EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 31.1.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0353/2011 af Barbara Mazurkiewicz-Zaleska, polsk statsborger, og 74 medunderskrivere, om nedskæringer i budgettet til Europaskolerne Andragende 0478/2011 af APEEE (Association des Parents d'elèves de l'ecole Européenne), og 1356 medunderskrivere, om virkningerne af reducerede budgetter på Europaskolernes funktion 1. Sammendrag af andragende 0353/2011. Andrageren henviser til den planlagte nedskæring af budgettet til Europaskolerne og den dermed forbundne forringelse af kvaliteten af undervisningen, navnlig i tilfælde, hvor elevernes modersmål er polsk. Andrageren påpeger, at dette navnlig vil have alvorlige konsekvenser for eleverne i Europaskolen LUX I, og at budgetnedskæringen vil indebære klassesammenlægninger, manglende mulighed for undervisning i videnskabelige fag på modersmålet, manglende mulighed for udvidet undervisning i polsk som fremmedsprog og afskaffelse af religions- og etikundervisning på modersmålet. Andrageren anmoder derfor Europa-Parlamentet til at forhindre budgetnedskæringer, der har negative pædagogiske indvirkninger for eleverne og begrænser deres valgmuligheder i adgangen til videregående uddannelser. Sammendrag af andragende 0478/2011. Andragerne anmoder om, at man undlader at reducere budgetterne for Europaskolerne, der er en skole for børn af EU-institutionernes tjenestemænd, sådan som Kommissionen og medlemsstaterne har planer om. I henhold til andragerne vil sådanne reduktioner af budgettet gå ud over Europaskolernes funktion og kvaliteten af den undervisning, der gives, og specielt over det særkende, at CM\1017787.doc PE472.104v03-00 Forenet i mangfoldighed
eleverne får undervisning på deres modersmål. 2. Opfyldelse af betingelserne for behandling 0353/2011: Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 8. juli 2011). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 202, stk. 6). 0478/2011: Andragendet opfylder betingelserne for behandling (fastslået den 12.september.2011). Kommissionen anmodet om oplysninger (forretningsordenens artikel 202, stk. 6). 3. Kommissionens svar, modtaget den 6. september 2011. Kommissionens bemærkninger Forældre og lærere reagerer på 2011-budgettet, der blev ændret af budgetmyndighederne (Europa-Parlamentet og Rådet) i december 2010, og som udgjorde en nedjustering af Kommissionens første anmodning. Set i lyset af at EU's bidrag steg fra 2010 til 2011 og planlægges at skulle forblive stabilt i 2012 med en lille stigning, er det imidlertid forkert at tale om nedskæringer i denne forbindelse, hvilket vil blive uddybet nedenfor. Europaskolernes budget er ikke blevet reduceret i de seneste år. Tværtimod: I 2010 var det samlede budget 274,6 mio. euro, og EU's bidrag var 154 mio. euro (56 % af det samlede beløb). I 2011 er det overordnede budget for skolerne 282 mio. euro, og EU's bidrag er 164 mio. euro (58 % af det samlede beløb). For 2012 bliver det overordnede budget på omkring 285,4 mio. euro, og EU's bidrag forbliver relativt stabilt med en lille stigning. Der har været en stigning på 10 mio. euro (+6,5 %) i EU's bidrag til Europaskolerne i 2011 sammenlignet med 2010, på et tidspunkt hvor alle andre af Kommissionens administrative udgifter kun blev øget med 2,9 %. Denne stigning er mindre end den stigning på 11 %, som Europaskolerne havde bedt om, og som Det Øverste Råd for Europaskolerne (herunder Kommissionen) havde godkendt i april 2010. Budgettet, der blev godkendt af Det Øverste Råd (og af Kommissionen) i april 2010, omfattede oprindeligt en anmodning om et EU-bidrag på 171 mio. euro. Det Øverste Råd, der støttes af Kommissionen, havde tilsluttet sig denne stigning, men gjorde den betinget af fremtidige spareforanstaltninger. Budgetmyndigheden (Europa-Parlamentet og Rådet) besluttede i december 2010 at tildele Europaskolerne 164 mio. euro i stedet for de 171 mio. euro, som Kommissionen havde fremlagt. Med henblik på at tilpasse Europaskolernes budget for 2011 i forhold til de midler, der er til rådighed, har Det Øverste Råd for Europaskolerne truffet en række beslutninger i april 2011. Den vigtigste beslutning var vedtagelsen af det forslag, som Europaskolernes generalsekretær havde fremlagt vedrørende tilrettelæggelsen af uddannelse og muligheder samt tilrettelæggelsen af de interne strukturer (tilrettelæggelse af lærernes forberedelsestid). Den PE472.104v03-00 2/5 CM\1017787.doc
kom efter Det Øverste Råds retningslinjer fra december 2010 om yderligere rationaliseringsforanstaltninger. Dette omfatter en omstrukturering og en bedre koordinering af støttefunktioner som f.eks. støtteundervisning, støtte til SWALS (elever uden egen sprogafdeling) og "remédiation". Disse foranstaltninger bevarer Europaskolernes "kernepensum", hvilket Kommissionen lægger stor vægt på. De viser, at Europaskolerne er i stand til at tilpasse sig et skiftende miljø og fremlægge bevis for budgetmyndigheden (Europa-Parlamentet og Rådet) om, at der er truffet de nødvendige rationaliseringsforanstaltninger i Europaskolerne, og at de langsigtede strukturelle ændringer er blevet gennemført. Budgetforslaget for 2012 blev også godkendt, med et EU-bidrag på 165,4 mio. euro (en stigning i EU's bidrag på 1,4 mio. euro). Afsluttende udtalelse "I forbindelse med EU's budgetprocedure foreslår Kommissionen budgetmyndigheden, at der budgetforslag for hver skole. Budgetmyndigheden beslutter derefter, hvilket beløb der skal tildeles. Denne proces er afsluttet for 2011, og budgetterne er fastlagt. Der er truffet strukturforanstaltninger med henblik på at gøre det muligt at gennemføre det fastsatte budget for skolerne, samtidig med at skolernes kernepensum bevares. Med hensyn til 2012 har budgetmyndigheden endnu ikke taget stilling til de beløb, Kommissionen har ansøgt om. Det faktiske beløb, der tildeles Europaskolerne, vil først blive kendt efter den endelige vedtagelse af EU-budgettet for 2012. På dette punkt er det budgetmyndigheden, der har beslutningsbeføjelserne. 4. Kommissionens svar (REV.), modtaget den 31. maj 2013 I 2012 beløb EU's reelle bidrag sig til 163,78 mio. euro. budgettet blev godkendt af EU's budgetmyndighed med en EU-bevilling på 171,55 mio. euro. Det Forenede Kongeriges delegation til Europaskolernes Øverste Råd (BoG) har udsendt en ensidig erklæring af 15.4.2013 vedrørende dens beslutning om ikke at sende nogen nye britiske fastansatte lærere til Europaskolerne for skoleåret begyndende i september 2013. Den britiske delegation henviser til den uforholdsmæssige store finansielle byrde i Europaskolesystemet og den omstændighed, at man ikke kunne nå frem til en aftale om deling af omkostningerne mellem medlemsstaterne i Det Øverste Råd. Europaskolerne vil blive nødt til at ansætte lærere lokalt for at erstatte de britiske lærere, der forlader skolen i dette skoleår. Lønnen til lokalt ansatte lærere betales af den del af budgettet, som stammer fra EU's finansielle bidrag. De britiske repræsentanter har udtalt på et tosidet møde med Kommissionen og også ved et informationsmøde med forældrene, at de vil forsøge at fremme ansættelse af erstatningslærere ved at avertere de ledige stillinger og hjælpe med forhåndsudvælgelsesprocessen. Afsluttende udtalelse CM\1017787.doc 3/5 PE472.104v03-00
"I forbindelse med EU's budgetprocedure foreslår Kommissionen budgetmyndigheden, at der budgetforslag for hver skole. Budgetmyndigheden beslutter derefter, hvilket beløb der skal tildeles. For 2011, 2012 og 2013 er denne procedure afsluttet, og budgetterne er blevet fastlagt. Med hensyn til den ensidige erklæring fra den britiske regering skulle det nævnes, at den britiske holdning har været kendt i en del tid og især kom i fokus under det britiske formandskab i Europaskolesystemet i 2011-2012. Den formelle erklæring om, at Det Forenede Kongerige ikke vil erstatte nogen lærere, vil forhåbentligt føre til en reaktion hos de andre medlemsstater og motivere debatten til at finde en løsning på spørgsmålet vedrørende omkostningsdeling. Kommissionen er af den mening, at en bæredygtig ændring af den nuværende struktur for omkostningsdeling er absolut væsentlig for systemets levedygtighed på lang sigt. 5. Kommissionens svar (REV II), modtaget den 31. januar 2014 I 2012 beløb EU's reelle bidrag sig til 163,78 mio. euro. 2013 budgettet blev gennemført til 167,06 millioner. 2014 budgettet blev godkendt af EU's budgetmyndighed med en EUbevilling på 164,26 mio. euro, cirka det samme beløb som i 2012. Budgetusikkerhed vedrørende den evt. lønstigning fra 2011 og 2012, der endnu ikke var gennemført, påvirkede budgetplanlægningen. Omkostningsdeling: Det Forenede Kongeriges delegation til Europaskolernes Øverste Råd (BoG) udsendte en ensidig erklæring af 15.4.2013 vedrørende dens beslutning om ikke at sende nogen nye britiske fastansatte lærere til Europaskolerne for skoleåret begyndende i september 2013. Den britiske delegation henviste til den uforholdsmæssige store finansielle byrde i Europaskolesystemet og den omstændighed, at man ikke kunne nå frem til en aftale om deling af omkostningerne mellem medlemsstaterne i Det Øverste Råd. Efter vanskelige forhandlinger enedes Det Øverste Råd i november 2013 ved skriftlig procedure om omkostningsdelings principper under hensyntagen til antallet af elever efter nationalitet, antallet af fastansatte lærere efter nationalitet, sprogsektionernes struktur og de nationale lønudgifter til lærere, der er udstationeret til systemet. Øverste Råd besluttede at give generalsekretæren mandat til at udarbejde den egentlige gennemførelse af principperne, som skulle træde i kraft i 2015. Gennemførelsen fastsætter, at medlemsstaterne enten, udsender flere lærere eller overfører et finansielt bridrag til systemet. For øjeblikket er Europaskolerne tvunget til at ansætte lærere lokalt for at erstatte "ikkefastansatte". Lønnen til lokalt ansatte lærere betales af den del af budgettet, som stammer fra EU's finansielle bidrag. I forbindelse med EU's budgetprocedure foreslår Kommissionen budgetmyndigheden, at der PE472.104v03-00 4/5 CM\1017787.doc
budgetforslag for hver skole. Budgetmyndigheden beslutter derefter, hvilket beløb der skal tildeles. For 2011, 2012, 2013 og 2014 er denne procedure afsluttet, og budgetterne er blevet fastlagt. Med hensyn til den ensidige erklæring fra den britiske regering skulle det nævnes, at den britiske holdning har været kendt i en del tid og især kom i fokus under det britiske formandskab i Europaskolesystemet i 2011-2012. Den formelle meddelelse om, at Det Forenede Kongerige ikke ville erstatte nogen lærere motiverede landene til at finde en løsning på omkostningsdelingsspørgsmålet. Kommissionen er tilfreds med, at man endelig er nået frem til en aftale, og kræver nu en troværdig gennemførelse af medlemsstaterne, således at man kan sikre en langfristet levedygtighed for systemet. - Reorganisering af sekundærtrinnet: Forslaget om reorganisering af sekundærtrinet i Europaskolerne udarbejdedes af en arbejdsgruppe med vicegeneralsekretæren som formand samt med forældrerepræsentanter, inspektører, elever, rektorerne og Europakommissionen. Forældrene udtrykte mange bekymringer vedrørende de foreslåede ændringer. Det Øverste Råd træf en afgørelse den 3-5. december 2013, som omfatter sekundær årene S1-3. Endvidere var der en aftale om at foretage en ekstern evaluering for den del af den foreslåede reorganisering, der omfatter årene S4-7. Det nævntes specielt, at undersøgelsen skulle fokusere på anerkendelsen og kvaliteten af den europæiske studentereksamen og yderligere analysere forslaget om matematik i år 4, et emne der, især er blevet draget i tvivl af forældrene. Forslaget for årene S1-3 indeholder indførelse af sprog 3 i S1, dvs. et år tidligere end for øjeblikket, tilføjelse af ICT som et valgfag i S3 og anvendelse af sprog 2 til undervisning i religion/etik fra S3. Det opdeler tillige valgfaget latin over 2 år, men bevarer det samme antal timer. Disse kombinerede ændringer er omkostningsneutrale. Der blev givet udtryk for betænkeligheder ved, at reorganiseringen kun skulle gennemføres af finansielle grunde. Den finansielle analyse viste, at besparelserne for årene S1-S5 ville være beskedne, hvilket viser, at reformen ikke er baseret på finansielle forhold, men snarere på pædagogiske forhold. De beslutninger, Det Øverste Råd har truffet for S1-S3, resulterer ikke i nogen besparelser for systemet overhovedet. Kommissionen insisterede på mødet i Det Øverste Råd på, at alle berørte parter skulle inddrages i forberedelsen af den eksterne evaluering, især forældrene. Kommissionen afholdt sig fra at stemme ved afstemningen om godkendelsen af årene S1-3 i overensstemmelse med de betænkeligheder, forældrenes organisationer havde givet udtryk for. Generelt overlader Europakommissionen spørgsmål af pædagogisk karakter til dem, som har fagkundskab på området. Men i betragtning af mængden af de rejste betænkeligheder, var det af stor vigtighed for Kommissionen at arrangere adskillige informationsmøder for alle forældre med børn i Europaskolen i tæt samarbejde med generalsekretæren for Europaskolernes kontor. Kommissionen vil nøje følge den yderligere udvikling for at sikre, at den eksterne evaluering bliver udtømmende og fair. CM\1017787.doc 5/5 PE472.104v03-00