Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1
Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor fotosyntese aktivitet Skyggeblad: Sidder under de yderste blade Celler ligger ret spredt Få grønkorn Lille fotosyntese aktivitet Lystræ: Skyggetræ www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 2
Faktorer der på virker indstrålingen: Refleksion i atmosfæren Infrarød stråling Ultraviolet stråling Refleksion fra planter Transmission gennem planter Transpiration i planter Fotosyntese: Bedst udnyttelse af lys i det gule spekter Lysmætningspukt er det punkt hvor planten, rent fysisk ikke kan lave mere sukker, uanset om der tilføres mere lys www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 3
Forholdet mellem: Fotosyntese Respiration Tørstofopbygning Fotosynteseformlen: Kuldioxid + Vand + Lys Druesukker + ilt Eller CO2 + H2O + Lysenergi C6H12C6 + O2 Læbeceller Ligger i bladets overflade 2 læbeceller ligger overfor hinanden og danner spalteåbningen Åbner og lukker vha. osmotisk tryk Optager og afgiver ilt (O₂) og kuldioxid (CO₂) Afgiver vanddamp www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 4
Relativ fotosyntese: Netto fotosyntesen Dvs. det der giver planten tilvækst Forholdet mellem: Lys Kuldioxid Tørstofopbygning Enzymaktivtet: Enzymaktiviteten er stigende med temperaturen Optimum: 22 28 C Over 30 C er enzymaktivitet langsommere Ved 37,5 C begynder enzymer at dø www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 5
Opbygning og funktion af to-kimet blad: Opbygning og funktion, fortsat: Ledningsstreng: består af: Sivæv, som transporterer sukker Vedvæv, som transporterer vand og næringsstoffer Strengskeden: grove celler med grønkorn som ligger i en ring omkring ledningsstrengen, regulerer bla. transport ud og ind i ledningsstrengen Kutikula: vokslag beskytter mod udtørring og fordampning Overhud: Grundvævsceller beskytter mod fordampning og skadegører Palisadevæv: stavformede celler som står på ende, med mange grønkorn, det meste af fotosyntesen foregår her Svampvæv:Grove kantede celler, med en del grønkorn, store intercellulærrum, lidt fotosyntese, meget transport af ilt, kuldioxid og vanddamp Overhud: Grundvævsceller, beskytter mod fordampning og udtørring Læbeceller med spalteåbning: lukker ilt og kuldioxid ind og ud af bladet, samt vanddamp ud af bladet Kutikula: vokslag som beskytter mod fordampning og udtørring Opbygning og funktion af en-kimbladet: Kutikula: Vokslag Hår: beskytter mod skadedyr og fordampning Overhud: grundvævsceller med spalteåbninger Bladkød: grove celler med grønkorn og store intercellulærrum, her sker bladets fotosyntese, der transporteres masser af ilt, kuldioxid og vanddamp i intercellulærrum Strengskeden, regulerer transport ud og ind i ledningskar Ledningskar: Består af sikar og vedkar Overhud med spalteåbninger: ilt, kuldioxid transport ud og ind i bladet, vandamp ud af bladet Kutikula www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 6
Opbygning og funktion af fler-kimbladet: Kutikula Overhud med spalteåbninger Fiberceller: Gør nålen hård og giver styrke Bladkød: store celler med store intercellulærrum, fotosyntese, ilt, kuldioxid og vanddamp transporteres Endodermis: Ring af celler mellem bladkød og transfusionsvæv, regulerer transport af sukker, vand og næringstoffer mellem bladkød og transfusionsvæv Transfusionsvæv: transport af vand, næringsstoffer og sukker Ledningsvæv: sivæv og vedvæv mellem hinanden, transporterer vand og næringsstoffer til nålen og sukker bort fra nålen Harpikskanal: gange i bladkødet som indeholder harpiks. s immunforsvar, da det indeholder forskellige phenoler, som er svampe- og bakteriedræbende C3-fotosyntese: Almindelig fotosyntese Spalteåbninger åbner om dagen Planten optager CO2 og laver fotosyntese Spalteåbninger lukker: Når det er mørkt Hvis der bliver meget varmt, som fordampningsværn Lukkede spalteåbninger: ingen fotosyntese C4-fotosyntese: Spalteåbninger åbner om dagen Planten optager CO2, laver fotosyntese og gemmer samtidig noget CO2 i strengskeden, som en æblesyreforbindelse Spalteåbninger lukker i mørke eller når det bliver meget varmt Fotosyntesen fortsætter midt på dagen med lukkede spalteåbninger CO2 bliver hentet fra æblesyren CAM-fotosyntese: Spalteåbninger åbner om natten Der optages CO2, som gemmes i alle levende celler, i en æblesyreforbindelse Om morgenen lukker spalteåbninger CO2 frigøres fra æblesyren og planten laver fotosyntese med lukkede spalteåbninger dagen igennem www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 7
Fotosyntesens lys- og mørkereaktion: Der findes to typer klorofyl: klorofyl A og klorofyl B Klorofyl B opfanger sollys og spalter vand og frigør ilt, samt skaber lidt elektrisk energi Klorofyl A opfanger den elektriske energi og bruger den til at binde CO2 sammen med brint, til sukker Dvs. den første del af processen kræver lys, det gør den sidste del ikke 1 2 3 4 Fotosyntese: 1. Bladoverflade 2. Palisadeceller og svampevæv, lyse prikker er grønkorn 3. Grønkorn 4. Grana 5. Kvatasom, som hver indeholder 200 klorofylmolekyler 6. Klorofylmolekyler Takkede klorofylmolekyler ligger taglagte Orange carotin-molekyler absorberer visse lysbølger og overfører ekstra solenergi til klorofyl 5 6 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 8