AMK Øst / 9. november 2018 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden November 2018
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal 2018 I RAR Hovedstaden er beskæftigelsen målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 2,3 % det seneste år, svarende til 18.231 flere fuldtidsbeskæftigede. I 2. kvartal 2018 er der således 825.860 fuldtidsbeskæftigede i RAR Hovedstadens område. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Tabel 1: RAR Hovedstaden. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, 2. kvt. 2017 til 2. kvt. 2018 Brancher Antal 2. kvartal 2017 2. kvartal 2018 Udvikling i antal 2K 2017-2K 2018 Udvikling i procent 2K 2017-2K 2018 Alle erhverv 32.269.869 807.629 825.860 18.231 2,3% Bygge og anlæg 1.527.860 39.263 42.478 3.215 8,2% Ejendomshandl mm. 559.007 13.940 14.207 267 1,9% Erhvervsservice 4.287.916 115.648 119.367 3.719 3,2% Finansiering og forsikring 1.874.963 44.885 45.837 952 2,1% Handel og transport mv. 7.291.498 183.022 185.484 2.462 1,3% Industri mm. 2.646.803 63.899 66.586 2.687 4,2% Information og komm. 2.261.155 57.058 58.496 1.438 2,5% Kultur og anden service 1.453.560 36.682 37.573 891 2,4% Landbrug mm. 47.781 1.162 1.256 94 8,1% Offentlige erhverv 10.313.767 252.027 254.515 2.488 1,0% Uoplyst 5.563 43 61 18 41,9% Alle brancher har haft stigende beskæftigelse i perioden 2. kvt. 2017 til 2. kvt. 2018. De største relative stigninger er sket inden for Bygge og anlæg, Landbrug og Industri. De største absolutte stigninger er sket inden for Erhvervsservice, Bygge og anlæg, Industri, Offentlige erhverv og Handel og Transport. Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 2. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018 Alle RAR-områder har haft stigning i beskæftigelsen fra 2. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018. Stigningen i RAR Hovedstadens område (2,3 %), er lidt større end udviklingen på landsplan. Størst stigning ses i Østjylland, hvor beskæftigelsen er steget med 2,9 %. 2
Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2017) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning (antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job) på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 650.000 og 785.000 jobåbninger. I Hovedstaden er jobomsætningen steget siden 2010. Jobomsætningen udgør knap 275.000 jobs i Hovedstaden i 2017, hvilket er en stigning på ca. 300 jobs ift. 2016, jf. figur 3. Stigningen er dermed mindre end de foregående år. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig. 4: Jobomsætningen fordelt på kommuner det seneste år, sammenlignet med 12 måneder forinden 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% 8,2% Høje-Taastrup 6,9% Rødovre 5,4% Fredensborg 5,1% Vallensbæk Kilde: Særkørsel Star 5,1% Ishøj 4,8% Gladsaxe 4,4% Hillerød 4,1% Albertslund 3,9% Frederikssund 3,8% Helsingør 3,4% Allerød 3,4% Herlev 3,4% Furesø 3,2% Rudersdal 3,2% Gribskov 3,1% Lyngby-Taarbæk 3,0% København 2,8% RAR Hovedstaden 2,1% Glostrup 1,9% Halsnæs 1,9% Hørsholm 1,5% Brøndby 1,4% Hvidovre 1,1% Ballerup 0,4% Tårnby 0,4% Gentofte Egedal -0,2% Frederiksberg -0,6% Dragør -4,2% 25 kommuner i Hovedstaden har haft stigende jobomsætning i perioden juli 17 juli 18 sammenlignet med samme periode året før, jf. figur 4. Største stigninger i jobomsætningen ses i Høje Taastrup, hvor jobomsætningen er steget med 8,2 % (svarende til 597 flere ansættelser) og Rødovre med 6,9 % (374 flere ansættelser). Kun i Egedal, Frederiksberg og Dragør er jobomsætningen faldet med hhv. 10, 114 og 63 færre ansættelser. Stigningen i RAR Hovedstaden (+2,8 %) er lidt lavere end på landsplan (+3,0 %) Figur 5: Udvikling i jobomsætningen fordelt på brancher, juli 2017 juli 2018, sammenlignet med 12 måneder forinden De 2 brancher med antalsmæssig størst jobomsætning er Sundhed og Socialvæsen samt Handel. Sundhed og Socialvæsen har haft godt 44.300 ansættelser fra juli 17 juli 18. Handel har haft godt 37.500 ansættelser, jf. figur 5. Jobomsætningen er steget inden for Sundhed og socialvæsen, mens den er faldet lidt for handel. Kilde: Særkørsel Star 3
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår 2007-1. halvår 2018, RAR Hovedstaden Niveauet for forgæves rekrutteringer 1 har været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra 23.766 i 2. halvår 2007 til omkring 1500 2.700 i perioden 2010-2012. Antallet af forgæves rekrutteringer har siden 2012 og frem til 2. halvår 2017 været stigende. Antallet af forgæves rekrutteringer udgør i 1. halvår 2018 6.564, hvilket er en lille stigning ift. 1. halvår 2017, hvor der var 5.075 forgæves rekrutteringer. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2015 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, Forår 2018 Branche Antal Pct. i forhold til beskæftigede Forår 2017 Forår 2018 Forår 2017 Forår 2018 Andre serviceydelser mv. 97 81 0,3 0,3 Bygge og anlæg 860 932 1,9 2,0 Ejendomshandel og udlejning 112 162 0,7 1,0 Energiforsyning 0 34 0,0 1,1 Finansiering og forsikring 223 226 0,5 0,5 Handel 696 972 0,5 0,7 Hotel og restauration 472 823 1,1 2,0 Industri 171 297 0,3 0,5 Information og kommunikation 429 822 0,7 1,3 Kultur og fritid 48 4 0,2 0,0 Landbrug, skovbrug og fiskeri 0 33 0,0 1,3 Offentlig administration, forsvar og 69 73 0,1 0,1 Rejsebureau, reng. o.a. operationel service 122 454 0,2 0,8 Råstofudvinding 2 0 0,2 0,0 Sundhed og socialvæsen 438 692 0,3 0,4 Transport 400 469 0,8 1,0 Undervisning 150 108 0,2 0,1 Uoplyst 0 0 0,0 0,0 Vandforsyning og renovation 10 0 0,4 0,0 Videnservice 776 381 1,0 0,5 Samlet 5.075 6.564 0,5 0,7 Antallet af forgæves rekrutteringer i Hovedstaden svarer til 0,7 % af de beskæftigede i 1. halvår 2018. I første halvår 2017 var andelen 0,5 %. Højeste andel forgæves rekrutteringer ses indenfor Bygge og anlæg og Hotel og Restauration, hvor de forgæves rekrutteringer udgør 2,0 % af de beskæftigede. For begge brancher er der tale om en stigning ift. 1. halvår 2017 især inden for Hotel og Restauration. Største absolutte antal ses inden for Handel, hvor der har været 972 forgæves rekrutteringer. Andelen er på 0,7 %, og også er her er der tale om en stigning ift. 1. halvår 2017. Fig. 7: Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arb.m.balancen Arbejdsmarkedsbalancen viser, at RAR Hovedstaden har en højere andel stillingskategorier inden for paradoksområder end hele landet (4,7 % mod 2,7 %). Tilsvarende udgør stillingskategorier med mangelproblemer en højere andel (9,3 % mod 3,7 %). I forhold til 2. halvår 2017 er andelen af stillingskategorier med paradoks og mangelproblemer vokset, mens andelen af stillingsbetegnelser med henholdsvis gode og mindre gode beskæftigelsesmuligheder er faldet. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 1 I virksomhedssurveyen er der tale om forgæves rekruttering, hvis virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller hvis stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, der ikke havde de ønskede kvalifikationer. 4
Udvikling i ledigheden Fig 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, Januar 2007 september 2018 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 2007/01 2007/06 2007/11 2008/04 2008/09 2009/02 2009/07 2009/12 2010/05 2010/10 2011/03 2011/08 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2012/01 2012/06 Opregnede faktiske 2012/11 2013/04 Figur 9: Ledighedsudviklingen fordelt på kommuner, sep. 17 sep. 18 2013/09 2014/02 2014/07 2014/12 Sæsonkorrigeret 2015/05 2015/10 2016/03 2016/08 2017/01 2017/06 2017/11 2018/04 2018/09 Ledigheden 2 i Hovedstaden har været faldende de seneste år. Det gælder både den sæsonkorrigerede og den faktiske bruttoledighed (ledige og aktiverede). Ledigheden i Hovedstaden er på 3,7 % i september 2018 3. Året før var ledigheden 4,3 %. Det seneste år er ledigheden faldet med 11,0 %, jf. figur 9. På landsplan har der været et fald på 10,6 %. Ledigheden er fra sep. 2017 til sep. 2018 steget i en af Hovedstadens kommuner (Glostrup). Der har været en ledighedsstigning i 4 a- kasser fra sep. 17 til sep. 18 (Ledere, Byggefagene, Det faglige hus og FTF-A) jf. fig. 10. For tre af dem er der tale om ca. 90 flere ledige, mens det for Byggefagene kun drejer sig om 14 flere. Nedenstående boks 1 viser ledighedsudviklingen over en 2-årig periode i a-kasser med tilknytning til bygge- og anlægsbranchen. Ledighedsudvikling viser sæsonudsving med stigende ledighed henover vinterperioden. Ledigheden i 3Fs a-kasse er taget med for at få et mere fyldestgørende billede af ledigheden inden for branchen. Det skal dog bemærkes, at man dermed også får andre brancher med, fx industri. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Figur 10. Udvikling i ledighed a-kasser, sep. 17 sep. 18. Boks 1. Ledighedsudvikling i Byggebranchen 4 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2016M09 2016M10 2016M11 2016M12 2017M01 2017M02 2017M03 2017M04 2017M05 2017M06 2017M07 2017M08 2017M09 2017M10 2017M11 2017M12 2018M01 2018M02 2018M03 2018M04 2018M05 2018M06 2018M07 2018M08 2018M09 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Byggefagenes a-kasse El-faget Teknikere 3F (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2 Forsikrede ledige, jobparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate. 3 Ledighedstal på Star.dk 4 Bemærk databrud fra juli 2017. Før var det dagpengemåneder, nu er det kalendermåneder 5
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fremskrivningerne baserer sig på Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser af august 2018 Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2017-19 Frem til udgangen af 2019 forventes en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på 25.300, svarende til en stigning på 2,8 % ift. 2017. Det er særligt Bygge- og anlæg, der forventes at stige. Her forventes 8,1 % flere at komme i job, svarende til 3.464 flere beskæftigede Der forventes også en stigning i beskæftigelsen inden for privat service. Denne branche tegner sig for den antalsmæssigt største stigning på knap 19.000 flere i beskæftigelse, svarende til en stigning på 4,1 %. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM, aug.2017 og egne beregninger Fig 12: Fremskrivning af ledigheden, 4 kvt. 17-4. kvt. 19 Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Fra 4. kvartal. 2017 til 4. kvartal 2019 forventes ledigheden at falde til et niveau på 32.989 bruttoledige, svarende til et fald på 13 % (4.886 færre ledige fuldtidspersoner). Når ledigheden falder mindre end beskæftigelsen stiger, skyldes det, at arbejdsstyrken også stiger. På landsplan forventes et fald på 11 %. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser 4. kvartal 2017 4. kvartal 2019 Udvikling antal Udvikling i procent Akademikernes 4.888 4.435-453 -9% Det Faglige Hus A-kasse 1.525 1.455-70 -5% Fag og Arbejde (FOA) 1.435 1.161-274 -19% Faglig Fælles a-kasse (3F) 3.115 2.771-344 -11% Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) 1.975 1.813-162 -8% Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 2.867 2.573-294 -10% Kristelig a-kasse 2.684 2.414-270 -10% Magistre (MA) 2.353 2.084-269 -11% Min akasse 1.367 1.318-49 -4% Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) 1.719 1.578-141 -8% Øvrige a-kasser 6.339 5.476-863 -14% Ikke forsikrede 7.608 5.912-1.696-22% I alt 37.875 32.989-4.886-13% Kilde: Danmarks Statistik, FM og egne beregninger I Hovedstaden forventes alle a-kasser at få faldende ledighed i perioden. Største procentvise fald ses hos FOA. Største absolutte fald ses hos Akademikerne. Ledigheden for ikke-forsikrede ledige forventes også at falde. 6
Arbejdsstyrken Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (bopæl) Beskæftigelsen forventes at stige med 2,8 % fra 2017 til 2019. Arbejdstyrken forventes i samme periode at stige med 20.085 personer, svarende til en stigning på 2,2 %. Stigningen forventes på landsplan at blive 2,1 %. Der forventes stigende arbejdsstyrke i alle kommuner i RAR Hovedstaden, jf. fig. 14. De forventede stigninger spænder fra 3,2 % i Vallensbæk til 1,4 % i Glostrup. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig. 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken 2017-19 Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7
Udenlandsk arbejdskraft Fig 15: Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere, i RAR Hovedstaden. Sep. 2016 sep. 2018 Udenlandsk arbejdskraft dækker alle beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab. Pr. 1. september 2018 udgør det samlede antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske arbejdstagere i RAR Hovedstadens område 106.608, hvilket er en stigning på 12 % (11.771 flere arbejdstagere) i forhold til september 2016. Kilde: Jobindsats og egne beregninger Hen over det enkelte år ses udsving i antallet af udenlandske arbejdstagere. Laveste antal ses omkring årsskiftet, hvor mange ansættelseskontrakter typisk udløber. Et mindre dyk i antal findes tillige i juli måned svarende til, at mange virksomheder lukker delvist ned i ferieperioden. Generelt er der således større sæsonudsving for udenlandsk arbejdskraft end for dansk arbejdskraft. Fig 16: Andel udenlandske arbejdstagere inden for brancher, RAR Hovedstaden, september 2018 Den udenlandske arbejdskrafts andel af den samlede beskæftigelse udgør 12,7 % i RAR Hovedstadens område. De højeste andele findes indenfor brancherne Hotel og Restauranter (38,9 %) og Landbrug, skovbrug og fiskeri (31,1 %). Kilde: Jobindsats og egne beregninger 8
Tabel 4. Beskæftigelsen (fremskrivning) i 37 brancher i Hovedstaden (arbejdssted) RAR områder Erhvervsområde Branche Antal 2015 Antal 2016 Antal 2017 Antal 2018 Antal 2019 Udvikling i antal beskæftigede, 2017-2019 Udvikling i procent, 2017-2019 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 2.839 2.811 2.855 2.872 2.878 23 0,8% B Råstofindvinding 1.204 1.209 1.237 1.248 1.253 16 1,3% CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 5.936 6.051 6.270 6.411 6.481 211 3,4% CB Tekstil- og læderindustri 733 710 716 723 726 9 1,3% CC Træ- og papirindustri, trykkerier 2.167 2.108 2.132 2.153 2.163 31 1,5% CD Olieraffinaderier mv. 148 55 7-18 -31-38 -520,5% CE Kemisk industri 5.054 5.028 5.146 5.229 5.269 123 2,4% CF Medicinalindustri 16.826 17.466 18.260 18.754 19.000 740 4,1% CG Plast-, glas- og betonindustri 2.841 2.814 2.873 2.916 2.937 64 2,2% CH Metalindustri 3.620 3.613 3.704 3.767 3.797 94 2,5% CI Elektronikindustri 6.495 6.616 6.853 7.006 7.081 228 3,3% CJ Fremst. af elektrisk udstyr 1.779 1.775 1.819 1.850 1.865 46 2,5% CK Maskinindustri 4.524 4.628 4.804 4.916 4.972 168 3,5% CL Transportmiddelindustri 424 494 544 572 587 43 7,9% CM Møbel og anden industri mv. 4.554 4.765 5.001 5.146 5.218 217 4,3% D Energiforsyning 2.686 2.749 2.854 2.921 2.954 100 3,5% E Vandforsyning og renovation 2.260 2.320 2.412 2.471 2.500 88 3,6% F Bygge og anlæg 39.216 40.322 42.594 44.844 46.058 3.464 8,1% branche G Handel 126.404 129.204 131.009 133.893 135.889 4.879 3,7% H Transport 42.468 42.475 42.589 43.280 43.800 1.211 2,8% I alt 881.374 897.929 911.911 927.321 937.212 25.300 2,8% I Hoteller og restauranter 39.788 42.261 43.669 45.050 45.935 2.267 5,2% RAR Hovedstaden JA Forlag, tv og radio 20.578 21.286 21.713 22.257 22.623 910 4,2% JB Telekommunikation 5.072 5.172 5.238 5.350 5.428 190 3,6% JC It- og informationstjenester 29.982 31.633 32.582 33.559 34.192 1.611 4,9% K Finansiering og forsikring 37.765 38.677 39.256 40.140 40.749 1.492 3,8% L Ejendomshandel og udlejning 15.531 15.862 16.077 16.427 16.671 594 3,7% MA Rådgivning mv. 49.430 51.665 52.972 54.439 55.404 2.432 4,6% MB Forskning og udvikling 8.944 8.920 8.931 9.069 9.174 243 2,7% MC Reklame og øvrige erhvervsservice 16.026 16.647 17.016 17.461 17.757 741 4,4% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 52.389 54.207 55.302 56.693 57.626 2.324 4,2% O Offentlig administration, forsvar og politi 52.497 52.708 52.955 53.055 53.123 169 0,3% P Undervisning 75.713 75.728 75.937 76.010 76.070 133 0,2% QA Sundhedsvæsen 59.836 60.620 61.176 61.428 61.575 399 0,7% QB Sociale institutioner 94.422 93.300 92.985 92.786 92.716-269 -0,3% R Kultur og fritid 21.625 22.081 22.369 22.504 22.579 210 0,9% S Andre serviceydelser mv. 28.085 28.325 28.521 28.607 28.660 139 0,5% X Uoplyst aktivitet 1.513 1.624 1.534 1.534 1.534 0 0,0% Bygge og anlæg 39.216 40.322 42.594 44.844 46.058 3.464 8,1% I alt 881.374 897.929 911.911 927.321 937.212 25.300 2,8% Industri 60.047 61.192 63.395 64.816 65.519 2.124 3,3% sektor Landbrug mm. 4.043 4.020 4.092 4.120 4.131 39 1,0% Offentlig service 332.178 332.762 333.943 334.390 334.723 780 0,2% Privat service 444.377 458.009 466.354 477.618 485.247 18.894 4,1% Uoplyst 1.513 1.624 1.534 1.534 1.534 0 0,0% 9
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere, der har modtaget lønudbetaling indenfor et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos DST og den definition, der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3, 4 og tabel 2): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 5 og tabel 3): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomheder, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra den halvårlige rekrutteringsundersøgelse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Balancestatus (fig. 6): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, hvor der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra den halvårlige rekrutteringsundersøgelse, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Arbejdsmarkedsbalancen). Bruttoledigheden (figur 7-9): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 10, 11, 12, 13 og tabel 4 og 5): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af ØIM-prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik Udenlandsk arbejdskraft: Udgangspunktet er tal fra Jobindsats og dækker alle beskæftigede med udenlandsk statsborgerskab. Beskæftigede der udfører midlertidige arbejde i Danmark er registreret i RUT (Registret af Udenlandske Tjenesteydere), indgår i det samlede tal. Fra foråret indgår alle med udenlandsk statsborgerskab i målingen. 10