AfgrødeNyt NR. 3-30. marts 2016 INDHOLD Aktuelt Ukrudtsbekæmpelse i spinat Ukrudtsbekæmpelse i rajgræs og rødsvingel Kålbrok i vinterraps Kvælstofprognosen 2016 Vigtige datoer Aktuelt i marken Stadig mangler der lidt sol og varme før, at afgrøderne rigtigt kommer i gang. Første gang gødning til vintersæd og raps bør udbringes snarest muligt, hvis det ikke allerede er sket. En del vintersædsmarker har gule områder med grønne spor efter færdsel det er tegn på manganmangel. De store mængder vinternedbør øger risikoen for svovlmangel, der viser sig som store lyse områder i vintersæden. Symptomerne kan i nogen grad forveksles med manganmangel, men vil ofte ikke have grønnere striber, hvor jorden er fast. Svovlmangel afhjælpes bedst ved tilførsel af en svovlholdig gødning. I vinterrapsen er der mulighed for at anvende Agil eller Focus Ultra til bekæmpelse af græsser og spildkorn. Skal rapsen vækstreguleres med Caryx, kan det blandes i. For begge behandlinger er det tid nu. Til gengæld er det for sent at anvende Galera i vinterrapsen, da knopperne er blottede i alle marker. Har du en vinterrapsmark, der skal sås om, og hvor der er anvendt Kerb, så er det ifølge dispensationen ikke tilladt at så korn. Det er uheldigt, da det i praksis er muligt at så korn efter anvendelse af Kerb, hvis der pløjes eller foretages anden dyb jordbehandling. Jordtemperaturen er nu 5-6 C, og det er tid til en eventuel bekæmpelse af græsukrudt i vintersæden med Cossack eller Broadway. Du kan læse mere om emnet i Afgrøde- Nyt nr. 2. Så er der kommet program og tilmelding for rapsdagen onsdag d. 20. april på vores hjemmeside. Der er kun plads til 50 deltagere, så skynd dig ind på www.centrovice.dk under landbrug/arrangementer.
Ukrudtsbekæmpelse i spinat Snarest efter såning af spinaten og inden der er gået 3 dage, bør ukrudtsbekæmpelsen starte med udsprøjtning af jordmidlerne Command CS og Goltix SC 700. Der anvendes 0,15 l Command pr. ha, der har nogenlunde god effekt på burresnerre i blanding med 0,5 l Goltix SC 700 pr. ha, der har effekt på de tidligst fremspirende hvidmelet gåsefod. Med tanke på sidste års kraftige virkning af disse jordmidler, bør ovennævnte dosering ikke overskrides og overlapning ved kiler og foragre skal undgås. Er hvidmelet gåsefod ikke et problem, så skån spinaten ved at undlade udsprøjtning af Goltix. Sprøjt ikke ved udsigt til kraftig regn afpas såningen herefter! Lyse typer af spinat er mest følsomme ved efterfølgende bladsprøjtning med Herbasan/Betanal, når der har været anvendt jordmidler, især når jorden også er fugtig (våd), da de små nyfremspirede spinatplanter, på dette tidspunkt, stort set er uden vokslag. Spørg firmaet til hvilken type spinat du har. Hvis såbedet er tilberedt i god tid inden såningen af spinaten (falsk såbed), kan der ved udsprøjtningen af jordmidlerne tilsættes 0,6-0,75 l Glyfosat pr. ha. Alternativt kan der separat INDEN spinatens fremspiring anvendes ca. 0,75 l Glyfosat pr. ha, specielt vejpileurt er tidligt fremme og vil kunne bekæmpes på denne måde. Placer evt. et stykke glas på nogle sten eller jordknolde på en sydskråning, gerne på lidt sort jord, der ofte er der varmeste sted i marken. Når spinaten har sat rodspiren og bryder med en topspire, er det absolut sidste frist for anvendelse af glyfosat, da fremspiring så vil finde sted indenfor ca. et døgn afhængig af jordtemperaturen. Ukrudtsbekæmpelse i rajgræs og rødsvingel Ukrudtsbekæmpelse i rajgræs og rødsvingel begynder at blive aktuel, og nogle enkelte har måske allerede været afsted. Primus kan anvendes helt ned til 2-3 C og har effekt på kamille, burresnerre, valmue, raps og fuglegræs. Anvend 0,05-0,075 l pr. ha. Tilsæt evt. 0,04 0,07 l DFF/ Legacy 500 SC/Diflanil 500 SC pr. ha + spredeklæbemiddel mod ærenpris, stedmoder og tvetand, der ligeledes har fin effekt ved lave temperaturer. Dosis af Primus sættes op ved store veletablerede kamiller. Her anvendes fuld dosis 0,1-0,15 l pr. ha. Alternativt kan der anvendes 1,25-1,5 l Starane XL pr. ha, når temperaturen stiger til omkring 8 C. Starane XL bekæmper de fleste ukrudtsarter i høj dosering og er særligt god til storkenæb, men bekæmper ikke tidsler. Udsættes sprøjtningen til temperaturen er 10-15 C kan Primus evt. kombineres med 0,6 l Catch pr. ha, der vil have en god effekt på storkeog hejrenæb samt tidsler. Alternativt kan der anvendes Ariane FG S som blandingspartner til Primus f.eks. 0,05 l Primus + 1,5 l Ariane FG S pr. ha. Begge kombinationer vil være gode allround løsninger. En tredje løsning, der kun kan anvendes i rajgræs, men som navnlig vil være god, hvor der er mistanke om resistent ukrudt, er 0,75 1,0 l Mustang Forte pr. ha. Igen tilsættes der 0,04 0,07 l DFF pr. ha, hvis der forekommer ærenpris, tvetand og stedmoder. Husk, at der skal gå 14 måneder, inden der må sås roer, kartofler, løg, gulerødder og 24 måneder inden der må sås ærter, hestebønner og lupin med flere, samt at der er restriktioner for anvendelsen af halmen. I alm. rajgræs udlagt i renbestand i efteråret, hvor der er behov for behandling af nyfremspiret ukrudt kan Primus, DFF og Starane XL anvendes som beskrevet ovenfor. Mod tidsler kan der anvendes 0,6 l Catch pr. ha. Ariane FG S er ikke tilladt i rajgræs udlagt i renbestand året forinden. Husk at når du bruger midler med off-label godkendelse som f.eks. Catch og Mustang Forte, så skal du have en kopi af off-label godkendelsen liggende på ejendommen. Du kan hente den på www.middeldatabasen.dk. Monitor i alm. rajgræs I alm. rajgræs kan der stadig bekæmpes alm. rapgræs, vindaks og rævehale med Monitor. Her anvendes 5 g Monitor pr. ha + spredeklæbemiddel. Ved sen behandling efter rajgræsset strækker sig, kan Monitor give afgrødeskade. Hussar OD i rødsvingel I rødsvingel kan enårig rapgræs bekæmpes med Hussar OD, når temperaturen er over 8-10 C, og der ikke er udsigt til nattefrost den efterfølgende uge. Enårig rapgræs er især et konkurrencemæssigt problem i frømarken. 2
Det handler om at trykke væksten af enårig rapgræs og give rødsvingelen et forspring. Hussar OD må anvendes med en maksimal dosering på 0,1 l pr. ha. Er der behandlet med 0,02 l Hussar OD pr. ha i efteråret, må der kun behandles en gang her i foråret med maksimalt 0,08 l pr. ha. Er der ikke behandlet i efteråret, må der i foråret anvendes 0,1 l pr. ha evt. som splitbehandling. Hvis der er kørt med Express i efteråret, må der ikke anvende Hussar OD i foråret. Kålbrok i vinterraps Ved kørsel nu anbefales 0,05 l Hussar OD + 0,5 l Renol pr. ha eller en tilsvarende vegetabilsk olie. Hussar har også effekt på kamille og fuglegræs. Er der problemer med ærenpris, agerstedmoder eller tvetand tilsættes 0,04 0,07 l DFF pr. ha. Den nye Hussar Plus OD kan også anvendes, men har på nuværende tidspunkt ikke off-label til splitsprøjtninger, det forventes dog den kommer. Hussar Plus OD og gammel Hussar OD må dog ikke anvendes samme år. Heller ikke efter at Hussar Plus OD får off-label godkendes til splitsprøjtninger, da det er to forskellige midler, og man derfor vil være ramt af minimiddelreglen. Man skal derfor vælge samme type Hussar til samme mark, hvis man gør brug af split sprøjtninger, hver enten det er forår/efterår eller forår/ forår. Som vi skrev i sidste nummer af AfgrødeNyt ser vi desværre en del kålbrok i år, og problemet har været stigende de sidste år. Kålbrok er en typisk sædskiftesygdom, som fremmes af hyppig rapsdyrkning. Angreb er ofte mest udbredt på lerjord. Fugtige forhold og en jordtemperatur over ca. 8-10 C fremmer svampen. Den milde vinter med megen nedbør har derfor fremmet smitten. For at undgå overraskelser er det nødvendigt jævnligt at grave rapsplanter op især i lavninger og lignende steder for at tjekke for evt. angreb af kålbrok, så sædskiftet kan ændres i tide. Smitstof kommer ind i marken via spredning af jord på maskiner og via sandflugt. 1 gram angrebet rod indeholder 100-200 millioner sporer. Skadetærskel Der findes ingen tærskel for, hvor mange planter angrebet af kålbrok, der kan tolereres. Dette afhænger af rapsens kondition og af vejrforholdene. I tyske sortsforsøg med kraftige angreb er der i modtagelige sorter set udbyttetab op til 65 % i forhold til udbyttet i den resistente sort Mendel. Har rapsen en relativ tyk pælerod og strækker sig, er erfaringen, at rapsen trods relativ kraftige angreb kan give et tilfredsstillende udbytte. Svulster på hovedroden er mere tabsgivende end angreb på siderødderne. Er der i foråret mindst 8-10 veludviklede planter pr. m² uden kålbrok på hovedroden, anbefales omsåning ikke. Jordtest Eurofins tilbyder en jordtest, der kan fastslå mængden af smitstof i marken. Denne test kan anvendes til at fastslå smitstofmængden i marker, hvor der påtænkes dyrket vinterraps i det kommende efterår. Testen koster pr. prøve 2500 kr. og ved over 10 prøver 1900 kr. pr. stk. Jordprøven kan tages løbende fra april. Svaret vil foreligge ca. 2 uger efter, at Eurofins har modtaget prøven. Resistente sorter Der er flere kålbrokresistente sorter på markedet. Desværre er resistensen i alle sorter baseret på det samme gen, og ligesom ved f.eks. gulrust kan der dukke nye smitteracer af kålbrok op i jorden, så sorterne bliver modtagelige. Eksperter råder derfor til, at sorterne kun dyrkes ved meget udbredt smitte i marken, så resistensen kan holde sin effektivitet længst muligt. De resistente sorter udtømmer ikke jorden for smitstof, men dyrkning svarer næsten til, at der f.eks. dyrkes korn. De resistente sorter kan dog godt i begrænset omfang få nogle små svulster. Hvis de resistente sorter får mere udbredte angreb af kålbrok, skyldes det, at resistensen er nedbrudt, dvs. at der er kommet nye smitteracer af kålbrok, som kan angribe de resistente sorter. 3
Forebyggelse af angreb Forebyggelse af kålbrok Foranstaltning Mindst 4-5 frie år mellem dyrkning af raps og andre korsblomstrede Kommentarer Er man først løbet ind i kraftige angreb, er et længere ophold nødvendigt, da kålbroksvampen kan overleve i op til 20 år i jorden. Bekæmp korsblomstrede ukrudtsplanter i sædskiftet Korsblomstret ukrudt såsom hyrdetaske, agerkål, agersennep etc. opformerer kålbrok. Bekæmp spildplanter af raps Vælg olieræddike fremfor sennep ved korsblomstrede efterafgrøder/mellemafgrøder. God dræning Passende reaktionstal Resistente sorter Kålbrok kan forekomme på rødderne allerede ca. 3 uger efter fremspiring. Ved en jordtemperatur på f.eks. 20 ºC kunne der findes brokknuder på rødderne efter 22 dage, og ved 16 ºC efter 33 dage. Spildplanter af raps vil således hurtigere blive angrebet af kålbrok end efterafgrøder, som sås senere ved en lavere jordtemperatur. Olieræddike og foderradisesorten Structurator opformerer kun kålbrok i meget begrænset omfang, mens gul sennep opformerer kålbrok. Fugtig jord fremmer spredningen af svampens zoosporer i jorden. Angreb ses derfor mest på lerjord og tit i lavninger og andre steder i marken, hvor det er mest fugtigt. Et lavt reaktionstal fremmer svampen. Forsøg med kalkning og kalkkvælstof (Perlka) har i raps vist meget svingende resultater og anses ikke for nogen realistisk bekæmpelsesmetode. Udtømmer ikke jorden for smitstof, men smitstof opformeres kun i begrænset omfang ved dyrkning af sorterne. Typisk har de resistente sorter ikke helt de samme høje udbytter, som de ikke-resistente har. 4
Aktuelle løsninger uge 13-2016 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 5
6
7
Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent 8 Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr. 63 621 602 Mobil nr. 29 615 002 Email leh@centrovice.dk Aksel Julius Nielsen Tlf. nr. 63 622 511 Mobil nr. 23 213 192 Email ajn@centrovice.dk Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 622 585 Mobil nr. 23 213 195 Email abc@centrovice.dk Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr. 63 621 609 Mobil nr. 30 588 819 Email dbp@centrovice.dk Hanne Pontoppidan Tlf. nr. 63 621 682 Mobil nr. 23 213 369 Email hap@centrovice.dk Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr. 63 621 604 Mobil nr. 29 615 008 Email hel@centrovice.dk Hans Kristian Abildskov Tlf nr. 63 622 512 Mobil nr. 23 213 193 Emal hka@centrovice.dk Helle Elander Tlf. nr. 63 407 121 Mobil nr. 40 285 805 Email hbe@centrovice.dk Karen Linddal Pedersen Tlf nr. 63 621 607 Mobil nr. 30 561 094 Email klp@centrovice.dk Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407231 Mobil nr. 21 149 828 Email kan@centrovice.dk Kirsten Larsen Tlf nr. 63 621 605 Mobil nr. 29 615 005 Email kil@centrovice.dk Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr. 63 407 137 Email lbj@centrovice.dk Mads Munkegaard Tlf nr. 63 407 122 Mobil nr. 40 206 332 Email mm@centrovice.dk Michael Lønbæk Tlf nr. 63 407 120 Mobil nr. 40 402 398 Email mwl@centrovice.dk Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr. 63 407 123 Mobil nr. 40 332 774 Email hsl@centrovice.dk Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr. 63 621 608 Mobil nr. 24 817 518 Email mih@centrovice.dk Ove Englund Tlf. nr. 63 407 124 Mobil Nr. 20 228 097 Email ove@centrovice.dk Poul Erik Jørgensen Tlf nr. 63 407 125 Mobil nr. 24 232 541 Email pej@centrovice.dk Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr. 26 166 116 Email slh@centrovice.dk Thomas Wohlleben Tlf nr. 63 407 127 Mobil nr. 40 402 428 Email thw@centrovice.dk Torben Justesen Tlf nr. 63 407 128 Mobil nr. 20 291 097 Email tbj@centrovice.dk
Kvælstofprognosen 2016 Kvælstofprognosen for 2016 viser et større kvælstofbehov end normalt, fordi indholdet af N-min i jorden (plantetilgængeligt kvælstof) er mindre end normalt. På lerjord er kvælstofbehovet 10-15 kg kvælstof større end normalt. På blandet sand- og lerjord er kvælstofbehovet 5-10 kg N pr. ha større end normalt. På grovsandet jord er kvælstofbehovet uændret. Vær opmærksom på, at der er tale om kg N pr. ha og ikke en procentdel. Kvælstofprognosen for 2016 er beregnet på grundlag af målinger af N-min i jorden på 142 marker i Kvadratnettet i februar måned suppleret med modelberegninger. Resultaterne af N-min målingerne er sammenholdt med det gennemsnitlige N-min indhold målt i perioden 2005-2015. Resultaterne af målingerne viser, at N-min-indholdet i foråret 2016 på lerjord og på blandede sand- og lerjorder er lavere i hele landet end gennemsnittet af de foregående 11 år. Afvigelsen i N-min er størst på den sydlige del af Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og dele af Østjylland, hvor nedbøren i perioden september-februar i gennemsnit 140 mm større end gennemsnittet af de foregående 11 år. I den øvrige del af landet er nedbøren ca. 70 mm større end gennemsnittet af de foregående 11 år. Prognosen er vist for område A og B på kortet og i tabellen. I vores område er det Langeland, Svendborg og Ærø kommune, er er område A, resten er område B. Værdierne gælder for grovsandet jord (JB 1 og JB 3), finsandet jord (JB 2 og JB 4) og lerjord m.m. (JB over 4). Afvigelser fra det normale behov for tilførsel af kvælstof, kg N pr. ha. Område Grovsand Område Grovsand Finsand Lerjord Finsand Lerjord JB 1 og 3 JB 2 og 4 JB over 4 JB 1 og 3 JB 2 og A 0 +10 +15 4 JB over 4 B 0 +5 +10 A 0 +10 +15 B 0 +5 +10 Inddelingen af landet i områder er foretaget på grundlag af afvigelse i nedbøren i perioden fra september 2015 til februar 2016 i forhold til perioden 2005-2015. Hvor gælder prognosen? Prognosens angivelser på kortet anvendes på marker med vinterkorn og forårssåede afgrøder med et kvælstofbehov, uanset om der er tilført husdyrgødning eller ej. Prognosen gælder ikke for overvintrende afgrøder, der har en stor kvælstofoptagelse i løbet af efteråret og vinteren - dvs. græs, vinterraps o. lign., men prognosen gælder altså for vinterkorn. Prognosen gælder for både vandede og uvandede jorder. 9
Hvis vi har udarbejdet din gødningsplan for 2016, kan du på skema A under fane 6 finde, hvor mange ha kvælstofprognosen gælder for på din ejendom. Hvis du ønsker at få gødningsplanen rettet til på markniveau, så kontakt din planteavlskonsulent. 10
Sikker håndtering af farligt gods Kurset henvender sig til landbrug og maskinstationer og kræves, hvis du håndterer eller transporterer farligt gods f.eks. dieselolie og pesticider på offentlig vej i et registreringspligtigt køretøj. Kommende kurser: Onsdag d. 6. april 2016 kl. 13.00-16.30 Torsdag d. 26. maj 2016 kl. 8.30-12.00 Se mere på vores hjemmeside www.centrovice.dk eller kontakt miljøkonsulent Michala Thomassen tlf. 63 40 71 34. 11
VIGTIGE DATOER 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2014/15 31. marts: Sidste frist for at indsende mark- og gødningsplan samt kort over udspredningsarealer til kommunen, hvis der er udspredt produkter efter slam- eller bioaskebekendtgørelsen. 31. marts: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2014/15. 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2015/16 21. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) 21. april: Sidste frist for at ansøge om betalingsrettigheder fra National Reserve 30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort Det var årets første nummer af AfgrødeNyt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 6. april 2016. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 12