye styregruppe og trænerstab, der samlede stafetten op og nu kæmper videre for at bevare Vejle Kajaklubs status som kraftcenter. Held og lykke med det! Handicapruten blev flyttet. Der kom mere og mere lystbådehavn og bøjer i vejen, så nu har vi til manges tilfredshed forladt det lave vand langs strandvejen. Der blev afholdt to ekstra begynderkurser eller, som de var defineret, to EPP2 kurser. Dette var et nyt initiativ fra folk i ungdomsafdelingen. Nordkajen på havnen blev efterhånden særdeles ufremkommelig. Der kom for alvor skred i lokalplaner og byggeri og vores gamle omgivelser er slet ikke til at kende igen. Vi tror på at det ender godt og at det bliver et attraktivt og dynamisk hjørne af byen med masser af liv og aktivitet. Klubben var igen i år arrangør af et Paddle Battle Cup børne- og ungdomsstævne hvor både hjælpere og deltagere fik en god dag. Det samme gælder Elite Vejles Dragebådsstævne i forbindelse med Vild med vand. Dette arrangement forløb også utrolig godt med godt vejr, glade mennesker og en god eksponering af Vejle Kajakklub. Alle disse aktiviteter kunne overhovedet ikke gennemføres uden vores vigtigste ressource, - vores utroligt hjælpsomme medlemmer, der bare er der og hjælper til når der skal ydes en indsats for klubben. EN STOR OG DYBFØLT TAK FOR INDSATSEN TIL ALLE JER FRIVILLIGE, DER FÅR HJULENE I KLUBBEN TIL AT DREJE RUNDT TUSIND TAK! Sæson 2011/2012 Gennemgang at årets gang i klubben. Vision og strategi Visions- og strategiarbejdet har lagt stille, i hvert fald for bestyrelsens vedkommende. Mange af vores tidligere planer knyttede sig til nye rammer i et nyt klubhus, hvor vi kunne råde og regere alle ugens dage og så vidt er vi jo som bekendt ikke nået endnu. 8

Man kan sige, at vi har trådt vande i mange henseender og sådan går det sikkert også i den netop startede sæson, hvor vi skal klare os på bedste vis under interimistiske forhold. Vinteraktivitet Vinteraktiviteten har generelt holdt sig på nogenlunde vanligt niveau med gymnastik, løb og svømning. Kraftcenter- og ungdomsroere samt ihærdige motionister har dog roet igennem og en del har deltaget i f.eks. Havneræs rundt i landet. Der har ikke været afholdt særlige arrangementer i vinteren, bortset fra en spændende Whisky-smagning. Tour de Gudenå Nu kan det vist ikke blive mindre! Vi kan vist ikke kalde årets deltagere for et hold og det er jo trist, at der ikke er flere der har lyst. Der kan være flere grunde, bl.a. prisen. Der går rygter om at TDG måske snart nytænkes og ændres, men det vil tiden vise. Der skal alligevel siges tak til hjælpere og deltagere for at vise flaget. Kilometerstatistik I alt blev der i år 2011-2012 roet 59.889 km af 285 roere. Gennemsnitligt har hver roer roet 210,1 km. De 23.920 km blev roet af kvinder. De 35.170 km blev roet af mænd. De 799 km blev roet af gæsteroere. Gennemsnitligt roede 99 kvinder hver 241,6 km. Gennemsnitligt roede 120 mænd hver 293,1 km. Gennemsnitligt roede 66 gæster hver 12,1 km. Kvinderne har roet 39,9 %, mændene 58,7 % og gæsteroere 1,3 % af samlet antal roede km. Der er faktisk registreret ca. 10.000 km mindre i den afsluttede sæson end året før. Antallet af roere er også faldet fra 314 til 285. Det er i snit 11,4 km mindre pr. roer, så vi må alle ha haft en enkelt dårlig dag sidste år! Vores rokort-system har desværre drillet lidt for ofte, bl.a. på grund af nedbrud på vores bredbånd. Som det ses, så har der været en del gæsteroere. Klubbens regler tillader, at man tager en gæst med et par gange. Dette må ikke misbruges, men der kan jo være flere årsager til at have gæster med, f.eks. træningspartnere fra andre klubber eller lignende. 9

Økonomi Vi fik indkøbt de kajakker og det træningsudstyr, som vi aftalte på sidste generalforsamling. Regnskabet ender med at der lægges et pænt beløb i kassen og igen mere end budgetteret med. Som situationen ser ud med det kommende klubhusbyggeri, så skal vi også nok få brug for ekstra penge og vi vil i bestyrelsen have det godt med at der stadig er en anselig kapital i kassen efter byggeriet, så der er noget at arbejde med. Yderligere gennemgang af økonomien må vente til punktet Regnskab og budget. Beretninger fra udvalgene: Stævneudvalget Der har ikke været et stævneudvalg. Deltagelse ved stævner har primært været styret af ungdomsafdelingen, som igen har gjort et stort arbejde. Køkkenudvalget Vores frivillige kokke har igen gjort et flot og uselvisk arbejde for at styrke det sociale liv i klubben. Uden deres hjælp ville klubben ofte være som blæst efter roningen og vi ville alle kende hinanden dårligere. Der har været ret store variationer i antallet af spisende medlemmer og det kan gøre det svært at beregne, hvor meget mad der skal til, men det er gået godt og kokkenes omkostninger har været dækket ind. Aftenerne har primært været dækket af fire teams plus nogle ekstra og de skal alle have en stor tak for deres bidrag. Materialeudvalget Der har i 2011/2012 sæsonen været god aktivitet i udvalget. Der er repareret ca. 25 kajakker for større eller mindre skader, såsom glasfiberskader, ror, fod spark, karme, og sæder. Vedr. sæder til visse typer kapkajakker, er der det problem at sæderne bliver lånt og ikke vender tilbage. Derudover er der ydet hjælp med reparation af private kajakker, og skivning af pagajer, ror systemet i kajak nr. 100 (en toer) er bygget om, så der kan styres henholdsvis fra forreste eller bagerste sæde. Projektet med renovering af ældre kajakker går lidt langsomt, da der har været andre opgaver at løse, bl.a. bundmaling af følgebåden, nyt gulv i styrketrænings rummet, ophæng til svømmeveste, og her sidst i perioden opgaver i forbindelse med flytningen til det midlertidige klubhus ved åen. 10

Ungdomsudvalget Refleksion over sæson Nye roere. Integration foregår super hurtigt 1-3 gange på vandet. Makkerpar fungerer, samt via spisning. Hvis de selv ønsker det går det super hurtigt. Vi har været meget på bugten, fordi vi hele tiden får nye. Vi vil ikke sige nej til nye. Vi vil dele i grupper, så vi kan lave niveaudelt træning. Vi vælger 2 gange om mdr. at tage gæsteroere/nye med på bestemte datoer i sæson 2013. Træning, Paddle Power armbånd. System, som gør det muligt præcist at følge udvikling hos roerne, fungerer super god. Rekruttering U10 særligt til internt i klubben. Vi ønsker avisannonce i 2013. Forældre er gode samarbejdspartnere. Vi er dog ikke altid dygtige nok til at få spurgt om hjælp, men vi har store kapaciteter i reserve. Madaftener om mandagen er måske ugens vigtigste aktivitet, da det knytter de unge tæt sammen. Vintertræning. Havneræs, vi var med til alle jyske havneræs i 2011/12. Vi kunne godt tænke os større opbakning fra resten af klubben. Løbehandicap, har vi i 2011/2012 ikke prioriteret, men i 2012/2013 er det et krav for de unge at deltage. Gymnastik, super med Vibeke som træner, det gav kontinuitet, men som tidligere manglede der sidst på året opbakning. 2012/2013 er gymnastik blevet obligatorisk for ungdom og foreløbigt fungerer det meget godt.. Svømning, 2011/2012 har Nicklas igen stået for svømmetræning for KC og ungdom. Det er super træning for alle. Ergometerroning har været organiseret så der har været træning på tværs. Lørdagsroning, på nær ganske få dage pga. is, har ungdom roet over hele vinteren. Samarbejde oplandsklubber. Samarbejdet har været dårligere end tidligere år. Vi føler det kniber med opbakning i vores naboklubber. Vi forsøger i 12/13 at styrke samarbejdet med oplandsklubberne. Paddle Battle Cup September afholdt i Horsens, deltagere: Marlene Havgaard, Rasmus Ebbesen, Gregers Boel, Maria Sørensen Juni afholdt i Vejle, deltagere: Rasmus Ebbesen, Maria Fedder Sørensen, Johan te Pas, Laura Førby, Signe Tubæk Hansen, Solveig Jensen, Stine Møller, Malthe Hansen, Anna Øllgaard jensen, Marlene Havgaard, Gustav Kunst, Anna Mark, Tobias Mørcke, Laura Førby I Juni havde vi en rigtig hyggelig forældreaften, hvor vi roede til Albuen og spiste medbragte madpakker. Det er en god måde at knytte forældre og søskende til klubben. 9. juni 2012 Sponsorløb, hvor en del af vores ungdomsroere deltog, en rigtig god dag, som virkelig bringer klubben sammen og giver mange kilometer. Vi var i juni med til pandekagehuset og endnu i år, var det en succes 2-3. juni 2012 Bagsværd Regatta var en del roere med, for første gang, både som deltagere og nogle som tilskuere. Første gang kan Bagsværd godt være en stor omgang. 11

2. juni Rap om kap. Line og Anna Stjernholm og Torben og Ramus Ebbesen deltog i dette gode arrangement, som støtter Scleroseforeningen. Deres opgave var at alle ænder gennemførte løbet. Vi deltog som traditionen byder igen på Børnenes Vel, det er årets første mulighed for de unge til at medbringe deres forældre og søskende. Det var en rigtig dejlig weekend. Samtidig vil vi gerne takke den venlige nabo, som lånte os snobrødspinde. Det bragte stor glæde. 27-29. april Vejle træningssamling, Vi havde en hel weekend i Silkeborg. Der var desværre ingen deltagere fra oplandsklubberne og i sidste øjeblik måtte vi åbne op for alle andre. Vi var ganske få af sted, men havde en rigtig hyggelig weekend, hvor dagene startede allerede klokken seks med en frisk rotur på Silkeborgsøerne. En rigtig dejlig tur, som sagtens kan anbefales. Byggeudvalg Byggeudvalgets aktivitet har de seneste år varieret efter hvordan forløbet af vores projekt med kommunen om det flydende klubhus har været. Byggeudvalget har kun været inviteret til få møder, hvor repræsentanter fra kommunen har deltaget. Vi har holdt nogle få afklaringsmøder sammen med bestyrelsen i tilfælde, hvor der er kommet nye ting på bordet fra arkitekt og byggesagsbehandlere m.m. Samarbejdet med kommunen har været skiftende. Til nogle møder er det kun én eller to repræsentanter fra bestyrelsen, til andre møder har hele bestyrelsen være inviteret og endelig har der været enkelte møder hvor både bestyrelse og byggeudvalg har deltaget. Dette har medført lidt frustration fra udvalget og nu, hvor byggeriet endelig er sat i gang og forløbet mere eller mindre er fastlagt, skal vi måske til at revidere byggeudvalgets rolle. Byggeudvalget har været uerstattelig i det stadige pres på kommunen for at få et nyt klubhus. Der er kommet utrolig mange forslag til udformninger og placeringer af et nyt klubhus og nu er denne kamp som bekendt vundet. Hvad så nu? Hvad skal der ske med byggeudvalget? Der er en del opgaver, der skal løses i forbindelse med byggeriet. Det drejer sig om kajakreoler på taget og kajakreoler i bådhallen. Her er bestyrelsen enedes med kommunen om at vi selv klarer opgaven for måske at spare penge, men i hvert fald for at få et for os mere tilfredsstillende resultat. Så er der hele inventardelen. Det nye klubhus skal indrettes med møbler, hvidevarer, lamper og meget mere. Depoter og værksted skal også indrettes. Kan dette være byggeudvalgets nye opgaver samtidig med at være sparingspartner for to medlemmer fra bestyrelsen, som kommer til at deltage i løbende byggemøder under byggeprocessen? 12

Turudvalg Referat for sommersæsonen 2012 Turudvalget har afholdt evalueringsmøde om den forgangne sæson. Vi har i år forsøgt at sammensætte et program, der tager højde for klubbens mange forskellige ønsker om ture korte og lange. Vi har i denne sæson haft planlagt følgende ture: Pandekagetur, Træskohage Fyr, Tange Tur, Silver Lake sommerferie tur, grill-tur til Daugård, Kongeåen og Varde Å. Margrete ønsker ikke genvalg i turudvalget sæson 2012/13. Hvem har lyst til at træde i stedet? Tur til Tange sø (30 km.) Vejret var fantastisk og det samme var hele arrangementet. Stor ros til Per for hans gæstfrihed og arbejdet med at fuldende turen med en god grillmiddag. Vi roede fra Silkeborg til Pers sommerhus ved Tange sø. En tur på ca. 30 km. Turen er lang for nybegyndere og medstrøms effekten mærkes ikke hele vejen. Det er nok noget vi skal være bedre til at melde lidt klarere ud, så folk ved, hvad de går ind til. Træskohage fyr (25 km.) Turen blev aflyst pga. dårlig vejr og for få tilmeldte. Næste år vil det måske være en ide at gøre turen mere fleksibel. Vi tænker, at det kunne være muligt at korte turen af for nogen og evt. slutte i Daugård. Her kunne vi spise fælles frokost og de seje kunne ro til fyret og drikke eftermiddagskaffen der. Grillaften Tirsbæk strand (10 km.) En hverdagsaften i august lød indbydelsen på en tur til Daugård strand med grillmad. Turen måtte ændres lidt, da vi ikke havde taget højde for, at det blev tidligt mørkt. Der blev derfor i stedet tændt op ved Tirsbæk strand og deltagerne kunne så vælge en tur til Tirsbæk eller udvide turen med et smut til Ulbækhus. Flere landkrabber gjorde os selskab, så det blev en hyggelig aften med ikke bare super godt vejr men også dejlig mad. Næste år skal turen være i maj/juni. Positivt at turen er for alle og familier kan deltage både fra vand - og landsiden. Tur til pandekagehuset (20 km.) Grundlovsdag var sat til en eftermiddagstur til Pandekagehuset ved Sellerup strand. Det viste sig at være en god dag at afholde denne tur, 45 personer var tilmeldt i både og flere stødte til undervejs i biler. Vejret var blæsende, så vi måtte vende om ved Munkebjerg pga. høje bølger. Men det betød ikke, at vi gik glip af pandekager. Folk samlede sig i biler, og vi kørte i stedet derud. Vi havde et par hyggelig timer på terrassen med fin betjening og lækre pandekager. Det er en god tur, hvor både børn, unge, forældre og gamle kan være med. Vi sendte gruppen af sted i to hold, det var en god måde, da det er meget vanskeligt, at følges ad i kæmpe grupper. 13

Vigtigt!!!!! Vi påpeger i turudvalget vigtigheden af, at alle møder til tiden. Sommerferieturen til Silver Lake, Sverige uge 29 Turen gik igen i år til Sveriges kano- og kajakparadis Silverlake. Vi var 19 personer af sted, de fleste gengangere. Igen i år var der en fantastisk stemning i gruppen. Vi slog i år ingen rekorder i mange kilometer til gengæld var maden og det sociale lejrliv i verdensklasse. Sveriges vejrguder var i godt humør i og det nød vi. En hel uge med blankt vand er et særsyn. Vi vil til næste år bestille færgebilletter i rigtig god tid, det gør turen noget billigere. Så ved du allerede nu, at du skal med, så giv besked. Det bliver i uge 29. Sæt kryds i kalenderen!!! Det vil blive frivilligt, om man vil sove i kahyt ombord, dog er der kahyt til alle chauffører. Per vil gerne at gruppen til næste tur tager mere hensyn til vægtgrænser i forhold til de nye trailerregler. Al bagage bør vejes, før det læsses på. Gruppen vil opfordre Nadia til at lave næste års salgstale for nye kursister. Varde å (29 km.) Turen på Varde Å var fin, vi havde to hjælpere med, som kørte trailer og to biler frem. Det var en stor hjælp. Vejret var fint og det blæste ikke meget i starten af turen. Vi havde to gode pauser en i Varde og en ved Janderup lejrplads. Turen gik fra Karlsgårde sø til Ho Bugt. Der burde være medstrøm på Varde Å, men det mærker vi ikke meget til efter Varde. Den stærke vestenvind gjorde en forskel jo længere vi kom ud til Ho Bugt. Det var lidt krævende, og vi har besluttet, at hvis turen skal gentages en anden gang, skal den slutte før Ho Bugt. Kongeåen (45 km) Turudvalgets længste tur. Her havde de hardcore kajakroere i klubben også valgt at deltage. Det kræver kilometer i armene. Der var 4 overbæringer undervejs. Der var medstrøm på turen, men det var alligevel hårdt at ro 45 km. Kongeåturen havde et fantastisk vejr og turen var en succes. Det er udvalgets holdning, at der skal være ture for alle. Det er fint med en tur, hvor der stilles krav om roerfaring, kondition og kræfter. Men der skal også være ture til hyggeroere, de unge og de gamle. Vi vil næste år gøre mere ud af at skrive hvilke ture, der kræver mange, en del, eller få kilometer i armene. Forslag til kommende ture Vi er i turudvalget altid interesserede i at få forslag til nye ture. Så går du rundt med en god ide, er vi meget lydhøre. Udvalget består af følgende medlemmer: Connie Per Margrethe Rasmus Kirsten Husudvalget Husudvalget har i modsætning til forrige sæson haft et stille år. Roklubben har ikke brokket sig så meget at der er blevet sager ud af det. 14

Der har kun været begrænset kritik af f.eks. roderi i omklædning og det er klaret uden at sammenkalde husudvalget. Aktivitetsudvalget Aktivitetsudvalget har igen i år svære vilkår, da der kun var to medlemmer i udvalget. Kaj sørgede endnu engang for bål og musikledsagelse m.m. til et udmærket Sct. Hans arrangement. Heldigvis er der altid opbakning fra andre frivillige. Årets begynderhold får jo til opgave at arrangere årets standerstrygning og i år var der en god aften med rigtig mange deltagere. Tak for det begyndere! Medieudvalg Medieudvalget har i år haft fokus på vores digitale medier. Vi har fået produceret et antal videoer i samarbejde med ungdom, som kan ses på www.facebook.com/vejlekajakklub Ydermere har vi integreret facebook på vores hjemmeside. Det giver enkelte grafiske udfordringer, særligt hvis der bliver lagt flere billeder på facebook samtidig. Vi har beskrevet vores behov vedr. vores hjemmeside og indgået et samarbejde med Dateriet. De har leveret et antal forslag til, hvordan en nye hjemmeside kunne konstrueres, men vi arbejder stadig videre. Du kan se nogle af forslagene ved at følge disse links: https://www.dropbox.com/s/r16ajt5py7mtw9n/forslag.pdf https://www.dropbox.com/sh/1mej8s2szimsuco/y0dtg2twmr/vk%20forslag1.pdf Keld og andre har forsøgt at få så meget som muligt om klubben og vores resultater med i bl.a. VAF og det er ofte lykkedes. Keld har desuden været fast skribent til klubbens bidrag til Elite Vejles faste side i onsdagsavisen. Her leveres indlæg efter tur blandt Elite Vejles udvalgte klubber. Sponsorudvalg Sponsorløb 2012: 14 roere deltog i løbet og havde skaffet personlige sponsorer. Der var i alt skaffet 200 gaver til tombolaen. I alt gav det en omsætning på godt kr. 40.000 og efter roerne havde fået deres del på en personlig opsparing og diverse småudgifter fratrukket, gav det godt kr. 25.000 til klubben. På trods af vejret blev det en fantastisk dag med masser af gode og sjove oplevelser. Intern konkurrence om at være den som roede flest km foregik i hemmelighed og km blev - til stor frustration for administrationen - ikke ført på tavlen før kl. 16, hvor der var stor spænding om hvem der havde roet flest km. Tombolaen var flittigt besøgt hele dagen. Resterne blev solgt på auktion efter kl. 16 og her gik der også sport i buddene specielt var et smykke designet af Torben i høj kurs. Dejligt at medlemmer af klubben bakkede så flot op ved at smutte forbi på dagen. 15

I år var der også en fin pressedækning i diverse aviser og vi havde besøg af VAF som lavede en fin artikel om vores sponsorløb. Ansvarlige: Presse: Merete Woltmann Fotograf-plakater mm.: Gitte Tubæk Tovholder mm.: Anita Hansen Øvrige sponsorer. NCC støttede som vanligt med kr. 10.000, som i år bl.a. gik til nye stævnejakker til Kraftcenteret. Nordea-fonden gav kr. 10.000 til en kap K2 til Kraftcenteret. Søgt af Jette Jørgensen, Strømmen, som har sønnen Rasmus på Kraftcenteret Sydbank var hovedsponsor ved sponsorløbet med kr. 5.000 Begynderkursus 2012! Tilmeldingen i år gik endnu engang ganske hurtigt, i løbet af 3 dage var kursuset fyldt op, men da kursusudvalget tog et par ekstra med, lykkes det faktisk at få tømt ventelisten. Kursuset forløb endnu engang fantastisk, formlen holder stadigvæk, specielt med de ændringer udvalget har fået lavet over de sidst år, mere fokus på differentiering af roningen, få velplanlagte teoriaftener, god mad og en dejlig tur til Hvidbjerg. Der skal lyde en kæmpe tak til de mange hjælpere både på vand og i land. Ingen nævnt, ingen glemt. Ang. Hvidbjerg var ikke mindst lørdagen var en succes, da jeg i 2009-beretning skrev følgende: Hvidbjergturen er oprindelige tiltænkt som en kursist/klubtur, men har i de seneste år udviklet sig til en ren kursist/instruktør tur. Jeg kunne ønske at alle i klubben så specielt lørdagen, som en klubdag ved stranden med hygge og fest om aften. Dette ønske er i høj grad blevet opfyldt! Tusinde tak og lad os forsat arbejde for at Hvidbjergturen er en klubdag, hvor vi ønsker de nye medlemmer velkommen i klubben og hinanden en god sæson. Vi i udvalgt søger dog et par stykker, der vil være os behjælpelige med netop denne del af kursusafviklingen. Interesserede må meget gerne melde sig til undertegnede. Vi fik, eller faktisk var det René der fik stablet to små efterårskurser på benene, ikke kurser der i indhold og omfang kan sammenlignes med maj kurset, hvilket heller ikke har været meningen, men to små kurser der gav mulighed for at erhverve sig et epp2-certifikat og, hvis man ønskede det, opnå medlemskab i klubben. Tak for arbejdet i den sag til René og resten af hans hold af hjælpere. Næste år! Tja. Det bliver noget af en udfordring. Vi har dog valgt, at vi langt hen af vejen vil holde fast i det koncept vi har brugt de seneste år. Hvor og hvordan skal udvalgt til at arbejde på inden længe, men ingen tvivl om at vi vil få brug for hjælp til nogle praktiske opgaver og at det bliver endnu vigtigere at få meldt sig på banen 16

som hjælper, men programmet stå foreløbigt på instruktørdag i april, begynderkursus i maj, og EPP2 kursus i september. Her til sidst en personlig tak fra mig til det øvrige kursusudvalg, kursusudvalget består af nogle gamle rotter, der nok ikke står for den største procentdel af klubbens samlede km, men ikke desto mindre, er I en vigtigt del af klubben og jeg ser frem til endnu en gang at opleve de nye medlemmers glæde ved at blive introduceret til kajaksporten. Dan Damsø, en del af kursusudvalget Kraftcenter Vejle Kajakklub Igen i år har der været mange flotte resultater ved stævner, og lige efter mange medaljer og flotte placeringer, må nævnes Anne Nielsens optagelse på Forbundets Elitecenter. Det egentlige formål med Kraftcenteret er jo netop at kunne levere roere til den danske elite, og ved Annes optagelse i Elitecenteret, har vi passeret denne milepæl. Det er samtidig starten på nye og flere muligheder. Vi har aktivt arbejdet og bearbejdet kulturen i ungdom og kraftcenteret, og sidste vinter startede vi et samarbejde med Vejle roklub, og har haft stor glæde af træning på ro-ergometrene sammen med roklubben. Ungdom og kraftcenter har trænet sammen og har fået en masse sociale og træningsmæssige positive oplevelser. De nye kraftcenterroere har gennem sæsonen fået en blid og effektiv indslusning til vores miljø, og er nu klar til at tage ansvaret for de kommende generationer af nye kraftcenterroer. Vores ældste udøvere, Lasse, Andreas og Nana har gennem det sidste år trænet sammen med styrkeløfterne i Odin, og i et nyt læringsmiljø er de ved at være Danmarks bedste kajakroere i styrketræning. Både Odin og roerne udvikler sig positivt ved samarbejdet, og vi ser frem til mulige stævnedeltagelser i denne disciplin. Anne har gennem sæsonen haft en ekstern coach tilknyttet, og haft rigtig positiv udbytte af dette. Coachen, Niklas Pyrdol, er nu også tilknyttet de ældste kraftcenterroere. Samarbejdet med Elite vejle har været fortræffeligt, blandt andet var kajakklubben primus motor i dragebådsregattaen ved Vild med vand og vi har deltaget i udviklingen af Elite Vejles strategi for de næste 4 år. Elite vejle går efter 4 deltagere ved OL i 2016 i Rio, Anne Nielsen er en af disse. Forbundet har i sæsonen fået ny U18-U23 landstræner, Rene Olsen, og dette har for blandt andet Annes vedkommende betydet et kæmpespring ind i eliten. Samarbejdet med seniorlandstræneren Martin Hald og Rene Olsen er god og lover godt for de fremtidige resultater for Vejleroere. Forbundet har endnu ikke løftet sløret for de økonomiske muligheder i fremtiden, disse afhænger til dels af Team Danmark, men da Team DK har lavet en aftale allerede nu med Vejle kommune, ser det meget positivt ud for Kraftcenteret. Vi forventer en økonomisk afklaring med forbundet inden nytår. Tiden ændrer mange ting, og det gør organisationer også. 17

Christian valgte sidst på sæsonen at tiden var inde til et generationsskifte på trænersiden. Bjørn Jeppe har været med det sidste års tid, og er nu klar til at overtage træningen fra 1. januar. Samtidig var det oplagt at få en ny ledelse af styregruppen, så hele kraftcenteret kunne få en ny start. Keld og Bent vil gerne her sige tak for mange gode oplevelser med kraftcenteret, og ønsker al mulig held og lykke i fremtiden. Den nye styregruppe er nedsat og er i gang med at strukturere opgaverne. 18

Planer for næste sæson Vi skal følge opførelsen af det nye klubhus. Vi har selv nogle opgaver i forbindelse med byggeriet, nemlig nogle låger til kajakopbevaringen på taget af klubhuset og så ikke mindst selve kajakreolen i den nye bådhal. Disse arbejder skal udføres når det passer ind i byggeplanen og her satser vi på jer medlemmers hjælp. Vi har påtaget os disse opgaver dels med håb om at spare penge, men også for at få nogle bedre løsninger end dem der var udbudt til licitationen. Vi vil prøve, om ikke vi kan mobilisere gamle kursister og andre slumrende medlemmer, som måske bare lige skal opfordres til at blive aktive igen, gennem specielle tilbud til disse grupper. Vi skal gøre en ekstra indsats for at bevare aktivitetsniveauet trods de snævre midlertidige, men også hyggelige, rammer. Ungdomsafdeling kører på stadig på livet løs. Det er snart lige meget hvornår man kommer i klubben, som drøner der ungdomsroere og trænere rundt. Den aktivitet og lyst til kajakroning bør vi alle støtte op om. Kraftcentrets dage troede vi var talte, men efter møde med den midlertidige sportschef fra DKF ser det ud til at kraftcentret kan fortsætte under lidt neddroslede vilkår i forhold til i år, men stadig med støtte til sportslige aktiviteter fra kommune og forbund. Vejle Kajakklub er stadig blandt de få udvalgte klubber i byen, som hos Elite Vejle er defineret som satsidrætter. Vi regner derfor fortsat med en betydelig støtte til vores ungdomselitearbejde. Elite Vejles mål for de næste fire års aftale med Team Danmark er fire deltagere ved næste Olympiade i Rio, så der er noget at leve op til. Vi forventer at bredden, vores motionister og hyggeroere, får tilsvarende tilbud om deltagelse i ture og aktiviteter som året før. Det kunne stadig være sjovt, hvis der kunne genskabes en tradition for at også de voksne tog del i nogle af stævnerne rundt om i landet og at vi kunne stille mere end tre deltagere til TDG. Bestyrelsen lægger ikke op til nyanskaffelser på bådparken i år. Vi mener ikke, at der er et akut behov og vi skal først finde os selv i det nye klubhus, før vi igen kan tænke nye kajakker sådan generelt set. Det nye klubhus kræver en del stillingtagen til investeringer i udstyr og inventar. Det kommer til at koste kassen. Her ligger en stor opgave i at finde sponsorer eller gode tilbud, så vores penge rækker så langt som muligt. Vi kan ikke bare købe løs, men må trods alt også tænke langsigtet og ikke købe for billigt. Vi synes, at der allerede har været en øget kommunikation på tværs i klubben, dvs. mellem bredde, ungdom og kraftcenter, og det skal vi holde fast ved og forbedre. Vi trives alle bedre, hvis vi kender hinanden og hinandens bevæggrunde bedre. Vi skal blive bedre til at passe på vores fælles materiale og inventar. Ligeledes skal der selvfølgelig også passes på andres grej. Den kultur der har været med roderi, smadrede døre og lamper m.m. skal vi have lagt bag os. Allerede nu, men især når vi flytter i nyt hus skal vi alle være med til at værne om vores værdier og rammer. SLUT 19