Til: Kulturministeriet Att: Annette Kornerup Nybrogade 2 DK-1203 København K København den 1. marts 2012 Mangfoldighedsdiskursen bør omsættes til en egentlig mangfoldighedsstrategi, der kommer til at gennemsyre hele kulturpolitikken, ikke bare et lille hjørne. Her er interkulturalitet et nøgleord. Dorte Skot Hansen, leder af Center for Kulturpolitiske Studier, tidligere bestyrelsesmedlem i CKI Bidrag til Danmarks afrapportering til UNESCOs kulturkonvention fra Center for Kunst & Interkultur (CKI) Hermed fremsendes i henhold til aftale CKIs bidrag og refleksioner i forbindelse med Danmarks afrapportering om implementeringen af UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Center for Kunst & Interkulturs mangeårige arbejde for at øge interkulturelle kompetencer og kulturel mangfoldighed i dansk kulturliv har haft en meget konkret kobling til UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed, som er indskrevet som et af centrets pejlemærker i dets vision, mission og værdigrundlag. Centrets arbejde har haft en del bevågenhed, og det offentlige Danmark har i 2009 2011 sammenlagt støttet centrets aktiviteter med over tre millioner kroner. I forhold til hvordan begrebet interkultur skal forstås, tager centret afsæt i UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed, hvor det anføres i Artikel 4, stk. 8, at interkulturalitet forstås som det forhold, at der findes og foregår et ligeværdigt samspil mellem forskellige kulturer, og at der er mulighed for at skabe fælles kulturelle udtryk gennem dialog og gensidig respekt. Dette betyder i en kulturpolitisk sammenhæng - mener vi - at der på én gang må være respekt for kulturelle forskelle og åbnes for muligheden for at skabe nye blandede kulturelle og kunstneriske former. At der kulturpolitisk arbejdes seriøst med strategier for kulturel og kunstnerisk mangfoldighed herunder med hvordan der kan skabes nye rum og platforme for skabelsen af sådanne samspil og fælles kulturelle udtryk. Særligt kulturkonventionens Artikel 7 har haft betydning for CKIs arbejde. Den siger:
Artikel 7 - Foranstaltninger, der har til formål at fremme kulturelle udtryksformer 1. Parterne bestræber sig på at skabe et klima på deres område, der tilskynder enkeltpersoner og samfundsgrupper til: a) at skabe, producere, formidle, udbrede og have adgang til deres egne kulturelle udtryksformer under behørig hensyntagen til de særlige vilkår og behov, der gør sig gældende for kvinder og forskellige andre samfundsgrupper, herunder personer, der tilhører mindretal, og oprindelige folk b) at have adgang til forskellige kulturelle udtryksformer fra deres eget område og fra de øvrige lande i verden. 2. Parterne bestræber sig ligeledes på at anerkende den vigtige indsats, der ydes af kunstnere og alle andre, der deltager i den skabende proces, af kulturelle sammenslutninger og af organisationer, der støtter dem i deres arbejde, samt den centrale rolle, de spiller ved at bidrage til de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. En implementering af UNESCOs kulturkonvention i forhold til de indenrigs og interkulturelle aspekter bør have to ben at gå på: Det ene ben i forhold til at styrke det interkulturelle element i Danmark og særligt på kulturområdet er at sætte interkulturelle perspektiver tydeligt på den kulturpolitiske dagorden på statsligt plan dels gennem overordnede og skriftligt publicerede målsætninger og dels gennem konkrete formuleringer i rammeaftaler med de institutioner og aktører, som modtager statslig støtte. Den nye regering, som trådte til i oktober 2011, er begyndt at opstille krav om øget mangfoldighed på publikumsrækkerne, men dette hænger også sammen med, hvorvidt der skabes muligheder for at øge den kulturelle mangfoldighed på institutionerne i form af repertoire, program, medarbejder- og kunstnersammensætning, samarbejder, og så videre. Det andet ben er at sikre og understøtte en organisering, der sørger for vidensopsamling og vidensdeling i forhold til de mange forskellige tiltag omkring kulturel mangfoldighed, der rent faktisk foregår, også i Danmark i dag. Her spiller eksempelvis Center for Kunst & Interkultur som nationalt videns-, kompetence- og formidlingscenter for interkultur og kulturel mangfoldighed en central rolle, som bør styrkes i de kommende år, såfremt vi i Danmark ønsker at bringe os på omgangshøjde med de øvrige skandinaviske lande. CKIs kerneopgave er netop at formidle viden og erfaringer mellem landets kunstnere og kunstinstitutioner med det formål at udvikle og styrke de interkulturelle kompetencer i kunst- og kulturlivet. 2
Verdenssamfundets kulturpolitiske kodeks UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed er et vidtløftigt dokument på 19 sider med 35 paragraffer, som blev skabt af FN-organisationen UNESCO i 2005 i en erkendelse af, at kunst og kultur verden over ikke kan udvikle sig isoleret fra den økonomiske globalisering - eller isoleret fra menneskehedens andre store udfordringer, såsom at skabe lige muligheder for alle og bæredygtighed i vores forhold til naturen. En slags kulturens globale rettigheder og muligheder. I de seneste ti år har denne FN-konvention fungeret som verdenssamfundets kulturpolitiske svar på globaliseringens udfordringer og en slags mellemmenneskeligt kodeks for, hvor den laveste kulturelle fællesnævner ligger. En slags kulturpolitikkens grundlov. Konventionens vigtighed for hele verden understreges i sig selv af, at det er den FN-konvention af alle, der hurtigst er blevet ratificeret af flest lande med EU som en stærk drivkraft. 118 lande til dato. Det er måske det første globale dokument, som helt tager konsekvensen af den globale udvikling og de nye tværnationale kommunikationskanalers nye standarder for idé- og erfaringsudveksling, samproduktioner og kulturelle produkters spredning. Via Youtube, Facebook, Twitter, Orgut, Bambuser (livestreaming) og lignende sociale medier er hele den kulturelle logik sat i bevægelse. Det er derfor bemærkelsesværdigt så lidt det har fyldt i den offentlige debat, at Danmark i 2006 skrev under på og dermed sagde ja til at implementere en konvention om kulturel mangfoldighed. Det har været svært at få øje på egentlige tiltag og initiativer fra dansk side for at leve op til konventionens forpligtelser over for os selv og for verdenssamfundet de 117 andre lande, som har underskrevet konventionen. Man har i Danmark valgt en betydeligt mere nedtonet stillingtagen til konventionen end i eksempelvis Tyskland, hvor man på Forbundsdags-niveau har prioriteret spørgsmålet om implementeringen af konventionen. I Tyskland har man allerede for et år siden sat et meget omfattende arbejde i søen i forbindelse med afrapporteringen til UNESCO, som også opsummeres i en bogudgivelse. (Mere om dette følger nedenfor). Det er muligt, at det politiske landkort i Danmark de seneste år har gjort det vanskeligt at forholde sig nuanceret til, hvad implementeringen af kulturkonventionen ville betyde for kulturlivet i Danmark, men konsekvensen af ikke at sætte det på dagsordenen er, at konventionen reelt ikke har haft nogen nævneværdig betydning for de kulturelle mål og strukturer i Danmark indtil nu. Det blev ikke nævnt, da den daværende kulturminister Brian Mikkelsen i december 2006 satte sin underskrift på UNESCO-kulturkonventionen at vi dermed forpligtede os som nation over for FN til blandt andet at skabe et klima i Danmark, der tilskynder de herboende indvandrere til at skabe, formidle, udbrede og have adgang til deres egen musik, film, litteratur, scenekunst, billedkunst og arkitektur. Det har heller ikke været omsat i konkret handling eller økonomisk prioritering, at staten samtidig over for det internationale samfund forpligtede sig til at skabe gode rammer for, at de forskellige grupper begynder at interagere med hinanden og skabe 3
nye hybrider, nye interkulturelle sammensmeltninger. De afsnit i konventionen, som omhandler indenrigsforhold, blev aldrig objekt for den førte politik i Danmark. Når Kulturministeriet derfor den 30. april 2012 skal aflevere sin rapport med en beretning om, hvad ministeren, ministeriet og det officielle Danmark gennem de seneste fire år har gjort for at implementere konventionen om kulturel mangfoldighed, er der god grund til at være ydmyge og erkende, at Danmark ligger langt bagefter i implementeringsprocessen. Ikke mindst i forhold til EU, som har gjort meget for at knytte sine kulturresolutioner tæt til UNESCOs kulturkonvention, heriblandt Den Europæiske Kulturdagsorden, som blev vedtaget i 2007. Hvad er det UNESCOs kulturkonvention opfordrer os til? Konventionens Artikel 7 beskriver direkte, at det er statens opgave at sikre, at enhver har adgang til forskellige kulturelle udtryksformer ikke bare fra Danmark, men også fra øvrige lande i verden. Staten og her altså især Kulturministeriet med sine styrelser og sine mange armslængde-organer bør ifølge konventionen bestræbe sig på at skabe et klima i Danmark, der tilskynder enkeltpersoner og samfundsgrupper til at skabe, producere, formidle, udbrede og have adgang til deres egne kulturelle udtryksformer. Og at dette skal ske under behørig hensyntagen til de særlige vilkår og behov, der gør sig gældende for folk, som tilhører forskellige mindretal, hvad enten de er indvandrere, oprindelige folk, eller forskellige andre samfundsgrupper. Kulturkonventionen beskriver endvidere, at den danske stat samtidig skal begunstige og udvikle forståelsen i befolkningen af, hvor vigtigt det er at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, navnlig gennem programmer for uddannelse og øget bevidstgørelse af offentligheden. I 5 står desuden anført, at når regeringen påtænker at gennemføre en ny kulturpolitik, er den forpligtet til at sikre sig, at denne også er i overensstemmelse med konventionen. CKI vil anbefale Folketinget, regeringen og Kulturministeriet at arbejde målrettet for at implementere UNESCOs kulturkonvention i dansk kulturpolitik. Ikke fordi FNkonventionen pålægger os det, men ganske enkelt fordi det giver rigtig god mening. I det følgende vil vi kort redegøre hvorfor. I CKIs optik handler UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed i enkelhed om samfundets overordnede anstændighed og en generel respekt for kulturforskelle ud fra en indsigt i og forståelse af, at kulturel forskellighed er en stor berigelse for samfundet. Det handler om at de offentlige instanser begynde at behandle minoriterne i Danmark som moralsk og kunstnerisk ligeværdige medmennesker og medborgere og dermed også om ikke bare at acceptere, men at støtte op omkring udfoldelsen og produktionen af kulturelle udtryk, produktioner og varer, som rækker ud over det normative. At implementere UNESCOs kulturkonvention handler både om at sikre kunstneres og kulturelle produkters bevægelighed, den kunstneriske ytringsfrihed og den 4
demokratiske sammenhængskraft i vores samfund og i EU. Men det handler også om på det mere nære og 'lokale' (læs: nationale) plan om at skabe et betydeligt mere tolerant Danmark, "hvor alle danske borgere, sikres lige muligheder og lige rettigheder", som det hedder i regeringsgrundlaget fra den 2. oktober 2011 (side 65). Det er en simpel demokratisk fordring og ud fra en rationel betragtning giver det mening at afsætte ressourcer og mandskab til dette arbejde mening i forhold til såvel afgørende trivsels- og sikkerhedsmæssige sammenhænge som den økonomiske udvikling og den nationale betalingsbalance. Regeringen ønsker at fremme et Danmark, hvor mennesker bliver bedømt på, hvad de gør og ikke, hvordan de ser ud, eller hvor de kommer fra, hedder det endvidere i regeringsgrundlaget, med en formulering som lægger sig tæt op ad intentionerne med UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed. Inspiration fra Tyskland Fra Center for Kunst & Interkulturs side anbefaler vi de ansvarlige politikere og tjenestemænd til at kigge nærmere på erfaringerne fra specielt Tyskland omkring implementeringsarbejdet og dets kobling til nationale og regionale politikker. Vores naboer mod syd, tyskerne, har blikket rettet opmærksomt mod konventionens Artikel 7. Den tyske UNESCO-nationalkommission udgav i april 2010 en bemærkelsesværdig hvidbog om UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed, Shaping Cultural Diversity Recommendations for Action from Civil Society for the Implementation in and by Germany of the UNESCO Convention on the Diversity of Cultural Expressions (2005), som ikke mindst i dansk kulturpolitisk sammenhæng var banebrydende, fordi den er spækket med konkrete anbefalinger til, hvordan konventionen kan implementeres inden for nationens egne grænser og ikke kun i forhold til nationens eksterne, internationale relationer. Nok er Tysklands demografiske forhold anderledes end de danske, men der burde i dette værk på 34 sider være så rigeligt med inspiration også til danske beslutningstagere til, hvordan konventionens paragraffer kan omsættes i konkrete tiltag, der øger befolkningens og kulturlivets interkulturelle kompetencer. Hvidbogens 60 forfattere og medskribenter foreslår, at der i højere grad lægges vægt på at tilbyde kultur til unge helt fra begyndelsen, fra de er helt små og at der fastsættes kvoter for, hvor mange midler, der afsættes til dette felt. Mangfoldigheden i befolkningen skal tages alvorligt, skrives der. Kunstnere er en af de centrale, sociale grupper, der bidrager til den kulturelle mangfoldighed. Hvordan disse kunstnere sikres en basisindkomst bør overvejes. Og: Lav nye undersøgelser af al praksis, der har med finansiering og tilskud i kulturlivet at gøre, hvor særlig opmærksomhed rettes mod, hvordan strukturerne kan gøres mere interkulturelle. Som opfølgning på hvidbogen udgav den tyske UNESCO-nationalkommission i november 2010 bogen Mapping Cultural Diversity Good Practices from Around the Globe. A Contribution to the Debate on the Implementation of the UNESCO Convention on the 5
Diversity of Cultural Expressions. Den indeholder 148 sider med eksempler fra hele verden på, hvordan FN-kulturkonventionen implementeres på internt, nationalt niveau rundt om i verden. Eksempler fra Brasilien, Catalonien, Frankrig, Østrig og Canada illustrerer, hvordan regeringer deltager aktivt i bestræbelserne på at fremme kulturel mangfoldighed. De fleste af eksemplerne er direkte inspireret af eller oprettet på grund af kulturkonventionen. De kunne kopieres af andre regeringer og kunne foreslår bogens forfattere inspirere til flere kulturpolitiske tiltag for kulturel mangfoldighed. Vedtagelsen den 9. november 2010 af et nyt, nationalt kulturprogram i Brasilien, ( National Programme for Supporting Communitarian and Self-managed Culture, som var en udløber af Brasiliens Living Culture Program fra 2001) siges eksempelvis i dette mega-mangfoldige land at have været en milepæl for beskyttelsen og fremme af den brasilianske befolknings kulturelle rettigheder, og programmet vurderes at kunne være et inspirerende eksempel for andre lande, ikke mindst fordi det lægger op til et dynamisk samspil mellem private og offentlige aktører i samfundet. I løbet af 2011 har den tyske nationalkommission været i gang med at udarbejde en ny bog, som på tilsvarende vis scanner og præsenterer best practice eksempler, men denne gang alle fundet inden for Tysklands egne grænser. Den skal udkomme i 2012, og udarbejdelsen af bogen har indgået som en del af arbejdet med at samle viden ind til Tysklands første afrapportering til FN om kulturkonventionens implementering. I Tyskland lægges der således mange statslige ressourcer og meget tid i at udarbejde rapporten så fyldestgørende som muligt, ud fra en ambition om, at fordi det er første gang, vil denne rapport komme til at danne skole for de kommende fire-års-rapporter og derfor skal arbejdet gøres ordentligt fra starten og med et højt ambitionsniveau. Det tyske udenrigsministerium begyndte at holde officielle konsultationer om rapportudarbejdelsen i april 2011, hvor såvel Nationalkommissionen som Kulturministeriet og en national koalition for konventionen, samt et netværk af 500 kulturaktører, er blevet involveret. Vi oplever, at der er et særligt momentum for at udbrede kendskabet til FNkonventionen lige nu såvel i befolkningen som i kulturlivet og blandt politikerne på grund af denne rapporteringsdeadline. Vi kan bruge denne rapportering til at få rystet lidt op i folk, siger Christine Merkel, der sidder med i den arbejdsgruppe, som den tyske regering har nedsat til at udarbejde rapporten til UNESCO. I ni år har Christine Merkel været leder af den tyske nationalkommission, og siden maj 2010 har hun også været formand for Europa-Rådets styregruppe for kultur. Der eksisterer allerede en god portion viden, som vi kan bruge til rapporteringen. Diverse kunstnerforbund og kunstnerorganisationer har det seneste års tid udgivet nogle store rapporter og studier, som beskriver hvad status er, og hvad der foregår på feltet. Vi vil kunne anvende disse allerede indsamlede data til rapporteringen. Desuden regner vi med at udføre godt 15 interviews og to høringer. Deutcher Kulturrat en tysk platform for kunstnerorganistioner, formidlere og alle mulige kulturaktører, statslige såvel som private gik meget aktivt ind i promoveringen 6
af den 21. maj 2011, som var FNs verdensdag for kulturel mangfoldighed. Det blev til en landsomspændende aktionsdag og planerne i øjeblikket er, at 2012 skal gøres endnu større og bredes endnu mere ud i det tyske samfund. En verdensdag som såvidt en søgning på Google fortæller blev forbigået i bevidst tavshed eller ubevidst glemsomhed uden så meget som en enkelt markering i det danske samfund. Situationen i Tyskland skal ses på baggrund af, at en tysk regeringskommission i december 2007 i sin digre rapport Schlussbericht der Enquete-Kommission Kultur in Deutschland anbefalede, at Tysklands føderale og statslige organer placerede særlig opmærksomhed på gennemførelsen af konventionen om kulturel mangfoldighed. Inspiration fra Norge Såfremt Kulturministereriet og Folketinget søger inspiration til arbejdet med implementeringen, kan det også anbefales at se til vores naboland mod nord. Norge har nemlig en helt frisk plan for, hvordan mangfoldigheden kan øges i kunst- og kulturlivet på alle planer. En såkaldt ressourcegruppe hvad vi i Danmark ville kalde en tænketank eller en kommission på seks personer har for nylig afleveret sin rapport til landets kulturminister, Anniken Huitfeldt. Hen over 50 sider opruller ressourcegruppen en syv-punkts strategi og en række forslag til nye, nationale mål for Kulturministeriet, mens det beskriver en række udfordringer og giver eksempler på best practice, når det drejer sig om håndteringen af den kulturelle mangfoldighed i kunst- og kulturlivet. Mangfold i kunst og kultur Syv punkts strategi mot 2020 er et konkret eksempel på, hvordan tænkningen fra FN-konventionen kan skrives ind i et lands kunst- og kulturpolitik. Den 9. december 2011 blev strategien fulgt op med en såkaldt Melding til Stortinget en hvidbog og et policypaper på 128 sider, som også kan betragtes som en kulturstrategi, eftersom den er godkendt af Statsrådet, Den har titlen Kultur, inkludering og deltaking om kultur, inklusion og deltagelse i det norske kulturliv. I hvidbogen tildeler Kulturminister Anniken Huitfeldt de offentligt finansierede, norske kulturinstitutioner en hovedrolle i arbejdet med at nå UNESCO-kulturkonventionens mål om at det norske kulturliv skal afspejle mangfoldigheden og løfte nye stemmer frem. De offentligt finansierede kulturinstitutioner vil blive pålagt i samarbejde med aktører i den frivillige kultursektor at arbejde aktivt og systematisk med inklusionsspørgsmål. Nogle af tiltagene i meddelelsen, som kunne bruges til inspiration i forhold til en konkret implementering af kulturkonventionens målsætninger, er for eksempel: Der skal udvikles programmer for publikumsudvikling i forskellige dele af norsk kulturliv Antallet af skuespillere med indvandrerbaggrund skal øges Der skal oprettes praktikordninger ( asprirantordninger ) i kunstinstitutionerne Der skal bruges digitale værktøjer i bestræbelserne på at nå ud til flere Der skal etableres et kommunikationssystem for kultur på arbejdspladsen Den norske regering vil starte en forsøgsordning med oplevelseskort ( kulturpas ) til børn og unge fra familier med lav indkomst Der etableres en forsøgsordning med kulturskoletilbud for børn 7
Frivilligcentraler i områder, hvor der bor folk med mange forskellige etniske baggrunde, vil få flere penge Anbefalinger til kulturminister Uffe Elbæk og Kulturministeriet Det er CKIs opfattelse, at der bør tages en række initiativer herhjemme, som kan rette op på denne situation i den kommende fire-års periode, inden næste afrapportering skal finde sted. Når Kulturministeriet i 2016 skal til at udarbejde den danske fire-årsrapport til FN, er det et springende punkt at Danmark har formuleret og udrullet en strategi for, hvad der skal til for reelt at fremme og sikre mangfoldigheden på kulturområdet i Danmark. Den offentlige høring om UNESCOs kulturkonvention, som CKI sammen med syv andre organisationer og dagbladet Politiken har taget initiativ til den 19. marts 2012 er et første skridt i retning af at løfte konventionen og dens muligheder ud til en bredere kreds. Et næste skridt kunne være en større konference om emnet, hvor centrale aktører i dansk og udenlandsk kulturliv inviteres eller at give økonomisk støtte til etableringen af en koalition af aktører, der arbejder for konventionens implementering i Danmark. Ministeriets fokus på et udvidet public service niveau og store kulturinstitutioners ansvar over for et bredere publikum, som det kan ses i den seneste fire-årige resultatkontrakt med det Kongelige Teater, er gode skridt i retning af en implementering. Men der skal mere til. Vi anbefaler i særdeleshed at UNESCO-kulturkonventionen indarbejdes i og danner bagtæppe for arbejdet med: resultatkontrakter med de statslige kulturinstitutioner mål og udviklingsarbejdet i forbindelse med kulturaftaler med regioner og kommuner de nye public service aftaler med nationale tv og radio-operatører Kulturstyrelsens mål og opgaver støttestrukturer og bidragsordninger et kulturministerielt charter for kulturel mangfoldighed Med venlig hilsen Mik Aidt Centerleder Niels Righolt Udviklingschef 8
BILAG 1: Om Center for Kunst & Interkulturs aktiviteter I 2009-2012 har Center for Kunst & Interkultur støttet en række kunstprojekter, udgivet to inspirationsbøger og tre rapporter, arrangeret tre årskonferencer, en lang række seminarer og møder og en række udadvendte rådgivningsprojekter. Mange af landets kulturinstitutioner, kommuner og statslige instanser i kulturlivet opsøger eller har opsøgt CKI, når de ønsker viden om og metoder til at arbejde med kulturel mangfoldighed. Et charter for kulturel mangfoldighed, som Center for Kunst & Interkultur lancerede i 2011, er et centralt værktøj til opnåelsen af en ny, stærk dansk kulturprofil på de områder, som UNESCOs kulturkonvention omhandler. En række nationale og kommunale kulturinstitutioner er således i dag på CKIs foranledning i gang med at formulere og vedtage en strategi, der inddrager visioner omkring, hvordan man på institutionen håndterer og målrettet arbejder med den kulturelle mangfoldighed. CKIs hjemmeside I perioden fra CKI blev oprettet i 2009 til 1. marts 2012 havde hjemmesiden tæt ved 240.000 unikke besøgende, hvilket vil sige at siderne på cki.dk er blevet set eller læst fra 240.000 forskellige computere. cki.dk havde i gennemsnit mellem 10.000 og 20.000 unikke læsere om måneden i 2011. Sitet indeholder i dag godt 800 artikler om kunst og interkultur. På dage med mest trafik har cki.dk gennemsnitligt 750 unikke besøgende om dagen. På den travleste dag i 2011 var der over 1.500 unikke besøgende, som sammenlagt klikkede sig ind og rundt på over 6.500 sider på sitet. Finansiering Center for Kunst & Interkultur var finansieret af Kulturministeriet i årene 2009-2010. I projektperioden gennemførtes en række kunstprojekter, samtidig med at centrets videnskompetence konsolideredes. Det er p.t. uvist, om det vil lykkes at skabe et økonomisk fundament for driften af CKI fremover. 9
BILAG 2: CKIs projekter og udgivelser i 2009 2012 2012 Rapporten Fra guder til tjenere februar 2012 Rapporten giver en række anbefalinger til, hvordan kulturmarkedsføring kan kombineres med mere strategiske og konkrete ideer omkring udvikling af arbejdet med publikumsgrupper og dette arbejdes institutionelle forankring, dels indeholder overvejelser omkring fordele og ulemper ved etableringen af et nationalt agentur for publikumsudvikling. I rapporten deler både små og store kulturinstitutioner ud af gode og dårlige erfaringer med publikumsudvikling og giver deres bud på, hvad der skal til for at sikre et kvalificeret publikumsarbejde i fremtiden. Med denne rapport lægger CKI op til, at de konkrete anbefalinger kan føre politiske tiltag for at sikre, at nye grupper i samfundet, der hidtil ikke har været brugere af det offentligt finansierede kulturliv, får interesse og mulighed for at deltage i et udvalg af varierede og vedkommende kulturtilbud. 2011 Publikumsagentur og netværket Audiences.dk Under arbejdstitlerne Audiences Denmark og Audiences Øresund arbejdede CKI i 2011 på at skabe rammer for og finansiering af et professionelt agentur for publikumsudvikling. Danmark bør som en række andre europæiske lande og metropoler have et nationalt publikumsagentur. Det skal servicere landets kultur- og kunstinstitutioner med viden og projekter, der kan stimulere, inddrage og engagere forskellige publikumsgrupper og skabe nytænkende initiativer. Visionen er at agenturet skal fremme innovation i kulturtilbuddene og meget gerne også kombineres med initiativer, der skaber samarbejder og publikumsudveksling på tværs af landet og af Øresundsregionen for herigennem skabe økonomisk bæredygtighed og vækst i kultursektoren. Ideen til projektet udspringer af et europæisk samarbejde, som projektets initiativtagerne er en central aktør i, Audiences Europe Network et netværk af ekspert-agenturer specialiseret inden for publikumsudvikling i England, Holland, Belgien, Norge, Spanien og Italien, samt i Danmark. Nye ansigter i publikumsrækkerne - Rundbordsseminarer på Museum Jorn og Museet for Samtidskunst den 8. og 11. november 2011 CKI samlede ledere af, medarbejdere på og repræsentanter for 40 forskellige danske kulturinstitutioner for at diskutere publikumsudvikling. Seminarerne er et af flere initiativer i regi af Audiences Denmark, På seminarerne har CKI undersøgt, om kulturinstitutionerne ser oprettelsen af et nationalt publikumsagentur som et positivt potentiale for kulturinstitutionernes eget arbejde med publikumsudvikling og hvilke udfordringer, en sådan ny konstruktion ville skulle håndtere. 'Kunsten at skifte scene' CKIs årskonference 3 i Filmhuset i januar 2011 To dage, 250 deltagere, oplægsholdere fra USA, England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. CKIs anden inspirationsbog Publikum og interkultur inspiration til kunst- og kulturlivet Består af interviews og reportager fra kulturinstitutioner i England, Holland og Danmark, som arbejder målrettet og strategisk med publikumsudvikling. Bogen udkom den 26. januar 2011. Lancering af charter for kulturel mangfoldighed i april 2011 Center for Kunst & Interkultur lancerer et nyt charter og et 'svanemærke' til det danske kulturliv for at øge bevidstheden og kompetencerne omkring kulturel mangfoldighed. Ideen er at give billetkøbende kulturforbrugere og kulturaktører mulighed for med deres valg at vise, hvilken vej de ønsker, udviklingen skal gå. Charteret kan ses som et operationelt skub i retning af implementeringen af UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed, som Danmark ratificerede i 2006. (Mere information om charteret nedenfor) 2010 'Kunsten at inkludere' CKIs årskonference 2 i Skuespilhuset i januar 10
Bogudgivelsen Kunst & Interkultur Inspiration til kulturlivet Anviser konkrete eksempler på interkulturelle erfaringer i kunst- og kulturprojekter. Intentionen er at inspirere til kulturpolitiske og ledelsesmæssige overvejelser med fokus på ligebehandling, mangfoldighed og en demokratisk afspejlning af befolkningssammensætningen såvel på scenerne som i mandskab og bestyrelser. Nye rådgivningsaktiviter igangsættes, etablering af online rådgivnings- og konsulentkatalog, rejsende workshops på offentligt finansierede kulturinstitutioner, løbende formidling via hjemmeside og nyhedsbreve. Seminaret 'Film og interkultur' i forbindelse med åbningen af Salaam Filmfestivalen den 23. september 2011 på Københavns Museum. Konferencen Musik i ubalance Konferencen den 24. september 2010 på Rytmisk Konservatorium (medarrangør) Seminaret Intercultural City med Phil Wood den 8. december 2010 på Literaturhaus 2009 Januar: Center for Kunst & Interkultur etableres som uafhængig medlems- og projektfinansieret organisation den 19. januar med konferencen Next Practice på CBS. Seminaret 'Vidensdage om kunst og interkultur' i maj 2009 To dage på Københavns Bymuseum om sprogbrug, erfaringsopsamling, netværk og overblik over feltet. Seminaret 'Musik og interkultur' i oktober 2009 Heldagsseminar i Bella Center om musik, interkultur og kommunikation. Før 2009 Grundlaget for Center for Kunst & Interkultur var projektet Brændstof i Københavns Amt, der siden 1999 havde udviklet projekter, kompetencer, metoder og netværk samt synliggjort et bredt defineret område af kulturel mangfoldighed. Brændstof blev hovedfinansieret af Københavns Amt under kommunalfuldmagten og var derfor omfattet af den fire-årige overgangsperiode 2007-2010 i forbindelse med kommunalreformen, hvor amtet blev nedlagt. Mere information For mere information om CKIs mission, mål, medarbejdere, med mere, se www.cki.dk/omcki 11
BILAG 3: Om CKIs charter for mangfoldighed i dansk kulturliv CKI udarbejdede og offentliggjorde i april 2011 et charter, der giver offentlige og private kulturinstitutioner, kulturorganisationer, kulturvirksomheder og kunstnerforbund mulighed for at synliggøre internt i organisationen og eksternt over for kunder og publikum, at de nu vil begynde at forholde sig strategisk til kulturel mangfoldighed. Både fordi mangfoldighed betaler sig i den enkelte institution, og fordi det betaler sig for samfundet at bruge alle ressourcer. Som led i arbejdet med udvikling af et kulturelt mangfoldigt kunst- og kulturliv blev dette charter udarbejdet i samarbejde med såvel offentlige og som private kulturinstitutioner, og det henholder sig meget præcist til UNESCOs kulturkonvention. Charteret kan hentes på cki.dk det fylder to A4-sider. Formålet med charteret var og er: At styrke adgangen til den danske kunst- og kulturscene for publikum og professionelle kunstnere uanset kulturel baggrund og således bidrage til, at det danske kulturliv præges af en mangfoldighed af stemmer. Lige adgang til et rigt og varieret udbud af kulturelle udtryksformer fra hele verden og kulturernes adgang til udtryks- og kommunikationsmidler er vigtige elementer i styrkelsen af kulturel mangfoldighed. At igangsætte konkrete, målbare indsatser i kulturinstitutioner for at styrke mangfoldigheden på alle niveauer, herunder ledelse, administration samt ansættelses- og personalepolitik. At kulturinstitutioner styrker det kreative potentiale, der ligger i kulturmødet og den kunstneriske og kulturelle hybridisering, dette medfører, og således fremmer mulighederne for at skabe fælles kulturelle udtryk. Det indebærer en anerkendelse af lige værdighed og respekt for alle kulturer, herunder mindretallenes kulturer. De kulturinstitutioner, kulturorganisationer og kulturvirksomheder, der tilslutter sig charteret, forpligter sig til at gøre en konkret indsats for at styrke den kulturelle mangfoldighed i kunst- og kulturlivet. Indsatsen tilpasses virksomhedens vilkår, for eksempel brancheforhold, nuværende andel af personer med interkulturel baggrund i ledelsen, med videre. Inden et aftalt antal måneder efter underskrivelsen af charteret lover institutionens ledelse at sørge for, at institutionen får udarbejder en strategi eller en række målsætninger for kulturel mangfoldighed, herunder hvordan og i hvor høj grad der i ledelse og medarbejderstab, produktion af kulturprodukter og program og i publikums sammensætning ønskes en afspejlning af befolkningens kulturelle mangfoldighed i forhold til det geografiske område, institutionen servicerer, samt igangsætte initiativer herfor. Med kulturel mangfoldighed forstås ifølge charteret og ifølge UNESCOs konvention om kulturel mangfoldighed de mange forskellige måder, hvorpå gruppers og samfunds kulturer kommer til udtryk, overleveres internt i grupperne og samfundene og disse imellem. I et demokrati som det danske spiller kunsten og kulturen en betydelig rolle for sammenhængskraften og den rigdom, som følger med en øget kulturel mangfoldighed. Meningen med charteret er at skubbe til en udvikling i retning af at øge medborgernes muligheder for at tage del i det offentligt finansierede kulturliv, som kunstner, medarbejder og publikum for derved at øge samspillet mellem forskellige kulturelle traditioner, udtryk og præferencer og derigennem også øge nye medborgergruppers adgang til det kulturelle arbejdsmarked. Særligt de store offentligt finansierede kulturinstitutioner har et ansvar at bære i den proces. På kort sigt handler charteret således om en demokratisering af og tilgangen til især det kulturelle arbejdsmarked. På længere sigt sigter projektet mod at normalisere kulturområdet i forhold til rekruttering, kompetencer, modtagergrupper og dets indhold. Charteret fik ikke den store gennemslagskraft. Responsen fra mange kulturinstitutioner var, at de i princippet var positive over for ideen om et charter, men at de kun ønskede at underskrive det, såfremt Kulturministeriet var afsender, ikke en uafhængig NGO. Således ligger der her en konkret opgave, som Kulturministeriet, eventuelt med inspiration fra CKIs charter, kunne påtage sig og løfte. 12
BILAG 4: Eksempler på artikler og kommunikation om kulturkonventionen på cki.dk Niels Righolt: Tid til forandring Det mangfoldige Danmark stiller nye krav til kulturlivet, skriver udviklingschef Niels Righolt i det afsluttende kapitel i bogen 'Take Part: ArtReach - om kunst og institutionen i brugerinddragelsens tidsalder'. Det er besværligt, og det fordrer en reel vilje til forandring. Men når det sker, så er der også en stor gevinst at hente, mener han. Publiceret: 25-Feb-12 14:45 Høring om FNs kulturkonvention Kan verden gøre kulturen større? - en høring om UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og implementeringen af den i Danmark. Publiceret: 19-Feb-12 20:31 Det interkulturelle felt kom så alligevel ikke med på dagsordenen Kulturministeriet har som bekendt fået ny chef og nu omstrukturerer han sit ministerium. Blandt andet skal en ny Kulturstyrelse i gang med at udvikle nye tilbud og fremtidige formidlingsformer til borgerne. Men hvor forsvandt ambitionen om at styrke de interkulturelle kompetencer i kulturlivet hen? Publiceret: 06-Dec-11 11:46 EU: Implementing the UNESCO Convention in EU's Internal Policies This document was requested by the European Parliament's Committee on Culture and Education. The briefing note provides an analysis of how the existent EU internal policies reflect the spirit and the letter of the UNESCO Convention on Cultural Diversity. The note suggests further ideas on how the EU may calibrate current practices and explores in a forward-looking manner the possibilities for the Convention s implementation in future internal policies, understood both as hard and soft EU legal instruments. Publiceret: 02-Nov-11 21:03 Echoing Voices Antologi med 'ekkoer' af UNESCO-deklarationen om kulturel mangfoldighed fra 2001. Publiceret: 27-Oct-11 17:56 Deklaration om kulturel mangfoldighed fylder 10 Den 2. november 2011 fejrer UNESCO 10-året for den universelle deklaration om kulturel mangfoldighed. Det markeres blandt andet med en event i Paris. Publiceret: 27-Oct-11 17:45 Sydafrika: Diversity Convention Activating the UNESCO Convention on Cultural Diversity and Launch of the U40 Africa Network Publiceret: 15-Oct-11 17:12 FNs kulturkonvention er vejen frem Det strider imod al fornuft at skrive 14 sider om en FN-konvention og tro, at nogen gider læser det. Ikke desto mindre skal man nogle gange bare følge sit hjerte. Så her er et 14 sider langt brev til den nye kulturminister. Er du enig i budskabet, så send også SELV et brev til kulturministeren, hvilket til gengæld kan gøres med et enkelt klik. Se nederst på siden. Publiceret: 12-Sep-11 20:33 CKIs podcast nr 1 - om FNs kulturkonvention Har interkulturen det problem, at den ikke bliver italesat og formidlet, så emnerne er til at forstå også for embedsmænd, politikere og institutionsledere? Så må vi begynde at gøre noget ved det! Dette er en iphone-cast for dig, der gerne vil lytte med, når interkulturelle emner og nyheder bliver diskuteret internt på CKIs kontor. Publiceret: 04-Sep-11 18:53 Mapping Cultural Diversity Som opfølgning på hvidbogen Shaping Cultural Diversity udgav den tyske UNESCO-nationalkommission i 13
november 2010 bogen Mapping Cultural Diversity Good Practices from Around the Globe. A Contribution to the Debate on the Implementation of the UNESCO Convention on the Diversity of Cultural Expressions Publiceret: 25-Aug-11 12:07 Klædt på til verden - mangfoldighed og interkulturelle kompetencer Blandt skolens mange opgaver i dag er den at lære børn og unge at navigere meningsfuldt og kompetent i forskellige fællesskaber og relationer i det globale samfunds voksende kulturelle kompleksitet. Det er denne virkelighed, begrebet interkulturel kompetence tager sit afsæt i. Men hvad er interkulturelle kompetencer? Og hvordan kan man arbejde med disse i grundskolen, på gymnasierne og i Skoletjenesten? Publiceret: 11-Jun-11 17:53 En tam dag for kulturel mangfoldighed i Danmark I Frankrig og Tyskland markeres FNs verdensdag for kulturel mangfoldighed, som en festdag. I Danmark er der til gengæld ikke lagt op til nogen stor fest. Er det fordi, Danmark ikke har noget særligt at fejre på denne mærkedag? Publiceret: 19-May-11 23:59 Tyskland: Landsdækkende aktionsdag for kulturel mangfoldighed Tyskland gør den 21. maj til en national aktionsdag for kulturel mangfoldighed, som skal synliggøre den øgede kulturelle mangfoldighed i landet. Åbenhed mod verden og mangfoldighed er grundlag for vorts lands kreativitet og produktivitet, udtaler generalsekretæren for den tyske UNESCO-Kommision. Publiceret: 17-Mar-11 20:32 UNESCO: Kunstuddannelserne skal fremme dialog mellem kulturer UNESCO har udsendt en 10-siders redegørelse fra 'Den anden UNESCO verdenskonference om kunstuddannelse', som fandt sted i Seoul i Sydkorea i maj 2010. Her opstilles en række målsætninger, som kunstuddannelser verden over anbefales at opstille for deres virke - herunder at fremme kulturel mangfoldighed Publiceret: 30-Aug-10 19:19 Tysk hvidbog om kulturel mangfoldighed En forudsætning for en effektiv kulturpolitik i Tyskland er anerkendelsen af den indenlandske mangfoldighed af kunstarter og kulturelle udtryk. Den tyske UNESCO-kommision kommer i sin hvidbog Shaping Cultural Diversity med en række anbefalinger til, hvordan UNESCOs konvention om kulturelle udtryksformers mangfoldighed fra 2005 kan gennemføres inden for landets egne grænser. Publiceret: 28-Aug-10 12:09 UNESCO opfordrer politikere: Tal den kulturelle mangfoldigheds sag UNESCOs generaldirektør opfordrer politikerne til som en hastesag at få vedtaget strategier for, hvordan kulturel mangfoldighed kan håndteres og fremmes. Publiceret: 04-Jun-10 10:58 UNESCOs World Report 2: Investér i kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog Rapporten anbefaler verdens regeringer at investere øgede økonomiske og menneskelige ressourcer i kulturel mangfoldighed som noget, der gives en høj prioritering og den munder ud i 10 konkrete anbefalinger til regeringer, institutioner og organisationer med hensyn til hvordan mangfoldighed og interkulturel dialog kan styrkes. Publiceret: 16-Nov-09 23:15 UNESCOs konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed Konventionen blev vedtaget i 2005 og trådte i kraft i 2007, hvor 55 lande havde ratificeret den, herunder Danmark. I august 2011 havde 118 lande ratificeret den. Publiceret: 09-Sep-09 14:46 14