Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Side 7

Side 8

Side 9

Side 10

Side 11

Side 12

Side 13

Side 14

Side 15

Side 16

Side 17

Side 18

Side 19

Side 20

Side 21

Side 22

Side 23

Side 24

Side 25

Side 26

Ydelsesp akkebeskrivelser Handicap og Psykiatri Gældende fra den 1. januar 2016 Side 28

Ydelsespakker som bevillingsramme Tildeling af støtte til hjemmeboende og i botilbud sker i form at forskellige ydelsespakker. I forhold til hver pakke er der beskrevet typiske brugerprofiler, som dækker alle fagområdets målgrupper. Under hver pakke er beskrevet typiske kvalitetsområder og opgaver. Det betyder, at andre kvalitetsområder og andre opgaver kan komme på tale, hvor brugerens individuelle behov taler herfor. For forståelsen af dette henvises til Serviceniveaubeskrivelser. Ydelsespakker er en ressourceramme, som gives til udfører sammen med bevillingen til brugeren. I bevillingen opsættes indsatsformål og indsatsmål for ydelsen. Udfører omsætter herefter ydelsespakken til delmål og sikrer herved, at ydelsespakken bruges bedst muligt og afspejler brugerens individuelle behov for støtte. Da ydelsespakken er en ressourcemæssig ramme, vil der være forskelle på, hvor meget tid, den enkelte bruger har brug for af pakken. Der er derfor angivet den tidsvariation, som brugerens plan kan ligge inden for. Tiderne er ATA timer. ATA timer er tid hos/sammen med brugeren. Såfremt brugeren er til stede, når der samarbejdes med pårørende, læge og andre samarbejdspartnere, er der tale om ATA tid. ATA timer er ikke: køretid, administrativ tid, pauser, møder, kurset o.l. Tilsvarende gælder samarbejde med pårørende, læge, samarbejdspartnere o.l, hvor brugeren ikke er tilstede. Ferie, sygdom, afspadsering, tjenestefrihed, omsorgsdags o.l er heller ikke ATA tid. Der er 8 tyngdepakker, som gælder både for bostøtte og botilbud. Pakke 7 kan i særlige situationer suppleres med tillægsydelser. Pakke 8 kan gives i ganske særlige tilfælde, såfremt brugerens behov ikke kan indeholdes i de andre pakker. Pakke 8 anvendes til brugere, der kræver overvågning. Brugertiden i pakken er individuelt udmålt. Der ydes normalt højst pakke 5 til bostøtte. Praktisk hjælp pakker indeholder rengøring og tøjvask. Særlige serviceniveaubeskrivelser gælder for disse. Der er en cafépakke til de brugere, der ikke har behov for individuel støtte, men behov for samvær med andre. Denne pakke gives til de brugere, der kun får støtte via café. Der er ingen timetildeling til denne pakke, da der er fast normering til caféen. Cafetilbuddet anvendes også til brugere, der er tildelt en individuel ydelsespakke. For disse brugere kan tildelingen af den individuelle støtte blive reduceret i forhold til i hvor høj grad, det er muligt for brugeren at deltage i cafetilbuddet. Brugere, der er visiteret til bostøtte indenfor socialpsykiatrien, har mulighed for at benytte akutordningen på Rosengården. I botilbud er der ud over ydelsespakker en basispakke bestående af: driftspakke, som indeholder faste udgifter og kolde hænder samt nattevagt tilstedevær, som består af 20% af de varme hænder Støtten til den enkelte bruger i et botilbud indeholder således udover ydelsespakken også tilstedevær og evt. nattevagt. I bostøtte er der ud over ydelsespakker en driftspakke, som indeholder faste udgifter og kolde hænder. 2 Side 29

Ydelsespakker Pakke 0 Brugertid varierer fra 0 1/2 time Afregnes med pr. uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver 15 min. Psykisk støtte. Støtte til brugeren i udslusningsfasen, eksempelvis ved motivationsarbejde. Støtte til brugeren som kun har behov for sporadisk kontakt. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren afsluttes eller har kun brug for sporadisk kontakt. Varighed typisk 1 3 måneder. Pak k e 1 Brugertid varierer fra Afregnes med pr uge Typiske Kvalitetsområder Typiske opgaver 0-3/4 t. 1/2 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring, typisk post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har behov for let kontakt, evt. telefonisk/digitalt. Brugeren klarer sig selv i weekender og aften. Brugeren har behov for støtte til at bevare en relation til omverdenen. Brugeren kan have brug for støtte til at få styr på opgaveløsningen indenfor enkelte opgaveområder. Brugeren klarer selv de daglige opgaver, men har ind i mellem behov for at blive sat i gang. Brugeren har ikke behov for faste planlagte aktiviteter. 3 Side 30

Pakke 2 Brugerti d varierer fra Over 3 / 4 t. 1 / 2 t. Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver 1 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring typisk vedr. post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Praktisk hjælp - støttende ydelse. (bostøtte) Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Rengøring. Tøjvask. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har behov for ugentligt besøg/kontakt/samtale. Brugeren klarer sig selv i weekender og aften. Brugeren har behov for let støtte til daglige opgaver. Brugeren har behov for lettere strukturering af hverdagen. Brugeren kan have brug for støtte til at komme i gang og fastholde opgaveløsningen indenfor enkelte opgaveområder. Brugeren har typisk behov for lettere støtte i forhold til kommunikation eller mobilitet. 4 Side 31

Pakke 3 Brugerti d varierer fra Over 1 / 2 t. 3 t. Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver 2 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring typisk vedr. post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Undervisning. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Praktisk hjælp - Rengøring. støttende ydelse. (bostøtte) Tøjvask. Ernæring. Sikre sundhed og variation i kosten. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har behov for kontakt flere gange ugentligt for at kunne strukturere hverdagen og klare sig i dagligdagen. Brugeren klarer sig selv i weekender og aften. Brugeren kan have behov for støtte til at fastholde relationer. Bruger kan have brug for opfordring og støtte til at håndtere og løse flere af opgaver. Brugeren har i forhold til nogle aktiviteter brug for at blive motiveret til at komme af sted og har behov for løbende vejledning i forhold til nogle af dagligdagens situationer. Bruger kan have lettere adfærdsproblemer. Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. At skabe trivsel. 5 Side 32

Pakke 4 Brugerti d varierer fra Over 3 t. 6 t. Afregne s med pr. uge Typiske Kvalitetsområder Typiske opgaver 4 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Skabe struktur. Tackle følelsesm.mssige/psykotiske problemstillinger. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netv.mrk. Inddrage netv.mrk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Opl.mring typisk vedr. post og økonomi. Tr.mning i forhold til adf.mrd og struktur. Undervisning. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Af- og påkl.mdning. Soignering. Medicin. Praktisk hj.mlp - ydelse. (bostøtte) Tøjvask. Rengøring.støtende Ern.mring. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. At skabe trivsel. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren kan have behov for daglig kontakt/samtaler. Brugeren kan have et behov for at kunne kontakte personale i s.mrlige situationer aften og weekend. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have et behov for støtte/opfordring, eventuelt direkte hj.mlp til flere daglige gøremål og til at blive fastholdt i samv.mr med andre eller til at indgå i en relation med andre herunder sv.mre pårørenderelationer. Brugeren tager ikke altid selv initiativ til at komme i gang med opgaverne eller til at indgå aktivt i et planlagt samarbejde og tager ikke ansvar/medansvar. Brugeren kan have behov for individuel t.mt kontakt for at kunne deltage i dagtilbud, café tilbud/fritidstilbud sammen med andre. Brugeren kan have angstoplevelser. 6 Side 33

Pakke 5 Brugerti d varierer fra Over 6 t. 12 t. Afregne s med pr uge 7 t. 45 min. Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Samarbejde med pårørende Rådgivning, vejledning og undervisning. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Konfliktløsning. Tackle følelsesmæssige/psykotiske problemstillinger. Intensiv støtte. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring typisk vedr. post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Undervisning. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Praktisk hjælp - støttende ydelse. (bostøtte) Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Andre omsorgsopgaver, eksempelvis hjælp personlig hygiejne. Rengøring. Tøjvask. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har et stort behov for kontakt/samtaler flere gange dagligt. Brugeren har oftest behov for personalekontakt aften og weekend. Brugeren kan ind i mellem have et behov for kontakt til nattevagter. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have et behov for meget støtte/opfordring, eventuelt direkte hjælp til flere daglige gøremål og til at blive fastholdt i samvær med andre eller til at indgå i en relation med andre herunder svære pårørenderelationer. Bruger har brug for opfordring og støtte, samt personlig hjælp/guidning til flere opgaver. Brugeren tager ikke initiativ til at komme i gang med opgaverne og skal støttes i at udføre disse. Brugeren er impulsstyret og har behov for styring og korrektion af adfærd. Der er til tider behov for overtagende handlinger. Brugeren kan have behov for individuel tæt kontakt for at kunne deltage i dagtilbud, café tilbud/fritidstilbud sammen med andre. Brugeren kan have mange angstoplevelser, og brugeren kan være depressiv, opgivende, kan 7 Side 34

Pakke Brugerti d varierer fra Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Ernæring. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) have selvmordstanker, være selvskadende, kan være hallucineret, har evt. ingen erkendelse af egen sygdom. Sikre tilstrækkelig mad og væskeindtagelse. Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. Brugeren er præget af manglende stabilitet og evnen til egenomsorg. At skabe trivsel. 8 Side 35

Pakke 6 Brugerti d varierer fra Over 12 t. 18 t. Afregne s med pr uge 13 t. 45 min. Kvalitetsområde Typiske opgaver Brugerprofiler Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Tackle følelsesmæssige/psykotiske problemstillinger. Konfliktløsning. Intensiv støtte. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Ernæring. Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Søvn og hvile, herunder lejring. Andre omsorgsopgaver, eksempelvis hjælp personlig hygiejne. Forflytninger. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Sikre tilstrækkelig mad og væskeindtagelse. Hjælp og støtte under og efter måltidet (hygge og ro). (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Bruger har et massivt behov for støtte i mange daglige gøremål eller for flere fastlagte daglige samtaler. Brugeren har behov for støtte både aften og weekend, samt ofte om natten. Brugeren kan have et behov for omfattende støtte/opfordring, eventuelt direkte hjælp til flere daglige gøremål og til at blive fastholdt i samvær med andre eller til at indgå i en relation med andre herunder svære pårørenderelationer. Brugeren kan ikke selvstændigt klare mange udadvendte funktioner. Har behov for hjælp til at fastholde aktivitet og samvær med andre og undgå ensomhed. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have store problemer i forhold til selvopfattelse og relationer. Brugeren har normalt ikke udbytte af vejledning. Brugeren lærer begrænset af egne erfaringer. Brugeren tager ikke selv initiativ til at komme i gang med opgaverne eller til at indgå aktivt i et planlagt samarbejde og tager ikke ansvar/medansvar. Brugeren er impulsstyret og har behov for styring og korrektion af adfærd. 9 Side 36

Pakke Brugerti d varierer fra Afregne s med pr uge Kvalitetsområde Typiske opgaver Brugerprofiler Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. At skabe trivsel. (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Mange handlinger er overtagende. Brugeren er ofte passiv i løsningen af opgaverne. Brugeren kan være meget angstpræget, og brugeren kan være depressiv, opgivende, kan have selvmordstanker, kan være hallucineret, har evt. ingen erkendelse af egen sygdom. Brugeren kan være selvskadende. Brugeren er præget af manglende stabilitet og evnen til egenomsorg. 10 Side 37

Pakke 7 Brugerti d varierer fra Over 18 t. 35 t. Afregne s med pr uge 24 t. 30 min. Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Samarbejde med pårørende Skabe struktur Tackle følelsesmæssige/pskykotiske problemstillinger. Konfliktløsning. Intensiv støtte f.eks. i forhold til selvmodstanker/forsøg. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har et massivt behov for omfattende støtte/hjælp i alle daglige gøremål/faste daglige samtaler samt ad hoc samtaler. Brugeren har ofte behov for personalekontakt døgnet rundt. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have svækket orienteringsevne samt bevidsthed om omverdenen og sig selv. Brugeren evner ofte ikke at indgå i en relation til andre. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Søvn og hvile, herunder lejring. Andre omsorgsopgaver, eksempelvis hjælp personlig hygiejne. Forflytninger. Ernæring. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Sikre tilstrækkelig mad og væskeindtagelse. Hjælp og støtte under og efter måltidet (hygge og ro). Brugeren kan have svære pårørenderelationer. Brugeren har intet udbytte af vejledning. Brugeren lærer yderst begrænset af egne erfaringer. Brugeren kan ikke tage initiativ og klare/overskue delaktiviteter i almindelige daglige opgaver, og har derfor behov for at andre er overtagende i forhold til alle praktiske og personlige opgaver. Brugeren skal guides under hele processen, ellers går brugeren i stå eller bliver selvdestruktiv. Brugeren tager ikke selv initiativ til at komme i gang med opgaverne eller til at indgå aktivt i et planlagt samarbejde og tager ikke ansvar/medansvar. 11 Side 38

Hverdagsliv Socialt relaterede opgaver. Brugeren kan være særdeles angstpræget og At skabe trivsel. psykotisk, og brugeren kan være depressiv, opgivende, kan have selvmordstanker, kan være hallucineret, har evt. ingen erkendelse af egen sygdom. Brugeren kan være selvskadende/spiseforstyrrende, som er truede ift. brugerens liv, og brugeren kan have selvmordsforsøg bag sig og være reelt truet på sit liv. Brugeren kan være præget af mistillid/paranoide forestillinger. Brugeren er præget af manglende stabilitet og evnen til egenomsorg. Brugeren har massive udfordringer omkring adfærd og samvær med andre. Brugeren har store kommunikationsproblemer. Brugeren kan være voldsomt indad- eller udadreagerende. 12 Side 39

Pakke Brugertid varierer fra Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) 8 Individuelt udmålt. Individu elt udmålt. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende Støttende samtaler. Skabe struktur. Tackle følelsesmæssige/psykotiske problemstillinger. Konfliktløsning. Intensiv støtte f.eks. i forhold til selvmodstanker/forsøg. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Brugeren har behov for overvågning. Brugeren har særligt omfattende behov, der ikke kan dækkes af andre pakker. Hjælpen gives i forhold til de fleste opgaver i dagligdagen. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren har massive udfordringer omkring adfærd og samvær med andre. Brugeren kan være passiv, og have massive problemstillinger i forhold til bevidsthed om omverdenen og sig selv. Personlig pleje Bad og anden personlig pleje. Af- og påklædning. Brugeren evner ofte ikke at indgå i en relation til andre. Soignering. Medicin. Brugeren kan have svære pårørenderelationer. Søvn og hvile, herunder lejring. Andre omsorgsopgaver, eksempelvis hjælp personlig hygiejne. Forflytninger. Ernæring Sikre sundhed og variation i kosten. Brugeren har intet udbytte af vejledning. Bruger lærer ikke af erfaringer. Brugeren har behov for at andre er overtagende i forhold til alle praktiske og personlige opgaver, da borgeren er totalt begrænset. Borgeren vægrer sig mod hjælp. Håndtering af udbragt af mad. Sikre tilstrækkelig mad og væskeindtagelse. Hjælp og støtte under og efter måltidet (hygge og ro). Brugeren kan være særdeles angstpræget og psykotisk, og brugeren kan være depressiv, opgivende, kan have selvmordstanker, kan være hallucineret, har evt. ingen erkendelse af egen sygdom. Brugeren kan være 13 Side 40

Hverdagsliv Socialt relaterede opgaver. selvskadende/spiseforstyrrende, som er truede At skabe trivsel. ift. brugerens liv, og brugeren kan have selvmordsforsøg bag sig og være reelt truet på sit liv. Brugeren kan være præget af mistillid/paranoide forestillinger. Brugeren har massive kommunikationsproblemer. Brugeren kan være voldsomt indad- eller udadreagerende. Brugeren er særledes præget af manglende stabilitet og evnen til egenomsorg. Brugeren er omfattet af en dom, der uanset funktionsniveau kræver denne ydelse. 14 Side 41

Praktisk hjælp pakker Ude (bostøtte) Pakke 1 2 Brugerti d varierer fra 0 45 min. Over 45 min 60 min. Afregne s med pr uge Kvalitetsområde Typiske opgaver Brugerprofiler 30 min. Praktisk hjælp ( 83). Rengøring af bolig. Tøjvask. Indkøb. 45 min. Praktisk hjælp ( 83). Rengøring af bolig. Tøjvask. Indkøb. Brugeren har behov for praktisk hjælp. Brugeren har særligt behov for praktisk hjælp. Cafépakke Pakke Brugerti d varierer fra Afregne s med pr. uge Typiske kvalitetsområder - 0 min. Aktiviteter (dog her leveret som 85) Typiske opgaver Samværsgrupper og sociale støttegrupper. Interessegrupper. Kreativ, manuelle aktiviteter og udeliv. Brugerprofiler Brugere, der ikke har behov for individuel støtte, men har behov for oplevelser sammen med andre for at styrke sociale relationer og øge livskvaliteten. 15 Side 42

1 Principper i pakkekonceptet for bostøtte og botilbud indenfor Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune Det samlede pakkekoncept består af: 1.a. Basispakke bostøtte Driftspakke, som indeholder faste udgifter og kolde hænder til bostøtte. 1.b. Basispakke botilbud, som omfatter en Driftspakke og Tilstedevær Driftpakken indeholder faste udgifter og "kolde hænder" samt nattevagter svarende til nuværende antal hhv. sovende og vågne nattevagter. Tilstedevær består af 20% af "de varme hænder" (de 80% går til tyngdepakker inkl. tillægsydelser). Tilstedevær er det kit, som gør forskellen for en bruger, der alternativt skulle have været i bostøtte med tilsvarende ydelsespakke, men ikke kan klare sig udenfor botilbud. Tilstedevær er beregnet forholdsvist ud fra: - botilbuddets åbningstid dag og aften, - gennemsnitstyngden (afregningstid) i botilbuddet samt - antal pladser i botilbuddet (der regnes med minimum 10 pladser på tilbuddene, hvilket betyder, at de små tilbud får tilstedevær for 10 pladser selvom der reelt er færre pladser). Der er forlods fra de 20% fratrukket tid til brugere i botilbud, som ikke har dagtilbud (10 brugere til 1 stilling). Tilstedeværspakken er specifik for det enkelte botilbud. Rengøring - inde - er omfattet af tilstedevær. 2. Ydelsespakker: 8 Tyngdepakker, som gælder for både bostøtte og botilbud. - Der ydes normalt højst pakke 5 til bostøtte. - Pakke 7 kan i særlige situationer suppleres med tillægsydelser. - Pakke 8 kan gives i særlige tilfælde, såfremt brugerens behov ikke kan indeholdes i de andre pakker. Pakke 8 anvendes til brugere, der kræver overvågning. Brugertiden i pakken er individuelt udmålt. - Ved beregning af tillægsydelser til pakke 7 og ved individuel udmåling af afregningstid til pakke 8 ud fra leveret 1 til 1 timer fratrækkes i afregningstiden pladsens tilstedeværspakke. Afregningstiden fastsættes til 98,5% heraf. Pakke 0 for udslusning/sporadisk kontakt bostøtte. Driftspakke til Café. På Center Vest afsættes 4,50 stilling, på Å-Center Syd 1,75 stilling, på Center Øst (Fredensgade) 2,5 stilling og på Socialpsykiatrisk Center 2.00 stilling (4 støttecentre). Der er tale om bruttostillinger. To pakker for 83 ude. Timetal pr. pakke: Pakke Brugertid varierer fra Afregnes med pr. uge 0 0-½ t. 15 min. 1 0- ¾ t. 30 min. 2 Over ¾ t. 1½ t. 1 t. 3 Over 1½ t. 3 t. 2 t. 4 Over 3 t. 6 t. 4 t. 5 Over 6 t. 12 t. 7,75 t. 6 Over 12 t. 18 t. 13,75 t. 7 Over 18 t. 35 t. 24,5 t. 8 Individuelt udmålt Café - 0 Praktisk hjælp 1 0-45 min. 30 min. Praktisk hjælp 2 Over 45-60 min. 45 min. 04.09.2013 2011030237B 9. oktober 2014 Ringkøbing-Skjern Kommune Side 44

2 Beregningen er foretaget ud fra følgende: Den samlede oversigt omfatter timer til Ydelsespakker (inkl. tillægsydelser), Tilstedevær og tomme pladser (gennemsnitstyngdepakke for tilbuddet). Herudover har centrene: Driftspakken, dvs. faste udgifter, kolde hænder og nattevagter samt evt. Timer til 83 ude. Timer til café. Timer til akuttilbud (Socialpsykiatrisk Center) Timer til dagtilbud. Øvrige principper: Afregningstiden for ydelsespakkerne fastlægges hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen. Ved tomme pladser reduceres med Tyngdepakken fra løbende måned + én. Ved overbelægning tilføres svarende til Tyngdepakken fra indflytningstidspunkt. Ved revisitation i - og visitation til botilbud er det kun Tyngdepakken, som ændres. Budgettet til Tyngdepakker til bostøtte tildeles 1 gang årligt pr. 1. januar ud fra forbrug 30. juni året før. Såfremt der visiteres en bruger til bostøtte med ydelsespakke 6 eller højere pakke, sker en regulering fra hjælpens start ud fra en drøftelse af behovet. Tilsvarende sker en regulering fra hjælpens ophør for disse brugere. Budgettet til Tyngdepakker til botilbud reguleres løbende ved visitation og revisitation fra indflytningstidspunktet/revisitationsdatoen. Hvis Driftspakken skal reguleres fra centralt hold, sker det 1 gang årligt i forbindelse med budgetvedtagelsen. Opfølgning Der følges op på konceptet 1 gang årligt. Principperne træder i kraft 1. januar 2016. 9. oktober 2014 Ringkøbing-Skjern Kommune Side 45

Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 10. december 2015 Høringssvar over udmøntning af Handicap og Psykiatris besparelser i 2016 Handicaprådet har modtaget et materiale og en orientering vedrørende udmøntning af Handicap og Psykiatris besparelser i 2016. Høringssvaret er alene tiltrådt af DH's repræsentanter i Handicaprådet. Det er beklageligt, at området på ny skal belastes af besparelser i 2016, som det har været tilfældet i flere af de senere år. Samlet set skal Handicap og Psykiatri spare 2,8 mio. kr. i 2016. I denne omgang er besparelserne bredt ud, hvilket dog er positivt. Men den tunge del af besparelserne rammer alligevel borgerne. Afregningsprisen til centrene foreslås reduceret. Selvom det er en forholdsvis beskeden reduktion kan det dog frygtes, at virkningerne kan føre til opstramninger i den daglige servicering af borgerne. At tiden til den direkte brugerrettede tid gennem reduktioner ved optimeringer på flere områder ventes forbedret er dog naturligvis en positiv modvægt til de direkte reduktioner. Det væsentlige besparelsespotentiale hentes dog gennem reduktioner på ydelsespakkerne på hhv. 15 minutter (pakke 3 og 4) og 30 minutter (pakke 5, 6 og 7). En reduktion der samlet giver 2,3 mio. kr. Det fremgår ikke af det skriftlige materiale, hvor disse besparelses helt konkret skal hentes. Men det vil uden tvivl kunne mærkes hos borgerne Herudover er der lagt op til, at helt konkrete ydelser på Satellitten og Tværgade nedlægges med et provenu på 0,5 mio. kr. Med en stigning på 21 brugere, der modtagere bostøtte, tilføres dette område 0,6 mio. kr. Det er beklageligvis med disse besparelser endnu engang de svageste borgere, som må holde for, når ressourcerne reduceres. Det er bl.a. en følge af centrale tiltag, som desværre med finanslovens vedtagelse må forventes at blive yderligere forøgede, således at der i løbet af 2016 kan forventes yderligere stramninger. Med venlig hilsen Ole Matthesen formand Høringssvar over høring af besparelser 2016 i Handicap og Psykiatri Side 1 Side 47

Projekt Bostøtte via Videosamtale Et pilotprojekt Udarbejdet af Maria Sandholm Overgaard edoc nummer: 15-043757 Handicap og Psykiatri, Efteråret 2015 Side 49

Handicap og Psykiatri Indhold Baggrund og projektbeskrivelse... 2 Baggrund... 2 Hvad er bostøtte via videosamtale?... 4 Hvorfor arbejde med bostøtte via videosamtale?... 4 Projektets omfang... 6 Formål... 7 Mål... 8 Succeskriterier... 8 Nødvendige forudsætninger... 9 IT...10 Interessentanalyse og Kommunikation...11 Afhængighed til andre projekter...12 Tidsplan...13 Organisering...14 Risikoanalyse...15 Overvejelser til implementering...16 Ressourcer...17 Evaluering...18 Referencer...19 Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 1 Side 50

Handicap og Psykiatri PROJEKTBESKRIVELSE Projekt??? Udarbejdet af: Maria Sandholm Overgaard Udarbejdet: Efteråret 2015 Version: 1 Baggrund og projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse trækker på erfaringer fra andre lignende kommunale og regionale projekter, hvor der er blevet arbejdet med samtaler via videomøder. Baggrund Handicap og Psykiatri har et mål om at nytænke, hvordan vi kan udvikle arbejdet med vores kerneopgave for at imødekomme samfundsmæssige forandringer og økonomiske vilkår. En af de ydelser, som Handicap og Psykiatri bevilger for at støtte brugerne i at udvikle og anvende deres ressourcer, er bostøtte. Handicap og Psykiatri yder bostøtte til 478 brugere i eget hjem. 1 Bostøtte ydes efter Servicelovens 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Bostøtte er således socialpædagogisk bistand til brugerne indenfor målgruppen i Handicap og Psykiatri. Socialpædagogisk bistand kan indeholde følgende elementer (Handicap og Psykiatri, 2015): - Praktisk hjælp støttende ydelse, hvor der er fokus på at gøre brugeren i stand til at overskue og udføre de praktiske daglige gøremål i hjemmet. 1 Opgørelse fra september, 2015. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 2 Side 51

Handicap og Psykiatri - Ernæring, hvor der er fokus på, at brugeren får en sund kost og har lyst til at deltage i måltider. - Personlig pleje, hvor der er fokus på, at brugeren får dækket sit behov for personlig hygiejne og pleje. - Psykisk støtte, hvor der er fokus på at skabe struktur og overblik over hverdagen, så brugeren oplever tryghed. - Hverdagsliv, hvor der er fokus på, at brugeren har en meningsfuld hverdag. - Rådgivning, vejledning og undervisning, hvor der er fokus på, at brugeren modtager vejledning og undervisning, så denne bedre mestrer egen hverdag. Der er kommet nye teknologiske muligheder, som giver os mulighed for at undersøge alternativer til den måde, vi arbejder med vores kerneopgave i dag. En af de teknologiske muligheder er bostøtte via videosamtale, som er bostøtte, der ydes via videosamtaler mellem bruger og medarbejder. Bostøtte via videosamtale skal være udgangspunktet for dette projekt, og det vil blive konkretiseret i afsnittet Hvad er bostøtte via videosamtale?. Dette projekt skal også have fokus på den aktive borger, hvor ( ) borgerne spiller en mere aktiv rolle i forhold til egen og andres velfærd. (Mandag Morgen, 2012, s. 2). Derudover skal brugerne opleve, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med deres fulde potentiale og herved opnå øget selvstændighed og livskvalitet. (Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune, Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune, 2015) Endvidere tager projektet afsæt i Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommunes kerneopgave og værdier: Kerneopgaven for Handicap og Psykiatri er at støtte brugerne i at udvikle og anvende deres ressourcer. (FAG-MED, Handicap og Psykiatri, 2015) Vores arbejde med kerneopgaven tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes værdier (Ringkøbing-Skjern Kommune, www.rksk.dk, 2015): Vi er ordentlige: Vi løser opgaverne med høj faglighed. Vi viser respekt, lytter, går i dialog og melder klart ud. Vi taler pænt til og om hinanden og vores område. Vi er nysgerrige: Vi har antennerne ude. Vi søger ny viden og bryder vanetænkningen for at udvikle fremtidens løsninger. Vi handler: Vi er en del af de aktives klub, hvor vi bidrager til at skabe resultater. Vores arbejde nytter, og vi sætter handling bag ordene. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 3 Side 52

Handicap og Psykiatri Ud fra kerneopgaven i Handicap og Psykiatri, Handicappolitik, Handicap og Psykiatripolitik og Ringkøbing-Skjern Kommunes værdier vil der i det følgende blive præsenteret, hvad bostøtte via videosamtale er, og hvorfor der er potentiale for brugere, bostøttemedarbejdere og organisation, ved at bostøtte via videosamtale bliver en del af arbejdet med kerneopgaven. Hvad er bostøtte via videosamtale? Bostøtte via videosamtale er kommunikation via videosamtaler mellem bruger og bostøttemedarbejder, hvor der er fokus på guidning, vejledning og struktur til hjælp for brugeren. Herved bliver bostøtte via videosamtale en erstatning til den traditionelle bostøtte, der hvor det giver mening at yde bostøtte via videosamtale. Bostøtte via videosamtale fungerer via et videoprogram og en internetforbindelse, og er derfor uafhængig af brugerens og bostøttemedarbejderens geografiske placering. Det vil sige, at når der arbejdes med bostøtte via videosamtale, så kan bruger og bostøttemedarbejder se hinanden, interagere og tale sammen uden at være i samme lokale. Hvorfor arbejde med bostøtte via videosamtale? Der er potentiale i at arbejde med bostøtte via videosamtale ud fra tre parametre: o o o Fokus på forskellige fagligheder og målene i handleplanen. Øget fleksibilitet for brugerne. Mindre ressourceforbrug på transport. Et potentiale ved bostøtte via videosamtale er, at fokus er på at arbejde med de mål, der er i brugerens handleplan. Herved er der ikke forskel på traditionel bostøtte og bostøtte via videosamtale. I lignende projekter er der dog gjort erfaringer med, at bostøtte via videosamtale kan være med til at øge fokus på formålet med bostøtten og bringe flere fagligheder i spil. Herved kan tid 2, der bruges inden selve bostøtten påbegyndes blive kortere, og det kan opleves nemmere at afslutte samtalen, selvom al den tid, der er sat af til samtalen, ikke er 2 Eksempelvis tid der bruges på at tage sko og overtøj af. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 4 Side 53

Handicap og Psykiatri brugt. Derfor kan det opleves nemmere at holde fokus på målene for bostøtten og afslutte samtalen. Et andet potentiale ved bostøtte via videosamtale er, at brugerne kan opleve øget fleksibilitet i den bevilligede bostøtte. Bostøtte via videosamtale kan gøre det nemmere at støtte de brugere, der har svært ved social kontakt og har tendens til at isolere sig. Der er risiko for, at disse brugere ikke får den hjælp, som de har brug for via traditionel bostøtte. Derfor kan bostøtte via videosamtale være et tilbud, som kan ydes til de brugere, der ikke magter at få besøg af bostøttemedarbejderen i sit hjem. Bostøtte via videosamtale kan også bruges til at lette overgangen for brugeren, hvis vedkommende fx flytter fra et botilbud og i eget hjem, eller brugeren overgår fra at have bostøtte til ikke længere at modtage bostøtte. Herved kan bostøtte via videosamtale være med til at øge trygheden for brugeren, når der sker ændringer i den bevilligede bostøtte. Bostøtte via videosamtale giver bostøttemedarbejderne mulighed for at differentiere bostøtten på en anden måde, alt efter hvad brugeren har brug for på et givent tidspunkt. Fleksibiliteten bliver især tydelig, hvis bostøttemedarbejderne har ipads eller anden form for tablet med trådløs netadgang. Det giver bostøttemedarbejderen mulighed for at give bostøtte i bilen eller andre steder, da bostøttemedarbejderen ikke behøver tage hjem til den enkelte borger eller at foretage bostøtte via videosamtale fra sit kontor. (Aarhus Kommune, 2015) Det samme gælder for brugeren, da der gives mulighed for at modtage bostøtte via videosamtale, hvis brugeren er på besøg hos familie eller på skoleophold, og dermed ikke er hjemme. Herved gøres bostøttearbejdet mere fleksibel i forhold til, at bostøttemedarbejderen ikke behøver at være hjemme hos brugeren for at yde bostøtte. Herved skal bostøtte via videosamtale ses som en digital løsning på at imødekomme de geografiske udfordringer, der er i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det tredje potentiale ved bostøtte via videosamtale er, at der kan ske en bedre udnyttelse af bostøttemedarbejdernes tid. Ringkøbing-Skjern Kommune er arealmæssigt den største kommune i Danmark. Derfor bliver der i Ringkøbing-Skjern Kommune brugt mange ressourcer på transport, når der skal ydes bostøtte. Der bliver kørt op til 50 km hver vej for at yde bostøtte i brugers eget hjem 3. Bostøtte via videosamtale giver herved mulighed for, 3 Dette er opgjort for en bruger, som bor i Hvide Sande. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 5 Side 54

Handicap og Psykiatri at bostøttemedarbejderne kan give bostøtte fra lige netop der, hvor bostøttemedarbejderen befinder sig. Dvs. at der gives mulighed for at yde bostøtte uden at bruge tid på at køre ud til brugeren. Bostøttemedarbejderen kan fx yde bostøtte via videosamtale fra sit kontor eller bil (fx mellem to fysiske besøg i andre brugeres hjem). Med dette projekt vil vi forsøge at nytænke den måde, hvorpå der ydes bostøtte i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag. Vi har et mål om at kunne anvende de ressourcer, som bliver brugt på landevejen, til ATA 4 tid. Herved har vi en forhåbning om, at vi kan effektivisere vores ressourceudnyttelse og skabe mere kvalitet for brugeren. 5 Projektets omfang Projektet skal kun have fokus på at give bostøtte via videosamtale. Lignende projekter i andre kommuner har også haft tilknyttet muligheden for at udveksle skriftlige dokumenter via videoløsningen og brugen af forskellige apps 6 til at hjælpe brugeren med strukturere sin dagligdag. Ved, at vi kun fokuserer på videosamtale i projektet, så er det med til at: Risikominimere Give mere overskuelighed for brugere og bostøttemedarbejdere, da der sker en begrænsning af programmer, som de skal forholde sig til i projektet. Øge chancen for, at projektet bliver en succes. Minimere omkostninger i projektet. Bostøtte via videosamtale skal afprøves følgende tre steder: Bostøtten, Enghavevej 2, 6920 Videbæk samt en bruger fra Hvide Sande, som er tilknyttet bostøtten i Smedegade, 6950 Ringkøbing. Begge steder hører under Center Vest. Daglig leder for bostøtten på Enghavevej og Smedgade er Gitta Stege. Centerleder for Center Vest er Birgit Hindbo. Støttecenter Videbæk og Skjern hører under Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme. Daglig leder for Støttecentret er Mette Jordan. Centerleder for Center for 4 ATA: ansigt til ansigt. 5 I andre lignende projekter vedrørende Virtuel Bostøtte beskrives der, at der bruges mindre tid på transport. Dog er der ingen af disse projekter, som har kunnet beskrive et entydigt billede af disse besparelser. 6 Fx apps som Husketavlen, MinVej eller Mobi:Do. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 6 Side 55

Handicap og Psykiatri Socialpsykiatri, ADHD og Autisme er Anne Grethe Hansen. Bostøtte, Fredensgade 30, 6900 Skjern hører under Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme. Daglig leder for Bostøtten er Jesper Beck Astrup. Centerleder for Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme er Anne Grethe Hansen. Til projektet er der en målsætning om, at der tilknyttes der 5 bostøttemedarbejdere og 15 brugere fra hvert tilbud. Der vil i alt være kunne tilknyttes 15 bostøttemedarbejdere og 45 brugere til projektet. Der bliver sat 6 måneder af til at afprøve bostøtte via videosamtale mellem bruger og bostøttemedarbejder. Derudover skal der også afsættes tid til, at bostøttemedarbejdere og brugere kan blive introduceret til bostøtte via videosamtale. Hvor meget tid, der skal afsættes til intro og træning er afhængig af, hvad der vurderes nødvendigt, for at gøre bostøttemedarbejdere og brugere klar til at arbejde med bostøtte via videosamtale. Omkostninger: endnu ikke beregnet. Formål Projektets overordnede formål er at udforske, hvordan vi kan nytænke den måde, som vi yder bostøtte på i dag. Herved er der en forventning om, at vi kan være med til at støtte op om den aktive borger ved, at brugernes ressourcer kommer mere i spil, og at brugerne herved bliver mere selvhjulpne og opnår større livskvalitet. Samtidig er formålet også at undersøge, hvordan vi kan opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse for at sikre, at kvaliteten i Handicap og Psykiatri fastholdes trods færre ressourcer. Bostøtte via videosamtale skal på sigt gerne blive set som et redskab, vi kan tage i brug på linje med andre mulige redskaber og metoder, når der ydes bostøtte. Derfor skal bostøtte via videosamtale ikke ses som en modsætning til det arbejde, bostøttemedarbejderne allerede laver med brugerne. Dette projekt kan være med til at støtte op om bostøttemedarbejdernes IT-kompetencer og være med til at vise bostøttemedarbejderne, hvilke muligheder der kan være i at inddrage Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 7 Side 56

Handicap og Psykiatri IT i socialt arbejde. Mål Målet med projektet er at danne erfaringer, hvorved vi kan opnå et solidt beslutningsgrundlag for, i hvilken grad det vil være meningsfuldt at implementere bostøtte via videosamtale i hele Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune. Beslutningsgrundlaget skal både bestå af en økonomisk beregning og bostøttemedarbejders og brugeres oplevelser af at arbejde med bostøtte via videosamtale. Succeskriterier At der kan måles en reducering i transporttid ved at gøre bostøtten mere fleksibel i forhold til, hvor bostøtten ydes fra: - Reducering af personaletid, som bruges på transport. - Reducering af udgifter til transport (kørselsgodtgørelse). At der kan måles en besparelse i tid til bostøtte: - Reducering af tid brugt på bostøtte. At brugerne oplever kvalitet i at modtage bostøtte via videosamtale: - Kvalitative interviews. At brugerne oplever at blive mere selvhjulpne: - Kvalitative interviews. At bostøttemedarbejderne oplever kvalitet i at yde bostøtte via videosamtale: - Kvalitative interviews. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 8 Side 57

Handicap og Psykiatri Nødvendige forudsætninger Træning i brug af udstyr og program: Der skal afsættes ressourcer til, at bostøttemedarbejdere og brugere introduceres til, hvad bostøtte via videosamtale er. Der skal både bruges tid på at lære at bruge videoprogrammet og tid til at lære at lave bostøtte via videosamtaler. Derudover skal der afsættes ressourcer til, at bostøttemedarbejdere og brugere kan øve sig i at bruge deres IT-udstyr og videoløsningen. Det er vigtigt, at vi sætter tilstrækkelig tid af til dette, da andre projekter har erfaret, at de har afsat for lidt tid til oplæring og beskriver, at det er afgørende for projektets mulighed for succes. Kulturændring: Der skal arbejdes med, at der vil ske en ændring i den måde, hvorved vi løser kerneopgaven i Handicap og Psykiatri. Det skal også italesættes, at velfærdsteknologi og digitale løsninger skal blive en del af de redskaber, vi kan trække på, når vi skal støtte brugeren i at blive mere selvhjulpen ved mindst mulig indgriben i brugerens selvstændige liv. IT-support: Der skal være mulighed for, at brugere og bostøttemedarbejdere kan få support på hardware og software. Lokaler: Lokaler, der er egnede til lave bostøtte via videosamtale fra: et rum, hvor bostøttemedarbejderen ikke bliver forstyrret. Der skal være ro til, at bostøttemedarbejderne kan holde fokus i samtalen, hvis ikke de har mulighed for at yde bostøtte fra deres kontor, bil eller nærmeste botilbud, ældrecenter eller deslige. Hardware: PC, tablet eller smartphone. Videoløsning: Der skal vælges et program, som kan bruges til at føre videosamtaler med, samt er tilladt til at bruge ved samtaler, der rummer personfølsomme oplysninger. Netværksforbindelse: Der skal være forbindelse til internettet via enten WIFI, mobilnetværk eller en bredbåndsforbindelse. Forbindelsen skal være stærk nok til, at videoforbindelsen kan køre stabilt. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 9 Side 58

Handicap og Psykiatri Bostøttemedarbejderne: - Nødvendige IT-kompetencer Brugerne: - Nødvendige IT-kompetencer - Enten pc, tablet eller smartphone. - Webcam - Internetforbindelse: Der skal være forbindelse til internettet via WIFI, mobilnetværk eller en bredbåndsforbindelse. Forbindelsen skal være stærk nok til at køre den valgte videoløsning. IT Hardware Bostøttemedarbejderne bruger den hardware, som stilles til rådighed, der hvor de er tilknyttet som bostøttemedarbejder. Brugerne skal bruge den hardware, som de allerede har. Videoløsning Priser på mulige videoløsninger undersøges. Projektejer og projektleder afholder møde med IT vedr. valg af videoløsning. Kriterier til en videoløsning. Kan bruges på alle platforme (PC, tablet og smartphone). Enkel brugerflade. Kan fungere ved lav internet hastighed eller mobildækning. Intuitiv. Kan give en positiv businesscase. Driftssikkerhed. En løsning, som er kendt og gennemprøvet, så vi ikke bliver forsøgskaniner. Mulighed for at bruge videoløsningen via en app. Support. Mulighed for at udtrække data fra programmet: fx anvendt bruger tid til bostøtte. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 10 Side 59

Handicap og Psykiatri Internetforbindelse Det undersøges om den dækning, Ringkøbing-Skjern Kommune har ved Telenor er stærk nok til at kunne køre videosamtaler uden at billedet eller lyden falder ud. Support Det undersøges, hvem skal yde support på software og hardware. Kan Ringkøbing-Skjern Kommunes egen IT-afdeling yde support på videoløsningen og hardware uden for normal arbejdstidstid? Interessentanalyse og Kommunikation Primære og sekundære interessenter er inddelt efter, i hvor høj grad de bliver påvirket af projektet, og i hvor høj grad projektet kan blive påvirket af interessenten. En mere detaljeret interessentanalyse kan efterspørges hos projektlederen. Primære interessenter: - Brugere tilknyttet projektet. - Bostøttemedarbejdere tilknyttet projektet. - Daglige ledere. - Centerledere. - Fagchef for Handicap og Psykiatri. - Stabschef for IT. Sekundære interessenter: - Pårørende til brugere. - Handicaprådet. - Bostøttemedarbejdere, der arbejder med bostøtte i Handicap og Psykiatri, men ikke er en del af projektet. - Rådgiverne, Specialteamet. - Firma, der leverer videoløsning til projektet. - Social- og Sundhedsudvalget. - Fag-Med. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 11 Side 60

Handicap og Psykiatri - Centerledere i Handicap og Psykiatri, som ikke er en del af projektet. - Koordineringsteamet i Handicap og Psykiatri. - Direktionen. - Pressen - Projektlederen De daglige ledere og centerlederne er de vigtigste i forhold til at få bostøttemedarbejderne engageret i projektet, så der kan ske en forankring af projektet hos bostøttemedarbejderne. Herved har de daglige ledere ansvaret for at sikre sig, at bostøttemedarbejderne og brugerne bliver motiveret til projektet. Det vil derfor være gavnligt for projektet, at al kommunikation til bostøttemedarbejdere og brugere går via den daglige leder eller centerleder, fx i forhold til dokumentation af projektet eller ændringer af arbejdsrutiner. Bostøttemedarbejderne kan eventuel stå for formidling af projektet til brugerne. Det skal formidles til bostøttemedarbejderne, at projektets fokus er på den gode samtale via videomøde og på bostøttemedarbejdernes faglighed. Det er vigtigt, at bostøttemedarbejderne kan se et formål med projektet for, at de kan opnå ejerskab over projektet. Derfor skal bostøttemedarbejderne have mulighed for at beskrive de problematikker, de ser ved at implementere bostøtte via videosamtale i deres arbejde. Disse problematikker skal de daglige ledere og projektlederen indgå i en dialog om. Hvis der er brug for indhentning af viden til at imødekomme disse problematikker, så er det projektlederens ansvar. Det er vigtigt, at det af ledelsen bliver italesat, at der ikke er brugere, der på forhånd ikke egner sig til at modtage bostøtte via videosamtale. Derfor kan ingen brugere udelukkes fra at modtage bostøtte via videosamtale inden, det er blevet afprøvet med den enkelte bruger. Afhængighed til andre projekter Hvornår projektet kan sættes i gang afhænger af, hvornår der er taget en beslutning om, hvorvidt der skal findes en fælles videoløsning til alle fag- og stabsområder i Ringkøbing- Skjern Kommune. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 12 Side 61

Handicap og Psykiatri Tidsplan Den endelige tidsplan skal aftales med de deltagende tilbud. Projektlederen udarbejder derefter en tidsplan. Hvornår projektet kan påbegyndes vides endnu ikke. Udkast til en tidsplan: Uge 1: Udkast til projektbeskrivelse færdiggjort og afklaring af hvilken IT-løsning, der skal bruges til projektet. Businesscase for projektet er også udarbejdet. Uge 1: Projektbeskrivelse drøftes i styrergruppen. Uge 2: Projektbeskrivelse revideres. Uge 2: Projektet fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget efter høring i Fag-Med og Handicaprådet. Uge 3: 2. møde i styregruppen. Fokus på projektets tidsplan og præsentation af projektet for bostøttemedarbejderne. Uge 4: Projektet præsenteres for bostøttemedarbejderne på de deltagende tilbud. (Evt. med deltagelse af en medarbejder og bruger fra Projekt Bostøtte via videosamtale, Viborg) Uge 4: Udpegning af superbrugere på de enkelte tilbud. Uge 4: 1. møde i arbejdsgruppen. Uge 5: Brugere til projektet rekrutteres. Uge 6+7: Brugerinddragelse - Møde med brugere og projektmedarbejder på de tilbud, der er tilknyttet projektet. Her skal projektet præsenteres for brugerne. Uge 6: Opfølgning med styregruppen Uge 7: 2. møde i arbejdsgruppen: status på projektet. Uge 7+8: Undervisning af bostøttemedarbejdere i brug af videoløsning og hvad bostøtte via videosamtale er. Der skal sættes tid af til, at bostøttemedarbejderne kan træne i at lave bostøtte via videosamtale i uge 7 og 8 ud over den tid, der er sat af til undervisning. Uge 9: 3. møde i arbejdsgruppen: status på projektet. Uge 9: Opfølgning i styregruppen. Uge 9+10: Brugerne introduceres til den valgte IT-løsning og lære om bostøtte via videosamtale. Uge 11: 4. møde i arbejdsgruppen: status på projektet. Uge 11: Kick off- seminar: Vi er klar til bostøtte via videosamtale. Uge 11: Bostøtte via videosamtale påbegyndes, og der ydes bostøtte via videosamtale de følgende 6 måneder. Uge 12: Opfølgning i styregruppen. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 13 Side 62

Handicap og Psykiatri Efterfølgende skal styregruppen mødes hver 4. uge, og arbejdsgruppen skal mødes hver 2. uge eller efter behov, hvor der skal ske en opfølgning på projektet. Efter tre måneder skal der afholdes et midtvejsmøde for alle deltagende bostøttemedarbejdere og ledere, hvor der vil være dialog med fokus på motivation, de gode erfaringer og eventuelle problematikker. Desuden vil der være vidensudveksling mellem de forskellige tilbud i forhold til, hvordan vi kan videreudvikle den måde, som vi laver bostøtte via videosamtale på. Eksempelvis hvordan kan vi blive mere kreative i forhold til, hvad videosamtaler kan bruges til? Der skal seneste efter 5 måneders afprøvning af bostøtte via videosamtale påbegyndes en evaluering af projektet. De kvalitative interviews af bostøttemedarbejdere og brugere skal foregå i den 6. måned af afprøvningen af bostøtte via videosamtale. Herved har bostøttemedarbejdere og brugere haft minimum fem måneders afprøvning af bostøtte via videosamtale og er er ikke kommet for langt fra projektet. Evaluering af projektet udarbejdes af Viden og Strategi. Organisering Projektejer: Inge Marie Vestergaard, fagchef Projektleder: Maria Sandholm Overgaard, projektleder Styregruppe: - Inge Marie Vestergaard, fagchef - Kirsten Willumsen, koordinator - Mette Andersen, udviklingskonsulent - Line Loldrup, koordinator - Jesper Beck Astrup, daglig leder, Bostøtten Fredensgade - Mette Jordan, daglig leder, Støttecenter Skjern og Videbæk - Anne Grethe Hansen, centerleder, Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme - Gitta Stege, daglig leder, Enghavevej og Smedegade - Birgit Hindbo, centerleder, Center Vest - Maria Sandholm Overgaard, projektleder Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 14 Side 63