24. januar 2017 Høringssvar fra Myndighed, Center for særlig social indsats Notat: Ny støttemodel på socialområdet 2016. Kvalitetsstandard for bostøtte og åben råd og vejledningsforløb til borgere i eget hjem. Punkter til notatet: 1. Baggrund for forslag til ny støttemodel på socialområdet. Der beskrives i skriftet, at bostøtteområdet samlet set er steget med knap 17 mio. kr. i perioden fra 2014 til 2016, svarende til 57 %. Dette problematiseres, da der i tallet indgår enkelte dyre sager, som i virkeligheden er sammenlignelige med 107 og 108 tilbud. Se side 21. Der mangler uddybende forklaring på, hvorfor bostøtteenheden pr. borger er steget med 4 %, hvis det betyder at hver enkel borger får mere støtte end tidligere. Er det også dyre sager, der trækker op? Der er siden, Socialafdelingen blev lagt sammen, blevet arbejdet på, at borgere skulle have mere ens støtte, hvad enten man kom fra handicap, psykiatri eller udsatte området. Men vores indtryk er, at både handicap sager samt psykiatri sager i gennemsnit har været faldende ift. inden sammenlægningen tilbage i 2012. Der mangler at blive taget højde for ændring af visitationsprocedurerne tilbage i 2013, da dette også kunne være med til at vise årsagen til den stigning, som er beskrevet. Forud for dette var der nogle skarpe visitationskrav på handicap og psykiatriområdet. Inden ændringerne i 2013 havde man en procedure, hvor psykiatrigruppen tog den målgruppe, der havde en afgrænset psykiatrisk diagnose. Ligeledes havde handicapgruppen en afgrænset målgruppe, som blev brug som grundlag for indvisitering. Man oprettede derudover Det Sociale Team. Her tog man sager der faldt uden for visitationskravene i handicap og psykiatri. Blandt andet sociale problemer, samt folk med et lavt funktionsniveau. Dette har efter vores mening, været en afgørende faktor for, at der har været en så voldsom stigning i støttebehovet. Vi får derved fat i en større gruppe borgere, som har reelt behovet for støtte efter 85. Endvidere har der i samme periode været et øget fokus på at holde borgeren i egen bolig så længe, som det overhovedet er muligt. 1
2. Ny Støttemodel paradigmeskift I dette afsnit ligges der vægt på, at den nye model skal mindske bureaukratisering til fordel for øget rådgivning, vejledning, støtte og koordinere. Dette lyder rigtig fint, men vi har notatpligt og det betyder også, at der formentlig skal skrives notat efter hver møde med borgeren. Derfor er det ikke umiddelbart til at se, at det skriftlige arbejde bliver minimeret med den ny model. Det vil være en fordel, at man efter hver møde med borgeren, skriver ind i oplysningsskemaet under VUM metoden. Derved er man allerede i gang med en udredning, hvis det skulle vise sig, at det bliver nødvendigt med en visitation til anden støtte. Der bliver under dette punkt og lagt vægt på, at der skal arbejdes rehabiliterende i dit videst mulige omfang. Fokus skal være på, at styrke borgerens evne til i videst muligt omfang at mestre eget liv. Med psykiatriplanen blev der sat ekstra fokus på, at borgeren skal tage ansvar i eget liv samt borgerinddragelse. I handleplanerne efter Servicelovens 141 afspejler også dette i indsatsmålene, hvor der arbejdes med, hvad borgeren skal opnå. I afsnittet beskrives der også, at man i hjemløsestrategien har arbejde med en fremskudt myndighedsfunktion, samt intensive case manager metoden, ICM. Man skal være opmærksom på, at rådgiver på myndighedsområdet indenfor hjemløsestrategien, sidder med væsentligt færre sager end andre myndighedsrådgivere gør, pt har denne rådgiver ca. 20 sager under samarbejdsmodellen, hvor den koordinerende metode benyttes. Hvorimod et sagstal i Center for Særlig Social Indsats, handicap og psykiatri ligger på 75-100 sager, hvilket er væsentligt over DS s anbefalinger og herved mindsker tiden til flere samtaler m. borger, som der ellers lægges op til i støttemodellen. 3. og 4. Vi er i det store hele enige i, at er er rigtig mange spændende ting ift. den nytænkning, som der lægges op til. Bedre brug af tilbud og mere koordinering samt bedre sammenkobling. Fint med udvikling af nye typer at intervenere på, måske endda inddragelse af borgeren i udviklingsarbejdet, kunne være rigtig spændende. Det er også vigtigt, at der tænkes i tilbud ift. målgr. Tilbuddene vil ikke være de sammen, om de er til en udsat misbruger og hjemløs. Eller du er kronisk skizofren, eller dårlig begavet. Der kan være en fare ift. retssikkerhed ved den fleksibel støtte. Kan borgeren så være sikker på, at få den støtte han/hun har brug for? Det vil være den enkelte bostøtte, der skal vurdere dette. Hvad hvis der er andre borgere, der også har et ekstra behov, så vil bostøtten have svært ved at nå det hele. Det er vigtigt at bostøtten arbejder ud fra et caseload, så der er ordentlige arbejdsforhold. 2
5.3 Ændringer i organisationen-tættere sammenkobling mellem myndighed og udføre Der kan være en bekymring, om det reelt betyder at myndighed og bostøtte igen skal omorganiseres? Betyder det tættere samarbejde, eller betyder det at vi er ude i en ny organisation?? Fra myndighed mener vi, at det er ok, at det forventes at der kommer et tættere samarbejde, men hvis man igen begynder at rykke rundt på stillinger samt ledere, er det ikke ok. Der bliver også beskrevet i samme afsnit, at der frigives tid fra sagsbehandling over til tværfagligt og koordinerende arbejde med borgeren. Vi er helt enige i at det er godt for borgeren, at indsatsen er mere præcis og at indsatsen starter hurtigt. Men den fremskudte indsats og hyppigere møder med borgeren, samt det koordinerende arbejde tager tid. Det er jo også en af grundende til, at man under hjemløsestrategien er lykkes så godt med den koordinerende indsats og tættere opfølgning med borgeren samt ikke mindst det meget lave sagstal set i forhold til andre myndigheder på socialområdet. 5.4 Rammebudget for støtteindsatsen Her beskrives det, at med et rammebudget, vil der være incitament for at udvikle støtten for at kunne nå mere. Samt ligges der op til, at man fra myndighed skal arbejde på en hel ny måde. Der beskrives hvordan procedurerne er i dag, men ikke hvordan man tænker, at de bliver efter den nye model er trådt i kraft. Det kan være lidt svært at læse hvem der fremover skal træffe beslutningen om, hvad støtte borgeren har brug for, hvad bliver myndighedens rolle og hvad bliver bostøttens rolle? Det beskrives også, at økonomirammen vil blive sat ud fra regnskabet i 2016, men man skal huske på at med nye metoder at gøre ting på, samt endnu engang nye organiseringer på dette område, tager tid. Derfor indstilles der til, at man investerer i dette nye tiltag, så man får skudt det ordentlig i gang. Et sted står der, at man forventer at starte d. 1. aug. men der bliver først truffet beslutning i marts i byrådet. Der henstilles til at, vi får tid til at udvikle og udfylde denne ramme og at den nye model ikke sættes i gang før 2018. 6.1.1 Henvendelse og afklaring Her beskrives der, at der i Center for Særlig Social Indsats, under Hjemløsestrategien arbejdes med at hjælpe mennesker i en kort afgrænset periode(dem der kun får råd og vejledning), så de er klar til at stå på egne ben igen. Denne gruppe ville ikke blive indvisiteret under de kriterier, som vi har for indvis i dag. 6.1.3 Fælles pædagogiske handleplaner Der er uforståeligt hvorfor man vil lave andet end 141 plan for borgeren? For myndighed virker det mærkeligt, at der skal veksles mellem Pædagogiske planer og 141 handleplaner? Når vi i visitationssamtalen har taget stilling til, at borgeren er i målgruppen for at få støtte efter Serviceloven, så skal borgeren tilbydes 141 handleplan, det er jo lovgivning. 3
6.1.4 Råd- og vejledningsforløbet. Inden 10 dage efter en visitationssamtale skal borgeren have råd og vejledning. Det lyder som om, at man tænker, at der skal ske et skift i kontaktpersonerne. Dette lyder modsigende i forhold til, at man hurtigt skal kunne handle på ting, som skal sættes i gang. Borgere i psykiatrifeltet er sårbare over for skift af sagsbehandlere, så umiddelbart ville man nå længst, hvis det var de samme personer som følger borgeren gennem et støtteforløb. ligesom mange af vores borgere udvikler sig i en proces over tid med relations dannelse og tryghedsskabelse rådgiver/borger imellem. Størstedelen af vores borgere er vandt til at blive kastet rundt i systemet og har en naturlig skepsis og antipati overfor at skulle forholde sig til mange nye professionelle, hvor de gang på gang skal fortælle en ny om deres problematiske/kaotiske mistrivsel og livshistorie. Der ligges også op til, at der skal trækkes på det nærmeste netværk, men i en stor del af de sager der er på udsatteområdet og måske også for psykiatri, er der oftest ikke meget familie at trække på, mange har brændt deres broer og befinder sig i netværk, hvor der ikke er til meget støtte at trække på. 6.1.8 Støtte efter 85 Der ligges op til at der skal ske opfølgning af 85 sager hver 3. md., men hvis man ikke fra myndighed skal være med til at bevillige flere eller færre timer, men kun se på målene, virker dette som en tæt opfølgning-og med forventeligt væsentligt større sagsarbejde med møder, notater og udfærdigelse af nye planer. Lovgivningen siger at der skal følges op på 141 handleplanen når der sker ændringer og min. en gang årligt. Endvidere har man jo vurderet at denne målgr. Har et massivt behov for støtte, når de ender med bevilling af 85. Var det ikke bedre at man fulgte op når behovet var der, og min en gang årligt. 8. Implementering af ny støttemodel og kobling til eksisterende tilbud Koblingen ift. eksisterende tilbud er forbundet med at borger er i stand til at deltage i dette, hvilket i vores tilfælde vil være et fåtal, da funktionsniveau gør at de ikke magter at deltage i grupper, forsamlinger eller lign. som f.eks. der ligges op til i psykiatriens hus mfl. Kvalitetsstandard for den nye model Mangler der en uddybning ift. de enkelte paragraffer. 4
Generelt ift. nyt støtte model og ny Kvalitetsstandard Hvis dette gennemføres bliver en forringelse af serviceniveauet for borgerne i Randers kommune på dette område. Når man fremadrettet vil lave en ramme for, hvor meget bostøtte der kan bevilliges. Endvidere er der en stor bekymring for at flere borgere vil henvende sig og søge om støtte. Dette vil gøre at der er endnu færre der kan få støtte fremadrettet. Endvidere er der en generel bekymring for at arbejdsmiljøet bliver mere presset på myndighedsområdet end det er i forvejen, med den nye model. 5