AALBORG UNIVERSITET Studieordning for Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse (cand.merc.jur.) Gældende fra 1. september 2000 1
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidateksamen ved Aalborg universitet, 2000. (Uddannelsens 7. - 10. semester) 1. Bekendtgørelsesgrundlag Nærværende studieordning er fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske kandidatuddannelse. 2. Studienævn- og fakultetstilhørsforhold Uddannelsen hører under fagstudienævnet for de erhvervsjuridiske uddannelser ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. Adgangskrav og forudsætninger Optagelse på uddannelsen er betinget af bestået HA-jur. eksamen (B.A.). 4. Uddannelsens mål Uddannelsen har til formål at sætte kandidaten i stand til at identificere, analysere og behandle virksomheders, institutioners og organisationers erhvervsjuridiske og erhvervsøkonomiske problemer, idet der herved lægges vægt på opøvelse af evnen til anlæggelse af helhedssynsvinkler, til selvstændigt valg af arbejdsmetoder og til gennemførelse af kritiske analyser og vurderinger. 5. Uddannelsens struktur Uddannelsen er tilrettelagt som en to-årig overbygningsuddannelse på den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse (HA-jur.). Den samlede uddannelse svarer således til fem studenterårsværk. Kandidatoverbygningen - i det følgende omtalt som "kandidatuddannelsen" - udgør én studieenhed. Inden for denne ramme er uddannelsen opdelt i en obligatorisk del (normalt 4. studieår) og en valgfri del (normalt 5. studieår), hvori indgår udarbejdelsen af en kandidatafhandling, jfr. nedenfor 8. 6. Uddannelsens indhold Uddannelsen sigter - ligesom bacheloruddannelsen - først og fremmest mod beskæftigelse i det private erhvervsliv i bred forstand: Virksomheder og organisationer inden for industri, handel, håndværk, pengevæsen, service etc. Kandidaten forudsættes her at kunne udføre besluttende og/eller rådgivende funktioner med juridisk og økonomisk indhold, som er af væsentlig betydning såvel for virksomhedernes daglige drift som for deres overordnede og mere langsigtede tilrettelæggelse af organisation, afsætning, finansiering m.v. 2
I løbet af bacheloruddannelsen har den studerende erhvervet et grundlæggende kendskab til en række forhold af retlig og økonomisk karakter, som - eksternt og internt - spiller en central rolle for erhvervsvirksomheder m.v. Den studerende har endvidere opnået, dels indsigt i hvorledes retlige og økonomiske faktorer på virksomhedsniveau gensidigt påvirker hinanden, dels forståelse for hvorledes denne indsigt kan omsættes i praksis ved løsninger af konkrete erhvervsjuridiske og erhvervsøkonomiske problemer. Indholdet af kandidatuddannelsen er tilrettelagt således, at der opnås både en faglig uddybning af stoffet fra bacheloruddannelsen og en videregående metodisk indsigt og forståelse. Den faglige uddybning sker ved en videre bearbejdelse af de vigtigste emneområder i bacheloruddannelsen: De retlige og økonomiske problemer vedrørende virksomheders etablering, organisation, afsætning, finansiering og beskatning. Det faglige grundlag, som den studerende har tilegnet sig under bacheloruddannelsen udbygges herved gennem inddragelse af dels en række mere specielle felter og dels stof, som er af væsentlig betydning for erhvervsvirksomheders aktiviteter i internationale sammenhænge. For det erhvervsøkonomiske hovedfagsområdes vedkommende betinger dette, at opmærksomheden overvejende koncentreres om emner som: Økonomistyring, økonomiske overvejelser om udlandsetablering, herunder om udenlandske finansieringskilder, og afsætning på det internationale marked. Inden for det erhvervsjuridiske hovedfagsområde lægges hovedvægten på det formueretlige stof. Udgangspunktet tages i dansk formueret, men de danske regler kompletteres i betydeligt omfang med internationalt retsstof med betydning for virksomhedernes etablering og afsætning i udlandet. Der lægges endvidere vægt på at formidle et grundigt kendskab til EU-retten og navnlig denne disciplins erhvervsrelevante dele. For at styrke den studerendes forståelse af sammenhængen imellem de juridiske discipliner inddrages procesretten og dele af strafferetten. Den metodiske indsigt og forståelse i et blandet erhvervsøkonomiskerhvervsjuridisk studium forudsætter grundlæggende, at den studerende er eller bliver bevidst om dels, at de relevante økonomiske og juridiske deldiscipliner blot behandler delaspekter af den samme virkelighed, og dels, at en helhedsforståelse af denne med deraf følgende valg af handlinger forudsætter en forståelse af sammenhæng og samspil mellem deldisciplinerne - både inden for og på tværs af de to hovedfagsområder. I konsekvens heraf lægges der i undervisningens tilrettelæggelse vægt på, at det specielle stof, som tages op, bestandigt relateres til hovedfagsområdernes grundlæggende begreber og principper. Medens de to hovedfagsområder i bacheloruddannelsen forudsættes at have nogenlunde samme vægt, lægges der for kandidatuddannelsen til grund, at det 3
erhvervsjuridiske stof vægtes med ca. 60% og det erhvervsøkonomiske stof med ca. 40%. 7. Om studieaktiviteterne i almindelighed Arbejdet med studieenhedens faglige indhold består af følgende hovedaktiviteter: A. Studieenhedskurser, der udbydes af studienævnet i 7. og 8.semester. A. Projektarbejde med hertil hørende projektenhedskurser inden for projektenheder i 7., 8. og 9. semester. A. En kandidatafhandling, der udarbejdes af den studerende i 10. semester. Denne aktivitet har karakter af et projektarbejde, men fremhæves på grund af sin specielle karakter. 8. Studiets faglige indhold, kurser og projektenheder I faglig henseende er studiet nærmere opbygget på følgende måde: 4. studieår - den obligatoriske del: A. Kurser Jura: 1. Obligationsret, herunder den almindelige obligationsret og dele af den specielle obligationsret (11/60 ECTS) 2. Videregående selskabsret (5/60 ECTS) 3. Videregående finansieringsret (5/60 ECTS) 4. Videregående erhvervsreguleringsret (herunder EU-ret) og grænser for offentlig regulering (5/60 ECTS) 5. Civil- og straffeprocessen (4/60 ECTS) 6. Grundtræk af erhvervsstrafferetten (3/60 ECTS) Økonomi: 1. Økonomistyring (strategisk styring) (5/60 ECTS) 2. Videregående finansieringsteori (8/60 ECTS) 3. International virksomhedsøkonomi (4/60 ECTS) 4. Organisationsteori (4/60 ECTS) Kurserne i organisationsteori og grundtræk af erhvervsstrafferetten er studieenhedskurser. Alle øvrige kurser er projektenhedskurser. B. Projektenhed: "International handel og kreditgivning" Projektenhedens formål er at give de studerende en videregående indsigt i økonomiske og retlige problemer med virksomheders afsætning. Der tages 4
navnlig sigte på afsætning i udlandet, men for erhvervsjuraens vedkommende lægges der betydelig vægt på at den internationale handels problemer belyses på baggrund af et solidt kendskab til dansk ret. Hver studerende udarbejder i løbet af 7. semester et seminaroplæg om et erhvervsøkonomisk og/eller erhvervsjuridisk emne i tilknytning til semestrets projektenhedskurser. Emnet aftales med den pågældende kursuslærer, og oplægget kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Projektarbejdet i 7. semester svarer til 6/60 ECTS. 5. studieår - den valgfrie del af uddannelsen: 9. semester Studienævnet udbyder senest den 1. april mindst 6 projektenheder hvis omfang svarer til en studerendes arbejde i ca. 1/3 semester, samt tilhørende projektenhedskurser. Projektemnerne kan være erhvervsøkonomiske og/eller erhvervsjuridiske, men 2/3 af emnerne skal have et overvejende erhvervsjuridisk og 1/3 et overvejende erhvervsøkonomisk indhold. Den studerende skal vælge to projektenheder med overvejende erhvervsjuridisk - og en projektenhed med overvejende erhvervsøkonomisk indhold. Studienævnet har kun pligt til at gennemføre en projektenhed, hvis denne vælges af mindst 6 studerende. De studerendes valg af projektenheder skal være endeligt foretaget senest den 1. maj. Hver projektenhed svarer til 10/60ECTS. Studienævnet kan som led i en samlet undervisningsplan for en to-årig periode bestemme, at en eller to af de valgfrie projektenheder skal gennemføres i 7. semester med den konsekvens, at undervisningen i obligatorisk stof i tilsvarende omfang henlægges til 9. semester. 10. semester Den studerende udarbejder i dette semester en kandidatafhandling. Afhandlingens emne kan ligge inden for det faglige indhold i den samlede uddannelse. Afhandlingen skal omhandle problemstillinger fra både juridiske og økonomiske elementer i uddannelsen. Formålet med kandidatafhandlingen er at give den studerende lejlighed til at demonstrere evne til selvstændigt at analysere og vurdere erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske problemstillinger og fremkomme med relevante løsningsforslag i forhold til disse. Kandidatafhandlingen kan udarbejdes af en gruppe med indtil 3 deltagere. Sker det, skal væsentlige dele af afhandlingen kunne henføres til hver enkelt gruppedeltagers overvejende indsats således at en individuel bedømmelse kan finde sted. Kandidatafhandlingen svarer til 30/60 ECTS. 5
9. Interne prøver Der gennemføres følgende interne prøver: 1. En prøve i erhvervsøkonomi og/eller erhvervsjura - "International handel og kreditgivning 1" - ved udgangen af 7. semester. Ved prøven evalueres et seminaroplæg, som de studerende har udarbejdet i tilknytning til 7. semesters projektenhedskurser, jfr. foran 8. Ud fra oplægget og den hertil knyttede mundtlige diskussion bedømmes den studerendes arbejde med karakter efter 13-skalaen. (6/60 ECTS). 2. En individuel mundtlig prøve i videregående erhvervsreguleringsret, procesret og grundtræk af erhvervsstrafferet ved udgangen af 8. semester. Prøven bedømmes med karakter efter 13-skalaen. (12/60 ECTS). De seminaroplæg, som indgår i prøve 1, kan udarbejdes af en gruppe med indtil 3 deltagere. Evalueringerne skal dog tilrettelægges således, at den enkelte studerendes arbejde kan bedømmes som bestået eller ikke bestået. En studerende kan højst 3 gange indstille sig til hver af prøverne 1. - 2. Studienævnet kan dog tillade, at en studerende indstiller sig for 4. gang, hvis særlige forhold begrunder dette. Studienævnet kan endvidere tillade, at en studerende anden, tredie eller fjerde gang, han eller hun indstiller sig til prøve 1, i stedet for at få evalueret et seminaroplæg med hertil hørende diskussion aflægger en 4 timers individuel prøve i det pågældende fag. Ved den under 2 omtalte prøve medvirker en intern censor, som udpeges af studielederen og tilsvarende gælder ved andet, tredie og fjerde forsøg på at bestå prøve 1. Ved tredie og fjerde forsøg på at bestå en prøve kan den studerende forlange medvirken af en ekstern censor. For at bestå prøverne 1 og 2 kræves mindst karakteren 6 ved hver prøve. Ingen studerende kan deltage i 8. semesters eksterne prøver - jfr. nedenfor 10, medmindre hans eller hendes projektarbejde for 7. semester er bestået. 10. Eksterne prøver Der afholdes ved afslutningen af 8. og 10. semester følgende eksterne prøver: 8. semester: 1. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i erhvervsjura ved udgangen af 8. semester. Prøven omfatter stof fra 7. og 8. semesters kurser i obligationsret, videregående finansieringsret og videregående selskabsret. (21/60 ECTS). 6
2. En individuel skriftlig prøve af 5 timers varighed i erhvervsøkonomi ved udgangen af 8. semester. Prøven omfatter erhvervsøkonomisk stof, der har været genstand for kursusundervisning i 7. og 8. semester. (21/60 ECTS). 9. semester: Tre individuelle mundtlige prøver i de af den studerende valgte valgfrie projektenheder, jfr. foran 8. Prøverne afholdes ved udgangen af 9. semester, men kan dog henlægges til udgangen af 7. semester, hvis de valgfrie projektenheder er henlagt til 7. semester. (30/60 ECTS). 10. semester: En evaluering af kandidatafhandlingen. Bedømmelsen sker på grundlag af dels selve afhandlingen og dels en mundtlig fremlæggelse og diskussion af denne. Den mundtlige eksamination tager sit udgangspunkt i afhandlingen, men der kan inddrages spørgsmål fra hele uddannelsens pensum, hvis disse har tilknytning til afhandlingens emne. Afhandlingen kan udarbejdes af en gruppe med indtil 3 deltagere. Såfremt afhandlingen er udarbejdet af en gruppe, kan evalueringen finde sted som en gruppeeksamen. Der skal dog i disse tilfælde tilvejebringes grundlag for at foretage en individuel bedømmelse af hver enkelt studerende. (30/60 ECTS). En kandidatafhandling på dansk skal indeholde et resumé på engelsk, tysk eller fransk. Resumeet skal normalt være på 1-2 sider. Væsentlige mangler ved resumeet kan tages i betragtning ved bedømmelsen. I bedømmelsen af en kandidatafhandling udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig sproglig præstation kan påvirke bedømmelsen. Institutionen kan dispensere for ovennævnte for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed). Ansøgning herom indsendes til studienævnet. 11. Fælles bestemmelser om evalueringer: Ved alle eksterne prøver gives en karakter efter 13-skalaen. Alle karakterer har vægten 1 bortset fra karakteren for kandidatafhandlingen, der vægtes tredobbelt. Der medvirker en ekstern censor ved alle eksterne evalueringer. En studerende kan indstille sig til en ekstern evaluering i alt 3 gange. Studienævnet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis særlige forhold 7
begrunder dette. Genindstilling er betinget af, at den studerende ved prøven ikke har opnået mindst karakteren 6. De enkelte prøver kan tages om hver for sig. De eksterne prøver afholdes hvert år i dels maj-juni og dels december-januar. Aflæggelse af prøve i kandidatafhandlingen er dog ikke knyttet til de ordinære eksamensterminer. For studerende, som kan genindstille sig til 8. semesters eksterne evalueringer, tilrettelægges en reevaluering i henholdsvis august og februar. Sygeeksamen afholdes så vidt muligt samtidig med reevalueringerne, men kan placeres uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. En studerende kan kun deltage i 9. semesters eksterne prøver, hvis han eller hun forinden har bestået alle prøver, som hører til 8. semester. Vedr. beståelse af interne prøver henvises til 9 foran. Henlægges en eller to af de valgfrie projektenheder til 7. semester - jfr. foran 8 - med den heraf følgende udskydelse af obligatorisk stof til 9. semester, gennemføres den eller de heraf berørte prøver, som omtales foran under punkt 1. og 2., til udgangen af dette semester. 12. Dispensation Studienævnet kan inden for rammerne af fællesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i nærværende studieordning, såfremt der foreligger særlige forhold. Studienævnet kan herunder træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller en udenlandsk uddannelsesinstitution. 13. Ikrafttræden Nærværende studieordning, der er vedtaget af fagstudienævnet den 7. juni 2000 og godkendt af fakultetsrådet den 28. august 2000 træder i kraft den 1. september 2000 og har virkning for studerende, der påbegynder deres studier på kandidatoverbygningsuddannelsen denne dato eller senere. Studerende, som er startet på kandidatoverbygningsuddannelsen tidligere, kan fortsat følge den hidtidige studieordning med det forbehold, at der sidste gang afholdes eksterne prøver efter denne i sommeren 2001. 8