METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG



Relaterede dokumenter
ledelsesgrundlag kolding kommune Kompetencekataloget

Entreprenørskabstyper. Intro til begreberne causation & effectuation

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Tilføj hjælpelinjer: Forløb i innovation

Links&til&Entreprenørskabsbog&og&Knud&Illeris& & Knud&Illeris&om&transformativ&læring&

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Innovation og læreprocesser Adjunktforløb marts Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen

ENTREPRENØRSKAB FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Skabelon for læreplan

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

Innovationskompetence

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

BILLEDKUNST OG INNOVATION

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

En god vejleder kontrollerer og leder processen, ikke indholdet! Vejlederhæfte

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Erhvervsrettet innovation

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

AT innovation Oldtidskundskab og dansk. Odder Gymnasium 2a, 2013

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Beskrivelse af projektet.

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Hvad er styrker? Styrkekort. Styrkekortenes udformning. Arbejdet med styrkekortene

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.

Om besvarelse af skemaet

Gør jeres gode idéer til handlinger. - en vækstrejse imod en stærkere forening

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Forord. og fritidstilbud.

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

KREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

De fem understøttende Innovationskompetencer

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Kreativ nytænkning. Få nye ideer til innovation og forandring. Kreativitet på kommando. Hvem deltager? Bryd dine tankemønstre, og lær at få nye ideer

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

ledelsesgrundlag kolding kommune Ledelsesprincipper

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Foredrag Mindbooster. Foreningen hjernesund Færøvej Lyngby Telefon

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Job- og personprofil for områdechefer

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Ledelses- og medarbejdergrundlag

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Sådan skaber du dialog

Transkript:

METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG You cannot sit and wait for innovation. You have to go after it with a club. - Jack London

Hvad er det? Innovation - Hvad er det? Nyt, nyttigt, nyttiggjort Innovative kompetencer - Hvad er det? Kompetencer, der er nødvendige i processen, der fører til innovation. Innovative kompetencer i samfundsfag?? Kompetencer, der er nødvendige i innovationsprocessen, indenfor en samfundsfagskontekst. Hertil kan vi knytte mange forskellige kompetencer, fx:

Tværgående Kreativitet Åbenhed Nytænkning Motivation Visionær Kommunikerende Troværdighed Fordomsfri Flow Problemløsende Opmærksomhed Nysgerrighed Alvorlig Eksperimenterende Sjov Tværfaglighed Deltagelse Skaberkraft Anderledes Overraskende Idérig Engagement Passion Lyttende Atypisk Handlekraft Spontan Afprøvende Følsomhed Iværksættende Imødekommenhed Netværk Opsøgende Associerende Legende Virkelig Risikovillighed Indragelse Samarbejde

Planen 1. Innovation som outcome vs kompetence 2. CEI Metoden (i samfundsfaglig kontekst) 3. Et eksempel fra undervisningen 4. Udfordringer i tilrettelæggelsen af proces/forløb 5. Tilgange i løsningsdimensionen 6. Eksperterne

Innovation som outcome Nye mål og midler Latin: innovare At skabe/gøre noget nyt Anette Lind (fagkonsulent i innovation): nyt, nyttigt, nyttiggjort

Innovation som kompetence - Metoden der træner de innovative kompetencer CEI metode til skabelse af innovation (outcome) Fokus her er ikke at skabe innovation Fokus er at træne innovative kompetencer Fokus = metode Fokus = outcome

CEI metoden Den innovative metode Er en metode, som kan anvendes til at gennemgå en entreprenøriel proces, der knyttes til innovation som outcome. Bygger på forskning i innovation og entreprenørskab og er sammensat af følgende forskeres bidrag: Spinosa, Flores & Dreyfus (1997) Shane & Venkatamaran (2000) Saras Sarasvathy (2001) Ruef (2002) Sarasvathy & Venkatamaran (2011)

CEI metoden i samfundsfag 1.Emne Udgangspunkt i kompetencer og netværk 2. Problem Undersøge 4. Løsning Værdiskabelse: Handling, anvisning el. lign. 3. Mål Forestillingsevne:Verden efter løsningen? Diskussion, afvejning og valg af muligheder

Metode til træning af innovative kompetencer i samfundsfag Trin 1(Emnet): Vælges med udgangspunkt i kompetencer og netværk Trin 2 (Problemet): At udforske/undersøge en interesse og følsomhed for et samfundsmæssigt problem inden for et bestemt emneområde/ arena. ---> Fx stress, spisseforstyrrelser eller lignende i forløb om sociologi/politik Trin 3 (Målet): Identifikation af og valg af mål/vision ifht problemløsning og udfra kompetencer (diskussion, afvejning) Trin 4 (Handlingsdimensionen): Eleverne handler på den/de valgte løsninger - både virkelige, urealistiske og mulige (fokus på værdiskabelse)

Et eksempel fra samfundsfagsundervisningen Trin 1(Emnet): Politisk deltagelse Trin 2 (Problemet): Uretfærdighed - Hvad mener vi når vi taler om uretfærdighed og hvordan kan man definere retfærdighed? Hvilke niveauer og typer af uretfærdighed findes? Eleverne undersøger.. Trin 3 (Målet): Hvordan ser jeres verden ud, hvis der ikke fandtes uretfærdighed? Hvilke løsningsmuligheder har jeg/vi? Mette fortæller at en verden uden uretfærdighed er en hverden uden social ulighed og fattigdom. Hendes personlige oplevelse bygger på en oplevelse, hvor en elev i klassen ikke kunne deltage i en studietur af økonomiske grunde. Fortsættes på næste slide...

Et eksempel Fortsat... Trin 4 (Handlingsdimensionen): Eleverne vælger hver især én uretfærdighed og vælger hvordan de vil mindske/løse denne uretfærdighed. De vælger udfra de midler de har til rådighed via deres faglighed, personlige kompetencer og netværk. Mette vælger med udgangspunkt i sin personlige oplevelse at sætte dette problem på den politiske dagsorden og kontakter en journalist fra sit netværk. Hun bruger sine faglige kompetencer fra flere forløb i samfundsfag og skriver et indlæg til Gymnasieskolen, hvor hun italesætter og dokumenterer problemet. Hun foreslår at der oprettes en særlig pulje som lærerteams kan benytte til at finansiere studieture, når eleverne ikke selv kan betale. Mette har stærke interpersonelle kompetencer og ringer også til rådmanden for børn og unge.

Udfordringer i tilrettelægelsen Trin 1(Emnet): Skal tage udgangspunkt i elevernes personlige og faglige kompetencer og netværk. Udfordringer: Elev engagement, individuel tilrettelæggelse Trin 2 (Problemet): HØJ FAGLIG STYRING Udfordringer: Når problemet rækker udover det faglige Trin 3 (Målet): Identifikation af mål/vision ifht problemløsning og udfra kompetencer og motivation - LAV LÆRERSTYRING Udfordringer: At lade eleverne styre/drømme Trin 4 (Handlingsdimensionen): MEGET LAV LÆRERSTYRING - AT GIVE SLIP ER IKKE DET SAMME SOM AT MISTE GREBET! Udfordringer: At lade eleverne vælge og styre, at måle/evaluere

Lærerens dilemma: Individuelt tilrettelagt uv og progression Effectuation kendetegner succesfulde innovatører.. evnen til at benytte en effectuation-logik kan derfor betegnes som den eneste innovative kompetence med empirisk belæg.. Causation (lineær logik), outcome kendes på forhånd, handling tager udgangspunkt i outcome (opskrift) - HØJ LÆRERSTYRING. Denne logik benytter vi når vi tilrettelægger processen. Men hvordan tilrettelægger man den del som er uforudsigelig? Vi kan ikke forudsige trin 3+4. Effectuation (ikke-lineær logik), outcome kendes ikke, handling tager derfor udgangspunkt i midler: individ, faglige + personlige kompetencer og netværk (ingredienser til rådighed i køleskab) - LAV LÆRERSTYRING.

Trin 3+4: Tilgange i løsningsdimensionen Artikulation: I have a dream /Martin Luther King Sammensætning på tværs Rekonfigurering (indefra/gentænk) / Spinosa, Flores & Dreyfus Effectuation logic : At vælge løsning/handle udfra faglige og personlige kompetencer, samt netværk. /Saras Sarasvathy

Trin 4: Handling i løsningsdimensionen - Causation vs Effectuation Det er en god idé at eleverne benytter effectuation logikken i handlingsdimensionen. Effectuation (ikke-lineær logik), outcome kendes ikke, handling tager derfor udgangspunkt i midler: individ, faglige + personlige kompetencer og netværk (hvilke ingredienser har din elev til rådighed i sit køleskab?)

Eksperterne om metoden og dens udfordringer

Udfordringer - at balancere viden og ikke at vide - at planlægge en proces og samtidig være åben og fleksibel... Innovationens mester ved en del, men er ydmyg i forhold til denne viden. Dette kan til dels være relevant i forhold til at forstå politik og verdenshistorien, men også det at kunne anlægge nye, kombinerende forståelser af det der er sket og især vil ske.

Udfordringer for processen - Det at processen kræver et personligt udgangspunkt: Initiativ, handlekraft, motivation og drivkraft. - At skabe en ramme, der gør det muligt at undre sig, undersøge muligheder og handle/realisere løsninger.

Udfordringer i processen - At kunne mærke sig selv. At kunne mærke impulser og blive grebet af noget, evnen til at engagere sig, blive vred over noget og blive begejstret over noget. Det drejer sig også om evnen til at føle, at noget er meningsfuldt - At kunne forstå den sammenhæng man er en del af. Sans for andre mennesker, historie, samfund, fortællinger, bevægelser, kunst, mode. Evnen til at kunne se mønstre og skabe nye - det som Steve Jobs kalder "connecting the dots". - At have sans for ens egen skaberkraft og mulighed for påvirkning af omgivelserne. - At have en veludviklet og aktiv nysgerrighed, der får en til at opsøge steder og mennesker man ikke kender. Lysten til at eksperimentere med at bringe sig selv og sine ideer i spil.

En øvelse Trin 2 (Problemet): At udforske/undersøge en interesse og følsomhed for et samfundsmæssigt problem inden for et bestemt emneområde/arena. Reglerne: Det gælder om at VINDE Kun du må se reglerne Verbal kommunikation ikke tilladt Verbal kommunikation = diskvallifikation

Refleksion Trin 2 (Problemet): At udforske/undersøge en interesse og følsomhed for et samfundsmæssigt problem inden for et bestemt emneområde/arena. Hvad f... er meningen?!! Hvem vandt? Hvorfor? Hvad var problemet? Hvilken rolle spillede følsomhed og det at udforske/ undersøge?