Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

Relaterede dokumenter
Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999.

KOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten


Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

PROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

FOR ODENSE KOMMUNE 2008

Forslag til lavere og tættere bebyggelsesplan i Lisbjerg

Udvidelse af Skagen bymidte

Vi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Udvikling i Furesø Kommune. ved Claus Torp, By- og Kulturdirektør

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx

Kommuneplan for Odense Kommune Forslag til Tillæg nr. 38

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Tillæg nr. 35. til Kommuneplan Rin.BE.1 og Rin.R.1. forslag. Tillæg nr. 35

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Kommuneplanlægning i Odense. Fremtidens kommuneplan

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

IDÉhøring Kommuneplan

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Voel? Ændringer for Voel. Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 6

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 36

Egil Fischers Ferieby

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Kommuneplan for Odense Kommune. Forslag til tillæg nr. 15

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Bygherrevejledning. By og Miljø, Hillerød Kommune. - Proces - Tidsplan - Samarbejdsplan

Tillæg nr. 9 til Herning Kommuneplan

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Kommuneplanlægningen Status og centrale emner

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

Borgermøde 6.juni 2017

STRATEGISK MIDTBYPLAN

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?

FORSLAG. Kommuneplantillæg nr. 9 for Kommuneplan Sillerslev Havn Oktober 2016 Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG

Lokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby

Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Hvinningdal? Ændringer siden sidst

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

NYHEDSBREV. Liveable City

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Tillæg nr. 68 til Herning Kommuneplan

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan

Strukturbillede VIBY Sjælland

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kjellerup? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 15

Transkript:

Kvarterplan for Odense bymid - te er udarbejdet i løbet af 1998 frem til maj 1999. Politisk ansvarlig: Rådmand Søren Møller, Miljø- og Teknikforvaltningen. Styregruppe: Byplan- og Miljøchef Jørgen Boe, Park- og Vejchef Per Glad, leder af Planlægningskontoret, kontorchef Bjarne Lundgaard. Arbejdsgruppe: Byplan- og Miljøafdelingen: - Jannik Nyrop, souschef, - Carsten Henriksen, koordinator, - Berit Jørgensen, - Marianne Tonim Nielsen, - Jette Flinch Nyrop, - Ole Steen-Sørensen. Planlægningskontoret, Borgmes terforvaltningen: - Marius Jensen. Udviklingskontoret, Park- og Vejafdelingen: - Bill Stanton, - Hanne Bat Finke. Konsulent: Palle Andersen, Europlan Arkitekter Aps. Indkrivning af tekst: Ellis Eriksen, Byplan- og Miljøafdelingen. Billedbehandling, opsætning samt styring af trykproces: Randi Simonsen, Byplan- og Miljøafdelingen. Udarbejdet på Macintosh system. Trykt i 1000 eksemplarer. Papir: Cyclus Offset. Tryk og Repro: Clausen Offset Planforslaget koster 100,00 kr. og kan købes hos Straksbutikken Odense Slot, indgang E Nørregade 36-38 5000 Odense C

INTRODUKTION Det er med glæde jeg fremlægger Kvarterplan for Odense bymidte til offentlig debat. Det sker samtidig med Trafikplan for Odense bymidte, da de to planforslag gensidigt påvirker hinanden. Planerne vil give byrådet klare mål at styre efter, og vi kan prioritere indsatsen på områder som udarbejdelse af lokalplaner, anlægsarbejder, markedsføring i forhold til investorer osv. Hovedmålene i forslaget til kvarterplan er: - At forbedre bymiljøet, - At styrke Odenses identitet, - At styre detailplanlægning, byggeri og anlægsarbejder. Bymidten rummer mange udviklingsmuligheder gennem omdannelse og forbedring af kvaliteten af eksisterende gader og pladser. Det er afgørende, at udviklingen sker på en måde, så byens identitet - det særlige ved Odense - bliver styrket. Fremtidige lokalplaner vil tage udgangspunkt i kvarterplanens principper, ligesom planen vil indgå ved behandling af byggesager og udarbejdelse af anlægsprojekter. Det er vigtigt at have et langsigtet perspektiv og samtidig koncentrere indsatsen. Der skal lukkes huller med ny bebyggelse og skabes gode byrum i det centrale område, og der skal ske omdannelser i de gamle erhvervsområder, hvor vi skal passe på at opretholde en balance mellem omdannelsesområdernes størrelse og efterspørgslen på bygninger og arealer til nye formål. I bylivsundersøgelsen Byens rum & Byens liv fra i sommers giver folk udtryk for, at de sætter særlig stor pris på bymidtens atmosfære og miljø. Bymiljøet og det at færdes som fodgænger er et helt centralt udgangspunkt for styrkelsen af Odenses bymidte i forhold til konkurrerende byer og vores eget detailhandelscenter i Sydøst. Kvarterplanen er en opfølgning af kommuneplanen, og resultaterne af den forestående debat vil blive forelagt byrådet og indgå i den endelige kvarterplan. Resultaterne vil også blive indarbejdet i kommuneplanen næste gang den revideres. I kvarterplanen foreslås principper for visuelle og funktionelle forbedringer, og der præsenteres en række løsningsforslag som illustrerer, hvordan principperne kan omsættes. Nogle løsningsforslag har karakter af ideskitser mens andre præsenterer mere gennemarbejdede projekter. Både principper, løsningsforslag og gennemførelse lægges frem til offentlig debat med mulighed for at foreslå alternativer og jeg ser frem til en kontruktiv debat, der som slutresultat vil have en kvarterplan, byrådet kan styre efter de kommende år. Søren Møller Rådmand

Indholdsfor tegnelse INTRODUKTION 3 Indholdsfortegnelse 4 Kvarterplanens indhold 5 UDFORDRINGER 7 Strukturplan for bymidten 7 Kvarterplanens målsætning 8 Problemer og potentialer 8 Identitet 8 Byliv 9 Detailhandel 9 Trafik og parkering 10 Vision 10 BYARKITEKTONISKE PRINCIPPER 13 Overordnede træk 14 Sammenhænge og forbindelser 18 Bebyggelsesmønstre 22 Indfaldsveje og cityring 24 Grøn struktur 28 Fodgængerområder 31 Identitet og arkitektur 34 - boligområder 36 - erhvervsområder under omdannelse 38 - erhvervsområder uden omdannelse 39 - områder præget af infrastruktur 40 - centrum 42 LØSNINGSFORSLAG 45 Oversigt over løsningsforslag omkring veje og for delområder 46 Belysning 105 GENNEMFØRELSE 111 Virkemidler 111 Rækkefølge for lokalplanlægning 111 Rækkefølge for kommunale anlægsarbejder 112 Særlige initiativer 112 Møder og debat 112 LITTERATURLISTE KORTBILAG

Kvar terplanens indhold Kvarterplan for Odense bymidte omhandler bymidtens visuelle og funktionelle forhold og er et redskab for byrådet til at styre og prioritere de kommende års indsats for at forbedre bymiljøet. Kvarterplanen angiver den helhed, som indholdet i fremtidige lokalplaner skal underordne sig, ligesom kvarterplanen vil indgå ved behandling af byggesager og udarbejdelse af anlægsprojekter. Kvarterplanen bør naturligvis læses fra start til slut, men læseren kan også dykke ned i de enkelte områder, som har særlig interesse. Kapitlet Udfordringer tager afsæt i bymidtens potentialer og identitet, og udgangspunktet for planforslaget beskrives. Der præsenteres en målsætning for kvarterplanen og en vision om at skabe helhed og sammenhæng i bymidten. Kapitlet Byarkitektoniske principper beskriver byens overordnede træk, og der foreslås principper for, hvordan man skal forholde sig ved bearbejdning af offentlige rum og ved nybyggeri. Herefter beskrives vigtige sammenhænge og forbindelser og principper for at styrke disse. Temaerne bebyggelsesmønstre, indfaldsveje og cityring, grøn struktur og fodgængerområder gennemgås. For hvert tema foreslås mål og principper. Bymidten opdeles i fire typer underområder: Boligområder, erhvervsområder, områder præget af infrastruktur og centrum. For hver type foreslås principper for udvikling af områdernes identitet som en hjælp til at forholde sig til detailplanlægning, nybyggeri og renovering. I kapitlet Løsningsforslag foreslås løsninger for syvogtyve udvalgte steder i bymidten samt forbedring af belysningen i hele bymidten. På gadenavnekortet side 46 er stederne vist med angivelse af sidetal. Nogle løsningsforslag har karakter af ideskitser, mens andre er mere gennemarbejdede. Løsningsforslagene tager udgangspunkt i en registrering af områdets kvaliteter og problemer og principper for udarbejdelse af løsninger. Nogle steder er der et enkelt forslag, andre steder er der alter - nativer. Hvor der er alternativer, kan disse have forskelligt ambitionsniveau eller forskellige tidsperspektiver. Bagerst i kvarterplanen ligger et kortbilag, som giver en oversigt over områderne og indsatserne beskrevet under Løsningsforslag. Kapitlet Gennemførelse beskriver de virkemidler, byrådet har til rådighed, og der foreslås en rækkefølge for udarbejdelse af lokalplaner og kommunale anlægsarbejder. Herudover er der en liste over særlige initiativer. Der arrangeres forskellige møder i den offentlige debatperiode. Tre slags planer Kommuneplanen omfatter hele kommunen og er en målsætning, som byrådet har forpligtet sig til at arbejde efter. Der er angivet mål, retningslinjer og initiativer. Rammedelen angiver rammerne for udarbejdelsen af lokalplaner. Ramme be stem melserne skal om nødvendigt revideres, så de svarer til indholdet i de planforslag, der kommer til at indgå i kvarterplanen efter den offentlige debat. Kvarterplanen omfatter et by område og visualiserer kommuneplanens mål, retningslinjer og initiativer. Den er et redskab for byrådet til at sty re og prioritere indsatsen for at skabe en mere attraktiv bymidte de kommen de år. Fremtidige lokalplaner skal tage udgangspunkt i principperne i kvarterplanen, ligesom planen vil indgå ved behandling af byggesager og udarbejdelse af anlægs - projekter. En lokalplan omfatter et mindre område. Den fastsætter detaljerede bestemmelser om byggeri og anlæg, og er retligt bindende for den enkelte borger. Ved tilvejebringelse af alle tre slags planer afholdes en offentlighedsfase, hvor borgerne kan gøre deres synspunkter gældende. 5

6