Bedre overlevelse blandt pattegrisene



Relaterede dokumenter
Bedre overlevelse blandt pattegrisene

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Pattegrisedødelighed i DK

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Viden, værdi og samspil

Hvad kan vi gøre ved det?

GOD FARING OG GODT I GANG

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

IUGR og andre svagfødte grise

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Hvornår og hvorfor skal jeg

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Farestier til løse søer

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Reduktion af dødelighed

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Soens produktion af råmælk og mælk

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

Input fra workshops Styr på soholdet

Dyrevelfærd i Svinesektoren

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

SENESTE NYT OM SOFODRING

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Workshop Faresti med so i boks

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Farestien til 15 og 20 grise

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

- så den kan passe 15 grise

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Varme til pattegrisene - de første timer er afgørende!

Optimering af farestalden

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

Smertebehandling til store og små

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Transkript:

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver, Svinerådgivning Vest

Senest i 2020 Totaldødelighed før fravænning 24 % 20 %

Totaldødelighed Døde i dieperioden i % af levendefødte Dødfødte i % af totalfødte Giver mulighed for sammenligning på tværs af forskellig kuldstørrelse Landsgennemsnit 2011

Totaldødelighed Døde i dieperioden i % af levendefødte Dødfødte i % af totalfødte Giver mulighed for sammenligning på tværs af forskellig kuldstørrelse Totalfødte: 1,8 dødfødte pr. kuld 14,8 levendefødte pr. kuld 16,6 totalfødte pr. kuld 1,8 Dødfødte: 10,8 % af totalfødte 16,6 Døde i dieperiode: 12,4 % Totaldødelighed: Totalfødte Fravænnede pr. kuld Totalfødte 100 16,6 12,7 16,6 100 23,5 %

Hvad så i 2020?? Avlsfremgang 18 totalfødte 2 tal at skrue på Dødfødte Døde i dieperioden

Regne regne regne

Hvad så i 2020 Hvis der fortsat er 10,8 % dødfødte af totalfødte 10,6 12,4 % døde døde i i dieperioden Hvis 12 % døde i dieperioden 910,8 % dødfødte % dødfødte af totalfødte af totalfødte

Der er store forskelle! 20 Besætninger i DK 18 16 % Dødfødte af totalfødte 14 12 10 8 6 4 2 0 0 5 10 15 20 25 30 35 % Døde i diegivningen

Dødfødte grise Hvordan kan vi undgå denne situation? Hav en klar strategi for overvågning og fødselshjælp!

15 Resultater Dødfødte i pct. af totalfødte 15 14 14 13 13 12 12 11 11 10 10 9 9 8 8 7 7 6 Implementering Normal arbejdstid Ekstra arbejde Før Fase 1 Fase 2 Fase 3 6

Overvågning og rettidig indgriben! Foto: Jens Tønnesen

Tilsyn med søerne

Oversigt dødsårsager Dag 0-3 efter faring 90 80 70 Antal grise 60 50 40 30 20 10 0 Klemt Klemt og sult Sult Sult og svagfødt Klemt, sult og svagfødt Sult og andet Klemt og svagfødt Klemt og andet

Afstemning Hvor er det største potentiale i jeres stald? 1. Reducere antallet af dødfødte 2. Reducere antallet af pattegrise, der dør i dieperioden

Dødelighed er IKKE tilfældig

Alle grønne grise overlevede Ig 12t (mg/ml) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Vægt/kg

Overlevelsen har en årsag Disse grise overlever Vægt over 2 kg (1. kuld over 1,6 kg) Den største i kuldet klarer sig altid Avl for tungere grise er ikke løsningen Højt indtag af råmælk Ekstra råmælk virker ikke Effekten skyldes, at nogle grise har ild i røven

Døden har også en årsag Disse grise er i risiko for at dø Den mindste gris ved konkurrence Den kolde gris Den sultne gris Grisen hos den syge so

Flyt svage grise til yveret Tørretafogflyttet Efterladt bag soen Flyttet til yveret 1.200 grise. Musse, 2006

Fødselsvægt og dødelighed 100 90 80 70 % døde 60 50 40 30 20 10 0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 Fødselsvægt, kg

Fokuser på den rigtige gris % døde 100 90 80 70 60 50 < 1 kg: 10 % x 41 % = 4,1 % 1 kg 1,4 kg: 44 % x 14 % = 6,2 % 1,4 kg 1,9 kg: 37 % x 4 % = 1,5 % >= 2 kg: 9 % x 3 % = 0,3 % 12,1 % 40 30 20 10 0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 Fødselsvægt, kg

Pattegrisedødelighed 40 35 30 Dødelighed 25 20 15 10 11 grise 13 grise 15 grise 5 0 0,7-1,0 1,1-1,5 1,6-2,0 2,1-2,6 Fødselsvægt

Energiforbrug hos varme og kolde grise Ved fødsel Varmt Efter 24 timers faste Plasmaglucose (mmol/l) Sukker i blodet 5,3 5,2 Leverglycogen (umol/kg) Sukker i leveren 470 280 Muskelglycogen (umol/kg) Sukker i muskler 400 330 Fletcher 1992

Energiforbrug hos varme og kolde grise Ved fødsel Varmt Efter 24 timers faste Køligt Efter 24 timers faste Plasmaglucose (mmol/l) Sukker i blodet 5,3 5,2 0,8 Leverglycogen (umol/kg) Sukker i leveren 470 280 50 Muskelglycogen (umol/kg) Sukker i muskler 400 330 20 Fletcher 1992

Temperaturtab og fødselsvægt -0,5 0 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2-1 Temperaturtab -1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4,5 Fødselsvægt

Farefeber Symptomer Lav mælkeydelse Manglende appetit Yverbetændelse Flåd Betydning Velfærd Højere dødelighed Dårligere tilvækst Behandling Antibiotika Smertestillende Vand Overvej et tæskehold

Konklusion Hold fokus på de små grise (600-900 g) De må ikke blive kolde Lægges til en mindsteamme Max. 12 grise efter kuldudjævning Hold øje med de pæne grise (1-1,5 kg) 14 grise i kuldet Håndteres hver dag men lad være med at sortere alle grisene op efter størrelse Det giver mange flytninger, stress og smitte Måske slås ens grise mere

Afstemning Hvilke af disse tiltag er vigtigst for dig? 1. Mindste-ammer til grise <1kg 2. Nærmiljø til nyfødte grise! 3. Behandling af søer med farefeber

Det har jeg i værktøjskassen! Af cand.agro. Kristian Juul Mikkelsen kjm@srvest.dk Tlf. 2031 5768 Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Disposition Hvordan implementerer vi Flemmings resultater i praksis? Størrelsen på grisen Kolde pattegrise Gulvvarme, varmelamper, div. huledesign Brug tiden korrekt Brug af diverse tryllestøv Har det effekt? Hvad koster det? Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Størrelsen på grisen Under 1,5 kg skal i fokus <600 g: Lav en vurdering - er den ekstra gris tiden værd? Brug tiden korrekt Det kan hurtigt blive en dyr gris Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Størrelsen på grisen Er alle enige om, hvor stor en gris på 600 g er? Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Størrelsen på grisen Grise, der vejer under 600 g (1 % af grisene) De overlever ikke Grise mellem 600 g og 900 g (10 % af grisene) 12 grise hos mindsteamme Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Størrelsen på grisen Giv den lille gris de optimale betingelser 600-900 g Soen skal passe grisene Supplement med energi? 1. prioritet - somælk 2. prioritet - somælk 3. prioritet - ko-råmælk eller lignende Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Afstemning Hvor er det største problem med hulemiljø i jeres stald? 1. Mangelfuld eller ingen overdækning 2. Mangelfuld eller ingen gulvvarme 3. Træk 4. Intet hul til varmelampe (åben overdækning) 5. 100 % i orden Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hulemiljø - hvor går det typisk galt? For varmt For koldt Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hulemiljø Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Temperaturstrategi - udgangspunktet skal være i orden Sektioneret, delvis spaltegulv Faring -> dag 4 Dag 4 -> 14 Dag 14 -> fravænning 20 22 C Gradvist ned 17 18 C Kontinuerligt 19 20 C drevet Fuldspaltegulv 22 23 C Gradvist ned 20 C Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hulemiljø Brugbart værktøj Guide Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hulemiljø Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hulemiljø Gulvvarme og gummimåtte er no go! Duften af stegt bacon dur desværre ikke her! Manglende overdækning Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hulemiljø Hundehulsplader: + 2-3 grader Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hundehulsplader Hæver huletemperaturen med 2-3 grader OBS: CO 2 CO 2 Anbefalet, maks. Arbejdstilsynet, maks. Målte værdier 3.000 ppm 5.000 ppm 3.600 4.000 ppm Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hulemiljø De skjulte fælder Frem- & returløb Cirkulationspumpen (differenstemp. 2-3 grader) Isolerede varmerør under hulerne Efterisolér kolde ydermure Tørre stier - våde gulve er 5-10 grader koldere Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hulemiljø Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Hulemiljø Kig på grisen!!! Der er penge i en god strategi Overreagér ikke pga. et enkelt kuld med problemer Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Afstemning Hvad er den første arbejdsrutine om morgenen på store faringsdage? 1. Fodre søer 2. Lukke grise i hulerne 3. Kuldudjævning 4. Fødselshjælp 5. Behandling af syge søer 6. Piller næse Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Prioritér arbejdsgangen i stalden Overvej arbejdsgangen i stalden Arbejdskraft + ressourcer Gøres tingene i den mest hensigtsmæssige rækkefølge? Tilsyn med søerne + fødselshjælp Kuldudjævning ved afsluttede kuld Hvem flyttes hvorhen? Færdig til middag Splitmalkning gør det rigtigt, hvis det skal gøres Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Splitmalkning Luk grisene inde lige før morgenfodringen Luk de mindste (10-12) ud til soen 45 min. efter lukkes resten ud Glem ikke de store indespærrede grise Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Få kuldudjævnet i tide Hvilke kan kuldudjævnes hvornår? Ved aftenrunden mærkes nyfødte grise op Næste morgen kan de udjævnes Bedre plads ved yveret til de sidstfødte Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Mindsteamme Sørg for at få samlet de mindste grise ved en egnet so Hvad er et godt yver? Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Afstemning Hvor mange grise får ekstra mælk i jeres besætning? 1. Ca. 100 % 2. Ca. 75 % 3. Ca. 50 % 4. Ca. 25% 5. Ingen Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Mælkesupplement / tilskud Anvendes i stigende grad Piglet Saver, Nuklospray, Pig-up, Grisat, Faramat, Elitemilk Pigi, yoghurt Lav en vurdering af produktet Højere fravænningsvægt? Lavere dødelighed? Færre efternølere / opsamlingsgrise? Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Økonomi - eksempel Produkt koster 6,5 kr. pr. liter Der anvendes 14 liter pr. kuld Anvendes det konsekvent ved alle kuld En besætning med 500 søer: 110.000 kr. pr. år Hertil lægges ekstra arbejdstid Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Økonomi - fortsat Svarer til at redde 478 pattegrise eller redde 0,4 gris pr. kuld Alternativt er en hævet fravænningsvægt (500 g) Budskab: Slå en streg i sandet og kontroller om det virker efter hensigten! Husk soen! Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Forsøj Grund til skepsis ifh. hygiejne? Antal coliforme bakterier pr. ml Kl. 8 Kl. 11 Kl. 14.30 Næste morgen Sti 1 8.000 400.000 430.000 Massiv Sti 2 9.000 62.000 90.000 - Tilbyd kun dine grise noget, du selv vil spise! Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Opsamling Reduktion af dødfødte kræver opsyn med faringerne! Brug tiden rigtigt - på de rigtige grise! Få grisene op under varmelampen - kulde slår dem ihjel! Sørg for, at der er et ordentligt hulemiljø til pattegrisene! Rettidig kuldudjævning kan (til tider) erstatte splitmalkning! Brug diverse erstatningsprodukter med omtanke! Svinerådgivning Vest www.srvest.dk

Afstemning Hvad vil du gøre, når du kommer hjem? 1. Mere opsyn med faringerne for at reducere dødfødte! 2. Bruge tiden rigtigt - på de rigtige grise! 3. Få grisene op under varmelampen! 4. Sørg for et ordentligt hulemiljø til pattegrisene! 5. Sætte fokus på kuldudjævning fremfor splitmalkning! 6. Genoverveje brugen af erstatningsprodukter!

Tak for opmærksomheden! Er der spørgsmål?