Klar til optagelse? Vejledning for freelancere og projektansatte, der arbejder inden for de elektroniske medier



Relaterede dokumenter
OVERENSKOMST. mellem. DR og Dansk Metal

OVERENSKOMST. mellem. Dansk Metal

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering. Udgivet af Dansk Journalistforbund. i samarbejde med

Vejledende vilkår for freelancejournalistik

Vejledende vilkår for freelancejournalistik

OVERENSKOMST. mellem DANSK JOURNALISTFORBUND

OVERENSKOMST. mellem SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SCENOGRAFER. løsning af scenografiske enkeltopgaver

1/ / Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund. Producentforeningen. for. Freelancere

"En streg i sandet "

Tv-produktion, freelance

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem Prima Vista/Subline og Dansk Journalistforbund er der dags dato indgået følgende RAMMEAFTALE

Tv-produktion, ansatte

Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund (DJ)/FAF og Producentforeningen for ansatte

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

OVERENSKOMST. mellem DANSK JOURNALISTFORBUND

Præambel Det er en overordnet målsætning for overenskomsten at sikre kreative og trygge rammer om arbejdet med at producere seriefiktion.

2008 GODE RÅD OM ANSÆTTELSESKONTRAKTER GODE RÅD OM. Ansættelseskontrakter. Udgivet af DANSK ERHVERV

Vejledning til ansættelseskontrakt for slagtersvende og delikatesseassistenter

Budoverenskomst For flyvere - afløsere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

Ansættelseskontrakter

Vejledning til ansættelseskontrakt for funktionærer

EVT EMNEORD PRAKSIS OM ANSÆTTELSESAFTALER. Birthe Boisen, juridisk konsulent

ANSÆTTELSESKONTRAKT - TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

OVERENSKOMST. mellem DANSK JOURNALISTFORBUND

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Overenskomst. mellem. Kost & Ernæringsforbundet. Askov Højskole

Et øjebliksbillede af priser, løn og andre vilkår for pressefotografering

FAF Kort- og dokumentarfilm

DJs ophavsretsstrategi

Medieaftale for freelance-foto i organisationer og private virksomheder mv.

Ansættelseskontrakt for funktionær

Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Mediehus Århus for

Obligatorisk ansættelseskontrakt for klinikassistenter

NYANSAT I FOLKESKOLEN - og hvad så?

Psykisky arbejdsmiljø

Nyansat og hvad så? august 2013

Kort om løn- og ansættelsesforhold for privatansatte. Oktober Hvad gælder på det private område?

Vejledning. Flermedialitet mellem

Skabelon til et ansættelsesbevis

Medieaftalerne indgået mellem HK Privat, Dansk Journalistforbund og Kooperationen

Standardkontrakt. med kommentarer. Maskinmestrenes Forening

Husk under alle omstændigheder at sende udkast til kontrakt under praktik ind til kommentering i forbundet.

Overenskomsten omfatter medvirkende til læbesynkron indtaling af audiovisuelle produktioner.

ANSÆTTELSESKONTRAKT FOR FUNKTIONÆRER (uden overenskomstdækning)

Landsoverenskomsten for cafeterier, quick-food i supermarkeder mv.

Overenskomst mellem Dansk Journalistforbund og Politiforbundet i Danmark

OVERENSKOMST mellem Forbundet af Offentligt Ansatte og Arriva Danmark A/S for driftsledere i Arriva Danmark A/S HT området

Medieaftalerne indgået mellem HK Privat, Dansk Journalistforbund og Kooperationen. 1. april marts 2020

Medlemsvejledning til Ansættelseskontrakt for handicaphjælpere

Medieaftale for grafisk design og illustration i organisationer og private virksomheder mv.

Nyansat - og hvad så? september 2014

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

(herefter kaldet virksomheden) (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by og postnummer) (herefter kaldet medarbejderen) ANSÆTTELSESKONTRAKT

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Ansættelseskontrakt. Funktionærer. Side 1 DKF

AFTALE OM UDSTATIONERING

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Løn- og ansættelsesvilkår for tidsbegrænset ansatte medarbejdere til varetagelse af opgaver i udlandet

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

Kommentarer til. landsdækkende overenskomster. mellem. BL og HK-Privat/Faglig Puls

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning.

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere i landbruget. (der ikke er omfattet af Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. eller Funktionærloven)

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Freelanceundersøgelse 2010

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

(herefter kaldet virksomheden) (herefter kaldet medarbejderen) Ansættelseskontrakt

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

MÆGLINGSFORSLAG. fra FORLIGSMANDEN

O-foto-aftalen. Aftale vedrørende freelancefotografi mellem Dansk Journalistforbund og en række organisationsblade

Vejledning om forhold der skal eller bør fastsættes i ansættelseskontrakten og forhold som bør undgås

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

OK-20l7 Budoverenskomst mellem DMA-3F


Dansk Journalistforbund. Hvor hører jeg til? Medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse og specialforeninger i DJ

(herefter kaldet virksomheden) (indsæt navn) (indsæt adresse) (indsæt by og postnummer) (herefter kaldet medarbejderen) ANSÆTTELSESKONTRAKT

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

Ferie. Gode råd om. Alle medarbejdere har ret til ferie. Som arbejdsgiver er det derfor vigtigt at kende reglerne i ferieloven!

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S

Vejledning til standardkontrakt

TV DJ/FAF - freelancere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

Overenskomst mellem Bjørnø Færgen a.m.b.a. og Dansk Metal Maritime afdeling

Ved tidsbegrænset ansættelse ophører ansættelsen uden yderligere varsel den...

BASISKONTRAKT FAST LØN

Vejledning til ansættelseskontrakt for fysioterapeut funktionær på fast løn ved en arbejdstid på mere end 8 timer pr.

Entreprise. Ansættelsesaftale for funktionærer

Om din overenskomst. Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Kan jeg få tilskud til transport?

Forlig Overenskomsten med 3F blev den 11. marts 2017 fornyet ved et forlig mellem parterne.

Vejledning til. Kontrakt om udførelse af freelancearbejde, hvor du er selvstændig erhvervsdrivende. Side 1 af 6

Aftale for tjenestemandsansatte driftsledere ansat i MOVIA og tjenestegørende i ARRIVA Danmark A/S

Transkript:

Klar til optagelse? Vejledning for freelancere og projektansatte, der arbejder inden for de elektroniske medier Udgivet af Dansk Journalistforbund November 2001 DANSK JOURNALISTFORBUND MEDIEFORBUNDET

Klar til optagelse? Vejledning for freelancere og projektansatte, der arbejder inden for de elektroniske medier Udgivet af Dansk Journalistforbund November 2001 3

Indholdsfortegnelse 1. Indledning............................... 5 2. Hvad skal den skriftlige aftale indeholde?......... 6 2.1...................................................... 6 3. Eksisterende aftaler/overenskomster............. 7 3.1 Overenskomst mellem DJ og Producentforeningen................ 7 3.2 Overenskomst mellem DJ og DR............................. 10 3.3 Overenskomst mellem DJ og A-Pressen........................ 12 3.4 Overenskomst mellem DJ og DLTV........................... 13 3.5 TV 2................................................. 14 3.6 Husaftale på Nordisk Film og TV A/S......................... 16 3.7 Standardkontrakter på TV Danmark/Kanal 2.................... 18 3.8 Tekstere/billedmedieoversættere............................. 19 4. Ikke aftaledækkede områder.................. 19 4.1..................................................... 19 5. Fastlancere............................... 21 6. Netmedier............................... 22 7. Selvstændig kontra lønmodtager............... 23 8. Standardformulering for freelancere............ 24 9. DJ/FAF Stillingsbetegnelser på producent-området.. 26 4

Indledning 1 Denne pjece er en ud af en serie, som DJ udgiver som vejledning for freelancere, projekt- og kontraktansatte for at gøre det lettere for den enkelte at forhandle sig til rimelige løn- og arbejdsvilkår. Pjecen er en gennemgang af overenskomster, som DJ har indgået på det elektroniske område og giver også gode råd på de områder, hvor DJ endnu ikke har overenskomst. Vi bestræber os på løbende at opdatere pjecen, men send altid dine kontraktudkast ind omkring DJ, inden du skriver under. Selvom du måske har gode erfaringer med mundtlige aftaler, anbefaler vi altid, at du får aftalen på skrift. Der er mange ting, der ikke er afklaret ved en mundtlig aftale, derfor er det vigtigt, at arbejdsforholdene er nedskrevet. Det gør det lettere ved en eventuelt uoverensstemmelse at dokumentere, hvad parterne har ment. DJs faglige og juridiske stab står til rådighed med telefonisk og personlig rådgivning og det er vigtigt, at alle gør brug af den service også hvor der allerede er indgået en kollektiv overenskomst. Overenskomsterne fastlægger som regel kun grundløn. Du skal selv forhandle det personlige tillæg. Indenfor de elektroniske medier er det ligeledes sjældent, at kontrakterne er enslydende. De fleste produktionsselskaber, tv- og radiostationer, tekstbureauer etc. udformer deres egne kontrakter og det vel at mærke udfra den givne opgave. Og der kan sagtens være glemt noget i kontrakten tilsigtet eller utilsigtet. I stedet for selv at skulle overskue om der er mangler ved kontrakten, så lad forbundet hjælpe dig. Der ligger erfaringerne fra dine kollegers indgåede aftaler, som du kan nyde godt af. Ikke kun omkring løndelen, men omkring ophavsret og videreudnyttelse, som er en meget vigtig faktor. Det er også vigtigt at få klarhed på arbejdsperioden, arbejdsstedet, sygdom, ophævelse af kontrakt og... ja, tjeklisten er lang. Erfaringerne viser, at det ved kontraktforhandling er godt at kunne sige, at kontrakten bliver godkendt af DJ. Mange kedelige tilfælde kan undgås, hvis der forud for arbejdet ligger en kontrakt. Og hvorfor skulle en arbejdsgiver eller kunde ikke være interesseret i det samme, med mindre aftalen ikke er i orden. Denne vejledning handler primært om freelance journalister og tekstere, der arbejder med elektroniske medier, som hver dag skal være i stand til at forhandle nye opgaver hjem for at få en indkomst, der er til at leve af. Derfor er det af største vigtighed at disse aftaler bliver gode. Både for din og dine kollegers skyld. 5

2 Hvad skal den skriftlige aftale indeholde? 2.1 Det er lovpligtigt at have en kontrakt, hvis du skal arbejde mere end 1 måned for den samme arbejdsgiver (det følger af Lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtagereren om vilkårene for ansættelsesforholdet). Det siger næsten sig selv, at dit og arbejdsgiverens navn og adresse skal fremgå. Men derudover bør den indeholde information om følgende: Det sted, hvor arbejdet skal udføres Beskrivelse af arbejdet og/eller din funktion/stillingsbetegnelse Hvornår arbejdet skal påbegyndes og hvornår det forventes afsluttet Ret til ferie og feriegodtgørelse Ret til løn under sygdom Regler om opsigelse for begge parter Løn Den normale arbejdstid, overarbejdshonorering, tillæg for arbejde i aften-, nattimer og i weekenden Hvilke ophavsrettigheder, der overdrages til arbejdsgiveren og på hvilke vilkår. Præcisering af, at du bevarer ret til vederlag fra COPY-DAN o.l. Henvisning til den kollektive overenskomst, der måtte være gældende for det pågældende arbejde Opfylder arbejdsgiveren ikke sin pligt til at udforme en kontrakt senest 1 måned efter, at du er startet på arbejdet, er det slået fast i en Højesteretsdom, at det koster 5.000 kr., hvis det ikke har haft betydning for forståelsen af kontrakten og 10.000 kr., hvis det har. (Kontakt faglig afdeling i DJ, der vil hjælpe dig med kontraktsgennemgangen). På de overenskomstdækkede områder skal du lave en kontrakt i henhold til overenskomsten. Dette glipper ofte, og så risikerer du at miste de goder, som du skal have i henhold til overenskomsten. 6

Eksisterende aftaler/ overenskomster I det følgende vil vi med bred pensel male et billede af de overenskomster, som DJ har på det elektroniske område. Overenskomsterne er ikke optrykt i fuldt omfang, men findes på DJs hjemmeside, www.journalistforbundet.dk, og nedenfor finder du en udførlig gennemgang af overenskomsterne med en menneskelig forklaring på, hvordan de skal læses. 3.1 Overenskomst mellem DJ og Producentforeningen 3.1.1 Overenskomstens anvendelsesområde 3 1, stk. 1. Freelanceoverenskomsten finder anvendelse på produktioner, der primært er rettet mod TV, f.eks. nyhedsprogrammer, nyhedsindslag, debatprogrammer, Quiz, dokumentarprogrammer, talkshows, underholdningsprogrammer, musikprogrammer og -video. Overenskomsten finder også anvendelse på produktion af virksomhedsfilm, undervisningsfilm og lignende produktioner samt multimedieproduktioner. Der er to ting, du skal være opmærksom på, når du indgår aftale med en producent: 1) DJ og Producentforeningen (DFTP) har aftalt, at hvis din kontrakt er af mere end 1 måneds varighed, er der mere eller mindre valgfrihed mellem freelanceoverenskomsten og overenskomsten for fastansatte. Du bør derfor altid forsøge, at få en kontrakt/ansættelse i henhold til freelanceoverenskomsten, da det giver dig et bedre ophavsretligt udgangspunkt. 2) Producenter, der er medlem af DFTP finder du på www.producenterne.dk, men ikke alle er medlem på en måde, så de er omfattet af overenskomsten mellem DJ og DFTP. Nogle er blot associerede medlemmer og er derfor ikke forpligtet til at følge overenskomsten mellem DJ og DFTP. Ring og spørg DJ (33 42 80 00) eller DFTP (33 86 28 80), hvis du er i tvivl. Men nu til selve gennemgangen af overenskomsten: 3.1.2 Løn I denne overenskomst er der aftalt en normalløn, der reguleres hver den 30. juni. I visse tilfælde kan der aftales en lavere løn, der dog ikke må komme under en aftalt minimumsløn (tjek selv overenskomsten). Lønnen dækker 8 timer dagligt eller 39 timer ugentligt og følger denne lønoversigt: 7

Lønsatser Normalløn Pensions- Normalløn Minimums Pensions Minimumspr. 1/1-01 bidrag i alt -løn -bidrag løn i alt 3 Gruppe 1 Dag 2.571 128 2.699 2.013 100 2.113 Uge 11.395 570 11.965 8.923 447 9.370 Gruppe 2 Dag fra 1.617 81 1.698 1.657 83 1.740 til 1.776 89 1.865 Uge fra 7.871 393 8.264 7.341 367 7.708 til 8.382 419 8.801 Gruppe 3 Dag 1.652 82 1.734 1.478 74 1.552 Uge 7.323 366 7.689 6.551 328 6.879 Gruppe 4 Dag 1.449 72 1.521 1.300 65 1.365 Uge 6.424 321 6.745 5.760 288 6.048 Gruppe 5 Dag 1.317 66 1.383 1.203 60 1.263 Uge 5.834 292 6.126 5.329 267 5.596 Gruppe 6 Dag 1.050 52 1.102 971 49 1.020 Uge 4.657 233 4.890 4.300 215 4.515 Som du kan se, er lønnen inddelt i 6 grupper. DJ og FAF har lavet en fælles liste over stillinger, der hører til i de forskellige grupper. Se den side 26. Husk at du skal have 12,5% i feriepenge udover lønnen og 5% i pension af normallønnen. Hvis du selv foretrækker at arbejde som selvstændig, kan du kun bruge overenskomsten som udgangspunkt og du skal da sørge for ikke blot at få den rigtige løn, men også at få de øvrige sociale goder/omkostninger med i selve honoraret. 8

3.1.3 Arbejdstid og overarbejde Korteste længde på en arbejdsdag er 6 timer og længste aftalte arbejdsdag er på 10 timer. Overskrides den aftalte arbejdstid, skal du have et tillæg på 50% pr. præsteret overarbejdstime. Overskrides den aftalte, daglige arbejdstid med mere end 3 timer, betales et tillæg på 100% for de efterfølgende timer. Skal du arbejde mellem kl. 19.00-7.00 fra mandag til fredag, ydes et tillæg pr. time på 50% af timelønnen og på 100%, hvis du skal arbejde i weekender eller på definerede helligdage. 3 Du vil meget ofte opleve, at producenten gerne vil afkøbe al overarbejde samt arbejde på forskudt tid. Og det er tilladt at aftale et fast tillæg som afkøb af overtidsbetaling og forskudttidstillæg. Søg altid vejledning i DJ, når du indgår en sådan klumpsumaftale. Aftalen skal være et reelt udtryk for det ekstraarbejde og aften/weekendarbejde, der forventes. Og så må afkøbet i øvrigt kun ske for en begrænset periode på max. 3 måneder. 3.1.4 Ophavsret Overenskomsten skelner mellem to typer ophavsmænd, nemlig hovedophavsmænd og andre ophavsmænd. a) Hovedophavsmænd. For så vidt angår hovedophavsmænd er det vigtigt at være opmærksom på, at der skal indgås særskilt rettighedsaftale. Det kan ikke siges tit nok: Kontakt altid DJ for at finde ud af, om du hører til denne kategori. Der kan ligge rigtig mange penge gemt i en god rettighedsaftale, og der skal indgås en skriftlig aftale om, hvad der skal ske, hvis din produktion skal udnyttes på en anden måde, end det du i første omgang var hyret til at udføre. Se side 24, hvordan en sådan aftale kan se ud b) Ophavsmænd, der ikke er hovedophavsmænd (her gælder overenskomstens regler, se 16) 3.1.5 Ophævelse ( 15) Du skal være opmærksom på, at overenskomsten fastsætter nogle rammer for, hvornår en kontrakt kan ophæves og hvor meget, du i givet fald vil få. Kig godt på 15 i overenskomsten, så det ikke kommer helt bag på dig, at du kan risikere, at producenten ophæver en underskrevet aftale. 9

3.2 Overenskomst mellem DJ og DR 3 3.2.1 Overenskomstens anvendelsesområde Overenskomsten anvendes til honorering af enkeltopgaver eller specialopgaver i forbindelse med DRs TV- og radioproduktions og udsendelsesvirksomhed, når overenskomsten mellem DR og DJ for fast- og midlertidig ansættelse ikke rummer naturlig mulighed for det. Der er en meget vigtig ting at bide mærke i: hvis du er ansat mere end 1 måned, da bør du faktisk ansættes som TBA er i henhold til fastlønsoverenskomsten. Ring til DJ, inden du vælger tilknytningsform. 3.2.2 Timelønnen pr. opgave skal ligge på 229 kr. Det er vigtigt, at vide, at det er en minimumsløn, og at der ikke er noget til hinder for, at du får mere. Det er ligeledes vigtigt, at du sørger for at få det rigtige antal timer til opgaven. Du bør altid kontakte formanden for Journalistgruppen i DR, 35 20 36 90 eller tillidsrepræsentanten i den afdeling du skal arbejde for, for at finde ud af, hvad du bør have af timer for den opgave du skal udføre for DR. 3.2.3 Ulempetillæg Ifølge overenskomsten skal du have 35 kr. ekstra i timen, hvis du arbejder mellem kl. 17-22, 60 kr. ekstra i timen, hvis du arbejder mellem kl. 22-08 og 65 kr. ekstra i timen, hvis du arbejder i weekender eller på definerede helligdage. For at få det, skal det være aftalt på forhånd. 3.2.4 Feriepenge Også i DR skal du have 12,5% i feriepenge oveni i timelønnen. Er du selvstændig skal du sørge for at lægge minimum 12,5% oveni den pris, du forlanger og glem ikke at få de øvrige sociale goder/omkostninger bagt ind i din pris. 3.2.5 Sygdom Omkring sygdom er der i DR aftalt, at hvis du som freelancer er i DR på en forudsigelig måde, fx hvis du indgår i fastlagt studie- og produktionstid, så vil du, hvis du bliver syg en af de dage, du skulle have arbejdet på, få fuld løn af DR. 3.2.6 Orlov Også på graviditets-, barsels-, forældre- og fædreorlovsområdet gælder der favorable ordninger for freelancere. Har du inden for en periode på 6 måneder forud for overgang til den ene eller anden form for ovennævnte orlov tjent 27.500 kr. i DR kan du få støtte pr. uge fra DR på 1/26 af indtjeningen i DR i 6 måneders perioden forud for overgangen til orloven. Husk selv at bede DR om støtte. 10

3.2.7 Ophavsret Også i DR er der lavet en skelnen mellem to typer ophavsmænd: a) Selvstændigt rettighedsbærende freelancere. Hvis du tilhører denne kategori, skal der laves en såkaldt bilag 2 henvisning. Kontakt altid DJ, for at høre, om du bør kræve en sådan bilag 2 henvisning. Igen kan det komme til at betyde rigtig mange penge for dig på det tidspunkt, hvor en af dine produktioner måske skal sælges til udlandet eller udgives på video. Det er DJs fornemmelse, at DR forsøger, at anvende denne bestemmelse i meget snævert omfang, og det skal du hjælpe med at rette op på. For din og dine kollegers skyld. 3 b) Alle andre rettighedshavere er omfattet af en rundsumsaftale, hvorefter DJ årligt modtager en sum penge, som herefter går til FreelanceGruppen i DJ, der via Ophavsretsfonden fordeler pengene til efteruddannelsesbeviser. 3.2.8 Ophævelse En anden vigtig ting at fremhæve for DR-freelancere er 12, der slår fast, at hvis DR ønsker at ophæve et længerevarende tilknytningsforhold, skal freelancere have et rimeligt varsel. Det vil sige, at DR ikke kan slippe af med dig med dags varsel, hvis du har arbejdet for DR igennem længere tid. Ring til DJ, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder denne betingelse. 3.2.9 Netværk i DR For at rette op på de eventuelle omgåelser af DJs overenskomst med DR, har vi oprettet et netværk for freelancere i DR. Formålet er, at I kan melde tilbage til DJ, hvis I er utilfredse med de vilkår I bydes i DR. I skal selvfølgelig også melde tilbage til DJ, hvis I opnår nogle rigtige gode vilkår, så vil DJ sørge for at sprede det glade budskab, så andre freelancere kan have glæde af det. På baggrund heraf får DJ et bedre kendskab til vilkårene og bliver på den måde bedre til at kunne råde og vejlede freelancere, der skal arbejde for DR. Og DJ får mulighed for omgående at kunne informere, hvis DR ændrer praksis på visse områder, eller vilkårene i DR på anden vis kalder på øget opmærksomhed. Hvis du ønsker at komme med i dette netværk, skal du maile til Lone Amtrup, la@journalistforbundet.dk. Kender du kollegaer, der også bør være med på listen, så bed dem om at kontakte Lone. 3.2.10 Endelig som det sidste skal det nævnes, at DJ har yderligere to freelance-overenskomster med DR. En for tekstere og en for udlandskorrespondenter. Disse finder du på DJs hjemmeside. Sidstnævnte ligger som bilag 1 i overenskomsten for freelanceopgaver i forbindelse med produktion af TV- og radioudsendelser. 11

3.3 Overenskomst mellem DJ og A-Pressen 3 3.3.1 Overenskomstens anvendelsesområde Overenskomsten dækker aflønning m.v. af ikke-fastansatte journalister, film/tvfotografer, lay-out-folk, og bladtegnere samt medarbejdere, der er beskæftiget med redaktion, produktion og afvikling af radio/tv-udsendelser og andre AV-produktioner, til NET*Produktion A/S, NET*Medier A/S, NET*redaktionen og Net*Zine A/S. 3.3.2 Løn Lønnen skal fastsættes på forhånd og må ikke ske på en måde, der krænker lønog ansættelsesvilkår for de fastansatte. Kontakt derfor altid tillidsrepræsentanten, inden du siger ja til en given opgave og et givent antal timer, da han/hun vil kunne vurdere om du får nok, opgavens omfang, kvalitet, aktualitet m.m. taget i betragtning. I øvrigt skal tillidsrepræsentanten ifølge denne overenskomst have oplysninger om aftaler indgået med freelancere. Så brug tillidsrepræsentanterne. Der vil ligeledes være dækning for kørsel og aftalte og dokumenterede udgifter. Så sørg for at få en aftale også på dette område! 3.3.3 Feriepenge Husk at du skal have 12,5% i feriepenge oven i ovenstående løn. Er du selvstændig, skal du huske at lægge minimum 12,5% oveni i ovenstående løn og glem ikke at få de øvrige sociale goder/omkostninger bagt ind i din pris. 3.3.4 Ophavsret Freelanceren overdrager NET*Produktion A/S, NET*Medier A/S, NET*redaktionen og Net*Zine A/S retten til at offentliggøre stoffet én gang inden for den respektive sædvanlige virksomhed. Virksomhederne har herefter ret til at videreudnytte stoffet i kraft af og i overensstemmelse med den af DJ indgåede aftale om videreudnyttelse af freelance produceret stof til virksomheder under A/S A-Pressen og Arbejderbevægelsens Mediearkiv, se www.journalistforbundet.dk. Denne aftale slår blandt andet fast, at hvis du har lavet en tv-produktion for fx Net*Produktion og denne skal videre sælges, så skal du have 40% af bruttosalgsprisen fraregnet offentlige afgifter. Dog skal denne honorering minimum udgøre 50% af dit førstegangshonorar. Endvidere er der aftalt en række andre ting, som det fører for vidt, at komme ind på her. Derfor: Kontakt DJ, hvis du skal arbejde for A-Pressen. 12

3.4 Overenskomst mellem DJ og DLTV (Danmarks Lokaltv-forening/Branche m.fl.) 3.4.1 Overenskomstens anvendelsesområde Overenskomsten finder anvendelse på fastansatte og tidsbegrænsede ansættelser af min. 1 måneds varighed beskæftiget med journalistisk og redaktionelt arbejde på TvDanmark Århus, TV Aalborg K/S, Aalborg TVR K/S, ANR K/S, ANR Frederikshavn K/S, ANR Hjørring K/S, ANR Guld K/S og AM Production K/S. Overenskomsten gælder desuden for Radionyhederne i København. Som du kan se dækker overenskomsten ikke freelance-arbejde. Men lad dig inspirere af gennemgangen og kontakt DJ, før du går igang. 3 3.4.2 Løn I denne overenskomst er der aftalt en minimumsløn pr. 1. maj 2001 på 18.900 kr. Og hertil skal der forhandles og tillægges et personligt tillæg. Grundlønnen på Radionyhederne i København er på kr. 27.000,-. Hertil skal der forhandles et personligt tillæg. For personer uden formel uddannelse kan minimumslønnen aftales til 15.400 kr. hvortil der skal tillægges et personligt tillæg og aftales en uddannelsesplan. 3.4.3 Ferie Husk at du skal have 12,5% oveni lønnen og at de fastansatte på denne overenskomst har 6 ugers ferie. Om ikke andet kan du som freelancer bruge det til at forhandle dig til en forholdsmæssigt bedre løn, en eller flere betalte fridage eller noget helt tredje. 3.4.4 Pension Oveni lønnen skal du skal have 11% i pension betalt af arbejdsgiveren og må tilgengæld selv slippe 4% af lønnen. Der er loft på det beløb, der beregnes pension af. P.t. er beløbet ca. 210.000 kr. årligt. Beløbet reguleres efter nettoprisindekset hvert år pr.1. januar. 3.4.5 Arbejdstid og overarbejde Den månedlige arbejdstidsnorm er på 160 timer. Arbejder du mere, kan det afspadseres i forholdet 1:1,5. Skal du arbejde mellem kl. 18.00-7.00 fra mandag til fredag og på lørdage, søndage og definerede helligdage fra kl. 7.00-18.00, får du 60 kr. i tillæg pr. time. I stedet 13

for gene- og rådighedstillæg kan der indgås en klumpsumsaftale. Kontakt altid DJ, inden du indgår disse aftaler om afkøb. 3 3.4.6 Sygdom og barsel Du får fuld løn under sygdom som tidsbegrænset ansat på DLTV-overenskomsten. I forbindelse med graviditet og barsel, vil du modtage minimumslønnen på enten 18.900 kr. eller 15.400 kr. Som freelancer kan du bruge det til at forhandle dig til en forholdsmæssigt bedre løn. For medarbejdere på TV Aalborg K/S, Aalborg TVR K/S, ANR-virksomhederne i Frederikshavn og Hjørring samt ANR Guld og AM Production K/S er der fuld løn under barsel jf. et protokollat, der er knyttet til overenskomsten. 3.4.7 Ophavsret Du har ophavsretten til dine frembragte værker, men overdrager den fulde udnyttelsesret til DLTV. For dette indbetaler DLTV et beløb på 1.000 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder pr. år. Som freelancer bør du som minimum forhandle dig frem til nogle vilkår, der svarer til dette. 3.5 TV2 På TV2 er vi i den situation, at der ikke er indgået nogen overenskomst, husaftale eller tilsvarende for freelancere. Derfor bliver afsnittet her en form for førstehjælp for freelancere på TV2-området. 3.5.1 Løn Timelønnen aftales individuelt. Den svinger fra 160 kr. i timen på TV MIDT-VEST til 400 kr. i timen på TV 2/Danmark. Kontakt tillidsrepræsentanten eller DJ for at få viden om det konkrete, lokale lønniveau. 3.5.2 Feriepenge Det er normalt, at den aftalte timeløn tillægges 12,5 %. Nogle steder aftales imidlertid et samlet beløb, som indeholder feriepenge. Kontakt DJ før indgåelse af sådanne aftaler. 3.5.3 Pension Der betales ikke særskilt til pension. Freelancere skal selv udrede evt. pensionsindbetalinger af den aftalte timeløn. Fastansatte på TV 2 får typisk kr. 2557,50 i pension hver måned fra 1. januar 2002 stiger beløbet til 2645,50. Da TV 2 ikke indbetaler pension særskilt til freelancere, skal evt. indbetalinger indeholdes i den aftalte timeløn. 14

3.5.4 Arbejdstid og overarbejde TV 2 betaler ulempebetaling efter DJ-overenskomsten. Det vil sige, at genetillægget gives pr. time på skæve tidspunkter oven i den aftale timeløn. Satserne er: Kl. 19-21...kr. 50 pr. time Kl. 21-24...kr. 60 pr. time Kl. 24-07...kr. 125 pr. time For arbejde, der er påbegyndt mellem kl. 24-05, betales kr. 125 pr. time. For arbejde i tidsrummet 05-07 betales 75 kr. pr. time. For arbejde på søn- og helligdage, lørdage, Juleaftensdag og Grundlovsdag betales et tillæg på kr. 360. 3 TV 2 giver freelancerne muligheden for at vælge mellem DJs og FAFs takster i forbindelse med ulempebetaling. Følgende model anvendes ofte: Man har mulighed for at vælge en fast timeløn uden særskilt betaling for arbejde på tidspunkter, der normalt udløser ulempebetaling. Så er timelønnen typisk 30 kr. i timen højere end hvis man vælger at få betaling efter taxameterprincippet. Når der er lidt arbejde på ulempetidspunkter, er det en fordel. Hvis der er meget arbejde på skæve tidspunkter, skal man have lommeregneren frem for at se, hvad der bedst kan betale sig. Kontakt DJ, hvis du er i tvivl. 3.5.5 Sygdom Det er ikke normalt, at der betales løn under sygdom. Men det sker i TV 2-systemet. Især på TV 2/Danmark, hvor en del freelancere oplyser at de får fuld løn under sygdom. Med henvisning til, at andre får det, anbefaler vi naturligvis at kræve løn under sygdom. 3.5.6 Barsel Som ved sygdom, er det ikke normalt, at freelancere får løn under barsel. Men igen er der eksempler på, at freelancere fortsætter med at få deres løn. Spørg DJ, hvis du er i tvivl. 3.5.7 Ophavsret Alle freelancere i TV 2 systemet bliver bedt om at skrive under på de betingelser, TV 2 ensidigt har fastsat for freelancere. Ved at skrive under, frasiger man sig enhver betaling for videreudnyttelse af det stof man producerer. DJ anbefaler kun at arbejde freelance for TV 2, hvis man laver en særskilt aftale om betaling for videreudnyttelse. Kontakt derfor altid DJ, når du bliver præsenteret for TV 2s almindelige betingelser for freelancebeskæftigelse. 15

3.5.8 Ophævelse af kontrakt TV 2 anvender mest såkaldte behovskontrakter, hvor man aftaler en timepris. Og hvor det fra TV 2s side fastslås, at ansættelsen sker efter behov = TV 2s behov. Der er ingen opsigelsesvarsler forbundet med disse behovskontrakter. 3 På nogle af de regionale TV 2 stationer arbejdes der med kontrakter, hvor freelanceren garanteres et antal timer månedligt til en timepris, der er regnet ud i henhold til overenskomsten. Disse kontrakter opererer med gensidige opsigelsesvarsler på 3 måneder. Kontakt altid DJ, inden du skriver under på sådan en kontrakt. 3.5.9 Netværk i TV 2 For at rette op på de mulige omgåelser af DJs overenskomst med TV 2, har vi oprettet et netværk for freelancere. Formålet er, at I kan melde tilbage til DJ, hvis I er utilfredse med de vilkår, I bydes i TV 2-systemet. På den måde får DJ et bedre kendskab til vilkårene og bliver dermed bedre til at kunne råde og vejlede freelancere, der skal arbejde for TV 2. Hvis du ønsker at komme med i dette netværk, skal du maile til Fred Jacobsen, fj@journalistforbundet.dk, eller Hanne Kiel, hk@journalistforbundet.dk. Kender du kollegaer, der også bør være med på listen, så bed dem om at kontakte Fred eller Hanne. 3.6 Husaftale på Nordisk Film & TV A/S 3.6.1 På Nordisk Film & TV A/S har medarbejderne en husaftale for projekt- og tidsbebegrænset ansatte medarbejdere, som dækker alle medarbejdere med projekteller TBA-kontrakter i NFTV. 3.6.2 Løn og arbejdstid Lønnen fastsættes individuelt. Og du bør derfor altid rådføre dig med DJ, før du accepterer lønnen. Det kan nævnes, at lønnen som regel er udmærket, hvis du vel at mærke kun skal arbejde 37 timer ugentligt men det skal man jo sjældent i denne branche. Så snor i løn i forhold til antal arbejdstimer. I øvrigt skal eventuel ret til afspadsering fremgå af ansættelseskontrakten. 3.6.3 Feriepenge Kommer oveni den aftalte løn. 3.6.4 Ulempetillæg Det skal fremgå af din ansættelseskontrakt med NFTV, om ulempetillæg er indeholdt i lønnen (hvilket ikke kan anbefales) eller om du får ulempebetaling som de fastansatte: 16

75 kr. ekstra i timen, hvis du arbejder mellem 00-06 mandag - fredag. 50 kr. ekstra i timen, hvis du arbejder mellem 18-24 mandag - fredag. 100 kr. ekstra i timen, hvis du arbejder mellem 00-06 lør/søn og helligdage. 50 ekstra i timen, hvis du arbejder mellem 06-18 lør/søn og helligdage. 75 kr. ekstra i timen, hvis du arbejder mellem 18-24 lør/søn og helligdage. Herudover betaler NFTV forplejning, diæter, kørsel m.v. efter nærmere regler. Tjek disse i husaftalen, eller tal med talsmanden på NFTV. 3.6.5 Sygdom Der betales løn under anmeldt sygdom og én betalt fridag, hvis dit barn bliver sygt. 3 3.6.6 Bierhverv Det fremgår udtrykkeligt af husaftalen, at du kun må have andet bierhverv, hvis du får et skriftligt samtykke fra ledelsen. 3.6.7 Ophavsret NFTV forsøger ligesom TV2, at få dig til at skrive under på, at du ikke skal have betaling for videreudnyttelse af det stof, du producerer for NFTV. Dette er ikke rimeligt, idet du som freelancer i høj grad skal leve af eventuelle royalties for videreudnyttelse af dit stof. Det er derfor DJs anbefaling, at du ikke accepterer disse vilkår. Du skal kun overdrage udnyttelsen af dine værker til det, du ved, du producerer værket til altså typisk en, to eller højst fire visninger. Se i øvrigt standardformuleringen nedenfor side 24. Men kontakt for en sikkerheds skyld altid DJ, når du bliver præsenteret for NFTVs rettighedsoverdragelse. 3.6.8 Pension Det fremgår ikke af husaftalen, at TBA ere skal have pension. Men det er set på NFTV, og det kan da bestemt anbefales, at du forsøger at få pension på 5% (som de fastansatte medarbejdere på NFTV får). 3.7 Standardkontrakter på TV Danmark/Kanal 2 3.7.1 Hvis du ansættes på TV Danmark/Kanal 2 på en TBA-kontrakt bør du få samme vilkår som de ansatte. De ansatte er ikke omfattet af en overenskomst, men DJ har medvirket til, at der er udarbejdet standardkontrakter. 17

3.7.2 Løn og arbejdstid Lønnen fastsættes ved fri forhandling, hvorfor du altid bør søge råd hos talsmanden på Kanal 2 eller i DJ, inden du siger ja til den tilbudte løn. 3 Den månedlige arbejdstid er på 164 timer. Overarbejde udover normen afregnes pr. påbegyndt minut med 1/2 time og 41. minut med en time. Overarbejde betales med en timeløn på i alt kr. 244 pr. time. Beløbet for overarbejde påføres lønsedlen som afspadseringskroner. Ved afspadsering fratrækkes kr. 180,00 pr. time. Det resterende beløb udbetales efter tre måneder. 3.7.3 Genetillæg og firmadikterede forskydninger For arbejde mellem kl. 21.00-06.00 får du 37 kr. ekstra i timen. Ved firmadikterede forskydninger i den vagtfastsatte tid får du også 37 kr. ekstra pr. time. 3.7.4 Barsel Der er lavet en særlig barselsfond på Kanal 2. Ring og spørg talsmanden på Kanal 2 om denne inden du skriver under på din kontrakt, idet du ellers bliver trukket et fast beløb om måneden af din løn. 3.7.5 Pension De faste medarbejdere får ca. 615 kr. om måneden i pension. Det bør du også have. 3.7.6 Ekstra fridage De faste medarbejdere får 10 ekstra fridage om året. Om ikke andet kan du som freelancer bruge det til at forhandle dig til en forholdsmæssigt bedre løn, en eller flere betalte fridage eller noget helt tredje. 3.7.8 Feriepenge Og husk også her, at du skal have 12,5% i feriepenge oveni lønnen mindst! 3.8. Tekstere/billedmedieoversættere DJ har enkelte overenskomster og aftaler vedrørende tekstere og billedmedieoversættere. De findes på DJs hjemmeside. Derudover vil der blive udarbejdet en særlig vejledning på dette område. Ring til DJ, hvis du har nogle spørgsmål. 18

Ikke aftaledækkede områder 4.1 Udover de områder, som DJ overenskomstdækker, er der en række arbejdspladser inden for de elektroniske medier, hvor DJ ikke har indgået nogen aftaler eller regler for løn- og arbejdsvilkår. Hvis du bliver tilbudt arbejde et sådant sted, er det derfor særlig vigtigt, at du kontakter DJ, for at få kigget din kontrakt igennem eller hjælp til overhovedet at få en sådan. Men her følger vores bud på, hvad du skal være opmærksom på: 4.1.1 Løn og arbejdstid Da der ikke er nogen aftaler på området, er det markedskræfterne, der bestemmer prisen. Du bør altid kontakte DJ, før du accepterer lønnen. Lønnen kan godt se udmærket ud på papiret, men vær opmærksom på, at lønnen sandsynligvis skal matche en arbejdsuge, der sjældent holder sig på 37 timer eller derunder. Så snor i lønnen i forhold til antal arbejdstimer og få drøftet og nedfældet afspadseringsaftaler. 4 4.1.2 Feriepenge Du skal altid aftale, at der skal 12,5% oveni lønnen. Er du selvstændig, skal du selv sørge for at lægge 12,5% til din timepris (foruden de andre sociale omkostninger, som du også skal sørge for at have med i din timepris). 4.1.3 Ulempetillæg Tillæg for at arbejde på skæve tider, i weekender og på helligdage, skal også være en del af den aftale, du indgår. I de foregående afsnit i denne pjece kan du se, hvad dine kolleger på sammenlignelige arbejdspladser får. DJ vil foreslå, at du vælger den beskrivelse af arbejdsforholdene i de foregående afsnit, der passer bedst på det, du forestiller dig, du kommer til at lave og så får denne ulempebestemmelse kalkeret over til dine ansættelsesvilkår. 4.1.4 Sygdom Hvis du som freelancer bliver syg uden at have indgået aftaler med din arbejdsplads eller kunde om vilkårene herfor, vil du få vanskeligt ved at få løn under sygdom. Derfor anbefaler DJ, at du får bestemmelsen fra DR-overenskomsten ind i din aftale. Det vil sige, at hvis du som freelancer skulle have arbejdet på en for din arbejdsgiver/kunde forudsigelig måde, fx hvis du indgår i fastlagt studie- og produktionstid, så vil du, hvis du bliver syg en af de dage, du skulle have arbejdet på, få fuld løn for den aftalte tid. 19

4.1.5 Ophavsret Især på dette område vil de uorganiserede arbejdsgivere forsøge, at få alle rettigheder overdraget uden at skulle betale mere end førstegangshonoraret for at få lov til at udnytte dine produktioner. Læs i det hele taget afsnit 8 Standardformulering for freelanceres overdragelse af ophavsret. 4 Ophavsret kan virke besværligt, uoverskueligt og for nogen måske endda meningsløst at beskæftige sig med, men det er afgørende vigtigt, at alle konstant værner om sin egen ophavsret. I juni 2001 vandt freelancejournalist Jonathan Tasini m.fl. en stor principiel sejr over The New York Times i den amerikanske højesteret. Retten slog fast, at freelancernes artikler ikke kunne publiceres i elektronisk arkiv uden specifik aftale om denne nye udnyttelse, som publiceringen på nettet blev antaget at være. Dette er en kæmpelandvinding også for danske freelancere, selvom der ikke er tvivl om, at danske freelancere skal give deres tilladelse til den særskilte publicering på f.eks. internet eller i elektroniske databaser. Dommen slår nemlig fast, at der skal foreligge en udtrykkelig aftale. Det er ikke nok at henvise til stiltiende accept o.lign. Derfor er det vigtigt, at du også vil være med til, at dine rettighedsaftaler hver gang bliver lidt bedre end sidst. Få formuleringerne i standardteksten nedenfor. 20

Fastlancere Som noget nyt, er der i DJs love indført en regel om, at hvis du har 80% eller mere af din årlige indtægt fra én bestemt journalistisk arbejdsplads, skal du ud af FreelanceGruppen i DJ og ind i medarbejderforeningen på den arbejdsplads, hvor du arbejder. Tidligere formand for FreelanceGruppens bestyrelse, Kristian Melgaard begrunder den nye regel således: Reglen er tænkt på de af vore medlemmer, der rent faktisk arbejder på en arbejdsplads som fastansatte med vagtplaner, eget telefonnummer, kontorstol og hele tjavsen men uden de fordele, der ligger i en overenskomstansættelse. Vi har en del i Danmarks Radio en del på de store københavnske magasiner og bladhuse, på TV2 og andre steder. Vores vurdering er at det drejer sig om 300-350 medlemmer, der rent faktisk og praktisk er fastansatte, men blot ikke har de rettigheder, som fastansatte har. Vi så det i 1997 under DR-konflikten, hvor visse redaktioner til alles forbavselse havde op til 75% ansatte uden overenskomst. Der er også tale om brud på de lokale overenskomster, når folk arbejder i faste job uden ansættelsesaftale. Det viste Aller-kendelsen, og det viser vore erfaringer. Disse mennesker vil vi gerne have frem i lyset vi ønsker at få dem gjort synlige i medarbejderstaben, hos tillidsmanden og gjort dem til et problem for ledelsen, således at de: 5 1. Får de rettigheder som de rettelig skal have iht. overenskomst og så videre. 2. Ikke undergraver overenskomsten ved at arbejde billigere end de fastansatte. 3. Kan få den hjælp og støtte, det er at være med i en medarbejderforening og dermed inde i aftalesystemet med brug af tillidsmand, sikkerhedsrepræsentant m.v. Det skal understreges, at vi ikke vil tvinge nogen over i en medarbejderforening mod deres vilje. Vi vil heller ikke fare ud med bål og brand mod dem. Men vi har med forslaget ville give tillidsfolkene et redskab til at få fat i disse faste løsarbejdere, og samtidig give fastlancerne en chance for at komme over i den trygge havn sammen med deres kolleger. 21

Netmedier Vore foreløbige undersøgelser viser, at de fleste freelancere, der arbejder med webjournalistik, benytter sig af de vejledende vilkår for de skrivende journalister. Timeprisen for webjournalistik er dog omkring 750 kr. pr. time. I den pris er inkluderet, at man også finder billeder og illustrationer. Få webjournalister får 1.600 kr. i timen. Den pris er incl. rådgivning/forslag til opbygning af websites. I øvrigt har DJ en vejledning på netmedie-området på vej, hvor du vil kunne hente svar på en række spørgsmål. 6 22

Selvstændig kontra lønmodtager For en række af DJs medlemmer kan der opstå tvivl om, hvorvidt de er selvstændige eller lønmodtagere. Og lad os slå fast: Der er ikke frit valg på alle hylder! Skattelovgivningen fastlægger nogle betingelser, du skal opfylde, for at få henholdsvis den ene eller den anden status. En lønmodtager er en person, der for penge arbejder for en arbejdsgiver efter dennes instruktion og for dennes regning. En lønmodtager fremsender en lønopgørelse til sin arbejdsgiver og betaler A-skat. En selvstændig erhvervsdrivende arbejder for egen regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. En selvstændig fremsender faktura til sine kunder og betaler B-skat. Men skattelovgivningen er ikke den eneste, der skelner mellem lønmodtagere og selvstændige. I A-kasselovgivningen er der fx faste regler for, hvornår en person er selvstændig erhvervsdrivende. I FreelanceHåndbogen, som udgives af Dansk Journalistforbund en gang årligt, finder du en udførlig beskrivelse af forskellene på lønmodtagere og selvstændige. FreelanceHåndbogen den nyeste udgave ligger på DJs hjemmeside. 7 23

Standardformulering for freelanceres (hovedophavsmænds) overdragelse af ophavsret Når du som freelancer indgår aftale om produktion af fx et tv-program, er det vigtigt at du sikrer, at du overdrager din ophavsret i begrænset omfang. Der er dog ikke noget til hinder for, at du giver producenten eller tv-stationen ret til at videreudnytte din produktion på en hvilken som helst måde. Du skal bare sikre dig, at du får en passende betaling for hver enkelt videreudnyttelse, der måtte blive tale om. Til det formål, har DJ udarbejdet en standardformulering til jer freelancere, der arbejder inden for de elektroniske medier på ikke-overenskomstdækkede områder. Dette er et forslag og du vil højst sandsynligt blive mødt med protester og indsigelser mod det, men så er det jo godt at have DJ i baghånden, der med glæde vil støtte eller overtage disse rettighedsforhandlinger. Stk. 1 Ophavsmænd nyder i henhold til lov om ophavsret af 14. juni 1995 beskyttelse for den af dem udførte indsats i det omfang betingelserne for beskyttelse i henhold til den nævnte lov, er opfyldt. Stk. 2 For så vidt angår de hovedophavsmænd, der medvirker ved film, tv- eller avproduktioners frembringelse gælder følgende: Hovedophavsmanden/mændene har ophavsretten til råoptagelser og til det færdige program ifølge lov om ophavsret. Producenten erhverver alle fjernsynsrettigheder i Danmark til programmet i 2 år. (Hvis du synes dette er for vidtgående kan du foreslå: Producenten erhverver ret til 4 visninger i Danmark på 2 år). 8 Herefter og de følgende gange betaler producenten 25% af hovedophavsmandens/mændenes førstegangshonorar for 2 udsendelser. Ved salg af produktionen betaler producenten ligeledes 25% af førstegangshonoraret. Producenten erhverver ret til al anden anvendelse i alle nu kendte og i fremtiden kommende udnyttelsesformer og medier, herunder, men ikke begrænset til, internet og andre digitale medier, alle former for TV (kabel-, satellit-, pay-, eller free- TV), audio, video, CDI, CD-ROM, DVD, biograf, on demand udsendelser samt andre on-line udsendelser af programmet og betaler i tilfælde af udnyttelse 25% af hovedophavsmandens/mændenes førstegangshonorar ved hver anvendelsesform. 24

Producenten har pligt til oplyse hovedophavsmanden/mændene om enhver form for videreudnyttelse. Stk. 3 Ved hovedophavsmænd forstås bl.a. konceptudviklere, manuskriptforfattere, producere/tilrettelæggere, studieværter, fotografer og andre personer, som medvirker i billedet. Stk. 4 For så vidt angår øvrige freelancere, erhverver producenten ret til at anvende programmet på ovennævnte måder og til at overdrage denne ret til tredjemand, såfremt tredjemand indtræder i producentens forpligtelser i henhold til denne aftale. Stk. 5 Producenten skal gøre erhververen opmærksom på, at udnyttelse af produktionen skal ske under respekt af ophavsretslovens 3 i hvilken forbindelse, der for så vidt angår redaktionelt stof, herunder dokumentarprogrammer og -udsendelser, også henvises til medieetiske normer. Producenten krediterer alle redaktionelle og kunstneriske funktioner, alle funktioner i produktion og afvikling (herunder kamera, lys, lyd, redigering, producer, assistenter m.fl.) samt medvirkende i overensstemmelse med god skik og under hensyntagen til mediets karakter. Stk. 6 Medarbejderne bevarer retten til vederlag gennem de til enhver tid værende COPY-DAN-foreninger og tilsvarende kollektive forvaltningsstrukturer, herunder retten til vederlag i henhold til Ophavsretslovens 35 og 39. Stk. 7 Ophavsretslovens 55 kan kun bringes i anvendelse, når en medarbejder kan dokumentere en mulighed for at udnytte en bestemt produktion på en konkret måde, som producenten i 6 måneder efter varsel ikke påviseligt tager skridt til at udnytte. 8 25

DJ/FAF stillingsbetegnelser på producent-området Gruppe 1 Produktionsleder (økonomisk ansvar) Programansvarlig Studievært (med redaktionelt ansvar) Tilrettelægger Fotograf Producer Chefscenograf Gruppe 2 Reporter/journalist/programmedarbejder Redigering/klipper/editor (selvstændigt ansvar) Tekster/versionist Scenograf Grafiker/tegner Afviklingsproducer Tonemester Gruppe 4 Belyser Stylist/sminkør/kostumier Rekvisitør Gruppe 5 CCU tekniker Fotoassistent Lydassistent Øvrige assistentfunktioner Båndafvikler Gruppe 6 Kopieringstekniker Clapper/loader/runner Gruppe 3 Researcher Presenter Produktionskoordinator Producerassistent (afvikling/ob) Studieindspilningsleder Grip Caster Chefrekvisitør Chef stylist/sminkør/kostumier 9 26

Tekst: Lone Amtrup, Helle Hansen og Kenneth Wöhlisfelt Grafisk tilrettelæggelse: Nanette Vabø Grafisk Design Foto: Niels Åge Skovbo, Fokus

Dansk Journalistforbund er medieforbundet for journalister, redaktionssekretærer, bladtegnere, tegnere, grafikere, layoutere, fotografer, pressefotografer, film- og tv-fotografer, billedjournalister, online-journalister, multimediemedarbejdere, web-redaktører, radio-, film-, tv- og videomedarbejdere, instruktører, tilrettelæggere, versionister, tekstere, producere, forlagsredaktører og forlagsmedarbejdere, undervisere, informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere med flere. DANSK JOURNALISTFORBUND MEDIEFORBUNDET København: Gammel Strand 46 DK-1202 København K Telefon: +45 33 42 80 00 Fax: +45 33 42 80 03 Århus: Klostergade 56 DK-8000 Århus C Telefon: +45 87 30 93 30 Fax: +45 87 30 93 31 E-mail: dj@journalistforbundet.dk Web: www.journalistforbundet.dk