Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning



Relaterede dokumenter
Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Epidemiologi og Biostatistik (version )

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Præcision og effektivitet (efficiency)?

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Effektmålsmodifikation

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Epidemiologiske associationsmål

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Epidemiologiske mål Studiedesign

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Effektmålsmodifikation

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Population attributable fraction

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Lægevidenskabelig Embedseksamen, 6. semester Forår 2009 Epidemiologi og Biostatistik Rettevejledning

Studiedesigns: Alternative designs

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik, forår Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul, manan.dk

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Analyse af binære responsvariable

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Epidemiologisk evidens og opsummering

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Epidemiologiske associationsmål

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Fejlkilder i epidemiologiske undersøgelser

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

En intro til radiologisk statistik

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Optimering af stikprøver vha. registre. Peter Linde, DST Survey

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

Design af et kohorte studie

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Eksamensopgave E05. Socialklasse og kronisk sygdom

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Confounding for viderekommende. Laust H Mortensen, Department of Social Medicine University of Copenhagen

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Introduktion til epidemiologi

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Mantel-Haenszel analyser. Stratificerede epidemiologiske analyser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Metode Artikeludvælgelse 4 trins metode

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor mange gravide ryger?

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

KAPITEL 5. Analytisk. Poul Suadicani. epidemiologi

PRÆDIKTORER FOR SYGEMELDING I GRAVIDITETEN

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

Transkript:

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved at indsamle, analysere og fortolke informationer fra en stikprøve af befolkningen Mænd og kvinders lungefunktion Usikkerhed og bias Population Hurtigere Billigere Umuligt at undersøge hele population Kvinder Mænd Upræcist Validt Bias Tilfældige fejl Præcision kan forbedres ved at øge studiets størrelse Systematiske fejl Det hjælper ikke at øge studiets størrelse for at undgå bias Resultaterne generaliseres til populationen Usikkerheden udtrykkes ved et 95% CI Stikprøve Præcist

Selektionsbias Selektionsbias opstår hvis udvælgelse af eller bortfald fra en studiepopulation medfører systematiske fejl. Storm P. Tilbage til naturen. 1945 Stikprøve, bortfald og repræsentativitet Målpopulation Beskrivende undersøgelser gdsgs Formål: at beskrive prævalensen af helbredsforhold. Potentielle deltagere Udvælgelse Bortfald Studiepopulationen skal være repræsentativ for målpopulationen mht disse helbredsforhold. Estimat deltager Meningsmålinger Estimat ikke deltager Sundheds og sygelighedsundersøgelsen i Danmark 2000 Studiepopulation Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i DK 2000 Danske statsborgere > 15 år N=4.294.000 22.488 personer blev inviteret (100%) 16.690 personer blev interviewet (74%) 14.278 personer besvarede spørgeskema (63%) Restriktion Tilfældig stikprøve 5.796 ville eller kunne ikke interviewes 2.412 afleverede ikke skema Repræsentativ? Sammenlignende undersøgelser Formål: at studere en hypotese om årsagssammenhæng eller behandlingseffekt Undersøgelsen behøver ikke være repræsentativ med hensyn til prævalensen af eksponering eller udfald Selektionsbias opstår kun, hvis associationen mellem eksponering og udfald er forskellig blandt deltagere og ikke deltagere. Vi behøver altså ikke inkludere samtlige rygere i undersøgelsen men de deltagende rygerne skal have samme risiko for sygdom som ikke deltagende rygere. Tænk på vores kolleger i dyrestalden Inkomplet registrering af udfald vil have betydning for estimater af risikodiffens i follow-up studier.

Selectionbias som følge af udvælgelse Selectionbias som følge af udvælgelse Self selection bias screening for colon cancer Self selection bias screening for colon cancer Healthy worker effect Landmænd og dødelighed Selektionsbias som følge af bortfald Rygning og ekstrem præterm fødsel blandt 17.263 nordjyske gravide i Bedre Sundhed for Mor og Barn (upublicerede data, Ellen Nøhr et al.) Selektionsbias Alle e Ikkerygere e fødsel 59 119 Fødsel ad terme 3775 12572 Deltagere i BSMB e Ikkerygere fødsel 7 25 Fødsel ad terme 964 4212 OR = 1,7 (95% CI: 1,2-2,3) OR = 1,2 (95% CI: 0,5-2,8) Deltagelses - procent Ikkerygere fødsel 12% 21% Fødsel ad terme 26% 34% Deltagelse afhænger af rygevaner og risiko for præterm fødsel. Associationen mellem rygning og præterm fødsel er ikke den samme blandt deltagere og ikke-deltagere Selektionsbias kan både medføre en overvurdering og undervurdering af den sande effekt Bortfaldsanalyse Betydningen beror på et skøn Tallene er behæftet med statistisk usikkerhed Informationsbias Systematiske fejl kan opstå i epidemiologiske undersøgelser hvis den indsamlede information om eksponering eller udfald er forkert Storm P. Moderne videnskab. 1910

Misklassifikation Misklassifikation Sandheden Klassifikation Syg Ikke syg Ikke-differentieret misklassifikation Er lav fødselsvægt associeret til sekretorisk otit? Syg Sandt positiv Falsk positiv Ikke syg Falsk negativ Sandt negativ Differentieret misklassifikation Medicin under graviditeten og malformationer (recall bias) Sensitivitet: SP/(SP+FN) Specificitet: SN/(SN+FP) Ikke-differentieret misklassifikation, Fx at ikke-faglært personale af en eller anden grund begynder at foretage fosterskøn. Bias mod nulhypotesen Ikke-differentieret misklassifikation Fx at alle børn på afd Y Skejby sygehus i en årrække blev målt 2 cm for lange, fordi cm-må-lene var krympet i vask! Bias som regel mod nulhypotesen Differentieret misklassifikation Fx at læger i højere grad diagnosticerer emfysem hos rygere. Bias kan gå begge retninger, uvist hvilken Informationsbias Ikke-eksponeret gruppe Eksponeret gruppe De to første typer er rimeligt harmløse, den sidste type er skurken!! Man kan tilstræbe at undgå differentieret misklassifikation ved at blinde de personer, der vurderer udfaldet. Confounding Confounding Ikke ryger Alkohol Alkohol Alkohol 90 60 60 90 OR=2,3 80 40 20 10 10 20 40 80 I alt 150 150 I alt 100 50 I alt 50 100 OR=1,0 OR=1,0

Confounding Confoundere: at blande sammen (årsagsforveksling) Et led i årsagskæden? Rygning under graviditeten 3. Eksponering Outcome 2. 1. Confounder 1. Selvstændig risiko faktor 2. Skævt fordelt blandt eksponerede og ueksponerede 3. Ikke et led i årsagskæden fødsel Cerebral parese Vi kender ikke den sande årsagskæde så det er både forkert at kontrollere for præterm fødsel og det er forkert at lade være!!! Et eksempel på confounding Kontrol for confounding Regelmæssig motion Hjertekar sygdom Er rygning en confounder? Overvej de tre forhold én for én. 1. e har højere risiko for hjertekarsygdom 2. e motionere generelt mindre end ikke rygere 3. Rygning er næppe et led i årsagskæden Experimentelle undersøgelser Randomisering Observationelle studies Designfase Restriktion Matchning Analysefase Stratifikation Regressionsanalyse Randomisering Restriktion Effektivt middel til at forebygge confounding Deltagere fordeles til den eksponerede og ueksponerede gruppe efter lodtrækning Associationen mellem eksponering og udfald studeres blandt personer, som ikke er eksponeret for den pågældende confounder Begrænset til potentielt gavnlige interventioner

Restriktion Restriktion Ikke ryger Alkohol 10 20 40 80 I alt 50 100 Fordele Effektiv kontrol for confounding Let at forstå og formidle Ulemper Begrænser den eksterne validitet Færre deltagere Man kan ikke studere betydningen af faktorer som man har ekskluderet OR=1,0 Matchning Matchning Man udvælger deltagere til referencegruppen således at fordelingen af kendte potentielle confoundere er ens i den eksponerede og ueksponerede gruppe 1. Kan fjerne effekten af kendte confoundere i follow-up studier 2. Kan øge præcisionen ved at balancere antallet af cases og kontroller i de enkelte strata 1. Matching skal gøre i designfasen og er irreversibelt. 2. Man kan ikke studere effekten af variable man har matchet for 3. Kan være en tidsrøvende og dyr løsning 4. Kan føre til overmatching Stratifikation Stratifikation P-piller og AMI Man deler studiepopulationen op i grupper (strata) således at fordelingen af confoundere er den samme i hver strata. På denne måde sikres den indbyrdes sammenlignelighed indenfor hvert stratum P-piller Cases 39 114 153 Kontroller 24 154 178 63 268 331 OR rå = 2.20

Stratifikation Effektmodifikation Alder < 39 P-piller Cases 21 26 47 Kontroller 17 59 76 38 85 123 OR 2,80 Den stratificerede analyse bruges også til at undersøge for effektmodifikation. Er der nogle undergrupper af mennesker som er særlig sårbare over for eksponeringen? >= 40 Common estimate of OR: 18 88 106 7 95 102 25 183 208 2,78 Bliver eksponeringseffekten forstærket hvis andre faktorer er tilstede? OR vægtet = 2.79 NSAID, paracetamol og ventrikel blødning Rygning, kaffe og præterm fødsel Medicin Ventrikel blødning OR (95% CI) 852 6768 1,0 NSAID 193 489 3,6 (2.9-4.3) Paracetamol (> 2g/dag) 52 124 2,4 (1,7 3,5) Ikkeryger 3,8% 5,3% RR (95% CI) 1,0 1,4 (1,2-1,9) NSAID + Paracetamol (> 2 g) 80 41 16,6 (11,0 4,9) Rygning, kaffe og præterm fødsel Confounding og effektmodifikation 1. Lav en 2*2 tabel og udregn et råt estimat <400 mg kaffein/dag Ikkeryger 400+ mg kaffein/dag Ikkerryger 4,1% 3,9% 2,5% 6,9% RR (95% CI) 1,0 1,0 (0,6-1,5) 1,0 2,8 (1,6-4,9) Eksponering Udfald A B C D rå estimat = 2. Lav en stratificeret analyse og udregn et estimat i hver strata Potentiel confounder Eksponering E 1 Reference E 2 Estimat Reference 95% CI 95% CI Vægtet estimat = 3. Effektmodifikation er tilstede hvis estimaterne i de enkelte stratae er forskellige. Det skal formidles og der skal ikke laves et vægtet estimat 4. Er estimaterne i de enkelte stratae ens, Lav et vægtet estimat 5. Confounding er tilstede hvis det rå estimat og det vægtede estimat er forskellig