Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Relaterede dokumenter
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Næringsstoffer i vandløb

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Modo finem justificat?

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Videreudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet

Vandområdeplaner

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Udvikling af metode til konsekvensvurdering af fosformerudledning for marine områder ved anlæg af vådområder

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Nitrat retentionskortlægningen

KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Kvælstofbelastning i Guldborgsund

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

International Evaluering af vandplansmodeller

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Sammenfatning. Kvælstof

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Vandområdeplaner for anden planperiode

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Referencetilstand - udfordringer

Vandplanerne den videre proces

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Vandmiljø Tilførsler til vandmiljøet

Implementering af vandplanerne

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Ændringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Fortynding i søer og fjorde

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Herning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

Transkript:

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark

Projektbeskrivelse Formål: At undersøge hvordan en tidslig reduktion i kvælstof-tilførsler til Karrebæk Fjord påvirker miljøtilstanden i fjorden. Status: I dag bestemmes indsatsbehov og dermed måltilførsel ud fra en årlig tilførsel af kvælstof (N). Metode: At anvende en eksisterende mekanistisk model for Karrebæk Fjord og dermed undersøge hvordan reduktioner i N-tilførsler over året påvirker sommer-klorofyl og lys-nedtrængning i fjorden Projektet er finansieret af Seges og Østlige Øers Landboforeninger (ØLL) #2

Bestemmelse af indsatsbehov overordnet metode 1 Indsatsbehov til (en hvilken som helst) fjord bestemmes ud fra: En vurdering af status for sommer-klorofyl og lys-nedtrængning i det aktuelle vandområde Hvor langt er status fra målsætningen? Hvordan reagerer fjorden på ændringer i N-tilførsel? Er der indsatsbehov nedstrøms, som der også skal tages hensyn til? #3

Bestemmelse af indsatsbehov overordnet metode 2 I dette projekt der ikke set på indsatsbehov til Smålandsfarvandet dette er vigtigt at huske på! Modelspecifikke informationer: Modellen er udviklet og betalt af L&F i 2011 Modellen er afviklet for år 2005 ( normalår mht. meteorologi) Modellen indeholde kun informationer for ét år Modellen er ikke verificeret i Karrebæk Fjord der foreligger ikke observationer i fjorden for år 2005. #4

Mekanistiske modeller Mekanistiske modeller: Årsagssammenhænge (differentiale ligninger) Kobler biologisk og fysisk viden for et givent område (målinger indgår indirekte som del af formelapperatet) Høj spatial- og temporal opløsning Validering af modellerne (målinger) #5

Karrebæk Fjord modellen 6

Belastning til modellen Fra Susaa, Fladså og Saltøå #7

Fra Vandplanerne: Udgangspunkt 1246 tons => 925 tons efter alle virkemidler. 8

Udgangspunkt for Modelanalysen Eksisterende model opstilles og afvikles på det modelår, som allerede eksisterer (år 2005). (~1.250 t N, jfr. Vandplan) Basis-scenarie: Svarende til fuld implementering af N-reduktioner for at sikre målopfyldelse, (måltal 925 t N), eller svarende til 26% reduktion på hele årets tilførsler Scenarier: Tre scenarier med 35 % reduktion i perioder: December Februar: => Reduktion på 218 tons TN Februar April:=> Reduktion på 184 tons TN Maj Juli: => Reduktion på 41 tons TN INGEN ændringer i fosfor-tilførsel #9

Modelpunkter analyseret i modellen #10

Opholdstider 4 2 3 DHI 12 March, 2018 #11

Normaliseret flow + N-tilførsler 12

Modelresultater 13

Modelresultater: Baseline, 1250 versus 925 t N NO3-N Station 7, To dybder SORT = 1250 ORANGE = 925 #14

Baseline Klorofyl #15

Scenarie 1: December Februar; Reduktion: 218 tn NO3-N #16

Scenarie 1 December Februar: Reduktion 218 tons N Klorofyl-a #17

Scenarie 2: Februar - April, Reduktion: 184 t N NO3-N #18

Scenarie 2: Februar - April; Reduktion 184 tons N Klorofyl-a #19

Scenarie 3: Maj-Juli; Reduktion: 41 t N NO3-N #20

Scenarie 3: Maj-Juli; Reduktion 41 tons N Klorofyl-a 21

Hvad har vi undersøgt? Vi har foretaget en modelanalyse med henblik på at undersøge den tidslige variation i reduktioner N- tilførsler til fjorden #22

Hvad har vi IKKE undersøgt? Vi har ikke undersøgt samspillet med oplandet Vi har ikke analyseret for effekter fra fosfor og altså alene set på N- reduktioner Vi har ikke analyseret på nabo-vandområder Hvad mangler? Analyse hvor flere år indgår En opdateret model testet mod observationer En analyse af samspillet med oplandet #23

Er Karrebæk Fjord unik? Der er to ting der har betydning for analysen Opholdstiden om vinteren er lille det er ikke nødvendigvis unikt P ser ud til (i modellen) at være begrænsende i starten af vækstperioden hvorfor N betyder mindre først på sæsonen det er måske unikt, men bør undersøges nærmere Hvad kan vi bruge undersøgelsen til? Det ER en modelanalyse men analysen viser at der potentielt kan være effekter af at differentiere i tid såvel som i sted #24

Er Karrebæk Fjord unik? Og hvad kan vi IKKE bruge undersøgelsen til? Vi har ikke inkluderet effekter på eksempelvis Smålandsfarvandet her er også et indsatsbehov, og det kan IKKE behandles på samme måde som Karrebæk Fjord. Derfor kan vi ikke sige at man alene skal se på sommer-effekter til Karrebæk Fjord, men vi kan kombinere års-reduktioner og sommerreduktioner #25

Tak for Jeres opmærksomhed Jesper Goodley Dannisøe, jda@dhigroup.com #27