Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018
Sorgen ærer tabet og viser os dets betydning! Hvis vi kan møde sørgende, der hvor de er, vil vi sandsynligvis kunne forebygge meget sorglidelse.
Tab og sorg En forskningslinje på Aarhus Universitetshospital Sorg hos pårørende Et forskningsprojekt Et Palliative Team Aarhus Universitetshospital http://feap.au.dk/forskning/tab-og-sorg/
Sorgforskningens formål Sorg er et almenmenneskeligt vilkår, men meget sorg blev behandlet Når al sorg er lidelsesfuldt, hvad er så behandlingskrævende? Hvilken behandling er relevant, når studier viser mangel på effekt? Hører problemstillingen overhovedet til i sundhedssystemet? Systematisk og repræsentativ kortlægning af sorgreaktioner Viden om hvem der rammes af svære sorgtilstande og hvordan Bedre forebyggelse og behandling
Sorgforløb Nielsen, Neergaard, Bidstrup, Sandbæk & Guldin. 2018 slide udlånt af M Kjærgaard Nielsen
Sorg som tilpasning sorg som komplikation I flertallet af sorgforløb aftager reaktionen over tid selvom sorgen aldrig helt går væk En gruppe har et vedvarende højt niveau af sorg som evt. vil kunne få diagnosen vedvarende sorglidelse Tab kan også forårsage depression, angst, PTSD og andre lidelser. bymariandrew
God diagnostik Klare kriterier for diagnoserne for at undgå over- + underdiagnostik God differentialdiagnostik Gode diagnostiske redskaber Viden og træning blandt de professionelle i opsporing Una Healy Design
Hvem er sårbare? Verdens største sorgstudie med 1.4 millioner danskere. Tab og sorg forskning, Aarhus Universitet
Måling af risici for svære lidelser efter tab
Risikogrupper Forældre, der mister et barn Yngre voksne, der mister en ægtefælle Søskende kan også være i risiko Mennesker, der tidligere har lidt af psykisk sygdom Pårørende efter selvmord Pårørende efter pludselige, uventede dødsfald Stenalderalder billede af mor og barn begravelse
Studie af 207.435 sørgende i risikogruppen Hvad sker der hvis de modtager støtte de første 6 måneder efter et dødsfald? 30.818 (15%) fik samtaleterapi og det nedsatte deres risiko for mental lidelse signifikant! Sorgkonference 2018
Tidlig støtte til risikogrupper nedsætter risikoen for mental lidelse efter tab Sorgkonference 2018
Hvordan yde tidlig støtte til risikogrupper? Hvor dør danskerne: I DK dør over 80% efter sygdom, dødfødsler mv. Eksempler på tidlig indsats: Enkesamtaler til ældre i kommunerne Fødeafdelingernes opfølgning ved spædbarnsdød Tidlig sorgstøtte i palliativ indsats Sorgkonference 2018
Et eksempel: EAPC Bereavement service task force Anbefalinger til pårørende/sorgstøtte 2018 Sorgstøtte starter når en patient bliver diagnosticeret med livstruende sygdom Systematisk pårørende screening for at identificere risikogrupper Tilrettelæggelse af støtteplan og bedre koordinering mellem støttende instanser
Alvorlig sygdom i hverdagen For at kunne give den bedste støtte til dig som pårørende, er vi interesserede i at vide lidt om dig, din baggrund og eventuelle behov. Udfyld venligst nedenstående og sæt kryds i den boks, der passer bedst på dig. Dit fulde navn: Patient label Dags dato: Dit cpr: Dato År Dato År Sidste firecifre Hvilken relation har du til din syge pårørende? Det er min: Ægtefælle/partner Mor/far Datter/søn Søster/ bror Andet; angiv venligst: Er der børn i din husstand, som du har (med)ansvar for? Nej Ja For at vi kan tage hensyn til dig som pårørende, vil vi gerne spørge: Savner du information om din pårørendes sygdom og/eller den situation I står i? Har du og din pårørende behov for mere hjælp til at lindre sygdommens symptomer? Savner du information om hvem du kan kontakte hvis der er behov for hjælp, fx om natten, eller til at give medicin eller lignende? Har du brug for hjælp til at afklare økonomiske, juridiske, boligeller arbejdsmæssige Savner spørgsmål? du viden, der kan forberede dig på, hvad du kan forvente i sygdomsforløbet? Har du brug for støtte til at tale med din pårørende om hans/hendes sygdom, og de konsekvenser den har? Oplever du, at du mangler støtte fra den øvrige familie og venner? Slet ikke Lidt En del Meget Føler du dig overvældet af praktiske eller plejemæssige opgaver i forbindelse med din pårørendes sygdom? Har du brug for hjælp til at håndtere dine egne tanker, følelser eller bekymringer? Føler du dig deprimeret? Har du tidligere oplevet betydningsfulde tab i dit liv, som belaster dig nu (fx tab i forbindelse med dit eget helbred, job, skilsmisse eller dødsfald)? Hvis ja, angiv evt hvilket tab: Nej Ja Lider du af en psykisk sygdom/lidelse (f.eks. depression, stress eller angst), som er blevet konstateret af en læge? Hvis ja, angiv venligst hvilken sygdom/lidelse, så vi kan tage hensyn til det: Nej Ja
Hvordan bliver vi bedre til forebyggelse? Opmærksomhed på: Sorgstøtte til pårørende starter i patientens sygdomsforløb Sorgstøtte efter uventede tab og til risikogrupper, starter umiddelbart efter dødsfaldet Vi mangler systematisk opsporing før/efter dødsfald Koordineret hjælp fra relevante aktører i sundhedssystemet
Hvordan bliver vi bedre til forebyggelse? Vi mangler især at sikre hjælp til de mest sårbare grupper: Fx Pårørende efter selvmord Pårørende ved pludselige dødsfald Forældre der mister børn Mennesker med psykisk lidelse, der oplever tab
Flere perspektiver på bedre forebyggelse Understøtte systematisk forskning, så indsatsen bliver datadreven og ikke holdningsbaseret Sikre koordineret indsats på sorgområdet, så organisationerne ikke skal kæmpe om politikeres opmærksomhed og fondenes gunst
Øge kompetencerne til at give god sorgstøtte Det handler ikke om at fjerne sorgen. Vi leder ikke efter en vej ud af sorgen men snarere ind i sorgen. Det er i kontakten med sorgen at helingen befinder sig og mennesket kan møde sin sorg. Mai-Britt Guldin I bogen Sorgterapi. Evidens og metoder i praksis
Tak for ordet! fra bogen Sorgterapi. Evidens og metoder i praksis