VELFÆRDSTEKNOLOGI I MIDDELFART KOMMUNE

Relaterede dokumenter
TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE

VelfærdsTeknologiVurdering

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Velfærdsteknologi er positivt

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Handicap politik [Indsæt billede]

Notat: Oversigt over udfordringer opsamlet under de enkelte fokusområder

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Fredericia Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Projektevaluering. Udarbejdet af: Anvendt Sundhedsforskning, University College Lillebælt. Dorte Malig Rasmussen, docent, UCL

Børne- og Ungepolitik

Program for velfærdsteknologi

Velfærdsteknologipolitik

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Børne- og Ungepolitik

Workshop Forældreskab

Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

EVALUERING OG BUSINESS CASES

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Generelle oplysninger

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3

EN NY SOCIALSTRATEGI

KIMB. -Værktøj til kvalificeret indsats mod brandulykker

KL s Handicap- og Psykiatrikonference 2016

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Digitaliseringsstrategi

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Det gode og aktive hverdagsliv

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

Teknologi i eget hjem

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

NOTAT. Velfærdsteknologi

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet

en by med plads til alle

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Senior- og værdighedspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Strategi for ældre og værdighed. Lemvig Kommune

Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Forældrene i fokus Socialstyrelsens mestringsprogram for forældre til børn med handicap

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse

Kan vi måle værdien? Et kommunalt perspektiv på effektmåling. når dét vi forsøger at måle, er hverdagens fællesskaber

Velfærdsteknologi og intelligent medicinhåndtering. BioMed konference 12. juni 2014

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Projektbeskrivelse af Frikommuneforsøg. Flytning uden samtykke SEL 129

Demensstrategi

Psykiatri- og misbrugspolitik

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Redskaber og inspiration til udarbejdelsen af en VelfærdsTeknologiVurdering

Velfærdsteknologi i øjenhøjde

Gør borgeren til mester

Workshop: Velfærdsteknologi og hjælpemidler på handicapområdet

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

Ældrepolitikken udkast

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

DET GODE LIV I DIGITALE FÆLLESSKABER

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Senior- og værdighedspolitik

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

DEMENS POLITIK

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Transkript:

VELFÆRDSTEKNOLOGI I MIDDELFART KOMMUNE

Middelfart Kommune vil anvende teknologi i øjenhøjde Situationen: MK oplever et stigende behov for kommunale ydelser på ældre- og handicapområdet MK antager, at velfærdsteknologi rummer et potentiale, der endnu ikke er udnyttet optimalt MK ønsker at udforske potentialet i et praktisk samarbejde mellem kommunens fagpersonale og kommunens borgere

Middelfart Kommune vil anvende teknologi i øjenhøjde Målet: MK vil være Danmarks bedste kommune, når det gælder om at lave det rigtige match mellem teknologi og borgerens behov for støtte MK tror på, den bedste vej til ny viden er ved at prøve det nye af i praksis frem for i teorien Derfor vil vi opfinde en metode, der styrker vores evne til at: Afprøve teknologi i praksis i afgrænset skala Lære af erfaringerne Fra borgerperspektiv Fra medarbejderperspektiv Basere vores storskala indkøb og implementering på disse erfaringer

Middelfart Kommune vil anvende teknologi i øjenhøjde Midlet: MK etablerer et tæt samarbejde med 25 borgere og deres familier og øvrige netværk Samarbejdet løber over et år, hvor MK, med udgangspunkt i hver enkelt familie, sætter fuld skrue på at matche: Borgerens funktionsnedsættelse (behov for kommunal støtte) Medarbejdernes faglige viden og kompetencer Modne og velafprøvede velfærdsteknologier MK kalder projektet for Teknologi i Øjenhøjde

KONCEPTBESKRIVELSEN: HVAD ER TEKNOLOGI I ØJENHØJDE?

Teknologi i Øjenhøjde er 25 familier 5 forskellige målgrupper En række principper En ambition Et stærkt samarbejde mellem kommune og borgere Et fysisk sted til videndeling og formidling En metode til teknologivurdering En metode til god teknologiimplementering

25 familier 5 forskellige målgrupper Borgere med begyndende demens Demens bliver en af den (nære) fremtids store udfordringer. Kan man, med teknologi, sikre, at demente, på en mere tryg måde, kan forblive i egen bolig i længere tid, så vil dette lette presset på plejehjem og plejepersonale fremover. Med teknologi kan vi understøtte demente f.eks. ved at gøre det lettere at huske at spise og drikke, skabe højere livskvalitet på grund af tryghed og dækning af fysiske behov, minde om fysisk aktivitet og træne deres kognitive funktioner. Vi kan også arbejde med tryghed i relation til de pårørende ved hjælp af teknologi, f.eks. i forhold til bekymringer om, om borgeren sover og har det godt, vandrer rundt osv. Struktur i hverdagen kan også være et gennemgående tema. Vi ved, der på markedet, findes en masse teknologi, der, sat i den rigtige kontekst, kan hjælpe borgere med demens og deres pårørende.

25 familier 5 forskellige målgrupper Unge handicappede, som gerne vil bo selvstændigt Her kommer vi til at arbejde med overgangen fra en livssituation fra en anden (man har boet sammen i familien, og nu skal den unge flytte for sig selv). Hvordan kan teknologi understøtte overgangen f.eks. ved at skabe tryghed både hos den unge og hos forældrene øge graden af selvhjulpenhed, så den unge føler sig mest muligt som herre i eget liv og vi samtidig reducerer behovet for kommunal støtte.

25 familier 5 forskellige målgrupper Borgere med erhvervet hjerneskade Her har vi en målgruppe, som er begrænset i omfang, men som alligevel er meget dyr for kommunen. Middelfart Kommune er lige gået i gang med en analyse om fremtidige tilbud til denne gruppe, så derfor er den interessant for os at arbejde med. Der findes en række teknologier til fysisk og kognitiv genoptræning, og der findes en række hverdagshjælpemidler, der kan hjælpe borgere med erhvervet hjerneskade med at få så godt et liv som muligt.

25 familier 5 forskellige målgrupper Borgere med Sklerose og/eller Parkinsons Både Sklerose og Parkinsons er sygdomme, hvor det er udefinerbart, hvad man skal forvente af fremtiden. Det giver nok meget usikkerhed både hos borger og pårørende. Kan det give disse borgere noget ro i sindet, at vide, at der findes teknologier, der kan hjælpe dem? Teknologivalg her er meget afhængig af de enkelte borgere, der skal arbejdes med. Der er meget teknologi at vælge imellem, og det skal målrettes i god dialog med de pågældende familier.

25 familier 5 forskellige målgrupper Familier med børn med handicap (fysisk funktionsnedsættelse) Hypotesen her er, at barnet, der lever med handicap og familien, med teknologi, har mulighed for at opleve større tryghed, øget frihed og selvbestemmelse. Samtidig vil både pårørende og det handicappede barn opleve, at hvis en teknologi kan støtte barnet allerede i en tidlig alder, så er der gode chancer for, at barnet vil kunne drage fordel af teknologien i mange år frem. Der kan også være behov for fysisk aflastning af forældrene f.eks. i form af lifte og andet.

En række principper* Teknologi er en metode/et middel til forebyggelse, rehabilitering/habilitering, frigørelse af ressourcer, livskvalitet, uafhængighed, mestring og en lettere hverdag for borgeren. Teknologi er også noget, der letter arbejdsbyrden for medarbejderne. I øjenhøjde betyder, at der er direkte overførselsværdi mellem arbejdet med de 25 familier og vores daglige praksis i øvrigt. At vi involverer borgerne i projektet. At vi, som professionelle, også er i øjenhøjde, så vi forstår, hvad borgeren har brug for. Teknologi i øjenhøjde betyder, at vi bærer teknologier helt hjem til borgeren, men vi forholder os til sammenhængen (borgerens samlede situation herunder både familie og øvrige netværk). Vi gør teknologi til en naturlig del af en større sammenhæng. *Udviklet på workshop i januar 2015, hvor en række medarbejdere fra Middelfart Kommune definerede formål og ambition med Teknologi i Øjenhøjde.

Ambitionen* Med Teknologi i Øjenhøjde vil vi: Opdage de gode teknologier, der virker i hverdagen og koncentrere os om at implementere dem Øve os i at give slip på ekspertrollen og lade borgeren tage medansvar for at få det til at fungere Arbejde sammen på tværs af fagområder om et fælles projekt Få en helt ny mulighed for at komme i dialog med borgerens netværk Øve os i at være gode til at spotte, hvad det er for en teknologi, som vi og borgeren tror på, giver mening Få nye teknologier afprøvet af nye målgrupper. Opnå vigtigt viden, som vi kan bruge til at tænke anderledes om fremtiden Lære mere om, hvordan vi bedst udnytter ressourcerne *Udviklet på workshop i januar 2015, hvor en række medarbejdere fra Middelfart Kommune definerede formål og ambition med Teknologi i Øjenhøjde.

Vores samarbejde* I vores samarbejde med familierne vil vi: Altid tage afsæt i den enkelte borger, hans/hendes hjem og netværk, når vi vælger teknologi Være gode til forventningsafstemning med borgeren Stå fælles på mål for projektet og sørge for, at alle medarbejdere, der har sin gang i hjemmet ved, hvad der foregår Have klare retningslinjer for, hvad vi gør, hvis vi har brug for support og hjælp til en teknologi Give løbende tilbagemeldinger til borgeren og familien/netværket om, hvordan det går i forhold til vores mål med projektet *Udviklet på workshop i januar 2015, hvor en række medarbejdere fra Middelfart Kommune definerede formål og ambition med Teknologi i Øjenhøjde.

Et fysisk sted til formidling og videndeling Vi skaber en fysisk arena for alle borgere og medarbejdere i Middelfart Kommune med fokus på: Formidling Åbenhed Inspiration Dialog Stolthed

En metode til teknologivurdering Teknologi vurderes på flere parametre i Teknologi i Øjenhøjde: VTV Velfærdsteknologivurdering vurderer de enkelte teknologier, der er med i projektet Kvalitative interview med familier og medarbejdere vurderer vores evne til at lave det samlede rigtige teknologimatch hos familierne Der gennemføres både VTV og kvalitative interview hver 3. måned i løbet af det første år Resultaterne formidles til familier og medarbejdere Resultater bliver til casehistorier (evt. i videoformat), der kommunikeres via medier og i det fysiske mødested. Casehistorier udkommer ligeledes hver 3. måned hver gang vurderingerne er gennemført

En metode til god implementering De kvartalsvise vurderinger af effekten ved både de enkelte teknologier og det samlede teknologimatch kan bruges som guidelines for at Middelfart Kommune kan vurdere, om teknologier skal bredes ud til andre borgere i Middelfart Kommune De kvartalsvide vurderinger kan bruges som en pejling på, om Middelfart Kommune løbende bliver bedre til at matche teknologi og borger altså giver en form for kompetenceløft i evnen til at finde, og bruge, de rigtige teknologier til konkrete borgere Case-historierne kan bruges som videndeling internt i forhold til at styrke medarbejdernes indsigt i teknologierne og deres evne til/motivation for hurtigt at tage teknologierne i anvendelse, når de skal implementeres i større skala

HVORDAN BLIVER TEKNOLOGI I ØJENHØJDE TIL VIRKELIGHED?

Konceptudvikling. Klargøring. Drift Konceptudviklingen foregår i tæt dialog mellem kommunens fagpersonale og styregruppen for velfærdsteknologi (udvalgsformand, social- og sundhedsdirektør, repræsentanter for foreningerne) og omhandler: Fælles forståelse og fælles mål Fælles forståelse for, hvad der er afgørende for succes med projektet Definition af målgrupper for projektet ud fra kriterierne: Hvor kan vi, med øget brug af teknologi øge borgerens livskvalitet ved at gøre dem mere selvhjulpne Hvor kan vi, med øget brug af teknologi, udsætte og/eller nedsætte borgerens behov for hjælp og støtte fra kommunen? Klargøring omhandler: Rekruttering og forventningsafstemning med familierne Kommunens organisering omkring familierne Behovsafdækning og teknologimatch Træning af borgere og medarbejdere i teknologier Etablering af hotline Drift omhandler: 12 måneder til at vurdere teknologimatchet 12 måneder til at vurdere de enkelte teknologier, der er i anvendelse i projektet Løbende udskiftninger af teknologi, hvis behov ændrer sig eller hvis teknologien vurderes ikke at være den rigtige

HVAD LIGGER DER, NÅR VI HAR ARBEJDET MED TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I ET ÅR?

Produkter efter 12 måneder En kvantitativ rapport med vurdering af alle teknologier, der har været anvendt i Teknologi i Øjenhøjde baseret på de 4 VTV-analyser En hvidbog med kvalitative erfaringer baseret på de 4 runder kvalitative interview og udarbejdede case-historier (arbejdstitel: Teknologi i Øjenhøjde årgang 2015)

Beslutningsgrundlag De to rapporter giver grundlag for, at vi kan vurdere, om vi har nået vores mål: MK er i gang med at blive Danmarks bedste kommune, når det gælder om at lave det rigtige match mellem teknologi og borgerens behov for støtte At prøve teknologi i praksis viste sig at være den bedste vej til ny viden Metodetænkningen i Teknologi i Øjenhøjde, og de processer, vi har været igennem, giver os grundlaget, vi kan basere storskala-indkøb og implementering af velfærdsteknologi på