NÅR DYRENE KOMMER PÅ TVÆRS Ole Roland Therkildsen & Peter Sunde Institut for Bioscience, AU
O versigt Baggrund Problemstillinger Hvilke a rter, hvor og hvornå r? Betydning for besta ndene? Afvæ rgefora nsta ltninger Eksempler på metoder Virker de efter hensigten? Mekanismer dyrenes a dfæ rd og skæ bne Før, under og efter høsten Videnbehov
Baggrund Intensivering a f la ndbrugsdrift Oftere høslet Ø get overla p ml. høslet og ynglesæ son Større og hurtigere høstma skiner Øget risiko for at vildt omkommer under høst
Baggrund Problemstillinger Bestandsmæ ssige effekter Dyrevelfæ rd Foto: Chresten Bergh Arbejdsmiljø Konta minering a f foder (botulisme)
Baggrund Hvilke a rter? Ha rekillinger Rålam Jordrugende fugle og deres reder, fx agerhøne, sanglæ rke, hedehøg Markvildt generelt også voksne, mobile individer Risiko afhænger af art, alder, tidspunkt og afgrødetype
Problemets omfa ng Stort overla p mellem rå la ms og ha rekillingers første leveuger og tidspunkt for høslet Ja rnemo, 2002
Problemets omfa ng - eksempler 22-44% af rålam omkom under høslet I gennemsnit 17 dage ga mle 52 % blev ta get af ræ v Ja rnemo, 2002
Problemets omfa ng - eksempler Ældre estima ter fra Tyskla nd I dag større bestande af nogle arter/øget risiko Rålam Hare Kanin Fasan Agerhøne Anta l 84,000 153,000 11,000 249,000 69,000 % a f udbytte 14,5 13,4 1,1 22,9 21,9 Kittler, 1979
Problemets omfa ng - eksempler Risiko for ha rer a fhæ nger a f a lder og a fgrødetype G ræ s- og foderma rker Bulga rien:17-44% af ha rekillinger, 27% af voksne (Ka luzinski & Pielowski,1976) Bulga rien: 27% af voksne ha rer (Mila nov, 1996) Korna fgrøder Generelt Bulga rien: 2-4% af ha rekillinger (Ka luzinski & Pielowski,1976) Danmark: Formentlig ingen betydning for ha rekillinger (W incentz, 2009) Fra nkrig: Ingen betydning for voksne ha rer (Ma rboutin a nd Aebischer, 1996) Størst risiko i græ s- og foderma rker
Afvæ rgefora nsta ltninger Bortskræ mning/flytning/observation af dyr før høstarbejdet: Opsæ tning a f fx sæ kke, fla mingoka sser Effektivt ift. rålam: 18/22 flyttet (Ja rnemo, 2002) Rugende/ ungeførende fugle? Afsøgning vha. hunde/observation Effektivt ift. ha rer og rå dyr Afmæ rkning af reder effektivt (hedehøg) Kræ ver koordinering, timing, samarbejde Dyrenes skæ bne i visse tilfæ lde uvis
Afvæ rgefora nsta ltninger Senere tidspunkt for høsta rbejde: Mindre overlap ml. yngleperiode og høst Delvis reduktion af risiko for ha rekillinger/ rålam Tilla der udrugning af tidlige kuld Ma j Juni Juli
Afvæ rgefora nsta ltninger Høststra tegi: Uhøstede arealer, fx langs kanter Effekt ift. ha rer og rå dyr uvis Ma nglende viden om dyrenes fordeling Randeffekter?
Afvæ rgefora nsta ltninger Overordnet pla nlæ gning: Alterna tive a ttra ktive a fgrøder/ ha bita ter Moderdyret væ lger denne placering af unger Reder placeres her Tiltræ kker generelt foura gerende dyr
Afvæ rgefora nsta ltninger Afviklingen a f høsta rbejdet: Øget klippehøjde Ændrede kørselsmønstre Skæ rme på høstredska b Detektion af vildt i a fgrøden (varmefølsomt ka me ra )
Meka nismer a dfæ rd og overlevelse Før høst 1- p 1 (forlade mark) p 1 (blive på mark) Under høst 1- p 2 (overleve høst) p 2 (dø under høst) 1- p 4 (overleve) Efter høst 1- p 3 (overleve) p 3 (dø senere) Senere p 4 (dø senere)
Opsummering Omfang af høstrelateret dødelighed ikke kendt i DK Ses formentlig primæ rt hos rå dyr og ha re i DK Næ ppe et generelt besta ndsmæ ssigt problem for a lmindelige a rter Muligvis loka le problemer, fx for hare og få ta llige a rter Afvæ rgetilta g: På virker omkostninger, udbytte og kva litet nega tivt O fte ma nglende dokumenta tion for effekt a f a fvæ rgetilta g
Vidensbehov Kortlæ gning a f omfa ng a f høstrela teret dødelighed Hvilke a rte r? Hvilke a fgrøder? Hvor i a fgrøden? Besta ndsmæ ssige effekter? Kva ntificering a f effektivitet a f eksisterende afvæ rgetiltag Udvikling a f nye a fvæ rgetilta g og -teknologier