Håndbog: Lyrik-Poesi
Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser Sange Rap Digte Poesi Lyrik Lyrik fortæller om et øjeblik på et øjeblik. Lyrik udtrykker følelser, tilstande og stemninger. Lyrik har sit eget sprog - billedsprog. Lyrik har særlige kendetegn og virkemidler: Strofer Vers Rim Rytme Billedsprog: Sammenligning, besjæling, personifikation, metafor og symboler. Side 1 af 11
Gentagelser Episk eller lyrisk digt Episk eller lyrisk digt Du skal lære disse kendetegn, som er særlige for poesi - lyrik. Et digt kan være episk, eller et digt kan være lyrisk Et digt kan være både episk og lyrisk. Episk digt At et digt er episk betyder, at det har en fortæller og en handling, som foregår i tid. Lyrisk digt At et digt er lyrisk betyder, at det beskriver en følelse, stemning eller tilstand. Det har ikke en tydelig handling. Episk digt med lyriske virkemidler At et digt er episk med lyrisk præg, betyder, at det har en fortæller og handling, der foregår i tid, og der er brugt lyriske virkemidler. Strofer Et digt består af strofer Side 2 af 11
Vers En strofe består af vers. Herunder 1 strofe á 4 vers. Side 3 af 11
Rim Et digt kan indeholde rim. Der er forskellige slags rim. Når der er rim, bliver teksten lyrisk. Allitteration er rim med konsonanter - De blå bogstaver Bogstaverim Vi kaldet det bogstaverim, når ord i samme vers begynder med samme bogstav. Allitteration er det samme som bogstaverim. I Rapanden Rasmus fra Ringenes Sogn er der bogstaverim. Tre af ordene begynder med det samme bogstav. Her er det bogstavet R. Malermester Madsen maler mange malerier, hvor mange m`er er der i det? Side 4 af 11
Når det samme bogstav bruges, er det en gentagelse, og det giver rytme og gør teksten lyrisk. Enderim - det skal rime i enden Når det sidste ord i et vers rimer på de sidste ord i andre vers i digtet, hedder det enderim. Der kan være forskellige slags enderim. Parrim De kan rime to og to, altså i par. Så hedder de parrim. 1. vers: Rapanden Rasmus fra Ringenæs Sogn 2. vers: Kørte en tur i sin enspænder vogn Sogn og vogn rimer på hinanden, så de er parrim. 3. vers: hesten for vognen blev træf af at gå 4. vers: først gik den baglæns, så gik den i stå gå og stå rimer på hinanden, så de er parrim. Krydsrim Rimene krydser hinanden. Når rimene krydser hinanden i hvert andet vers, hedder de krydsrim. 1. vers: Jeg har fanget mig en myg, 2. vers: Smeltet fedtet af den, 3. vers: Tønden her er stor og tyk, 4. vers: Fyldt med fedtet fra den. Omsluttende rim Bim bam busse, jeg er en haletudse, det eneste jeg drømmer om det er at blive smuk og skøn, Side 5 af 11
og undgå storkens spidse næb og også undgå slid og slæb, Bim bam busse, jeg er en haletudse Når det sidste ord i 1. vers og det sidste ord i sidste vers rimer, hedder det omsluttende rim. Strofen er omsluttet af rim. Vokalrim eller indrim Der kan også være rim inde i et vers. De hedder vokalrim. Assonans er rim med vokaler. Assonans er et andet ord for vokalrim. Vi ser på vokalerne. Det er de røde bogstaver i alfabetet. De er i familie med hinanden. Vokaler - Der er 9 Side 6 af 11
Vokalfamilier Der er tre vokalfamilier A er i familie med sig selv og ikke andre. Æ E I er i familie med hinanden. Ø Y er i familie med hinanden. Å O U er i familie med hinanden. Når der i et vers, er vokaler fra samme vokalfamilie, er det en gentagelse. Det giver rytme og et lyrisk præg. Vokalrim/halvrim Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn kørte en tur i sin enspændervogn. Hesten for vognen blev træt af at gå. Først gik den baglæns, så gik den i stå Side 7 af 11
Øjerim Øjerim er ord, der ser ud som rim, når du ser dem; men ikke, når du hører dem. De opstår i stavningen. Torden - orden Blik - musik Død - brød Leg - eg Mat - dukat Ørerim Ørerim er rim, der opstår i udtalen - altså ikke stavemåden. Gæsten - vesten Torden - orden Møl - sølv Rimstilling Rim kan du opstille i et rimmønster. Du kan spørge, hvordan rimstillingen er i et digt. Den kan være meget forskellig. Rimstillingen i en strofe hænger sammen med typer af enderim. Side 8 af 11
Parrim Den lille frække Frederik Strofe/vers Rimstilling Så kører han til Jægerspris A og bytter bilen for en gris, A og bytter grisen for en bog B med billed af et lille tog. B Rimstillingen i ovennævnte strofe er: A - A, B - B Krydsrim Anemonesangen Strofe/vers Rimstilling Dagen er så fuld af anemoner A Fuglefløjt og farvespil i lysekroner B Natten fuld af farlige dæmoner A Spøgefugle, troldemænd og heksekoner B Rimstillingen i ovennævnte strofe er: A - B - A - B Omsluttende rim Bim bam busse Strofe/vers Rimstilling Bim bam busse, jeg er en haletudse, A det eneste jeg drømmer om B det er at blive smuk og skøn, C og undgå storkens spidse næb D og også undgå slid og slæb, D Bim bam busse, jeg er en haletudse A Rimstillingen i ovennævnte strofe er: A-B-C-D-D-A Side 9 af 11
Billedsprog Sproglige billeder opstår, når ord bruges i en sammenhæng, de normalt ikke optræder i. Sammenligning Der er noget, som skal beskrives (realplanet), og noget, det skal beskrives med (billedplanet). En sammenligning har et sammenlignings som. Pigen (realplan) blev rød som blod. (billedplan). Pigens kulør sammenlignes med blod. Du (realplan) er som en rose (billedplan). Besjæling En besjæling er, når døde ting får menneskelige egenskaber. Stenen (en død ting) græder. (En menneskelig egenskab). Træets (realplan) skeletfingre banker på vinduet. (billedplan) Solens (realplan) morgensmil oplyser den grønne eng. (billedplan) Personifikation En personifikation er, når abstrakte begreber får menneskelige egenskaber. Lykken (abstrakt begreb - realplan) danser. (En menneskelig egenskab - billedplan). Dødens (abstrakt begreb - realplan) skygge kaster mørke over mit liv. (En menneskelig egenskab - billedplan). Han blev grebet af kærlighedens(abstrakt begreb - realplan) favntag (billedplan) Side 10 af 11
Metafor Der er noget, som skal beskrives (realplanet), og noget, det skal beskrives med (billedplanet). En metafor indeholder ikke et sammenlignings som; men billed- og realplan. Du (realplan) er en rose(billedplan) Symboler Symboler er genstande eller personer, der både har en konkret betydning i en tekst, men også har en overført betydning. Den hvide due i en tekst kan symbolisere fred og Helligånden. Den røde rose kan symbolisere kærlighed og Jesus. Den sorte hest kan symbolisere død. Slangen kan symbolisere falskhed. Det er først når du har nærlæst teksten og analyseret den, at du kan finde symboler, som kan forstås på flere måder. Side 11 af 11