Innovation & iværksætter

iværksætter Danmark udklækker iværksættere af høj kvalitet, men alt for få tør starte op selv. Side 6 iværksættermesse Få direkte adgang til investorer og kapitalbagmænd. Sådan lyder et nyt tilbud på årets Iværk&Vækst-messe. Side 7 patenter Peter Simonsen fra vækstvirksomheden Realfiction får uvurderlig hjælp i patentsager af erfarnen mentor fra Grundfos. Side 9 Innovation & iværksætter 5. september 0 ing.dk nytteløs kamp mod patentbrydere Patenter er mest af alt til for, at de store virksomheder kan tryne de små, mener direktør i Cormall Jens Hansen, der tager patenter, men har opgivet at forsvare dem. side Mindre virksomheder fravælger samarbejde med universiteterne Universiteterne er de store virksomheders kreative legeplads, mens mange små og mellemstore virksomheder holder sig væk. Det viser en ny undersøgelse, Ingeniøren har foretaget. Men også mindre virksomheder har gavn af et akademisk samarbejde, lyder det fra eksperter. innovation Det er blevet gentaget til hudløshed, at Danmark i fremtiden skal leve af evnen til at innovere. I kampen mod billigere produktionsomkostninger i udlandet skal værdien af danske produkter hæves ved hjælp af kloge løsninger og optimale materialer. Derfor har Ingeniøren for første gang nogensinde målt de danske virksomheder på en række parametre, blandt andet antallet af forskningsprojekter på universiteterne, erhvervs-ph.d.-studerende, EUDPprojekter og patentansøgninger, i et forsøg på at måle deres innovationsaktiviteter. Undersøgelsen viser tydeligt, at det især er de helt store virksomheder som Novo Nordisk, Dong Energy, Vestas og Arla Foods, der har fat i universiteterne, mens små og mellemstore virksomheder i højere grad er fraværende.»det er overraskende, at de store virksomheder bonner så kraftigt ud,«siger vicedirektør for forskning og innovation på KU Anna Haldrup om undersøgelsens resultater. Hun mener, at forklaringen er, at det typisk er virksomheder med egen forskningsafdeling eller akademikere ansat, der benytter universiteternes kompetencer. De bruger dem til at tænke ud af boksen.»virksomhederne kan gode lide grundforskningen. Den frie tankegang og idegenerering er Novo Nordisk for eksempel ikke så gode til. De arbejder med deres kerneområder og sætter det hele ind i faste rammer, og så er det ikke de store opfindelser, der kommer,«siger Anna Haldrup. GTS-institutter et godt alternativ Hos DI mener man ligeledes, at det er iøjnefaldende, hvor aktive de store virksomheder er sammenlignet med de mindre i forhold til blandt andet forskningsprojekter på universiteterne og erhvervs-ph.d.-studerende. Det behøver dog ikke være et problem.»det er vigtigt, at universiteterne får større erhvervskontakt, og flere virksomheder får løftet innovationshøjden, men for mange virksomheder er det ikke et universitetssamarbejde, der giver bedst mening. Universiteteterne skal jo ikke ud til håndværksbageren,«siger forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof. Hun peger på, at de små og mellemstore virksomheder har andre muligheder for at få ekstern sparring og nye ideer.»der er ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken to gange. Og selvom vi skal have viden ud til alle, glemmer mange, at vi har GTS-institutterne,«siger Charlotte Rønhof. Anna Haldrup er enig.»vi vil gerne gøre noget mere for at bruge GTS-institutterne til at skabe forbindelse til de små og mellemstore virksomheder,«siger hun. Akademikere øger produktiviteten Hun forklarer, at forskning viser, at virksomheder uden akademikere ansat ofte har meget at vinde ved at indgå i et samarbejde med et universitet.»det har vist sig at give en stor produktionsforøgelse, hvis de ansætter akademikere,«siger hun. For de virksomheder, der finder det for omkostningstungt eller uoverskueligt at starte forskningsprojekter, kan en treårig erhvervsph.d. -studerende være en oplagt mulighed. Et nyt og billigt alternativ er videnpilotordningen, der giver virksomheder med mellem to og 00 ansatte tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder. Begge muligheder giver virksomhederne adgang til universitetsressourcer og et fagligt netværk, som de normalt ikke har mulighed for at tappe for viden.»det er tit, når folk med forskellig baggrund mødes, at innovationen og ideerne opstår,«pointerer Anna Haldrup. j læs side -5

Ingeniøren Innovation og Iværksætter. september 0 innovation Det er hamrende let at sige, at de virksomheder, der bruger flest penge på forskning, er de mest innovative. Henrik Herlau, Copenhagen Business School Universitetssamarbejde giver resultater på bundlinjen Ingeniøren har forsøgt at måle danske virksomheders innovationsevne på en række parametre som forskningsprojekter og offentlige støttekroner til pilot- og udviklingsprojekter. innovationsaktiviteter Ingeniøren har lavet en undersøgelse, der giver et overblik over, hvor mange innovationsaktiviteter som registreres offentligt virksomhederne igangsatte i 00. Listen udpeger ingen vindere eller tabere, og fordi Novo Nordisk har gang i en hulens masse forskningsprojekter og ansætter stribevis af erhvervs-ph.d.-studerende, betyder det ikke nødvendigvis, at virksomheden er Danmarks mest innovative virksomhed. Virksomheden var aldrig nået dertil, hvor den er, hvis det ikke var for de danske universiteter, og direktør for Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen indrømmer selv, at virksomheden hurtigt ville løbe tør for ideer, hvis ikke det var for selvsamme universiteter. Identificere styrker og svagheder Måske er det lige præcis noget af det, Novo Nordisk er god til: at identificere egne styrker og svagheder og bruge det aktivt, så de indhenter viden og kompetencer, hvor de selv er dårligt kørende. Forhåbentlig kan undersøgelsen og udvalgte virksomheders erfaringer, som vi beskriver her i avisen, komme andre virksomheder til gode. Noget tyder nemlig på, at der for mange virksomheder er noget at komme efter ved et universitetssamarbejde. En effektmåling fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen viser, at virksomheder, der samarbejder med universiteterne, oplever en markant højere værditilvækst end tilsvarende virksomheder, der ikke samarbejder. 95 procent af de adspurgte virksomheder i en undersøgelse udarbejdet af Oxford Research fortæller ligeledes, at universitetsbrugerne oplever, at samarbejdet i nogen eller høj grad bidrager til overførsel af viden og kompetencer. Besværligt og omkostningstungt For mange små og mellemstore virksomheder, der aldrig har samarbejdet med et universitet, kan det virke både besværligt og omkostningstungt, hvorfor man enten klarer udviklingsaktiviteterne internt eller ved hjælp af ekstern rådgivning. Det kan også skyldes, at mange af de virksomheder, der ikke samarbejder med universiteterne, har få højtuddannede ansat. Som både Anna Haldrup fra KU og Charlotte Rønhof fra DI påpeger, så er der også en række muligheder for de virksomheder, f.eks. GTS-institutter, erhvervs-ph.d.-studerende eller videnpilotordningen. j TOP-5: DANSKE VIRKSOMHEDERS INNOVATIONSAKTIVITETER 00 Ingeniøren har som det første medie i landet udarbejdet en oversigt over, hvilke innovationsaktiviteter danske virksomheder er involveret i, f.eks. at patentere eller ansætte erhvervs-ph.d. er Se den fulde oversigt på: ing.dk/k#4dp Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Carlsbergfondet Nordea Fonden Novo Nordisk A/S Vestas Wind Systems A/S General Electric Company H. Lundbeck A/S DONG Energy Power A/S Realdania Fonden Velux Fonden af 98 Arla Foods AMBA Teknologisk Institut Novozymes A/S LEO Pharma TrygFonden Oticon Fonden Grundfos A/S Danske Slagterier Danisco A/S Danfoss A/S CHR. HANSEN A/S Alfa Laval Nordic Bioscience A/S NeuroSearch A/S 4 5 Godkendt erhvervs-ph.d. Patenter 7 Vækstfonden 00 Højteknologifonden 00 4 EUDP Innovationskonsortier 00 7 EUDP GUDP FP 7 Privat finansieret forskning RUC 00 4 Privat finansieret forskning DTU 00 8 Privat finansieret forskning AAU 00 Privat finansieret forskning AU 00 5 4 Privat finansieret forskning SDU 00 50 58 68 47 8 Privat finansieret forskning KU 00 8 9 6 9 9 7 4 Eksperter advarer: Forskning er ikke lig innovation Virksomheder, som poster masser af penge i forskning og udvikling, er ikke nødvendigvis de mest innovative, mener ekspert. forskning Selvom forskning kan resultere i innovation, er det ikke nogen garanti. Derfor er det heller ikke nødvendigvis de virksomheder, som poster flest penge i forskning og udvikling, der vil stå distancen i fremtiden. Sådan lyder advarslen fra Henrik Herlau, leder ved Center for Innovation og Entrepreneurship på Copenhagen Business School:»Det er hamrende let at sige, at de virksomheder, der bruger flest penge på forskning, er de mest innovative. Men vi har set tonsvis af virksomheder, der brugte tonsvis af penge, lige indtil de lukkede fabrikken.olivetti kunne ikke se, at digitale lommeregnere var fremtiden, så de udviklede store mekaniske regnemaskiner med håndtag, lige indtil de måtte lukke. Og landbrugets investeringsbølge er der nok mange af landmændene, der gerne ville have været foruden.«innovation aflæses på bundlinjen Han suppleres af Carsten Snedker, ekstern lektor ved CBS og direktør i firmaet Innoption EMEA, der arbejder med at analysere virksomheder ved hjælp af vækstmodeller.»du kan have meget forskning og udvikling uden at have innovation, men når du taler om innovation, så er den moderne definition, at det kan ses på bundlinjen,«siger han. Begge peger på, at det især er evnen til at se nye markeder og muligheder, der afgør, hvordan danske virksomheder klarer sig i fremtiden. Hvis virksomhederne fokuserer for ensidigt på deres nuværende produkt eller service, og hvordan denne kan forbedres, risikerer de at blive overhalet indenom. Samme risiko gør sig gældende, hvis virksomhederne kun kigger på, hvad forbrugerne efterspørger i øjeblikket. Evnen til at skabe fremtidens behov er helt afgørende for succes.»scenen skifter, og der rykkes fra en teknologi til en anden,«siger Henrik Herlau. Carsten Snedker pointerer, at værdifuld innovation ikke nødvendigvis behøver at være materialeforbedringer eller effektiviseringer, der har noget at gøre med produktets primære funktion. Det behøver ikke udspringe af dyre forskningsprojekter eller være dyrt at implementere.»vestas blev ikke markedsledende i gamle dage, fordi de havde bedre glasfibervinger, men fordi de innoverede på deres forretningsmodel. Fokker var meget bedre end Vestas, men Vestas puttede en installation i vindmøllerne, der var i stand til at tilkalde service hurtigere. De innoverede på bedre service,«siger han. Hent viden uden for virksomheden Han understreger, at selvom forskning ikke nødvendigvis resulterer i innovation, så er virksomhedens evne til at omsætte ny viden fra universiteterne helt afgørende for at få succes. Han mener, at mange store danske virksomheder er organiseret som i industrisamfundet, hvilket gør det vanskeligt at indhente og omsætte ny viden. De burde kigge over Atlanten.»I USA er der en meget tæt feedback mellem universiteter og virksomheder, fordi virksomhederne internt organiserer sig, så de kan koble sig op på forsknings- og videninstitutionerne. Så kan teorien komme virksomhederne til gode og empirien forskningsuniversiteterne,«siger Carsten Snedker. Selvom videndeling kan være vanskelig i store virksomheder, så har de den klare fordel, at organisationen er på plads. Både Henrik Herlau og Carsten Snedker mener, at evnen til at organisere sig er helt afgørende for at få succes. Gode ideer fremhæves ofte som opskriften på succes, men det er ikke det mest afgørende.»en stærk organisation er vigtigere end gode ideer,«siger Henrik Herlau. Han suppleres af Carsten Snedker:»Infrastrukturen er kostbar at opbygge, og derfor er mange opstartsvirksomheder sårbare. Man fejler, fordi man ikke har en stabil organisering. Derfor udspringer de stærkeste opstartsvirksomheder også af eksisterende virksomheder. Powersense (der producerer og leverer løsninger til måling af strøm, red.) er eksempelvis et spinoff fra Dong og en stærk spiller på markedet. De lever i bedste velgående, fordi de har klonet infrastrukturen fra Dong.«j Innovation og iværksætter Redaktør: Henning Mølsted / Annoncer: Kåre Eliasen, telefon +45 6 5 9 / Tryk: Dansk Avistryk / Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol,. halvår 0) / Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S, Skelbækgade 4, 77 København V. Telefon +45 6 5 00, Fax +45 6 5 0 / Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA / Direktion: Arne R. Steinmark, ansv. chefredaktør, og Christian Hjorth, kommerciel direktør

Ingeniøren Innovation og iværksætter. september 0 Der sker intet i et stort selskab som vores, hvis kandidaterne, der kommer ud fra universiteterne, ikke er i tråd med udviklingen. Charles Nielsen, Dong Energy Dong nurser grøn universitetsforskning Dong Energy satser især på universitetssamarbejde for at præge professorer og kandidater med vedvarende energi-tankegangen. universitetssamarbejde Siden oliekrisen for godt 40 år siden har Dong Energy forandret sig markant. Ingeniør og udviklingschef Charles Nielsen har været med siden 990 og oplevet, hvordan en blanding af færre og dyrere råstoffer og en grønnere agenda har præget virksomhedens transformation.»vi har ændret energi systemet fra altovervejende at være baseret på olie til at være baseret på kul, naturgas, olie, vindmøller og biomasse. Parallelt med det har man fået en mere decentral produktion fra vindmøller og kraft-varme-værker,«siger han. Resultatet har været, at virksomheden konstant har måttet udvikle sig. Ikke fordi vindmøller slår kul på økonomien, men fordi der politisk har været et ønske om en grønnere energiforsyning. Hvor almindelige virksomheder forsøger at aflæse brugernes behov for at vurdere, hvordan de kan udvikle deres produkter, har Dong Energy en god idé om, hvad der vil blive efterspurgt i fremtiden. Et stort set samlet folketing snakker om en fossilfri fremtid og uafhængighed af totalitære oliestater. Det betyder, at målet med virksomhedens innovations- og udviklingsaktiviteter står lysende klart.»vi ser, at energiforbruget stiger, og energi bliver en knap ressource. Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi intelligent anvender energien,«siger Charles Nielsen. Smittende tankegang Universitetssamarbejdet er centralt for Dongs innovation og udvikling. For at få gode ideer skal vedvarende energi (VE)-tankegangen være en del af de nyudklækkede universitetskandidaters tankegods. Derfor deltog virksomheden i finansieringen af forskellige forskningsprojekter på DTU, Aalborg Universitet og København Universitet i 00, ligesom den har flere erhvervs-ph.d.-studerende ansat, viser Ingeniørens nye oversigt over innovation i dansk erhvervsliv.»der sker intet i et stort selskab som vores, hvis kandidaterne, der kommer ud fra universiteterne, ikke er i tråd med udviklingen. I vores dagligdag er vi i den grad presset på at tjene penge, så når der skal tænkes nyt, er det ikke nok, at vores egne folk gør det vi skal også have folk på universiteterne til at gøre det,«siger Charles Nielsen og supplerer:»jo mere VE-tænkning, der kommer ind i uddannelserne hos lektorer og professorer, jo mere kommer den også ud i andre dele af samfundet.«kampen mod fossiløkonomien Han peger på, at selskabets overordnede udfordring er at få vedvarende energi til at give mening rent økonomisk i en verden, hvor de fossile brændstoffer er billigst, og prisen på forurening er lav. Derfor skal der tænkes langsigtet, lyder det.»det kan sammenlignes med en medicinalvirksomhed, der poster store penge i forskning, som først giver afkast om mange år. Jeg tror, at vi kan få en komparativ fordel ved at udvikle, og jeg mener, at vi har et ansvar for at udvikle teknologierne og ikke bare lade andre gøre det,«siger han og peger på Inbicon-anlægget i Kalundborg, der laver halm om til bioethanol, som et eksempel på virksomhedens innovationssatsninger. Selv hvis størstedelen af samfundets energi i fremtiden leveres af vedvarende energikilder, vil visse transportformer som fly og tung godstransport have brug for fossil brændstof i mange år. Og selvom Inbiconanlægget ikke er nogen god forretning i dag og stadig ikke kan konkurrere med de traditionelle brændsler, er udviklingschefen overbevist om, at satsningen engang vil give afkast.»når vi starter nye ting op, har vi en rigtig god mavefornemmelse. Vi kan ikke sige, at der er forretning i det fra dag ét, men til gengæld er der en klar sandsynlighed for, at der vil blive det om nogle år. Alternativt løber andre med udviklingen, og vi vil jo gerne udvikle og lave forretning inden for områder, som markedet vil efterspørge i fremtiden.«pilotprojekter er afgørende Han peger på, at pilotprojekter er afgørende for Dong Energys innovationsaktiviteter, fordi de danner grundlag for fremtidens anlæg i industristørrelse. Det handler helt banalt om for eksempel at få logistikken op at stå til at presse halmballer. Derfor har virksomhedsfilosofien også været den samme, hvad enten udviklingsafdelingen har givet sig i kast med vindmøller eller bioanlæg. Først etableres en prototype, for eksempel en ny vindmølle, hvor erfaring og viden høstes i tæt samarbejde med leverandøren. Dernæst bliver erfaringerne videreført til næste generation, hvor designet skaleres op og effektiviseres.»vi har eksempelvis bygget mindre, decentrale bioanlæg, der alene håndterer halm. Eller vi har fyret med kul tilsat flis. Alt sammen i et forsøg på at minimere omkostningerne, når vi tager et nyt brændsel ind. Det handler især om at sætte pilotprojekter i gang, for pludselig har de størrelsen til, at de kan blive drivkraften i vores forretning,«siger han. Pilot- og demonstrationsprojekter har desuden den bonusgevinst, at de bestemmer, hvor folk kigger hen for at se den seneste udvikling.»det har en enorm værdi, at vi er helt i front med. generation bioethanol og det samme med vind, hvor vi med udbygning på større vanddybder gør os til fokus for hele verden. På den måde kan vi tiltrække akademisk kapital, men også sikre os, at når folk snakker om de ting, så nævner de Danmark,«siger Charles Nielsen. j IP-BESKYTTELSE MED OMTANKE Budde Schou A/S Vester Søgade 0 60 København V Tel: 705 0900 Fax: 705 090 info@buddeschou.dk www.buddeschou.dk BUDDE SCHOU GROUP hviler på et trygt fundament af viden og erfaring samlet og forfinet gennem mere end 00 år. Siden 90 har vi varetaget IP-rettigheder på vores klienters vegne det være sig patenter, varemærker eller designs. Vi baserer vores rådgivning på erfarne og kvalifi cerede rådgivere og på systemer, som til stadighed udvikles til at imødekomme nutidens krav. Også i konflikt sager er Budde Schou blandt de absolut førende i Danmark. Hos BUDDE SCHOU GROUP værner vi om vores kernekompetencer. Etableringen af den optimale beskyttelse er altafgørende for virksomheders kommercielle råderum. Vi agerer sparringspartner og yder rådgivning i dialog. Både når det gælder beskyttelse af den enkelte teknologi og ved tilrettelæggelsen af en samlet strategi. Kontakt os for yderligere information eller besøg www.buddeschou.dk. BUDDE SCHOU Group består af Budde Schou International A/S i København og Budde Schou A/S i København samt Budde Schou AB og Nordic Patent Analyzer AB i Alnarp Sverige. BUDDE SCHOU A/S er et af Skandinaviens ældste og mest respekterede full-service patentbureauer. Vi har omfattende ekspertise inden for alle aspekter af IP og yder patentteknisk rådgivning og bistand til en lang række danske og udenlandske klienter. NORDIC PATENT ANALYZER AB varetager specialiseret patentinformationssøgning indenfor alle tekniske områder. Vi har eksperterfaring med at indsamle og behandle informationer fra en lang række professionelle databaser og anvender i analysearbejdet vores egenudviklede software tool PatentTracer. Selskabet har domicil i Alnarp ved Lund i Sverige.

4 Ingeniøren Innovation og iværksætter. september 0 innovation Novo Nordisk: Uden universiteterne ville vi hurtigt løbe tør for ideer Novo Nordisk ville langtfra være den succesvirksomhed, den er, hvis ikke det var for et tæt samarbejde med de danske universiteter, der sikrer virksomheden arbejdskraft og ideer. universitetssatsning Når diabetes--midlet Victoza i øjeblikket skovler penge ind, og Novo Nordisk kunne præstere et halvårligt overskud på 0,6 milliarder kroner i første del af 0, så skyldes det i høj grad samspillet mellem virksomheden og universiteterne. Det er nemlig ofte universiteterne, der skaber de gennembrud, som medicinalproducenten senere kan udvikle og kommercialisere.»hvis vi ikke havde universitetsverdenen, så ville vi hurtigt løbe tør for nye ideer. De fleste nye opdagelser, der beskrives, kommer fra universiteterne,«siger koncerndirektør med særligt ansvar for forskning og udvikling hos Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen. Han peger på, at det især er universiteternes grundforskning, der er kostbar for virksomheden.»grundforskning er grunden til, at der overhovedet kommer et firma som Novo Nordisk. Vi har ikke opfundet insulin. Vi har bare omsat viden til et lægemiddelprodukt, som vi forbedrer løbende.«universitetssatsning afgørende Det tætte samarbejde med de danske universiteter, især KU, kan da også nemt aflæses i Ingeniørens undersøgelse af danske virksomheders innovationsaktiviteter (se side ). Novo Nordisk er den danske virksomhed, der i 00 ansatte flest erhvervs-ph.d. er og startede flest nye forskningsprojekter. Med nyansatte erhvervs-ph.d.-studerende i 00 og et mål om altid at have 70 stipendiater i gang får virksomheden også en stor del af sin kommende arbejdskraft ad den vej. Mads Krogsgaard Thomsen er da heller ikke bleg for at indrømme, at Novo Nordisk nyder godt af universiteternes evne til at tænke ud af boksen. Han påpeger, at selvom forskningsbudgettet hos Novo Nordisk er på størrelse med ikke mindre end halvdelen af det samlede offentlige forskningsbudget i Danmark, så er det nu engang universiteterne, der har professorerne og tiden til at drive grundforskning. Og det er typisk her, de store nye gennembrud sker. Til gengæld har Novo Nordisk nogle kompetencer, som man ikke har på universiteterne det kan for eksempel være teknologier til at få proteinmolekyler til at overleve i kroppen. De forskellige kompetencer og muligheder betyder, at samarbejdet byder på fordele for begge parter: Novo Nordisk får adgang til nye opdagelser og ideer, og Københavns Universitet, som størstedelen af samarbejdet foregår med, får adgang til højteknologisk udstyr, som universitetet ikke selv råder over.»lad os sige, at du laver grundforskning, men hver gang du forsøger at undersøge, hvad et protein gør i kroppen, så nedbrydes det efter to sekunder. Der har vi teknologien og evnerne til at skabe stabile varianter af alle proteiner i kroppen, og vi kan simpelthen nogle ting på molekylefronten, som universiteterne ikke kan,«siger Mads Krogsgaard Thomsen. De rigtige faglige kompetencer Til gengæld udgør universiteterne og især de erhvervs-ph.d.-studerende et godt rekrutteringsgrundlag for virksomheden. Novo Nordisk kan ved hjælp af erhvervs-ph.d.-ordningen sikre sig, at de rigtige faglige kompetencer er tilgængelige for virksomheden.»de erhvervs-ph.d.-studerende skal ikke lave lægemidler. Vi gør det for at få en god skare af naturvidenskabeligt uddannede mennesker i Danmark. Hvis min værdikæde skal hænge sammen, så har jeg brug for forskere, der kan få geniale ideer, jeg har brug for proteinkemikere, og jeg har brug for folk, der kan udføre de relevante dyreforsøg. Hvis vi bare mangler én kategori, så stopper festen,«siger Mads Krogsgaard Thomsen og fortsætter:»jeg kan kun retfærdiggøre at have vores forskningsmæssige hovedkvarter i Danmark, så længe de unge stjerner er så veluddannede forskningsmæssigt, at de kan bide skeer med amerikanere og kinesere.«derfor ender virksomheden også med at ansætte omkring halvdelen af de erhvervs-ph.d.-studerende efterfølgende. De er unge, i fuldt vigør og yderst aktive i forskningssammenhæng og derfor udgør de også en værdifuld gruppe, som forsknings- og udviklingschefen formulerer det. Ideer er grænseløse Mens det er afgørende for Novo Nordisk at have beslægtede forskningsaktiviteter samlet et sted, så er det anderledes irrelevant, hvor ideerne stammer fra. Om de kommer fra USA eller Asien, gør ingen forskel, og det flugter fint med firmaets egen historie, der blev grundlagt på opdagelsen af insulinet en opdagelse gjort i Canada.»Hvor ideerne til nye produkter kommer fra, er vi ligeglade med, men når det er mennesker, der skal ansættes, skal det helst være i nærmiljøet,«siger Mads Krogsgaard Thomsen. Derfor er virksomheden blandt andet også ved at opslå en række stipendiater i USA, som unge amerikanske forskere kan søge for at realisere deres forskerdrømme. Planen er at støtte konkrete forskningsprojekter; unge med en genial idé, som Mads Krogsgaard Thomsen udtrykker det.»hvis ideen kan blive til et produkt, så vil de måske tænke, at Novo var søde ved mig og støttede mig, så jeg giver dem rettighederne til kommercialisering,«siger han. Selv har han et bud på, hvad firmaets fremtidige forskningsgennembrud kan være:»oral-insulin er en ting, jeg synes, er hot lige nu.«oral-insulin er insulin på pilleform. Når det i dag ikke er muligt for diabetes-patienter at få insulin via piller, skyldes det, at store molekyler nedbrydes af mavens syrer og enzymer. Derfor skal de sprøjtes ind.»tænk, hvis man kunne lave insulin eller Victoza, der snød kroppen,«siger Mads Krogsgaard Thomsen:»Det er en drøm for mange diabetespatienter ikke at skulle stikke sig selv.«j

Ingeniøren Innovation og iværksætter. september 0 5 Du får bare mere inspiration, når du samarbejder, og når du får mere inspiration, så får du bedre løsninger. John Raabo Nielsen, Coloplast Antropologi driver Coloplasts innovation Coloplast har ikke ansat en eneste erhvervs -ph.d.- studerende, men kalder sig alligevel førende på innovationsområdet. Innovationen kommer fra antropologstudier og fra et tæt samarbejde med underleverandører. samarbejdsrelationer Coloplast er en af de få større danske virksomheder, der ikke ansatte en eneste erhvervs-ph.d.-studerende i 00. Det viser Ingeniørens undersøgelse af danske virksomheders innovationsaktiviteter. Alligevel er R&Ddirektør (Research and Development) John Raabo Nielsen ikke bleg for at kalde virksomheden førende på innovationsområdet.»isoleret set kan du sige, at vi i Danmark i 00 ikke startede ret meget op, men det har ikke ret meget med aktivitetsniveauet at gøre,«forklarer udviklingschefen. Coloplasts fravalg af erhvervs-ph.d.- studerende skal ikke ses som et overordnet fravalg af eksterne samarbejdspartnere, forklarer R&D-direktøren. Faktisk langt fra. Han kan ikke komme i tanker om et eneste nyt produkt, der ikke er blevet til i samarbejde med virksomheder, underleverandører eller enkeltpersoner uden for huset.»der er rigtig mange muligheder og metoder til at inddrage ekstern viden, og det benytter vi os af, men det afhænger af de konkrete projekter,«siger John Raabo Nielsen. Men hvorfor har I så ingen erhvervsph.d.-studerende?»vi ser teknologiudvikling og forskning som noget, man kan opnå på mange måder. Det er en global verden, og erhvervs-ph.d.-studerende er et værktøj. Vi har haft erhvervsph.d.-studerende før, og vi vil sikkert også have det fremadrettet, når konkrete aktiviteter siger, at det er det rigtige at gøre,«siger han. Fokus på brugerens behov John Raabo Nielsen forklarer, hvordan virksomheden forsøger at innovere:»det starter næsten altid med, at vi fokuserer på brugernes behov, og så søger vi efter løsninger på behovene.«hvordan får I radikalt nye ideer, når I fokuserer på brugernes nuværende behov?»vi kigger på brugernes behov, men vi udfordrer samtidig os selv. Hvis du kun lytter til kunder, så kan du komme til at lytte ukritisk. Vi bruger en antropologisk tilgang, hvor vi både observerer og lytter ved at kigge på brugernes hverdag. Du kender nok eksemplet med Ford. Hvis Ford havde spurgt kunderne, hvad de ville have, så havde svaret været bedre heste. Hvad siger du til det?»selv Ford havde sikkert en rigtig indgående fornemmelse for transport og brugerens behov, der gik ud på at transportere sig selv. Havde han ikke haft den dybe indlevelse i behovet, havde han ikke kunnet komme op med sin idé,«siger John Raabo Nielsen. Han forklarer, at det for Coloplast handler om at kigge på, hvad brugerne gør i hverdagen men lige så meget på, hvad de ikke gør. Mange mennesker accepterer en række begrænsninger på grund af en personlig lidelse. De begrænsninger eller kompromiser skal antropologstudierne fange, så virksomheden kan udvikle produkter, der gør hverdagen lettere for brugerne.»mennesket er fantastisk til at tilpasse sig. Hvis du spørger brugerne, hvordan et produkt fungerer, så siger de, at det er okay. Men observerer du dagligdagen, kan du se, at personen holder sig derhjemme eller lader være med at gøre andre ting. Der kan du ikke tage udgangspunkt i de eksisterende produkter, for det er lige så vigtigt at kigge på de ting, der ikke bliver gjort. Det handler om forståelse, så man kan se ind bag det umiddelbare.«samarbejde giver inspiration Det har blandt andet ført til et kateter til mænd, SpeediCath Compact, som John Raabo kalder radikalt anderledes i forhold til eksisterende løsninger. Indpakningen er gjort halvt så lang som ved et traditionelt kateder ved hjælp af en teleskopløsning, og kateteret ligger klar til brug i en steril saltvandsindpakning. Det gør det nemt og diskret at bruge. John Raabo Nielsen fortæller, at en række eksterne samarbejdspartnere har været involveret i udviklingen af kateteret. Han er ikke i tvivl om, at eksterne samarbejdspartnere er fuldstændig essentielle for, at virksomheden også er konkurrencedygtig i fremtiden hvad enten det bliver via erhvervs-ph.d.-studerende eller samarbejde med underleverandører.»du får bare mere inspiration, når du samarbejder, og når du får mere inspiration, så får du bedre løsninger,«siger R&D-direktøren. j FEm innovationsråd Lad være med at tro, at I kan udvikle alt på egen hånd. Lær af andre markeder og spillere. Sæt barren højt og bak op om en kreativ kultur. Kom så tæt på dine brugere som muligt og involver dem i udviklingen. Arbejd på tværs af marketing, udvikling, produktion og salg. Sæt stramme deadlines for udviklingstiden det inspirerer mere end det begrænser. Kilde: John Raabo Nielsen Patenter Varemærker Design Ingen jubler hvis markedsandelen skrumper Patenter er en investering, der sikrer dig eneretten til din opfindelse og værner om din markedsposition. Beskyt din viden og optimer din konkurrenceevne. Den rette patentstrategi forvandler dine gode idéer til forretningsmæssige aktiver. Chas. Hude A/S er blandt Danmarks førende virksomheder inden for rådgivning om Intellectual Property Rights (IPR). Vi beskytter, overvåger, håndhæver og forsvarer immaterielle rettigheder for danske og udenlandske kunder. Chas. Hude blev grundlagt i 896 og har i dag 60 medarbejdere. Mød os på www.chashude.dk Adam Bassiouni Patentadministrator København H. C. Andersens Boulevard 780 København V Telefon 9 4 00 Aarhus Marselisborg Havnevej 6 8000 Aarhus C Telefon 9 5 60 www.chashude.dk

6 Ingeniøren Innovation og iværksætter. september 0 iværksætter Vi er gode til kvalitet, men ikke så gode til kvantitet. Når det gælder mængden af danskere, der er i gang med at blive iværksættere, er vi ikke specielt gode. Torben Bager, Idea Entrepreneurship Centre Danmark rummer få iværksættere i forhold til potentialet Danmark scorer lavt på kvantitet, men højt på kvalitet, når det gælder om at udklække iværksættere. Rammerne er gode nok, men finansieringsmulighederne er for snævre, mener iværksætterekspert. innovation Af Morten Lund Det danske iværksættermiljø har ét altoverskyggende problem. Vi udklækker alt for få iværksættere. Ifølge en international undersøgelse fra 008 lå Danmarks andel af iværksættere i befolkningen på 5 procent. I New Zealand var andelen 5 procent. Og mens 6 procent af amerikanerne i 007 ønskede at være iværksættere, lå tallet på 7 procent i danskernes tilfælde. Til gengæld scorer Danmark topkarakter, når vi snakker kvaliteten af selve produktet, selve innovationen. Det pointerer Torben Bager, der er professor ved Syddansk Universitet og leder af Idea Entrepreneurship Centre.»Vi er gode til kvalitet, men ikke så gode til kvantitet. Når det gælder mængden af danskere, der er i gang med at blive iværksættere, er vi ikke specielt gode. Men der er ganske meget kvalitet i det, vi sidder og roder med,«vurderer han med henvisning til både nationale undersøgelser som Erhvervs- og Byggestyrelsens indeks og tal fra den internationale iværksættermonitor, GEM.»Der skal være en vis form for kvantitet. Men Danmark er nummer ét på Global Entrepreneurship and Development Index (GEDI), hvor man kigger på parametre som vækstiværksættere, kvalitet, antallet af patenter og innovationsindikatorer. Så selv om vi er svage på uafhængig opstart, så er vi gode til innovation, og det er åbenbart nok til, at vi kan ligge nummer ét i verden,«siger professoren og understreger, at det er vigtigt ikke at skille iværksætteri og innovation ad. De to begreber hører uløseligt sammen. Pølsemænd og højteknologi Ifølge Torben Bager kan man ikke bebrejde de overordnede rammer for det lave antal iværksættere:»rammevilkårene er gode. Både internationale undersøgelser og nationale undersøgelser viser, at Danmark ligger fint med, og vi har hele paletten af tiltag,«siger iværksættereksperten og uddyber, at der efterhånden er kommet en god struktur i rådgivningen, hvor kommunerne yder basal rådgivning til groft sagt pølsemænd og butiksejere, mens de fem regionale væksthuse står for den mere specialiserede og højteknologiske rådgivning. Han peger på, at en hæmmende faktor snarere kan være de snævre finansieringsmuligheder. De danske banker lukker i stigende grad kassen, så Torben Bager efterlyser i stedet enten skattelettelser eller alternative finansieringskilder uden om bankerne, hvis Danmark skal udklække flere iværksættere i fremtiden. j DANMARKS IVÆRKSÆTTERSKALA ifølge Torben Bager, iværksætterekspert, SDU. Kvaliteten af innovation og produkter Iværksætterrådgivningen Antallet af nystartede virksomheder, der reelt formår at vokse Antallet af iværksættere Iværksætternes finansieringsmuligheder Grafik: LGJ Iværksætterlivet er som en tur i rutsjebanen Som ung iværksætter kommer man ud for mange opog nedture. Det handler om at bevare den indre motivation og lære af sine fejltagelser, siger Andreas Garnæs. vedholdenhed Af Morten Lund Noget af en rutsjebanetur. Sådan beskriver Andreas Garnæs det seneste halvandet år af sit liv, hvor han er gået fra at få sit eksamensbevis fra DTU i hånden og til at blive selvstændig iværksætter med eget firmanavn og CVR-nummer.»Det er meget som en rutsjebane, og det gælder om at klynge sig til de små positive ting, for eksempel når man får et møde med en potentiel stor kunde. For det er kun én ud af ti PATENTOVERVÅGNING så er det INFOCO INFOCO leverer en meget vigtig del af en komplet viden om hvert firmas marked, konkurrenter og konkurrenceforhold et delelement i firmaets Competitive Intelligence. Det betyder: TEKNISK OVERBLIK SYSTEMATIK der sparer tid og i sidste ende penge. INFORMATION IKKE KAOS Komplet og alligevel begrænset i omfang og med gode muligheder for at gå i dybden med det væsentligste. MÅNEDSVIS OPDATERING og adgang for alle der har brug for oplysningerne. Og alt dette til en pris der meget fornuftig og med en meget brugt supplerende service, hvor svarene kommer øjeblikkeligt og u/b. Hos INFOCO ved vi at vore kunder har travlt og har behov for svar her og nu. Vi har mere end års erfaring med at løse disse opgaver. Brug vores erfaring i jeres hverdag. Ring 65 90 50 55 eller www.infoco.dk positive nyheder, der bliver til noget. Så man skal virkelig være indre optimist. Og man skal synes, det er sjovt undervejs,«fortæller den 6-årige itiværksætter fra sit kontor på Frederiksberg i København. Ingen økonomisk guldgrube Beliggenheden er pæn, ejendommen ligeså. Men Subsis, virksomhedens navn, er kun et af flere firmanavne på adressen, og det minimalistiske foco INfOCO SYSTEMET A/S Så Så er du er opdateret du opdateret Kongensgade 60., 5000 Odense C Tlf. 65 90 50 55 Fax 65 9 60 77 info@infoco.dk www.infoco.dk Kongensgade 60., 5000 Odense C Tlf. 65 90 50 55 info@infoco.dk www.infoco.dk iværksætterlivet er både sjovt og lærerigt, og Andreas Garnæs har stadig en måske naiv tro på, at det nok skal lykkes. hjørne kontor på anden sal vidner om, at al start er svær. Andreas Garnæs og hans medstifter af Subsis, en studiekammerat fra DTU, har da også måttet indse, at der kommer til at gå en rum tid, før pengene for alvor begynder at rulle ind på kontoen.»den oprindelige tidshorisont i forhold til at kunne leve af det var to år, men nu hedder det fem-syv år. Hvis det ikke er lykkedes inden da, kan det godt være, jeg laver noget andet,«lyder det med et skævt smil fra Andreas Garnæs, som har en opsparing at trække på og derfor ikke er afhængig af bankrådgiverens velvilje. Fra gavekort til it-løsninger Andreas Garnæs og hans jævnaldrende kompagnon har udviklet et koncept, hvor de hjælper andre nystartede eller mindre virksomheder med at udvikle it-løsninger. Ganske utraditionelt falder betalingen ikke i form af skyhøje konsulent-honorarer, men i form af et medejerskab af den pågældende virksomhed. Hvis den opnår vækst og bliver en succes, veksles det således til et mageligt afkast for Andreas Garnæs og hans partner. Derfor den lange økonomiske tidshorisont. Men det er et koncept, der har undergået væsentlige ændringer siden den spæde start i foråret 00. Oprindeligt var de to studiekammeraters forretningsgrundlag således noget så radikalt anderledes som at sætte banklån på auktion.»til at starte med ville vi gøre alting selv. Det skulle gå hurtigt, og det skulle blive en succes. Så vi lavede termino.dk, hvor man kan lægge sit lån i udbud, og vi fik solgt det til en del banker. Men så besluttede vi os for, at det her med salg og marketing, det var vi nok ikke de bedste til.«strategien blev lagt om, og de valgte at fokusere på deres kernekompetence, it-udviklingen. En væsentlig erfaring rigere, indrømmer Andreas Garnæs.»I de ting, vi engagerer os i nu, er der andre folk til at tage sig af det forretningsmæssige, og så kan vi koncentrere os om det tekniske.«hjælp fra advokat Alt det juridiske har makkerparret en advokat, der tager sig af. Så trods diverse startvanskeligheder uden at de skal gøres større, end de er nyder Andreas Garnæs livet som iværksætter og har på ingen måde fortrudt det store spring.»jeg synes, det har været rigtig, rigtig sjovt og lærerigt, og jeg har stadig en måske naiv tro på, at det nok skal lykkes. Og så længe det er sjovt og udfordrende, kan jeg godt fortsætte, selvom det økonomiske ikke er fantastisk,«siger han. j

Ingeniøren Innovation og iværksætter. september 0 7 nyt tilbud på Danmarks største iværksættermesse i forum: Bliv guidet direkte til pengetankene På Iværk&Vækst0 kan du få enestående adgang til investorer og kapitalbagmænd. Så det gælder om at få smurt stemmebåndene og gjort salgstalen klar. startkapital Af Morten Lund På Iværk&Vækst0, Danmarks største iværksættermesse, kan du i år komme på eksklusiv tomandshånd med en række investorer, der normalt foretrækker at være incognito. Business Angels Øresund, et privat netværk af flere end 0 investorer, der skyder penge i nye virksomheder med vækstpotentiale, er således til stede på messen i år med egen stand. Investorenglene har også besøgt messen tidligere år, men altid i det skjulte, så det er første gang, messen kan guide deltagerne direkte hen til pengene, fortæller en glad projektleder på Iværk&Vækst, Maja Bondensgaard.»Vores mål er at samle alt, der vedrører opstart og videreudvikling af forretningen, under ét tag. Vi har tidligere været rigtig stærke på inspirations- og rådgivningssiden. I år kan vi så tilmed tilbyde de besøgende en unik chance for at stå ansigt til ansigt med nogle af dem, der kan hjælpe med at få finansieringen af deres eget projekt på plads. Det har vi ikke kunnet tilbyde tidligere.«skaf penge på nettet Drømmer du om at springe ud som iværksætter, men mangler lige det, der hedder startkapital, kan det i det hele taget være en rigtig god idé at kigge forbi årets messe, der finder sted i Forum 9. og 0. september. Du kan nemlig også få inspiration til, hvordan du kan finde finansiering på nettet. Crowd funding hedder fænomenet, der går ud på at få sin idé finansieret af en række forskellige investorer via nettet, altså en form for mikrolån. Booomerang, et dansk website for crowd funding, vil være til stede på Iværk&Vækst 0 og fortælle mere om det. Når banken siger nej Endelig kan du også få gode råd til, hvordan du kan få fat i startkapital, selvom banken siger nej. Hans Jørgen Dalum fra Ejerlederne, en organisation for virksomhedsejere, vil give tips og tricks til, hvordan du kan få finansieret dit projekt uden om bankerne. Det foregår lørdag klokken.0. Ud over finansiering vil årets iværksættermesse fokusere på sociale medier og internationale tendenser inden for oplevelsesøkonomi. Danfoss vil blandt andet fortælle, hvordan de bruger spilindustrien til at styrke koncernens interne kommunikation, ligesom rådgivningsvirksomheden Sentio Lab vil vise, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem fysiske oplevelser og virtuelle oplevelser via de sociale medier og de mobile platforme. j Sidste år valgte 4.65 besøgende at tilbringe tid på Iværk&Vækst-messen i Forum. I år får gæsterne som noget nyt mulighed for at komme på tomandshånd med en række investorer. Foto: Iværk&Vækst Iværk&Vækst0 Iværk&Vækst0 finder sted i Forum fredag den 9. og lørdag den 0. september. Fredag kl. 0-9, lørdag kl. 0-7. Billetter koster 00 kroner i forsalg og 50 kroner i døren. Foredragsholderne tæller eksempelvis serieiværksætteren Martin Thorborg og ejer af Jysk-koncernen Lars Larsen. Ritt Bjerregaard åbner messen og fortæller om mulighederne på det kinesiske marked. Antallet af besøgende nåede sidste år op på 4.65. Messen arrangeres af Multidata. Sponsorer er Erhvervs- og Byggestyrelsen, Mamut, Amino, Codan og Børsen. Læs mere på www.ivaerk.dk, hvor du også kan købe billet og studere programmet. Lær patentsystemet at kende - tilfør værdifuld viden til din virksomhed De bedste resultater på bundlinien skabes af de virksomheder, der aktivt tager stilling til, hvor vigtigt det er at beskytte og udvikle deres viden og værdier. På dette kursus fortæller vi, hvordan du identificerer opfindelser, så du hurtigere kan vurdere, hvornår det er relevant at ansøge patent. Du vil også få indblik i, hvad du kan gøre, når der er nogen, der efterligner dine produkter, og hvad du skal være særlig opmærksom på under udvikling af nye produkter til din portefølje. Kurset giver dig et godt overblik over de forskellige muligheder og tilbud, der findes, når du skal søge patent. Kurset holdes i Patent- og Varemærkestyrelsens kursuslokaler torsdag den 6. oktober 0 fra kl. 9.00 til 6.00. Se mere på: www.dkpto.dk eller ring til Anette Høgh på 450 80

8 Ingeniøren Innovation og iværksætter. september 0 iværksætter Undgå de typiske begynderfejl Få eksperternes gode råd til, hvordan du undgår at begå de samme fejl, som iværksættere før dig har begået. forretningsudvikling Af Morten Lund Gå ikke på kompromis med kvaliteten: Dit produkt skal have en vis objektiv kvalitet, uanset om det er et medikoprodukt eller en tommestok. Så brug de ressourcer, den tid og ikke mindst den sum penge, der er nødvendig, på at udvikle et ordentligt produkt. Husk dialogen med kunderne: Det er let at stirre sig blind på sit eget produkts fortræffeligheder. Så kom ud af kontoret og få snakket med kunderne på markedet, for det er kun dem, der kan fortælle dig, om der vil være efterspørgsel på dit produkt. Test dit produkt løbende og sørg altid for at lytte til dine kunder. Pas på dine blinde vinkler: Er du kreativ og lidt af en fagnørd, har du måske en tendens til at glemme alt det administrative og så begynder rudekuverterne lige pludselig at dumpe ind ad døren. Er du omvendt den fødte administrator, kan du hurtigt komme til at hænge fast i produktudviklingen. Husk at udvikle din forretning: Er du dygtig og heldig, vil din forretning måske vokse sig større. Og så er det vigtigt hele tiden at udvikle og optimere produktet. Måske skal der ansættes folk, og så skal du pludselig til at være leder i stedet for iværksætter. En virksomhed vil have nogle forskellige livsfaser, og det er i nogle tilfælde svært at klare overgangene. Tro ikke, du kan det hele selv: Kend dine egne begrænsninger, og dan dig et præcist overblik over, hvad du selv kan og hvor du måske skal søge hjælp udefra. Ting tager tid: Tro ikke, at du får råd til Porschen og penthouse-lejligheden efter seks måneder. Rigtig mange iværksættere undervurderer, hvor meget tid der egentlig skal bruges på at nurse og pleje en virksomhed. Når du både skal udvikle, producere, administrere og sælge, bliver arbejdsbyrden hurtigt stor. Tag imod rådgivning: Brug din familie, din kæreste og dine venner, og brug den offentlige rådgivning, der er til rådighed. De nære venner kan give dig modspil på dine personlige egenskaber, mens vækstrådgiveren kan hjælpe dig med at få forretningsgrundlaget på plads. Frygt ikke juridiske problemer: De fleste nystartede iværksættere svarer, at papirarbejdet ikke fylder meget i dagligdagen, når man først er kommet i gang. Så lad ikke frygten for juridiske problemer og bureaukrati stå i vejen for dine iværksætterdrømme. Det kan du lære at håndtere på en time. Læs mere på www.startvaekst.dk. j Kilder: Per Høj Jørgensen, vækstkonsulent i Væksthus Midtjylland, samt Stig Sørensen og René Larsen, erhvervsrådgivere i Københavns Erhvervs center. I N S P I R AT I O N We are inspired by technology and law. We are inspired by clients and associates. We strive to inspire you. C O M M I T M E N T We are committed to defending our clients interests. We are committed to successful prosecution. S I M P L I C I TY Our approach is thorough, yet prompt. We aim to keep things simple. For fjerde år i træk har det ansete britiske tidsskrift Managing Intellectual Property kåret Inspicos som et af Danmarks absolut mest anbefalelsesværdige patentrådgiverfirmaer. Inspicos beskæftiger i dag 0 medarbejdere i København og Århus og rådgiver en række af landets førende teknologivirksomheder i patentsager. www.faenodesign.dk 4670-08 København og Århus www.inspicos.com T 7070 4

Ingeniøren Innovation og iværksætter. september 0 9 patenter Hvis vi kan få noget af den viden, som Grundfos har oparbejdet, og vi kan undgå for mange fejltrin, så vil det være fantastisk. Peter Simonsen, Realfiction Mentorer hjælper mindre virksomheder med patentsager Ny mentorordning hjælper små virksomheder i arbejdet med immaterielle rettigheder. En uvurderlig hjælp, lyder det fra udvikler af holografiske D-displays. mentorordning Hvordan beskytter man bedst muligt sin opfindelse? Er det ved hjælp af patenter, design- og varemærkebeskyttelse eller ved at holde den hemmelig? Der er ikke noget facit, og især i mindre virksomheder kan det medføre en del panderynker at finde ud af, hvordan man bedst muligt sikrer forretningsgrundlaget. Vækstvirksomheden Realfiction, der fremstiller holografiske D-displays, har fået hjælp gennem en ny mentorordning.»mødet med vores mentor var en uvurderlig hjælp. Vi fandt ud af, at der var nogle ting, som vi skulle være opmærksomme på, og som vi blev nødt til at arbejde med, lige så snart mødet var slut,«siger Peter Simonsen, udviklingschef og partner i Realfiction. Otte virksomheder har en mentor Patent- og Varemærkestyrelsen startede mentorordningen i foråret 0 i samarbejde med de regionale væksthuse, og siden er det lykkedes at finde relevante mentorer til otte mindre virksomheder, der manglede hjælp til arbejdet med immaterielle rettigheder. Ordningen er frivillig, og mentorerne får ingen betaling. Den otte mand store virksomhed Realfiction blev parret med en erfaren medarbejder fra Grundfos. D-virksomheden havde blandt andet brug for hjælp med konkrete patentsager.»det er meget en vurderingssag, om nogen krænker os, og det er enormt vigtigt, at man føler sig sikker, før man går ind i en sag. Hvis man vælger at gå efter en kopist i Tyskland, så koster det en masse penge,«siger Peter Simonsen, der har en fortid i film- og tv-branchen. I praksis foregår ordningen ved, at mentor og mentee holder et eller fle- re møder, hvor de diskuterer alt fra virksomhedens overordnede strategi med immaterielle rettigheder til konkrete sager om mulige patentkrænkelser.»alternativet er at konsultere vores patentbureau, der rådgiver os dagligt, men sådan et patentbureau skal skrive om hestesko om morgenen, kabelbakker om middagen og senere en elektrisk pære. Så er det svært at have samme fokus, og så er hænderne heller ikke så meget nede i bolledejen,«siger Peter Simonsen. Han tror, at mange især mindre virksomheder vil have gavn af en uafhængig mentor i arbejdet med immaterielle rettigheder som supplement til patentbureauerne, der løser konkrete opgaver.»hvis vi kan få noget af den viden, som Grundfos har oparbejdet, og vi kan undgå for mange fejltrin, så vil det være helt fantastisk.«realfiction omsatte for millioner kroner i 009 og forventer i år en omsætning på 0 millioner kroner. j Lingpat v/ole Jagtboe, Patentagent, B.Sc. Brugbare oplysninger om patenter? Patentansøgning? Kr. 0.000? Brugsmodelansøgning? Kr..500 www.lingpat.dk Mail.: patentling@gmail.com Tlf.: 40 4 06 9 FREMGANG? DENNE VEJ. Vi giver ikke op, før vi har fundet den bedste vej fremad for hver eneste kunde. Vi er strategiske rådgivere for nogle af verdens mest fremgangsrige virksomheder. Vi giver klare og tydelige råd, og vi står inde for dem. Vi er 00 medarbejdere, heraf 60 konsulenter inden for immaterialret, fordelt på kontorer i Danmark, S verige og Tyskland. Kontakt os, hvis vi skal hjælpe dig. www.awapatent.com Eva Carlsson er European Patent Attorney og ekspert inden for generel mekanik, bygnings og produktionsteknologi.

0 Ingeniøren Innovation og iværksætter. september 0 patenter Ingeniørens årlige oversigt: Danske patentrådgivere Ingeniørens årlige liste over rådgivere inden for IPR koncentrerer sig primært om selskaber med fokus på de tekniske og ingeniørfaglige industrier. Listen er ikke udtømmende. Patentrådgivning Af Tommy Brandi Krog og Simon Thordal sit@ing.dk Oplysningerne til listen over rådgivere inden for IPR stammer fra firmaernes egne hjemmesider, mens kandidaterne til listen er fundet via Patent- og Varemærkestyrelsens rådgiverliste. Ingeniøren har dog udvalgt de firmaer, der enten fokuserer specielt på IPR eller i deres IPR-afdeling fokuserer specielt på ingeniørrelevante områder. De fleste bureauer hævder at dække praktisk talt alle dele af immaterialretten fra den indledende rådgivning om behovet for beskyttelse over hjælp til ansøgninger og senere håndhævelse af rettigheder. For mere præcise oplysninger henvises derfor til de enkelte virksomheder. ACCURA Accura er placeret på Tuborg Havn og beskæftiger i dag 85 medarbejdere, hvoraf 0 er jurister. Inden for immaterialret har firmaet især fokuseret på virksomheder inden for biotekindustrien, der er kendetegnet ved, at deres kontrakter må afspejle de særlige immaterialretslige og reguleringsmæssige interesser og forpligtelser, der gælder for dem. www.accura.dk AWAPATENT A/S Awapatent blev grundlagt i 897 og ejes i dag primært af de godt 00 medarbejdere heraf 70 konsulenter. Firmaet har kontorer i Danmark, Sverige og Tyskland. Awapatent beskriver sig selv som et bredt funderet selskab, der arbejder globalt og dækker alle led af patentprocessen. www.awapatent.com BECH-BRUUN I/S Bech-Bruun blev grundlagt i 87 og beskæftiger i dag 465 medarbejdere, hvoraf 0 er jurister. Bech-Bruun har særligt fokus på biotek- og medicinalindustrien, men rådgiver om alle former for patenter og brugsmodeller inden for elektronik, it og mekanik. www.bechbruun.dk BENDER VON HALLER DRAGSTED BvHD er en nichevirksomhed specialiseret inden for it-ret. Virksomheden, der blev grundlagt i 005, er relativt ung og højt specialiseret. Ud over at rådgive inden for softwarepatenter har virksomheden også ydet rådgivning inden for biotek. BvHD fokuserer desuden på de juridiske aspekter inden for udvikling, levering og anvendelse af open source-software. www.bvhd.dk BUDDE SCHOU A/S Budde Schou blev stiftet i 90 og har i dag 60 medarbejdere. Selskabet tilbyder teknisk og juridisk rådgivning inden for hele IP-området og har ud over hovedkontoret i København også afdelinger hos Syddanske Forskerparker i henholdsvis Odense og Sønderborg. Firmaet har et samarbejde med det svenske konsulentfirma Nordic Patent Analyzer. www.buddeschou.dk CHAS. HUDE A/S Chas. Hude er endnu et af de gamle danske patentbureauer med godt 00 år på bagen. Firmaet tilbyder rådgivning inden for hele spektret af immaterialret og beskæftiger i dag 60 medarbejdere fordelt på kontorer i København og Aarhus. Derudover samarbejder selskabet med lokale agenter i 50 lande og med Chas. Hude Advokater om alle retslige dele af patentprocessen. www.chashude.dk DELACOUR-DANIA Delacour-Dania er et dansk bureau med 80 jurister på kontorer i både Aarhus og København, men også i Nuuk, Tórshavn og Østeuropa. Delacour-Dania har et ønske om at være førende inden for rådgivning om immaterialret, og specifikt ønsker de at være førstevalg for Danmarks små og mellemstore virksomheder. www.delacourdania.dk GUARDIAN IPC Guardian IPC er et patentbureau med base i Hillerød nord for København. Bag firmaet står de to partnere Steen Østergaard og Marc Münzer, der blandt andet tilbyder ekspertise inden for mediko, farma, fødevarer, mekanik og elektronik. Selskabet oplyser ikke om økonomi eller antallet af ansatte. www.gipc.dk GONNADRAW GonnaDraw er i højere grad et illustrationsbureau end et patentbureau, men med erfaring fra IPRbranchen fokuserer de på at levere illustrationer, der lever op til patentkontorernes krav. Ifølge hjemmesiden tilbyder Gonna- Draw tegninger inden for alle tekniske fagområder. www.gonnadraw.com HANS HARDING APS Hans Harding ApS er et mindre dansk bureau, grundlagt af Hans Harding i 995, med hovedsæde i Nørresundby nord for Aalborg og en filial i Ringkøbing. Firmaet beskriver sin kernekompetence som professionel og effektiv udarbejdelse af patentansøgninger. Selskabet oplyser som et af de få faste priser på hjemmesiden. www.harding.as HEGNER & PARTNERS A/S Hegner & Partners er et yngre bureau stiftet af Anette Hegner, der tidligere har været patentchef i NKT og partner i patentbureauet Zacco. Firmaets rådgivning er koncentreret om højteknologiske sektorer. Selskabet har i dag syv ansatte og hovedsæde i København. www.hegner-partners.dk HOFFMAN DRAGSTED Hoffman Dragsted er et mindre patentfirma med seks ansatte og kontor i København. Firmaet tilbyder hjælp til blandt andet IPstrategier samt hele patenteringsprocessen. www.hoffmanndragsted.dk HJERRILD OG LEVIN Hjerrild og Levin er en mindre virksomhed placeret i København, der tilbyder rådgivning under hele IP-processen og specifikt henvender sig til virksomheder inden for biotekindustrien. www.hlipr.com HORTEN Ifølge internationale ratingbureauer er Horten blandt de førende danske advokatfirmaer inden for IPR. Selv nævner de, at de lægger stor vægt på at have medarbejdere med tekniske specialer både inden for kemi, biotek, mekanik, software og elektronik. Horten er en større virksomhed med 0 jurister på deres kontorer på Tuborg Havn. www.horten.dk HOLME PATENT A/S Holme Patent er stiftet i 994 af maskiningeniør Edvard Holme. Firmaet har i dag ansatte hvoraf tre bærer efternavnet Holme - og kontorer i København og Aarhus. Ekspertisen spænder ifølge selskabet selv fra maskintekniske og elektroniske fagområder til almen kemi, bioteknologi og mikrobiologi. www.holmepatent.dk HØIBERG APS Høiberg ApS, der er stiftet i 995 af Susanne Høiberg, har kontorer i Aarhus og København og kompetencer inden for rettighedsbeskyttelse lige fra elektronik til mekanik, bioteknologi og software. www.hoiberg.com INSPICOS A/S Inspicos A/S er et patentbureau med 4 konsulenter fordelt på to kontorer i Aarhus og København. Firmaet profilerer sig bredt inden for en lang række tekniske fagområder opdelt i to overordnede grupper for henholdsvis kemi og bioteknologi samt fysik, it, elektronik og mekanik. www.inspicos.com JOS PATENT APS Bag det lille Frederiksberg-baserede patentbureau Jos Patent står patentkonsulent Johnny Schmidt, der har 0 års erfaring i branchen. www.jospatent.dk JOHAN SCHLÜTER ADVOKATFIRMA I/S Johan Schlüter Advokatfirma I/S henvender sig ifølge firmaet selv især til rettigheds- og teknologitunge virksomheder og anbefales af PLC (Practical Law Company) inden for spørgsmål om immaterialret. Firmaet rådgiver blandt andet luftfartsindustrien og landbruget om mekaniske patenter, men yder også bistand til dygtige opfindere. www.jslaw.dk KROMANN REUMERT Kromann Reumert er blandt Danmarks største advokatfirmaer og bistår i patentforhold inden for alle brancher. Firmaet fremhæver selv, at det er en internationalt orienteret virksomhed med kontorer i udlandet samt et netværk, der spænder over de fleste jurisdiktioner. Kromann Reumert vurderes som en af de førende immaterialretsrådgivere af både Legal 500 og PLC. www.kromannreumert.dk LARSEN & BIRKEHOLM Larsen & Birkeholm er et skandinavisk patent- og varemærkebureau stiftet i 97 med i dag 6 medarbejdere heraf 7 konsulenter og kontorer i henholdsvis København og Aalborg. Bureauet tilbyder rådgivning inden for såvel patenter og varemærker som brugsmodeller, designs og domænenavne. www.lbpatent.dk LUDVIGSEN PATENT Ludvigsen Patent er en mindre dansk rådgiver med kontor i København. Firmaet er grundlagt af diplomingeniør Mogens Ludvigsen, der tidligere var ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen. www.eneret.dk MARTINUS NIELSEN Martinus Nielsen er et mindre firma med kompetencer inden for elektronik, sensorer, chipdesign, Patenter beskytter kerneforretningen Selvom patenter beskytter kerneforretningen, kan de også give konkurrenter gode ideer. Sådan lyder advarslen fra Sauer-Danfoss, der i nogle tilfælde offentliggør opfindelser anonymt på internettet i stedet for at sikre sig eneretten. forsikring Af Kasper Brøndgaaard Andersen Det er svært at sige, hvor meget en forsikring er værd, hvis huset ikke brænder, eller bilen ikke bliver stjålet. Alligevel er det de færreste, der ikke tegner en. Det samme gælder for patenter. Sådan lyder det fra civilingeniør og Patenter er små hegnspæle, som Sauer-Danfoss sætter op for at beskytte deres kerneforretning, forklarer civilingeniør og Engineering Manager Erik Blem Nielsen. Engineering Manager hos Sauer- Danfoss Erik Blem Nielsen.»Der skal bare være én gang, hvor vi ikke tog patent og mistede millioner på det, for at det er en rigtig god investering,«siger han og sammenfatter virksomhedens politik på området som værende rundhåndet. Selvom virksomhedens patenter snildt koster mere end 500.000 kroner over deres levetid, er det bedre at forsikre sig end fortryde senere.»selv for en virksomhed som vores er patenter en ikke ubetydelig omkostning. Alligevel synes vi, at pengene er godt givet ud. Vi tror på, at de har en præventiv effekt,«siger han. Noget tyder på, at han kan have ret. Virksomheden er aldrig endt i en retssag på grund af patentkrænkelser, men har altid ordnet tingene ved at gå direkte til konkurrenten for at finde en løsning. Det kan for eksempel være, at konkurrenten betaler en royalty til Sauer- Danfoss for brugen af en komponent, der måske, måske ikke, overtræder den tysk-danske hydraulikvirksomheds rettigheder.»patenter er små hegnspæle, som vi sætter op for at beskytte vores forretning. Vi satser på at bygge så mange, at vi forhindrer andre i at gå ind i vores kerneforretning. De er også vigtige i forhold til vores konkurrenceevne og omdømme blandt vores kunder. Kunderne vil gerne arbejde sammen med et innovationsfirma, og de vil gerne sikre sig, at de har det nyeste på markedet, så de får bedre køretøjer.«som en kæmpe idébank Selvom patenter giver den bedste beskyttelse, virker de samtidig som en kæmpe idébank og vel at mærke en, som alle har adgang til.»nogle gange er det bedre at skjule de opfindelser, vi laver. Det er ikke altid godt at vise konkurrenterne alting,«siger Erik Blem Nielsen. Patenter kan give konkurrenter inspiration, og nogle patenter kan let omgås. Hvis en ny opfindelse viser løsningen på et problem, kan problemet måske nemt løses på andre måder, som ikke krænker patentet. I de tilfælde giver det ikke mening at søge patenter, som konkurrenterne med stor sandsynlighed vil opdage. Selvom hemmeligholdelsen ikke giver Sauer-Danfoss eneret til opfindelsen, kan det de facto virke sådan, fordi ingen andre kender til den.»i de situationer overvejer vi, om vi bare skal offentliggøre ideen i et tidsskrift, som ingen læser. Så har vi dokumentation for, at vi kom først med ideen,«siger civilingeniøren. Det betyder, at andre godt kan bruge opfindelsen, hvis de opdager den, men ikke patentere den. Fordi den tysk-danske virksomheds produkter indgår som mindre delkomponenter i store køretøjer hos firmaer som Caterpillar og John Dee-

Ingeniøren Innovation og iværksætter. september 0 Nogle gange er det bedre at skjule de opfindelser, vi laver. Det er ikke altid godt at vise konkurrenterne alting. Erik Blem Nielsen, Sauer-Danfoss med relevans for ingeniører GSM-teknologi og mikroelektronik. www.martinus-nielsen.com MM PATENTS ApS Bag MM patents ApS står Hanne Møller, der har en ph.d. i kemi og fire års erfaring som patentadvokat. Firmaet specialiserer sig blandt andet inden for kemi, procesteknik og bioteknologi. www.mmpatents.com NORDIC PATENT SERVICE Nordic Patent Service er et mindre patentbureau med kontor i København og seks medarbejdere. Bureauet har kompetencer inden for blandt andet software, elektronik, medicinsk udstyr, fødevarer samt ingredienser. www.nordic-patent.dk ORSNES PATENT APS Orsnes Patent ApS er et Odensebaseret enmandsbureau ledet af patentkonsulent Henrik Orsnes og med speciale i kemi, biokemi og farma-industri. www.orsnespatent.dk OTELLO Otello er et tre år gammelt advokatfirma, der specialiserer sig inden for IPR-rådgivning. www.otello.dk PATENTGRUPPEN A/S Patentgruppen A/S er et nyere dansk bureau grundlagt i 998 med cirka 5 ansatte, heraf patentkonsulenter, og kontorer i København, Aarhus og Herning. www.patentgruppen.dk PATRADE A/S Patrade A/S er stiftet i 995 af ingeniør Leif Nielsen, men er gennem en række fusioner siden vokset fra at være et lokalt Aarhus-bureau til i dag at omfatte afdelinger i København, Kolding og Aalborg og beskæftige cirka 45 mennesker. Firmaet tilbyder rådgivning inden for alle faser af IPR. www.patrade.dk PHARMA PATENT SEARCH Pharma Patent Search er et nyt dansk selskab etableret i 009 med fokus på patent- og litteratursøgning inden for den farmaceutiske industri, herunder organisk og medicinal kemi samt bioteknologi. www.patent-information.dk PLESNER Plesner er med sine 80 ansatte blandt Danmarks største advokatfirmaer og dækker hele spektret af patentret. Firmaet fremhæver selv, at det har et internationalt netværk og er i stand til at operere på tværs af landegrænser, samt at det er udnævnt som førende inden for immaterialret af både Legal 500 og PLC. www.plesner.com PLOUGMANN & VINGTOFT Med 00 ansatte fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo og München er Plougmann & Ving-toft blandt de største i branchen. Firmaet blev stiftet i 967 og beskriver indgående på sin hjemmeside den palet af industrier, som de tilbyder rådgivning inden for fra cleantech og fødevareteknologi til software og telekommunikation. www.pv.dk SANDEL, LØJE & WALLBERG Sandel, Løje & Wallberg er et advokatfirma etableret i år 000 med speciale i immaterialret, herunder rådgivning i tilfælde af krænkelser af varemærker og ophavsrettigheder i såvel ind- som udland samt internetjura. Firmaet beskæftiger i dag 5 mennesker og har inden for det seneste år gennemført et generationsskifte med optagelse af en ny partner. www.slw.dk THE IPR COMPANY The IPR Company er et lille vestjysk bureau stiftet for fem år siden af Henrik G. Jacobsen, der tidligere har arbejdet hos Lego og B&O. Bureauet er specialist i internationale IPR-strategier og håndhævelse af rettigheder særligt i Asien. www.theiprcompany.com VALUA APS Valua ApS er en lille dansk rådgiver med to partnere og kontor i København. Firmaet tilbyder rådgivning inden for såvel patentering som innovation og forretningsudvikling med hovedvægt på life science. www.valuapatent.dk ZACCO A/S Efter en række fusioner er Zacco A/S i dag en af Europas største FYR OP UNDER DIN FORRETNING Inspiration og gode råd fra kendte iværksættere WORKSHOPS rådgivere inden for IPR. Koncernen beskæftiger cirka 600 ansatte, heraf godt 00 rådgivere, fordelt på virksomheder i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Koncernen dækker bredt på såvel fagområder som discipliner inden for IPR og omsatte i 009 for godt 600 millioner kroner, men måtte blandt andet på grund af finanskrisen skille sig af med cirka 70 ansatte i løbet af året. www.zacco.com FOREDRAG - RÅDGIVNING NYESTE TRENDS ZBM PATENTS Den spansk-danske patentvirksomhed ZBM er en fusion af blandt andre det tidligere P. Markvardsen Patents. Gruppen beskæftiger godt 40 ansatte og profilerer sig blandt andet på rådgivning inden for ingeniør- og it-relaterede opfindelser, kemi, farma og bioteknologi. Hovedkontor i Barcelona med afdelinger i Madrid og Hillerød. www.zbm-patents.com NETVÆRK CVR-nr. 48776 / Brandhouse / MKT8 Der skal bare være én gang, hvor vi ikke tog patent og mistede millioner på det, for at det er en rigtig god investering. Erik Blem Nielsen, Sauer-Danfoss re, er det vanskeligt og omkostningstungt for konkurrenter at opdage nye opfindelser, som ikke patenteres. Billig beskyttelse Tricket med at offentliggøre en idé eller opfindelse anonymt på internettet giver desuden en billig beskyttelse. Det kan være en velegnet strategi, hvis Sauer-Danfoss vurderer, at det er usandsynligt, at virksomheden vil gøre brug af opfindelsen eller implementere den i stort omfang. På den måde forhindres konkurrenter i at patentere ideen. I mange tilfælde er der dog ingen vej uden om patenterne.»nogle patenter er man slet ikke i tvivl om, fordi de har et kæmpe potentiale. Men det kan også være en opfindelse, der dækker bredt, og hvor det er svært for konkurrenter at fremstille et funktionelt alternativ,«siger Erik Blem Nielsen. j Lars Larsen Martin Thorborg Alexander Kjerulf Se program og køb billet på www.ivaerk.dk

patenter 5. september 0 ing.dk Det er for dyrt at jagte patentbrydere Mellemstor dansk virksomhed vil ikke jagte patentbrydere, fordi processen er for besværlig og dyr. Det er bedre at bruge kræfterne på udvikling, lyder det. plagiater Sønderborg-virksomheden Cormall har siden 70 erne lavet bearbejningsmaskiner og håndteringsmaskiner til halm. De leverer maskiner til stort set alt, der producerer noget, hvor ordet bio kan sættes foran: maskiner til biopiller, biostrøelse, biobriketter og bioforgasning. Den 5 mand store virksomhed er en udviklingsvirksomhed, og derfor er patenter også en del af forretningen. I 00 offentliggjorde virksomheden to nye patenter, men det er ikke med en forventning om, at konkurrenter forhindres i at plagiere deres opfindelser. Virksomheden har nemlig ingen planer om at håndhæve sine patenter.»det er så krævende at forfølge en konkurrent, der bryder vores patenter, at jeg ikke har mandskab eller ressourcer til at gøre det,«siger maskiningeniør og direktør i virksomheden siden 99 Jens Hansen.»Fordi det hele foregår via civile domstole, skal vi selv samle beviser. Det er problematisk for en lille virksomhed som vores, og så må vi hellere passe butikken.«butikken har blandt andet udviklet løsninger til Dongs Inbicon-anlæg i Kalundborg og Danmarks største biogasanlæg i Faulum, og virksomheden leverer også anlæg til udenlandske kunder. Men patenter er territoriale, og det betyder, at virksomheder som oftest skal køre retssager i hvert eneste land, patentet brydes i.»jeg skal måske til England og få en dommerkendelse, fordi jeg har hørt om nogle, der bryder mit patent. Kan jeg overhovedet få adgang til kunden? Ét er at have ret, noget andet er at få ret,«siger Jens Hansen. Undgår at andre tager patent Trods den opgivende indstilling over for kopister fortæller direktøren, at den mellemstore virksomhed har taget patenter på nye maskiner og teknikker gennem de seneste ti år. Men hvorfor overhovedet tage patenter, hvis I ikke forsvarer dem?»jeg gør det, fordi jeg simpelthen ikke vil risikere, at en anden tager patent på noget, som vi har udviklet, og så stikker det i næsen på mig for at stoppe os.«det er sket en gang tidligere, forklarer direktøren. En virksomhed anklagede Cormall for at bryde et patent, og før sagen blev afklaret, og virksomheden Cormall tager patenter for at sikre sig, at andre ikke tager patent på noget, som de har udviklet, men de jagter ikke patentbrydere, forklarer maskiningeniør og direktør Jens Hansen. Foto: Das Büro Sønderborg-virksomheden blev frifundet, måtte Jens Hansen hjemkalde en maskine fra en kunde. Den indslåede dato viste, at Cormall havde udviklet maskinen, før konkurrenten havde ansøgt om patentet. Besværet kunne være undgået, hvis virksomheden havde sikret sig rettighederne.»det er set i lyset af den erfaring, at vi tager patent,«siger Jens Hansen.»Sandheden er den, at jeg ikke gør brug af nogen af patenterne i dag. Udviklingen står ikke stille. Vi tror ofte, at vi har fundet columbusægget, men så udvikler vi noget andet. Hvis man bruger for meget tid på at ansøge om patenter, skrive ansøgninger og jagte konkurrenter, så mister man inerti.«i bund og grund mener maskiningeniøren, at patenter mest af alt er til for, at de store virksomheder kan tryne de små. Omkostningerne og ressourcerne ved at forfølge en konkurrent selv på det hjemlige marked er for høje til, at mange småog mellemstore virksomheder vil tage kampen op. Alligevel holder han fast i, at der ikke er nogen vej udenom.»der er ikke noget alternativ til patenter, men små virksomheder som vores har brug for, at hvis der er tale om en åbenlyst patentbrud, så skal vi ikke bruge endeløse ressourcer på at forfølge det. Der burde være en offentlig instans, der kunne køre sagerne.med arbejdsindsatsen kontra hvad jeg kan få i erstatningskrav, vurderer jeg, at det i dag ikke kan betale sig at køre sagerne selvom det er et klokkeklart plagiat. Måske er det en fejlvurdering.«j