^i TT T TS TV IF. August Årgang. Nr. 8. .ri *N^ I '""**

Transkript

1 ... - '""** e ^ TT T TS TV IF Nr. 8 August Årgang.r *N^ I

2 I den den løssalg Det nsprerende budskab AF MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd Gud har fra begyndelsen ment det på sn plads at anbrnge en vden om Ham nden for alle menneskers rækkevdde. V, som er Hans nuværende vdner, opfylder blot vor plgt, når v henleder Deres opmærksomhed på profeternes vdnesbyrd og vore egne vdnesbyrd angående Guds form og natur. udstræknng hvor v henleder Deres opmærksomhed på dsse vdnesbyrd, overgår ansvaret fra os tl Dem for at bestemme troværdgheden af vdnerne og deres vdnesbyrd. Lad ngen undervurdere betydnngen af sn afgørelse med hensyn tl denne sag. At kende Gud og Hans Søn Jesus Krstus er det evge lv. Uden denne vden kan ntet menneske blve frelst. Og den eneste måde hvorpå man kan få det, er at opnå et personlgt vdnesbyrd om sandheden af de åbenbarnger, som Gud Faderen og Jesus Krstus, Hans Søn, har gvet om sg selv. Den, hvs ønske om at kende den levende Gud er stærkt nok tl at få ham tl at følge den foreskrevne kurs, kan og vl få vdnesbyrdet selv. Og så vl han forstå, hvad Herren sagde hellge skrft. Men den, som kke søger på denne måde, vl aldrg forstå de åbenbarnger, som Gud har gvet om sg selv. h;\ STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 8 August Årgang Udgvet af Den danske Msson af Jesu Krst Hellge Krke af Sdste Dages Don L. Chrstensen, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør Nyheder: Mary Kaser, redaktør INDHOLDSFORTEGNELSE Koordnator: Evy J. Smonsen Hvad er evgt lv? Af Præsdent Davd O. McKay. 255 Er en krke nødvendg? Af Howard W. Hunter Belønnngerne for fremragende arbejde. Af James T. Duke. 260 Den Præsderende Bskop taler tl ungdommen om selvkontrol 262 Hjælpeforenngen Moder Eva et værdgt eksempel. Af Maron G. Romney 264 Søndagsskole Hvad forventer du? Af Mlford C. Cottrell 267 Clovs Grens tro belønnet. Af Vrgl N. Kovalenko Tomme boghylder. Af Florence B. Pnnock 272 Ungdomssderne Brevet 273 GUF: GUF... for dem der ønsker at leve" 274 En søn af Folket. Af Don Smth 276 Genealog Hvem er mn slægt? Børnenes sder Den mest betydnngsfulde dreng. Af Rosale W. Doss. 49 Davd. Af J. C. Daem Afrkas største gåde. Af Chrstopher Flnt 53 Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned. Abonnementsprsen (nkl. porto) er Danmark kr pr. halvår, kr for et helt år, udlandet $ 3.- pr. halvår, $ 5.- for et helt år. I kr pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København F. eller gennem postgro tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. (De nævnte prser er nklud. moms.) Tryk: Paul Gese KG, Offenbach/M., Deutschland L.D.S. CHURCH TBAS9UII0N SRVICE3 DEP** LIBRAHX Layout: PBO-Layout-Center, Frankfurt

3 I den soldaternes Forløserens selve stand. Hvad er evgt lv? AF PRÆSIDENT DAVID O. McKAY strålende ypperstepræstelge bøn, som Jesus, vor Forløser, fremsagde lge før Han gk over Kedrons bæk og modtog forræderens kys, som overgav Ham hænder, fnder v følgende ord: Og dette er det evge lv, at de kender dg, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Krstus." (Johs. 17:3.) At kende Gud og Hans Søn er det evge lv. Det er nøglen! Det evge lv er hvad jeg ønsker. Jeg ønsker det mere end jeg ønsker noget andet verden Evgt lv for mg og mne; for dg, og for hele verden. Og der, egne ord, har v hemmelgheden. Hvorledes kan v kende Ham? Men hvorledes kan v kende Ham? Det er det næste spørgsmål. Har Han nogensnde, eller ved nogen lejlghed, besvaret dette spørgsmål? Hvs Han har, ønsker v svaret, ford det er lvsvgtgt. Når v søger skrften, som den er gvet os af mænd, som daglg omgkkes Herren, opdager v, at ved en bestemt lejlghed var der mennesker, som lyttede tl Ham, men råbte mod Ham. De opponerede mod Hans gernnger, således som mennesker dag opponerer mod Ham. Og en stemme råbte vrkelg: Hvorledes kan v vde, at det du sger er sandt? Hvorledes kan v vde, at det er sandt, når du påstår at du er Guds Søn?" Jesus svarede ham ganske enkelt og læg mærke tl prøven Hvs nogen vl gøre Hans vlje, skal han erfare, om læren er fra Gud, eller jeg taler af mt eget." (Johs. 7:17.) Den prøve er yderst flosofsk. Det er den enkleste prøve, der kan gve et menneske vden om det som det menneskelge snd kan fatte. At gøre en tng, ndføre den st væsen, vl overbevse en om, hvorvdt den er god eller hvorvdt den er dårlg. Måske vl du kke være tl at overbevse mg om det du ved, men du ved det, ford du har levet det. Det er den prøve, som Frelseren gav dem, når de spurgte Ham, hvorledes de skulle vde om lærdommen var af Gud eller den var af mennesker. Vljen" er blevet åbenbaret V har besvaret spørgsmålet med, at hvs v vl gøre Hans vlje, skal v erfare; men nu kommer 255

4 I det Jesu deres de synd." Hmlen! sg os, fremtden. det har spørgsmålet: Hvad er vljen"? Og der lgger hele kernen Krst Evangelum. Akkurat lge så tydelgt som Jesus fastslog og defnerede hvad Evgt Lv er, eller hvorledes v skal erfare det, lge så tydelgt har Han opstllet prøven, lge så tydelgt har Han udtrykt hvad Hans vlje er. Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge bærer vdnesbyrd tl verden om, at Guds vlje" er blevet tlkendegvet denne forvaltnng; at Evangelets prncpper, lvets prncpper, er blevet åbenbaret. De er overensstemmelse med de prncpper, som Krstus forkyndte tdernes mdte. Der er en naturlg følelse, som drver mænd og kvnder mod sandheden; det er et ansvar der er lagt på menneskeheden. Det ansvar hvler på Krkens medlemmer større grad end på deres medmennesker. 88. afsnt af Lære og Pagter får v denne formanng: Og da kke alle har tro, så søg med fld og lær hnanden vsdoms ord; ja, søg vsdom allerbedste bøger, søg efter kundskab Hvorledes? ved læsnng men kke alene ved læsnng, således som verden søger efter den og ved tro. (Lære og Pagter 88:118.) Krkens medlemmer har lært den sandhed, at det evge Evangelum er blevet gengvet. Hvad brnger denne vden dem? Den brnger tl alle, som ærlgt og oprgtgt har adlydt prncpperne om omvendelse og dåb, den Hellgånds gave, som oplyser deres snd, ansporer deres forstand og bbrnger dem kundskab om Gud. De har en vejleder, en hjælp, et mddel tl at hjælpe dem tl at erhverve Sandheden, hjælpe dem ønske om at vde, hvad deres plgt er en vejleder, som verden kke er besddelse af. Og denne vejleder er nødvendg; mennesket kan kke udfnde" Sandheden han kan kke fnde Gud ved ntellgens alene. Det er blevet sagt, at ntet menneske kan fnde Gud ved hjælp af et mkroskop. Fornuften alene er kke en tlstrækkelg vejleder når man søger efter Sandheden. Der fndes en anden højere, skrere vejleder end fornuften. At vde og at gøre Den vejleder er Tro det prncp som sætter vore ånder forbndelse med den højere Ånd, som vl få os tl at erndre alle tng, vse os de tng der skal komme, og lære os alle tng. At erhverve den Ånd er det ansvar, som medlemmerne af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge har. At vde noget eller blot føle en vshed om Sandheden er kke tlstrækkelgt... når man ved, hvad der er det rgtge, og kke gør det, er man skyldg (Jakob 4:17.) Profeten Joseph Smth sagde: Lad nu derfor hver mand lære sn plgt og med al fld passe det embede, hvortl han er blevet kaldet." (Lære og Pagter 107:99.) Den mand, som ved hvad der er hans plgt og undlader at udføre den, er kke sand mod sg selv; han er kke sand mod sne brødre; han lever kke lys, som Gud og samvttgheden har gvet ham. Det er det standpunkt Krken har, og det gælder både dg og mg. Hvs mn samvttghed sger mg, at det er rgtgt at følge en bestemt kurs, er jeg kke sand mod mg selv hvs jeg kke følger det, som jeg ved er rgtgt. Åh, jeg ved at v vakler på grund af vore svagheder og påvrknnger udefra; men det er vor plgt at vandre ad den lge og snævre st ved udførelsen af enhver plgt! Og læg mærke tl dette: Hver gang v har mulgheden og undlader at leve op tl den Sandhed, der er hver gang v undlader at udføre en god gernng, svækker v os selv og gør det mere vanskelgt at udtrykke den tanke eller udføre den gernng Men hver gang v udfører en god gernng, hver gang v gver udtryk for en ædel følelse, gør v det lettere at udføre den gernng eller udtrykke den følelse en anden gang. Hvad er vljen"? Guds vlje" er, at v tjener vore medmennesker, gør godt mod dem, og derved gør denne verden bedre at have levet. Krstus gav alt hvad Han havde for at lære os dette prncp. Og Han fremsatte følgende udtalelse:... hvad I mod en af mne mndste brødre dér, har I gjort gjort mod mg." (Matt. 25:40.) Det er det budskab Gud har gvet os! Denne Krke er Guds Krke, som er så fuldkomment organseret, at enhver mand og enhver kvnde, ethvert barn, kan få lejlghed tl at gøre noget godt for andre. Det er vore præstedømme-medlemmers plgt, det er hjælpeorgansatonernes plgt, og hvert medlems plgt at tjene Gud og gøre Hans vlje. Hvs v gør det, jo mere v gør det, jo mere vl v blve overbevst om, at det er Guds værk, ford v efterprøver det. Når v derfor gør Guds vlje, vl v lære Gud at kende, og komme nær tl Ham, og føle, at v har det Evge Lv. Gud åbenbarer tl den menneskelge sjæl vrkelgheden af Herrens opstandelse, guddommelgheden af dette store værk, Sandheden, den guddommelge og evge sandhed, at Han lever, kke som en magt, en kraftudfoldelse, en styrke, men som vor Fader O 256

5 I navlen en forhold hmmerges relgøse verden henhold krkens adspredelsen Hvor mange gange har De hørt den udtalelse fremsat eller den menng udtrykt, at det kke er nødvendgt at være medlem af en krke, eller at tage del relgøs organsaton for at være en god krsten eller leve et godt krstent lv? Jeg vl gerne sammen med Dem ganske kort undersøge gyldgheden af en sådan udtalelse tl den hellge skrft og tl sund fornuft, for at se om den vrkelg kan understøttes. For at påbegynde en undersøgelse af dette emne, vlle det synes nærlggende at v vender os tl krstendommens ophavsmand. Mesteren sagde, da Han talte tl folkemængden: Ikke enhver, der sger tl mg: Herre, Herre! skal komme nd hmmerget, men den, der gør mn hmmelske Faders vlje." (Matt. 7:21.) Når jeg lytter tl dsse ord forekommer det mg, at Herren sger: Blot ford et menneske måske anerkender mn myndghed eller tror på mn guddommelge natur, eller blot udtrykker tro på mne lærdomme eller det forsonngsoffer jeg har bragt, betyder det kke, at han vl ndgå rge eller opnå en højere grad af ophøjelse." Det er underforstået, at Han sger: Tro alene er kke tlstrækkelgt." Derefter tlføjer Han udtrykkelg: men den, der gør mn hmmelske Faders vlje", det vl sge den, som arbejder og dyrker vngården, så den kan frembrnge god frugt. den åbenbarng, som hovedsagelg handler om den rette måde at leve på, og som er gvet af Herren som et vsdomsord tl os, omtales der nogle tng, som er gode for mennesket, så vel som tng, der kke er gode for ham, og så tlføjer Herren følgende: Alle hellge, der erndrer, sg dsse ord, følger dem og vandrer lydghed mod dsse bud, skal få sundhed og marv benene. De skal fnde vsdom og store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte. De skal løbe og kke blve trætte; de skal gå og kke blve matte. Og jeg, Herren, gver dem den forjættelse, at dødens engel skal gå forb dem, lgesom Israels børn, og kke slå dem hjel." (L. & P. 89:18-21.) Følger dem (dsse ord) og vandrer lydghed" synes at være nøgleordene. Atter må v være ordets gørere og kke blot troende for at opnå velsgnelsen. I st brev tl de tolv stammer formaner Jakob dem på denne måde: vær ordets... gørere, kke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Th hvs nogen er ordets hører og kke dets gører, så lgner han en mand, der betragter st eget ansgt et spejl: når han har betragtet sg selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud. Men den, som skuer nd frhedens fuldkomne lov og blver ved dermed, så han kke er en glemsom hører, men en gernngens gører, han skal være salg sn gernng." (Jak. 1:22-25.) Der er en hstorsk baggrund for denne udtalelse af Jakob. I tl de optegnelser, som v har fået, fulgte den første Krke, oprettet af Krstus og udbredt under apostlenes ledelse, en lgnende form for gudstjeneste på Herrens Dag som var blevet praktseret af det jødske folk deres synagoger. Ved dsse gudstjenester var der oplæsnng af Det gamle Testamentes skrfter. De bøger, som nu kendes som Det ny Testamente, var endnu kke blevet samlet, men uden tvvl var Jesu lærdomme og apostlenes lærdomme ndført. De sang salmerne og de første krstne sange og opsendte bønner. Jakob synes at henvse tl deltagelse møder med udtalelsen: Og vær ordets gørere, kke blot dets hørere." Værden af at deltage møder blver man klar over, henhold tl Jakob, når ordet der høres blver tl ger- 257

6 Rom I lgnelsen en mg kke det stand nng. Hvs nogen anser sg for at være en from gudsdyrker uden at føre de sandheder han har hørt nd st daglge lv, er hans gudsdyrkelse lge så unyttg som et glmt et spejl, der straks er glemt. Apostlen Paulus fremsatte en lgnende udtalelse. Han henvste tl lovens krav st brev tl de hellge med følgende ord: Th kke lovens hørere er retfærdge for Gud, men lovens gørere skal retfærdggøres." (Rom. 2:13.) Med andre ord er det kke lovens hørere som er retfærdge, men lovens gørere. Paulus' bemærknnger er rettet mod dem, som lever med den fejlagtge opfattelse, at det at være æresmedlem nedarvet relgøs tradton vl udnævne dem tl troende, der er berettget tl velsgnelser. De tjener kun Gud med deres læber, men er kke lovens gørere. om de to huse henvser Lukas tl Jesu udtalelse om det at ære Ham med læberne: Men hvorfor kalder I Herre, Herre! når I gør, hvad jeg sger? Enhver, der kommer tl mg og hører mne ord og handler efter dem hvem han lgner, skal jeg vse jer. Han lgner en mand, der vlle bygge et hus og gravede dybden og lagde grundvolden på klppegrund; da der så kom oversvømmelse, og vandstrømmen styrtede mod det hus, kunne den kke rokke det; th det var bygget godt. Men den, som hører og kke handler efter det, han lgner en mand, der bygger et hus lge på jorden uden at lægge grundvold; og vandstrømmen styrtede mod det, og straks faldt det sammen, og dette hus' sammenbrud blev stort." (Luk. 6:46-49.) Dette samme prncp gælder med hensyn tl andre forhold. Venskab kan kke vare, hvs det er baseret på egosmens ånd. Ægteskaber varer kke, hvs de kke har nogen anden grundvold end fyssk tltræknng, og kke har en dybere kærlgheds og loyaltets grundvold. Det samme prncp gælder for den enkeltes forhold tl Krken. Tradtoner er kke nok; formelle trosbekendelser er kke nok. Det er kke tlstrækkelgt at sge Herre, Herre!" Sådanne trosretnnger bygger deres grundvold på sand. Hele naturen, som er Guds domæne, synes at vse det samme prncp. Den b, som kke vl arbejde" vl snart blve drevet ud af kuben. Når jeg agttager de travle myrer på sten og rundt om deres myretue, blver jeg mponeret over den kendsgernng, at de er gørere og kke blot troende. Blot at klukke skaffer kke hønen korn, hun må skrabe. En stllestående dam, grøn af alger og uvrksomhedens skum, er udklæknngssted for svampesygdomme, men den klare bjergstrøm, som styrter ned over klpperne, medens den slynger sg vej ned gennem dalen, er en opfordrng tl ad drkke. Mesterens ord om huset uden grundvold sger mg, at et menneske kke kan have en overfladsk og overlet opfattelse af, at han er tlstrækkelg sg selv og kan bygge st eget lv på nogen grundvold, som tlfældgvs er let og behagelg. Så længe vejret er godt, er hans dårskab måske kke øjnefaldende; men en dag vl der komme oversvømmelse, det mudrede vand fra en eller anden pludselg ldenskab, den brusende strøm af en uforudset frstelse. Hvs hans karakter kke har nogen skker grundvold undtagen hvad han sger med læberne, kan hele hans moralske struktur bryde sammen. Hvad kan v bevdst gøre for at bygge en stærk grundvold og sætte os tl at gøre Faderens vlje? Hvorledes kan v bedst blve hjulpet, udover det blot at være hørere eller blot troende, at blve ordets gørere. Hvs v studerer Guds love og Frelserens lærdomme, opdager v at næsten alle tlfælde henvser de tl vort forhold tl andre. En enkeltperson har sn begrænsnng, når han skal være en gører, hvs han er soleret eller ensom. Én mand alene bygger kke sn egen bl, men en sammenslutnng af mennesker med et fælles formål sørger for de mdler, hvorved produktet skabes og sendes på markedet. I samfund, hvor v lever, er der kun få mennesker, som har uddannet sg selv. V sætter vor ld tl organsatonen af et stort antal mennesker, som kan udrette arbejdet. I forretnngslvet og ndustren får de mennesker, som er godt organseret med et fælles formål, den største succes. Der er mange tng et menneske kan udføre sammen med andre, som det ellers vlle være næsten umulgt at udføre alene. Ud over den enkelte er den mndste gruppe samfundet famlen. Et hjem, der er baseret på de prncpper, som Krstus forkyndte, er et af de smukkeste eksempler på krsten levevs. Hvert enkelt medlem af famlen har den mulghed og det prvlegum at være en gører og øge evnen tl mere fuldkomment at efterleve budene. At udvde famleenheden tl Krkens store samfund gver mulghed for endnu større chancer for at være ordets gørere. Det er ud fra dette udvdede famleforhold, at v udleder vor krstne ordbog, det v kalder Gud Fader", Jesus vor Ældre Broder", og hentyder tl hnanden som broder" og søster". Krkens formål er at forkynde Herrens love og Evangelets prncpper, at hjælpe de enkelte med relgøs uddannelse, at ndpode det faste vdnesbyrd, at Gud lever og at Jesus er Krstus og verdens Frelser, og at hjælpe og opmuntre hvert enkelt medlem ad vejen tl celestal og evg ophøjelse gennem 258

7 mænds hmmerget, henhold I sætter Guds Krkens Jesu mulgheden for at gøre". Der er en vrkelg grund tl at Krstus oprettede sn Krke under sn personlge tjenestegernng på jorden. V behøver kun at lytte tl Hans ord og lærdommene fra dem, som Han sendte tl verden, for at kunne forstå. Ikke enhver der sger tl mg:, skal komme nd Herre, Herre!' men den, der gør mn hmmelske Faders vlje" (Matt. 7:21); Alle hellge, der erndrer sg dsse ord, følger dem.".. (L. & P men lovens gørere skal retfærdggøres" 89:18);... (Rom. 2:13); Enhver, der kommer tl mg og hører mne ord og handler efter dem" (Luk. 6:47) det er formanngerne. Ud fra den kendsgernng, at Krken blev oprettet af Krstus under Hans gernng her, må v antage, at den er vgtg for mennesket og kke blot noget v kan vælge. Hans lv og gernng var beregnet på at være mønsteret og skabe modellen. De tng, som Han oprettede, blev gvet med den formanng, at v skulle følge dem. Jeg hævder, at Jesu Krst Krke er lge så nødvendg og kvnders lv dag som den var, da den blev oprettet af Ham, kke ved passv nteresse eller ved at bekende sg tl troen, men ved at påtage sg et aktvt ansvar. På denne måde brnger Krken os ud af et soleret lvs mørke og nd Evangelets lys, hvor troen vendes tl det at gøre noget, tl skrftens formannger. Dette er den enkeltes, famlens, Krkens, jordens folks håb. Tretten tusnd mænd og kvnder, hovedsagelg unge mennesker, arbejder verden som mssonærer, og forkynder at den Krke, som blev oprettet af Krstus under Hans personlge tjenestegernng og gk tabt for verden på grund af menneskers fordærvelse den mørke mddelalder, gen er blevet oprettet på jorden; at Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge er denne Krke, og at magten og myndgheden tl at handle navn gen er blevet gvet menneskene. Jeg føjer mt bekræftende vdnesbyrd tl dsse kendsgernnger. Jeg ved, at Gud lever og at Jesus, Hans Søn, er Krstus og verdens Frelser. Jeg beder ydmygt, at v hver sær kan blve ordets gørere ved aktvt at tage del arbejde, Krst navn. Amen. Blandt det, v skulle være mest taknemmelge for, er befalnger, standarder, dscpln og lov. Uden dsse vlle der kun være ldt, v kunne regne med. Antag, at der kke var nogen standarder. Antag, at lærere, professorer, akademske nsttutoner kke gav os nogen dé om, hvad der blev forlangt af os for at få en afgangseksamen eller tage akademsk grad, for at være kvalfceret tl at udføre en professon. Hvordan kunne v nogensnde vde hvad v skulle begynde med at gøre, hvad v skulle begynde med af være, eller hvornår v havde opfyldt betngelserne? Antag, at forældre kke gav os nogen dé om, hvad der blev forventet af os, men smpelthen lod os være fre tl at gøre alt, at handle på hvlkensomhelst måde, hæderlg, moralsk, eller anderledes. Antag, at Gud kke havde gvet os noget kendskab tl, hvad der forventes af os ngen formål, ngen standarder, ngen betngelser, ngen befalnger. Hvlket slapt og hjælpeløst lv det dog vl være kke at vde noget. En af de største velsgnelser Lv uden lov AF RICHARD L. EVANS lvet er loven. Uden den vlle ejendomsret kke være mulg. Skkerhed vlle kke være mulg. Cvlsaton vlle kke være mulg. Lv vlle næppe være mulgt. Dårlg, som loven sommetder blver benævnt, slet som den sommetder blver krtseret og skældt ud for at være, så er det dog allgevel den, som holder os sammen, som skrer os befalnger for arbejde, adkomst tl ejendom, beskyttelse af personen. Selv de lovløses lv vlle være utålelgt, uudholdelgt, uden lov. Og lgeledes før I før I blver oprørske, svgter befalngerne, er lgegyldge med moralen, tlntetgør konventonerne, latterlggør anvarsfuld opførsel, før I undlader at respektere dem som håndhæver loven, før jer mod jeres forældre, lærere, dem, som har omsorg og nteresse for jer, så stands og tænk over, hvordan lvet vlle være uden lov, hvor ldt v vlle have uden lov, hvor rnge drvkraft der vlle være ved at frembrnge eller at lære noget uden lov. Tak Gud for kundskaben om, hvad der blver forventet af os, for forældre, som har omsorg nok tl at gve råd, at opdrage, at overtale; for lærere, som har omsorg nok tl at fortsætte og opretholde standarder, for en Gud og Fader, som havde omsorg nok tl at gve os formål, råd, befalnger. Uden lov, befalnger, standarder, dscpln vlle v være fuldstændg løsslupne, smpelthen fortabte. Det Talte Ord" fra Tempelpladsen, udsendt over KSL og Columba Broadcastng System, 28 Januar Copyrght

8 håndgrbelge, dag, besddelse JAMES T. DUKE Belønnngerne fk for fremragende arbejde, Hvad værd har det for mg?" Dette spørgsmål stlles ofte skønt det tt fremsættes mere spdsfndgt. Folk ønsker at vde, hvorfor de skal gøre noget, før de gør det. De ønsker at vde hvlke fordele det vl gve dem eller deres famle. De ønsker at vde, at de kke skal splde td på uproduktve tng. Men sommetder lægges der altfor megen vægt på belønnng, og folk mster deres sans for perspektvet. De lægger måske altfor megen betydnng økonomske belønnnger på bekostnng af mndre håndgrbelge, men dog værdfulde belønnnger, som f.eks. følelsen af lykke og af et veludført arbejde. Og ofte opdager v, efter at have modtaget belønnng, at den kke brnger lykke. De gamle grækere, som ydede et så betydelgt bdrag tl vor arv, troede, at det var mulgt at udføre enhver tng perfekt eller fremragende. Enhver genstand eller person havde en funkton, som var tænkt som et fortrn eller en fremragende egenskab: Et øjes fortrn er at se, en knvs fortrn er at skære, og så vdere. Ud fra denne tankegang voksede en stor moralflosof angående menneskehedens fortrn. Menneskets fortrn er at tænke' at ræsonnere. Det er denne egenskab, som adskller mennesket fra andre skabnnger. Men grækerne var også klar over at de enkelte mennesker var forskellge. Alle mennesker adskller sg fra hnanden; derfor er hvert enkelt menneske af et specelt ndvduelt fortrn foruden evnen t! at ræsonnere. Hvert menneske må fnde ud af hvad han er bedst t!. Han må undersøge sne egne talenter og dyder og søge at udmærke *** -y&* *'/ """^ "~"\ -> > sm» m& "1 :.*/ 260

9 sg samfundets vort verden gang, den Søndagsskolen sg sg nden for de egenskaber, som adskller ham fra andre mennesker. Grækerne troede, at fremragende arbejde skulle udføres for dets egen skyld, kke for at få nogen belønnng. Den fuldkommenhed, som opnåedes, havde belønnngen sg selv. Aktvteter blev betragtet som værende afslutnnger selv, kke som mddel tl noget andet. Dette prncp er et overordentlg vgtgt prncp for menneskene dag. V bør udføre noget, ford v er glad for det og det er værdfuldt og ford det bdrager tl at gavne vore medmennesker og brnger os glæde, kke på grund af økonomsk eller socal belønnng. Herren havde denne tanke for øje, da Han sagde:,,.. Menneskene. burde vrke med ver for en god sag og gøre mange tng af egen fr vlje og udøve megen retfærdghed." (L. & P. 58:27.) Denne opfattelse af menneskets værd og udvklngsevne er overensstemmelse med vor krstne arv. Krstus lærte os, at mennesket burde stræbe efter personlg vækst og udvklng. Mennesket bør udvkle sne egne talenter, egenskaber og dyder og stræbe efter at udtrykke sg, være klar over sg selv og skabe noget. Han bør elske sne medmennesker og tjene dem uden tanke for sn egen stllng eller berømmelse. Glæde er at gøre noget, kke at få noget Problemet er: hvorledes anvender v dette prncp daglge lv? Lad os drøfte flere typske stuatoner og komme med nogle forslag. Beskæftgelse. Prncppet om særlge egenskaber bør få den enkelte tl at søge en beskæftgelse, som fremhæver hans egne talenter og evner, en beskæftgelse som han kan glæde sg ved at udføre uanset den økonomske godtgørelse. Men mange arbejder, som må udføres for at holde samfundet er kke af denne slags. Noget arbejde er kedsommelgt og det samme om og om gen og medfører spændnger og pres. Ofte kan folk kke få arbejde, som vl tllade dem at gve udtryk for deres talenter. Men prncppet om godt arbejde skaffer os udveje tl at se på vort arbejde med andre øjne. V bør fnde og koncentrere os om de værdfulde, nyttge sder ved vort arbejde. V bør tænke på at udføre det bedst mulge arbejde. Resultatet vl blve, at arbejdet vl være mere behagelgt og gve os større udbytte. Husarbejde. Kvndens rolle dag er meget forkellg fra hendes rolle for halvtreds eller hundrede år sden. Hun er bedre uddannet, mere nteresseret omkrng sg, mere aktv og Krkens sager. Sommetder føler en kvnde sg bundet fast tl st hjem og sn famle, og hun føler at hun kke kan fnde udtryk for sne nteresser samfundet. Endnu engang skaber prncppet om særlge egenskaber udveje for at hun kan se på sne aktveter og søge at udføre st arbejde på bedste måde, fnde glæde ved st arbejde og tænke på, at hendes arbejde er nyttgt og gver glæde. Hun bør søge at berge st lv og famlemedlemmernes lv ved den glæde, tlfredshed og skaberevne hun brnger nd hjemmet. Famleforhold. Når en ung mand nvterer en ung pge ud, vælger han sommetder en smuk pge på grund af den prestge en sådan nvtaton kan brnge ham. En ung pge tager måske mod en ndbydelse fra en ung mand, som hun kke bryder sg om, for at kunne komme med tl et vgtgt bal. Eller måske afslår hun en nvtaton fra en ung mand, ford han kke ser godt ud, hans bl er for gammel eller han kke danser godt. 1 sådanne tlfælde blver der lagt vægt på at opnå nogle ydre fordele * stedet for at man kan nyde den ndre glæde der kommer af at være sammen med den anden. Men tl sdst beslutter de fleste af os sg for en bestemt person, som v lærer at elske, og v opdager at v er lykkelge blot ved at være sammen med den pågældende. Forbndelsen er værdfuld selv. At være sammen er kke et mddel tl et mål det er selve målet. Man bør kke gfte sg blot for at få en god kokkepge eller en god forsørger. Man bør gfte sg, ford man ønsker at dele st lv med et andet menneske. Kærlghed ndebærer at gøre tng for andre på grund af deres ndre værd og de aktvteter man er fælles om, kke på grund af de belønnnger som kommer af at hjælpe andre eller gve dem kærlghed. Aktvteter Krken. Sommetder har v eller vore Krken på grund af de belønnnger, søger en stllng der måske kan komme gennem denne stllng. V ønsker at blve set af mennesker". V søger at forøge vor prestge medarbejderes øjne. V anlægger et falsk ydre af ydmyghed og åndelghed uden vrkelg at ydmyge os og blve vore medmenneskers tjenere. Prncppet om særlge egenskaber burde få os tl at undersøge vore motver tl at påtage os aktvteter Krken. Glæder v os vrkelg over at undervse eller Prmary, at være genealogske komté eller kvorumpræsdentskabet? Påtager v os arbejde Krken Forts, på sde

10 vrkelgheden dsse ndvdets vort dette dag en Sr hensgten stk Krken. DEN PRÆSIDERENDE BISKOP TALER TIL UNGDOMMEN OM SELVKONTROL "Ivert år blver tusnder af mennesker chokeret over at opdage, at ondartede kræftceller har angrebet en del af deres krop sådan grad, at der er overhængende fare for at man dør af det. I er kræft en af de mest frygtede sygdomme, mennesker kender. Kræftceller tjener kke noget fornuftgt formål husholdnng; snarere demonstrerer dsse celler en ubegrænset og ukontrolleret magt tl vækst. Det er denne ødelæggende og ukontrollerede vækst, som resulterer, at kræft tlføjer menneskene svære tab år og hvert efterfølgende år, ndtl den kan blve standset. V har håb om, at v en dag vl fnde svaret, og at lv vl blve skånet som følge deraf. På grund af dette håb blver mange mlloner kroner og ubegrænsede arbejdstmer hvert år brugt forsøg på at Mdt fremskynde den dag. anstrengelser fnder v allgevel samfund nogle, som forsvarer en endog mere alvorlg form for kræft en kræft for sjælen. Dsse selvudnævnte despoter opfordrer tl, at 262 mennesket skal gve sne begær og ldenskaber fre tøjler. De påstår, at tlfredsstllelse er den naturlge vej og derfor den rgtge vej. De forsvarer tlfredsstllelse ved stmulanser, sprtus, dårlg ltteratur, moralske overtrædelser og lsten kunne fortsættes. Der er mange, særlg blandt de unge, som er blevet ndfanget af dette satanske dogme. Dsse unge mennesker kan kke begrbe, af en sådan tlfredsstllelse udløser en kræftagtg vækst, som kke tlfreds- for den fortærer og ødelægger stlles, selve deres sjæl. Dsse dødens købmænd, som man næsten kan kalde dem, forsvarer tlfredsstllelser, som berøver mennesket kke blot dets bedste forsvar mod det onde, men også dets fornemste tl fremskrdt dets evne tl at beherske sg selv. Akkurat lgesom en hest blver mere værdfuld, når den blver dscplneret og tlredet, således kan mennesket nyde større fremskrdt, alt eftersom han dscplnerer sne begær og ldenskaber. Dsse folk prædker kke blot tlfredsstllelse; de vl også tl at tro at selvherredømme og selvfornægtelse leder tl en tlstand, der er blottet for fornøjelse. Dette er en hæslg usandhed og er modstrd med ånden Evangelet og mod al fremskrdt. Sr Walter Scott angrber denne tankegang med dsse ord: Belær om selvfornægtelse og gør dens anvendelse behagelg, og du kan skabe en skæbne for verden mere ophøjet end nogen der er produceret af hjernen hos den mest vdtløftge drømmer." Som Scott antyder, fndes der en stor magt tl rådghed for dem, som lærer at underkaste deres begær og ldenskaber deres vlje. I modsætnng tl den råben op om tlfredsstllelse, tl hvlken v har henført, er selvherredømme den vrkelge nøgle tl fremskrdt og glæde. Tennyson skrev Gaahad": Mn styrke er som styrken hos t ford mt hjerte er rent." Det vlle være godt, hvs v et øjeblk så på, hvad specelt selvherredømme ndebærer for jer unge mænd og kvnder Når en person vrkelg er blevet herre over sg selv, er han kke underkastet vredesmpulser, urene tankekonklusoner, selvnydelsens lokkemdler, heller kke blver han dkteret af sne ldenskaber. Præsdent McKay placerede selvherredømme som et centralt mål Evangelet. Han spurgte, Hvad er Evangelet? Hvorfor har v det? Og hvad er dets formål? Paulus sger, at Evangelet er magten fra Gud tl frelse! Fra hvad behøver verden at blve frelst?" Profeten besvarer så det retorske spørgsmål: Verden behøver at frelses, først fra den domnerende ndflydelse af dyrske nstnkter, af ldenskaber, af begær." (Treasures of Lfe s. 438.) Her blver selvherredømme gjort tl noget centralt med lvet. Og

11 dsse hstoren, hans landet, os; mn mn samfundet en høj AF JOHN H. VANDENBERG når v undersøger Herrens befalnger, ser v, at de er udformet specelt for at befr os for dsse dyrske nstnkter". Den guddommelge forordnng, Du skal elske " kan hjælpe os tl at undgå den smerte og elendghed som foragt og gøren grn med fremkalder. Ved at være hæderlge og søge efter det bedste andre kan v undgå det dyrske begær efter nydelse (Ibd. p. 439.) Ved at leve efter Vsdomsordet, befrer v os selv fra at blve domneret af vores begær. Ved at tænke rene tanker og være kyske alle vore handlnger, opnår v herredømme over vore lavere ldenskaber. Under alle omstændgheder frgør v os selv tl at blve kvalfcerede tl at nyde kronen på alt slægtskab, det evge ægteskab. Mlton gentog denne tankegang, da han skrev om emnet at have herredømme over sg selv. Han som hersker over sg selv og styrer sne ldenskaber, sne begær og sn frygt, han er mere end en konge." For at se sandheden ord, behøver v kun at kaste et blk for det hstorske perspektv fremkommer det mest overbevsende vdnesbyrd om vrkelgheden af selvkontrol. Ammon, en søn af Kong Mosah, var arvng tl tronen st land. Dog afslog han den ære for at kunne prædke Evangelet for Lamantterne. Han var en gruelg fjende kamp. Når v læser om, hvordan han forsvarer kongens hjord og skærer armene af hans mulge angrbere, så får v et bllede af hans store mod og styrke. Ammon havde lært at have herredømme over sne ldenskaber og sn stolthed, alt, hvad han gjorde, gjorde han for at fremme Herrens værk. Han bragte tusnder tl kundskab om sandheden, og han blev hædret og respekteret meget. Ford han havde fået herredømme over sg selv, modtog han den største glæde en glæde som endog var større end en konges. Han beskrver den glæde med dsse ord: Ja, jeg ved, at jeg ntet er; med hensyn tl egen styrke, er jeg svag; derfor vl jeg kke rose mg af mg selv; men jeg vl rose mg af mn Gud; th styrke kan jeg gøre alt; ja, mange kraftge undergernnger har v udført her for hvlken v vl prse hans navn evndelg." Hvor mange tusnde af vore brødre har han kke løst fra helvedes pne, og de er kommet tl at synge om den forløsende kærlghed ved hans ords kraft, som er og har v derfor kke stor grund tl at fryde os? Ja, v har grund tl at prse ham tl evg td, for han er den allerhøjeste Gud og har forløst vore brødre fra helvedes lænker. Og har v kke grund tl at fryde os? Jo, jeg sger jer, at der aldrg har været mennesker sden verdens skabelse, der har haft så stor grund tl at glæde sg som v; ja, jeg er endog så henrykt glæde, at jeg berømmer mg Gud; th han har al magt, al vsdom og al forstand; han fatter alle tng, og han er et barmhjertgt væsen, ja tl frelse for dem, som vl omvende sg og tro på Hans navn. (Alma 26:12-14, 35.) Hstoren er fyldt med lgnende eksempler. V behøver kun at henvse tl Davd, som mstede sn favorserede stllng på grund af utøjlet ldenskab, og så kan v sammenlgne hans lv med Josephs, der som gammel havde lært at styre sne ldenskaber. Slutresultatet af dsse to mænds lv bærer ekstra vdnesbyrd om den glæde og den præstaton, der kommer gennem selvbeherskelse. Unge mænd og kvnder krken, verden har brug for mennesker, som kan styre sg selv. Mulgvs kræver vores hstorske perode den styrke, som kommer fra selvbeherskelse, mere end nogen anden td. Må v mnde om, at enhver, som hengver sg tl at tlfredsstlle alle sne ønsker og begær, grad begrænser sn nytte og sandelg hos Herren. I vs forstand er en tlfredsstllet mand en slave. Som Robert Burton fastslog: Overvnd dg selv. Indtl du har gjort det, er du kun en slave, for det er næsten det samme at blve underkastet en andens begær som at blve underkastet ens eget." Husk: Uagtet hvad verden bfalder, så er den vrkelge værd af en mand, og derfor af dg og mg, bestemt af, hvor godt v har herredømme over os selv. 263

12 I deres Den st og.... hverken almndelghed, sætnngen: sg vort Sdste De vore ÆLDSTE MARION G. ROMNEY af De Tolvs Råd ^(Z - / ^æ-^^æé eæée^r/^pe Hjælpeforenngens Præsdentskab har vst mg en stor ære ved at bede mg tale tl jer ved denne lejlghed, og de har desuden bebyrdet mg med et stort ansvar. De har kke bedt mg om at sge noget bestemt, men sagde blot, at jeg måtte tale om hvad som helst, der kunne gavne alle kvnder uden for Krken. Nu har jeg så bestemt mg tl at prøve på at opfylde dette ansvar ved at påkalde jeres opmærksomhed tl de fem fremragende karaktertræk, v fnder hos Moder Eva, således som de er åbenbaret Skrfterne. V ved naturlgvs alle, at hun var den første jordske kvnde, menneskeracens moder. Jeg håber, at jeg de følgende få mnutter kan overbevse jer om, at hun var en stor og ædel kvnde, som vste et eksempel på retfærdg lvsførelse, som det er værd at efterlgne, kke blot af Hjælpeforenngens medlemmer, men af alle kvnder. De egenskaber, jeg tænker på, er følgende: 1. Hun arbejdede sammen med sn mand. 2. Hun fuldførte sn msson: at mangfoldggøre sg og opfylde jorden. 3. Hun bad sammen med sn mand. 4. Hun lærte, forstod og var taknemmelg for Evangelet. 5. Sammen med sn mand belærte hun sne børn om Evangelet. Den første omtale af Eva som en jordsk kvnde fnder v kostelge Perle, Moses 5:1. Der står: Og det skete, efter at jeg, Gud Herren, havde uddrevet dem, at Adam begyndte at dyrke jorden og at have herredømme over alle markens dyr og at spse st brød ansgts sved, som jeg, Herren, havde befalet ham. Og Eva, hans hustru, arbejdede også med ham (Moses 5:1), At arbejde sammen med sn mand blev en streng nødvendghed, da hun og Adam begyndte at forstå betydnngen af Gud Herrens" deklaraton:... jorden være forbandet fo^r dn skyld; med møje skal du skaffe dg føde af den alle dt lvs dage; torn og tdsel skal den bære dg.. dt ansgts sved skal du spse dt brød, ndtl du vender tlbage tl jorden... (1 Mos. 3:17-19). tapre, ensomme kamp for at skaffe sg tl lvets ophold, arbejdede denne ædle kvnde med sn mand". Ordet med" er denne sammenhæng meget vgtgt. Det betyder mere end legemlgt arbejde. Det betyder også fælles formål", forståelse, samarbejde og kærlghed. I dette arbejde sammen med sn mand opstllede hun et mønster, der er værdgt tl efterfølgelse af alle hendes døtre lge tl den sdste generaton. Selv om arten af en hustrus arbejde er forandret sden da, har det sande forhold mellem mand og hustru kke ændret sg. Selv om forholdene retfærdggør, at en hustru må arbejde uden for hjemmet for at støtte famlen, bør hun arbejde sammen med" sn mand, kke for sg selv og kke modstrd med ham. Sdste Dages Hellges kvnder, og sær medlemmer af Hjælpeforenngen, gør vel at tænke over betydnngen af og udvkle der afslører sg arbejdede (sammen) med ham." I selv de karaktertræk, og Eva, hans hustru, Dages Hellges famler skal mand og hustru være ét. Som Paulus har sagt: er kvnden noget uden manden eller manden noget uden kvnden ( Herren). (1 Kor. 11:11.) Efter at have berettet, at hun arbejdede med ham", sger optegnelsen tydelgt, at hun kke rystede moderskabets ansvar af sg. Der står: Og Adam kendte sn hustru, og hun fødte ham sønner og døtre, og de begyndte at formere sg og at opfylde jorden (Moses 5:2). Senere hører v, at hun fødte Kan og Abel (Moses 5:16-17). Antagelg fødte hun både Set og mange andre børn, for optegnelsen sger, at Adam levede otte hundrede år efter, at han havde avlet Set, og han avlede mange sønner og døtre" (Moses 6:10-11), Den opgave at føde børn, som Herren gav Eva og tl kvnderne lader mange dage hånt om. Den smudsghed samfund, som på den ene sde tolererer, opmuntrer tl og endog tlgver sådanne vederstyggelgheder som ukyskhed og andre former for tøjlesløse udsvævelser, og på den anden sde legalserer svangerskabsafbrydelser, tlskynder tl og nogle tlfælde forsøger at gennemtvnge fødselskontrol, er en prosttuton af lvets funktoner. Hvs denne prakss kke blver standset og der kke sker et omslag, vl den føre os tl samme fornedrelse som Sodoma og Gomorra med samme tragske konsekvenser. Herren har gentagne gange talt hårdt mod sådanne vederstyggelgheder. Han fordømte dem t Bud, 264

13 I det retnng lyset Hjælpeforenngen vor deres Palæstna, vandet Skrfterne, mg, tdernes.. (uendelge) dette lv skal jeg have glæde, og atter kødet Bjergprædkenen, som Han holdt og som Han senere holdt gen for nephterne. Han fordømte dem ved begyndelsen af denne sdste forvaltnng. 59. afsnt af Lære og Pagter føjede Han efter at have sagt: Du skal kke stæle, ej heller bedrve hor, ej heller slå hjel" denne betydnngsfulde bemærknng tl: eller gøre noget sådant". Jeg har kke Skrfterne fundet noget bestemt udtryk for overtrædelse, som Herren har sammenlgnet med det at bedrve hor eller af den sammenhæng, hvor denne be- slå hjel; mærknng fndes, er det mdlertd kke usandsynlgt, at frvllg svangerskabsafbrydelse ndbefattes på sådan en lste. Sdste Dages Hellges kvnder skal fortsat være jordens ædleste bolværk mod dsse ugudelge og vederstyggelge foretagender. De fleste kvnder er under det guddommelge ansvar at mangfoldggøre sg og opfylde jorden", lgesom Moder Eva var. Hvs de søger at følge hende hendes lydghed mod denne guddommelge befalng, vl de fnde den skreste vej tl herlghed. Og nu den tredje omtale af Eva som jordsk kvnde, der vser, at hun sammen med sn mand påkalder Her- ren: Og Adam og Eva, hans hustru, påkaldte Herrens navn, og af Edens Have hørte de Herrens røst, som talte tl dem, og de så ham kke, th de var udelukket fra hans åsyn (Moses 5:4). Dette er den første beretnng om bøn blandt dødelge mennesker, som Skrften taler om. Det var ngen almndelg bøn. De forhold, under hvlke den blev opsendt, var kke almndelge. Da Adam og Eva blev drevet ud fra Edens Have blev de bandlyst, detvl sge udelukket fra Herrens nærhed. Gennem ldelse, hårdt arbejde og sorg, fravrstede de jorden et levebrød for sg selv og for dem, der var afhængge af dem. De havde kæmpet med spørgsmål og problemer, der opstår, når man skal opdrage en famle, uden kundskab om formålet med det jordske lv eller den generelle plan for evgt lv. Det kan se ud, som om de store forvrrng, drevet tl fortvvlelse ved erndrngen om deres forbndelse med Herren Edens Have, påkaldte Ham om hjælp. At gøre dette var en afgørende beslutnng. For dem var det kke alene nødvendgt at bede selv om de kke på det tdspunkt var klar over det det var også uundværlgt, for at de kunne modtage kundskab om og forståelse af Evangelet. At bede sammen er td uundværlgt for ægtemænd og hustruer, som vl holde sammen på famlen og få dem nd på vejen tl evgt lv. Den kloge hustru og moder vl gøre st bedste for at organsere hjemmet således, at den daglge famlebøn fremmes. Når hun knæler sammen med sn mand og andre medlemmer af famlen og påkalder Herrens navn, følger hun kke blot Eva's eksempel, hun følger også Profeten Joseph's råd om at anspore sn mand tl gode gernnger. At bede sammen brnger en famle væsentlg fremad på vejen tl det evge lv. Som svar på deres påkaldelse af Herren, gav Han Adam og Eva to befalnger. Først,.. at de skulle. tlbede Herren, deres Gud.." (dette er første gang, dødelge mennesker blev befalet at bede); dernæst skulle de ofre de førstefødte af deres hjord som et offer tl Herren.".. (Moses 5:5), Følgerne af ubetnget lydghed mod dsse befalnger gav Eva lejlghed tl at vse sn store mentale og åndelge magt tl at forstå og påskønne Evangelets sandheder. Adam adlød Herrens befalng. Og efter mange dage åbenbarede en Herrens engel sg for Adam og sagde: Hvorfor brnger du offer tl Herren? Og Adam sagde tl ham: Jeg ved det kke, kun at Herren befalede mg det (Moses 5:6). Og så fortsatte englen med at undervse Adam om Evangelet. Han fortalte ham, at det offer, han bragte, var et sndbllede på det. offer", som Jesus vlle brnge mdte; at Jesus skulle være Guds Søn, Hans Enbårne kødet. Men det var kke blot engelen, der undervste Adam; også den Hellgånd kom og belærte ham, og Gud selv nstruerede ham med sn egen røst". Han blev undervst om forudtlværelsen, om jordens skabelse, som han selv havde været med tl, hvlket han nu havde glemt; om Faldet, grunden tl, at han var kommet tl jorden, Krst msson og hele Evangelets plan; tro på den Herre Jesus Krstus, omvendelse, dåb gennem vand tl synderes forladelse, dåb gennem ld for den Hellgånds gave, opstandelsen, udødelgheden og det evge lv. Og det skete,... at Adam råbte tl Herren, og han blev ført bort ved Herrens Ånd, og han blev ført ned... Se, og bragt op af vandet. Og således blev han døbt. Og Guds Ånd dalede ned på ham, og således blev han født af Ånden og blev levendegjort det ndre menneske. Og han hørte en røst fra hmmelen sge: du er ét en Guds søn, og således kan alle blve mne sønner (Moses 6:64-66, 68). Denne Evangelets plan var store nyheder for Adam. Den åbenbarede for ham den vej, ad hvlken han og alle mennesker kan hæve sg fra deres faldne dødelghed tlbage tl Guds nærhed. Og på den dag velsgnede Adam Gud og blev fyldt af ånden og begyndte at profetere om alle jordens slægter og sagde: Velsgnet være Guds navn, th på grund af mn overtrædelse er mne øjne blevet åbnet, og skal jeg se Gud (Moses 5:10). Og hvorledes reagerede Eva? Optegnelsen gver svaret: Og Eva, hans hustru, hørte alt dette og blev glad og sagde: Var det kke for vor overtrædelse, vlle v aldrg have fået afkom og vlle aldrg have kendt godt og ondt og glæden over vor forløsnng og det evge lv, som Gud gver alle de lydge (Moses 5:11). Der er mange mennesker, som sger, at kvnder kke ved, hvad de taler om, Jeg kender kke nogen udtalelse der er fremført med større vægt, forstand og vsdom st ndhold, end den korte paragraf, udtalt 265

14 det... når sandhed selv deres følgende... Om fremtden, erndrngen november vort Zon.. Krken nogle Krken dag af Moder Eva. Hendes forståelse, modtagelse og taknemmelghed for de åbenbarnger, som rendes mand fk, karakterserer hende som en storsndet kvnde, en ædel karakter og en åndelg sjæl. Det har kke altd været nemt for en kvnde at acceptere de åbenbarnger, der blev gvet gennem hendes husbond. Sarah havde klaget over Leh, og sagt, at han var en mand, der havde syner, det hun sagde: Se, du har ført os ud af vort arveland, og mne sønner er kke mere, og v omkommer ørkenen (1 Neph 5:2). Profeten Joseph's hustru havde vanskelgt ved at forstå ham. Måske har I hørt om nogle kvnder, som klager over den td, deres mænd anvender tl arbejde Krken. Det er vanskelgt fuldt ud at påskønne den befrelse og glæde og lykke, Adam og Eva oplevede ved de gode nyheder om Evangelet. I temmelg lang td efter, at de forlod Edens Have, havde de måtte lære den vanskelge vej gennem prøvelser og fejltagelser. Medens de sled og led, hengav Eva sg uden tvvl tl selvfordømmelse og anger over den del af skylden, hun havde, for at de var blevet drevet ud af Haven, for på det tdspunkt vdste hverken hun eller Adam eller nogen af deres efterkommere noget som helst om frelsens plan, heller kke om betydnngen af deres handlng Haven, der netop værksatte den. Og derfor var det, at efterhånden som Evangelet blev foreholdt hende, åbenbarng på åbenbarng, lyttede hun med dyb opmærksomhed; hun hørte, hun var modtagelg, hun forstod, hun troede, og hun blev glad. Hendes snd greb betydnngen af det altsammen, og hendes ånd hævede sg. Det var med stærk følelse af befrelse og begejstrng, hun gav udtryk for sn sjæls følelser sætnnger: sublme... Var det kke for vor overtrædelse, vlle v aldrg have fået afkom og vlle aldrg have kendt godt og ondt og glæden over vor forløsnng og det evge lv, som Gud gver alle de lydge (Moses 5:11). Lykkelg kan den mand og hans børn være, som tl hustru og mor har en kvnde, som kan lære, forstå og påskønne Evangelet som Moder Eva. I denne henseende var hun et yderst værdgt eksempel. Skrfterne fremhæver en anden sde af hendes karakter, som er værd at efterlgne. Hun undervste sammen med sn mand sne børn om Evangelet. Da Herren åbenbarede Evangelet for Adam, sagde Han: de begynder at vokse op (dne børn), så vl synden også undfanges hjerter, og de smager det btre, for at de må kunne lære at skønne på det gode. Og det er gvet dem at kende godt fra ondt, derfor har de deres frhed tl at handle for sg selv (v kan kke altd kontrollere dem, men v kan undervse dem), og jeg har gvet dg en anden lov og befalng. Og den anden lov, Han gav dem, var loven om omvendelse og tlgvelse: Lær derfor dne børn, at alle mennesker, overalt, må omvende sg, ellers kan de ngenlunde arve Guds rge, th ntet urent kan dvæle der. Derfor gver jeg dg den befalng, at du skal frt lære dne børn dsse tng... Og Adam og Eva velsgnede Guds navn, og de kundgjorde alt for deres sønner og døtre (Moses 6:55-58; 5:12). Alle Sdste Dages Hellges forældre er under I den guddommelge befalng at følge Adam og Eva på dette punkt sagde Herren: forældre eller af dens organserede stave har børn, og de kke undervser dem læren om omvendelse, tro på Krstus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Hellgånds gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvle på forældrenes hoved. Th dette skal være en lov for Zons ndbyggere og alle dets organserede stave. De skal også lære deres børn at bede og at vandre retskaffent for Herren (Lære og Pagter 68:25, 26, 28). Og lad mg så slutte med at sge, at hvs nogen af jer når I tænker på Moder Eva, husker, at hun arbejdede sammen med sn mand, hun opfyldte sn msson med at mangfoldggøre sg og opfylde jorden, hun bad sammen med sn mand, hun lærte, forstod og påskønnede Evangelet, hun lærte sne børn Evangelet og om alt dette søger at følge hendes eksempel, så har denne tale opfyldt sn hensgt. Jesu navn. Gud velsgne jer! Derom beder jeg Amen. Forts. fra. sde 261 for at blve set af mennesker eller ford de vlle tro dårlgt om os hvs v kke havde nogen stllng? Koncentrerer v os om belønnngen stedet for om det arbejde v kan udføre? I så tlfælde bør v se på vore motver og undersøge dem endnu engang, og søge de mere fremragende, værdfulde sder ved vort kald. V bør påtage os arbejde på grund af dets evge værd, kke ford der vl komme belønnnger ud af det. På alle områder af vort lv under vort arbejde, vort forhold tl vor famle og vore medmennesker og vort arbejde er det nødvendgt, at v fnder de værdfulde egenskaber og koncentrerer os om dem. V bør søge efter betydnngsfulde mål og betydnngsfuld ndsgt lv og lade dette styre vor holdnng. Så kan v vrkelg have fremragende arbejde som vort deal, et deal, som, med Lvngstones ord, vl lede menneskene tl at ønske det gode, alle dets former, kke for resultatets eller tlfældge fordeles skyld, men for det godes egen skyld, og derved føre dem vdere, forb de mndre dealer som penge, poston og magt, og kke være tlfredse med mndre end det bedste af det som den menneskelge natur er stand t!." O 266

15 aften en En lærer kan sge tl sne elever: Medens I nu arbejder med denne opgave, vl jeg sdde på vagt for at skre mg, at I kke snyder." Eller han kan sge: Denne opgave kommer tl at aflevere 'på æresord'. Jeg stoler på, at I er ansporer tl den ønskede reakton? Conne, ærlge." Hvlke af dsse udtalelser skal du for første gang være alene hjemme. Lov mg, at du kke vl være bange." Opgaven tl morgen er at læse det næste kaptel. Harald, vær så venlg for en gangs skyld at være forberedt." Som lærere og forældre undervurderer eller gnorerer v ofte antydnngens magt. Hvs man ønsker at få en tl at gøre et eller andet, er den skreste måde at få ham tl det sommetder den at bede ham om kke at gøre det. Når mor sger tl Conne, at hun kke skal være bange, antyder hun så over for Conne, at hun kan blve bange? Er det mulgt, at Conne aldrg havde tænkt på at blve bange, før hun opdagede, at mor forventede" det? En lærer af dsse semnar-klasser, der holdes tdlgt om morgenen, kunne kke forstå, hvorfor hans elever aldrg kom tdlgt nok tl, at klassen kunne begynde tl tden. Efter nøje at have gennemtænkt stuatonen fandt han ud af, at eleverne troede, at han for- Hvad forventer du? AF MILFORD C. COTTRELL ventede", at de kom for sent. En søndagsskolelærer kunne kke forstå, hvorfor drengene kke kom nd og satte sg stlle ned lgesom pgerne. Igen fandt man ud af, at både drengene og pgerne opførte sg således, som de troede, man forventede" det af dem. Ovennævnte eksempler llustrerer, hvorledes man vrkelg kan provokere tl negatv adfærd gennem det, man forventer". Postve forventnnger" har lgnende ndflydelse på folks adfærd. En ung, næsten voksen mand hørtes sge tl sn fader: Far, grunden tl, at v børn altd gk tl 267

16 wardet, de klassen nogle nadvermøde, er den, at v vdste, at du og Mor forventede, at v gk med." Denne forventnng" havde børnene følt og rettet sg efter, selv om Far og Mor sjældent eller aldrg drekte havde sagt tl børnene, at de skulle gå med tl nadvermøde. Tænk på den unge mand, hvs fader altd går tl Præstedømmets møde. Da drengen nærmer sg sn 12-års fødselsdag, forklarer hans fader og hans bskop ham, hvad der forventes af ham, når han modtager Præstedømmet. Den første søndag efter at drengen er blevet ordneret tl dakon, kalder hans fader på ham og sger, at nu er det på tde, at han står op og gør sg klar tl at gå tl præstedømmemøde. En lgnende scene gentager sg hver søndag morgen. Drengen ved, hvad der forventes af ham, og det er sjældent, han ryster ansvaret af sg. (En sådan dreng begyndte endda at sætte st vækkeur tl at rnge, så faderen kke behøvede at vække ham. En søndag, da faderen sov over sg, var det drengen, der kaldte på sn fader og spurgte ham, om han kke skulle tl præstedømmemøde den dag.) Under stavsbskoppernes møde var der en af bskopperne, der blev bedt om at forklare, hvorfor de medlemmer fra hans ward, der blev kaldet tl at vrke hjælpeorgansatonerne, altd gk fuldt og helt nd for deres opgaver og syntes at udføre deres arbejde så godt. Bskoppen svarede, at når som helst han og hans rådgvere skulle ntervewe en vordende lærer eller en Hvo øret lukker for smånands skrg:, skal råbe selv og kke få svar. Ordsprogenes Bog funktonær, forklarede de ham, hvad man vlle forvente af ham, hvs han accepterede kaldet. De gav altd udtryk for deres tlld tl vedkommende og tl hans evne tl at udføre opgaven rgtgt; men de forklarede også, at hvs han kke kunne leve op tl dsse forventnnger med hensyn tl kaldet, vlle de hellere prøve at fnde en anden tl opgaven. Andre bskopper ved dette møde ndrømmede, at når de kaldte en eller anden tl en stllng sagde de faktsk ofte tl vedkommende: Det tager kke ret megen td", hvlket havde tl resultat, at mange af deres medarbejdere kke afsatte ret megen td tl det arbejde. Der er nogle forældre, der har en særlg sparekonto, som de kalder mssonærfond", på deres børns navn. Det er der sær to begrundelser for. Den første er ndlysende: de økonomske problemer, man ofte støder på, når man skal holde en på msson, vl blve betydelg formndsket. Den anden årsag er mndre øjensynlg: det er barnets meget tdlge fornemmelse af, at man forventer", at han tager på msson. Ford man forventer, at han tager på msson, forventer man også, at han forbereder sg tl det ved at lyde budene og studere Evangelet. Der er kke mange unge mennesker, der, opdraget med dette for øje, vl nægte at rejse på msson, og de er sædvanlgvs meget gode mssonærer, ford de er vel forberedte. Når en lærer ved et af Vestens unversteter uddelte en afsluttende eksamensopgave, vste han eleverne, at han forventede", at de vlle prøve at snyde. Han satte sg oven på et skrvebord, så han nøje kunne overvåge hver enkelt, medens de arbejdede på deres eksamensopgave. Netop ford han allerede ved foregående eksamner havde vst dem meget tydelgt, at han forventede" at de vlle snyde, var eleverne nu forberedt på at tage mod udfordrngen. De havde opfundet mange uærlge mdler tl at hjælpe hnanden gennem den afsluttende eksamen og de anvendte dem lge for øjnene af deres lærer. På Brgham Young Unversty blver læreren kke klasseværelset, medens eleverne skrver eksamensopgaver, medmndre hans nærværelse er påkrævet tl klarlægnng eller forklarng af punkter af opgaven. Der er god grund tl at tro, at snyder på BYU's område er betydelg lavere end på de fleste andre unversteter. Kan det være, at det er ford dsse elever reagerer ved at opføre sg, som de tror, det forventes" af dem? Med hensyn tl forældre er de de vgtgste lærere, børn har. Hvad føler vore børn, at v forventer" af dem? Vser v ved adfærd, at v forventer, at de skal holde sg tl godkendte standarder, eller lader v dem føle, at v kke stoler på dem? Mange dygtge lærere har fundet nye metoder, hvorefter de kan overføre deres forventnnger" tl deres elever. Her er f. eks. én måde at grbe sagen an på overfor en elev, der opfører sg forkert: Bed ham om at blve tlbage få mnutter. Fortæl ham så ganske rolgt, at hans opførsel kke kan tllades klassen; foreslå en eller to mulgheder for at få den rettet måske en samtale mellem lærer og forældre, bskoppen eller søndagsskoleforstanderen. Bed så eleven om selv at stlle forslag. Han vl sandsynlgvs bede om en chance tl at ændre sn opførsel; hvs han kke gør det, kan læreren gøre det. Når alle mulgheder er opstllet, spørg så eleven hvlke han foretrækker. Han vælger fleste tlfælde at ændre sn opførsel selv. Sg tl ham, at dette også er det bedste, men lad ham vde, at hvs det kke gver resultat, blver man nødt tl at ty tl andre udveje. Når man grber problemet an som her foreslået, så ved eleven, hvad læreren forventer af ham, og hvad han kan forvente fra læreren. En advarsel er dog her på sn plads: En lærer må aldrg en gven stuaton love eller true med at gøre et eller andet, medmndre han er rede tl at gennemføre det. Eleven vl forvente en bestemt opførsel fra lærerens sde, og læreren vl opdage, at han har anbragt sg selv en vanskelg stuaton, hvs eleven fnder ud af, at han kke mener, hvad han sger. Behandl et menneske, som om han er det, du forventer, han skal være så vl han blve det, du forventer af ham. 268

17 MRNENES SIDER, Den mest betydnngsfulde God morgen hr. Martnez, hvordan har De det denne dejlge morgen?", spurgte Juan. Han smlede tl den gamle mand, der sad bøjet over st arbejdsbord. Godt", svarede hr. Martnez, det han så op fra st arbejde. Kom lge Juan, se på dette bælte, jeg arbejder på. Ser fugletegnngen naturlg ud?". Åh, ja, hr. Martnez", sagde Juan, mens han undersøgte det smukke stykke læderarbejde. Fuglen er så naturtro, at det ser ud, som om den kunne flyve lge ud af bæltet." Hr. Martnez smlede lykkelgt. Mange tak, Juan. Du er tl stor hjælp for mg." Juan fortsatte ned ad landsbygaden. Han var på vej for at hente en kande gedemælk hos hr. Morales, som boede den anden ende af landsbyen. Mælken var tl Juans llle bror Pepe. Juan gk efter mælken hver morgen, og AF ROSALIE W. DOSS dreng

18 vejen, gården. deres hver morgen standsede han langs vejen og hlste på sne venner og naboer. Den morgen følte han sg, trods st strålende sml, en llle smule nedtrykt. Han sagde: Kunne jeg blot lave smukke tng af læder lgesom hr. Martnez, så vlle jeg føle mg betydnngsfuld. Hr. Martnez må være den mest betydnngsfulde mand vores landsby." Men Juan følte sg kke nedtrykt ret længe. Da han så fru Garca komme ud af st pæne, hvdkalkede llle hus, udbrød Juan: God morgen Fru Garca". Åh, er det dg Juan", hlste fru Garca glad. Jeg ventede på, at du skulle komme forb. Det er mn markedsdag dag. Kunne du hjælpe mg med dsse kurve? Jeg må have dem spændt på Bento." Jeg vl være glad for at hjælpe Dem, fru Garca", sagde Juan med det samme. Bento, det llle brune æsel, stod ganske stlle, mens Juan hjalp fru Garca med at få kurvene over ryggen på den. Kurvene måtte anbrnges lgevægt, så de kke vlle blve for tunge at bære for det llle dyr. I kurvene var der majs, meloner, små stykker sukkerrør og kalabaser dekorede med bånd. Fru Garca bragte kke alene sne egne produkter tl torvet, men hun transporterede også nogle af de tng hendes naboer dyrkede. Fru Garca var den eneste landsbyen som ejede et æsel. Da de var færdge med at læsse Bento, gav fru Garca Juan et stykke sukkerrør. Mange tak", sagde hun. Jeg vlle kke have været stand tl at læsse Bento uden dn hjælp, Juan." Juan fortsatte ned ad gaden og suttede på det søde, delkate sukkerrør. Hvor han ønskede at eje st eget æsel. Så kunne han tage tl marked for sne naboer på den måde, som fru Garca gjorde det. Så vlle han føle sg meget betydnngsfuld. Den nedtrykte sndsstemnng begyndte at komme gen, men det varede kke længe. Gennem hele gaden mødte Juan folk, han kendte. Og altd lyste Juans strålende sml op, når han hlste på dem. Ved hr. Morales hus var der megen råben og forvrrng. Hvad er der hr. Morales?", spurgte Juan. Men han vdste allerede, hvad der var vejen. Mne geder er sluppet løs gen. De bæster brød ud af deres ndhegnng", råbte hr. Morales. hjælpe Dem med at fange kande Næsten hver morgen hjalp Juan Jeg vl dem", sagde Juan og satte sn ned. hr. Morales med at fange hans besværlge geder, der kke vdste noget bedre end at bryde ud af deres ndhegnng. Med Juans hjælp tog det kke lang td at få gederne tlbage fold. Efter at hr. Morales havde takket Juan og fyldt hans kande med mælk, startede Juan mod hjemmet. Men hele vejen tænkte Juan på, hvor vdunderlgt det måtte være at have en fn hjord geder, selv om de var drlagtge. Han kunne forsyne de andre landsbybeboere med mælk på samme måde som hr. Morales. Så vlle han føle sg af vrkelg betydnng. Juan gav kanden med mælk tl sn mor og gk gen ud Han fortsatte med at spekulere: Alle landsbyen er mere betydnngsfulde end jeg er". Lge dette øjeblk skete det. Juans tanker var så langt borte og så trste, 50

19 ro I mellemtden ro vor at han kke lagde mærke tl den store sten. Åh, av, bang. Juan snublede over stenen og faldt hårdt tl jorden. En stkkende smerte begyndte ved hans ankel og forplantede sg op gennem benet. Er du kommet tl skade?", kaldte mor. Jeg tror jeg er kommet tl skade med mn ankel", mumlede Juan. Hans mor følte forsgtgt på Juans fod og ankel. Hun åndede befret op. Det er kun en forstuvnng. Hold benet et par dage, og dn ankel vl være lge så god som før." Den næste morgen var solen allerede højt på hmlen, da Juan spurgte fra sn stol ved vnduet: Hvem skal hente mælk tl Pepe dag?" Jeg vl gå så snart jeg er færdg med at gøre huset rent", sagde Juans mor. Men Juans mor behøvede kke at gå. Der lød en stemme udenfor. Det var hr. Morales. Han sagde: Da Juan kke kom efter mælken, brnger jeg det selv. Jeg var bekymret. Hvad er der sket med Juan?". Før Juan el'er hans mor kunne svare, kom den gamle hr. Martnez humpende. Hvor er Juan?, jeg savnede ham morges?" Det gjorde jeg også", lød en anden stemme. Det var fru Garca. Så forklarede Juan og hans mor om den forstuvede ankel, og at Juan var nødt tl at holde sn fod dage. et par havde flere forsamle Q let sg udenfor Juans vndue. De fortalte alle Juan, hvor kede de var over hans uheld. Juan smlede tl sne mange venner og naboer og sagde: Jeg troede kke, at der var nogen der vlle savne mg. Jeg mente kke at jeg betød noget". Hvordan skulle jeg klare mne stædge geder, hvs kke du gav mg en håndsræknng", spurgte hr. Morales med et bredt sml. Hvordan skulle jeg komme af sted tl marked uden dn hjælp?", sagde fru Garca. Både Bento og jeg ser efter dg hver morgen." Og hvordan kunne jeg nogensnde få begyndt dagen uden dn opmuntrende hlsen?", spurgte gamle hr. Martnez. Dn venlghed og dt muntre sml gør dg tl den mest betydnngsfulde dreng landsby." Juans sml blev nu større end nogensnde. Der var kke den mndste smule trsthed tlbage hans hjerte. vrkelgheden Naturlgvs troede Juan kke på, at han var den mest betydnngsfulde dreng landsbyen, men det var en dejlg varm følelse at vde, at hans venner og naboer tænkte så godt om ham. Det fk ham tl at føle sg nyttg og ønsket. Og hvad kan være mere betydnngsfuldt end det.

20 rækken buskene vejret. &av AF J. C. DAEM N ænder vraltede nedad den bugtede st, da de skulle have deres daglge svømmetur. Een hvd and, syv brune og Davd. Davd kom sdst, som sædvanlg. Dora, den hvde and, havde fjer, der lgnede perler. Dens ben var slanke og guldgule. Dens fødder var lge så orangefarvede som solen. Dora, den hvde and, var fn og smuk, og hun vdste det. Hun gk altd først. Bagved hende gk de syv brune ænder, sludrende og sladrende. Allersdst kom Davd, alene, og det var på grund af hans fødder. De var smpelthen enormt store. Småfrøer tog dem for at være å- kandeblade. Naturlgvs blev han ved at tumle omkuld, når han glemte glemte sne kæmpestore fødder. Sommetder sad hans næb fast mudderet. Sommetder stødte han hovedet. Og så plejede de brune ænder at fnse, og den stolte Dora plejede at fnse og smle spotsk, eller lgefrem le, hvad der var endnu værre. Denne specelle dag var ganske dejlg. Solen sknnede, fuglene sang, og sommerfuglene sad og balancerede på blomsterne. Stakkels Davd så kke noget af det. Han traskede afsted, det han prøvede på kke at falde over sne egne fødder. Og for en gangs skyld gjorde han det kke. Men han gk så langsomt, og han gk så forsgtgt, at han var langt bagefter, da de andre ænder nåede dammen. Dora gk vandet uden den mndste skvulpen. Hun svømmede på vandet som en snehvd sejlbåd. Bagved hende gled de brune ænder ud som brune robåde. Men da Davd nåede det kølge vand, faldt han med et plask. Hans hale stak Hans hovede gk nedad. Vandet føltes godt mod hans stakkels varme fødder. Han dukkede ned. Han dykkede. Og Davd var lykkelg, ford ngen kunne se hans fødder nu, da de var skjult vandet. Og så hørte han noget! Hvad var det for et spektakel og en klumpen sg sammen? Dora, den smukke Dora, slog med vngerne og gav et kort hæst skrg fra sg som en krage, der har ondt halsen. Rundt omkrng hende svømmede de syv brune ænder dumme crkler. Uden at gøre andet svømmede de bare rundt og rundt og rundt. Det var det eneste, de kunne tænke på at gøre. Doras hæse skrg forandredes tl en gurglen. Tre hvde fjer faldt fra hendes vnger og flød på vandet. Og de syv brune ænder havde helt mstet den smule forstand de havde. De padlede med deres fødder, som om de var motorer. Henover dammen, gennem den sumpede bred og lge nd flød de og gemte sg alle syv. Ikke Davd. Davd brugte sne kæmpestore fødder som skovle på et vandhjul. Forts, på sde 56 52

21 / Afrkas største gåde Den unge dreng, Maur, plede gennem den mørke, stlle jungle, hans AF CHRISTOPHER FLINT sorte ben var forrevne og blødte på grund af de tornede slyngplanter, der var langs sten, der førte tl de hvde mænds lejr. Sveden glnsede på hans krop, og han var meget stakåndet. Han havde opdaget en hemmelghed en meget betydnngsfuld en og han var vrg efter at fortælle sne nyheder tl de hvde Bwanaer (Herrer). Pludselg standsede han, det en kuldegysen af angst gennemstrede ham. Frygtsomt udspejdede han junglen bag sg, for at opdage årsagen tl den lyd, han mente at have hørt. Han ventede næsten at se en horde af spøgelseselefanter storme efter sg, men der var ntet. Ikke desto mndre fortsatte han gen med at løbe, lejlghedsvs afbrudt af en pause for at se sg tlbage over sn skulder og forstærke st greb om pangaen eller øksen, han bar på. Endelg nåede han dalen og sagtnede sne skrdt. Da han tlsdst nåede lejren, vaklede han hen tl den skæggede anfører for ekspedtonen, der overvågede ndfødte, der var ved at fodre R3

22 Cj o te l. tnogle nylgt fangede dyr deres bure.! Bwana (Herre)", gspede Maur. Jeg tfar fundet den. Jeg har fundet stedet, hvor de Store går hen for at dø." Er du skker på det, dreng?", udbrød den hvde mand. Du har vrkelg set elefantkrkegården?". Maur nkkede, ude af stand tl at sge mere. Hans legeme skælvede, hans strube snørede sg sammen af tørst og hans mave knurrede af sult. Tdlg næste morgen førte den unge ndfødte dreng de hvde mænd tl stedet, han havde opdaget. Det var mange klometer borte, og det meste af sten førte gennem tæt jungle, der snkede rejsen. På vejen fortalte Maur, hvorledes han fandt det hemmelge sted. Jeg så Tembo, de Stores konge", sagde Maur. Og jeg kunne se, at tden tl den store søvn var kommet for ham, så jeg fulgte efter. Han vandrede mange ml, og en gang blev han borte for mg. Men jeg fandt hans spor gen, og da jeg så ham næste gang, var den store søvn kommet over ham, og han lagde sg mellem mange ben. Jeg gk kke nærmere, men skyndte mg hertl, for at fortælle det tl dg Bwana." Dygtg knægt". Den hvde anfører klappede den leende dreng på hans bare skulder. Du har tjent os godt, og du skal blve belønnet." Tlsdst befandt de hvde mænd sg på en udstrakt græsbevokset slette. Den hvde Bwana tog et overblk og råbte: Drengen har ret. V har fundet den. Dette er elefantkrkegården. V er rge." Og der 100 m borte var Tembo, kongeelefanten, som Maur havde fulgt efter. Det store dyr lå ubevægelgt mdt sknnende ben af snesevs af døde dyr. Det var vrkelg en krkegård. Men uheldgvs var det kke den legendarske elefantkrkegård. De sknnende hvde skeletter, der lå spredt omkrng var kke elefantskeletter. Der var nogle få, men de fleste af benene tlhørte mange forskellge andre dyr. Ved nærmere undersøgelse opdagede de hvde mænd tl deres forfærdelse, at et nærlggende vandhul var årsag tl massedøden. Vandet ndeholdt stær-

23 dag den 6 elfen- ke dele alkal, og da den døende elefant standsede der for at drkke, havde det forgftede vand kun fremskyndet dens død. Efter alt at dømme var den sagnomspundne elefantkrkegård kke blevet opdaget, og er stadgvæk kke fundet, skønt mænd gennem årene har søgt efter den. Opdagelsesrejsende tror, at hvs de blot kunne fnde den hemmelge ^a plads, hvor elefanter går hen for at co 3 dø, vlle de fnde en formue bens stødtænder. Denne ukendte skat, sger de, vl have en værd af hundredtusnder af kroner, ja mlloner af kroner. Det er meget mulgt, at der vrkelg fndes en sådan ukendt plads, for endnu er der nordlge del af Sydvest-Afrka et umådelgt område på mere end kvadratklometer der for en stor del er uopdaget. Stort som det er, kunne en mængde elefanter levende eller døde være skjult på et område af denne størrelse. Elefanter elsker vand og går hyppgt på flodbunden kun lge med det øverste af deres snabler over vandet, så de kan trække vejret. Som dygtge svømmere er elefanter tl at svømme uafbrudt stand tmer, derfor blver der undertden fremsat en anden teor om en krkegård under vandet. De der accepterer denne teor, henvser tl mange eksempler, hvor ndfødte har ført hvde mænd tl udtørrede flodlejer og søer og vst mponerende dynger af elefantskeletter. De, der kke tror på det, har en naturlg forklarng på det. De sger, at gennem årene må der være elefanter der drukner, og at deres ben skkert af strømmen er ført tl bestemte områder på sø og flodbunden, hvor de hober sg op. Og sådan stller sagen sg nu. I næsten 300 år har mennesker spekuleret på dette problem. Måske v en dag vl kende løsnngen. Men ndtl den dag, hvor det blver opklaret, om det vrkelgt er sandt, at elefanter har særlge krkegårde, og hvs det er tlfældet, hvor, vl det forblve et af Afrkas største mysterer. Q eh 55

24 I en planterne. Fotograf Phl Fotograf Phl. Kan du vse fotograf Phl nd på den rgtge vej, så han kan tage blleder af alle dyrene uden at gå samme vej tlbage? Hvad er det? Postbudet har en pakke tl en af mændene. Hvad er det for en genstand der er pakken, og hvem er den tl? Ved du hvad genstanden bruges tl? je6un amp EJJ. uopa \\% ja;}a ueq jbu ';ap ja6njq ub _j ue6æ - j] ja Bo do> so}a}s 18 ja uapuesuafj :JBAg Hvs crkel er størst? Hvs crkel er størst? Charle og Kate kan kke blve enge om hvs crkel er den største. Charley sger at hans crkel er størst. Katy sger hendes crkel er størst. Hvem har ret? øjo}s a6 BuBsføu ja auja^jq -wap je ua6u :jeas Forts, fra sde 52 Forhold dg rolgt. Jeg kommer", råbte han tl den kraftesløse Dora. nervøs flagren var han nået op på sden af hende. Han stemte planterne, sne store fødder tæt sammen og dykkede dybt ned, lge ned som stakkels Dora havde vklet sg nd. Davd brugte sne fødder som skovle. Han løsnede mudderet, og han halede Og så var Dora fr. Der var lang vej op tl overfladen 56 af vandet. Davd kunne kun lge klare det. Han trængte sg gennem ud solsknnet og blev på eet sted, hvor han bare lå og flød. Hans hovede hang ned. Hvor var han dog træt men hvor var han lykkelg! Da han havde hvlet sg, padlede han tlbage tl kanten af dammen. Og bagved ham svømmede Dora, så tæt som hun kunne komme. Med hensyn tl de syv brune ænder, så kom de bagefter, hvor de sandelg også havde hjemme.

25 Nye General autorteter

26 De medlemmer af Krken, som overværede Krkens 138. årlge Generalkonference, havde den glæde at opretholde fre mænd tl nye stllnger blandt Krkens Generalautorteter. Ældste Alvn R. Dyer, der fornylg blev kaldet som apostel, blev opretholdt som rådgver Det Første Præsdentskab; Ældste Maron D. Hanks af De Halvfjerds' Første Råd blev opretholdt som assstent tl De Tolvs Råd; og to nye medlemmer blev kaldet tl De Halvfjerds' Første Råd Ældste Hartman Rector, r., fra Farfax, Vrgna, og Ældste Loren Charles Dunn fra Natck, Massachusetts.

27 de et I 1926 I Vesten, Festspllet Amerka, skole Salt Salt 1923, en Det rget, hans vdnesbyrd 1954 Alvn R. Dyer Alvn R. Dyer er nået tl sn nye stllng Første Præsdentskab efter et helt lv at have hellget sg Præstedømmets ansvarsfulde og ledende stllnger. Præsdent Dyer er født den 1. januar Lake Cty og voksede op værdgt sdste dages hellgt hjem sammen med 12 søskende. Jeg elskede og respekterede mne forældre meget højt", fortalte han fornylg. Mn fader var en del af Det gamle Vesten, som nu er borte. Som barn blev han stjålet fra et poner-vogntog af velmenende ndanere, som efterlod seks ponyer bundet tl et vognhjul som betalng for ham. Men han blev en god ven og rådgver for ndanerne hvor han tlbragte st lv. Som dreng havde han det job at tænde 36 gaslamper hver aften på Salt Lake Cty's hovedgade. Han elskede heste, og alder af 16 år drev han kvæg fra Salt Lake Dalen tl Snake Floden Idaho; han blev lokomotvfyrbøder, da han var 18 år gammel og lokomotvfører da han var 20; denne sdste stllng havde han resten af st lv." Præsdent Dyer gk Lake Cty og udmærkede sg sær ved sport; og derpå var han på msson østlge stater hvor han blev leder af og deltager på Cumorah Høj et festspl blev opført her. det første år blev han vet tl May Elzabeth Jackson Salt Lake Templet. De har to børn, Glora May (Mrs. Reed Klen) og Brent, som er gft med Carol Lynn Smth. Der er nu fem børnebørn. 8 år var Præsdent Dyer blkkenslager; han bestyrede en varme- og luftkondtonerngs-afdelng for et entreprenørfrma, før han 1949 oprettede sn egen grossstvrksomhed med stor succes. Da han blev kaldet tl at præsdere over U.S.A.s Central States Msson havde han arbejdet tre bskopråd og to højråd. Efter fre år som mssonspræsdent blev han opretholdt som første assstent G.U.F.s Generalbestyrelse, og den 11. oktober 1958 blev han kaldet som assstent tl De Tolvs Råd. Han vrkede som europæsk mssonspræsdent fra 1960 tl En nær ven beskrver ham som en dynamsk, velorganseret og stærkt åndelg Guds mand". Han har vet st tl opbyggelsen af Krken. Han er en vrkelg karreremssonær, med sans for at fnde sjæle og føre dem nd og har den gave og kraft at kunne opldne andre denne hellge sag. Hans drstge, begejstrede, nsprerende ledelse som præsdent for Den europæske Msson og hans utrættelge bestræbelser skabte en vældg opbrusen af mssonærarbejdets succes over hele Europa. Hans nstruktve budskaber tl mssonærerne, hyppge konferencemøder, nsprerende taler, kloge og erfarne råd, og varme, opmuntrende, personlge samtaler med hver enkelt mssonær førte forbavsende resultater med sg. Han gav mssonærerne den betagende udfordrng at 'vdne ved Ånden' og nsprerede dem tl at vde, at den eneste effektve måde at forkynde Evangelet på, er ved 'overbevsnngens stemme' der ledes af Åndens kraft. Han bønfaldt mssonærerne om at leve således, at de kunne gøre sg fortjent tl Åndens ledsagelse, og at være uden frygt når de bar deres vdnesbyrd. Den 5. oktober 1967 blev Ældste Dyer ordneret som apostel. I nye stllng vl hans dybe åndelghed og stærke lederegenskaber velsgne hele Krken. lv Q

28 denne I næsten U.S.A.s oktober borgerlge dsse stedet Salt dag Forældre-Lærer Vetnam deres sandhed Maron D. Hanks 15 år har Ældste Maron D. Hanks været medlem af De Halvfjerds' Første Råd. Han blev opretholdt stllng I 15 år har han udmærket sg som en god ven og rådgver for de unge og har vst sg at have dyb ndsgt og mod, og begge dsse egenskaber har fundet anvendelse på vdt forskellge problemer. Han er en populær taler forsamlnger over hele landet og vl fortsat yde et bemærkelsesværdgt bdrag tl Krken som redaktør for Era of Youth. Ældste Hanks er født den 13. oktober 1921 Lake Cty, og var kun to år gammel, da hans fader døde. Han og hans seks søskende blev opdraget af moderen. En barndomsven fortæller en begvenhed fra Ældste Hanks's ungdom, som genspejler hvordan hans moders belærnger var, og mønsteret for hans eget lv: Jeg kan stadg se ham gå op ad Center Street, med en kasse købmandsvarer på skulderen, uddelende dem tl nogen, som syntes at trænge mere tl dem end hans egen moders hårdt trængende famle." Foruden stærke skuldre udvklede han også fngernemhed og sportslge færdgheder, og dsse egenskaber fulgte ham gennem hele hans skoletd, ja, endnu anses Ældste Hanks for en dygtg og beslutsom håndboldspller. Hans træner på unverstetes basketball-hold har sagt, at han var den bedste unge basketball-spller med store mulgheder, han havde set på Unversty of Utah. Men han sagde nej tl et stpendum for at fuldføre en msson nordlge stater. Efter at være blevet dakon mange år tdlgere sad han ofte oppe tl langt over mdnat for at læse Shakespeare og Krkens Standardværker. Under 2. Verdenskrg gjorde han tjeneste på en undervandsbådsjager Stllehavet, og efter krgen frekventerede han Unversty of Utah og tog jurdsk eksamen. Men stedet for at praktsere som advokat arbejdede han med Krkens semnare- og nsttutsystem, ndtl han blev kaldet tl De Halvfjerds' Første Råd. Han undervser stadg en nsttutklasse, som ofte er lge så overfyldt som et stavskonference-møde. Hans største glæde, påstår han, er at hjælpe og opmuntre folk søgen efter lys og sandhed. Ældste Hanks er gft med Maxne Chrstensen, og de har fem børn: Susan Gay, 17 år.nancy Mare, 16 år, Ann Elzabeth, 14 år, Mary Lnda, 11 år, og Rchard Duff, 8 år. Der er en bemærkelsesværdg slags magnetsme ved Duff, som han kærlgt kaldes af sne venner," sger en nær ven. Blandt hans kammerater er der blevet tlbragt hele aftener med at udveksle det, der efterhånden er blevet kendt som 'Duff Hanks'-hstorer om hans velvlje, hans kærlghed, hans humor, hans omsorg, hans drstge snd, hans gode gernnger." Han har kæmpet mangen en stlle kamp for at brnge fred blandt menneskene. Han har taget mangt et modgt standpunkt for at skre, at et menneske eller et problem er blevet behandlet far. En anden bekendt bemærker: Han gver af sg selv og sne goder, rgelgt og uden bagefter at huske det. Han købte et sæt tøj tl mg, da jeg skulle på msson, og han selv trængte tl et. Jeg vl aldrg glemme ham." Den sjældne gave han har, at bekymre sg tlstrækkelgt tl at gøre noget, fk ham fornylg tl at dktere mere end 400 personlge breve tl hustruer og forældre tl soldater, som han havde truffet, medens han var under sn kaldelse tl Orenten og Hawa. Han har været aktvt engageret mental sundhed, fremstød for Unted Fund, spejderarbejdet, arbejdet Forenngen, Komteen for Fyssk Egnethed (under Præsdent Dwght D. Esenhower), og to gange som delegeret tl Strategc War College Carlsle Barracks, hvor hans deltagelse og bønner endnu huskes af andre delegerede. Han har høstet respekt og kærlghed hos de utallge tusnder, som- har haft det prvlegum at lære ham personlgt at kende eller har hørt om ham. O

29 Moberly, fem vand wardet to 1947 Mssour, nærheden udkanten et Evangelet? den staven tre De to nye medlemmer af De Halvfjerds' Første Råd har en vdt forskellg baggrund, og brnger en lang og mponerende række af resultater tl deres nye kald: Den ene, Ældste Hartman Rector, r., har været medlem af Krken 16 år, og den anden, Ældste Loren C. Dunn, er søn af en stavspræsdent. Hartman Rector jr. Ældste Hartman Rector, Jr., som nu er 43 år gammel, har år vrket som senor-præsdent for 542. kvorum af halvfjerds Potomac Stake, og er program- og budgetanalytker ved Amerkas Landbrugsmnsterums kontor for budget og økonom. Han er født den 20. august 1924 Mssour, som søn af Hartman og Vvan Fay Garvn Rector, og voksede op på en farm af Moberly, hvor han tog eksamen fra hgh school og junor college. Efter at have aftjent sn værneplgt som flyver flåden gftede han sg fra Moberly og blev farmer med Constance Krk Danel ndtl han blev ndkaldt tl aktv tjeneste under Korea-krgen. Denne tjeneste varede tl Det var under krgen, at han traf Mac Donald Johnson, en trofast sdste dages hellg soldat, som lærte ham Evangelet. En tdlg forårsdag, den 25. marts 1952 blev Hartman Rector, Jr., døbt af Toko, der var omtrent 35 grader varmt. Hans dåb symbolserer på udmærket måde det usgelge gode der udføres af tusnder af trofaste sdste dages hellge soldater, som har delt Evangelets prncpper med kammerater og andre bekendte. Søster Rector blev også døbt marts Under sn mltære løbebane (han er kaptajn reserveflåden) studerede Ældste Rector ved unversteter Kentucky, Mnnesota, Georga og Calfornen. Efter Koreakonflkten blev han ansat som markedsanalytker ved Amerkas tdsrum han døbte 47 personer), mssonspræsdent Washngton Stav år, G.U.F.-forstander for øjeblkket semnarelærer 542. kvorum af halvfjerds. Landbrugs-departement. Hans aktvteter Krken har været forskellgartede og rge på erfarng: Søndagsskolelærer fre år, G. U.F. -forstander år, stavsmssonær fre år ( hvlket år, og wardet og præsdent for det Søster Rector er for øjeblkket anden rådgver præsdentskabet for Potomac Stavs Hjælpeforenng. På grund af deres kærlghed tl Krkens bøger har famlen Rector udskftet deres andre bøger med Krkens bøger. Broder og søster Rector har syv børn: Joel Krk, for øjeblkket mssonær 19 år, sydbrazlanske msson, Kathryn Gavn, 17 år, Laura Constanze, 16 år, Lnda Mare, 14 år, Danel Hartman, 11 år, Lla, 6 år, og John Marcus, 2 år. Om sn omvendelse fortæller Ældste Rector: Hvordan blev jeg nteresseret Jeg har hele mt lv søgt efter sandheden. Jeg plejede at bede, og jeg tænker jeg har bedt den samme bøn tusnder af gange: 'Kære Herre, jeg beder dg lede mg tl sandheden. Vs mg sandheden!' Det er alt hvad jeg nogensnde kaldte det, og alt hvad jeg vrkelg kalder Krken sandheden. Jeg er lgesom Wll Rogers. Han sagde: 'Alt hvad jeg ved, er det jeg læser avserne' nuvel, alt hvad jeg kender som er værdfuldt, er det, som jeg har lært sden jeg sluttede mg tl Krken." Da Præsdent McKay kaldte ham tl De Halvfjerds' Første Råd, sagde han: Jeg vl gerne have du skal vde, at Herren elsker dg, og det gør v også." På denne måde slutter en mand, som blev døbt 1 1 måneder efter at Præsdent McKay blev Krkens Præsdent, sg nu tl Præsdent McKay og andre Generalautorteter arbejdet med at forkynde sandheden tl alle mennesker. O

30 den journalstk), New Australen, New Sydamerka. reklameteknk New 1961 fre det New et Ældste denne en os. Loren C. Dunn Ældste Loren C. Dunn har år vrket som første rådgver England States Mssonspræsdentskab, og er kommunkatonsdrektør for New Englands Økonomske Udvklgsråd, som har hovedkvarter Boston. Ældste Dunn er født den 12. jun 1930 som søn af afdøde Alex F. Dunn og Carol Horsfall Dunn. Hans fader var stavspræsdent for Tooele Stav 20 år og udgver af Tooele's Transcrpt-Bulletn. Fra 1949 tl 1953 frekventerede Ældste Dunn BrghamYoung Unversty (tog eksamen hvor han var medlem af det basketballhold som vandt den natonale åbne turnerng York Holdet turnerede også Han fuldførte derpå en msson hvor han var rådgver tl mssonspræsdenten. De næste to år aftjente han sn værneplgt amerkanske hær Europa. Efter at være kommet hjem blev han redaktør for sn faders avs I gftede han sg med Sharon Longden, datter af Ældste John Longden, som er assstent tl De Tolvs Råd, og LaRue Carr Longden. De har to børn: Kevn, 7 år, og Kmberly, 2 år. I forlod Ældste Dunn famlens avs og rejste østpå tl Boston Unversty, hvor han tog sn doktorgrad Han arbejdede som asssterende reklamedrektør for Herald Trbune's Frsk Luft-kampagne York, og fk han sn nuværende stllng Englands Råd. Ældste Dunn, som nu er Z8 år gammel, er drektør for Boston Rotary Club, formand for Spejder-Rådet østlge dstrkt, Algonqunn, gæsteforelæser ved Boston Unversty's Samfærdselskole, og medlem af adskllge professonelle presse- og reklameforennger. Han har vrket som gruppeleder for SDH-værneplgtge, som rådgver for spejderne, forstander for New England States Mssons-G.U.F., og rådgver kvorum-præsdentskab for ældsterne wardet. Søster Dunn arbejder for øjeblkket som præsdentnde for G.U.F. Boston Stake. En ansporende faktor Dunn's lv har været hans fader. For mg var mn fader det største menneske jeg nogensnde har kendt. Han lærte mg selv om han selv havde meget travlt at det kke nødvendgvs er hvor megen td man tlbrnger med sn famle, men hvorledes man bruger den, der har den største ndflydelse. Gennem små bemærknnger og på personlge måder lod han os vde, at han var dybt nteresseret Jeg husker sær den store vægt der blev lagt på famlebøn vort hjem, og den atmosfære det skabte. Da Præsdent McKay kaldte mg tl denne stllng, gav han mg den udfordrng at fuldføre kaldet på en måde, som vlle være overensstemmelse med hvad mn fader vlle ønske jeg skulle gøre, og det er tlstrækkelg udfordrng for et helt lv. Det er en meget stor ære at arbejde Krke hvlken som helst stllng, og det er sær noget der kan skabe ydmyghed at blve optaget som en af Generalautorteterne." DEN DANSKE STJERNE lykønsker alle dsse fre mænd tl derens nye kaldelser, og er overbevst om, at deres fremtdge arbejde vl være tl umådelg gavn for Krken og for menneskeheden. Q 6

31 Taler af Det Første Præsdentskab på den 138. årlge generalkonference aprl 1968.

32 Krken, rgt dette. Så evg hstoren den ethvert vor dette. er det Åndeverdenen, over et deres dette den Følgende er den fuldstændge tekst tl Præsdent Davd O. McKay's tale ved åbnngsmødet ved den 138. årlge Generalkonference Salt Lake Tabernaklet fredag den 5. aprl kl. 10. Oplæst af hans søn, Davd Lawrence McKay. Præsdent Mc Kay's åbnngstale ved det ndledende møde Mne kære brødre og søstre og venner blandt radolyttere og fjernseere: I øjeblk er der kun ét stort ønske mt hjerte, og det er at Herrens Ånd og ånden ved denne store konference må føles hjem og ethvert hjerte så vel som alle andre menneskers hjem og hjerte overalt hvor udsendelsen af de forskellge møder, som vl blve udsendt over hele verden, kan nå frem. Jeg beder om Herrens velsgnelser, kke blot under konference. Mt hjerte er fuldt af taksgelse for vore velsgnelser og for Guds store kærlghed tl sne børn. Jo ældre jeg blver, jo mere taknemmelg og mponeret er jeg over Jesu Krst Evangelums strålende sandheder og store dette møde, men over alle møderne under Krkens 138. årlge mulgheder. Jeg påskønner medlemmernes loyaltet, tro, næstekærlghed og bønner. Da jeg er klar over det store ansvar, der påhvller mg nu tl morgen, hvor jeg skal gve Krken et budskab ved en Generalkonference, beder jeg oprgtgt om Hans vejlednng, og om jeres tro og bønner. Jeg byder alle dem, der er tlstede hstorske Tabernakel, som blev bygget på Tempelpladsen af vore ponerer for hundrede år sden, og alle som lytter, hjertelg velkommen, og beder at Guds velsgnelser vl være med hver eneste af jer mål. Den 14. aprl vl der overalt krstne verden blve fejret den største begvenhed Jesu Krst opstandelse. Apostlen Paulus erklærede, da han talte om denne begvenhed: Men er Krstus kke opstået, så er vort budskab jo tomt. kommer v også tl at stå som falske vdner om Gud, ford v har vdnet mod Gud, at Han opvakte Krstus." (1. Kor. 15:14-15.) Den, som således kan vde om den elskede Forløser, har sn sjæl forankret sandhed. I td er den mest drekte bekræftelse på, at Jesus opstod fra graven, at Faderen og Sønnen vste sg for Profeten Joseph Smth, ntten hundrede år efter den begvenhed, som krstenheden vl fejre nu tl påske. At menneskets ånd trumferende går gennem dødens porte nd tl evgt lv er et af de strålende budskaber, som Krstus, vor Forløser, gav os. For Ham er dette jordske lv kun en dag, og dets afslutnng kun lvets solnedgang; døden, som kun er en søvn, efterfølges af en strålende opvågnen evge rges morgen. Da Mara og Martha så deres broder kun som et legeme den mørke og tavse grav, så Krstus ham stadg som et levende væsen. Denne kendsgernng gav han udtryk for med nogle få ord: Lazarus. sovet nd." (Jons. 11:11.) Hvs enhver, som deltager påskegudstjenester, vdste, at den korsfæstede Krstus vrkelg opstod af graven den trede dag at Hans Ånd efter at have været sammen med andre atter vakte Hans gennemstukne legeme tl lve, og efter at have færdedes blandt menneskene tdsrum af fyrretyve dage opsteg som en herlggjort sjæl tl sn Fader hvlken velsgnet fred vlle der så kke komme tl sjæle, som nu er besværet af tvvl og uvshed! Begyndelsen tl den første krstenhed blev grundlagt, ford apostlene vrkelghed. I ndre var klar over Opstandelsens 4,000 år havde mennesket set ned graven og kun set afslutnngen på lvet. Af alle de mlloner, som var gået derned, var kke en eneste nogensnde vendt tlbage. Der var over hele jorden kke en eneste tom grav. Intet menneskelgt hjerte troede, ngen menneskelg stemme forkyndte, at der fandtes en sådan grav en grav, der var plyndret af en sejrsmagt, som var stærkere end menneskets store fjende, døden." Det var derfor et nyt og strålende budskab, som engelen kom med tl den kvnde, som frygtsomt og kærlgt havde nærmet sg den grav, hvor Jesus var blevet begravet:! søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede; Han er opstanden, Han er kke her." (Mark. 16:6.) Hvs et mrakel er en overnaturlg begvenhed, hvs forudgående kræfter lgger nden for menneskets begrænsede vden, så er Jesu Krst Opstandelse alle tders mest storslåede mrakel. I og menneskets udødelghed åbenbaret. Opstandelsen er et mrakel, men kun mrakel er Guds almagt betydnng, at det lgger uden for menneskets fatteevne og forståelse. For alle, som anerkender det som en kendsgernng, er det 8

33 I to Hans Hans I Jesu Hans Hans enhver harmon Ham Frelserens lyset kun en tlkendegvelse af en ensartet lvslov. Ford mennesket kke forstår loven, kalder han den et mrakel. En skønne dag vl menneskets oplysnng føre denne betydnngsfulde begvenhed ud af mysterets mørke og nd forståelsens brede dag. At den bogstavelge Opstandelse fra graven var en realtet for dscplene, som kendte Krstus, er ganske skkert. I deres snd var der absolut ngen tvvl. Der var vdner tl kendsgernngen. De vdste det, ford deres øjne så, deres øren hørte og deres hænder følte den Opstandne Forløsers legemlge nærhed. Ved Jesu død blev apostlene grebet af tungsnd. Da Han lå død, brast næsten alt deres håb. Deres stærke sorg, de tydelge forberedelser tl en permanent begravelse, belyser tlsammen den udbredte frygt for, at Israels forløsnng havde slået fejl. Tl trods for Krst ofte gentagne forskrnger om, at Han vlle vende tlbagetl dem efter døden, syntes apostlene kke helt at fatte det. Ved korsfæstelsen var de forfærdede og skuffede. I et halvt år var de blevet opmuntret og nspreret ved Krst nærværelse. Men nu var Han borte. De var ladt alene tlbage, og de syntes forvrrede, frygtsomme, hjælpeløse; kun Johannes stod ved korset. Verden vlle aldrg være blevet grebet af mænd så vaklende, tvvlende, fortvvlede snd, som apostlene havde på korsfæstelsens dag. Hvad var det, som pludselg forandrede dsse dscple tl tlldsfulde, frygtløse, heltemodge forkyndere af Jesu Krst Evangelum? DET VAR DEN ÅBENBARING, AT KRISTUS VAR OPSTÅET FRA GRAVEN. HANS LØFTER VAR BLEVET HOLDT, HANS MESSIAS-MISSION FULD- BYRDET. Med en fremragende forfatters ord: Det endelge og absolutte ægthedssegl var blevet sat på alle Hans påstande og en guddommelg myndgheds uudslettelge stempel på alle Hans lærdomme. Dødens mørke var blevet bandlyst ved det strålende lys fra deres Opstandne, Herlggjorte Herres og Frelsers nærværelse." På bevset og vdnesbyrdet fra dsse fordomsfr, skeptske nye vdner tl den Opstandne Krstus, vdner som kke ventede noget, har troen på Opstandelsen sn uovervndelge grundvold. Det drekte bevs på, at graven kke ndeholdt Jesus, er tredobbelt: (1) Den vdunderlge forvandlng dscples ånd og arbejde; (2) Den praktsk talt altomfattende tro på den første Krke, således som det berettes Evangelerne; og (3) Det drekte vdnesbyrd fra Paulus, den første skrbent Det ny Testamente. selve begyndelsen af denne Tdernes Fyldes Forvaltnng, sagde den 14 år gamle Joseph Smth: Jeg (så)to personer, hvs glans og herlghed trodser enhver beskrvelse, stående over mg luften. Den ene af dem talte tl mg, kaldte mg ved navn og sagde, det han pegede på den anden: Denne er mn elskede Søn. Hør Ham!" (Joseph Smth 2:17.) Senere vdnede han således, det han talte om vrkelgheden af dette syn: Jeg havde set et syn; jeg vdste det, og jeg vdste, at Gud vdste det, og jeg kunne kke fornægte det, og jeg vovede heller kke at gøre det. Th jeg vdste det mndste, at ved at gøre så, vlle jeg forsynde mg mod Gud og komme under fordømmelse." (Joseph Smth 2:25.) Som bekræftelse på Krst første apostles ugendrvelge vdnesbyrd forkynder Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge Profeten Joseph Smths strålende syn: Og nu, efter de mange vdnesbyrd, som er blevet gvet om Ham, er dette det sdste vdnesbyrd, som v gver om Ham: at Han lever! Th v så Ham ved Guds højre hånd, og v hørte røsten, som vdnede, at Han er Faderens Enbårne" (Lære og Pagter 76:22-23.) lyset af så ugendrvelgt vdnesbyrd, som blev gvet ved de gamle apostles vdnesbyrd, der daterede sg fra nogle få år efter selve begvenheden, og af den vdunderlge åbenbarng denne tdsalder om den Levende Krstus, synes det vrkelg vanskelgt at forstå, at menneskene stadg kan fornægte Ham og kan tvvle på menneskets udødelghed. Hvordan kan v så kende vejen?" (Johs. 14:5), spurgte Thomas, da han sad sammen med sne medapostle og deres Herre ved bordet efter aftensmåltdet på den mndeværdge aften, da Herren blev forrådt; og Krst guddommelge svar var: JEG ER VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET." (Johs. 14:6.) Og det er Han! Han er klden tl vor trøst, vort lvs nspraton, Ophavsmanden tl vor frelse. Hvs v ønsker at kende vort forhold tl Gud, går v tl Jesus Krstus. Hvs v vlle kende sandheden om sjælens udødelghed, har v eksempel på den Opstandelse. Hvs v ønsker at lære det delle lv v skal føre blandt vore medmennesker, kan v fnde et fuldkomment eksempel lv. Hvad end vore ædle ønsker er, vore store forhåbnnger, vore dealer fase af lvet, kan v se mod Krstus og fnde fuldkommenhed. Når v derfor søger en standard for moralsk manddom, behøver v blot at gå tl Manden fra Nazaret, og fnde alle de dyder, der kræves for at danne det fuldkomne menneske. De dyder, som tlsammen udgør den fuldkomne karakter, er SANDHED, RETFÆRDIGHED, VISDOM, GOD- GØRENHED og SELVBEHERSKELSE. Enhver af Hans tanker, ord og gernnger var med den guddommelge lov og derfor sande. Forbndelseskanalen mellem Ham og Faderen var bestandg åben, så Han kendte altd den sandhed, som hvler på åbenbarng. Hans deal for retfærdghed sammenfattes formanngen: Gør mod andre, hvad du ønsker, at andre skal gøre mod dg." Hans vsdom var så bred og omfattende, at den forstod menneskenes veje og Guds hensgter. Apostlene kunne kke altd fatte betydnngen og dybden af nogle af Hans enkleste udtalelser; de lovkyndge kunne kke fange Ham, heller kke forstå det bedste af Ham en dskusson eller ved argumenteren; de største lærere var kun elever nærværelse. Enhver gernng, som er nedskrevet om Hans korte, men begvenhedsrge, lv, var en godgørende gernng, hvad der omfatter barmhjertghed og kærlghed. Hans selvbeherskelse, enten den vste sg magt over ldenskaber og lyster, eller værdghed og holdnng, når Han stod foran sne

34 besddelse tale hvad betragtnng, de gernng. Krkens I hemmelghed dette det den høj forfølgere, var fuldkommen den var guddommelg. Hvad er nu Krkens lærdomme angående dsse dyder og alt, hvad de omfatter? Hvs Krken undlader at gøre menneskene sande, undlader at nære moralsk manddom, er der ngen grund tl dens eksstens, og dens foregvende af at være Krst Krke er en farce. Intet menneske kan være et sandt medlem af denne Krke og kke elske SANDHEDEN. At være sand er en af Krkens fundamentale lærdomme. Når v standser op for at tænke over, hvad dette betyder, begynder v at blve klar over, hvlket betydnngsfuldt element ved karakteropbygnng sandheden er. Et menneske, som er sand, er oprgtg, er samvttghedsfuld, er hæderlg alt, hvad han beskæftger sg med; han er trofast tl at opfylde sne forplgtelser; han er troværdg og flttg tl at udføre sn plgt; han er sand mod sg selv og derfor også mod sne medmennesker og mod sn Gud. Hvad RETFÆRDIGHED angår, så råber alle Krkens lærdomme mod uretfærdghed, og dens fordømmelse er yderst alvorlg mod den, som sætter sg op mod sn broder. Medlemmerne formanes tl at bruge deres myndghed retfærdgt, for hmlens kræfter kan kke kontrolleres eller bruges uden ved retfærdghedens grundsætnnger." (Lære og Pagter 121:36.) Retfærdghed er at yde ethvert menneske hans skyldghed. For at være ret- færdg må man nødvendgvs være ærlg, far, og upartsk. Man vl være respektfuld og ærbødg. Det er umulgt for et menneske at være retfærdg og samtdg være respektløs og uærbødg; for hvs man er respektløs og uærbødg, er man uretfærdg ved kke at yde respekt og ærbødghed, hvor dsse tng er fortjent. Sand manddom er af retfærdghed og er en egenskab ved den guddommelge natur. ÆRLIGHED, som er ndbefattet første dyd, som omtales retfærdghed, er den trettende Trosartkel. Det er umulgt at forbnde manddom med uærlghed. For at være retfærdg over for sg selv må man være ærlg over for sg selv og over for andre. Dette betyder ærlghed så vel som Det betyder at undgå halve sandheder så vel som usandheder. Det betyder at v er ærlge v foretager os når v køber så vel som når v sælger. Det betyder at en ærlg gæld aldrg kan sættes uden for loven, og at en mands ord er bedre end hans underskrft. Det betyder, at v vl være ærlge, når v har med Herren at gøre, for sand ærlghed tager Guds fordrnger så vel som menneskets; den yder Gud hvad Guds er, så vel som mennesket hvad menneskets er". VISDOM Søg med fld og lær hnanden vsdoms ord; ja, søg vsdom allerbedste bøger, søg efter kundskab ved læsnng og ved tro." (Lære og Pagter 88: 118.) Således lyder Herrens befalng, som blev gvet tl denne generaton gennem Profeten Joseph Smth, og man kan blve mere klar over den fulde betydnng af den, når v ved, at menneskets evge ftelse Guds største gave tl mennesket er afhængg af ens kundskab; th det er umulgt for et menneske at blve frelst uvdenhed." (Lære og Pagter 131:6.) Vsdom er den rette brug af kundskab og omfatter dømmekraft, evne tl at sondre, klogskab, takt og studum. At vde er kke at være klog", sger Spurgeon; mange mennesker ved en hel del og er allgevel store tåber. Der fndes kke en så stor tåbe som en tåbe, der ved noget. Men at VIDE HVORDAN MAN SKAL BRUGE VIDEN er at have vsdom." GODGØRENHED sn fuldeste betydnng er summen af moralske fortrn og omfatter enhver anden dyd. Den er det motv, som tlskynder os tl at gøre godt mod andre, og får os tl at leve vort lv for Krst skyld. Alle gernnger, som ydes af venlghed, af selvfornægtelse, af at hellge sg tlgvelse, af barmhjertghed, af kærlghed, udsprnger af denne guddommelge egenskab. Så når v sger, v tror at v skal være godgørende", forkynder v en tro på alle de dyder, som udgør en krstus-lgnende karakter. En godgørende mand er venlg og sand mod sn famle, er aktv tl bedste for sn by og st land og er en trofast arbejder Krken. Selv om de dyder jeg har nævnt er vgtge, synes de dog kke så praktske og anvendelge daglge lv som dyden SELVBEHERSKELSE. Det er lge så umulgt at tænke på moralsk manddom uden selvbeherskelse som at adsklle solskn fra dagen. Selvbeherskelse betyder at styre og regulere alle vore naturlge lyster, ønsker, ldenskaber og stemnnger; og der er kke noget, som gver et menneske en sådan karakterstyrke, som følelsen af selvovervndelse at være klar over, at han kan få sne lyster og ldenskaber tl at tjene sg, og at han kke er deres tjener. Denne dyd ndbefatter mådehold, afholdenhed, tapperhed, styrke, håb, ædruelghed, kyskhed, uafhængghed, tolerance, tålmodghed, lydghed, ren- hed. En af de mest praktske af Krkens lærdomme angående dette prncp er Vsdomsordet. Daglg øvelse at holde denne befalng vl gøre mere tl udvklng af sand moralsk manddom end noget andet jeg kender. Den er rgtg. Den handler hovedsagelgt om lysten. Vs mg et menneske, som har fuldstændg kontrol over sne lyster, som kan modstå alle frstelser tl at hengve sg tl stmulanser, sprtus, tobak, marhuana og andre afskyelge narkotka, og jeg vl vse dg en ung mand eller et voksent menneske, som lgeledes har udvklet kraft tl at kontrollere sne ldenskaber og ønsker. Når jeg sdste td har læst om den overhåndtagende brug af dsse stmulanser blandt vore studerende på højskolen og unverstetet og blandt andre unge, er jeg blevet grad forurolget. Af hele mt hjerte advarer jeg de unge vor Krke og land om, at de vl mste deres manddom og kvndelghed, hvs de hengver sg tl denne frstelse fra Satan. Et menneske, som hengver sg tl sne lyster, enten eller på anden måde, har en manddom som kke vl tjene ham, når han frstes tl at hengve sg tl sne ldenskaber. Verdens seksuelle urenhed dag er resultatet af tabet af sand manddom gennem tlfredsstllelse. Ukyske tanker har avlet ukyske ord, og ukyske ord ukyske handlnger. Krkens lærdomme kommer næst efter forbrydelsen mord forbrydelsen hor og seksuel ukyskhed. Hvs Krkens medlemmer vl forblve sande mod deres tro på kyskhed og vl udvkle sand manddom ved at udøve selvbeherskelse på andre måder, vl de stå som et ledefyr, hvs stråler vl 10

35 mørke. Krken dag. verden en dag dette bolog vort Lære bøn kødet; andre sager gennemtrænge en syndefuld verden. V lever sandelg vanskelg tdsalder, og mange mennesker så ve! som mlloner ude verden, er grebet af ængstelse; hjerterne er tunge af følelser af noget ondt. Ved Krst korsfæstelse stod en llle gruppe mennesker over for en fremtd, som var lge så truende og fuld af varsler om noget ondt for dem som den, verden står overfor Deres fremtd, for så vdt angår Krst trumf på jorden, syntes alt andet end mørk. De var blevet kaldet og beskkket tl at være menneske- fskere", og Peter havde fået rgets nøgler. Tl trods for alt dette, den modløshedens tme, da den Opstandne Krstus sagde tl Peter, den modløse leder af de Tolv, som havde vendt sg tl st gamle erhverv, fskeret: Smon, Johannes' søn, elsker du mg mer, end de andre gør?" svarede Peter: Ja, Herre! du ved, at jeg har dg kær." Herren sagde: Vogt mne lam!" (Johs. 21:15.) Ved den lejlghed blev Peter klar over st ansvar, kke blot som menneskefsker, men også som hyrde for hjorden. Det var på det tdspunkt, at han endelg og fuldstændgt forstod den fulde betydnng af den guddommelge påmndelse: Følg mg." (Johs. 21:19.) Med dette aldrg svgtende Lys havde dsse tolv ydmyge mænd held tl at ændre menneskenes kurs. Jesu lærdomme kan anvendes akkurat lge så vrknngsfuldt på samfundsgrupper og på natonale problemer som på enkeltpersoner, hvs menneskene blot vlle prøve. Under vore bestræbelser på at udvkle sand manddom må v anerkende Krstus som Vejen, Sandheden og Lvet. Han er Menneskehedens Lys. I Lys ser mennesket tydelgt sn vej. Hvs det fornægtes snubler menneskesjælen Det er sørgelgt, når enkeltpersoner og natoner slukker dette Lys når Krstus og Hans Evangelum erstattes af jungleloven og sværdets styrke. Den største tragede er, at den kke har tro på Gud og Hans godhed. Mn sjæl frydede sg, da jeg læste følgende udtalelser fornylg af vdenskabsmænd, som forkynder deres tro på Guds eksstens: Et far og upartsk studum af vdenskabelge fænomener har overbevst mg om, at Gud ekssterer, og at Han kontrollerer unverset. Der er, central kontrol', og den kontrollerende magt er Gud. Som vdenskabsmand fnder jeg mne konklusoner angående Gud og unverset bekræftet af Den hellge Skrft. Jeg tror vrkelg på dsse Skrfter. Jeg tror alt hvad de sger angående oprndelsen og styrelsen af dette unvers. Skrften og vdenskaben er enge. Det vl sge, når Skrften fortolkes klogt og på rette måde." (Earl Chester Rex, M. Se, Unversty of Washngton, matematker og fysker, professor fysk, George Pepperdne College Church News, 18. november 1967.) En anden erklærer: Hvor som helst jeg vender mg hen vdenskabens rge er der bevs på et Højere Væsens plan, lov og orden... Ja, jeg tror på Gud. Jeg tror på en Gud, som kke blot er en almægtg Guddom, som skabte og opretholder dette unvers, men en Gud som bekymrer sg om kronen på st skabelsesværk mennesket." (Cecl Noyce Haman, Ph. D., Purdue Unversty, professor og formand for den vdenskabelge og matematske afdelng ved Ashbury College; Deltager undersøgelser ved Oak Rdge Insttuttet for atomforsknng Deseret News, 21. februar 1968.) Og en trede erklærer: Mennesket kan kke tro på Guds eksstens uden at gøre noget ved det. Tro på en personlg Gud vl påvrke ens opførsel over for ens medmennesker, ens ndstllng tl lvet og ens opfattelse af motverngen og formålene bag det materelle unvers." (Wayne U. Ault, Ph. D., Columba Unversty, geokemker, for øjeblkket ved det geologske undersøgelsesdepartement, De Forenede Staters regerng Church News, 10. februar 1968.) Evangelet, de glade tdender om stor glæde, er menneskehedens sande vejleder; og den mand eller kvnde er lykkelgst og mest tlfreds, som lever nærmest dets lærdomme, som er hadets, forfølgelsens, tyrannets, herskersygens, uretfærdghedens antteser alle de tng, som fostrer trængsler, ødelæggelse og død over hele verden. Hvad solen på den blå hmmel er for jorden, som kæmper sg fr af vnterens greb, er Jesu Krst Evangelum for de sørgende sjæle, som længes efter noget højere og bedre end det menneskeheden endnu har fundet på jorden. Hvlken strålende tlstand vl der kke være denne gamle verden, hvs det vrkelg kan sges tl Krstus, menneskehedens Forløser: De leder allesammen efter dg." (Mark. 1:37.) Egenkærlghed, msundelse, had, løgn, tyver, bedrager, ulydghed, strd og kamp blandt natonerne vl da kke fndes mere! Brødre og søstre, jeg har fra mn barndom elsket den sandhed, at Gud er et personlgt Væsen, og vrkelg er vor Fader, som v kan nærme os og modtage svar fra. Mt vdnesbyrd om den Opstandne Herre er lge så vrkelgt som Thomas' han som sagde tl den Opstandne Krstus, da Han vste sg for sne dscple: Mn Herre og mn Gud!" (Johs. 20:28.) Jeg ved, at Han lever. Han er Gud, der har tlkendegvet sg og jeg ved, at der er kke under hmmelen gvet mennesker noget andet navn, hvorved v kan frelses." (Ap Gern. 4:12.) Jeg ved, at Han vl rådslå med sne tjenere, som søger Ham ydmyghed og retfærdghed. Jeg ved, ford jeg har hørt Hans røst og har modtaget Hans vejlednng der angår Hans rge her på jorden, jeg ved at Hans Fader, vor Skaber, lever. Jeg ved, at de vste sg for Profeten Joseph Smth og åbenbarede ham de åbenbarnger, som v nu har nedskrevet og Pagter og af Krkens værker. Denne vden er lge så vrkelg for mg, som det der sker daglge lv. Når v lægger os om aftenen ved v v har vshed om det at solen vl stå op om morgenen og udgyde sn herlghed over hele jorden. Lge så nær er kundskaben om Krst eksstens og guddommelgheden af denne Gengvne Krke for mg. Medlemmerne af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge er under forplgtelse tl at gøre den syndfr Menneskesøn tl deres deal det eneste Fuldkomne Væsen, som nogensnde har gået på jorden. Gud velsgne Krken, sær vore unge mennesker, som 11

36 årene. Præstedømmet! kke vor dag den hundreder stand dag erndrng, denne de I må Jesu et skal er størrelse en skal opretholde dens standarder. Gud velsgne fædre og mødre og lærere, som ndpoder denne tro unges hjerter og forkynder den over hele verden, det beder jeg om Krst navn. Amen. O I Det følgende er hele den tale, som præsdenten for Det Første Præsdentskab, præsdent Hugh B. Brown, holdt ved det ordnære Præstedømmemøde på den 138. årlge konference, lørdag aften den 6. aprl 1968, Salt Lake Tabernaklet. Præsdent Brown taler ved Generalkonferencens præstedømmemøde Brødre V er aften samlet her dette dejlge Tabernakel og af krker og på andre mødesteder over hele USA og Canada, tl den u- tvvlsomt største Præstedømmeforsamlng uddelng, tllge med et stort publkum, som har fulgt os over fjernsynet. V mødes ofte Krkes grundlæggers og leders, Vor Herres og Frelsers, Jesu Krst navn, om hvs guddommelghed v ydmygt bærer vdnesbyrd. Under ledelse af Hans profet præsdent Davd O. McKay, udsteder Det Første Præsdentskab en formanng og en befalng, som er rettet tl ungdommen og tl de voksne kort sagt tl alle Krkens medlemmer og tl vore medmennesker overalt. Men vor appel er hovedsagelg tl Jer, som er nteressante, men temmelg vanskelg perode mellem barn og voksen, som kaldes ungdomstden, da I længere bøjer Jer for barndommens strenge kontrol, men heller kke er rede tl at tage ansvar, som følger med, når man blver voksen. Hav den udfordrende kendsgernng at Jeres mål kke er at uddstancere andre, men at overgå Jer selv; at begynde med at blve den person, I ønsker at blve, at udødelggøre alle de morgendage, der lgger forude, for at Jeres lv må få evg betydnng. Bevar en uslukkelg trang tl at lære. Hver eneste af Jer er arvng tl tden. De, der er gået før Jer, har delvs opdaget og åbenbaret en vdunderlg verden med ubegrænsede ubrugte områder forude. Ved forskellge lejlgheder har v anmodet vore unge mennesker om at bbeholde deres lattermldhed selv op En sund humorstsk sans vl være en skkerhedsventl, som vl sætte Jer tl at anvende en lettere holdng over for svære problemer, og tl at lære noget mere om løsnng af problemer, som sved og tårer" ofte kke formår at løse. En lne fra Ordsprogenes Bog gver os det råd, at Et glad hjerte er en god lægedom; men et nedslået mod udtørrer benene". (17:22) V lever hurtgt bevægende og forandrende samfund, hvs udfordrnger er frygtndgydende forvrrende ved deres ndvklethed. V lever og atomalder med stadg bevægelse, handlng og revolutonære begvenheder. En ny verden trænger sg nd på os med overraskende pludselghed og forurolgende kraft en verden, som straks er mstænkelg og ldevarslende. Tden kræver, at v forbereder os på at møde fremtdens krav, at brnge de ofre, der er krævet, at nyde dens belønnnger og uvurderlge prvleger og tlpasse os forandrngens unverselle lov. Tl dette er vor første formanng tl Jer Vær beredt". Forbered Jer hele tden og fortsæt med at forberede Jer tl fremtden Jeres fremtd hvortl I forventes at gøre strålende ndsats. Menneskets flugt gennem lvet støttes af dets kundskabs kraft. hver sær stå ansgt tl ansgt med og løse spørgsmålet om, hvad I lave efter I færdge med skolen. Dette er et af lvets centrale spørgsmål, som skal besvares af Jer selv, med beslutsomhed og begejstrng. Jeres svar vl, hvs det støttes af mod og udholdenhed, for en stor del komme tl at bestemme resten af Jeres lv. Det er derfor af umådelg stor vgtghed. Men der vl være frstelser og tng tl at trække ned langs hele vejen lstg hvsken, der forsøger at få Jer tl at forsage Jeres søgen efter kundskab og lede Jer nd på farlge omveje. Pas derfor på, at I kke gver efter for frstelser, der af og tl kommer, og som altd er falske og ødelæggende for sjælen, frstelser, der lokker tl at nyde de tng, som Gud har sagt kke er gode for mennesket. Den forberedelse, som v formaner, er kun et andet ord for uddannelse med dets følgende dcpln, hvadenten den er påtvungen eller frvllg. Jeg cterer Robert G. Ingersol, den amerkanske for- 12

37 forbrydelsernes en I Krken høste. hvert har brænderet, døden, tænker uærlgheden,.. Den hmlen, I skal Jeres bede en deres fatter, som fald kke var tlskyndet af et relgøst motv, men som brugte sne fantastske talegaver som våben mod sne almene fjender. Jeg tror, mne herrer, at alkohol tl en vs grad demoralserer dem, der fremstller den, dem, der sælger den, og dem, der drkker den. Jeg tror, at lge fra det tdspunkt den kommer ud ad de bugtede og gftge gange helvede, og tl den tømmes ud og så demoralserer den enhver, der rører den. Jeg tror kke, at nogen kan tænke på dette uden at være forudndtaget mod de forbrydelser, som denne vædske forårsager. Alt hvad I at gøre, mne herrer, er at tænke på de menneskevrag, der lgger på begge sder af dødens flod på dem, der har begået selvmord, på de vanvttge, på fattgdommen, på uvdenhed, på ldelsen, på de små børn, som haler de falmede klæder på deres grædende og fortvvlede mødre, der beder om brød; på de store mænd, den har ødelagt, på de mlloner, der har kæmpet med ndbldte slanger, fremkommet på grund af denne djævelske tng. Og når I på fængslerne, på stftelserne, på fanger og på skafotterne på begge sder af floden så undre jeg mg kke over, at ethvert menneske med normal tankegang er forudndtaget mod dette forbandede stof, kaldet alkohol." Lad kke nogen overbevse Jer om, at den forkerte brug af nakotka, som er ved at blve temmelg almndelg på nogle unversteter, kan være gavnlg på nogen måder. Nogen vl måske sge tl Jer, at bare nogle drag får sjælen tl at folde sg ud, men Al Capp sagde tl os af sne komske stykker: Marhuana og LSD udvder sjælen på samme måde, som atombomben udvdede Hroshma." Robert M. Hutchns fra unverstet Chcago har sagt: Jeg er kke nervøs for den økonomske fremtd, jeg er nervøs for Jeres moral. mest underfundge, den mest lamslående fare I vl møde lvet, er faren for korrupton. Fra hvert fald fra retfærdge sandheders ophøjede veje, for hver grov fejl, som ødelægger sjælen, med den sjæls tungsnd og ensomhed må v betale ved den forsnkede rejses mål. Husk at høstens lov er ubønhørlg. Som I sår, således skal I Brugen af en hvlken som helst skadelg substans vl hndre Jeres fremskrdt mod Jeres mål. har uddannnelse altd været den første forplgtelse en generaton havde over for sne efterkommere og over for sg selv. Hver eneste af os er en guddommelg begavet, evg og ntellgent skabnng. Det er derfor vor plgt at opmuntre og bevare den søgende ånd, at lære og at fortsætte med at lære alt mulgt om os selv, vore medmennesker, vort unvers, og om Gud, som er vor Fader. Profeten Joseph Smth sagde: For at blve frelst må et menneske sejre over alle sne fjender af hvlken uvdenhed kke er den ubetydelgste". Hans dybe og varge nteresse for uddannelse vste sg bl. a. ved at han grundlagde det første uddannelsesprogram for voksne Amerka Profeternes Skole. Skønt de emgrerede Hellge var travlt optaget af at bygge et tempel og af at prædke det nylgt gengvne Evangelum, blev de allgevel formanet af Herren gennem profeten, tl at belære hnanden om tngene både på jorden, og under jorden (almndelg vden), de tng, som har været (hstore), de tng, som er (aktuelle begvenheder), de tng, som snart vl ske (profet), de tng, som er hjemme, de tng, som er ude; krgene og natonernes forvrrng, og de straffe, som kommer over landet, og også et vst kendskab tl lande og kongerger. Kort sagt, en almndelg og omfattende uddannelse. De første mormon-ponerer bbeholdt tl trods for stadg forfølgelse, evndelg flytten fra sted tl sted, og optaget af slddet med at opdyrke ørkenen uddannelsen, som det vgtgste tankegang og lære. De bragte bøger, kort og lærebøger om mange emner med sg tværs over ørkensletterne. Som bevs på deres nteresse for lærdom grundlagde de første kolonster, kort efter at de var kommet tl Utah, Unversty of Deseret, der senere blev tl Unversty of Utah. Kort efter grundlagde de Brgham Young Akademet, Rcks College, og tredve andre nye skoler, støttet af Krken og hver eneste med Brgham Youngs befalng tl professer Karl G. Maeser som ledetråd, at ntet måtte læres, kke engang alfabetet eller gangetabellen, uden Guds Ånd! For nylg fremkom Det Første Præsdentskab med en erklærng om emnet uddannelse. Der hedder det: Krken har længe opmuntret sne medlemmer, sær ungdommen, tl enten at tage en unverstetsuddannelse eller også at dygtggøre sg eller anden professon." vort hurtgt voksende ndustrelle samfund er uddannelse blevet en nødvendghed, for med mndre vore unge mennesker er faguddannede, vl de kke være stand tl at få en værdg og fordelagtg beskæftgelse fremtden. De stllnger, hvortl der kke kræves nogen uddannelse eller faguddannelse blver færre fra år tl år og vl snart kke eksstere længere. Derfor tlskynder v kraftgt vore unge mennesker tl at beskæftge sg med et eller andet stude efter at de har afsluttet skolen. Af samme vgtghed er valget af uddannelsesprogram som tager hensyn tl hver enkelts nteresser, evner og mål." Når I vælge det bedste teoretske program for fremtden, vl I have brug for hjælp og vejlednng. Bed først Jeres forældre om råd. De har kendt Jer længere end nogen anden og har størst ndsgt, hvad der kan blve tl glæde og gavn for Jer lvet. De er stærkt nteresseret fremtd; de elsker Jer med en selvopofrende hengvenhed, som får dem tl at sætte Jeres vel foran alt andet. De fleste af Jer er også afhængge af deres økonomske støtte. Dernæst skulle I Krkens ledere om hjælp. Mange af dem har erfarnger på mange områder. De vl være glade for at rådføre sg med Jer, og vl være med Jer denne søgen efter guddommelg vejlednng. Lærerne ved semnarerne og nsttutterne vl også hjælpe Jer tl at forstå og bruge Krkens undervsnngsprogram. Andre lærere med særlg faguddannelse vl være glade for at fortælle Jer om deres nteresseområder. 13

38 I kan I har morgen I kan matematske fngerspdserne, lære, Jer skal gør, nær deres er fnder retten, lære dette besddelse.. Sand et opstandelsen. en også det hmlen samme kom, Den endelge beslutnng er mdlertd op tl Jer selv. rådføre Jer med andre mennesker, og gennemgå Jeres prøver og gve Jer selv en karakter efter standpunktet, og derved få en bedre forståelse af Jer selv og Jeres mulgheder; men I vurdere alt det, der er tl rådghed, skabe en lyst tl det bedste og så, med brændende ærgerrghed og med utrættelgt mod skal I tage den afgørende, ugenkaldelge beslutnng. Husk på, at det vgtgste er kke hvad I men at I stand tl at gøre det bedst mulgt, efterhånden som I frem tl den aktvtet, som gver Jer stadg udfordrng og nsp- raton. Måske bestemmer I tl at gå på teknsk skole eller at gå for at forberede Jer tl et erhverv. Også her kræver vor teknske tdsalder grundg uddannelse. Brgham Young, der selv var maler og glarmester, sagde: Jeg tror på uddannelse, men jeg ønsker at se pger og drenge komme ud af skolen med uddannelsen helt ud såvel som hjerner." studere på Teknsk Skole, Polyteknsk Læreanstalt eller på Unverstetet, og måske kan I det, besluttet Jer tl, under mltærtjenesten. Mange specalskoler tlbyder uddannelse kunst, musk, drama, dans, elektronk, forretnngsvæsen og endda førng af kraner og svær bygnngsmateral. Det meste af denne undervsnng er udmærket, men studenten skal skelne og vælge og være skker på, at det han vælger, vl føre ham frem mod målet, der er at lære så meget som mulgt nden for hans nteresseområde og så vdt hans evner rækker. Forretnnger og frmaer antager elever efter at de har fået deres eksamen fra skolen, og gver dem en oplærng med en mnmumsløn. V anmoder stærkt alle, der har evner, ærgerrghed og gå-på-mod, tl at fortsætte deres uddannelse på gymnase-planet og vdere frem. Intet ungt menneske skulle sgte lavere end hans kvalfkatoner begrunder. Verden af vl gøre plads for specalster, som er optrænet formler, at føre en sag at opdage en kur mod dødelge sygdomme, at udvkle en ny og bedre landbrugsteknk, etc. V ønsker at opmuntre og støtte studenterne tl at fuldføre en højere akademsk, relgøs og socal uddannelse. Alle Sdste Dages Hellge kan selvsagt kke studere Krkens egne skoler. Derfor er der blevet oprettet et relgonsuddannelses-program tlknytnng tl mange unversteter over hele verden. V tlråder kraftgt studenterne at lade sg ndskrve tl dsse kurser, således at de kan forøge deres verdslge vden med en relgøs uddannelse og en åndelg erfarng." På nuværende tdspunkt har v 185 relgonsnsttutter, hvor det er mulgt at komme på kurser for vderekomne, egnet tl unverstetets mljø. På nsttutterne kan de studerende deltage udmærkede socale programmer, nyde godt af mange nsprerende andagter, og få nytte af et rådgvnngsprogram, der ledes af vel-uddannede lærere. Ved mange unversteter og gymnaser, hvor der kke er sådanne nsttutter, er der oprettet Deseret Clubs. Deres vgtgste formål er at brnge Krkens ungdom sammen og at sørge for socal og kulturel erfarng overensstemmelse med de højeste dealer og standarder. Nøglen tl et klogt, heldgt valg, lgger at vælge det, der er bedst for en selv. På denne måde vl I fnde tlfredsstllelse ved at blve et skabende, dygtgt og uafhænggt medlem af Krken og samfundet. Salmedgteren sagde: Vsdommens begyndelse er: køb vsdom, og for al dn ejendom køb forstand!" (Ordsprogene 4:7). Præsdent McKay har sagt Karakter er uddannelsens sande mål". uddannelse søger kke blot at gøre mænd og kvnder tl gode matematkere, dygtge lnguster, grundge vdenskabsmænd, eller strålende ltterære lys, men også tl ærlge mennesker med dyd, afholdenhed og næstekærlghed. Den søger også at skabe mænd og kvnder, som prser sandheden, retfærdghed, kundskab, gavmldhed og selvkontrol, som de mest udsøgte erhvervelser vellykket lv." V tlskynder alle medlemmer, såvel unge som gamle, tl altd at ernde at lvets sande formål, både her og hnsdes, er at søge glæde ved evg fremgang. Eftersom Guds Herlghed er ntellgens, kan mennesket kun dele denne Herlghed ved at fortsætte med at uddanne sg hele lvet gennem. Som Herren sagde tl Joseph Smth: Alt hvad v dette lv opnår på ntellgensens område, skal følge med os Og om et menneske lv ved fld og lydghed vnder mere kundskab og ntellgens end en anden, så vl fordelen forhold være på hans sde tlkommende lv." Lære & Pagter 130: Derfor råder v Jer alle tl, brødre og søstre, at være forberedte fyssk, mentalt, moralsk, æstetsk og på alle andre områder at være forberedt på, hvad den strålende fremtd vl brnge. Krken sørger for at alle dens medlemmer kan udmærke sg ved et eller andet. V gentager, at I selvfølgelg selv må bestemme, hvad I vl være, men så må I være parate tl at betale prsen for det. Må Gud velsgne og nsprere Jer tl at tro det, for Han er Jeres Fader, der er uvægerlgt noget af Ham Jer, så derfor kan I, lgesom et agern kan blve tl en eg, også udvkle Jer tl at blve tl det, hvorfra I på grund af den guddommelg gnst, som hver eneste af Jer er af. Må Han velsgne og nsprere Jer tl at tro på Jer selv og på anvendelgheden af guddommelg vejlednng. Jeg takker Dg, Gud, at lgegyldgt hvad der sker, så kan jeg standse på mn vej, det være så dag eller nat, og tale med Dg. Den krg, som begyndte og har varet lge sden en krg, hvor menneskebørnenes udødelge sjæle står på spl er nu ved at nå klmaks. Derfor er denne henvendelse, meget realstsk forstand, et krgsråb. Denne opfordrng om at være beredt, gves Jer af og 14

39 stand tæerne. de Guds.. Verden Jeres menneskets jordens mg kan lydghed aften, kvalfcerer dg fra Krkens præsdent, Guds profet. Den er af vtal og yderste vgtghed. Denne forberedelse skal begynde Jeres hjerter og brede sg ud fngerspdser og helt ned Hver eneste af Jer kan blve herre over sn skæbne, og leder for sn sjæl. Som Davd Sarnoff fra Rado Corporaton of Amerca sagde tl en klasse studenter: I står ansgt tl ansgt med nye kræfter, vdenskaben har frembragt, der kan ødelægge eller genopbygge verden; med troen på Gud, på Jeres medmennesker, og på Jer selv, tllge med en følelse af ansvar og en vedvarende selvkontrol, vl I være tl at bestemme om dsse farlge kræfter, der nu står tl Jeres rådghed, skal bruges tl at opbygge en bedre verden, eller om I skal være ansvarlge for dens ødelæggelse.. behøver den åndelge vtaltets voldsomhed, for at modstå den evendelge kynsme og materalsme. Den gradvse elmnerng af den fysske hunger vl uddybe den mere elementære hunger for tro og frelse, for år-gamle værder udover det materelle og det tmelge, vl nage ånd og sjæl." V har brug for stærke hjerter tl at møde fremtden, en fremtd, der er fyldt med ufødte begvenheder" og svulmende af mulgheder, V behøver tro tl at prøve, håb tl at nsprere, og mod tl at holde ud. Lad kyskhed pryde dne tanker uophørlgt; så skal dn tro vokse nærhed; og Præstedømmets lære skal dryppe på dn sjæl, som duggen fra hmlen. Hellgånden skal være dn stadge følgesvend, og dt scepter skal være et retskaffenhedens og sandhedens sceper, og dn magt skal være en evgt magt, og uden tvungne mdler skal den flyde nd for td og evghed." Lad os vende tlbage gen tl den vdunderlge hymne, O mn Fader", og tænke på drengen på sne knæ, det han sger, Når mn svage hytte lægges ned kolde grus, Fader, moder, lad mg møde eder jert kongehus! Når jeg har mt mål fuldkommet hvorfor I sendte her, kald mg hjem fælles stemme, lad mg salg dvæle der!" Den bøn vl stgende grad blve besvaret over Jeres hoveder, når I Jer dertl, ved at tage og ved at fortsætte en uddannelse på alle de områder, som I blve ført tl, og hvor som helst I kommer hen, så husk at Gud, Jeres Fader, våger over Jer, forsvarer Jer, det Han sger tl Jer, kom tl mg. Må Hans fred og velsgnelser være med os alle. Må v blve nspreret, hver eneste af os, når v forlader denne bygnng tl at gøre noget ved os selv, tl at blve bedre end v er, mere kyndge, mere forstående, mere tlbøjelge tl at strække hånden ud tl dem, som hører tl samfundets stedbørn, og tl dem, der trænger tl hjælp. Jeg beder ydmygt at Hans velsgnelser og fred må være med os alle, Jesu Krst navn, Amen. O Følgende er teksten tl den tale Præsdent N. Eldon Tanner holdt søndag den 7. aprl 1968 kl. 10 Salt Lake Tabernaklet ved Krkens 138. årlge Generalkonference. Vsdomsordet prst af Præsdent Tanner For et hundrede femogtredve år sden gav en Guds Profet os en åbenbarng, der er kendt som Et vsdomsord Gvet som et prncp med en forjættelse og... afpasset efter de svages evne, ja, de allersvageste blandt alle de hellge, som er eller kan kaldes hellge. Se, sandelg så sger Herren tl jer: På grund af de onde hensgter, som er og vl være rænkefulde menneskers hjerter sdste dage, har jeg advaret jer og advarer jer atter ved at gve jer dette vsdomsord gennem åbenbarng." (L. & P. 89:1-4.) Blandt andre tng advarer han mod brugen af tobak og stærke drkke. Og så gver han os denne forjættelse: Alle hellge, der erndrer sg dsse ord, følger dem og vandrer mod dsse bud, skal få sundhed navlen og marv benene. De skal fnde vsdom og store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte. De skal løbe og kke blve trætte; de skal gå og kke blve matte. Og jeg, Herren, gver dem den forjættelse, at dødens engel skal gå forb dem, lgesom Israels børn, og kke slå dem hjel." (L & P. 89:18-21.) V medlemmer af Krken har betragtet Vsdomsordet som en vejlednng fra Herren selv, med en advarsel og en forjættelse. Med de vdenskabelge bevser, der nu er tlgængelge for alle, burde hele verden dag, uan- 15

40 den FORTVIVLELSE forretnngslvet, Utah staten, ILDEBRAND dag, samfundet. store stand lag korthed deres det mange Satans mt set relgon eller race, lægge mærke tl denne vdenskabelge advarsel. V læser daglg overskrfter som f. eks.: CIGARETTER SKYLD I avserne og tdsskrfterne chokerende OG DØD I LEJLIGHED UNGES NARKOTIKAVANVID STIGER, ENDER I 300 FLYVERDØDSFALD SKYLDES ALKOHOL. Dsse tng vser klart faren ved tobak, narkotka og alkohol. På grund af dsse store farer, på grund af mne egne erfarnger og observatoner og på grund af den vrkelge bekymrng v nærer for vore unge, som skal afgøre dette store lands og hele verdens fremtd, har jeg valgt at omtale skaderne ved alkohol, narkotka og tobak. Før jeg gør det, vl jeg mdlertd gerne gøre det ganske klart, at hele mt lv gennem har nogle af mne nære forretnngsforbndelser været mænd, som brugte tobak og alkohol. Mange af dem var meget dygtge og succesrge de var samfundsnteresserede og højt estmerede, og jeg ønsker bestemt kke at krtsere eller betvvle karakteren hos dsse eller andre brugere af tobak og alkohol. Men jeg vl gerne eftertrykkelgt vse mn store bekymrng over de farer der er forbundet med brugen af dsse tng. Mange mennesker har sagt: "Jeg vlle ønske, jeg aldrg havde rørt tobak eller alkohol. De tng er vrkelg en forbandelse." Der er senere td sagt så meget om farerne ved tobak, at det kan synes overflødgt for mg at bruge td på at gennemgå dsse farer og statstkkerne angående rygnng. Imdlertd vl jeg gerne fremføre nogle få kendsgernnger og tal angående farerne ved cgaretter. Det brtske kongelge fysker-kollegum rapporterer, at 400 brter hver uge, eller alt 20,000 personer, sdste år døde Storbrtannen af lungekræft, forårsaget af cgaretrygnng. Lge her anslås det, at 20 mlloner dollars brugtes 1966 tl cgaretter, eller $ for hver mand, kvnde og barn og dette er under gennemsnttet for hele natonen. Det amerkanske sundhedsforbund har fastslået, at en mllon, som er skolebørn ventes at dø af lungekræft før de når 70 års alderen. Dsse forfærdende forudsgelser skulle hjælpe os tl at blve klar over, at v må fordoble vore bestræbelser på at fortælle vore unge om rygnngens farlge vrknnger, så de vl være bedre forberedt tl at magte dette problem. Da jeg havde en nær ven og en slægtnng, som døde af lungekræft, forårsaget af cgaretrygnng, føler jeg et stærkere ønske og større beslutsomhed om at gøre hvad jeg kan for at frelse andre unge fra denne afskyelge vane. Der er stor tvvl om, hvor effektv en sådan kampagne vl være, når vore unge stadg står over for voksne, herunder mange lærere og læger, så vel som deres egne forældre, som går omkrng med en cgaret munden. Når v nu vender vor opmærksomhed mod narkotka, vl jeg gerne delagtggøre Dem blot to af mne oplevelser sden oktober-konferencen. Lge før konferencen rngede en bskop fra Calfornen tl mg for at træffe aftale om at tage en ung mand fra wardet med; han var kommet med hpp'er. Han følte, at jeg måske vlle være tl at hjælpe ham. De kom tl mg lge efter konferencen. Hans lange hår, hans tøj og øvrge udseende lod ngen tvvl tlbage om, at han var en hppe. Jeg bad ham om at fortælle mg sn hstore. Følgende er hvad han sagde: Jeg er en hjemvendt mssonær, en gft mand og har et barn; og her er jeg nu, hppe og forfalden tl narkotka, og jeg er skyldg lovovertrædelser, ja, endog forbrydelser. Jeg er meget ulykkelg. Det er kke det, jeg ønsker." Jeg spurgte ham, hvorledes det gk tl, at en mand med hans baggrund hele taget var kommet med den slags folk. Han sagde, at en dag, da han følte sg afhængg og modløs, afgjorde han med sg selv, at han ønskede at være fr, at han kke vlle være bundet af tradtoner eller af Krkens begrænsnnger på nogen måde. Her er jeg. I stedet for at blve fr, er jeg slave. På en måde er jeg en flygtnng. Jeg vlle ønske De kunne hjælpe mg. Jeg ved slet kke, hvad jeg skal gøre." st hår, brnge alt Før han gk, forskrede han mg, at han vlle klppe orden og bryde af fra dsse mennesker, og at han vlle overgve sg tl loven og gøre alt hvad han kunne for at omvende sg og leve som han skulle. Følgende er et brev, skrevet af ham og dateret den 22. marts 1968: Kære Præsdent Tanner! Jeg beder at De vl kunne forstå de sande følelser, der er hjerte denne gang. Jeg lever nu mt lv nden for fængslets mure. Det er mt ønske, at andre kke falder hænder, således som jeg gjorde det. Hvs det at fortælle mne oplevelser tl andre unge mennesker som mg selv kan være tl nogen værd Jeg er lv, er dette mt håb... taknemmelg over, at jeg var velsgnet med en bskop, som har været mn bedste ven gennem alle mne prøvelser. Jeg er taknemmelg for Deres nteresse, Præsdent Tanner." Grunden tl at jeg bruger denne unge mand som eksempel er, at hans baggrund burde have gvet ham styrke tl at modstå eller overvnde, og det vser hvor farlgt det er for en mand som han, der er ladt alene som ung, som kke har sådanne bånd eller plgter, blot at komme sammen med dem, der har med narkotka at gøre. Hans tlfælde var meget sørgelgt, og det rørte mg dybt. Det næste tlfælde jeg gerne vl fortælle Dem, lgner hundreder og hundreder af andre. Jeg har talt med den pågældende pge og med hendes forældre, og skønt de ved, at mange måske vl genkende dem som dem jeg taler om, sagde de, at hvs det kunne hjælpe nogen, vlle de være glade for at lade mg bruge det. Hun kommer fra en meget fn famle. Faderen er en velanskrevet læge, og famlen har været aktv Krken og De har en søn, som har været på msson, og en anden er på msson nu. De har en ældre datter, som er meget velset, aktv Krken og vet templet. Den unge pge jeg taler om er en køn, strålende 16

41 vrkelgheden vrkelgheden Alberta, forlegenhed, stand I en nogen stand vrkelgheden stand en rendestenen, dagens elevrådet ung pge, men hun begyndte at føjte omkrng med andre pger og unge mænd, hvoraf nogle brugte cgaretter, sprtus og narkotka, og hellere end at blve betragtet som trekantet" begyndte hun at hengve sg tl dsse tng, da hun fandt det lettere end at modstå presset, og var hun slet kke bange for, at hun nogensnde skulle blve narkoman. På grund af manglende kontakt og ford d kke holdt sg nær tl deres datter og på grund af den falske antagelse, at alt var orden, var hendes forældre kke klar over hendes handlnger, før de endelg, tl deres store rædsel og sorg, opdagede at hun brugte tobak, sprtus og narkotka. Naturlgvs var de sønderbrudte og frygtelg da de blev klar over, at der kke var andet de kunne gøre end at anbrnge hende på en nsttuton, hvor de følte hun bedst kunne blve hjulpet. Hun er der dag, men gennem beslutsomhed og vrkelg kamp og med nsttutonens hjælp har hun gjort så gode fremskrdt, at hun kan komme hjem hver weekend og være sammen med sne forældre. Da jeg talte med hende, var hendes store bekymrng, og også hendes forældres bekymrng, hvad hun vlle gøre, når hun blev sendt hjem. Vl hun være fr og føle sg skker? Hvorledes vl folk tage mod hende? Hun føler sg beslutsom og skker, og v håber hun har ret, at hun vl være fuldstændg kureret. Da jeg spurgte hende, om hun vlle have mod og styrke tl at holde sg fra sne tdlgere kammerater, forskrede hun mg, at det kunne hun, og sorgfuld sagde hun, at flere af dem er enten på en nsttuson eller fængsel. Hun fortalte mg også om nogle meget sørgelg tlfælde på nsttutonen et om en 19 år gammel ung mand, som er fuldstændg hjælpeløs. V læste også om nogle, som har truet med eller begået selvmord. Sådanne oplevelser burde hjælpe forældre og unge tl at forstå de problemer og store farer de står overfor. Forældre, vær opmærksomme og på vagt. En af dem kunne være Deres egen søn eller datter. Nu vl jeg gerne gå over tl at tænke på alkoholproblemet, som er så alvorlgt allevegne hvor v vender os hen. Må jeg fortælle Dem så nøjagtgt som jeg kan den hstore, som en mand, jeg kendte udmærket, fortalte mg. Han plejede at være en af de heldgste oleborere Canada, en mand som var respekteret, højt anset og en god borger, men som, lgesom mange andre, gennem selskabsdrkker blevet alkoholker. Han var en af de heldge, som, med hjælp af forenngen Anonyme alkoholkere", og, som han sagde, med Herrens hjælp, var tl at overvnde denne frygtelge sygdom. En dag var hans hurtge svar på mn opfordrng tl at tale tl en gruppe unge mennesker: Hvs jeg kan hjælpe nogen ung tl at forstå faren ved alkohol, og hvad den kan gøre ved ham, er jeg vrg efter at gøre det." Følgende var hans hstore: Da jeg havde mn forretnng, plejede jeg at drkke med de andre ved cocktalpartes og receptoner, og tænkte aldrg på, at det kunne gøre mg nogen skade. Ja, bekymrede jeg mg overhovedet kke om det. Selv da jeg opdagede, at jeg tog en trede eller fjerde drnk og ønskede en drnk løb, når jeg vdste, jeg kke burde drkke, havde jeg ngen dé om, at jeg var ved at blve alkoholker. Jeg nægtede at anerkende kendsgernngen, før jeg bogstavelg befandt mg redestenen. Resultatet var, at mn kompagnon, mne forretnngsforbndelser og alle andre, som kendte mg, ja, selv mn hustru og mne børn fandt at de kke kunne stole på mg, og mstede respekten for mg. Resultatet var, at jeg mstede mn hustru. Efter at have bønfaldet mg og arbejdet med mg lod hun sg sklle fra mg, og jeg opdagede at jeg var alene. Jeg havde mstet respekten for mg selv og havde mstet mt hjem, mn famle og altng. Da jeg fandt mg selv hjælpeløs og alene, blev jeg overtalt tl at gå tl forenngen Anonyme alkoholkere". Med deres hjælp og mn egen beslutsomhed var jeg tl at overvnde vanen efter måneders streng kamp." Så påpegede han, at kun omkrng en ud af fem er tl at overvnde denne ødelæggende vane. Da han sluttede sagde han: Intet menneske ved, når han tager en enkelt drnk, om han vl blve alkoholker eller kke. Derfor kan ntet menneske, uanset sn rgdom eller poston, have råd tl at tage blot et enkelt glas sprtus." Han bønfaldt hver eneste af dem om kke at røre det, og så fremhævede han, at af hver 15 mennesker som drkker vl der blve en alkoholker, og ofte er den mest strålende og dygtge, som mndst venter det, den uheldge. Her er så en anden hstore, som jeg fortæller med forældrenes tlladelse, de udtrykte lgeledes et vrkelgt ønske om at gøre alt hvad de kan for at hjælpe andre unge tl at undgå en tragede som den, der hændte deres søn. mappe de rakte mg var et avsudklp, skrevet før hans tragede, vsende blledet af en ung, godt udseende dreng. Artklen lød: Hvorsomhelst der sker noget, eller der er brug for en leder, så er det dér, du vl fnde Jm. Som ledende skkkelse ved skolen sportslege, og ved klassens aktvteter har hans lederskabsevner altd været fremragende." Her var en dreng med alle mulgheder for et lykkelgt og succesrgt lv. Men en aften, da han kke kom hjem som sædvanlg efter at have lukket et automoblværksted, hvor han arbejdede, begyndte hans bekymrede forældre en eftersøgnng, som endte med, at faderen tdlgt om morgenen fandt sn søns forslåede og kvæstede lg på bagsædet parkeret bl. Han havde været død td. Forestl Dem det chok og den sorg hans forældre fk! Ved forhøret fandt de sønderbrudte forældre ud af, at Jm havde sluttet sg tl et par af byens unge og et par fra en naboby, og efter at have købt og drukket sprtus, opstod der en strd mellem de lokale unge og dem fra nabobyen, og tlsyneladende var der en der 17

42 den rendestenen. halsen den ham fjernsynet lvet alle radoen. den vort vor den dette vore frstelse, fordærv. havde slået Jm ned og kørt nd med en bl og så anbragt hans lg på bagsædet bl, hvor han senere blev fundet. Forældrene fk også at vde, at det først var trede gang han nogensnde havde drukket. Han havde aldrg drømt om, at det at tage den første drnk vlle føre tl hans altfor tdlge død. V kunne blve ved at tale om alt dette og komme med statstkker, kendsgernnger og tal for at vse, at oplevelser som dem jeg har fortalt om sker hundredevs og tusndvs. Der er nogle fremragende forretnngsmænd og akademkere, som har stor succes og er højlgt agtede, og for hvem jeg har stor respekt, men som nogen grad hengver sg tl brugen af sprtus. Jeg ved også, at det at de bruger sprtus vl påvrke mange af vore unge så de blver selskabsdrkkere. Det bedrøver mg mdlertd at vde, at af hver 15 af dem vl én blve alkoholker. Ens hjerte føler altd med den nabo eller ven og hans famle, som må lde den elendghed der følger med alkoholsme. Jeg er overbevst om, at vore unge kke ønsker at være dårlge. De satser kke på at blve alkoholkere, eller at blve narkomaner, eller at lde og dø af lungekræft eller andre lungesygdomme. Men de ser folk drkke allevegne omkrng sg mænd og kvnder, som er ledende borgere. De ser det deres hjem uden at det tlsyneladende har nogen dårlg vrknng. De ser det annonceret de populære tdsskrfter, ugeblade og avser, og mange bografer, på plakater og hører det Ja, og dsse annoncer vses med velklædte, sundt udseende forretnngsmænd, med store bler og flotte kontorer, med unge mænd og kvnder optaget af al slags sport, af sammenkomster hvor folk står rundt omkrng med en cgaret ene hånd og et glas anden, og alle synes at have det dejlgt. Hvorledes kan vore unge stå mod dette uden vor hjælp? Dsse reklamemeder, der har så stor magt, vser aldrg en mand eller kvnde, som morgenen efter har stærk hovedpne, de vser heller kke de knuste bler, de lemlæstede lg eller de sønderbrudte hjem, eller mænd som lgger De vser heller kke en mand, som står foran en læge, som lge har fortalt ham, at han har kræft eller lungerne, eller patenter på et hosptal som får mad gennem et rør næsen, ford de kke kan synke noget. Jeg er skker på, at mange vl sge: Hvorfor alt dette bloddryppende stof?" Nej, jeg har udeladt meget af det bloddryppende stof, de mange, mange vrkelg sørgelge og sønderknusende oplevelser der sker for famler hver dag. V må se kendsgernngerne øjnene, v må gøre vor del. Jeg har med stor nteresse læst dr. Wllard Terhune's T Bud om hvordan man kan mndske chancen for at man vl blve alkoholker... De sdste to af dem er: Drk aldrg noget for at slppe for ubehag, enten fyssk eller mentalt; og Drk aldrg noget om morgenen tro, at det vl udlgne tømmermænd." Jeg vl gerne ndsætte ét bud som erstatnng for hans t, og som vl være meget mere effektvt, og det er: Drk aldrg." Alkoholsme er en sygdom, som ngen behøver have. Den eneste skre måde tl at blve fr for den er aldrg at drkke. På Det Første Præsdentskabs vegne og med deres bllgelse appellerer jeg tl hvert eneste medlem Krken om strengt at overholde Vsdomsordet; og tl alle ansvarlge borgere om at påtage sg deres ansvar, vogte og beskytte vore unge mod farerne og planerne fra sammensvorne mennesker, som er besluttet på ved ethvert tlgængelgt mddel at føre dem V kan kke stå ved sden af og lade vore unge blve ødelagt på grund af vor forsømmelse. V må kke lede dem frstelse, men befr dem fra det onde. Der er nogle, som hævder, at tursmens nteresse burde sprtus gøres lettere tlgængelg. Enhver moder og fader, enhver værdg borger kan skkert se det tåbelge og hvad det vlle gøre mod vore unge. V må kke sælge vor arv for en ret lnser. Der fndes bedre måder tl at opmuntre turster. Jeg kan kke forestlle mg nogen fader eller nabo, som vlle ønske på nogen som helst måde at bdrage tl at hans eller hans nabos søn blver alkoholker for at få turster tl vort land. Eksemplet er den største af alle lærere. I unges nteresse beder jeg, at v alle vl lytte tl Herrens formanng om, at stærke drkke er kke godt for mennesket. Det er mt vdnesbyrd, at alle de, som vl lytte tl Herrens ord, som blev talt gennem en Profet, og som holder Hans befalnger, skal fnde store skatte af kundskab, ja, endog skjulte skatte. De skal løbe og kke blve trætte; de skal gå og kke blve matte." Og Herren har forjættet: at dødens engel skal gå forb dem, lgesom Israels børn, og kke slå dem hjel." (L & P. 89:19-21.) Med det vdnesbyrd jeg har om, at Gud lever og at Jesus er Krstus, alles Frelser, og at de er nteresseret velbefndende, beder jeg ydmygt, at Herrens Ånd og velsgnelser vl hjælpe os tl at gøre alt hvad der står magt for at beskytte vore unge mod de farer og planer, som fndes hos sammensvorne mennesker, så v kan lede dem kke nd men fr dem fra det onde, th Hans er rget, magten og herlgheden for altd. Amen. O 18

43 stand kommer behøver tdens besddelse ordene behøver løbet beredskab Følgende er teksten tl den tale, som Præsdent Joseph Feldng Smth af Det Første Præsdentskab holdt fredag morgen den 5. aprl 1968 Salt Lake Tabernaklet ved Krkens 138. årlge Konference. Præsdent Smth fortæller om nødvendgheden af daglg bøn Mne kære søskende! Det er en stor glæde for mg at have lejlghed tl at være her sammen med Dem ved denne konference. V sdste dages hellge har mange plgter at udføre. Jeg spekulerer på, om v kke sommetder blver ldt skødesløse, ldt tankeløse, ldt forsømmelge, og v lægger kke så meget mærke tl de enkle tng, som hører tl Evangelet. Jeg gad vde, om v nogensnde standser op for at tænke på, hvorfor Herren har bedt os om at bede? Bad Han os om at bede, ford Han ønsker at v skal bøje os ned og tlbede Ham? Er det den vgtgste grund? Jeg tror kke det er det. Han er vor Hmmelske Fader, og v har fået befalng om at tlbede Ham og bede tl Ham Hans Elskede Søns, Jesu Krst, navn. Men Herren kan klare sg uden vore bønner. Hans værk vl gå fremad på akkurat samme måde, hvad enten v beder eller v kke gør det. Han kender slutnngen lge fra begyndelsen. Der er mange verdener, som er gået gennem de samme erfarnger, som v nu gennemgår. Han har haft sønner og døtre øjensynlgt på andre kloder, hvor de har haft de samme prvleger og de samme mulgheder for at tjene Ham og de samme bud, som v har fået. Bøn er noget, som v behøver, kke ford Herren behøver det. Han ved nøjagtgt hvordan Han skal styre sne sager og hvorledes Han skal tage sg af dem uden nogen hjælp fra os. Vor bønner har kke tl formål at fortælle Ham, hvorledes Han skal drve sn forretnng. Hvs v har den slags tanker, er de naturlgvs forkerte. Vore bønner fremsættes mere for vor skyld, og for at opbygge os og gve os styrke og mod, og forøge vor tro på Ham. Bøn er noget, som ydmyger sjælen. Den udvder vor forståelse, den ansporer vort snd. Den drager os nærmere tl vor Hmmelske Fader. V behøver Hans hjælp, der er ngen tvvl om det. V behøver Hans Hellgånds vejlednng. Det er nødvendgt, at v ved hvlke prncpper v har fået, og hvorved v kan komme tlbage tl Hans nærhed. Det er nødvendgt at vort snd anspores ved den nspraton, som kommer fra Ham, og af den grund beder v tl Ham, så Han kan hjælpe os tl at leve således at v kan kende sandheden og blve tl at vandre dens lys, så v gennem vor trofasthed og vor lydghed gen kan komme tlbage tl Ham. Hvs v blot vl være sande og trofaste mod enhver pagt, mod ethvert sandhedsprncp, som Han har gvet os, så vl v efter opstandelsen komme tlbage tl Ham, og v vl blve som Han er, v vl have legemer som vl sknne som solen. Desuden vl v, hvs v er trofaste og sande, medens v er her, blve Hans sønner og døtre. Men Herren vl lave en stor udskllelse efter menneskehedens opstandelse, og mange, ja vrkelgheden størsteparten af denne jords beboere, vl kke blve kaldt Guds sønner og døtre, men de vl gå tl den næste verden for at blve tjenere. De ved, at Herren sagde den vdunderlge tale som v kalder Bjergprædkenen: Gå nd ad den snævre port; th vd er den port og bred den vej, som fører tl fortabelsen, og mange er de, der går nd ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører tl lvet, og få er de, der fnder den." (Matt. 7:13-14.) Evgt lv er den store gave som er for alle dem, som er vllge tl at holde Herrens befalnger her. Alle vl modtage opstandelsen. Er det evgt lv? Nej, kke med vor Hmmelske Faders ord. V kalder det udødelghed, retten tl at leve for evgt. Men Herren har lagt sn egen fortolknng evgt lv. Evgt lv er at have den samme form for lv som vor Hmmelske Fader har, og at blve kronet med de samme velsgnelser og herlgheder som Han er af, så v kan blve Guds sønner og døtre, medlemmer af Hans husstand. For at blve Guds sønner og døtre må v holde alle de pagter, som hører tl Evangelet, og være sande mod dem lge tl vort lv hører op. Så vl v arve, v vl blve kaldt arvnger, og v vl blve fælles arvnger med Jesus Krstus, for at arve hvad? Ikke at Han vl stge ned fra sn trone, så v kan stge op. Ikke det, men v vl arve de samme velsgnelser og prvleger, de samme mulgheder for fremgang, som Han har, så at v, jeg var ved at sge løb, men jeg vl sge af evgheden kan blve som Han og selv have rger og troner. Hvs nogen af jer, som er her tl stede, foretrækker, når I på den anden sde, at være tjenere og måske gå tl det terrestrale rge, vl I have mulghed for det. I kke holde andre befalnger. I behøver kke betale jeres tende, I kke engang at være 19

44 nær I tjener I kan harmon I forestlle uoverensstemmelse det efterleve ønsker Guds ønsker åndelgt Jesu Krken, døbt tl jeres synders forladelse, hvs I at gå tl de andre rger. Men hvs I at komme Guds nærhed og bo celestale rge og se ophøjelsens herlgheder, så må I hvert ord, som udgår af Guds mund. V må bede for at holde os ydmyge, for at drage nærmere tl vor Hmmelske Fader, så v kan være forbndelse med Ham. V må lære at være sandfærdge, lydge, oprgtge, have vllghed tl at vandre efter enhver befalng som Herren har gvet. Hvs et menneske tlstår at det er svært at holde Herrens befalnger, fremsætter han en sørgelg tlståelse at han overtræder Evangelets lov. Vaner dannes let. Det er lge så let at danne gode vaner som det er at danne dårlge. Naturlgvs er det kke let at sge sandheden, hvs man har været en overbevst løgner. Det er kke let at være ærlg, hvs man har dannet uærlge vaner. Et menneske fnder det meget vanskelgt at bede, hvs han aldrg har bedt. På den anden sde er det svært for et menneske at lyve, hvs han altd har været sandfærdg. Hvs han altd har været ærlg, og han gør noget uærlgt, protesterer hans samvttghed meget kraftgt. Han vl kke fnde fred, undtagen ved omvendelse. Hvs et menneske har bønnens ånd, fryder han sg ved bøn. Det er let for ham at nærme sg Herren med den vshed, at hans bøn vl blve besvaret. At betale tende er kke svært for den der er fuldstændg omvendt tl Evangelet og betaler sn tende af alt hvad han modtager. Så v ser at Herren har gvet os en stor sandhed Hans åg er gavnlgt, Hans byrde let, HVIS VI ELSKER AT GØRE HANS VILJE! Herren har sagt: Se derfor tl, o, I, der ndtræder tjeneste, at Ham af jeres hele hjerte, sjæl, snd og styrke, så stå ulastelge for Gud på den yderste dag." (L & P. 4:2.) Hvs v alle vl tjene Ham på denne måde, vl v have rgelgt at gøre. Faderen beder kke om noget som er med fornuften, men det som er med Hans lov, og som Han selv adlyder. Kan jer vor Evge Fader og Frelser kke gøre noget? Så v ser, at Faderens og Sønnens store værk kke er for dem selv alene. De arbejder, som de har arbejdet hdtl, tl menneskets bedste. Når et menneske slutter sg tl Krken er det ved prncppet tro på Faderen og på Sønnen og på den Hellgånd. Det er ved det prncp at han anerkender alt hvad der hører tl Evangelet. Dsse krav stlles tl alle mennesker, som søger omvendelse og et sted rge. Hvs et menneske prøver at komme nd på nogen anden måde, anses han for en tyv eller en røver. Hvorfor? Ford han prøver at opnå evgt lv ved bedrager! Han prøver at opnå ophøjelsens belønnng med falske penge, og dette kan kke gøres. Lydghed mod Evangelets ordnanser kræves af alle mennesker, og de kan kke komme nd rget uden at rette sg efter den lov, som Herren har gvet. Vor Frelser kom tl verden for at lære os kærlghed tl hnanden, og da denne evge lekte blev tlkendegvet ved Hans store ldelse og død, for at v kunne leve, skulle v da kke udtrykke vor kærlghed tl vore medmennesker ved tjenestegernng for dem? Burde v kke vse vor påskønnelse af den uendelge tjenestegernng Han ydede os, ved at arbejde for Hans sag? Det menneske, som kun gør de tng som angår ham selv alene, vl aldrg nå ophøjelse. For eksempel vl det menneske, som er vllg tl at bede, tl at betale sn tende og andre bdrag, og udføre de almndelge plgter som angår hans eget personlge lv og ntet mere, aldrg nå målet fuldkommenhed. Arbejde må ydes for andre. V må udstrække en hjælpende hånd tl de uheldge, tl dem som kke har hørt sandheden og er mørke, tl de trængende og de nedtrykte. Svgter du? Lad os tænke på dgteren Wll L. Thompsons ord, når v tænker på at være frelsere på Zons Bjerg. Dgtet begynder således: Har jeg gjort noget godt for en sjæl dag? Har jeg lndret en fattgs kår? Har jeg glædet en syg, gjort den frygtsomme glad, og ydet, hvad jeg formår?" Og jeg håber og beder, at ngen af os SVIGTER" vort arbejde for vor Hmmelske Fader. Må Herren vedblve at velsgne os alle og holde os på den rette st, det beder jeg ydmygt, Amen. Krst navn. O 20

45 vort mne sandet Hmmerges dag løbet mt dag, sandet dette ved lve, en Følgende er teksten tl den tale som Præsdent Alvn R. Dyer holdt lørdag eftermddag den 6. aprl 1968 ved den 138. årlge General-Konference. Præsdent Dyer fortæller lgnelsen om Født på ny" Jeg føler det som om mn kære hustru står ved mn sde. Hun har, tllgemed mn famle, været en stor støtte bestræbelser for at tjene Herren. For mange år sden var der en kendt lovkyndg som opsøgte Jesus af Nazaret for at spørge Ham hvlke krav et menneske måtte opfylde, når han søgte vejen tl evgt lv. Svaret, som Herren gav, var, selv om det var enkelt, kke let forståelgt for denne mand, som var skolet menneskers vsdom. Herren gav ham det svar, at mennesket måtte fødes på ny", hvs han skulle komme nd Rge og for evgt bo hos Gud Faderen og Hans Søn Jesus Krstus. At blve født på ny" er en væsentlg del af omvendelsen tl Evangelet, således som Jesus belærte Nkodemus om. Men meneskene har på lgnende måde, måske med mndre varsel, mange genfødsler af deres jordske lv. Sædvanlgvs er dsse forbndelse med vgtge begvenheder eller tæt på trageder. Men at blve født på ny" er kke en del af genfødslen lvets mange omskftelser. Jeg husker nu, at jeg har været døden nær ved to lejlgheder, engang som dreng 12 års alderen, da jeg ganske tåbelgt puttede en llle 6 1 /2 cm lang hattenål med kugleformet hoved nd munden. Jeg sad på en sofa ved vnduet hjem, da et frygtelgt tordenbrag forskrækkede mg så meget, at jeg slugte hattenålen. Da jeg blev klar over, hvad jeg havde gjort, rystede jeg over hele kroppen af angst. Jeg faldt på knæ og bad om, at dette uheld kke vlle koste mt lv. Jeg lovede på stedet Herren, at jeg vlle tjene Ham alle mne dage. Jeg tror at jeg ved denne forbndelse med Gud havde en ny fødsel." Ved en anden lejlghed kom jeg med mn hustru, May, og vore to små børn, Glora og Brent, tl kysten Santa Monca efter en varm køretur gennem ørkenen med en bl, som kke var luftventleret. V fk hurtgt vort badetøj på og gk ned tl kysten. May og børnene standsede op for at lege og glæde sg over den kølge brse. Men det var kke nok for mg. Jeg sprang vandet og svømmede meget længere ud end jeg var klar over, og da jeg forsøgte at svømme tlbage, opdagede jeg at understrømmen havde grebet mg. Jeg kæmpede af al magt, men tl ngen nytte. Så blev jeg klar over hvlken knbe jeg var, og at jeg var lge ved at drukne, og aldrg vlle se mne kære gen lv. Nogle få sekunder for tdlgere begvenheder gennem mt snd. Atter bad jeg ntens og ydmyg bøn om at blve reddet fra en tlstand jeg selv havde bragt mg kke at rette mg efter advarslen på kysten form af et rødt flag. Jeg råbte så højt jeg kunne om hjælp, og tl trods for brændngens brølen og den tågede atmosfære blev mt råb om hjælp hørt af en lvredder, som nåede mg en robåd, da mne kræfter næsten var opbrugt. V nåede bredden og efter at have udtrykt mn taknemmelghed for lvredderens hurtghed, satte jeg mg ned for at medtere og takke mn Hmmelske Fader. Jeg tror at jeg havde en ny fødsel den dag, nemlg hvad det betyder at være med en umodståelg ndre følelse af at prøve at leve et værdfuldt lv. Måske betyder det at blve født på ny" at få endnu en mulghed for at forny sne betræbelser for at leve op tl noget. Jeg har følt det på denne måde mange gange lv, når jeg har fået en kaldelse tl at tjene Herren. Jeg følte det på denne måde, da jeg blev kaldet som apostel ved oktober-konferencen sdste år. Jeg føler det som om en ny fødsel" er under opsejlng. Jeg føler ofte samvttghedsnag ved den tanke, at jeg måske kke har tænkt godt om mennesker og måske også at de kke har tænkt godt om mg. Der er nogle tng, som folk foretager sg, som jeg er mod, men jeg prøver kke at have dsse dårlge følelser over for de mennesker som gør dsse tng. Hvs mt lv skulle slutte nu, eller hvs det kke skulle lykkes mg ved genfødslen at blve født på ny" vlle jeg være taknemmelg for det som jeg har haft ud af det. Jeg er umådelg taknemmelg for Præsdent McKay's forstående hjerte, jeg elsker ham højt. Vor hengvenhed og vor forbndelse med hnanden går år tlbage. Når jeg tænker på dette nu husker jeg hans uventede besøg ved et nadvermøde, da jeg tjente som bskop. Han sagde at han var kommet på eget ntatv, ford han havde hørt om den succes v havde med hensyn tl at holde på vor ungdom. Hans besøg vl aldrg blve glemt af dem der var tl stede, og for mg var det den vrkelge begyndelse tl en taknemmelghed for en stor mand, en vrkelg Guds Profet, som er nspreret og stadg 21

46 høj hu, mn hu, Norge. de det mne Mssour, brødre, Mssour står ved roret. Hans oprngnnger og breve tl mg, medens jeg præsderede over Den europæske Msson, vste altd en dyb nteresse og bragte altd skkerhed med sg. Jeg husker en oprngnng, som kom kl. 2 om natten, medens jeg lå søvnløs seng Jeg trængte tl en eller andens slags skkerhed på grund af noget der var sket som jeg kke kunne forsone mg med tng der vedrørte den omfattende msson. Præsdent McKay's stemme på selve det tdspunkt var som et lys fra hmlen. Og fornylg er jeg taknemmelg for hans kaldelse tl at tage mg af og være en vagtpost på tårnet", med henblk på Mssour et hellgt og ndvet land vor Hmmelske Faders store sdste-dages værk. Jeg har mange gange haft en følelse af nær tlknytnng tl Præsdent McKay. Jeg lagde mn knd mod hans og følte væden fra tårerne som strømmede ned. Jeg er grad taknemmelg for hans tlld og vl aldrg forråde den. Jeg påskønner den tlld, som mne brødre har vst mg. Jeg har ubegrænset respekt for deres hengvenhed og mod ved admnstrerngen af Krkens sager. Dette værk er Herrens værk, mne brødre og søstre, og v behøver kke frygte dets trumferende resultat. Der er en Profet som præsderer, gennem hvem Gud taler, hvad jeg har været vdne tl ved så mange lejlgheder. Det får mg tl at tænke på Herrens ord tl Profeten Joseph Smth på nederlagets td. Og hvad der den gang var rgtgt er lge så rgtgt dag. Her er ordene Herrens råd: Guds værk, planer og hensgter kan kke forpurres, ej heller kan de tlntetgøres. Th Gud vandrer kke på krogede ster, ej heller vender Han sg tl højre eller venstre, afvger heller kke fra det, Han har sagt; derfor er Hans ster rette, og Hans kurs er et og samme evge kredsløb. kom at det kke er Guds værk, der Kom forstyrres, men menneskenes gernng." (L. & P. 3:1-3) Der er en anden erklærng fra Herren, som gver skkerhed, og som kom på en meget vanskelg td, da de hellge var tvunget tl at forlade det ndvede land Jackson County som af Herren var bestemt som et tlflugtssted, hvor de skulle modtage deres arv, og hvor det var bestemt at tl Herrens td skulle byen Det ny Jerusalem bygges. Profeten Joseph Smth bad brændende tl Herren angående grundene tl denne hndrng. Profeten sendte også et brev tl de forvldede og sorgfulde hellge, hvor han erkender den store ldelse de hellge har måttet udstå, og hvorledes de uskyldge betalte for de skyldges synd, nden for medlemmernes rækker. Han skrver vdere: Det er med vanskelghed at jeg kan holde mne følelser tlbage, når jeg ved, at I som jeg har haft så mange lykkelge tmer sammen med medens v sad som på hmmelske steder hos Krstus Jesus; og også havde det vdnesbyrd som jeg føler og altd har følt om jeres motvers renhed er blevet drevet bort og er som fremmede og plgrmme på jorden, udsat for sult, kulde, nøgenhed, farer, sværd jeg sger, når jeg tænker på dette, er det med vanskelghed, at jeg kan afholde mg fra at beklage mg og knurre mod denne forvaltnng; men jeg er klar over, at dette kke er rgtgt, og må Gud tlstå, at der tl trods for jeres store sorger og ldelser kke må være noget, der kan sklle os fra Krst kærlghed." (D.H.C. 1:454) Det er svar, som Herren gav Profeten Joseph Smth, at v fnder ordene om skkerhed. Jeg cterer: Lad derfor jeres hjerte være trøstet for Zons skyld. Th alt kød er er Gud. hænder. Vær stlle og vd, at jeg Zon skal kke flyttes fra st sted, selv om dets børn blver spredt. De, der blver tlbage og er rene af hjertet, skal vende tlbage og komme tl deres arv, de og deres børn, med frydesang og evg glæde for at opbygge Zons øde steder." (L. & P. 101:16-19.) O 22

47 23

48 I stavene I mssonerne mssoner stave stave stave stave 1 lønnende , de Krkens 16 Statstsk rapport vser fremgang Tl oplysnng for Krkens medlemmer: Præstedømmet: Medlemmer, som holder Det aronske Præstedømme, 31. dec Dakoner 118,149 Lærere 83,583 Præster 121,842 Samlet antal som holder Det aronske Præstedømme 323,574 Medlemmer, som holder Det melksedekske Præstedømme, 31. dec. 1967: Ældster 216,354 Halvfjerdser 22,962 Højpræster 72,1 50 Samlet antal, som holder Det melksedekske Præstedømme 311,466 Samlet antal medlemmer, som holder Det aronske eller Det melksedekske Præstedømme.. 634,040 En forøgelse på 36,360 årets løb Det Første Præsdenskab udsendte følgende statstske rapport angående Krkens medlemtal ved slutnngen af året 1967 Hjælpeorgansatonerne: Hjælpeforenngen (Medlemtal) 298,825 Søndagsskolen (Gennemsntlg tlstede) 777,354 Gensdg Uddanelsesforenng, mænd (Indskrevne) 313,956 Gensdg Uddannelsesforenng, kvnder (Indskrevne) 326,795 Prmary (Børn ndskrevne) 473,480 Antal Zons stave ved slutnngen af Antal warder 3,544 Antal uafhængge grene Antal warder og uafhængge grene 622 ved slutnngen af året 4,1 66 Antal grene ved slutnngen af året 1,987 Antal fuldtds-mssoner ved slutnngen af året ,1 44, ,574 Samlet medlemstal 2,61 4,340 Velfærdsplanen: Antal personer hjulpet årets løb 112,055 Antal anbragt stllnger 6,809 Arbejdsdage ydet tl Velfærdsplanen 130,966 Antal dage lånte redskaber benyttedes 7,300 Genealogsk Forenng: Navne klargjort tl tempelordnanser 1,986,335 Genealogske optegnelser mcroflmet løbet af året resulterede lande 100-fods ruller mcroflm tl brug for Krken, hvad der svarer tl 3,000,000 trykte bøger på 300 sder hver. Krkens fremgang 1967: Børn velsgnet stave og mssoner 56,387 Børn døbt og mssoner 53,591 Voksne døbt og mssoner 62,280 Socale statstkker (baseret på 1967 tallene fra stavene): Fødselstal pr ,55 Antal personer vet pr ,1 Dødelghed pr Templerne: Antal ordnanser udført templer, der er gang: For de levende 54,826 For de døde 4,51 0,940 Samlet antal ordnanser 4,565,766 Krkens skolesystem: Samlet antal ndskrevne skoler, herunder nsttutter og semnarer 186,328 24

49 1,,,.. mt 3E m 1 A r=f ^^ PELMAR H. DICKSON JE * Jj J'4 =4=-Å 1=A= J (3 o 7»" J J o o Nadververs for august Senor-Søndagsskolen Jesus sagde: Dette er mt legeme, som gves for jer; gør dette tl hukommelse af mg." (Luk. 22:19.) Junor-Søndagsskolen Jesus sagde: Du skal elske Herren dn Gud af hele dt hjerte." (Matt. 22:37.) Jeg vl aldrg glemme den belærng, mn fader gav os drenge ude engen, da V efter at have kørt n læs hø nd laden gen kørte ud for at hente det tende; v kørte lge over tl det sted, hvor v havde hentet de andre læs, men så var det, mn fader sagde: Hør her, drenge! kør lge nordpå det hø der er bedre!" Og jeg den orden, det kommer." Sådan svarede: V tager det syntes jeg, det var bedst. Men dette her var rajgræs og hvert fald kke særlg godt. Nej, drenge, I kører op nordpå, hvor rajgræsset er blandet med engrottehaler. Der skal tende-læsset tages fra." Jamen, v behøver da kke at tage det bedste." Jo, drenge, det bedste er kke for godt tl Herren." Det var en bedre forelæsnng end nogen af alle de prædkener om tende, jeg nogensnde har hørt. Hølæssets værd var kke ret stor, men mn faders sndelag fk stor ndflydelse på os. Præsdent Davd O. McKay (True to the Fath, pp ) 269

50 Clovs værelset Ny Præstedømmet grenens vanskelgheder. en Clovs Grens tro belønnet AF VIRGIL N. KOVALENKO En søndag morgen fremsatte præsdent Gary B. Lundberg Gren Mexco et problem for Præstedømmet. Brødre",sagde han, v er V har bygget på den anden fase af krkebygnngen måneder. V har bedt brødrene komme og hjælpe, og de har gjort det og gjort det godt. Nu er vore byggemssonærer blevet forflyttet, og vor byggeleder er blevet afløst. Men v har stadg meget at gøre. V har næsten 5000 kvadratmeter plæne der skal tlsås, og for at kunne gøre det, vl det være nødvendgt at pløje hele grunden. Jeg ved, hvor svært det har været for vore famler at lade deres mænd gå hver weekend for at arbejde på bygnngen, men rent ud sagt ved jeg kke hvorledes v skal få arbejdet gjort tds nok tl at ndve denne bygnng så snart som v gerne vl. Er der nogen der kan foreslå noget?" Brødrene sad ganske stlle, hver af dem tænkte på de tmer, de havde tlbragt borte fra famlen, og også på hvor stærkt de ønskede at gøre bygnngen færdg. Sagen blev drøftet, og hvert forslag blev grundgt dskuteret. Det blev foreslået, at kalde alle Præstedømmets medlemmer tl at arbejde hele dagen den følgende lørdag. Men nogle af medlemmerne bemærkede, at den foreslåede lørdag var Luftvåbnets Dag, og mange af grenens medlemmer vlle være nødt tl at arbejde på en nærlggende luftbase. Så talte 2. rådgveren præsdentskab: Hvorfor gver v kke grenen fr fra byggearbejdet uge lader famlerne have en weekend sammen og derefter kalder dem alle tl at arbejde?" Han tlføjede at den weekend, der fulgte efter Luftvåbnets Dag, vlle være en tredages hellgdag, og måske vlle det være en god td tl arbejdsprojektet. Efter at alle forslagene var blevet dskuteret sammenfattede præsdent Lundberg sagen: V vl foreslå en henvendelse tl hele grenen, kke blot tl brødrene. V vl gøre det tl en famle-arbejdsdag og lave en mddag tl fordel for byggefondet. Søstrene kan sørge for mddagen, og v vl servere den udenfor på parkerngspladsen." 270

51 ugevs, strømme. tmen. Clovs ydmyg Clovs. Præsdent Lundberg bad så grenens medlemmer om at være med tl en faste- og bønnetd, der skulle vare fra fredag morgen den 27. maj tl lørdag morgen den 28. maj. Forslaget blev enstemmgt vedtaget, både ved Præstedømmets møde og ved nadvermødet. Nu syntes de problemer, som grenen stod overfor, at mangedobles. Der var vejret at tage betragtnng. Denne del af Ny Mexco er bestandg plaget af storme, der sommetder blæser op tl 75 km Det vlle være umulgt at tlså og gøde blot et llle areal under sådanne forhold, langt mndre 5000 kvadratmeter. Det havde kke regnet og jorden var stenhård af blæsten og solen. Grenens medlemmer opsendte bønner hvor de brændende bad om, at medlemmerne vlle blve velsgnet deres ønske om regn, og at lørdagen allgevel vlle blve behagelg at arbejde. Om onsdagen forud for arbejdsdagen var hmlen strålende blå og skyfr. To af brødrene forberedte sg tl at gennembløde arealet om eftermddagen og tdlgt om aftenen. Men snart begyndte mørke skyer at dække hmlen. Efter et særlg stærkt tordenskrald begyndte regnen at vælte ned Det regnede hele natten, hele torsdagen og hele torsdag nat. Fredag morgen bragte løfter om mere regn. Da præsdent Lundberg gk på arbejde om fredagen så han op mod den skyede hmmel og bad: V takker dg, men v har fået nok for øjeblkket. V behøver kke mere, før græsset er sået. V har brug for fredagen tl at lade vandet gennembløde jorden." Den eftermddag og aften flammede lynene over hmlen fra den ene sde tl den anden, men Clovs var tør. Vnden frskede op, og kombnatonen af varme og blæst fk meget af det stllestående vand tl at fordampe. Den aften opsendte Clovs grenens medlemmer mange bønner, bønner med taksgelse så vel som bønner om, at lørdagen vlle blve solrg og stlle. Lørdag morgen var adskllge brødre med hakker, rver, skovle og andre redskaber ved krkebygnngen klokken 5,30. Solen var allerede ved at komme op, og der var ngen vnd! Grenens medlemmer blev ved at komme. Efterhånden som de kom, blev udstyret sat svng. Børnene begyndte at luge ukrudt og samle sten og affald. En plov og en traktor, andre maskner og trllebøre begyndte at bevæge sg over grunden. Søstrene havde også travlt, de forberedte grensmddagen. Ved mddagstd bad præsdent Lundberg alle dem, der arbejdede, om at samles Junor- Søndagsskolens lokale, hvor han talte om naturkræfternes usædvanlge adfærd. Han bad så alle om at knæle ned, medens han opsendte en taksgelsesbøn. Mere end 150 medlemmer knælede ned taknemmelghed, med en enestående enghed hjerte og sjæl. En grensmddag har aldrg smagt så dejlgt. Så vendte arbejderne tlbage tl deres arbejde, og det var uundgåelgt, at en vs afslappelse begyndte at nedsætte tempoet. Et pludselgt vndstød ramte arbejderne som for at advare dem om, at de kke havde megen td. Næsten samtdgt kggede de alle op mod hmlen og så de mørke skyer samles gen. Der var kun en llle stump af jorden tlbage at tlså og gøde, at rve gennem og tromle. Dette blev hurtgt gjort, og arealet og bygnngen blev lge så hurtgt ryddet og gjort rent. Arbejdsdagen var forb. Den aften var der planlagt et dåbsmøde. To soldater, som havde arbejdet hele dagen, var nu rede tl at slutte sg tl Krken. Medens mødet foregk, begyndte vnden at blæse og regnen at falde. Bagefter sagde medlemmer af Krken, som boede nærheden af bygnngen, at det var den mærkelgste byge de nogensnde havde set Skyerne syntes at svæve over krkens område og så brste som en sdste velsgnelse over de Hellges arbejde. Medlemmer, som boede på den anden sde af byen, fortalte at de kke fk nogen regn på det tdspunkt. Kulmnatonen på alle grensmedlemmernes drømme og bønner nåedes nøjagtg fre måneder senere, da præsdent Verl F. Scott fra de Vestlge Staters Msson september 1966 holdt ndvelsesbønnen bygnngen under en dstrktkonference Gren. O 271

52 hver I bøger har verden. tænkte, den en Alaska. hånden gvet Tomme boghylder AF FLORENCE B. PINNOCK tn pen uden blæk, et ldsted uden brændsel og et par tomme boghylder de er ngen nytte tl. Der er kke noget, der ser mere håbløst ud end en boghylde med to bogstøtter på og næppe en eneste bog nden for synsvdde det skulle da lge være, hvs den er fyldt med nps! Er du nogen snde kommet nd et hus, hvor du uden at kende noget tl ejerne har ønsket, at de var dne venner, blot ved at se den overflod af velvalgte bøger eneste stue? En hus blver et hjem, når det bruges, og en del af den gavn, det gør, kommer gennem den rolle, bøgerne spller. En ovn eller et komfur er mdlet tl at tlfredsstlle menneskets fysske hunger, men en væg fuld af bøger tjener tl opfyldelse af hans mentale behov. En llle dreng sagde engang: Jeg vlle ønske, at jeg en dag kunne have en mllon bøger. Det første, mn fader nogen snde gav mg, var en bog. Lge så snart, jeg var født, købte han en bog, vste mn moder den og sagde: 'Den er tl vor søn'." Hvlken arv at gve en søn! Den kan føre ham hvor som helst hans hjerte og tanker ønsker det. Forældre bør tage deres børn ved hånden og lede dem tl kundskabens klder. Har I jer td tl at præsentere hvert af jeres børn for det lokale folkebblothek? Hvs I gjort det med forudseenhed og begejstrng, vl der blve dannet en vane med at lunte nd på bblotekerne. Der er en særlg atmosfære, sær børneafdelngen, der er en kombnaton af juleaften, fødselsdag og en rgtg god ven. Luk øjnene og forestl jer denne atmosfære og føl glæden, når en voksen fulgte jer hen på bbloteket og sagde, at I kke vlle blve hentet før mdt på eftermddagen. Hvor var det dejlgt at se på de lange rækker af bøger, vælge 2 3 stykker ud og så sætte sg hen stol ved et llle bord og tage på en lang rejse ud vde verden. Måske.kggede man en gang eller to på den dame, der sad bag skranken, og om hvem I at hun bestemt havde det bedste arbejde Hun holdt nemlg også meget af bøger. Bøger er levende skabnnger, d. v. s., hvs man gør dem tl det. De er noget, man elsker, forsvarer, glæder sg over, undersøger, studerer og tlegner sg. Bøger kan gves tl børn som fne belønnnger. En omhyggelgt udvalgt bog kan være en stærkt personlg gave. kan man fnde 24 karats holdbart guld. Blot ved at vende et blad er det mulgt at være Grækenland, Chle eller En bog har magt tl at tage os med tl en verden, hvor man selv er den største vdenskabsmand, den mest begavede kunstner, den bedste kok, en yndefuld balletdanser eller sk-ekspert, uden at man så meget som behøver at forlade sn stol. Man kan udforske denne jord sammen med Kolumbus, Knud Rasmussen eller Byrd. Man kan på fantasens vnger svnge sg sammen med en forfatter frem tl år 2500 og nyde vdenskabens undere; eller man kan glemme fremtden, gå tlbage gennem Hstoren og måske fnde menngen med det hele. Ved at læse får man overblk over tngene fra toppen af bjerget", og nuet" er hvorsomhelst bogen fører dg hen. Fremsyn, mod og trøst gves en fra de trykte sder. Lær at tænke, medens øjnene farer hen over ordene, og forbnd dne egne tanker med de skrevne. Prøv at læse med en blyant for at holde tankerne ved ndholdet, så kan det endda være, du tager en bd af vskelæderet, efterhånden som spændngen stger. Læsnng er en ven af forandrng. At vde, hvad andre tænker og gør, kan hjælpe en tl at tlpasse sg den kamæleonske verden. Læsnng vl også gve en den kundskab, man har brug for for at kunne træffe mere korrekte afgørelser. Vær kke bange for nye tanker og déer og læs mere end én sde af et emne, således at du selv kan danne dg en ærlg menng. Studum og læsnng hjælper os at berede os for altd". Det er en lykkelgere måde at blve ældre på. Frske, nye déer holder sndet levende og velegnet tl at tænke, drage fornuftslutnnger og lære noget. Daglg læsnng har en stablserende vrknng på et menneske; det forsyner med noget at tale om. Det er umulgt at gve noget vdere, man kke selv har. Saml på andres tanker. En læser blver et ydende, nteressant, oplyst og udfordrende menneske. 272

53 ordets to verden, Kære hr. X. Jeg behøver hjælp tl et meget alvorlgt problem. Hele mt lv har jeg ønsket at rejse på msson, men nu vl mn vennde og jeg gerne gftes. Jeg er første års studerende på unverstetet. Svar: Du har tdlgere fået et personlgt svar på dt brev, men v syntes, at du og andre unge mennesker kunne have nteresse et svar, der blev gvet af en mssonær tl hans yngre broder, som havde det samme spørgsmål. Læs det og overvej det omhyggelgt. L/\jære Sob: I dt brev skrver du, at du behøver et råd, og da jeg kke anser mg selv for at være nogen dygtg rådgver, forstår jeg udmærket den stuaton du befnder dg. Jeg sagde stuaton" stedet for problem", ford du kke har noget problem egentlge forstand. Den pge du går sammen med, er den, der har problemet, ford det er hende, der skal afgøre om hun kan acceptere dne standarder eller kke. Bob, Krkens standarder er de højeste ford det er den sande Krke. Mor og far har gvet os den rgtge opdragelse, og v ved, hvad der er rgtgt og forkert. Hør nu her Bob, du ved at det er rgtgt at sætte Herren først, og du ved, at det er rgtgt at rejse på msson. Derfor har du faktsk kke noget problem, så vdt jeg kan se. Har du nogensnde talt rgtgt ud med denne pge, og forklaret hende, hvordan dn stllng er Krken? Du må gve et eksempel. Fortæl hende, at du forbereder dg tl at gå på msson, og at du vl være borte år; lad hende så tage sn beslutnng. eller to et halvt Bob, jeg tror at dne bønner er blevet hørt, på den måde, at du har valget mellem at gøre det rgtge og det forkerte. Hvs v beder om kundskab, vl Herren gve os problemer at løse, og resultatet blver at v opnår vsdom. Ingen pge er værd at ofre en msson på, og én, der forstår Evangelet vlle aldrg ønske eller tllade at du gør det. Prøv at tænke ldt fremad, og se om du kke kommer tl den overbevsnng, at dette er sandt. I øjeblkket kan du måske kke helt forstå at du skal træffe sådan et valg, men når du engang kommer på msson, vl du forstå hvor vdunderlgt og hvor vgtgt det er. Fnd nu ud af hvor meget du og Krken vrkelg betyder for denne pge. Er hun moden nok tl at se fremad og ndse at altng vl blve bedre for jer begge, hvs du har tro nok tl at tjene Herren? Fortsæt med at bede og tal med Mor om dette. Lgemeget hvor sort det kan se ud nu, så vl tngene gå helt af sg selv, når du søger Herrens rge først. Hvs du ønsker at få mere at vde, så skrv og spørg. Det er hvad brødre er tl for. Kærlg hlsen Paul. 273

54 I mdten salen, dette lyse Guld byen det prakss. grenen på bydstrkterne, Herrens deres dem.. Gensdg Uddannelses ^Forenng GUF.. En ung kvnde, der lå meget syg på hosptalet, sagde, Skke noget, at jeg, der elsker lvet så højt, nu er bestemt tl at dø!" Som kontrast tl dette er der mere end en halv mllon unge mænd og kvnder Gensdg Uddannelses Forenng, som sger Er det kke vdunderlgt, at v, som elsker lvet så højt, er bestemt tl at leve." Med dette udsagn mener de, at de vl have lejlghed tl at få mange glæder lv og tl sdst et evgt lv sammen med deres Fader hmlen. De opnår dsse velsgnelser ved at tage del Krkens programmer og ved at stlle deres td og evner tl rådghed for andre og ved at være sammen med mennesker med de samme høje dealer og standarder som de selv. Mange fnder glæde ved at planlægge, forberede, og præsentere noget, eller ved at tage del og Grønt Bal. Hundredvs af dsse baller har fundet sted hvert år. Det er morsomt at overvære et Guld og Grønt Bal. Der ser man selskabstøj blve båret af søde unge pger. De føres nd som er blevet pyntet og omdannet tl en festsal. Loftet og væggene er draperet. Der er forfrskende lemonade og sodavand tl at slukke tørsten hos de dansende. Et ønskehjul er fyldt med slkkerer. Blomsterkronblade, lavet af konfektstykker farver, får tusndfrydsbuketterne mdt på bordene tl at vrke levende. af alt dette danser de unge mænd og kvnder GUF tl rytmefyldt musk, medens de nyder hvert eneste mnut. En anden form for aktvtet, hvor de unge fnder når dommerens fløjte har lydt, når tlskuerne glæde, er... har råbt hurra, når de afsluttende kampe GUF's basketball turnerng skal tl at begynde. Men dette er 274 egentlg kke begyndelsen... det hele begynder mange måneder forvejen, når ca unge mænd hver uge spller konkurrence-basketball stavene og grenene. De løber hurtgt fra den ene ende af gulvet tl den anden ende... et sekund skfter bolden hænder, blver drblet og sendes afsted gen, for tl sdst at havne kurven. Når bolden hopper gennem kurven, hylder tlskuerne deres favortter med hurraråb. GUF optræner unge mænd og kvnder tl konkurrencesport og tl de kulturelle aktvteter, med det hovedformål at gve dem glæder og erfarng lv. Herren har sagt udvkl jeres talenter... og de vl blve forøget". Dsse talenter er så talrge og så forskellge, som de mennesker, der tager del For nogen er det at kunne synge, at optræde, at tale, at splle, at danse; for andre er det at læse, at sy, at være tlskuer. Lgegyldgt hvad det er, så er målet at opnå lykke lv, som de elsker så højt. Hvlken gernng er ædlere end den at øve en god ndflydelse på såvel den llle som den store menghed, der er forsamlet for at tlbede navn. GUF optræner talere og gver dem lejlghed tl at anvende denne trænng Der er nogle mennesker verden, som undrer sg over den talefærdghed og de ndvduelle tanker, der udtrykkes af medlemmerne Gensdg Uddannelses Forenng. Dette mrakel er opnået ved ungdommens standhaftghed og ambtoner. En god taleleder eller står altd ved sden af, parat tl at gve ungdommen vejlednng, trænng, kundskab, og først og fremmest rg lejlghed tl at udvkle dsse talenter. Hvad musk angår, så vrker GUF for et nsprerende

55 det mesterværkerne. GUF. Salt stemmen betydnngsfulde GUF hmlen Salt de.. for træk hele en lejr udendørs boldspl sport.. for dem der ønsker at leve" program, hvor ungdommens stemmer høres over hele verden. Det er kke kun dette nsprerende program udføres, men også værker udført af trænede hænder på panoets klavatur, og hvor læber rører metal, eller hvor fngre rører strengene, for at brnge lv Dette gøres ved GUF's musk-festval. Selv den mndste gren har en, to eller et helt dusn unge, som kan eller ønsker at udføre musk, som ønsker at blve hørt... og de vl blve anerkendt og hlst med bfald fra tlhørerne for deres talent. Glæde ved musk... vrkelg glæde og på samme td føle sg nærmere knyttet tl en kærlg Fader. Han har sagt, De retfærdges sang er som en bøn tl mg." (L&P 25:12) De dramatske færdgheder appellerer tl en skabende forfatter og tl skuesplleren. Forfatteren kan skabe et t mnutter langt Roadshow, der skal vses hans gren, eller han kan fnde en stuaton, der kan udvkle sg tl et skuespl på 1 2 eller 3 akter, som kan, vses for publkum Intet talent går tl splde. Selv om GUF-drama-ledere kke påstår at være eksperter, er de født med evner, foruden deres egne drømme, når de arbejder, beder, studerer, og udvælger og leder skuespllene, der skal vses for publkum Krken. To somre har GUF præsenteret en en-tmes muscal Promsed Valley", udendørs Temple Vew Theater Lake Cty. Denne dramatske produkton splledes tdlgere for en Lgesom de unge mænd har deres atletkprogram, således er de unge kvnder også engageret. nogle kun for morskabs skyld, andre for at vnde medaljer og trofæer. Energske programmer af mange slags har styrket ungdommen fyssk, mentalt, socalt og åndelgt. GUF-lejrprogram for pger er måske uden lge verden. De lgger ford de forøger deres færdgheder for glædens skyld, og lv, at beundre naturen, og samtdg lærer hvordan de skal behandle deres medmennesker godt og retfærdgt. GUF-pgerne stav skaffede penge ved at vaske bler, bage kager og småkager, ved at passe børn, rense mursten fra nedrevne huse, ved at sælge stegte kyllnger tl deres famler og venner... alt sammen for at skaffe den fornødne sum tl at købe en prmtv lejrgrund for. Det var for tre år sden. Nu tager de hvert år tl deres egen lejr, hvor de kan blve velbevandrede UKGUF Lejr program, som har fået stor betydnng verden over. GUF er den muntre vej" for dem, der elsker lvet og ønsker at leve td og evghed. O tlhørerskare på mere end en mllon mennesker Det er allerede blevet spllet for mere end besøgende Lake Cty forløbne to somre. Deltagerne har for det meste kun haft de dramatske evner, som de har erhvervet sg GUF. 275

56 En søn af Folket AF DON SMITH I en ørken langt borte Arzona levede der en llle Navajo ndanerdreng. Han var født den 5. september 1949 en meget smpel hogan (en hytte eller jord-dækket hule, som bruges af Navajo-ndaneme). Lad mg fortælle jer, hvad det vl sge at være denne Navajo-ndaner, hvad det vl sge at være et barn af det gule sands land, hvad det betyder at være en søn af dneh" folket. Mt hjem... en hogan ved foden af den høje, røde klppe, der er skåret af oppe ved hmlen; venner kommer og hjælper tl med at bygge vores hogan: sekskantet, dækket med mudder, rå bjælker og røghul taget. Det betyder, at den færdge hytte blver velsgnet med det hellge majsmåltd, der smager, som når en yndg røst synger... alt dette med tæppeforhæng for døren, der vender mod den opgående sol. Det betyder at sommerhjemmet lgger ly af cedertræer, og en mørkhudet ndanerkvnde med et hemmelghedsfuldt ansgt holder vagt, koger fårekød og rører majsgrøden. Det betyder, at man føler sn fåreskndsseng forandre sg tl et tæppe af lykke, medens man sover det fr og månen hænger lavt. Det betyder flokke af får, der vandrer over det salvekrat-bevoksede land, søgende efter græs... det er det vldfarne lams bedrøvede, frygtsomme brægen og frygten for præreulven. Det betyder, at man løber efter lyden, kun for at fnde babylammet sddende fast mellem klpper, og at tænke lykkelgt: Lam er nogle små fæhoveder!", medens man gnder dets bløde uld mod sn hage... og så 276

57 den skyggen gårsdagens ørkensandet en.. med røde deres mt drve fårene hjem under larmen fra en blkdåse fyldt med sten. Det betyder, at man forvlder sg mystk drøm under hmmelens kraftge blå hvælvng, lader denne skønhed hvske skønhed tl st hjerte og male denne hvsken om skønhed på klpperne og. leende tanker og jublende hjerte at male den skønhedshvsken sandet. Det er at vde og føle, at man er ndaner, og at være glad.. for at vde, at tden kke kan forandre ndanere. Det betyder mt folk at se moderen sdde skyggen af hogan-hjemmet og væve, få tæppet tl at vokse med rappe fngre... at se på hendes tykke sorte hårknude, bundet med snore af hvd uld... at føle længsel efter at berøre de magre, brune knder. Det betyder at agttage faderen hamre sne drømme nd sølvrnge, at tro på folkets gode medcn og holde sne fødder lge på den smukke vej. Det betyder de gamle mænd med hængende skuldre og rynkede kobberansgter gamle mænd med tyndt, gråt hår, sddende af forlængst henfarne dage, lange tme, da fortden blver fremtd...gamle mænd med fødder, der træder spor, og som kke kender nye veje... gamle mænd, der sdder sammen og taler, taler om de andre tder, maler blleder med ord, medens deres kolde blod løber sg varmt under fortællngen. Det betyder denne tanke hos den ungdom, der hører dem: De gamle dage var gode, men de kommer aldrg tlbage." V skal kke se tlbage med de gamle mænd. At leve fortden er noget kedelgt noget. Det betyder at være omgvet af en hvd verden af hvde mennesker og prøve at se det gode den hvde verden. Det betyder det chok at opdage, at verden dag kke er en ndanerverden. Det betyder, at ndanerne rver sg selv løs fra fortden af dag for at ndtræde mange dages, nye tngs morgen. Det betyder, at ndanerne går frem gennem den dør, der er åbnet af de hvde mænd tl en skole murstenshuse og fremmede mennesker og at se, at fra denne skole når nye måder at tænke og handle på ud tl folket for at bygge rede hos de unge... at se det nye og det gamle mødes for at brnge forandrng af de gamle veje. Det betyder, at fnde et forstående snd denne verden af røde murstenshuse og opdage, at dybere nde slår et forstående hjerte. Det betyder at male Evangelet hjerter, at fnde det folk, der holder sg tl jernstangen, fnde den frugt, som de kan være med at spse, og at vde og tro, at tden er kommet. Dette er, hvad det vl sge at være en Navajo-ndaner, en søn af folket. Dette bllede har gvet mg en drøm, der vl leve, en drøm, der får mg tl at skælve ndre og brændende ønske at undervse mt folk om Evangelet. Jeg er nteresseret og vllg tl at male Evangelet deres hjerter, så verden kan se det. O 277

58 overskrften denne er Hvem mn slægt? Det spørgsmål, som rejses tl denne artkel, har fået mange tl at forsøge på at defnere hvem den hensgt at drøfte dette måned vor slægt er. I vl v følge den tanke, som Profeten Joseph Smth gav udtryk for, da han sagde: De hellge har kke alt for megen td tl at frelse og forløse deres døde og ndsamle deres levende slægtnnge, så de også kan blve frelst, før jorden vl blve ramt og slagen og den fastslåede ødelæggelse kommer over jorden." (Profeten Joseph Smths Lærdomme, p. 398) Vor forståelse af denne udtalelse har været, at vore afdøde slægtnnge er alle dem, som er beslægtet tl os med blodets bånd, eller dem, tl hvem v er blevet beseglet ved Det hellge Præstedømme et af Herrens templer. I tdlgere lekter har v drøftet brugen af anetavlen og famleskemaet. V vl nu fremdrage nogle veje og mdler som kan hjælpe os tl at få postve resultater, når v skal udarbejde dsse to former for famleoptegnelser. Lad os lge gve en kort oversgt over, hvad v har udført ndtl nu for at nå vort mål. V skulle have en anetavle, som begynder med os selv og hvor vor fader og vor moder er opført tllge med så mange lner på fædrene og mødrene sde, som v kan samle nøjagtgt. For det andet skal der udfyldes et famleskema for hvert sæt bedste- og oldeforældre og deres børn, som vses på anetavlen. V skal lgeledes have et skema med vore egne forældre og med alle de brødre og søstre v har, sammen med vore forældre. Noget af det første v bør gøre, når v prøver at udvde vor anetavle eller udfylde famleskemaer, er at skrve navnene på vore levende slægtnnge, som v kender, tllge med deres adresser. Blv kke overrasket, hvs du op- 278

59 dette sg vore så at stand alle forbndelse den dager, at du kke kan skrve en nøjagtg lste over navnene på dne slægtnnge, heller kke deres adresser. Det er der meget få af os, som kan. V går ofte ud fra, at ford nogle af vore slægtnnge kke er medlemmer af Krken, vl de kke være nteresseret samle famleoplysnnger, og heller kke have oplysnnger som vl være værdfulde for os, når v skal komplettere de nødvendge oplysnnger v ønsker. Denne antagelse er kke rgtg, for det har vst sg at være forkert mange famler. De samme slægtnnge, som v tror kke er, og måske kke er, nteresseret arbejde, har måske allerede samlet det sammen som du ønsker. Tænk på hvor megen td, arbejde og penge der kan spares, hvs de personlge data du ønsker allerede er blevet samlet af famlen. En af de måder man kan få held med sg, er at besøge folk personlgt. Ved personlgt at besøge sne slægtnnge har man den fordel at kunne stlle netop det rgtge spørgsmål for at få det svar man ønsker. Ofte vl man opdage, at som samtalen skrder frem, vl man få stumper af oplysnnger, som vl hjælpe tl at samle de brudstykker af hstorer og legender, som man måske har hørt om sne forfædre. Sørg for at lave en rapport over besøget, så man kan henvse tl den og derved hjælpe en tl at huske, hvad hver enkelt slægtnng var tl at gve en under besøget. Det vl hjælpe tl at undgå at skulle gøre skrdtet om gen ved fremtdgt efterforsknngsarbejde. Et forslag, som v gerne vl fremsætte her, er at du efter at have besøgt dne slægtnnge tager dg td tl at sende dem et llle takkebrev og fortæller dem hvor meget du sætter prs på dem, og udtrykker dn taknemmelghed for den hjælp de gav dg. Det er godt at holde sg for øje, at ford nogle af vore slægtnnge kke er medlemmer af Krken, gør de måske kke efterforsknngsarbejde af samme grund som v gør det. Når v derfor skrver breve, specelt tl vore slægtnnge, som kke er medlemmer, bør v kke understrege den sde af vort genealogske arbejde, som har med templet at gøre, men den genealogske værd det har for famlen. Når alt kommer tl alt bruger v kun efterforsknngsarbejdet som et redskab tl vort tempelarbejde, men de to tng er kke ndbyrdes beslægtede. Genealogsk efterforsknngsarbejde selv er kke et af Evangelets grundprncpper. Efterforsknng blver kun brugt tl at gve oplysnnger, så de vgtge Evangele-ordnanser kan blve udført ved stedfortræder templer tl ophøjelse og evgt lv for vore afdøde slægtnnge. Udvs klogskab, når du ønsker at få genealogske oplysnnger, og vær fremfor alt taknemmelg for al den hjælp du modtager fra dne slægtnnge, enten de er medlemmer af Krken eller ej. Der er så mange måder hvorpå v kan komme forbndelse med slægtnnge, som v kke kender. Avserne er blevet brugt med stor fordel dele af verden. Hvs du ved et bestemt sted, hvor dn famle kan have boet eller hvor de kan have boet gennem flere generatoner, kan du prøve at sætte en artkel eller annonce lokale avs på dette sted, og bede om, at enhver af det navn, du søger efter, skrver og sætter sg med dg. Dette har været mdlet tl at brnge medlemmer af den samme famle sammen, folk som aldrg har vdst, at der ekssterede andre grene af famlen. Dette er en af de enkleste former for genealogsk efterforsknng. Der fndes så mange hstorer og kendsgernnger, gamle breve, avsudklp og mnder ndenfor famlegrupperne, at man mange gange kan danne komplette famlelner uden så meget som at gå uden for famlekredsen. En anden fordel ved først at sætte sg forbndelse med famlemedlemmer under vort arbejde, er at prøve at undgå dobbeltarbejde, som kan være kostbart. Det sker kke så sjældent, at man modtager skemaer tl behandlng Genealogcal Socety, og kort efter modtager de samme skemaer fra et andet medlem af famlen. Det er meget nedslående, men det er resultatet af at de enkelte famlemedlemmer undlader at sætte sg forbndelse med hnanden, før de begynder efterforsknngen. En anden metode v bør bruge for at fnde noget om vore andre famlemedlemmer, er Anetavle-Henvsnngstjenesten. Dette program er tlgængelgt for alle. Ved at udfylde den forespørgselsblanket, som leveres af Genealogcal Socety, kan man modtage bestemte oplysnnger om hvorvdt nogen arbejder på ens famlelne eller kke. Ganske vst er dsse oplysnnger måske kke blevet regstreret hos os på den td man spørger, men man bør forespørge mndst hvert halve år. Hvs andre medlemmer af ens famle er regstreret på kontoret, vl man få navne og adresser på famlemedlemmer fra mange steder verden. Regstrerngs- og forespørgselsblanketter fra Anetavle- Henvsnngstjenesten tllge med en llle nstruktonsbog kan fås hos de lokale præstedømmeledere eller fra Genealogsk Forenngs Hovedbestyrelse. Q 279

60 den sjælen. kødet sorgens sn Flere medlemmer har spurgt mg, om jeg mener at Lucfer, Morgenrødens Søn, er tlfreds med sn faldne tlstand, eller han er ulykkelg? Må jeg begynde med at sge, at som sønner og døtre af Gud den Evge Fader, med guddommelgt nedarvede egenskaber, er det umulgt for nogen af os at kende sandheden, åbenlyst at gøre oprør mod de skønne prncpper og så kke være ulykkelg. Skrften er det bedste sted, hvor v kan lære den sandhed. Og ford han faldt fra hmlen og blev ulyksalg for evgt, søgte han også at gøre den hele menneskeslægt ulykkelg." (2 Neph 2:18). Over for dg og mg prøver han bestandg at vse sn store værd ved lstgt at få vor opførsel tl at blve påvrket af ham på forskellge måder. Nogle af dsse måderer stolthed, penge, sknsyge og at søge at regere over andre. Dsse fre meget grundlæggende lyster får mange af os tl at handle mod vor ægte natur. Den kostelge gave handlefrhed understøtter vor frhed tl at vælge så vel som tl at handle. Neph er utvvlsomt en af de største forsvarere for sandheden og påvrker bestandgt vor opførsel. Hans prøver var store da han kæmpede mod naturelementerne, som han kontrollerede gennem den hellge ordens magt, men sne brødre Lamans og Lemuels stolthed og sknsyge kunne han kun kontrollere mdlertdgt. Gang på gang tlkendegav han den kraft, som han modtog gennem sn retskafne levevs, på følgende måde: Se, jeg er så påvrket af Guds- Ånd, at mt legeme er svagt. Og det begav sg, da jeg nu havde talt dsse ord, at de blev vrede på mg og vlle kaste mg havets dyb; og da de kom for at lægge hånd på mg, talte jeg tl dem og sagde: Jeg byder jer almægtge Guds navn, at I kke rører mg; th jeg er så fyldt med Guds kraft, at den næsten fortærer mt kød, og den, der lægger hånd på mg, vl vsne som tørre sv, og han skal være som ntet for Guds kraft, th Gud skal ramme ham." (1 Neph 17:47-48) Atter og atter var det nødvendgt, at Laman og Lemuel fk rettesættelse fra den hmmelske magt, men allgevel havde de stadg kke den rette opfattelse af det evge lv, men tllod kødets jordske svaghed at herske. De forstod udmærket prncppet handlefrhed, men undlod ydmygt at underkaste sg de åbenbarede sandheder. Deres torn var Neph, deres yngre broder, som Herren på grund af hans lydghed kaldte og opretholdt som deres leder. Nogle af os har et meget stærkt vdnesbyrd, men udøver kke den nødvendge ydmyghed, som brnger tlfredshed De mennesker kødet, som fortsætter på denne måde, vl aldrg få den ønskede ophøjelse. Derfor er menneskene fr efter Fra Mssonens Præsdentskab DON L. CHRISTENSEN kødet; og alle tng, der er tjenlge for menneskene, er gvet dem. Og de kan frt vælge frhed og evgt lv ved den store formdlng for alle mennesker, eller fangenskab og død efter djævelens magt og fangenskab; th han søger at gøre alle mennesker ulykkelge, lgesom han selv er." (2 Neph 2:27) Der er kun få af os, om overhovedet nogen, som kke har en torn vort kød, eller med andre ord en svaghed, som trænger tl at rettes. Jo stærkere vore åndelge sanser blver gennem et retskaffent lv, jo mere blver v klar over vore svagheder. Jo mere smelterens ld ndvrker på os gennem vort ydmyge studum, gennem bøn og faste, jo mere føler v trang tl omvendelse. Men jo mere v på den anden sde fjerner os fra Gud, jo sløvere blver vore sanser og følgen er, at en følelse af, at alt er vel, ekssterer. Et godt eksempel på de følelser man kan have, er Neph efter at han har haft hmmelske tlkendegvelser og er fuld af den Hellgånd. O, når jeg har set så store tng, og når Herren nåde mod menneskenes børn har bevst mennesket så megen nåde, hvorfor skulle mt hjerte græde og mn sjæl dvæle dal, mt kød svnde hen og mn styrke slappes, blot på grund af mne ldelser? Og hvorfor skulle jeg på grund af kødet overgve mg tl synd? Ja, hvorfor skulle jeg gve efter for frstelser, så at den onde skulle vnde ndpas mt hjerte for at forstyrre mn fred og plage mn sjæl? Hvorfor er jeg vred på mne fjender? Vågn op, mn sjæl! Hæng kke mere ved synd. Fryd dg, o mt hjerte, og gv kke mere mn sjæls fjende plads." (2 Neph 4:26-28). Der er ngen tvvl om, at Nephs synder var hvde 280

61 I dagene Søborg, berørng.. udsat Den Oslo, Oslo I kvorum den; som sne sammenlgnng med vore, men at Ånden var så god mod ham fk ham tl at lde ved den mndste skyldfølelse. Et andet eksempel er Profeten Joseph Smth, som beretter: Jeg var. for alle slags frstelser; og da jeg kom med al slags selskab, begk jeg ofte mange tåbelge fejlgreb, der vste ungdommens svaghed og den menneskelge naturs ufuldkommenhed, og jeg må med bedrøvelse sge, at jeg ofte ledtes adskllge frstelser, som er anstødelge Guds øjne. Når jeg aflægger denne bekendelse, er der ngen, der behøver tro, at jeg gjorde mg skyldg store og grove synder. Det var mn natur mod at begå noget sådant." (Joseph Smth 2:28). Begge dsse mænd, som havde haft Syner, kendte Hmlene og deres storhed og var lydge mod Evangelets prcpper, men da de var retfærdge mennesker, der var fyldt med den Hellgånd, angrede de kke desto mndre alt hvad der var mod Krst formanng: Vær derfor fuldkomne, lgesom mn Fader Hmlen er fuldkommen." Hvlket vdunderlgt mål for dg og mg, at hmlene kan åbnes for os, lgesom for Neph og Joseph, ved at v lever et retskaffent lv og får vor sjæl så gennemboret, at v dybt føler vore mange ufuldkommenheder og daglgt lever således, at v kan vaske dem hvde og opbygge en stærk barrere mellem os og Satan, løgnens og frstelsens fader, ja, den ulyksalge som daglgt kæmper for vort kammeratskab, men aldrg må modtage det, ford v er vor Faders bogstavelge børn. Don L. Chrstensen, mssonspræsdent Mssonskonference 25. og 26. maj afholdtes for første gang danske Mssons snart 118-årge hstore en fælles konference for Jele mssonen. Rammen om konferencen var den smukke nye krkebygnng på Maglegårds alle og temaet var: Se frem tl Gud og lev." Konferencen ndledtes lørdag kl med genealogsk møde (som afholdtes krken på Prorvej) under ledelse af Genealogsk Forenngs Hovedbestyrelse. Der blev gvet nstruktoner for skemaundersøgere og dskuteret reglerne for udfyldelse af genealogske skemaer. Tlstede 36. Kl samledes G.U.F.-ledere fra hele mssonen tl nstrukton angående FESTINORD, som år afholdes Oslo, og om rejsen dertl. Lørdag aften var hellget G.U.F.-aktvteter. Der fremførtes et road-show fra hvert dstrkt, og det, der skal repræsentere Danmark blev udtaget. Det blev år Jydske Dstrkt med et roadshow fra Aalborg Gren. Der blev også fremført sange og musk, og deltagerne tl musk-festvalen blev udtaget. Senere vstes de formatonsdanse, der skal fremføres ved danse-festvalen Oslo, og mange af danserne var klædt smukke egnsdragter. Lørdag aften sluttede med et stort bal, hvor man dansede såvel tl orkester som tl båndoptager, og der var musk for enhver smag. Salen var smukt pyntet, og ved små borde langs dansegulvets perfer serverede travle tjenere" smørrebrød, læskedrkke og andre forfrsknnger tl de ca. 500, der var tlstede. Søndagens første offentlge møder var kvndernes møde og Præstedømmets møde, der begge begyndte kl Præstedømmets møde blev de hdtdge kvorumpræsdentskaber og 4 afløst, 3 og nye blev opretholdt. Assstent tl mssonspræsdenten, ældste Terry Wllams, og grenspræsdent Knud B. Andersen, Frederca, talte begge om MM-programmet, og efter en sangsolo ved broder Fredde Chrstensen, København, og en tale af mssonspræsdentens ældste søn, Steven Chrstensen, hørte v fra en af de nye kvorumpræsdenter, broder Arthur Sørensen. Broder Egon Bolvg og broder Erk Andersen spllede Romance" af Tschakowsky, og tl sdst talte mssonspræsdent Don L. Chrstensen. Der var 202 bærere af Præstedømmet tlstede. Kvndernes møde var under ledelse af Hjælpeforenngens Hovedbestyrelse, og hovedemnet for talerne var kredslærerndearbejdet. Der var 189 tlstede. Konferencens formddagsmøde blev ledet af dstrktspræsdent Verner Buur, Jydske Dstrkt, og havde samlet alt 662 søskende og venner. Efter nogle få afløsnnger og opretholdelser forløb programmet med mange korte taler, hvs emner var: Konferencens tema, genealog og G.U.F. Ind mellem sang Danmarks Mormonkor" to sange, lgeledes hørte v en kvartet fra Esbjerg Gren og en solo ved broder Edmund Nelsen, Odense Gren. Der var en dejlg ånd ved mødet, og det var vdunderlgt at se den store nye krke helt fyldt med mennesker. Eftermddagsmødet, der lededes af dstrktspræsdent Fnn Lykkegaard Nelsen, København Dstrkt, overværedes af 643. Dette møde bød også på flere korte taler, der lgeledes omhandlede konferencens tema, vort forhold tl vor næste, vort ansvar for vore afdøde slægtnnge, samt FESTINORD. Afvekslende med talerne sang Danmarks Mormonkor" fre smukke sange, og fem søstre fra København Dstrkt sang Daggryets stråler". Dagens sdste taler var mssonspræsdent Don L. Chrstensen, der talte om Krst store offer, om den celestale famle og om at forberede sg tl engang at ndtræde endvdere fortalte han om en tre tmers samtale han havde haft med en dansk gejstlg på Aarhus-Kalundborg båden. Konferencen var en oplevelse, man sent glemmer. H O N Den 4. aprl er ældste Terry Wllams blevet kaldet som assstent tl mssonspræsdenten. Ældste Wllams er født den 16. december 1946 som søn af Garth og Verdell Wllams, Mesa, Arzona, og ankom tl Danmark den 18. januar Han har arbejdet Brønshøj, Hørsholm, Østerbro, Hernng, Søborg og Frederca, ndtl han blev kaldet tl st nuværende kald. V beder Gud velsgne ældste Wllams det kald, der nu er pålagt ham. 281

62 Salt Horsens, V beder Gud velsgne ældste Harlow Hernng, Randers tre Ny bogtrykker på mssonskontoret Den 15. januar er ældste Bran E. Clark blevet kaldet som bogtrykker på mssonskontoret. Ældste Clark er født den 12. december 1946 Lake Cty, Utah, som søn af E. L. Clark og LaRue Clark. Han kom tl Danmark den 1. marts 1966 og har arbejdet Taastrup og Hvdovre, ndtl han blev kaldet tl sn nuværende stllng. V beder Gud velsgne ældste Clark det vgtge kald, der nu er pålagt ham. Udflugt for Det aronske Præstedømme Den 1 1. maj foretog Det aronske Præstedømme Gren en udflugt tl Bønnerup Strand på Djursland under ledelse af grenspræsdent Orla Rode Nelsen. Turen, der varede det meste af dagen, formede sg som en kombneret fske- og boldspltur, det man først fskede fra molerne ved Bønnerup fskerhavn et par tmer, derefter spste den medbragte mad og sluttede med et par tmers boldspl på stranden. Der var 14 deltagere, fordelt bler. To af deltagerne var mssonærer. Ny mssonssekretær Den 9. maj er ældste Thomas G. Harlow Mssonærankomster: Følgende mssonærer er ankommet tl den danske msson: blevet kaldet som mssonssekretær den danske msson som efterfølger for ældste Gerald Argetsnger, der er rejst hjem tl Amerka. Ældste Harlow er født den 25. marts 1947 Albert' Lea, Mnnesota, som søn af LeRoy F. og Asta Grønbech Harlow, nu Provo, Utah. Han kom tl Danmark den 14. jun 1966 og har arbejdet Helsngør, Randers og Amager, ndtl han John Paul Ogden fra Salt Lake Cty, Utah, beskkket tl at arbejde Slkeborg. Terry Kenneth Crow fra Ogden, Utah, beskkket tl at arbejde Søborg. blev kaldet tl sn nuværende stllng. det store, ansvarsfulde kald, der nu er pålagt ham. Dødsfald: København Gren: Den 20. maj døde søster Else Rørbye, 65 år gammel, og blev begravet fra krken på Prorvej den 24. maj. Æret være søster Rørbys mnde! Nordsjælland Gren: Den 22. maj døde søster Sarah Helene Hansen, Espergærde, 71 år gammel, og havn den 25. maj. Æret være søster Hanblev bsat fra krken på Prorvej Købensens mnde! Ronald L. Smth fra Amercan Fork, Utah, beskkket tl at arbejde Brønshøj. Æ ^IB IA Å Robert Bruce Woodruff fra Grassy Lake, Alberta, Canada, beskkket tl at arbejde Hellerup. Thomas Ray Burt II fra Salt Lake Cty, Utah, beskkket tl at arbejde Aarhus. 282

63 Fødselsdage: V sger tl lykke tl følgende søskende: Hans Chrstan Poulsen, Esbjerg, 75 år den 1. september. Hlda Vktora Andersen, Odnsvej 8, Lyngby, 85 år den 1. september. Hanne Chrstane Andersen, Skolebakken 16, Vrum, 75 år den 2. september. Jesper Chrstan Jensen, Skve, 65 år den 2. september. Magda Thomsen, Aalborg, 75 år den 6. september. Annne Albertne Luplau, København, 75 år den 14. september. Dorthea Chrstensen, Hllerødgade 74, København, 90 år den 22. september. Lars Chrstan Larsen, Aalborg, 80 år den 29. september. Alce Madsen, Dronnng Dagmars alle 16, København, 60 år den 3. oktober. Dagmar Pedersen, Aalborg, 70 år den 7. oktober. Chrstan Enevoldsen, Aarhus, 60 år den 10. oktober. Harret Andersen, Hllerød, 65 år den 21. oktober. Gudrun Ingeborg Nelsen Dam, Aalborg, 60 år den 22. oktober. Chrstel Petersen, Trsbækvej 19, København, 65 år den 22 oktober. Ester Chrstensen, Rektorparken 1, København, 60 år den 22. oktober. Mare Haun, Aarhus, 80 år den 29. oktober. Ordnatoner DÅB: København Nordre Gren: 2. marts: Ulla Karlsen Pedersen, døbt af ældste James Andersen, håndspålæggelse ved ældste Lee Wooley Hansen. Elsabeth Pa Hvstendahl, døbt af broder cer,trum Sjælland Harry Hvstendahl, håndspålæggelse ved broder Km Hvstendahl. 29. februar: Alan Stg Petersen, døbt af ældste Steven Fales, håndspålæggelse ved ældste James Mller. 2. marts: Johann Bernhard Radch, døbt af ældste Joseph Roberts, håndspålæggelse ved ældste Mchael Andersen. Mchael Stenholm Paulsen, døbt af broder Paul Paulsen, håndspålæggelse ved broder Hans Blleskov Jansen. Krsten Thyra Mary Lassen Chrstensen, døbt af ældste James Andersen, håndspålæggelse ved ældste Lee Hansen. 6. aprl: Inge-Lse Karen Chrstensen Borgård, døbt af ældste Robert Tat, håndspålæggelse ved samme. 13. aprl: Kaj Peter Pedersen, døbt af ældste Steven Fales, håndspålæggelse ved samme. 9. marts: Nels Vktor Høgdahl Thomsen, døbt af broder Erk Høgdahl Thomsen, håndspålæggelse ved broder Egon Auerbach. København Gren: 18. aprl: Brtta Pedersen, døbt af ældste Allan Hymas, håndspålæggelse ved ældste Mchael 27. aprl: Terry. Peter Wejvardt Jensen-Bech, døbt af broder Hennng Aaager, håndspålæggelse ved broder Jens Krstoffersen. Knud Peter Borgård, døbt af ældste Robert 2. maj: Tat, håndspålæggelse ved samme. Inger Tage Suhr-Hansen, døbt af ældste Paul B. Jackson, håndspålæggelse ved broder Sven-Erk Thomsen. 4. maj: Gunhld Jørgensen, døbt af broder Theodor Jørgensen, håndspålæggelse ved samme. København Nordre Gren 3. marts: Allan Stg Petersen ordneret tl dakon af broder Gary Larsen. 24. marts: Johann Bernhard Radch ordneret tl dakon af broder Hans Blleskov Jansen. 14. aprl: Knud Peter Borgård ordneret tl dakon af broder Flemmng Hall. 21. aprl Carl Andreas Nelsen ordneret tl præst af broder Hans Blleskov Jansen. Aalborg: 21. aprl Ole Gorm Mortensen ordneret tl dakon af ældste Douglas Thomsen. København Gren: 5. maj: Anders Peter Jensen ordneret tl lærer af mssonspræsdent Don L. Chrstensen. Mssonærafløsnnger: 20. Marts Maloy Horace Hales fra Redmond, Utah, efter sdst at have arbejdet som tl assstent mssonspræsdenten. 21. marts: Qunton Floyd Mattson fra Portland, Oregon, efter sdst at have arbejdet på Østerbro. 22. marts: Lynn Harry Erckson fra East Ely, Nevada, efter sdst at have arbejdet Aarhus. Dan Phllp Jensen fra Salt Lake Cty, Utah, efter sdst at have arbejdet København. 19. aprl: Steven W. Stuck fra Clearfeld, Utah, efter sdst at have arbejdet Aalborg. Ladd M. Jones fra Las Vegas, Nevada, efter sdst at have arbejdet Aabenraa. Rodney L. Huntsman fra Lake Oswego, Oregon, efter sdst at have arbejdet Taastrup. H. Rex Abegglen fra Salt Lake Cty, Utah, efter sdst at have arbejdet Kastrup. Arly H. Pedersen fra Salt Lake Cty, Utah, efter sdst at have arbejdet Aarhus. Blane Larson fra St. George, Utah, efter sdst at have arbejdet Hvdovre. Mchael B. Terry fra Amercan Fork, Utah, efter sdst at have arbejdet Vanløse. L.D.S. CHURCH TRANSLATION SRVICES DEPI, LIBRARY

64 Gordon Vest-Kysten Alaska-Canada, Nord-Calfornen, Syd-Calfornen, Nordvestlge Calfornen, Nordvest, Stllehavskyst Rchard L, Theodore M. Mellem-Amerka Mellem-staterne, De store Sø-dstrkter, Golf-dstrkterne, Nordlge Mellem-stater, Nordlge Stater, Texas, Syd-Texas Evans Burton Oho, Harold B. Lee James A. Cullmore Øst-Amerka Canada, Vest-Europa Fransk Belgen, Frankrg, Øst-Frankrg, Nederlandene, Syd-Afrka Cumorah, Østlge Atlanterhavsstater, Øst-staterne, New England Mark E. Petersen Maron D. Hanks Maron G. Romney Boyd K. Packer Skandnaven Krkens Første Præsdentskab har udsendt meddelelse om omorganserngen af 14 mssonsopgaver tl medlemmer af De Tolvs Råd og andre Generalautorteter, der skal assstere dem som supervsor'e for de respektve områder. De nye hverv gælder fra 1. jun. Før denne omorganserng var der 12 mssonsområder. Danmark, Norge, Sverge, Fnland Maron G. Romney S. Dlworth Young Tysktalende Europa Østrg, Nord-Tyskland, Mellem-Tyskland, Syd-Tyskland, Vest-Tyskland, Schwez, Italen Thomas S. Monson Hartman Rector, Jr. pansk Nord-Amerka uatemala-ei Salvador, lentral-amerka, Mexco, lexco Sydøst, Mexco Vest, Mexco Nord 'est Spansk-Amerca, Orenten Korea, Det sydlge, fjerne Østen, Flppnerne, Japan, Japan-Oknawa Central-Mexco Delbert L. Stapley Frankln D.Rchards Ezra Taft Benson Bruce R. McConkk Indaner- og Bjergområderne Det nord- og sydvestlge Indanerdstrkt, Vest-Canada,. De vestlge Centralstater, e vestlge Stater LeGrand Rchards, Sydøst-Amerka A. Theodore Tuttle, Central-atlantske Stater, Florda, Øst-Centralstaterne, Syd-Staterne Mark E. Petersen Wllam J.CrtchlowJr. Storbrtannen England, Mdt-England, Nord-England, Syd-England, Sydvest-England, Irland, Skotland Spencer W. Kmball John Longden Australen og New Zealand Australen, Syd-Australen, New Zealand, Syd-New Zealand, Vest-Australen Howard W. Hunter/ EIRay L. Chrstansen, Stllehavsøerne Fransk Polynesen, Samoa-øerne, Tonga-øerne, Hawa Howard W. Hunter Henry D. Taylor I Syd-Amerka Åndes, Argentna, Braslen, Andes-Syd, Nord-Argentna, Syd-Braslen, Nord-Braslen, Chle, Uruguay B. Hnckley Bernard P. Brockbank De Tolvs Råc Assstent tl De Tolv De Halvfje rds' Første Råd S uppleanter: Alma Sonne, Sterlng W. Sll Mlton R. Hunter, Loren C. Dunn,