STJERNE December 1971 120. Årgang Nummer 12
mange Salt Utah at manges hele Vstors baggrunden. Nummer DET INSPIRERENDE BUDSKAB AF ÆLDSTE FRANKLIN D. RICHARDS assstent tl De tolvs Råd DEI STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Den engelske forfatter, Charles Dckens"1 skrev: V bærer de lænker, v smeder lvet." Hvor sandt er det kke, og hvor vgtgt er det kke at smede en lænke, der skaffer et rgt og udbyttergt lv og huske, at vanens bttesmå lænker almndelgvs er for små t!, at man kan føle dem, førend de blver for stærke tl, at man kan bryde dem. Når man smeder en stærk kæde lvet, kan den vane at være ærlg meget vel blve een af de mest strålende og stærkeste led. Der lgger en stor kraft koncentrere sn opmærksomhed om et deal eller prncp som ærlghed. Men snd er ærlghedens vrkelge betydnng som moralsk værd blevet skrækkelgt forvrænget. Når v tænker på ærlghed, tænker v måske først på vort forhold tl andre, men henseender er det vgtgere at være ærlg mod sg selv. I skuespllet, Hamlet, lader Shakespeare fguren Polonus sge tl sn søn. Laertes: Men fremfor alt, vær sanddru mod dg selv, da følger vst, som natten følger dag, at du kke kan være falsk mod nogen." (1. akt, 3. scene.) Når man godtager den standard at være ærlg over for sg selv og beslutter sg tl at være det, har man taget et enormt skrdt fremad mod lykke og succes. Når man er ærlg mod sg selv, kan man kke være troløs mod sn famle, uærlg over for sn arbejdsgver eller lloyal mod Gud eller fædreland. O 1 Charles Dckens engelsk romanforfatter, 1812 1870. December 1971 120. Årgang 12 Udgvet af Den danske Msson af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge Dalgas Boulevard 164 2000 København F. Telf. Fasan 9901 Postgro 333.38 Paul L. Pehrson, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør Koordnator: Bernd J. Larsen INDHOLDSFORTEGNELSE Vort ansvar som bærere af Præstedømmet. Af Præsdent Joseph Feldng Smth.. 355 Mn broders vogter. Af John H. Vandenberg 357 Kærlghed tl Gud. Af Bernard P. Brockbank 360 Du må kke bedrve hor. Af Mlton R. Hunter 363 Satan Den store Bedrager. Af Maron G. Romney 366 Drk af det rene vand. Af Loren C. Dunn 369 En spejder træder tl. Af Dora D. Flack 372 Skal jeg vandre. Af Melvn DeGraw 374 Et spørgsmål om retnng. Af Lael J. Lttke 376 Jul mnder tl jeres børn. Af Rchard L. Evans 380 Børnenes sder: Brevet. Af Lucle C. Readng 89 Debbe og den talende tavle. Af Dorothy D. Warner 91 Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned. Abonnementsprsen (nkl. porto) er Danmark kr. 13.- pr. halvår, udlandet kr. 25.- for et helt år, $ 3.50 for helt år. I løssalg kr. 2.50 pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København F. eller gennem postgro 333.38 tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Helge. (De nævnte prser er nklud. moms.) Tryk: På omslaget: Den berømte Krstus af den danske kunstner fra det nttende århundrede, Bertel Thorvaldsen, blev for flere år sden reproduceret af Aldo Rebech, en talensk blledhugger. Den står nu Center på Temple Square Lake Cty med unverspanoramaet Jesu Krst åbne arme synes at ndbyde mennesker verden tl at komme tl Ham. O Paul Gese KG, Offenbach/M., Deutschland Layout: PBO-Layout-Center, Frankfurt
stand I nu verden Dette budskab, som særlgt er henvendt tl Præstedømmet, blev bragt ved Præstedømmets møde på Krkens 141. årskonference. Jeg anråber Krken og alle dens medlemmer om at gve afkald på verdens onde tng." Vort ansvar som bærere af Præstedømmet PRÆSIDENT JOSEPH FIELDING SMITH, præsdent for Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge Kære brødre Præstedømmet: Jeg hlser jer aften som husfæller troens hus, som brødre Guds Rge, som bærer af Det hellge Præstedømme. Jeg ndbyder jer tl sammen med mg at overveje nogle alvorlge ansvar, der påhvler os, ford v sdder nde med Herrens guddommelge fuldmagt. V er Herrens befuldmægtgede; v repræsenterer Ham; Han har gvet os myndghed, der sætter os tl at udføre alt, hvad der er nødvendgt for at frelse os så vel som Hans andre børn verden. V er Herren Jesu Krst repræsentanter. Vort hverv er at repræsentere Ham. V er beordret tl at prædke Hans Evangelum, at udføre frelsens ordnanser, at velsgne menneskeheden, at helbrede de syge og måske udføre mrakler, at gøre det, Han vlle have gjort, hvs Han havde været personlgt tlstede og alt dette, ford v bærer Det hellge Præstedømme. Som Herrens befuldmægtgede er v af Hans lov bundne tl at gøre, havd Han vl, v skal gøre, uanset personlge følelser for verdens lokkemdler. Af os selv har v ntet frelsesbudskab, ngen lære om tro, v kan gve, ngen kraft tl at døbe, ordnere eller besegle for evgheden. Alle dsse tng kommer fra Herren, og hvad som helst, v udfører den retnng, er resultat af overdraget myndghed. Når v slutter os tl Krken og modtager Præstedømmet, ventes det af os, at v gver afkald på mange af verdens skkke og lever, som det sømmer sg hellge. (Se Rom. 16:2). V skal kke længere klæde os eller tale eller optræde eller bare tænke, som andre alt for ofte gør. Mange nyder te, kaffe og sprtus og er forfaldne tl brugen af stoffer. Mange bander, er vulgære og usømmelge, umoralske og lever et urent lv; men alle dsse tng bør være os fremmede. (Se L & P 82:13). V er Den Allerhøjestes hellge. V bærer Det hellge Præstedømme. Tl det gamle Israel sagde Herren ved Moses: Hvs I vl lyde mn røst og holde mn pagt, så skal I være mn ejendom blandt alle folkene, th mg hører hele jorden tl, og skal blve mg et kongerge af præster og et hellgt folk! (Anden Mosebog 19:5-6). Dette løfte gælder også os. Hvs v vl vandre på dydens og hellghedens ster, vl Herren udgyde sne velsgnelser over os en grad, som v aldrg vlle have troet mulg. V skal sandhed være, som Peter udtrykte det, en udvalgt slægt, et kongelgt præsteskab, et hellgt folk, et ejendomsfolk." (1. Peter 2:9). Og v vl blve et ejendomsfolk, når v kke er som de mennesker, der kke lever op tl dsse standarder. 1 den udstræknng, hvor v har overvundet verden, er v allerede et hellgt folk og et ejendomsfolk. Men desværre er der folk blandt os, som endnu kke lever overensstemmelse med Krkens standarder. Jeg anråber Krken og alle dens medlemmer 355
harmon lyset, da vore sn nær Jesu dette vore om at gve afkald på verdens dårlge tng. V må sky ukyskhed og enhver form for umoral som pesten. V må kke dæmme op for lvets kldevæld ved at forebygge børnefødsler. V må kke gøre os skyldge uretfærdge og onde aborthandlnger. Intet medlem af Krken kan godtages som værende velanset, hvs det lvsførelse gør oprør mod den etablerede sømmenlgheds orden og lydghed mod loven. V kan kke gøre oprør mod loven og samtdg være med Herren, for Han har befalet os, at v skal være den bestående øvrghed underdange, ndtl han regerer, som har ret dertl.".. (L & P 58:22). Og fremtd kommer Han. Som tjenere for Herren har Han bestemt at v skal gå på den st, Han har afmærket for os. V bør kke bare ønske at gøre og sge det, der vl behage Ham; men v må søge at leve således, at vort lv blver som Hans. Han har selv gvet os det fuldkomne forbllede alle tng og har sagt tl os: Følg du mg!" (Joh. 21:22). Om sne nephtske dscple spurgte Han: Hvad slags mænd burde I kke være?" og svarede derpå: Sandelg sger jeg jer som jeg er." (3. Neph 27:27). V er nu optagede af det mest storslåede arbejde verden. Præstedømmet, som v besdder, er selve Herrens kraft og myndghed; Han har lovet os, at hvs v øger vore anstrengelser som Han er kaldelser og vandrer lyset, skal v få herlghed og ære sammen med Ham evndelgt Hans Faders Rge. (Se Joh. 1:7). Med et så herlgt håb for øje kan v da gøre mndre end at forsage verdens dårlge tng? ord der udgår af Guds mund? (Matt. 4:4), Bør v kke øge anstrengelserne kaldelser og vrkelg blve et kongerge af præster og retfærdge brødre? De velsgnelser, v vl modtage, hvs v overholder budene, overgår alt, hvad v kan begrbe nu, jeg er taknemmelg for Evangelet, for Guds Krke og Rge på jorden og for det håb om evgt lv, som Herren har gvet os. Jeg bevdner, at værket er sandt og beder om, at v alle må være sande og trofaste mod vore pagter, og at v efter at have modtaget fred og glæde lv må gå frem og arve evg glæde og herlghed den kommende verden. Jeg sger det nøgternt, ydmygt og Krste navn. Amen. O Skal v kke sætte det, der hører Gud tl, først lvet? Bør v kke søge at leve af hvert 356
Skrfterne Bbelen, en gernng har. Jakobs Herren har gjort os tl søskende, ford v behøver hnanden. Mn broders vogter AF BISKOP JOHN H. VANDENBERG, præsderende bskop En ung moder, der havde været udsat for den prøvelse at mste et llle barn ved en ulykke, kom tl en leder Krken for at få en velsgnelse, der kunne trøste hende hendes sorg. Da hun gk, spurgte hun gennem sne tårer: Skal der altd være smerte dette lv?" Mens v overvejer dette spørgsmål, lad os da tænke på den første famle på jorden. V læser at Eva blev frugtsommelg og fødte Kan; og hun sagde: 'Jeg har fået en søn med Herrens hjælp!' Fremdeles fødte hun hans broder Abel. Abel blev fårehyrde, Kan agerdyrker." Og som tden gk, blev Kan vred, ford Herren så tl Abels offer af hans floks førstefødte, men tl Kan og hans offergave af jordens frugt så Han kke. Men Kan yppede kv med sn broder Abel; og engang de var ude på marken, sprang Kan nd på ham og slog ham hjel. Da sagde Herren tl Kan: 'Hvor er dn broder Abel?' Han svarede: 'Det ved jeg kke; skal jeg vogte mn broder?' Men (Herren) sagde: 'Hvad har du gjort! Dn broders blod råber tl mg fra jorden!'" (1. Mosebog 4:1-10) Smerte, sorg og tragede har været menneskeslægtens ledsagere lge sden denne begvenhed. Dog ved denne epsode henledes vor opmærksomhed på spørgsmålet: Skal jeg vogte mn broder?" Hvad mener v om dette spørgsmål? Hvlken belærng har Herren gvet os angående dette? Lad os se på 1. Joh. kaptel 3: Th dette er det budskab, I hørt fra begyndelsen, at v skal elske hverandre". V ved, at v er gået fra døden tl lvet, th v elsker brødrene. Den, der kke elsker, blver døden." Derved har v lært kærlgheden at kende, at Han satte st lv tl for os; så er v skyldge at sætte lvet tl for brødrene." Børnllle, lad os kke elske med ord, ej heller med tunge, men og sandhed." (1. Joh. 3:11, 14, 16, 18) Hvad er kernen moders kærlghed? Er det kke offer? En sådan kærlghed anses for at være den dybeste og mldeste. Er det ford en moder går gennem dødsskyggens dal for at føde st barn og vedvarende brnger ofrer for dets velbefndende? Er dette grunden tl, at Krstus elsker verden? Ford Han måtte slde for at skabe den? Ford Han har ofret st lv for verden og menneskene der? V får at vde, at således elskede Gud verden, at han gav sn Søn, den enbårne," (Joh. 3:16) for at frelse den fra undergang, og Sønnen var vllg tl at lde for at det måtte frelses, som Han havde sldt for. V elsker alle det, for hvs skyld v brnger ofrer. At gve og tjene så længe at det blver et offer, skaber kærlghed. Udtrykket gudsdyrkelse omfatter omsorg for vore søskende, som v får at vde Brev 1:27: En ren og ubesmttet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker trængsel.." deres Når folk sger: Relgon kan være godt nok for nogen mennesker; men jeg er kke relgøs, og for mg betyder det ngentng," er det da, ford de kke har oplevet den opløftelse, der følger af at ofre sg for at tjene sne medmennesker? Måske har de ganske enkelt kke erkendt deres næstes behov. Enhver trænger tl eet eller andet. Mennesket 357
Hmmelen træerne.. vore overflod. mt bekneb deres så, ørkenlandskabet står kke alene. Edwn Markham 1 stller mennskets grundlæggende behov klart op for os dsse enkle ord: Tre tng må et menneske besdde, hvs dets sjæl skal leve og kende lvets fuldkomne gode Tre tng vl den altydende Fader gve brød, skønhed og broderskab." Vor Fader har sandhed gjort det mulgt for os at få vort daglge brød, for Han har sagt, det Han henvste tl lydgheden mod Hans bud: Sandelg sger jeg jer, at om I gør dette, skal jordens fylde være jeres: dyrene på marken, fuglene luften og det, der klatrer og går på jorden,... tl føde og klæder, tl huse og lader, frugttræer, haver og vngårde." Th alt, hvad der kommer af jorden dets egen årstd er skabt tl menneskers nytte og brug, både tl at fryde øjet og glæde hjertet." Ja, tl føde og klæder, tl smag og lugt, tl at styrke legemet og tl at vederkvæge sjælen." Og det har behaget Gud at gve alt." dette tl menneskene. Og ntet fortørner mennesket Gud mere, og mod ngen er hans vrede blusset op større grad end mod dem, der kke anerkender hans hånd alle tng, og som kke adlyder hans befalnger." (L & P 59:16-21). Eftersom Gud har været så god mod os, har Han bedt os om at være gode mod vore søskende, som måske kke er så heldgt stllede som v, for Han har formanet os således: Og se, du skal komme de fattge hu og ndv en del af dn formue tl deres underhold,." det, du har at gve dem. Og hvad I således skænker de fattge af jeres mdler, det gør I mod mg, og det skal lægges frem for mn krkes bskop..." (L & P 42:30-31). Dette bud om at sørge for vore trængende søskende fndes fasteprncppet, som v læser Documentary Hstory of The Church: Lad dette være noget fælles for alle hellge, så vl der aldrg være mangel på brød; Når de fattge sulter, lad da dem, der har noget, faste een dag og gve det, de ellers vlle have spst tl bskopperne, for at de kan gve det tl de fattge, og alle skal have overflod en td lang, og dette er eet af fastens store og vgtge prncpper, som er godkendt af Herren. Når blot de hellge vl leve op tl dette prncp med glade hjerter og glade mner, vl de altd have (Bnd 7, sde 433.) Brgham Young har sagt følgende tl de hellge: I ved, at v holder den første torsdag 2 måneden som fastedag. Hvor mange her kender oprndelsen tl den dag? Før man betalte tende, blev de fattge understøttet ved gaver. De kom tl Joseph og bad om hjælp, og han sagde, at der burde være en fastedag, hvlket blev vedtaget. Den skulle holdes en gang om måneden, lgesom nu, og alt, hvad der vlle være blevet spst den dag af mel eller kød eller frugt eller hvad som helst andet, skulle tages med tl fastemødet og overdrages tl den person, som man havde valgt tl at tage vare på det og fordele det blandt de fattge. Hvs v gjorde det trofast nu, tror I at de fattge vlle være for mel eller smør, ost eller kød, sukker eller noget som helst, de behøver af mad? Nej, der vlle hos os fndes mere, end de fattge kunne bruge. Det vlle være god økonom for os at gøre det og således behandle vore fattge søskende bedre, end de hdtl er blevet behandlet. Lad dette blve bekendtgjort avser. Lad det blve meddelt folket, at på den første torsdag hver måned, på fastedagen, skal alt det, som mænd og koner, børn og tjenestefolk vlle have spst, overdrages bskoppens hænder tl de fattges underhold. Jeg er vllg tl at yde mn del lgesom de øvrge, og hvs der ngen fattge fndes ward, er jeg vllg tl at dele med de Wards, hvor der fndes fattge. Hvs søstrene vl skaffe værelser tl de søstre, der har brug for omsorg, og sørge for, at man tager sg af dem, vl I se, at v vl have stør- vore re fortrøstnng og større fred hjerter, og vor ånd vl være munter og let, fuld af glæde og fred. Bskopperne bør gennem deres lærere sørge for, at enhver famle ward, som er stand tl det, gver det, den normalt vlle fortære på fastedagen, tl de fattge." Journal of Dscourses, bnd 12, sderne 115-116). Jeg opmuntrer bskopperne tl at foreholde deres folk dette prncp dag, for at v højere grad må kunne yde den nødvendge føde og andre tng tl dem af vore søskende, der sdder uheldge kår. Edwn Markham, husker I, sagde, at vor altydende Fader kke blot vlle gve os brød, men også skønhed og broderskab. Har Herren forsynet menneskeheden med skønhed? Den, der tvvler derom, behøver bare at lukke øjnene op for solopgangen og solnedgangen og ørerne for lyden af regn og vnd, at undres over blomsternes og regnbuens farver, at opfatte afvekslngen og skoven, kornmarkerne, bjergene, floderne og havene. På denne td af året begynder v at begejstres over forårets nye lv, og det v fordyber os det myldrende lv omkrng os, blver v en del af det. Hele jorden, som er uden goldhed, fryder hjertet. I vor omsorg som vor broders vogter kan v hjælpe hverandre at forstå skønhedens gave, som er vor. Lad os tage os td tl at se og nyde alt det, Gud har skabt tl os. Når v læser nedenstående ord af Magaret L. Whte, mndes v om dette ansvar. Jeg tog et llle barn ved hånden for at følge det tl Faderen. Mt hjerte var fuldt af taknemmelghed over dette dejlge prvlegum. V spadserede langsomt. Jeg tlpassede mn gang efter barnets korte skrdt. V talte sammen om de tng, barnet lagde mærke tl. Undertden plukkede v Faderens blomster og strøg deres bløde kronblade og nød deres strålende farver. Untertden var det een af Faderens fugle. V betragtede den, mens den byggede sn rede. V så de æg, den lagde. V forundredes, opstemte over den omsorg, den vste for sne unger. Tt fortalte v hstorer om Faderen. Jeg fortalte barnet dem, og barnet fortalte dem tl mg gen. V fortalte dem, barnet og jeg, om og om gen. Nu og da gjorde v holdt for at hvle os, det v lænede os mod eet af Faderens 358
tusmørket, den overflod, Skrfterne, tre stand San vor Herrens brand. adskllge Guds loftet; hver deres sandhed træer, lod Hans kølge luft køle vore pander og altd uden at tale. Og da, mødte v Faderen. Barnets øjne sknnede. Det så kærlgt, tlldsfuldt, vrgt op på Faderens ansgt. Det stak sn hånd nd Faderens. Jeg var glemt øjeblkket. Jeg var tlfreds." (Lucy Gertsch, comp., Mnute Masterpeces [Bookcraft, 1953], sde 99). Skønhed en gave fra den altydende Fader. Hvad med broderskab, menneskets trede behov måske det største? Det er skkert, at denne moderne verden, hvor had og msundelse synes at fndes er kaldet tl at elske Herren dn Gud af hele dt hjerte, af hele dn sjæl og af hele dt snd og tl at elske dn næste som dg selv", (Matt. 22:37, 39) betydnngsfuldt, hvs v nogensnde skal have fred. Det synes som om mennesket er uden begrænsnnger, når det gælder om at frembrnge fysske bekvemmelgheder. V praler af, hvorledes vor vden øges, det nye opdagelser gøres og åbner den materelle verden. Men fremskrdtet med løsnngen af problemet om, hvorledes v skal leve sammen med vore søskende, synes at skrde så langsomt sammenlgnng. Een af mange hstorer om næstekærlghed, der fndes er den fra Esters Bog, hstoren om den smukke jødnde, der fandt nåde for kongen og blev dronnng. Haman, der var sat over alle hoffolkene, blev vred, da Mordokaj, Esters onkel, nægtede at bøje sg for ham, og han udkastede en plan tl alle jødernes udslettelse. Mordokaj sendte, efter at have hørt proklamatonen om den forestående død, bud tl Ester for at pålægge hende at gå nd tl kongen og bede ham om nåde og gå forbøn hos ham for st folk." Ester forklarede, hvad loven sagde, og svarede, at der for enhver, mand eller kvnde, som ukaldet går nd tl kongen nderste gård, kun gælder een lov, den, at han skal lde døden, med mndre kongen rækker st gyldne scepter ud mod ham; så fald beholder han lvet. Men jeg har nu tredve dage kke været kaldt tl kongen!" du og dn Mordokaj svarede:... slægt skal omkomme." Ved dette ndså Ester st ansvar for sne søskende og svarede: Gå hen og kald alle Susans jøder sammen og hold faste for mg, således at I hverken spser eller drkker dag eller nat døgn; på samme måde vl også jeg og mne terner faste; og derefter vl jeg gå nd tl kongen, skønt det er mod loven; skal jeg omkomme, så lad mg da omkomme." (Ester 4:8, 11, 14, 16). Som følge af denne beslutnng om at lægge sagen hænder var Ester tl at gøre sne søskende denne store tjeneste og redde dem. Vore søskende er altd hos os, og v skal kke alene være hensynsfulde over for dem, men også over for den fremmede mdte. Lad dsse ord af Burton Hlls mnde os om denne forplgtelse: Hvs der er en fremmed blandt dem du omgås dag, må du hellere undersøge hans forhold. Han trænger måske tl en ven. Hvs han morgen endnu er fremmed, så må du hellere undersøge forholdene omkrng dg." Et eksempel på broderskab funkton forekom Fernando Valley Calfornen for nogle måneder sden. Den værste jordrystelse kom klokken seks om morgenen; men hjemmelærere, hjælpeforenngsledere og Præstedømmets kvorummer begyndte næsten øjeblkkelgt at gøre deres del for at hjælpe de hundreder, der var blevet evakuerede fra deres hjem. Mange af dsse famler fandt ly Krkens medlemmers hjem. Inden en halv tme standsede et hjemmelærerpar ved bskoppens hjem for at bede om særlge nstruktoner, før de gjorde en hurtg runde tl de famler, de havde fået tldelt. Andre hjemmelærere rngede tl præstedømmelederne, som på deres sde rapporterede tl bskopperne, og bskopperne rapporterede tl stavspræsdenterne. Inden for seks tmer kunne vsse wards aflægge regnskab for de fleste af deres medlemmer. Stavspræsdenterne prøvede at lokalsere de hårdest ramte områder og tlbyde hjælp, hvor den var tltrængt. Et præstedømmekvorum Granada Hlls flyttede en famle med syv børn tl et andet hjem. En førsterådgver wardspræsdentskabet vågnede, da hans skorsten væltede ned over taget, brød gennem nogle af tagspærrene og slog hul men han sagde: Det bekymrede mg kke så meget som mn nabos hus, som straks brød Der var ngen, der havde vand, så v klatrede op på taget for at slukke gnster." En bskop, der var på vej tl arbejde, da jordskælvet kom, var bekymret, ford han kke kunne komme kontakt med st hjem eller sne wardsmedlemmer tmer. Men hans fravær havde præstedømmebærerne grebet tl handlng, og tdlg på eftermddagen var alle famler wardet kontaktet. Hans kone fortalte, at så snart telefonen var kommet orden gen, var hun hele tden blevet rnget op af famler, der tlbød at huse evakuerede famler hjem. Folk har været vdunderlge," berettede hun. Det fornyer eens tro, den måde, de optræder på, når det vrkelg er galt." Der er hver dag et sted, hvor det vrkelg er galt, skønt kke altd så drastsk. Herren ved, at v har brug for hverandre, og af den grund har Han skabt os som søskende. Lad os vse at v værdsætter dsse grundlæggende behov, som vor Fader har ydet, ved at leve op tl det, som v hævder at tro, og være vore brødres vogtere. Hvs v skal komme nærhed, vl det ske ved, at v kontakter andre, for man kommer kke Gud nærmere, end man kommer sne medmennesker, hvlket jeg bærer vdnesbyrd om Jesu Krst navn. Amen. O 1 Edwn Markham Amerkansk forfatter og reformator, 1852 1940. 2 Fastedagen holdtes regelmæssgt hele Krken den første torsdag måned, ndtl d. 5 november 1896, da det på et møde for Det første Præsdentskab og apostlene blev besluttet, at den skulle holdes den første søndag måneden stedet, og søndag d. 6 december 1896 holdtes den første gang på en søndag. (Andrew Jenson, Encyclopedc Hstory of The Church of Jesus Chrst of Latter-day Sants, 1941) 359
fuldkommen frembrngelsen kan SS;!. Hans form Sand kærlghed tl Gud befrer os fra ondskab og frstelser. Kærlghed tl Gud ÆLDSTE BERNARD BROCKBANK, assstent tl De tolvs Råd Mne kære brødre og søstre! Jesus Krstus er overhovedet for Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge, og Han har bedt os om at undervse om Hans bud og har lovet, at Han vlle være med os ndtl verdens ende. (Matt. 28:20). Det er Hans befalng. Mens Frelseren levede på denne jord, belærte Han os om, at v skal elske Gud og holde Hans bud. Jesus har sagt: Du skal elske Herren dn Gud af hele dt hjerte, af hele dn sjæl og af hele dt snd." (Matt. 22:37) Dette er det første og største bud loven. Det er meget lettere at kende dette bud end at overholde det. Hvorfor skulle Herren befale sne børn at elske Ham af hele deres hjerte, og af hele deres sjæl og af hele deres snd? Der er stor vsdom og guddommelg tryghed for det dødelge menneske og helhjertet kærlghed tl Gud. Gud skabte hmmelen og jorden og alt planteog dyre lv på jorden (Se 1. Mosebog 1:1). Gud har skabt unverset med hele dets dybe storslåethed og alle dets velsgnelser. Det største af alle mrakler er, at Gud har skabt mennesket st eget bllede og lghed (Se 1. Mosebog 1:26-27), øjne, der kan se, øren, der kan høre, snd, der kan drage slutnnger, blev skabt nden vore dødelge mødre. V ved, at vore dødelge mødre kke ved, hvorledes man laver øjne, der kan se, og øren, der kan høre og dødelge snd, der kan drage slutnnger. Gud har sagt, at Han har skabt mennesket, så at det blev Ham lg og bllede. Vor skabelse og fødsel tl dødelgheden er vdnesbyrd om guddommelg magt. Alt, hvad v har, der er godt for dette lv og det evge lv, kommer fra Gud. V skylder Ham helhjertet respekt, hengvenhed, troskab og kærlghed. Alternatvet er at elske Satan eller noget andet af Guds skaberværk. Satan har kke taget del af noget, der var tl menneskets gavn. V skylder ham slet ngentng. Men der er dem, der betaler afgft tl Satan af dårlgt humør, skænder, uhænderlghed, hor, begær, stoffer, foragt for Gud og Jesus Krstus, foragt for sabbaten, forsømmelse af tendebetalng, had o.s.v. Satan er menneskets fjende og søger at tlntetgøre dets frhed og dets lydghed mod Herren og at afholde mennesket fra at udvkle sn guddommelge natur og lghed med Gud. Satan er ophavsmanden tl ondskab, synd og msgernnger, og v bør kke ved vore tanker eller handlnger elske eller tjene ham. Jesus Krstus har sagt: Ingen kan tjene to herrer; han vl jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sg tl den ene og rngeagte den anden. I kke tjene både Gud og mammon." (Matt. 6:24) Og lad mg så sge, at v kan kke tjene både Gud og Satan. Nogle prøver; men ngen har haft held med det. Kærlghed tl Gud medfører kærlghed tl og respekt for Hans børn og kærlghed tl menneskets 360
Hmlene! evghed! Hmmelen, dag en Hmmelen," vore ^ : :Uforhold tl Herren og et ønske om at være kontakt med Ham. Der opsendes bønner af mange oprgtge mennesker med forskellge begreber om et højere væsen eller en højere magt. Hednngerne, buddsterne, hnduerne, muslmerne, sol- og natur- tlbedere og mange andre har deres måde at bede på. På grund af de mange menneskeskabte måder at bede på har Jesus gvet en befalng om den rgtge måde at bede på. Her er befalngen og mange ved kke, at det er en befalng: Derfor skal I bede således:,vor Fader, du som er Hellget vorde dt navn; komme dt rge; ske dn vlje på jorden, som den sker frstelse; men Hmmelen; gv os vort daglge brød; og forlad os vor skyld, som også v forlader vore skyldnere; og led os kke nd fr os fra det onde; th dt er Rget og magten og æren Amen. (Matt. 6:9-13) Denne bøn ndeholder det væsentlge oprgtg, hengven, krstuslgnende bøn. Hvs v elsker vor Fader bør v bede tl og tale med Ham. V bør ønske at gøre Hans vlje og at have en plan med Hans Rge på jorden, som der er Hmmelen. Bønnen lærer os at bede om, at v må være med tl at styrke Rget og hjælpe med at opbygge Guds Rge på denne jord. Når v elsker Gud og oprgtgt beder om, at Guds Rge må komme på jorden, som det fndes Hmmelen, forplgter v os tl at gve af vor td, vore talenter og vore penge. Når v sger: Fader, dn vlje ske på jorden som bør v underkaste os vor hmmelske Faders vlje og ønsker, lgesom et llle barn er underkastet sne jordske forældres vlje. Oprgtgt at underkaste sg og samtykke med Herren, at Hans vlje skal ske, er at vse respekt, kærlghed og enhed. Jesus Krstus er et forbllede at gøre Faderens vlje, det Han var hengven og underkastede sg af hensyn tl Guds Rges opbygnng på denne jord. Han har sagt: Jeg er kommen ned fra Hmmelen, kke for at gøre mn vlje, men hans vlje, som sendte mg." (Joh. 6:38). Han har også sagt: Sønnen kan slet ntet gøre af sg selv, men kun det, han ser Faderen gøre; th hvad han gør, det samme gør også Sønnen." (Joh. 5:19). Bønnen foreskrver, at v skal bede vor hmmelske Fader om at mødegå dette lvs frstelser og modgang. Hvs v elsker Gud og stoler på Ham, bør v bede Ham om at befr os fra det onde. Der er fredfyldt tryghed og trøst ved oprgtgt at bede om befrelse fra det onde. I famlebønner bør v lære vore børn at bede Herren om at udfr dem fra det onde. Hvornår har De bedt og fulgt Herrens befalng om at blve befret fra det onde., og belæret Deres børn og dem, som De har det prvlegum at undervse? Den prs, som Herren har bedt os om at betale for at blve udfret fra det onde, er, at v beder Ham om det oprgtghed. Bønnen slutter med dsse hmmelskorenterede 361
trues bedrager spørger? gæld, mt spdsen Jesu farlge de ord: Th dt er Rget og magten og æren evghed." Det holder vore øjne rettede mod det mål, v alle søger at nå Guds Rge. Jeg vl læse den lov fra Herren, der bruges tl at fnansere Guds Rges opbygnng på denne jord tendeloven som den er optegnet Bbelen. Herren har sagt: Th jeg, Herren, er kke blevet en anden, men I har kke ophørt at være Jakobssønner. Sden eders fædres dage er I afveget fra mne bud og har kke holdt dem. Vend om tl mg, så vl jeg vende om tl eder, sger Hærskarers Herre. Og I spørger:.hvorledes skal v vende os?' Skal et menneske bedrage Gud? I mg jo! Og I.Hvorved har v bedraget dg?' Med tenden og offerydelsen! I med forbandelse og bedrager dog mg, ja, alt folket gør det! Brng hele tenden tl forrådshuset, så der kan være mad hus; sæt mg på prøve dermed, sger Hærskarers, om jeg da kke åbner eder hmmelens sluser og udøser velsgnelser over eder overmål. Jeg vl for eders skyld skræmme æderne, så at de kke ødelægger eder landets afgrøde, og vnstokken på marken skal kke slå eder fejl, sger Hærskarers Herre." (Malakas 3:6-11). Vl det menneske stjæle fra Gud ved kke at betale sn tende og st fasteoffer? Husk, det første og største bud er at elske Herren dn Gud af hele dt hjerte og af hele dn sjæl og af hele dt snd. Hvs v holder dette bud, vl v kke stjæle fra Gud. Jeg erndrer en personlg oplevelse. For nogle år sden, da mn kone og jeg skulle forsørge vores unge famle, kæmpede v for at klare vore økonomske forplgtelser, v var og v be- Herren, havde v uorden, vanskelgheder og problemer. V kan fuldkommengøre vort lv ved at efterleve Herrens bud. Og som det er blevet cteret mange gange ved denne konference, har Herren sagt: Hvs I elsker mg, så hold mne befalnger!" (Joh. 14:15). Herren sagde tl profeten Joseph Smth 1837: selve tmen er endnu kke kommet, men er nær for hånden da fred skal borttages fra jorden, og djævelen skal have magt over st eget rge." (L & P 1:35). V lever tder, og mange elsker fornøjelser mere, end de elsker Gud. (Se 2. Tm. 3:1, 4). Djævelen har magt over st eget rge. I dsse farlge tder er der mdlertd håb. Herren står stadg for sn Krke. Det er en stor velsgnelse at leve sdste dage og være en sdste dages hellg. Vor hmmelske Faders børn kan modtage fred, tryghed og lykke ved at elske Ham af hele deres sjæl og af hele deres snd, og ved at holde Hans bud. Jeg ved, at Gud lever, og at mn Forløser lever. (Se Jobs Bog 19:25). Jeg ved, at jeg er et Guds barn, og at jeg er skabt af Gud, Ham lg og Hans bllede. Dette er mn største vden. Gud har åbenbaret denne kundskab tl mg, og jeg har stor fred og lykke af dette vdnesbyrd. Jeg vl udtrykke mn kærlghed tl mn hmmelske Fader og tl mn Frelser, Jesus Krstus, og tl Helsgånden og tl hele menneskeheden, og dette gør jeg Krst navn. Amen. O talte kke ærlg tende og fasteoffer. V kom Krken, og jeg troede, at v elskede Herren; men en dag sagde mn kone tl mg: Elsker du Gud?" og jeg svarede: Ja." Hun sagde: Elsker du Gud lge så meget, som du elsker købmanden?" Jeg svarede: Jeg håber, at jeg elsker Ham mere end købmanden." Hun sagde: Men du har betalt købmanden. Elsker du Gud lge så meget som husværten? Ham har du betalt, kke sandt?" Så sagde hun: Det første og største bud er at elske Gud, og du ved, at v kke har betalt vores tende." V omvendte os og betalte vores tende og fasteoffer, og Herren åbnede Hmmelens sluser og udøste velsgnelser over os. V betragter det som et stort prvlegum at betale tende og fasteoffer tl Herren. Jeg vl lge nævne, at da v kke var ærlge mod 362
hele mt Krken Mænd og kvnder kan kke tage afstand fra den krstne :yskhedslov og al lgevel høste en fylde af glæde. Du må kke bedrve hor AF PRÆSIDENT MILTON R. HUNTER, fra De Halvfjerds' første Råd V hører stadg Jehovas stemme, som den tordnede ned fra Snabjerget og befalede: Du må kke bedrve hor." (Anden Mosebog 20:14). I over tre tusnde år har dette bud gvet genlyd gennem den jødske og krstne verden. Det har været den ledetråd, efter hvlken mlloner af mennesker har tlrettelagt deres lv. Mange mennesker overalt og, generelt sagt, verden har nu taget afstand fra den tdlgere højt skattede jødsk-krstne kyskhedsmoral. Gfte folk bedrver hyppgt hor, og ugfte tlfredsstller deres ldenskaber ved at øve utugt. Følgerne er elendghed, tab af kærlghed, opløsnng af hjemmet og ødelagt famlelv, stgnng antallet af sklsmsser, skam, manglende åndelghed, frafald og med tden tab af evg frelse. Lad os anføre bare nogle få af de talrge tlfælde, der for nylg er kommet tl mn kundskab. For nogle få måneder sden kom en mor tl fem børn tl mg kontor. Hund græd bttert, mens hun fortalte mg, at hendes mand nden for det sdste år havde tlbragt det meste af sn td med en anden mands kone. Hun forklarede, at hun ved forskellge lejlgheder sn bl havde fulgt ham tl den anden kvndes bopæl. Naturlgvs havde den lastefulde ægtemand det skdt, konen var meget ked af det, og børnene var sønderknuste., ugudelghed har aldrg været lykke." (Alma 41:10). For omkrng et år sden kom en ung mand nd mt kontor og græd, som skulle hans hjerte brste. Han sagde: Jeg bedrev hor for omkrng to år sden. Den synd volder mg sndskvaler så store, at jeg kke kan holde det ud længere. Hvs jeg skal udstødes, så beder jeg dg lade Krken gøre noget ved det snart. Jeg lder mere end jeg kan beskrve. Jeg vl gøre alt, havd jeg kan, for at betale for den skrækkelge synd." Der kunne nævnes talrge andre tlfælde. Men dsse to tlfælde skulle være nok tl at vse, hvor alvorlg en synd hor er. V lever dag et meget lberalt samfund. Idet de har forkastet den gamle krstne moral, hævder mange mennesker at have godtaget en ny moral, hvlket realteten vl sge, at de lever modstrd med de kyskhedslove, som Gud har forkyndt. V lever en td, da der forkyndes en sexuel revoluton. Tng, der lokker tl ulovlghed, optræder overalt. Dag for dag blver den slags tng værre romaner, tdsskrfter, flm, fjernsyn og annoncer. Mange relgøse ledere er ophørt med at lære, at synd ekssterer. Hvor fndes de krstne præster, der skaber røre blandt deres tlhørere med prædkener om kyskhed? Hvem forkynder afstandtagen fra hor og alle slags umoralske handlnger? Vsse præster og relgøse lærere er blevet omvendt tl moderne lberal tænkemåde og er endog blevet dens fortalere. Den 17. maj 1970 berettede vsse avser, at adskllge fremtrædende, krstne præster havde fuldendt et treårs studum af en foreslået ny sexmoral for en fremtrædende krsten krke. Skønt vedkommende krke afgjort er mod hor, forekommer lberalserede udtalelser om moralsk optræden som nedenstående en komterapport: V erkender, at der undtagelsesvs kan være omstændgheder, hvorunder udenfor-ægteskabelg seksualtet måske kke er strd med betngelserne for en trofast omsorg for ægtefællens velbefndende.... den vanskelge beslutnng må tages af den person, der gør undtagelsen og på vedkommendes eget ansvar. Men et vgtgt punkt er det, at den endelge dommer kke er Bbelen eller kr-
I yv gamle slavelænker sjælekval:... Dødsrget dødelgheden et Du må kke bedrve hor ken, ja, kke engang Gud det er den enkelte og hans eller hendes samvttghed." (Wll Oursler: Relgous Storm Center: New Sex Code, Parade", 17. maj 1970, sde 28.) Det nye frsnd eller den nye moral, som den ofte kaldes, er ntet mere end den gamle moral en ny klædnng. I dage tlbad folk frugtbarhedsguder og gudnder. Mange af deres ceremoner var samlet om grov umoraltet, mod hvlken Israels profeter ustandselg prædkede. Noahs dage blev næsten alt kød fordærvet ved umoral. Følgen var, at Gud udslettede verden ved en syndflod. Bbelen ndeholder udmærkede eksempler på mænd, der ellers vlle have været store. Men da de brød kyskhedsloven, nedbrød den dem. For eksempel: Samson, en mand af stor fyssk styrke, men med en ukontrolleret hang tl kvnder, blev forrådt af Dellah og begk tl slut selvmord, mens han var hos flstrene. Gud velsgnede Salomon med stor vsdom; kke desto mndre fordærvede han st lv med utallge medhustruer. Davd, som Herren elskede, og som af mange betragtes som Israels største konge, tlbragte den sdste del af st lv nedbrudt af sorg over sn synd mod Uras og sn horen med Batseba. Hans dybe følelser fandt udtryk een af de mest medynkvækkende bønner Den hellge Skrft: Gud, vær mg nådg efter dn mskundhed, udslet mne overtrædelser efter dn store barmhjertghed, tvæt mg fuldkommen ren for mn skyld og rens mg for mn synd! Mne overtrædelser kender jeg jo, mn synd står mg altd for øje." (Salmerne 51:3-6). Med forståelse af frelsesplanen og en fuldkommen kundskab om alvoren af de grove synder, mord og hor, som han havde begået, råbte kong Davd tl Herren gver du kke mn sjæl..." (Salm. 16:10). Over to tusnde år efter kong Davds død og for kun 127 år sden talte Jesus Krstus fra Hmmelen og lod os vde, at Davd på grund af sn synd mod Ham tlfældet med Uras og hans kone er faldet fra sn ophøjelse" og hans hustruer er blevet gvet tl en anden. (L & P 132:39). Måske er det berømteste bbelske eksempel på en modg og ædel mand, der blev frstet, men bevarede sn kyskhed, Joseph, Potfar, den ægyptske herskers, unge smukke tjener. Han modstod Potfars kones nedrge lokken og nægtede at bedrve hor med hende. Josephs svar lød hvor skulle jeg kunne øve denne store msgernng og synde mod Gud! (1. Mo. 39:9) Derpå flygtede han fra hende. Hellere end at svgte sne dealer gk han fængsel, hvor han sad ndespærret adskllge år. fangehul Gud, den evge Fader, har gennem Jesus Krstus tl menneskeheden åbenbaret Evangelets frelsesplan. Dens formål er at gve enhver, der vl modtage og adlyde den, fred og lykke denne verden og senere evgt lv celestal herlghed Guds nærhed. Den højeste af alle love dette Evangelum har at gøre med ægteskabet for td og evghed. Den har således at gøre med den evge famle. De dejlgste glæder og største velsgnelser, der kan opnås og det kommende lv, fås gennem famlelv, der leves overensstemmelse med Evangelets plan. Således er en grundlæggende lov for ægteskabet kyskhedsloven. Mænd og kvnder kan kke besudle lvets klde og allgevel modtage en fylde af glæde. Lykke og hjertets og sndets renhed går hånd hånd. Hvad gves der af belønnnger for kyskhed og skrækkelge følger af hor? Mormons Bog udtrykker sg meget klart angående alvoren af seksuel synd. Almas søn, Coranton syndede sammen med skøgen Isabel. 364
Herrens vore sn I Jesu den dette den Alma, der var en god fader og en stor Guds profet, erklærede overfor sn søn: Ved du kke, mn søn, at dsse tng er en vederstyggelghed øjne, ja, vederstyggelgere end alle andre synder med undtagelse af udgydelse af uskyldgt blod eller det at fornægte den Hellgånd?" Mn søn, jeg vlle ønske, at du vlle omvende dg og afstå fra dne synder,... th uden du gør det, kan du ngenlunde arve Guds rge." (Alma 39:5, 9). Ned gennem tderne har Guds profeter erklæret, at ntet urent kan arve Guds Rge. (Moses 6:57, Gal. 5:19-21, 1. Kor. 6:9). Jesus Krstus undervste, mens Han var dødelge tlstand energsk om kyskhedsloven. Han sagde I har hørt, at der er sagt:,du må kke bedrve hor.' Men jeg sger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende st hjerte." (Matt. 5:27-28). Jesus kundgjorde også Salge er de rene af hjertet, th de skal se Gud." (Matt. 5:8). Næsten to tusnde år er forløbet, sden Jesus og Alma fremsatte deres belærnger om kyskhed. Har Gud trukket lovene vedrørende kyskhed tlbage? Er det kke en synd at bedrve hor dag? Jesus Krstus har talt fra Hmmelen dage og har gengvet st Evangelum og sn Krke. Han har påny bekræftet det urgamle bud adskllge åbenbarnger med Du må kke bedrve hor." For eksempel gav Jesus Krstus følgende befalng tl sn Krkes folk gennem profeten Joseph Smth: Du skal elske dn hustru af hele dt hjerte og holde dg tl hende og ngen anden. Den, som ser på en kvnde for at begære hende, skal fornægte troen og skal kke have Ånden, og om han kke omvender sg, skal han kastes ud." (L & P 42:22-23). Joseph Smth og Sdney Rgdon fk forevst horkarlenes skæbne efter døden kommende verden telestale herlghed. Herren fortalte dem. Det er dsse, der er løgnere, troldkarle, ægteskabsbrydere, horkarle.. Det er dsse, der nedstyrtet tl helvede lder den almægtge Guds vrede..." (L & P 76:103, 106). Herren har befalet Præstedømmets bærere vor uddelng således:... pryd altd dne tanker med dyd, da skal du have større frmodghed for Guds åsyn, og Præstedømmets lære skal falde på dn sjæl som hmlens dug. Den Hellgånd skal være dn stadge ledsager, og dt scepter retfærdghedens og sanhedens uforanderlge." scepter.. (L & P 121:45-46). Gd v må tænke rene tanker og afstå fra alle urene handlnger, det v lever af hvert ord, der udgår af Guds mund. (Se Matt. 4:4). Da skal v opnå glæde lv og forberede os på at komme tlbage tl Herrens nærhed for der at blve kronet med herlghed og evgt lv. Krst navn. Amen. O." 365
Hmlen, mn hulen." Dødsrget I denne I februar... nedstyrtedes hmlen Det korthed tdlgere Satan er en realtet, en magtfuld, personlg ånd. ÆLDSTE MARION G. ROMNEY af De tolvs Råd Satan - Den store Bedrager Mne elskede brødre og søstre og venner, jeg er oprgtgt nteresseret jeres tro og bønner. Jeg har særlgt dag brug for Herrens Ånd, ford jeg har besluttet at tale om Hans fjende, Satan Den store Bedrager." I vl måske kunne huske noget af det, jeg sger, hvs I tænker på en datters udtalelse tl sn moder: Jeg kan kke gfte mg med John, for han tror kke på djævelen." Og moderens svar: Gft dg bare med ham. V to skal nok få ændret hans syn på det spørgsmål." En parallel tl den ondartede løgn at Gud er død, er den lge så ondartede lære, at der ngen djævel fndes. Satan er selv fader tl begge dsse løgne. At tro på dem er at gve efter for ham. En sådan gven efter har altd ført, fører nu og vl fortsat føre mennesker tl udslettelse. De sdste dages hellge ved, at der er en Gud tl. Med tlsvarende skkerhed ved de, at Satan lever, at han er en magtfuld, personlg ånd, Guds såvel som menneskets og retfærdghedens ærkefjende. Vrkelgheden af såvel Guds som djævelens eksstens fastslås endelgt af Skrfterne og af menneskers erfarng. Abrahams beretnng om Det store Råd før jorden blev tl, fastslår, at både Gud og Satan tog del det råd. (Læs Abrahams Bog 3:22-28). Forunderlg og betydnngsfuld er den kundskab, der åbenbares den retnng kundskab om tngene, som de var en fjern fortd, angående Gud, Faderen, og Hans åndelge børn og angående Hans planer for denne jords skabelse. Den henvser tl Evangelets plan og dentfcerer Krstus og Satan. Ved uddybnng af de sandheder, der var åbenbaret Abraham, sage Herren Moses: Denne Satan, som du befalede tl Enbårnes navn, er den samme, som var fra begyndelsen; og han kom tl mg og sagde: 'Se, her er jeg, send mg, jeg vl være dn søn, og jeg vl forløse menneskeheden, så kke en sjæl skal fortabes, og jeg vl vsselg gøre det. Gv mg derfor dn ære.'" (Moses 4:1). Det gamle Testamentes profeter kendte Satan og hans rolle Det store Råd. Som talte han drekte tl ham, sagde Esajas: Nej, at du faldt fra hmlen, du strålende morgenstjerne, fældet og kastet tl jorden, du folkebetvnger! Du, som sagde hjertet: Jeg stormer hmlen, rejser mn trone deroppe over Guds stjerner... den Højeste lg. Ja ned styrtes du, nederst (Esj. 14:12-15). sdste uddelng har Herren bekræftet, hvad Han uddelnger har åbenbaret vedrørende Satans rolle store Råd. I september 1830 sagde Han tl profeten Joseph Smth: djævelen var tl før Adam, th han gjorde oprør mod mg og sagde: 'Gv mg dn ære, som er mn magt;' og en trededel af hmlens hærskarer vendte han bort fra mg på grund af deres handlefrhed." (L & P 29:36). 1832 bevdnede Joseph Smth og Sdney Rgdon, at de et syn havde set, at en Guds engel, der havde myndghed for Gud, gjorde oprør mod den enbårne Søn,... og fra Guds og Sønnens åsyn. Han blev kaldt fortabelse, th hmlene græd over ham. Det var Lucfer, en morgenrødens søn." (L & P: 25-26). Joseph Smth har opregnet den store strd, der fandt sted, før jorden blev tl, det han sagde: Kampen var denne: Jesus sagde, at der fandtes vsse sjæle, der kke vlle blve frelst, og djævelen sagde, at han kunne frelse alle, og Jesus forelagde sne planer for Det store Råd, som gav Jesus deres stemme. Og derfor gjorde djævelen oprør mod,gud og blev forstødt sammen med 366
Jobs sn I Jesu forklædnng Danel omløb.. vellystg høj Zon, ødelæggelse. verden sne sne alle, som gav ham deres støtte." (Profeten Joseph Smths Lærdomme, sde 432). Da Satan og de, der fulgte ham, blev nedstyret", kom de tl jorden. I det syn, som Moses fk, sagde Herren:... Ford Satan gjorde oprør mod mg og søgte at tlntetgøre menneskets handlefrhed, som jeg, Gud Herren, havde gvet ham, og lgeledes ford han vlle, at jeg skulle gve ham mn egen magt, sørgede jeg for, at han skulle nedstyrtes ved mn Enbårnes magt. Og han blev Satan, ja, endog djævelen, al løgnens fader, for at bedrage og forblnde menneskene og føre dem fangne efter sn vlje, endog så mange, som kke vl lytte tl mn røst." (Moses 4:3-4). Satan var Edens Have sammen med Adam og Eva før syndefaldet. Ikke alene var han der, men han vedblev at frste dem og deres børn, efter de var blevet drevet ud af haven. Da Adam og Eva modtog Evangelet, glædede de sg over det, velsgnede Guds navn og... kundgjorde alt for deres sønner og døtre. Og Satan kom blandt dem og sagde: 'Jeg er også en Guds søn;' og han befalede dem og sagde: Tro det kke,' og de troede det kke, og de elskede Satan mere end Gud. Og fra den td af begyndte menneskene at blve kødelge, sanselge og djævelske." (Moses 5:12-1). Fra da af tl nu har Satan været på jorden. V læser bog: Nu hændte det en dag, at Guds sønner kom og trådte frem for Herren, og blandt dem kom også Satan; Herren spurgte Satan: Hvor kommer du fra?" Satan svarede Herren: Jeg har gennemvanket jorden på kryds og tværs." (Job 1:6-7) I sn dagbog skrev profeten den 11. august 1831: efter at v havde slået lejr på flodens bred, ved Mcllwane's Bend, så broder Phelps et åbent syn ved dagslys ødelæggeren mest frygtndgydende kraft svæve på vandenes overflade; andre hørte støjen, men så kke synet." (Documentary Hstory of the Church, bnd 1, sde 203). Satan er ond: aldeles og altd. Han søger altd at kuldkaste Evangelets plan og at fordærve menneskenes sjæle L& P 10:27).... han tlskynder ngen tl at gøre godt, nej, kke een, ej heller hans engle, ej heller de, som underkaster sg ham." (Moron 7:17). Ved den sdste nadver før sn prøvelse Getsemane advarede Jesus Peter: Smon, Smon! Se, Satan begærede jer for at sgte jer som hvede." (Lukas 22-1). Satan har ugenkaldelgt vet sg tl at mødegå og overvnde Jesu Krst Ånds ndflydelse på menneskene. Han er repræsentanten for, ophavsmanden tl og fortaleren for den modsætnng alle tng," som Leh henvser tl sne belærnger tl sn søn, Jakob. (Se 2. Neph 2:11, 14-18). Satans fremgangsmåder er forskel-... uærlge og talrge. lge, med ethvert tænkelgt mddel søger han at formørke menneskers snd og tlbyder dem derpå falskhed og bedrag som sandhed. Satan er en dygtg efterlgner, og samme omfang som Evangelets ægte sandhed g'weé tl verden stadg tltagende overflod, sætter han den usande læres falske mønt. (Som) 'Løgnens fader' er han... ved års erfarng st afskyelge værk blevet en sådan mester, at han om mulgt vlle føre de udvalgte vld." (Se Matt. 24:24). (Joseph F. Smth H. Ludlows Latter-days Prophets Speak [Bookcraft 1948], sderne 20-21). Ved åbnngen af hver uddelng har han foretaget et drekte angreb mod sandhedens fremkomst. Som allerede anført, bedrog han Adams og Evas sønner og døtre den første evangelske uddelng. Ved begyndelsen af den mosaske uddelng, kom Satan og frstede ham og sagde: 'Moses, du menneskesøn, tlbed mg'." (Moses 1:12). dage angreb Satan Mesteren selv. (Se Lukas 4:1-13). At Satan var tl stede og stred mod, at denne sdste uddelng skulle åbnes, lærer v af profetens udtalelse: jeg blev grebet af en magt, der ganske overvældede mg og havde en så forbavsende magt over mg, at den bandt mn tunge, så jeg kke kunne tale. Tæt mørke omgav mg, og det forekom mg en kort td, som om jeg var dømt tl pludselg undergang." (Joseph Smth 2:15). Satans offensv mod Mormons Bogs fremkomst beskrves udførlgt Lære og Pagter, afsnt 10. Et andet vdnesbyrd om djævelens ndsats for at forpurre, at Evangelet udbredes, er Heber C. Kmballs beretnng om Satans angreb på de brødre, der bragte Evangelet tl England 1837. (Orson F. Whtney, Lfe of Heber C. Kmball, sderne 143-145.) Den almndelge god agelse af Satans erklærng: Jeg er ngen djævel, th der fndes ngen." (2. Neph 28:22) forklarer grad tlbagegangen vort forfaldne Samfund. V sdste dages hellge behøver kke, og v må kke, lade os bedrage af menneskers sofsterer angående Satans vrkelghed. Der fndes en personlg djævel, og det må v hellere tro på. Han og en talrg skare af følgesvende, synlge og usynlge, øver en kontrollerende ndflydelse på mennesker og deres forhold dag. En amerkansk profet fra fortden, der skuede vor td og betragtede, hvad der går for sg, profeterede, at hvs Satan kke kontrolleres, vl han føre denne slægt ud Idet han talte om vor nuværende stuaton, sagde Neph: djævelens rge skal ryste, og de, der tlhører det, må af- gjort vækkes tl omvendelse, ellers vl djævelen fange dem evge lænker, og de oprres tl vrede og omkommer. Th se på den dag skal han rase menneskehjerterne og oprre tl vrede mod det, der er godt. Og andre vl han berolge og neddysse skkerhed, så at de vl sge: Alt er vel ja, Zon trves, alt er vel; og således bedrager djævelen deres sjæle og leder dem omhyggelgt ned tl helvede. Og se, andre drager han bort ved smger og fortæller dem, at der kke fndes noget helvede, og han sger tl dem: 'Jeg er ngen djævel, th der fndes ngen' og således hvsker han dem øret, ndtl han har fanget dem gruful- 367
de strengt!» Jesu de lænker, hvorfra man kke kan undslppe." (2. Neph 28:19-22). Jeg henleder kke opmærksomheden på dsse tng for at skræmme, tage modet fra eller sætte pank nogen. Jeg omtaler dem, ford jeg ved, at de er sande, og jeg er overbevst om, at hvs v skal overvnde Satan, og slppe ud af hænderne på Satans tjenere, der understøtter hans værk." (L & P 10:5), så må v forstå og erkende stllngen, som den er. Dette er kke tden, da de sdste dages hellge bør gå uden om sandheden. grad, som profeten Joseph gjorde det, men ved en lgnende oplevelse. Jeg ved, at ved Krst andet komme, om hvlket tegnene nu er talrge, skal Satan... bndes, så han kke mere skal have plads menneskenes børns hjerter." (L & P 45:55). Jeg bærer vdere vdnesbyrd om sandheden af Frelserens forudsgelse om, at ved tden for Hans komme skal de, der er kloge og har modtaget sandheden (dvs. som har taget mod Evangelet), og taget den Hellgånd tl vejleder og kke har ladet sg forføre,... bestå på den dag. (Dagen for Hans komme). Og (at) jorden skal gves dem tl arv;... Th Herren skal være mdt blandt dem; og hans herlghed skal hvle over dem, og han skal være deres konge og lovgver." L. & P. 45:57-59) At v må tage den Hellgånd tl vejleder, erkende Satan, hans repræsentanter og deres værk og kke lade sg bedrage af dem, så at v må få del de forjættede velsgnelser, beder jeg ydmygt om Krst, vor Herres navn. Amen. O Men det er heller kke tden, da v skal lade os grbe af pank. Vor tds vanskelgheder er kke kommet over os, mens v var uforberedte. For eet hundred og fyrre år sden åbenbarede Satans Herren tydelgt forløbet af vor td. V ved, at som Frelserens andet komme nærmer sg, øges tempoet kampagne for menneskenes sjæle fortsat mere og mere. V ved, at oplevelserne mellemlggende år vl sætte menneskenes sjæle på prøve. V ved også, at Gud lever; at Hans evge hensgter skal fremskyndes." (Mormon 8:22) V ved, at for at v skal kunne holde stand mod Satan og hans onde hæskarer, er Jesu Krst Evangelum blevet os gvet. V ved, at Krst Ånd og Hans Præstedømmes magt er rgelgt skjold mod Satans magt. V ved, at den Hellgånds gave står tl rådghed for hver af os, den gave, som er åbenbarngens kraft, hvlket omfatter den dømmekrafts gave, hvorved v uden at tage fejl kan opdage djævelen og de forfalsknnger, han med så stort held pådutter denne lettroende slægt. Vor kurs er klar og skker. Den består at adlyde Herrens bud, som de er optegnede Skrfterne og som de gves ved de levende profeter. Tl slut bærer jeg mt vdnesbyrd angående sandheden af dsse tng, jeg har henledt jeres opmærksomhed på, ved dsse bemærknnger. Jeg ved, at Gud lever. Gennem egen erfarng har jeg erhvervet vden om Hans Ånd og Hans kraft. Jeg ved også, at Satan lever. Jeg har opdaget hans ånd og følt af hans kraft kke den JULE-EVANGELIET Men det skete de dage, at der udgk en befalng fra kejser Augustus, at al verden skulle skrves mandtal. 2,1-14: Krst fødselsdag (A). (Det var den første ndskrvnng, som skete, mens Kvrnus var landshøvdng Syren). Og alle gk hen for at lade sg ndskrve, hver tl sn by. Og ford Josef var af Davds hus og slægt, drog også han op fra Gallæa, fra byen Nazaret, tl Judæa, tl Davds by, som hedder Betlehem, I Sam. 16,1 //. Mka 5,1. Matt. 2,6. Joh. 7,42 for at lade sg ndskrve tllge med Mara, sn trolovede, som var frugtsommelg. Matt. 1,18. Og det skete, medens de var der, kom tden, da hun skulle føde. Og hun fødte sn søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham en krybbe, th der var kke plads tl dem herberget. I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlghed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men engelen sagde tl dem: «Frygt kke; th se, jeg forkynder eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Th eder er dag en frelser født Davds by; han er Krstus, Herren Og dette skal være jer et tegn: I skal fnde et barn svøbt og lggende en krybbe. Og det samme var der med engelen en mangfoldg hmmelsk hærskare, som lovprste Gud og sagde: «Ære være Gud det højeste! og på jorden fred mennesker, der har hans velbehag!» Luk. 19,38. Ap.G. 10,36. Rom. 5,1. Ej. 2,14 /. Og det skete, da englene havde forladt dem og var vendt tlbage tl Hmmelen, sagde hyrderne tl hverandre: «Lad os dog gå tl Betlehem og se det, som dér er sket, og som Herren har kundgjort os.» 2,1 5-20 -.Krst fødselsdag (aftens.). Og de skyndte sg derhen og fandt Mara og Josef tllge med barnet, som lå krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad de var blevet sagt tl dem om dette barn. Og alle, som hørte det, undrede sg over det, som hyrderne sagde tl dem. Men Mara gemte alle dsse ord st hjerte og grundede over dem. Luk. 2,51. Og hyrderne vendte tlbage og prste og lovede Gud vor alt, hvad de havde hørt og set, således som der var blevet sagt tl dem. 368
nmmenes SfDER, En sand hstore genfortalt AF LUCILE C. READING Det var næsten jul, men der var ngen glæde Marans hjem. Hun kunne huske andre julehøjtder, da der havde været det. Det var, når Far var kommet hjem fra posthuset, hvor han arbejdede med de breve, der var mangelfuldt adresseret, han havde haft et lykkelgt sml om munden og hlst på hende, lllebror og Mor. Skken de havde spøgt og moret sg og talt dejlgt sammen og som regel havde de læst en hstore før sengetd. Alt det var før hendes lllebror pludselg var blevet syg og hurtgt døde, nden nogen kunne hjælpe ham. Det forekom Maran, at hendes far på en måde også var død, for han smlede aldrg mere, eller fortalte hende hstorer eller hlste hende med et knus og et kys. Faktsk syntes han at være lgeglad med, om hun og Mor overhovedet var der. Maran kunne kke tale med Mor om problemet, for det vlle bare gøre hende mere ked af det, og hun mente kke, at nogen anden vlle kunne forstå, hvordan det havde været deres hjem, og hvordan det nu var. Så en dag fk hun den de at skrve et brev. Det var kke let at skrve et så vgtgt brev helt alene. Da det var færdgt, adresserede Maran det tl Grønland og puttede det postkassen på hjørnet. Brevet lød: Kære Julemand V er så bedrøvede hjemme hos os. Mn lllebror tog tl Hmlen foråret... Du behøver kke at tage no- 89
dem. get med tl mg, men hvs du kunne gve Far noget, der vlle få ham tl at være, sådan som han plejde at være, så vlle jeg sådan ønske, at du vlle gøre det. Jeg har hørt ham sge tl Mor, at kun evgheden kunne helbrede ham. Kunne du kke tage noget af det med tl ham.. Maran Det var mere end et rent og skært tlfælde, at brevet havnede på Marans fars bord for mangelfuldt adresserede breve, stedet for at blve undersøgt af en anden mand afdelngen. Senere på dagen da Far kom hjem, var det næsten som om, julen allerede var kommet tl famlen Armstrongs hjem, for, da han lukkede døren op, var der et bredt sml på hans ansgt. Han standsede lge et øjeblk, bredte så armene ud, som han plejede at gøre, og knugede både Mor og Maran 90 O
tanker Iowa køkkenet. tre særskole, Debbe og den talende tavle AF DOROTHY DUNSTEDTER WARNER Illustreret af Sherry Thompson Debbe Watson gned et kghul frt for rmfrost på forruden og så ud. Endelg var den snestorm, der havde tudet uden for gården dage, ovre. Præren lå som et hvdt eventyrland med blå skygger. Mor!" råbte Debbe, kom og se, hvor smuk hele verden er!" Pludselg kom hun om sn døve kusne, Mary Lou, der vlle komme næste dag for at bo hos hende en uge. Hun vdste, at hun vlle nyde julen morgen så meget mere, hvs hendes kusne kunne tale og høre. Jeg skulle skamme mg, tænkte hun, men jeg ved, at det kke blver særlg morsomt. Nu svarede hendes moder, der var køkkenet og havde travlt med julebagnngen: Jeg har set, skat, jeg har travlt nu." Debbe gk ud Jeg er altd så glad, når famlen kommer på besøg tl højtderne; er du kke også? Bedstefar og Bedstemor er så rare men jeg kan kke huske, hvordan onkel Ted og tante Lea er." Eller dn kusne, Mary Lou," ndskød fru Watson, det hun æltede dejen. Hun er på alder med dg. I har skkert en masse tl fælles. Jeg to har savnet mn eneste søster sådan. Jeg er glad for, at de flytter her tlbage." Debbe kunne kke fnde på noget at sge. Hendes mor kggede på hende. Du er meget nervøs for at møde Mary Lou, kke? Det skal du kke være. Hun har gået og efterhånden kan du lære at tale med hende." Debbe tog en stor ske og smagte på dejen. Hendes mor snakkede vdere: Men Ja, Mor," svarede Debbe. Men hun tænkte, jeg må jo være venlg og sørge for, at hun morer sg men hvordan kan det blve andet end en plgt? Julemorgen hørte Debbe munter rngen af kanebjælder. Hun skyndte sg tl vnduet ud mod vejen og fk øje på en bl, der langsomt var på ndtl da, så husk een tng Debbe. Døve mennesker er også mennesker." vej op ad deres ndkørsel fra landevejen, der var renset for sne. Et par gamle kanebjælder, der var bundet tl blens antenne, klngede muntert. Lyden vakte en pludselg følelse af 91
J~ " --''' AflrkK