Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling



Relaterede dokumenter
Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress

STRESSPOLITIK I RED BARNET

Stresspolitik. 11. marts 2013

Retningslinjer for identificering, forebyggelse og håndtering af arbejdsbetinget stress

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress

Stresspolitik i Varde Kommune

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Trepartssamtale - lederens rolle

SYGE- FRAVÆRS- POLITIK

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet

Sygefraværspolitik for Koncern HR

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

Glostrup Kommune Retningslinjer for god håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Stress. Organisationen under forandring. Stress

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik

Forebyggelses- og trivselspolitik

Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær

April Sygefraværspolitik

Retningslinje for ansattes sygefravær herunder sygefraværssamtaler

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Sygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder

Livsfasepolitik Region Midtjylland

Glostrup Kommune. Retningslinier vedrørende arbejdsbetinget stress

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Handleplan vedr. vold, mobning, chikane m.m.

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Informationsbrev til arbejdsmiljøorganisationen.

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Vold, mobning og chikane

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Stresspolitik i C-SS i Ballerup Kommune. 1

Retningslinjer for sygefravær

Fra stress til trivsel

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning

Retningslinjer for stress Ballerup kommune Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

APV Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Almen Medicin Understedsrapport. Antal besvarelser: 12.

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

RETNINGSLINJE OM FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR

DIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

Retningslinjer i forhold til stress

Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune

SKAT, jeg kommer ikke i dag!

Transkript:

Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Afdelingsnavn Stresshåndteringspolitik Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 0000 www.cfk.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Indledning Center for Kvalitetsudvikling er en dynamisk arbejdsplads, hvor der stilles store krav til den enkeltes arbejdsindsats, fleksibilitet og parathed til at indgå i forandringer og nye sammenhænge. Målet med en lokal stresshåndteringspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte medarbejder, vedkommendes arbejdsindsats og arbejdsmiljøet i hele centret. Dato :01.09.2009 Sikkerhedsrepræsentant Helle Høgh Tel. +45 8728 4958 Helle.Hoegh@stab.rm.dk Stresshåndteringspolitikken har til formål at: forbedre den generelle trivsel i centret forebygge stress fremme en åben dialog om trivsel, stress og arbejdsvilkår skabe de bedste arbejdsmæssige betingelser for den enkelte medarbejder i hverdagen tydeliggøre ansvar og procedurer for håndtering af stressramte medarbejdere Side 1 Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Stresshåndteringspolitikken indeholder handleangivende procedurer for følgende niveauer:organisation, ledelse, medarbejdere og individ. Politikken kan bruges som vejledning i dagligdagen til indføring af strategier for at forebygge/reducere stress i vores center, og til at tydeliggøre de procedurer, der træder i kraft, hvis en medarbejder bliver ramt af stress. Stresshåndteringspolitikken skal ses som et supplement til de øvrige retningslinier der er vedtaget i Region Midtjylland og vores Lokale Medarbejder Udvalg (LMU) se: Med-Aftale Region Midt Arbejdsmiljøaftale Cfk Retningslinier for sygefravær Cfk

Region Midtjylland det overordnede organisatoriske niveau Overordnet set er der på det organisatoriske niveau i Region Midtjylland udarbejdet en politik for forebyggelse af arbejdsrelateret stress (december 2008). Heri er det defineret, at det er et ansvar for ledelsen, men også for den enkelte medarbejder at: o minimere arbejdsrelateret stress o have opmærksomhed på forhold på arbejdspladsen, der kan føre til stress o være opmærksom på egen og kollegaers trivsel Overordnet har Region Midtjylland det organisatoriske ansvar for at skabe trivsel for alle medarbejdere inklusive ledere i dagligdagen bl.a. via de etablerede strukturer i Regions-MEDudvalget, Hoved- MEDudvalget og de lokale MEDudvalg. Side 2 Hvad gør Region Midtjylland for at forebygge stress? Region Midtjylland har etableret et tilbud om psykologhjælp, som alle medarbejdere kan benytte sig af i forhold til bl.a. forebyggelse og håndtering af stress. Herudover gennemføres der Arbejdspladsvurderinger (APV) hvert 2. år (ulige år) og Arbejdsklimamålinger (AKU) hver 2. år (lige år), som de lokale MEDudvalg har ansvart på at følge op på. Center for Kvalitetsudvikling det lokale organisatoriske niveau Center for Kvalitetsudvikling er underlagt de overordnede organisatoriske strukturer i Region Midtjylland - herunder at udarbejde en lokal stresshåndteringspolitik. I politikken er der lagt vægt på fordeling af ansvar og roller samt handlingsanvisninger for Ledelse, Gruppe og Individniveau i centret. Lederen Det er den personaleansvarlige leders ansvar, som en del af det forebyggende arbejde, at: skabe klarhed om roller og ansvar give medarbejderne feedback sikre medarbejderne medindflydelse og medbestemmelse gennem dialog og information være klar i forventningerne til medarbejderne i forhold til arbejdsindsats, ansvar og samarbejde

sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, såvel for den enkelte som for alle i gruppen støtte medarbejderne i at kunne varetage og prioritere arbejdsopgaverne være lyttende og handlende i forhold til medarbejderproblematikker være garant for, at medarbejderne har mulighed for at passe deres kerneydelser Afholde årlige MUS samtaler, hvor stress er en emne, der skal berøres Det kræver, at lederen: til stadighed arbejder på at have de fornødne ledelsesmæssige, empatiske og sociale kompetencer er en god rollemodel for medarbejderne i forhold til stress holder fokus på personaleledelse Side 3 Hvad gør lederen, hvis en medarbejder er stressramt i dagligdagen? Det er lederens ansvar at: tage hånd om en medarbejder, så snart der udvises tegn på stress at tage kollegahenvendelser alvorligt og handle i umiddelbar forbindelse med henvendelsen Hvad gør lederen, hvis en medarbejder er blevet sygemeldt med stress? Det er lederens ansvar at: følge de lokale retningslinier for håndtering af sygefravær sikre at medarbejderen får ro i sygefraværsperioden opfordre medarbejderen til at tage kontakt til egen læge gøre opmærksom på Region Midtjyllands tilbud om psykologhjælp have kontakt med medarbejderen på aftalte tidspunkter i sygeforløbet og gøre opmærksom på, at medarbejderen er velkommen til at medbringe en bisidder f.eks. TR/SR (tillids og sikkerhedsrepræsentant) til en evt. sygefraværssamtale aftale med den sygemeldte, hvorvidt TR/SR skal orienteres tage initiativ til en dialog om, hvad stresskilden/kilderne er - når medarbejderen er klar til at tale om det (det vil sige i forbindelse med raskmelding) sørge for at arbejdsopgaver kan videregives til andre kollegaer

Hvad gør Tillidsrepræsentant (TR) eller sikkerhedsrepræsentant (SR)? kan tage kontakt med den sygemeldte medarbejder efter forudgående meddelelse fra lederen, for at afdække om der er behov for hjælp og støtte. Meddelelsen fra lederen skal være efter ønske fra medarbejderen. Hvad gør lederen i forhold til resten af medarbejdergruppen? Skaber sig et overblik over, om dette er et enkeltstående tilfælde eller et symptom på generelle stressproblemer i medarbejdergruppen Kontakter evt. sikkerhedsgruppen for sparring i forhold til at afdække, om resten af medarbejdergruppen i afdelingen også er stresset. Evt. foretages en stresscreening af medarbejdergruppen Side 4 Hvad gør lederen, før medarbejderen skal vende tilbage til arbejdet? Der aftales et møde med medarbejderen inden arbejdet genoptages, hvor TR/SR eller anden relevant person også kan deltage, hvis medarbejderen ønsker det. Formål med mødet er: at identificere stresskilden/kilderne at aftale hvilke ting, der skal ændres i arbejdssituationen at aftale, hvordan den pågældende vender tilbage, herunder arbejdstid at aftale, hvordan kollegaer involveres, og hvad de informeres om Hvad gør lederen, når en medarbejder skal vende tilbage efter en sygemelding pga. stress? Det er lederens ansvar at: de udløsende stressorer søges fjernet fra medarbejderens arbejde have en tæt dialog med medarbejderen og den øvrige medarbejdergruppe i forhold til tilbagekomsten sikre, at arbejdsopgaverne passer til den aftalte arbejdstid, samt at der langsomt, i takt med at medarbejderen går op i arbejdstid, bliver tilført flere opgaver

Gruppenivau medarbejdere og kollegaer Det er medarbejdernes ansvar, som en del af det forebyggende arbejde at: have en åben dialog om opgaver, arbejdsvilkår og stressorer skabe klarhed om roller og ansvar i dialog med hinanden og nærmeste leder give hinanden feedback til sikring af trivsel i dagligdagen arbejde på en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen være klar i forventningerne til hinanden i forhold til arbejdsindsats, ansvar og samarbejde være klar i forventninger til hinanden m.h.t. intern kommunikation og intern omgangstone sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, såvel for den enkelte som for alle i gruppen skabe klarhed over handleansvar for konkrete opgaver og fordelingen heraf Side 5 Det kræver, at medarbejderne: til stadighed er bevidst om deres fælles ansvar, som medskabere af det gode psykiske arbejdsmiljø holder fokus på arbejdsgruppens trivsel er rummelige og bevidste om hinandens kompetencer Hvad gør medarbejdergruppen, hvis en kollega er stresset i dagligdagen? Det er gruppens ansvar at: have opmærksomhed på gruppens fælles trivsel og italesætte evt. stressorer kontakte nærmeste leder Hvad gør medarbejdergruppen, hvis en kollega er blevet sygemeldt med stress? Det er gruppens ansvar at: give kollegaen ro i sygefraværsperioden, al kontakt skal være positiv kontakt, dvs. ingen meldinger fra jobbet med mindre den sygemeldte udtrykkeligt beder om det at være samarbejdsvillig i forhold til ledelsens arbejde med at undersøge stressorer for den sygemeldte og gruppen som helhed tale konstruktivt om stressproblematikker gennem at søge løsninger for den stressramte og for alle i fremtiden Hvad gør medarbejdergruppen, når en kollega skal vende tilbage efter en sygemelding pga. stress? Det er gruppens ansvar at:

være forstående i forhold til en tilbagekomstordning med nedsat arbejdsfunktion/tid tale åbent om daglige stressproblematikker og deres løsning at være i dialog med nærmeste leder, hvis der opstår problemer Hvad gør Tillidsrepræsentant (TR) eller sikkerhedsrepræsentant (SR)? Medarbejdergruppen kan henvende sig til sikkerhedsrepræsentant eller tillidsrepræsentant med henblik på en fælles drøftelse af problematikker om stress og håndteringen af denne. Sikkerhedsrepræsentanterne kan evt. bistå i at udføre en stresscreening af medarbejdergruppen, hvis dette ønskes. Side 6 Sikkerhedsgruppen har endvidere udarbejdet en række mikroværktøjer med henblik på information om stress og forebyggelse af stress. Individniveau - den enkelte medarbejder Det er den enkelte medarbejders ansvar i det forebyggende arbejde at: sikre sig klarhed over egen rolle og ansvar i dialog med kolleger og nærmeste leder melde uklarheder og konflikter ud i tide deltage aktivt i en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen sikre klarhed over forventninger til egen arbejdsindsats og samarbejde være klar i forventninger til kolleger m.h.t. samarbejde og kommunikation sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet skabe klarhed over eget handleansvar i konkrete opgaver skabe ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik Det kræver, at den enkelte medarbejder: til stadighed er sig sit ansvar bevidst, som medskaber af det gode psykiske arbejdsmiljø holder fokus på medarbejdergruppens trivsel tager ansvar for sin egen arbejdssituation er bevidst om egne faglige kompetencer og formåen tager ansvar for egen sundhed

Hvad gør den enkelte medarbejder, hvis man oplever stress i dagligdagen? Det er den enkeltes ansvar at: gå til nærmeste leder og arbejde på at få justeret situationen sige hensigtsmæssigt til og fra i forhold til personlige og faglige ressourcer Hvad skal den enkelte medarbejder vide, hvis man er blevet sygemeldt med stress? Jf. de lokale retningslinier for sygefravær vil man blive kontaktet af nærmeste personaleansvarlige leder Leder eller TR/SR skal informere om tilbud til psykologhjælp i Region Midtjylland Medarbejderen har ret til at medbringe en bisidder f.eks. TR/SR eller en anden relevant person til evt. sygefraværssamtale med lederen Medarbejderen skal være med til at planlægge egen tilbagekomst, når vedkommende er klar Den øvrige medarbejdergruppe skal informeres om fraværets karakter Side 7 Juni09/ Inspirationskilder: - Videncenter for Arbejdsmiljø: Kampagnemateriale Fra stress til trivsel (2009) - Center for stress: www.centerforstress.dk