1 Eftermiddagsgudstjeneste. 11.9.2011. 10 362 // 192-355 Tema: Gud & Globalisering. Gud og globalisering er temaet for dette efterårs eftermiddagsgudstjenester. Og den første i dag sådan lidt tilfældigt i hvert fald i udgangspunktet falder så på 9.sept. 2011. 10 års dagen for 9/11 for terrorangrebet på New York. Denne dag, denne begivenhed, dette sted blev måske på mange måder indgangs porten til den globaliserede tidsalder. Den dag, med den begivenhed, ud fra det sted blev vi alle bevidste om, at vi hvad enten vi kan lide det eller ej borgere i den globaliserede verden. Ser man avisernes dækning af 11. sept., så begynder alle artikler stort med at spørge: Hvor var du henne den 11. september, da flyene drønede ind i tvillingetårnene. Og de fleste kan tydeligt huske det! Ligesom man kan huske, hvor man var og hvad man lavede den dag Kennedy døde. Den oktoberdag i 1989, da muren fladt i Berlin. Der er mærkedage, der sætter skel. Sådan også med 9/11. Og for nu lige at blive ved 9/11-scenariet som en anskueliggørelse af, hvad det er, vi er udfordret af altså ved globaliseringen. Scenariet: Det foregår i New York: Vestens mekka. Globaliseringens mekka. Det er storbyen, der definerer vores virkelighed et langt stykke af vejen. Storbyen som stedet, hvor alting og alle mødes og udgår fra. De to tvillingetårne / Word-Trade-Center: symbolet på vestlig økonomi. Ja, symbolet på, at økonomien og det økonomiske kredsløb og dermed markedet er et af de væsentligste kendetegn på globalisering: at det som får verden til at køre rundt ER MARKEDET. Ja, nogen påstår ligefrem, at markedet er GUD. Markedet er risky business. Er man med i det økonomiske kredsløb, så scorer man kassen. Men ofte på bekostning af dem, som ikke er med i kresløbet. Men som bliver sat af ude i på sidelinjen. På Paulus tid var torvet/markedet et includerende sted, i dag er det også et ekscluderende sted. Flyvemaskinen: om noget er den et andet væsentligt træk ved globalisering: at verden er blevet lille, at vi kan nå hinanden i de fjerneste steder i løbet af et døgn.
2 Flyvemaskinen og lufthavnen, motorvejsnettet og bilen, dvs. transportmidler sammen med de moderne kommunikationsmidler som nettet og mobiltelefonen gør os til en stor landsby. Og er med til at give den korteste definition på globalisering: Al ting er til stede samtidig alle vegne. Globalisering er at være med i udvekslingen i det kommunikative kredsløb, hvor vi kan være tættere på nogen i Kina end mennesker i nabohuset. Billedet af de to flyvemaskiner var inde på enhvers fjernsyns-skærm/eyephone/mobil-tlf.fra nordpol til sydpol, fra NY til Bejing. Og endelig: terroren: Netop denne krigsførelse er blevet den globaliserede tids krigsførelse. Og at terroren, som vi har oplevet i kølvandet på 9/11 er en krig mod globaliseringen, forstået på den måde, at det er den fattige verdens straf over globaliseringens vindere på markedet, og det har hidtil været Vesten med New York som vestens centrum. 2. Scenariet 9/11 gør os altså bevidste om globaliseringens fortælling eller myte. Hvad er globaliseringen? P.d.e.s. Og scenariet gør os samtidig bevidste om, hvilken udfordring der ligger i globaliseringen. Også for den kristne kirke p.d.a.s. Hvad er udfordringen til kristendommen fra denne globaliserede verden? Og hvad er dens svar på udfordringerne? Det vil jeg gerne give et par bud på. Men lige først sige noget om kristendommen på torvet. Den fortælling, som jeg læste til indledning om Paulus. På torvet i Athen er en fortælling til os i den globale virkelighed. TORVET/MARKEDSPLADSEN er symbolet for VORES virkelighed. Derfor tog jeg udgangspunkt i Acta-fortællingen med Paulus på Aeropagos, det kendte torv i Athen. TORVET: 1. Mødestedet mellem mennesker. Med forskellige anskuelser, filosofier, religioner. Vi lever i en multikulturel tid. Det er blevet vor tids vilkår: torvet. 2. Torvet er udvekslingens sted mellem varer og penge. Torvet er stedet, hvor vi køber de samme varer. 3. Torvet er kommunikationens sted. Her overskrider man sig selv og kommer i kontakt med andre. 4. Paulus på Aeropagos-torvet. Det er kristendommens udgangspunkt. For den kristen kirke er en GLOBALISERINGS BEVÆGELSE. Hele skriftet Apostlenes gerninger, skrevet af Lukas er jo en beretning om, hvorledes den kristne forkyndelse overskrider grænser. Går fra at være en
3 bevægelse i Palæstina til at være en verdensbevægelse. Forkyndelsen i ord og gerning, med dåbens vand, med nadverens brød og vin kan foregå alle vegne. Og det var just meningen, ikke bare iflg. Paulus, men Jesus selv: Gå ud ud i al verden. Jesus-bevægelsen er en global bevægelse. Evangeliet overskrider alle grænser sociale, seksuelle, etniske, kulturelle, økonomiske, politiske og kan inkarnere blive til kød og blod alle steder. Kristendommen er dermed grundlæggende en sigen-ja til globaliseringen. Men hvad betyder den globale Jesus-bevægelse for den globalisering, som jeg har tegnet konturerne ovenfor. Hvad er udfordringen fra den globalisering, som har markedet som udgangspunkt, hvor økonomi, viden og vidneskab styrer verden. Ja udfordringen er flg.: 1. Den kristne forkyndelse holder fast i, at ethvert menneske har fået en frihed til at kunne udfolde sig i samfundet. Evangeliet sætter det enkelt individs frihed højt. Det betyder, at en globalisering, hvor alt nivelleres og gøres relativt, udligner alle forskelle, må modsiges af en kristendom, som holder fast i, at mennesket skabt i Guds billede er unikt det har sin egen værdighed og integritet. Og er dermed forskellig fra andre individer. Kristendommen hylder forskelligheden og mangfoldigheden. 2. I en verden, hvor det handler om at være med i kredsløbet, for ikke at være med i det har store omkostninger. Man sættes ud på sidelinjen. Kristendommen med dens stærke focus på fortællinger om ansvar for den fattige, må forholde sig meget kritisk over for en et økonomisk kredsløb, som i den grad gør forskellen mellem rig og fattig større. Globaliseringen har dårlige vaner øget ulighed, en polarisering mellem dem, der vækster i det økonomiske kredsløb og dem, der marginaliseres af det. Det gælder globalt som lokalt. 3. Den største apostel Paulus måtte hurtigt sande hvad han oplevede på Aeropagostorvet - at Kristus-livet som fortegn vi kristnes liv betyder, at vi godt kan leve i Kristus og med Kristus i samfund, hvor andre kulturer og religioner er tilstede. Dagens dagsorden på torvet religionsmæssigt set er, at vi kristne skal leve sammen med dem, der tror på Muhammes og Budda og hvad der ellers er på markedet. Vi lever i et religiøst marked. Men vi kan leve ved siden af hinanden uden at skulle slå
4 hinanden ihjel. 4. Jesu forkyndelse er som sagt global, men den har nedslag lokalt i forskellige kulturer. Vi er altså spændt ud mellem det universelle/globale - Gå ud i al verden p.d.e.s. og det lokale at kristendommen er farvet af den bestem kultur, man lever i. Udfordringen i dag er at holde balancen mellem at være både global og lokal, at have sans for det universelle og hjemstavnen. En kristendom uden et sted, en bestemt kultur f.eks. dansk kultur, en bestemt kirkeform (f.eks. Folkekirken) er ikke kristendom. (Jfr. Krst. Dgbl.: Der var en artikel med overskriften: Gå ud i al verden, som understregede det globale, og lige ved siden af var den kampagneannonce for Pia Kærsgaard med overskriften: Bevar folkekirken) Vi har som kristne hjemsted både i Jerusalem og evigheden..og i Lyngby og i tiden. Vi er ikke af denne verden for vi er indskrevet i en himmelsk matrix Kristus matrix og skal derfor ikke skikke os lige med denne verden. Men denne himmelske matrix gik ind i verden, og det må vi også gøre lige her, hvor vi er! Vi himmelske globalister og jordiske hjemstavns mennesker. Amen
5 Kirkebøn (fra alteret) Du usynlige Gud, I dig lever vi, bevæger vi os og i dig er vi til. Vi takker dig for, at vi har vores liv i dig. og at du har givet os del i din frihed og kærlighed. Indgyd os sansen for hvilken rigdom og storhed det er at leve med den gave. Du Kristus - som synliggjorde den usynlige Gud Vi takker dig for, at du blev som os mennesker af kød og blod. I dig kan vi spejle os og se, hvorledes det frie og kærlige liv skal leves. Kom os nær i ord og tegn så vi hele tiden kan mærke, hvilken retning vores liv skal have. Gør dig tydelig for os, så vi ikke skal famle i mørke. Men vær du et lys for os, så vi ikke bliver bange og frygtsomme. Du gode Helligånd som brænder i vore hjerter Forvandl os, så vi ved hvem vi, Guds kære børn, for så kan vi hvile trygt i det og ikke være angste for de andre, som ikke er som os. Indgiv os frisindets generøsitet, at vi kan gøre en stor håndbevægelse, ja at vi kan række hånden ud imod det menneske, fremmed eller ven, som kommer til os. Indgyd alle, der har fået givet en særlig magt og myndighed i vores samfund, din ild, så de ser klart og skønner ret. Lad dit himmelske sind formes af den bøn, du har lært os. Vor far