Factors to Distance in Golf Side 1 / 14 Problemformulering Jeg vil i denne opgave primært søge at svare på følgende: Hvilke tekniske og fysiske faktorer under udførelsen af golfsvinget har væsentlig indflydelse på den distance bolden tilbagelægger efter impact. Ud fra utallige spørgsmål om dette emne finder jeg det interessant, at fremkomme med konkrete, præcise svar på dette. Herunder behandles: Hvilket Hvilke principper skal der arbejdes med for at opnå mere distance på bolden. Hvilken betydning har begreber som X-factor, X factor stretch og Y-factor for distance. Hvilke øvelser er funktionelle for at skabe længde? Hvilke muskler benyttes i golfsvinget. Dette er dog vedlagt som bilag for den evt. interesserede og bør som sådan ikke medregnes Afgrænsning og metode. Jeg har taget udgangspunkt i en højrehåndet spiller med et handicap under 10. Jeg forudsætter tilbagesvinget kan udføres efter anvisningerne og at spillerens golfjern er nogenlunde korrekt i toppositionen. Jeg vil definere, hvilke faktorer ad principperne i golfsvinget spilleren skal kunne mestre for at opnå en distance der svarer til pro-niveau. Mod slutningen vil jeg give mit bud på et korrekt gennemført sving fra adressering til finish. Jeg har udeladt pre-shot routine, ud fra opgavens indhold. Som bilag vil jeg producere mit eget club-fitting skema i relation til længde. Som bilag har jeg produceret fysiologiske tegninger af de væsentligste muskelgrupper i brug under golfsvingets forskellige faser.
Factors to Distance in Golf Side 2 / 14 Hvilke forudsætninger i golf-lovene skal være opfyldt før det er væsentligt at arbejde eller koncentrere sig med forøget distance på golfspillerens bold? Det fundamentale Det er umuligt at udføre et kraftfuldt golfslag uden at det fundamentale er korrekt. Ofte har jeg på træningsbanen og i proshoppen fået spørgsmålet; Hvordan slår jeg længere, hvilken kølle skal jeg investere i for at opnå dette? Som udgangspunkt vil jeg altid give et professionelt svar; muligt! Start med at investere i minimum 10 golflektioner, før jeg kan give dig en vurdering! Det fundamentale i dit sving skal være så tilnærmelsesvis korrekt som Formålet med dette projekt er ud over at dække problemformuleringen ind, også at skabe et skriftligt materiale der har to formål. 1. At dokumentere hvor vigtig det fundamentale i golfsvinget har af betydning for lange slag. 2. At dokumentere og adskille de faktorer der for spilleren med gode fundamentale evner, skal fokusere på under arbejdet med at skabe et mere kraftfuldt golfsving, og dermed skabe distance Som skrevet er det ufravigeligt ikke at begynde med det fundamentale. Før Ernie Els Dette emne er efter min mening overset af de fleste golfspillere, og for os som instruktører er det selvfølgelig ikke altid det mest spændende at starte fra bunden i de fleste lektioner. Men så absolut nødvendigt i de fleste tilfælde. Grebet Et sikkert neutralt greb, en god opstilling og ikke mindst en fornemmelse af at de to faktorer føles godt, komfortabelt og behageligt er en god start. Begrundelsen for at anbefale det neutrale greb, er ikke altid indlysende, når mange tourspillere mestrer et stærkt greb. Det farlige i at foretrække et stærkt greb (ill. 1) er både, at tendensen vil være til et lukket køllehovede ved impact og en lukket opstilling; begge forhold der begrænser det frie sving. Der vil således opstå og opstår for mange spillere problemer med at slå bolden lige. Når jeg beskæftiger mig med distance kan det stærke greb selvfølgelig være en fordel, men i opgaven vil jeg naturligvis forudsætte at golfspillerne også ønsker lige og lange slag, og ikke deltagelse i long-driving konkurrencer. Et andet vigtigt forhold under det fundamentale vedr. grebet er ofte
Factors to Distance in Golf Side 3 / 14 køllens placering i håndfladen. Er denne for langt inde i håndfladen (ill. 2) opstår der store problemer i både starter af tilbagesvinget og en enorm mangel på hastighed i køllehovedet, generelt dårlige træf med bolden og ingen præcision. I modsætning til det stærke greb, er der selvfølgelig det svage (ill. 3). Kort fortalt kan der ses flere knoer på højre hånd end venstre, og i bund og grund er denne håndplacering på grebet svag. Hvorfor? Tendensen er at skuldrene bliver efterladt åben ved adresseringen af bolden, som resulterer i et ud-til-ind sving som er lig et kæmpe slice. Ligeledes vil resultatet være, at hænderne ved træffet med bolden vil returnere til en lige position (square), som efterlader køllehovedet åbent. I sig selv ikke nogen ønskværdig position og slet ikke når vi taler distance. I teorien findes der de klassiske 3 greb, Vardon, Interlock og 10-fingergrebet, men efter gennemgående studier observerede jeg, at Greg Norman har et greb som han kalder Intermeth-grebet. Dette differentierer sig fra de øvrige ved at venstre pegefinger placeres mellem højre lillefinger og ringfinger. Dette giver et 8-finger greb, forstået på den måde, at de to nævnte fingre ikke berører grebet på golfkøllen. Årsagen til den manglende udbredelse i PGA regi, er vel indlysende men dog værd at bemærke. Retning -Aim Jeg går ud fra i opgaven, at retningen er korrekt. Blot vil jeg dog allerede nu pointere at det er vigtigt, at forståelsen for, hvad der egentlig sker gennem hele golfsvinget er til stede. I flg. den amerikanske dekorerede PGA træner Michael Hebron er forståelsen for golfsvinget essentielt. Den korrekte retning i set-up er det velkendt, tæer, hofter og skuldre skal være parallel med målet, men det vigtigste er dog at slagfladen også er vinkelret på målet. Både PGA trænerne Jim McLean, Michael Hebron, David Leadbetter og John Jacobs benytter jernbaneskinnerne som den visuelle target-line. Som et lille ekstra tip mener jeg ofte det giver en bedre forståelse hos nogle spillere, hvis hælene benyttes som retningsgivere - især i de tilfælde hvor en åben opstilling med venstre fod bruges. Den fjerde retningsgiver, som jeg mener, ofte bliver overset er armene. Ikke specielt hele armen, men positionen ved albuen på højre arm og toppen af venstre underarm. Det er min erfaring, at når denne position checkes og selvfølgelig herefter sidder korrekt, er højre skulder (og resten af overkroppen) i den korrekte position til en god one-piece-takeaway. Jeg oplever mange single-handicap spillere som glemmer at tjekke dette pga. af ovennævnte og opnår en anelse åbne skuldre i setup og dermed en asynkron takeaway ude af plan, med et slice eller pullhook til følge.
Factors to Distance in Golf Side 4 / 14 Positur Posture -Setup Når jeg nu nærmer mig opgavens essentielle part, distance er det som de 2 foregående principper (Gary Wiren, PGA Teaching Manual s. xx) yderst vigtigt, at posituren er korrekt. I daglig tale kalder vi det jo set-up og denne terminologi vil jeg også bruge fremover. Personligt har jeg holdningen, at mange spillere overser vigtigheden i at have en god opstilling (setup). Med god menes en opstilling der får rygsøjlen til at passe med den optimale vinkel (spine-angle) i forhold boldens placering. Dette resulterer i et normalt godt svingplan. Det tekniske vedr. svingplan, vil blive uddybet senere. PGA-træner Butch Harmon har i sin video om power-golf, pointeret en vigtig detalje under setup, som bør nævnes. Efter adresseringen af bolden, skal armene kunne hænge rimelig slappe, således begge arme skiftevis kan skubbes mod og væk fra målet altså pendulerende frem og tilbage. I den afslappede position skal hænderne gerne returnere til sin korrekte position på grebet, og hverken bagved eller foran dette punkt. Dette sikrer et positur uden spænding i overkroppen, skuldre og arme (ill. 5). En vigtig pointe for den kinæstetiske korrekte udførelse af tilbagesvinget og dermed bane vejen for en topposition, på planet og med et korrekt vægtskifte. Vægtskiftet fører os dermed automatisk til opgavens hovedtema nemlig generering af den nødvendige hastighed i køllehovedet for at slå lange lige golfslag. Vægt distribution I indledningen beskrev jeg motivationen for at beskæftige mig med begrebet længde. Det skal slås fast, at jeg ikke er nogen freak omkring længde, men finder det særdeles interessant i og med at uden god fundamental golfteknik er stabilitet, længde og præcision umuligt at opnå. Hvilke faktorer der således efter den grundlæggende forståelse, indøvelse og masser af træning er på plads, kan disse inddrages i golfspillerens ønske om mere distance. I det næsten alle golfspillere søger efter mere længde på sine slag er det også et yndet emne blandt verdens førende PGA instruktører. Grundlæggende er kædereaktion det vigtigste ord fremover. Hvorfor? Matematik, fysik, geometri og fysiologi Den tekniske teoretiske forståelse for hvad der egentlig sker i træføjeblikket (impact) kan for nogle give stor forståelse, og det er da også uundgåeligt ikke at arbejde ud fra golfens fysiske og absolutte størrelser boldflugtslovene. Som kommentar til hver af disse vil jeg påføre mine egne bemærkninger og tilføjelser som jeg mener vil øge forståelsen. Nogle trænere ex. David Pelz, Michael Hebron m.fl. går utroligt meget op i store matematiske modeller og beregninger af boldflugtslovene effekt på golfbolden. For minoriteten af golfspillerne ligger disse modeller dog uden for rimelighedens logik, men grundlæggende og kort er det selvfølgelig for en PGA træner vigtigt at huske Tommy Armour s citat; You need to understand golf in its total complexity so you can teach it in its utter simplicity. Modsat refererer Michael Hebron, til spillerens forståelse af kompleksiteten før indlæring kan finde sted. Al ny information som absorberes hos nutidens
Factors to Distance in Golf Side 5 / 14 trænere bør dog analyseres ud fra menneskekundskab om forskelligheden i elevernes måde at opfatte et budskab. Der findes generelt fire kategorier og efter min mening er det vigtigt at kende disse, hvis man ønsker god kontakt og interaktion med en elev. Disse er; Den visuelle elev, som finder billeder og illustrationer vigtige for forståelsen. Jeg vil anbefale litteratur og video med John Jacobs, David Leadbetter, Gary Wiren. Den analytiske elev, som lærer bedst via detaljerede tekniske beskrivelser. Jeg vil anbefale litteratur og video med David Pelz, Michael Hebron Den kinæstetiske elev, som har føling og fornemmelser i højsædet. Jeg vil anbefale litteratur og video med Gary Wiren, Ernie Els, Greg Norman og Fred Couples. Den aktionsprægede elev, som ønsker korte forklaringer, gør sådan Jeg vil anbefale litteratur og video med alle ovennævnte. Har man som PGA pro dette in mind og stiller hvad spørgsmål i stedet for hvorfor spørgsmål - er vejen banet for succes. Jeg mener i høj grad, at både David Pelz og Michael Hebrons studier og teorier er relevante, men kun som supplerende viden for en i forvejen god PGA pro. Boldflugtslovene. For at opsummere de forrige siders dybere mening og forståelse vil jeg kort beskrive dette således: Målet med gode fundamentale teknikker hos golfspilleren er at skabe basis for et godt golfsving. Et sving med færrest mulige bevægelige dele, som producerer slag som er kraftfulde, præcise og gentagelige. Altså et sving uden kompensationer og et sving i balance. Hjernen kontrollerer kroppen, kroppen kontrollerer golfkøllen og køllen kontrollerer bolden. Tilbagesvinget er et resultat af grebet og opstillingen. Toppositionen er et resultat af tilbagesvinget. Nedsvinget er et resultat af toppositionen. Træffet med bolden impact er et resultat af nedsvinget. Dette kan overføres direkte til boldflugtslovene som er;
Factors to Distance in Golf Side 6 / 14 Speed Køllehovedets hastighed. Kuriosum: Når køllehovedet har en hastighed på 100 mph. har hænderne i hastighed på 20 mph. og kroppen 5 mph.! Dette betyder dog ikke, at disse 3 faktorer arbejder uafhængigt af hinanden tvært i mod. De ankommer samlet til impact positionen, hvilket er en af de væsentligste faktorer for at opnå gode sving. Mange spillere har den opfattelse at ens svinghastighed er ens med alle jern og køller, men dette er absolut ikke sandt. Køllehovedets hastighed er i særdeleshed afhængig af vægten og længden på de forskellige køller. Dette behandles i afsnittet om club-fitting. Centeredness Træfpunktet på køllehovedet. (Center of gravity, sweet-spot) Kuriosum: Når bolden træffes i center of gravity flyver den 100 %, 1 cm. skæv = 95 %, 3 cm. skæv= 80 % Den tekniske forklaring på Center of gravity er: Balancepunktet på en genstand. Det punkt hvor summen af alle vrid på en valgt genstand er lig nul. Tyngdekraftens pres på massen. Path Svingretningen køllen bevæger sig i. Kuriosum: Når køllehovedet ankommer square og lie er korrekt flyver bolden lige. Er køllehovedet opretstående flyver bolden venstre og omvendt til højre. Angle of approach. Køllehovedets angrebsvinkel i forhold til jorden og golfbolden Golfspilleren skal udvikle et sving som ikke forstyrrer kroppens balance center eller tyngdepunkt. Balance centret er lokaliseret midt på den nederste del af overkroppen. Dette er ideal punktet for god balance. Dette må ikke forveksles med kroppens rotationsakse i golfsvinget. Denne er placeret på den nederste del af rygsøjlen. Rotationsaksen nævner jeg for at undgå visse misforståelser omkring dette punkt. Det er min opfattelse, at såfremt man tror brystbenet er rotationsaksepunktet, vil der ske en begrænsning i rotationen i tilbagesvinget og vægtskiftet mod højre begrænses. Således bliver det svært at opnå maksimal vidde i tilbagesvinget, der giver optimal kraft. Ændres balancepunktet ændres angrebsvinklen til bolden, i en set med distance øjne ikke særlig gunstig position. Face Slagfladens vinkel i forhold svingretningen. Nu har jeg fortalt kortfattet om faktorer der er påkrævet før jeg udelukkende koncentrerer mig om de vigtige faktorer for at opnå yderligere længde.
Factors to Distance in Golf Side 7 / 14 Længde repræsenterer et stort problem for de fleste amatørspillere og det er min opfattelse at også mange amatører med plus handicap, kunne blive potentielle pro er. Kravene og dog ikke altid forståelige for de fleste og dette er mit mål at skitsere dette. Det må dog igen pointeres, at længde intet er værd uden præcision. Distance kan på en anden måde defineres som køllehovedets hastighed x køllehovedets vægt (masse). Boldflugten (trajectory) er den vertikale flugtbane for bolden. Koefficienten fra restitutionen i bolden er boldens evne til at rette sig ud efter at være blevet truffet af slagfladen på køllen. Hvilken specifik faktor dette har på distance vil jeg berøre i mit afsnit om club-fitting og boldkonstruktioner. Width and length of arc En af de første principper der skal arbejdes med for at opnå mere distance er en klar forbedring af længden og vidden i svingbanen. Jeg vil fremover bruge de engelske terminologier Length of arc og width of arc for disse værdier. Et restriktivt sving vil tydeligvis begrænse muligheden for at skabe en højere hastighed i køllehovedet. Er der fysiske begrænsninger og mangel på fleksibilitet i kroppen hos spilleren, skal der først arbejdes med strækøvelser over en tidsperiode. Forudsætter vi dette problem løst, kan width of arc bearbejdes. Claude Butch Harmon anbefaler, at checke hændernes afstand fra hovedet i tilbagesvinget. Er denne afstand størst mulig, er grundlaget til stede for en forøgelse af width of arc (se ill. 6), hvilket som tidligere nævnt kan være med til at skabe maksimal svinghastighed. When I want to hit a big drive, I widen my stance and start out with more weight on my right side. This gives me better a base so I won't lose my balance. From there, I try to keep most of my upper body weight on the right side of the ball on my downswing. The key to extra distance starts with a wider stance. Tiger Woods 2001 En af de første vigtige ting for at komme i sin power position som har relation til width of arc er ved adresseringen af bolden. Golfteorien har i mange år fokuseret på skulderbredden som indikator for stancebredden, men ser man på spillere som Tiger Woods, John Daly, Davis Love III og sågar tilbage på Ben Hogan er disse spilleres stance ca. 5-6 centimeter bredere end skulderbredden, simpelthen for at opnå mere vidde i svinget. At det samtidig sænker kroppen balancepunkt (center of gravity) er kun en fordel, hvis man ønsker at slå ekstra hårdt. For at opnå den optimale vidde er det også vigtigt ikke at sætte hænderne for tidligt (ill. 7). One-piece takeaway er nøgleordet, hvor skuldre, hænder, arme og køllen startes i en samlet bevægelse. Venstre arm strakt uden spænding i hverken skuldre eller arme. Højre albue bøjet en smule for at undgå muskelspænding og venstre håndled nogenlunde fast for at kunne strække venstre arm og kølle mest muligt. Forskelligheden i de nævnte spilleres sving er visuelt tydelig for alle, men svingteknisk er der mange ligheder. Det er nu snart 10 år siden Jim McLean fremkom med teorien om The X-factor som en
Factors to Distance in Golf Side 8 / 14 ny revolutionerende teori, hvor man kunne sætte distance i relation til spillerens opnåede vinklen mellem hoften og skulderne (ill. 8). Målte man vinklen i toppositionen ville den største vinkel give den største længde. Noget rigtigt er der i det, men fortolkningen af princippet er yderst diskutabelt efter min mening. Teoretisk kunne spilleren således bibeholde hofterne square på target-line og rotere skuldrene mest muligt. I denne position kan vinklen blive størst, men man vil være i en position hvor det stort er umuligt at kreere et fornuftigt sving. Dog skal det siges, at begrebet X-factor stadig sælger, men ikke i sin oprindelige form. I 2001 stiftede det amerikanske Golf Magazine en pris for Science in Golf og her blev X-factor begrebet ikke aflivet men suppleret med en ny dimension. Ganske som mine egne erfaringer var, beviste man at X- factoren ikke har nogen berettigelse contra længde,ved blot at måle vinklen mellem hofter og skuldre i toppen af tilbagesvinget. Jeg vender tilbage til dette når jeg har færdiggjort width of arc. Til Jim McLeans ros skal det dog siges at efter X-factorens fald opfandt han The Y-factor, som jeg har stor beundring for. Blandt andet fordi den gør op med nogle af de misforståelser misconceptions i golf, som mange handicapspillere har. Må man flytte hovedet? Skal hovedet holdes i ro? Hold hovedet nede osv.. Beviserne ligger direkte i form af video og still fotos af verdens absolut bedste spillere kontra handicapspillere, under udførelse af deres respektive golfsving. Jeg har under udarbejdelsen af denne rapport foretaget mine egne test, og kommet frem til samme konklusion. The Y-factor the new key to power. Som nævnt er jeg tilhænger af Y-faktoren som værende en god måde, at forklare de forskelle der skiller pro erne fra amatørerne. Ikke blot når emnet er distance, men også pro ernes evne til at kontrollere denne enorme styrke. Her ser vi forfatteren i 2 positioner; set-up ved adresseringen og med køllen i sin topposition. Denne efterligning af verdens topspillere ser faktisk realistisk ud. Det der skal bemærkes er: Hovedet er under adresseringen betydeligt bag boldens placering. Mange amatører starter med en adressering, med hovedet al for meget over bolden. Venstre skulder har bevæget sig utrolig langt væk fra target. På toppen er venstre skulder placeret over indersiden af højre fod. Venstre skulder har sænket sig ca. 7-8 centimeter, som et resultat af at svingcentret er bevaret omkring nederste del af rygsøjlen. Hovedet og hofterne har bevæget sig væk fra target, men dette er et resultat af den store rotation eller opskruning af overkroppen i forhold til hofterne. Højre ben er stadig flex et men fast. Venstre knæ peger ned bag bolden.
Factors to Distance in Golf Side 9 / 14 I mine undersøgelser har jeg fundet frem til flg. resultater for amatørspillere sammenlignet med professionelle spillere, som relaterer til Y-faktoren. Antal Antal Hovedet cm. cm. ven- placering Hovedet venstre stre Antal bag Y- placering skulder skulder cm. linien bag Y- Gennemsnits bevæger Y fak- sænkes i hoften ved linien i driving dis- sig i tor forhold flyttes adresse- topposi- tance US PGA forhold vinkel til væk ring. tionen + European adresse- i gra- adresse- fra Målt i Målt i Tour 2001 ring der ring målet cm. cm. Målt i yards Tiger Woods 48 58 0 10 9 25 38 Ernie Els 42 56 0 12 4,5 22 32 Sergio Garcia 41 58 0 8 10 20 33 Vijay Singh 39 58 0 8 10 21 28 Greg Norman 39 50 0 9 8 19 30 Justin Leonard 37 51 0 7 10 22 32 Mike Weir 35,5 52 0 10 5 22 33 Phil Mickelson 35,5 53 0 8 6 24 36,5 Davis Love III 35 46 0 7 6 10 19 Annika Sörenstam 35 48 0 8 10 15 25 David Duval 30 47 0 12 6 20 21 Jim Furyk 25 35 0 8 6 12,5 19 Gennemsnit pro erne for Lars hcp. 8 Schacksen 20 37 0 5 3 12 18 Carsten Lange hcp. 4 22 34 0 6 7 10 19 Peter hcp. 13 Jespersen 18 33 0 5 3 14 18
Factors to Distance in Golf Side 10 / 14 Tabel 1. Frit efter Jim McLeans undersøgelser samt mine egne test på amatørerne. Gennemsnits driving distance i flg. US PGA 2001 og egne opmålinger på amatørerne (tillagt 8 % grundet ekstrem våde forhold på fairway) Som tabellen viser er næsten alle spillere med en stor Y-faktor skulderrotation de længst slående. Under udførelsen af tilbagesvinget er der stor bevægelse væk fra målet både med hovedet og hoften. Vi kan således stadig stå i tønden og svinge som før i tiden, men det lader til at tønden skal have en anelse større diameter både i top og bund. Den eneste som afviger fra resultaterne er David Duval, der trods begrænset bevægelse væk fra målet i forhold til de øvrige, slår rimeligt langt. Hans kraftfulde rotation, grundet hans lavere tyngde/balancepunkt kompenserer herfor. Der er 5 anbefalelsesværdige øvelser som giver en rigtig god fornemmelse for teknikken om, hvad det er jeg mener. Nedsvinget - X-factor stretch i relation til længde. Jeg vil tillade mig, at vende tilbage til X-faktoren. Ved nærmere undersøgelser af X-faktoren er der blevet tilføjet de tekniske svingprincipper som jeg manglende. For når der tales nedsving i teorien er dette - ud over at være teknisk omfattende - meget essentielt. Faktisk er der tekniske forskelle mellem professionelle spillere og amatører. Ved visuel og svingteknisk gennemgang af starten på nedsvinget er det derfor hofternes og skuldrenes rotationsstart jeg vil fokusere på. For at opnå den øgede distance via et dynamisk sving, er det et faktum at hofterne roterer hurtigere end skuldrene, køllen holdes i venteposition for at komme i den bedste afleveringsposition til bolden. Opsummering. Om man fokuserer på den ene eller den anden faktor er der gennemgående temaer og principper der skal følges. Jeg vil her i opsummeringen skitsere detaljerne i svinget, som jeg ser ud fra de nævnte faktorer. Jeg vil opsummere i punktform med følgende naturlige rækkefølge. Tilbagesvinget, toppositionen, nedsvinget (aflevering), impact og gennemsvinget inkl. finish. Tilbagesvinget Når køllen er startet med det vi kalder one-piece-takeaway, vil den kort efter være halvvejs. Her skal følelsen af at indersiden af højre ben er støtten i svinget. Dette sikrer at man hverken oversvinger eller flader svinget ud. Skaftet skal være parallelt med target line og tåen på køllehovedet skal pege op i luften. Køllen er nu så langt væk fra målet som muligt, som er resultatet af udstrækningen af venstre arm, fast venstre håndled og en dynamisk bevægelse hvor kølle, arme og skuldre bevæger sig som en enhed. Jeg mener, at det her er vigtigt at se efter højre arms position. Den skal være en anelse over den venstre. Er den ikke dette, er der sket en rotation i armene, som får køllen til at komme for meget inside target line. Kommer køllen inside her, er det svært at udløse køllen og ramme bolden med et square slagflade.
Factors to Distance in Golf Side 11 / 14 Toppositionen For at slå langt skal både venstre skulder og venstre knæ være bag bolden. Hvis ikke er opskruningen mangelfuld. Nogle spillere løfter venstre hæl en anelse, bl.a. Thomas Bjørn, men langt størsteparten af langtslående spillere bibeholder venstre hæl i jorden. På toppositionen skal balancepunktet nu føles på indersiden og bag omkring højre hæl. Er vægten for langt mod tæerne mistes den gode balance. Det er nu legalt at rotere hovedet væk fra målet. Nogle roterer hovedet 45 grader, men gennemsnittet for tourspillere er mellem 20 til 25 grader. Ud over at hovedet er roteret er der som jeg viste i tabel 1 også bevægelse på imellem 2,5 og 10 cm. af hovedet væk fra målet. Holdes hovedet fastfrosset skaber det stor spænding og begrænsninger i opskruningen. Vær opmærksom på at jeg mange gange har skrevet fast i stedet stiv, når venstre arm er nævnt. Det har ikke været muligt for mig at finde the wrist position i toppositionen gennem golflitteraturen, men generelt er en flad venstre håndryg som er parallel med venstre underarm og højre håndled bøjet ca. 90 grader cocked. Dette er med til at holde køllehovedet square. Det er ikke af glemsomhed at vægtstangsprincippet lever-system ikke nævnes, men uden at blive nævnt, er dette efter min mening placeret mellem linjerne gennem opgaven. Mange amatørspillere forsøger at skabe ekstra distance ved at fortsætte tilbagesvinget og dermed oversvinge, hvilket ofte absolut ikke hjælper. Så nævnes John Daly altid, men egne videostudier af hans sving viser en perfekt topposition umiddelbart efter hans transistion, som gør det muligt for ham at aflevere sit slag på planet. Min konklusion på dette er rolige hænder, så det undgås at køllen kommer ud af plan og krydser target-line i nedsvinget. Nedsvinget aflevering. Når man tager i betragtning at tidshorisonten fra transistion til impact er 1/5 sekund, skal der mere end dygtighed til for at redde eller lave kompensationer, hvis starten af nedsvinget er dårlig. Når vi nu taler om langtslående spillere er der igen en fællesnævner. De starter alle nedsvinget med den nederste del af kroppen. Arme, hænder og håndled responderer bare på retningsskiftet. Jeg vil anbefale den første bevægelse til at være et skift i retning til venstre. David Leadbetter skriver/mener dog noget andet, (David Leadbetter, The Fundamentals of Hogan s. 2001) og dog! Mine observationer viser at spillerne foretager dette glid mod venstre, hvor de umiddelbart efter (næsten samtidig) starter med at frigøre hoften ved et drej mod venstre og herefter sætter højre albue i position langs overkroppens højre side. Den sidste del der starter er køllen. Når køllen herefter når halvvejs ned mod bolden, parallel med jorden er spilleren i afleveringspositionen. Denne bevægelse (1/10 sekund) refererer direkte til The X-factor stretch, som jeg beskrev tidligere. Afleveringspositionen her kan nu direkte afsløre eller bekræfte et godt eller dårligt slag. Jeg bruger denne stillsekvens via mit NeatSystem videoredigeringsprogram hver gang. Jeg kigger på om højre albue sidder tæt på kroppen, om venstre arm er nogenlunde strakt, om køllehovedet er placeret lige bag hænderne. Er køllehovedet eks. udenfor hænderne, mener jeg hænderne er udløst for tidligt. Dette resulterer i en nærmest
Factors to Distance in Golf Side 12 / 14 kastende bevægelse og højre skulder får mulighed for at komme for langt ud over target line end ned mod eller ad denne. Jeg checker også om den visuelle forlængelse af skaftet peger ad target line og dermed er på planet, som vi siger. Når dette sker samtidig med vægtskifte og hofterotation er en god impact position nået. Impact træffet med bolden. Jeg har kort nævnt impact før, men nu er vi der altså - the moment of truth igen. Jeg vil nævne de primære positioner, som alt andet lige giver et kraftfuldt slag. Venstre håndled skal være parallel eller en anelse supineret (indad bøjet) med venstre underarm. Er man Ben Hogan fan (B. Hogan, The Modern Fundamentals of Golf, s. 102, 1957) er supeneringen et must og han skal da også roses, for efter visualisering denne position overfor mine elever. Jeg fornemmer mange positive effekter i svinget efter forståelsen for den korrekte impact position med hænderne er opnået. Bl.a. giver en god fornemmelse for at rotationen skal fortsættes gennem bolden. Er venstre hånd en anelse supineret, er højre naturligvis vinklet, som i adresserings positionen - er nøglepositionen opnået. Vægtfordelingen har nu flyttet sig til ca. 80 % af vægten på venstre fodballe/hæl. Højre hæl skal have sluppet jorden og foran højre tåspids, som beviser om højre fod har startet med at skubbe tidligt i nedsvinget og dermed forøget muligheden for en forøgelse af køllehovedets hastighed. Højre knæ skal være flekset og i gang med en udstrækning, samtidig med at knæet affyres mod target line. En vigtig ting er at højre ben skal blive bagved venstre, i stedet for at nå dette. Er benene for samlede her - er det tegn på en for smal stance eller al for aktiv understel. Højre albue skal fortsat være rimelig tæt på hoften og en anelse flekset. Først umiddelbart efter impact strækker den sig. Hofterne skal være roteret væk, for at opnå den fulde rotation. (David Leadbetter, Fundamentals of Hogan, s. 88, 2001). Når alle ovennævnte positioner er opnået, mener jeg den sidste finesse skal med. Nemlig fornemmelsen af at stå højt under impact. Betydelig mere end under adresseringen.
Factors to Distance in Golf Side 13 / 14 Gennemsvinget Follow-through / Finish. Efter impact følger gennemsvinget og afslutningen af selve svinget. For at slå gennem bolden fuldstændigt, skal vægtskiftet fortsættes indtil stort set al vægt er på venstre ben og fod. Højre skulder skal pege mod målet og der skal være fuld kontrol over balancen i kroppen. Af PGA kollegaer i Danmark som ynder at starte begyndere med undervisning i finishpositionen er Anders Christiansen fra Nivå Golf Center. Denne passion stammer fra Jim McLeans Golf Schools i USA. Min personlige bedste oplevelse med finishposition som tema for hurtig udvikling, er med Randy Smith - som udover at træne Justin Leonard - også arbejder meget med juniorer. (PGA Teaching Summit, Video 199x) Han får børnene sat i en korrekt finishposition, og mener herefter ungerne klarer resten selv. Jeg har testet måden, og det virker faktisk ganske fortrinlig. For at opnå de korrekte positioner, fornemmelser og følelser for mine og andres ideer omkring det at slå langt, vil jeg her nær afslutningen præsenterer 5 super-øvelser. Øvelse 1. Skaftet mod bukseknappen Benyt driveren, hold ca. 25 cm. nede på skaftet. Under takeaway skal grebet på ind mod navlen indtil hænderne lige over hoftehøjde. Køllen skal stadig pege vandret væk fra kroppen. Hænder og vrist skal føles faste. Fornemmelsen for one-piece-takeaway opstår. En af nøgle punkterne til at godt tilbagesving. Øvelse 2. To køller parallelle i højre side Stå i setup positionen, placer et jern ved venstre hæl vinkelret på target line. Tag driveren op til brystkassen og hold denne fladt ind til kroppen med begge hænder. Roter i en one-piece-takeaway bevægelse, således driveren på brystkassen og jernet på jorden er lige ud for hinanden. Både i øvelse 1 og 2 skal der føles stabil pres på indersiden af højre skinneben og lår. Føles øvelsen svær grundet manglende fleksibilitet i overkroppen, skal der trænes med strækøvelser over en periode.
Factors to Distance in Golf Side 14 / 14 Øvelse 3. Headcover øvelsen. Nej ikke David Leadbetters med headcovers under begge arme for at skabe connection, men takeaway øvelse for width of arc og korrekt position af højre albue. Placer en headcover under højre armhule. Umiddelbart før tilbagesvinget er fuldendt og transistion mellem tilbagesving og nedsvinget sker skal headcoveret falde til jorden. Gøres øvelsen korrekt er der stor sandsynlighed for at den nævnte topposition er korrekt og fundamentet for et kraftfyldt sving er skabt. Øvelse 4. Et skridt frem Man skal indtage sin adresserings position, som normalt med driveren. Herefter samles fødder ved højre fods placering. Start det normale tilbagesving og umiddelbart før køllen er i topposition, løftes venstre fod let over jorden og placeres i den tidligere normale position på jorden. Lige så snart venstre fod er i jorden, skubber højre fod fra og køllen bliver trukket kraftfuldt igennem bolden. Jeg har gennemtestet denne øvelse i de sidste 14 dage på 6 spillere, og alle har fået det store smil frem efter konstateringen om denne øvelses værdi for den korrekte kraftoverførsel dette vægtskifte forårsager. Jeg har tilføjet øvelsen en ekstra dimension, ved umiddelbart efter øvelsen, at bede de respektive spillere om at udføre et normalt sving, med samme vægtskifte og resultatet er forbløffende. Øvelse 5. Skaft til skulder - øvelsen Tee en bold op som normalt, adressér bolden med driveren som normalt. Start tilbagesvinget og igennem hele svinget skal der kun fokuseres på at få driveren til at berøre venstre skulder i finishposition. Dette skaber enorm acceleration gennem bolden, hvilket vi alle ønsker. Studiet om center og gravity på hovederne kontra boldens flugt og ikke mindst den opnåelige distance, finder jeg særdeles spændende. Dog er nærheden omkring spillerens sving vigtigere for mig, i det jeg altid forudsætter de fundamentale svingprincipper indøvet - før troen på mirakler via udstyr indtræffer. Club-fitting contra distance? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag