Bilag 1. Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter til:

Relaterede dokumenter
HÅNDBOG FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018

Håndbog for dækning af nødvendige merudgifter

Administrationsgrundlag

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

Tilskud til nødvendige merudgifter for voksne, jf. Servicelovens 100

Varde Kommune sætter mennesket før handicappet.

Kvalitetsstandard for merudgiftsydelse efter lov om social service 100

Kvalitetsstandard Nødvendige merudgifter Serviceloven Rammer 2. Indhold 3. Visitation og tildeling 4. levering af ydelsen

100 merudgifter. Hvem kan få hjælp til merudgifter?

Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Merudgifter til drift af bil servicelovens 100

Vejledende serviceniveau 100 Juni 2014

KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 100, DÆKNING AF MERUDGIFTER. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018

SOLRØD KOMMUNE. Kvalitetsstandard for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

At borgeren med sin familie kan leve et almindeligt liv som andre ikke handicappede på samme alder, og i samme livssituation.

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.

Kvalitetsstandard Dækning af nødvendige merudgifter jf. 100 i Lov om Social Service

KVALITETSSTANDARD Økonomisk støtte til merudgifter Servicelovens 100, stk. 1-5

Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter

Myndighedsafdelingen. Kvalitetsstandard. Dækning af nødvendige merudgifter. Servicelovens 100

Kvalitetsstandard. Merudgiftsydelse Lov om Social Service 100. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandard merudgifter efter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard: Økonomisk støtte til merudgifter. Lov om Social Service 100.

Servicestandard for merudgifter

Serviceloven i voksenperspektiv

Lov om social service 100, Dækning af nødvendige merudgifter

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter

13 Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne

Bilag 1-41 merudgifter

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Lov om Social Service 100

merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

SSL 41. Emne Tekst Serviceniveau/beløb. Behovet vurderes sammen med familien. Der er forskellige former for aflastning Selvvalgt aflastning

Høje-Taastrup Kommunes serviceniveau for merudgifter efter Servicelovens 41

Kvalitetsstandard for dækning af nødvendige merudgifter efter Servicelovens 100.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Oplæg Merudgifter Lov om social service 100 og sagsbehandlingsregler Brugerklubben Århus 10. Marts 2015

SOCIALE YDELSER OG HJÆLPEMIDLER Annemarie Mikkelsen Socialrådgiver, Helle Munkholm Ergoterapeut,

Forældre til børn med diabetes

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Dækning af merudgifter

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

HJÆLPEMIDLER OG VELFÆRDSTEKNOLOGI

Ledsageordning for handicappede

Ledsageordning for handicappede

KVALITETSSTANDARD UDMÅLING AF BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE

Kvalitetsstandarden for økonomisk støtte til merudgifter efter Lov om Social Service 100

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling

Takster for merudgifter jf. Servicelovens. Rebild Kommune

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) jf. servicelovens Rammer

Når du bor hos os. En oversigt over beboerbetaling i Voksenhandicaps botilbud efter Servicelovens 107 og 108

Hjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

BOLIGER FOR ÆLDRE & HANDICAPPEDE SERVICEDEKLARATION

Indsatskatalog for Borgerstyret personlig assistance i Næstved Kommune 2017

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

NOTAT. Specialområdet. Brugerbetaling i Køge Kommune for borgere i botilbud efter servicelovens. Indledning

Sager bag Ankestyrelsens omgørelser v. Randi Westergaard, leder af myndighedsområdet Socialenheden for Voksne

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43

Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Indholdsfortegnelse

Hjælpemidler og velfærdsteknologi. Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

NOTAT. Specialområdet. Brugerbetaling 107. Brugerbetaling i Køge Kommune for borgere i botilbud efter servicelovens

Forslag til serviceniveau Merudgifter - Kørsel Lov om Social Service 41

Støttemuligheder for voksne

N O TAT. Ofte stillede spørgsmål vedr. rapporten "U n- dersøgelse af merudgifter til diabeteskost "

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 41

Kvalitetsstandard. Borgerstyret Personlig Assistance. Servicelovens 96

Kvalitetsstandard for Hjælpemiddelområdet. Udlånshjælpemidler Boligindretning Forbrugsgoder Kropsbårne hjælpemidler Høreomsorg

Kørselsordninger for pensionister i Esbjerg kommune

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard for Borgerstyret personlig assistance. Servicelovens 96

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)

hjælp til indretning af boligen servicedeklaration

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

Landsforeningen Autisme

Kvalitetsstandard 96 i Lov om social service

Principafgørelse om: merudgifter - voksne - forhøjet husleje - boligskift - boligstøtteloven - almen ældrebolig

KVALITETSSTANDARD. støtte til køb af bil: Hvad er indsatsens lovgrundlag?

Kvalitetsstandard for støtte til boligindretning og boligskift

96 Lov om social service

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Når den ene flytter i ældre- eller plejebolig. Hovedbiblioteket Storm P Salen Torsdag den 15. november 2018

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen

Udkast til kvalitetsstandarder. Boligændringer. 116 i lov om social service

KVALITETSSTANDARD FOR SERVICELOVENS 96, BORGERLIG PERSONLIG ASSISTANCE. Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 21. november 2018

Hjælpemidler og velfærdsteknologi. Kvalitetsstandarder Oplev det rå og autentiske Halsnæs 1

Svendborg Kommunes kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance

Tillægsydelser til plejefamilier

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kommunens rådgivningsforpligtelse

Kvalitetsstandard. Merudgifter. jf. Lov om Social Service 100

Hvem kan modtage ydelsen?

Børne- og familierådgivningen Handicapteamet

Transkript:

Bilag 1 Alfabetisk oversigt med uddybende eksempler på, hvad man kan og ikke kan få dækket merudgifter til: Abonnement og lydbøger Der ydes ikke dækning af merudgifter til abonnementer til aviser, fagblade eller lydbøger. Beklædning Der ydes dækning af merudgifter ved ekstraordinært slid på tøj hvis borgeren fx: - har udadreagerende adfærd og pga dette ødelægger sit tøj, eller - på grund af sin funktionsnedsættelse er nødt til at vaske sit tøj meget og det derved slides hurtigt, eller - er kørestolsbruger og derved slider meget på sit tøj, fx ærmer på bluser Se også afsnit om målgrupper. Er borgere i målgruppen af personer med deformiteter eller misdannelser er det kun merudgift til tøj eller sko, der kan ydes. Boligudgifter Ved nødvendigt boligskift i lejebolig kan der ydes dækning af merudgifter til: Dobbelt husleje Flytteudgifter Merudgiften til indskud i ny lejlighed (det nye indskud fratrukket det, borgeren vil få tilbage fra tidligere bolig) Istandsættelse af gammel lejlighed, hvis der i borgerens kontrakt er krav om istandsættelse (dog ikke i tilfælde med misvedligeholdelse) Ved nødvendigt boligskift i ejerbolig kan der ydes dækning af merudgifter til: Dobbelte terminer Flytteudgifter Salgsomkostninger Flytning Diabetes Der kan ydes dækning af merudgifter til flytning, hvis flytningen er betinget af borgerens funktionsnedsættelse. Ansøgningen vil blive behandlet som en enkeltstående udgift. Hvis borgeren har insulinkrævende diabetes type 1, ydes dækning af merudgifter til følgende: Egenbetalingen af medicin Diabeteskost. Der ydes som udgangspunkt kun diæt uden specialvarer. Hvis der er et lægeligt behov for specialvarer ydes dette også. (Special-varer er for eksempel sødemidler, sukkerfri marmelade, sukkerfri is, sukkerfri asier m.m.)

Druesukker og juice Beregnes efter borgerens antal af følinger (dvs. tilfælde med meget lavt blodsukker). Transport til behandling/kontrol, herunder øjenlæge Kørekortfornyelse hvis det vurderes, at borgeren har et behov for dette Der kan ydes merudgifter til Viagra eller lignende ved lægelig ordination som følge af diabetes Transport til fodterapeut Hvis borgeren har Insulinkrævende diabetes type 2 kan der i visse tilfælde ydes som ovenfor, hvis der er tale om insulinkrævende diabetes og hvor borgeren vil være akut livstruet eller hvor borgerens funktionsevne vil blive umiddelbar nedsat uden insulin. Dette skal lægeligt bekræftes. Egenbetaling El Ferie (ingen dækning som udgangspunkt) Fodtøj Foreninger Forsikringer Fritidsaktiviteter (handicaprelateret) Handicapbil Der ydes ikke dækning af egenbetaling på andre bevillinger efter andre paragraffer eller anden lovgivning, kun egenbetalingen på medicin kan dækkes. Der ydes ikke dækning af merudgifter til ekstra strømforbrug som følge af brug af elektriske hjælpemidler. Der ydes som udgangspunkt ikke dækning af merudgifter ved ferie i ind-og udland. Ved ekstra slid på fodtøj på grund af den nedsætte funktionsevne kan der ydes dækning af merudgiften. Hvis borgeren har behov for specielt fodtøj skal dette søges efter Servicelovens 112 om ortopædisk fodtøj. Der ydes ikke dækning af kontingent til fritidsforeninger eller lignede organisationer, herunder sygeforsikringen Danmark. Der ydes dækning af merudgifter til dyrere husforsikring som følge af flere kvadratmeter, når de ekstra kvadratmeter er nødvendige og skyldes en boligændring efter Servicelovens 116 eller en flytning der er betinget af Borgerens funktionsnedsættelse. Forsikring på biler se under handicapbiler Der ydes dækning af merudgifter til kontingent til en handicaprelateret fritidsaktivitet, hvis kontingentet til den handicaprelaterede fritidsaktivitet er dyrere end en tilsvarende fritidsaktivitet for ikke-handicappede. Handicapbil bevilget efter Serviceloven Det skal altid vurderes, om borgeren ville have haft bil alligevel, selv om borgeren ikke havde funktionsnedsættelse. I denne vurdering tages der udgangspunkt i borgers alder, bopæl, indtægt samt en sammenligning af andre personer uden funktionsnedsættelse.

Ved vurdering af merudgifterne ved en handicapbil skelnes der derfor imellem om borgeren ville have haft bil eller ikke ville have haft bil. Hvis det vurderes, at borgeren ville have haft en bil i forvejen, kan der ydes merudgift til følgende: Forsikring med forskellen på kassebiler og på en almindelig personbil Grøn afgift med forskellen på en kassebil og en almindelig personbil Reparationer når der er tale om reparationer på ikke sliddele og kun med forskellen på kassebiler og en almindelig personbil Kørsel - se under transport Hvis det vurderes, at borgeren ikke ville have haft bil i forvejen, kan der ydes merudgift til følgende: Forsikring Grøn afgift Reparationer når der er tale om reparationer på ikke sliddele. Kørsel se under transport Håndsrækninger Uanset om borgeren er vurderet til det ene eller det andet, ydes der ikke merudgift til: Afdrag på handicapbilen Abonnement på vejhjælp Selvrisiko ved skader Reparationer på bilens særlige indretning (dette ydes efter Servicelovens 114) Hvis borgeren har en rask samlever/ægtefælle, kan der som hovedregel ikke dækkes udgifter til håndsrækninger, da det forventes at samleveren/ægtefællen løfter disse opgaver. Hvis samleveren/ægtefælle selv er syg eller har en nedsat funktionsevne, tages dette med i udmålingen af tilskuddet (det skal være lægeligt dokumenteret, at samlever/ægtefælle er syg eller har en nedsat funktionsevne.) Hvis borgeren har hjemmeboende børn, skal børnene indgå i de daglige gøremål, alt afhængig af deres alder og en rimelighedsbetragtning. Børnene skal kun udføre de opgaver som det forventes af andre jævnaldrende børn. Har borgeren en BPA-ordning, ydes der som udgangspunkt ikke hjælp til håndsrækninger. Der kan dog efter en individuel vurdering ydes merudgift til nødvendige håndsrækninger som for eksempel snerydning, hækkeklipning og græsslåning. Eksempler på nødvendige håndsrækninger

Omfanget udmåles efter en konkret vurdering og ydes i gennemsnit med det antal gange eller timer, som fremgår i parentesen, og dækker følgende: Pudse vinduer (max 1 gang årligt) Snerydning/saltning af fortov og flisegang (7 gange i månederne december, januar og februar, 5 gange i marts og 3 gange i april, hvilket sammenlagt svarer til 28 gange årligt) Græsslåning (1 gang om ugen i maj, juni, juli og 1 gang hver 2. uge i april og august, september måned, hvilket sammenlagt svarer til at der ydes græsslåning hver uge i 5 måneder) Hækkeklipning (1 gang om året) Malerarbejde (Kun med arbejdslønnen og max hvert 5. år. Hvis der er ekstra slid pga. fx kørestol, rollator mm. Kan det ydes oftere) Internet og licens (Ingen dækning) Kosttilskud og sondemad Kursus (handicaprelateret) Kørsel Ledsager og ledsageudgifter (Ingen dækning) Medicin Der ydes ikke merudgifter til internet og licens Kosttilskud: Hvis borgeren spiser almindelig kost, men samtidig har behov for kosttilskud, ydes der dækning af merudgifter til proteindrik og energidrik. Det skal være lægeligt begrundet, at borgeren har behov for kosttilskuddet. Sondemad: Hvis borgeren får sondemad kombineret med almindelig kost, ydes der dækning af udgifter til dette. Hvis borgeren udelukkende får sondemad, ydes der ikke dækning af disse udgifter (da udgiften til sondemad svarer til udgifter til almindelig kost). Dækning af merudgifter til sondemad bortfalder i de tilfælde, hvor borgeren evt. får terminal pleje (enten hjemme eller på sygehus). I disse tilfælde dækkes udgiften af sygehuset. Der ydes dækning af udgifter til handicaprelaterede kurser o.l. til borgeren og borgerens pårørende efter en individuel vurdering om nødvendigheden af deltagelse i kurset. Kurset skal tage sigte på, at sætte borgeren i stand til at leve et liv som ikke handicappet på samme alder og i samme livssituation. Se under transport Der ydes ikke dækning til ledsagerudgifter. Ledsagelse bevilges efter Servicelovens 97 og kan ikke suppleres. Der ydes dækning af merudgifter til den medicin, der er direkte relateret til den nedsatte funktionsevne. Det der konkret dækkes er: Borgerens egenbetaling til medicin, når sygesikringstilskud er fratrukket Cremer hvis det efter en lægelig vurdering er nødvendigt for borgeren, at bruge dette Håndkøbsmedicin hvis det efter en lægelig vurdering er nødvendigt for borgeren, at bruge dette Rengøring (ingen dækning som udgangspunkt) Som hovedregel ydes der ikke tilskud til rengøring. Rengøring bevilges efter Servicelovens 83. I særlige tilfælde kan der ydes dækning af merudgifter til rengøring som håndsrækning, hvis borgeren har udsving i sin helbredstilstand eller ved

Telefon Transport / kørsel behandlinger og disse udsving vil bevirke, at borgeren i perioder ville have opfyldt betingelserne for at få hjælp til praktiske opgiver i hjemmet over Servicelovens 83. Der kan ikke ydes tilskud til nogen former for telefon. Transport og kørsel i forbindelse med uddannelse arbejde behandling - fritid Der ydes merudgift til transport til nødvendig behandling /kontrol med den billigste offentlige transport. Hvis det på grund af borgerens funktionsnedsættelse er nødvendigt at køre i bil, ydes transportudgiften med statens takst for befordring. Der kan ydes merudgift til transport til fritidsinteresser (fritidsaktiviteter, besøg hos venner og familier m.m.) og kørsel til og fra arbejde, uddannelse eller lignende, hvis det på grund af borgerens funktionsnedsættelse er nødvendigt at køre i bil (for eksempel handicapbil). Udgiften til offentlig transport fratrækkes beregningen af merudgiften. Hvis borgeren har en stor handicapbil (kassebil) som er dyrere at køre i, og det er vurderet, at borgeren ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde funktionsnedsættelse, beregnes merudgiften på forskellen på udgiften ved kørsel i borgerens handicapbil og en almindelig bil. Ved kørsel til og fra arbejde fratrækkes også det særlige skattefradrag, som borgeren evt. kan få efter skattelovgivningen. Ved kørsel til uddannelse eller lignende fratrækkes også det eventuelle tilskud, som ydes efter Aktivloven, Beskæftigelsesindsatsloven, Sundhedsloven eller Undervisningsministeriets regler for tilskud. Findes der regler for egenbetaling efter disse regler, ydes der ikke tilskyd til egenbetalingen. Tøjvask Varme Vand Hvis borgerens tøj skal vaskes mere end normalt på grund af funktionsnedsættelsen ydes der dækning af merudgifter til de ekstra maskiner tøj du vasker. Ekstra varme i badeværelse og soveværelse kan ydes som merudgift, hvis behovet er lægeligt dokumenteret og begrundet i den nedsatte funktionsevne. For at få dækket merudgift til ekstra varme i badeværelse og soveværelse er det et krav, at borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse bruger længere tid på af- og påklædning samt personlig hygiejne. Ekstra varme i hele borgerens bolig kan ydes som merudgift, hvis behovet er lægeligt dokumenteret og begrundet i den nedsatte funktionsevne. Borgerens funktionsevne skal blive væsentlig yderligere nedsat, såfremt borgeren ikke har ekstra varme i hele hjemmet. Det betyder, at der er dagligdags funktioner, som borgeren ikke længere vil kunne foretage, såfremt borgeren ikke har ekstra varme og hvor borgeren ikke kan tage ekstra varmt tøj på for at kompensere. Ekstra forbrug af vand kan ydes, hvis behovet er lægeligt dokumenteret og begrundet i den nedsatte funktionsevne. For eksempel at det tager

længere tid for borgeren at bade på grund af funktionsnedsættelse. Eller borgeren har behov for ekstra bad eller personlig pleje på grund af inkontinens (Inkontinensen skal være forsvarlig afhjulpet med inkontinens hjælpemidler).