FOLKEOPLYSNINGEN I LANDKOMMUNERNE

Relaterede dokumenter
KOMMUNERNE OG AFTENSKOLEOMRÅDET

FOLKEOPLYSNINGEN I TAL

AFTENSKOLERNES LOKALE ROLLE

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

VOKSNES FRITIDSDELTAGELSE

HANDICAPUNDERVISNING I AFTENSKOLERNE

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder

FOLKEOPLYSNING I TAL. Kommunerne og foreningslivet. Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer. Vejen Idrætscenter, 25/05/2016

Folkeoplysningen i kommunerne

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet 2019

Aftenskolerne, hvordan har de det?

Pendling mellem danske kommuner

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

AFTENSKOLEOMRÅDET I VORDINGBORG KOMMUNE

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

DEBATTEN FOR DE STORE BLOT?

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Store kommunale forskelle i iværksætteri

Aftenskolernes rolle i danskernes fritidsliv

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

BORGERNES FRITIDSVANER I LOLLAND KOMMUNE

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Aftenskoler i udvikling. Tilskud til handicapundervisning!

Folkeoplysningspolitik

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

HØJSKOLEPULJER. Nye målgrupper og lokal brobygning. Folkeoplysning i forandring III. Helnan Marselis Hotel 12. september 2018

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

Befolkningsregnskab for kommunerne,

Håndbog AFTENSKOLERNE. Revideret: 21. januar Fritidssektionen Thisted Kommune

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Profil af den økologiske forbruger

Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Handicapundervisning i Københavns Kommune

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

BORGERNES FRITIDSVANER I LOLLAND KOMMUNE

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: P Evald Bundgård Iversen Plan og kultur

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Biblioteker og folkeoplysning

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.

Orientering - Mentorforsøg med unge uden uddannelse

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Faxe Kommune Oplæg den 25. september 2014

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Principper for Folkeoplysende voksenundervisning i Svendborg Kommune

Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Botilbudsområdet kort fortalt

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Befolkningsprognose, budget

Kultur- og fritidspolitik

Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget Tirsdag den 7. februar Emne: Økonomiske tilskudsvilkår HHX STX

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Fritid og trivsel i. En analyse af borgernes fritidsvaner. Malene Thøgersen & Niels Næser. Notat / August 2016

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Den konkrete undervisning summary

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Projekt Landdistriktsudvikling AOF Nord

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

Elevfravær 2017/18. Resume

Digitale biblioteksstrategier Hovedpointer. København Ø den 24. april 2017

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

AFTENSKOLERNE HVORDAN HAR DE DET?

Folkeoplysningen plads til alle? Etiske overvejelser om voksenundervisning og supplerende grundtilskud

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.

DANSKE FOLKEHØJSKOLER

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Notat vedrørende idrætten i Rudersdal 2012 en kortlægning af idræt og motion i Rudersdal Kommune

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

Jobfremgang på tværs af landet

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020.

Seniorbosætning - et overset potentiale

Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark

BØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.

Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

1. FOLKEOPLYSNING I KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript:

DFS medlemskonference Comwell Korsør, 12/10/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEOPLYSNINGEN I LANDKOMMUNERNE

OPLÆGGETS TEMAER Hvad kendetegner folkeoplysningen i landets yderområder? Hvad kan forklare tendenserne? Er der behov for handling på området?

HVAD KENDETEGNER FOLKEOPLYSNINGEN I LANDETS YDEROMRÅDER?

UDBREDELSEN AF FOLKEOPLYSENDE ORGANISATIONER Tætheden af organisationer er størst i yderområderne: Antal indbyggere pr. aftenskole Antal indbyggere pr. forening Udkantskommune Ikkeudkantskommune n 3183 5154 91 290 402 82 Den relative udbredelse af både foreninger og aftenskoler er størst i yderområderne

AKTIVITETSNIVEAUET I DE FOLKEOPLYSENDE ORGANISATIONER Aktivitetsniveauet varierer på tværs af de to hovedområder: Folkeoplysende foreninger: Højere aktivitetsniveau i yderområderne end i øvrige dele af landet Aftenskoler: Lavere aktivitetsniveau i yderområderne end i øvrige dele af landet Antal indbyggere pr. foreningsmedlem under 25 år Antal indbyggere pr. undervisningstime Udkantskommune Ikke-udkantskommune n 4,3 5,1 67 8,6 6,2 77 Tyder på yderområder med mange små aftenskoler med begrænset aktivitet

AKTIVITETSNIVEAUET PÅ AFTENSKOLEOMRÅDET ER LAVEST I UDKANTSKOMMUNERNE Figur 3: Sammenhæng mellem aktivitetsniveau og kommunetype 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Udkantskommune 5 43 52 0-4 indbyggere pr. undervisningstime 4,1-8 indbyggere pr. undervisningstime Over 8 indbyggere pr. undervisningstime Ikke udkantskommune 36 50 14 Der er anvendt den definition af udkantskommuner, som er anvendt i Regeringens revision af planloven, hvor 29 kommuner defineres som udkantskommuner. n = 77 kommuner.

TEGN PÅ CENTRALISERING PÅ AFTENSKOLEOMRÅDET Lavere aktivitetsniveau i yderområderne trods relativt mange skoler mange små skoler. Stort fald i antallet af aftenskoler ikke tilsvarende fald i aktivitetsniveauet gennemsnitligt set større skoler. I den mellemkommunale refusion ses en bevægelse fra land til by. Cirka 1200 aftenskoler på landsplan (n: 91) I 2005 var der 2100 aftenskoler (UNI-C 2007, n: 251) Er aftenskolerne ved at blive et byfænomen?

HVAD ER KAN FORKLARE TENDENSERNE?

HANDLER DET OM ØKONOMI? Tilskuddet pr. indbygger er gennemsnitligt lavere i udkantskommuner end ikke-udkantskommuner. Men ingen forskelle i andelen af kommuner, som yder maximalt tilskud ift. de vedtagne tilskudsbrøker. Og ingen entydige mønstre i den gennemsnitlige støtte pr. undervisningstime på tværs af kommunetyper. Samlet set tyder tallene ikke på ringere tilskudsvilkår i yderområderne end i resten af landet

HANDLER DET OM ØKONOMI? Burde yderområderne have ekstra støtte? En begrænset andel af kommunerne - 10 pct. - yder supplerende tilskud til aktiviteter i tyndt befolkede områder. Tallene er et øjebliksbillede hvad med udviklingen over tid? Hvilken betydning har de ændrede tilskudsvilkår i 2002 haft for yderområderne? Fører fald i tilskud til fald i aktiviteter, - eller er det omvendt? Sammenligning med foreningsområdet: Ingen positiv sammenhæng mellem tilskudsniveau og aktivitetsniveau

HANDLER DET OM ÆNDREDE BETINGELSER I YDEROMRÅDERNE? Den generelle urbaniseringstendens Rekruttering af kursister Rekruttering af undervisere Øget mobilitet pendling over kommunegrænser fra land mod by. Nye aktører på markedet (biblioteker, kommercielle udbydere, selvorganiserede grupper mv.).

HANDLER DET OM STRUKTUR, TRADITION OG AKTIVITETER PÅ AFTENSKOLEOMRÅDET? Er forbundsstrukturen på området en hæmsko for lokalt samarbejde? Graden af specialisering: Udbyder mange aftenskoler de samme fag eller deler de markedet mellem sig? Er det særlige typer af folkeoplysende aktiviteter, som har det svært i yderområderne?

OPSAMLING: ER DER BEHOV FOR HANDLING PÅ OMRÅDET?

UDFORDRINGER FOR AFTENSKOLERNE I LANDKOMMUNERNE Relativt lavt aktivitetsniveau på aftenskoleområdet i yderområderne. Tendens til centralisering i organisationsstrukturen: Færre og større enheder. Aftenskolekursisterne pendler mod byerne.

POTENTIALER FOR AFTENSKOLERNE I LANDKOMMUNERNE Der er relativt mange aftenskoler i yderområderne. Undersøgelse i Aalborg Kommuner viser større tilfredshed blandt kursister på mindre aftenskoler (Bjerrum & Thøgersen 2016) Kan de små lokale aftenskoler noget særligt? Potentialer i lokalt samarbejde på tværs af aftenskoler/oplysningsforbund? Potentialer i samarbejde mellem aftenskoler og andre institutioner (skoler, biblioteker mv.)? Potentialer ved større grad af specialisering i tilbuddene?

Tak for ordet Følg med på vifo.dk DFS medlemskonference Comwell Korsør 12/10/2016 Analytiker Malene Thøgersen malene.thogersen@vifo.dk