STJERNE J*' Nr. 6. Juni Årgang. j fj

Transkript

1 J*' j fj STJERNE Nr. 6 Jun Årgang

2 radoprogrammer dag vor.. Dsse den.. vore sex-perverstet mt Krkens andre såkaldt kan TV,.. Det nsprerende budskab AF EZRA TAFT BENSON af de tolv apostles råd DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE I dette.. vor. førende Paulus' aktuelle formanng: Ifør jer Guds fulde rustnng, så holde stand mod Djævelens sngløb. For den kamp, v skal kæmpe, er kke mod kød og blod, men mod magterne og myndghederne, mod verdensherskerne mørke, mod ondskabens åndemagter.". (Efeserne 6: ) Breve og de trykte nyheder, som daglg passerer mt skrvebord, afslører den dybe bekymrng og pnefulde ængstelse, som næres af vågne mennesker, sær bekymrede forældre, eget og lande,.. frygt for at v vl mste alt det, v har kært, og det snart. V er stllet overfor sngende, nedbrydende onder, som er udbredt vdt omkrng. skændge, ødelæggende onder, gver sg nu tlkende musk, malerkunst, og sexualundervsnng Dsse onder vser sg stgende handel med narkotske stoffer... ugeblade og undergrunds-publkatoner for unge mennesker; på flm og. V kan bekæmpe de gudløse, atestske kræfter, som truer os. Ja, med vor Almægtge Guds hjælp kan v skal v vnde krgen mod de onde magter, som næsten synes at overmande os. De evge sandheder, åbenbaret fra Gud, gennem Hans nsprerede profeter står uforanderlgt fast, før som nu. Lad os føre os Guds fulde rustnng, så v kan holde stand mod Djævelens sngløb." Der er ngen anden vej tl skkerhed. Gud er kke død. Han lever, for Han har vst sg sammen med sn elskede Søn, Jesus Krstus dage. O INDHOLDSFORTEGNELSE O ungdom, bevar det, der er dg betroet. Af Præsdent Davd O. McKay 163 Moron. Af Rchard J. Marshall 1 65 Medforfattere tl Trosartklerne. Af John W. Welch 168 Stolthed. Af Paul R. Cheesman 1 72 Indsgt. Af Reed H. Bradford 1 74 Ungdom. Af Maron D Hanks og Elane Cannon 177 Det største prvlegum. Af Marlyn McMeen Mller 178 Ren - et vdunderlgt ord. Af Rchard L. Evans 1 79 Kunsten at stlle spørgsmål. Af Stanley M. Grabowsk 180 Præstedømmets velsgnelser og magt. Af Mark E. Petersen 182 Gør som jeg. Af Monroe og Shrley Paxman 1 85 Børnenes sder: Både for llle og for stor. Af Sarah L. Johnson 41 Den unge fårehyrde. Af Helen Bay Gbbons 44 Nummer Årgang Udgvet af Jun 1970 Den danske Msson af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge Dalgas Boulevard København F. Telf. Fasan 9901 Postgro Paul L. Pehrson, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør Nyheder: Mary Kaser, redaktør Koordnator: Evy J. Pedersen Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned. Abonnementsprsen (nkl. porto) er Danmark kr pr. halvår, kr for et helt år, udlandet $ 3.- pr. halvår, $ 5.- for et helt år. I løssalg kr pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København F. eller gennem postgro tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. (De nævnte prser er nklud. moms.) Forsden Få begvenheder Mormons Bog har skabt så megen fortryllelse og skabende fantas hos dens læsere, som de forhold, der omgav Moron, da han begravede pladerne omkrng år 421 e. Kr. Få beskrvelser af begvenheden vl være så mndeværdge, som de nylgt fuldendte malerer af Moron gengvet på denne måneds forsde. Malererne, der er bestlt af Krken, er udført af en velkendt amerkansk llustrator, Tom Lovell, og vl blve benyttet besøgscentre over hele verden. Forsdebllede: Moron begraver pladerne" O Tryk: Paul Gese KG, Offenbach/M., Deutschland Layout: PBO-Layout-Center, Frankfurt

3 renhed," I slutnngen tale, færd, et lænker kærlghed, den Lad kke nogen rngeagte dg, ford du er ung," skrev apostlen Paulus brev tl sn unge mssonærkammerat Tmoteus; men vær et forbllede for de troende troskab, (1 Tm 4:12) Paulus og Krkens andre ledere forvaltnng kendte med skkerhed ungdommens styrke, dens mod og dens overbevsnng, lgesom v gør det denne tdernes fyldes forvaltnng. af brevet tryglede Paulus: Tmoteus, bevar det, der er." dg betroet.. (1 Tm 6:20) Enhver mand og kvnde har fået noget betroet, som de skal bevare. At nogen vser én tlld er en større komplment end at blve elsket," er der en, som klogelgt har sagt. Hver dag er der nogle handlnger, som kræver fyssk mod. Lad alle vore handlnger være blandet med moralsk mod. Hstoren stråler af beretnnger om loyale mænd og kvnder, som, stllet over for vanskelgheder, ja, endog over for døden, har bevaret det, som var dem betroet: Josef Ægypten, som blev frstet af Potfars hustrus lst, Danel foran Babylons gudløse herskere, Peter og Johannes foran Sanhedrnet, Paulus foran Kong Agrppa, Joseph Smth fængslet, hvor han bragte de O, ungdom, bevar det, der er dg betroet AF PRÆSIDENT DAVID O. McKAY blasfemske vagtposter tl tavshed dsse og t tusnd andre ledere af menneskeheden vser den udholdenhed, der kræves for at bevare de skatte, som er dg betroet." De fleste af de dyrebare gaver, som er betroet tl vor omsorg, er gvet os uden at v selv har arbejdet for det, sommetder uden at v fra vor sde har gjort os fortjent tl dem. Lvet selv er en gave; det samme er et stærkt legeme, et sundt snd. Et godt helbred er rgdom. Nogle mænd og kvnder formøbler det lge så tåbelgt som den fortabte søn lgnelsen. En klar forstand næres ved et sundt legeme. Sund- 163

4 legemet denne sndet en mt hele Jesu nærværelse hed og fred skaber lykke. V dømer en mand tl at være en tåbelg rytter, hvs han psker og pludselg rykker fuldblods, nervøs hest. V anser ham enten for at være uvdende eller ondskabsfuld, når han vl ødelægge et så udsøgt dyr. Det samme er den, som vl ødelægge sne unge nerver med stmulanser eller sn samvttghed med hemmelge, syndge handlnger. Styrke og dygtghed er gvet hver enkelt som noget hellgt, der er betroet ham. Unge mænd og kvnder hengver sg sommetder tl nydelser for populartetens skyld. Den, som bestandg angler efter populartet på bekostnng af sundhed og karakter, er tåbelg. Ja, vrkelgheden mster den, som hengver sg tl laster for at søge populartet blandt venner, selv det han ønsker, medens den unge som opretholer sne standarder, vnder deres respekt. En anden tng, som er os betroet og kommer tl os uden at v selv har gjort noget for det, er et godt navn. At holde et nedarvet, godt navn ubesmttet og uplettet, er et af de unges største ansvar. En af de mest efterfølgelsesværdge formannger, som de unge har fået, er: Bevar det gode navn, som er dg betroet. Jeg vlle ønske, at hver eneste af de unge kunne føle ansvaret ved et sønneforhold. Den trede forplgtelse, som er betroet os at tage vare på og bevare, er Krkens gode rygte. Et medlem af Krken kan kke begå en åbenlys handlng uden at det genspejles på alle medlemmerne. Den krke, som vl overleve verden, er den krke, som skaber de ædleste mænd og kvnder. V har modtaget Krkens velgernnger. Krken har hjulpet os. Det er nu vort ansvar at hjælpe Krken. Krken beder os tl gengæld om, at v har manddom og kvndelghed, der er tlstrækkelg tl, mdt under modstand, at opretholde Krkens standarder. Dsse standarder sammenfattes på en smuk måde den trettende Trosartkel: V tror, at v må være ærlge, sandfærdge, kyske, velgørende og dydge og gøre godt mod alle. I vrkelgheden kan v sge, at v følger Paulus' formanng: V tror alt, v håber alt, v har udholdt meget og håber at kunne udholde alt. V tragter efter alt, hvad der er dydgt, elskelgt, hvad der har godt lov eller er prsværdgt." Der er endnu noget andet, der er betroet os som en gave fra Gud, og dog er det noget, som kun gves os gennem vor egen søgen og vort eget retfærdge lv. Det er en tlld tl, en vshed om Krst guddommelghed. I hstoren om Job har v beretnngen om en mand, som Herren har overdraget enhver ønskelg velsgnelse. Han havde et yndgt hjem, værdge sønner og døtre, store, dyrkede stykker jord, kvæghjorde og mange tjenere tl at passe dem. Verdslg rgdom havde han som han ønskede det. Han havde mange venner og et godt navn og rygte. Han blev hædret af mennesker og begunstget af Gud. Men pludselg blev alle dsse tng taget fra ham. Ved dødsfald og ldebrand, ved overfald fra sabæerne og kaldæerne mstede han sne hjorde og sne tjenere. Ved en stærk orkan omkom hans sønner og hans døtre. Han selv blev ramt af en ondartet sygdom, så ondartet at han trak sg tlbage fra mennesker, og sddende askedyngen skrabede han st legeme med et potteskår. Han blev endog berøvet sn hustrus trøst, for hun sagde tl ham, at han skulle forbande Gud og dø." (Job 2:9.) Job havde mdlertd én tng, som hverken tyve eller ldebrand, uvejr eller døden selv kunne tage fra ham. Det var hans vdnesbyrd om den levende Gud. Mdt under sn plage og af sne såkaldte trøstere" råbte han: Men jeg ved, at mn Løser lever, over støvet vl en Forsvarer stå frem. Når mn søndersldte hud er borte, skal jeg ud fra mt kød skue Gud, hvem jeg skal se på mn sde; ham skal mne øjne se, ngen fremmed! Mne nyrer forgår ndre!" (Job 19:25-27.) Et sådant vdnesbyrd er den største af lvets gaver. Det fndes kke ved dovenskab, men ved fld; kke ved uærlghed, men ved den rette handlemåde; kke ved nydelse, men ved selvbeherskelse; kke ved drukkenskab, men ved afholdenhed; kke ved udsvævelse, men ved kyskhed; kke ved had, men ved kærlghed; kke ved tvvl og frygt, men ved tro. Det fndes forjættelse: Hvs nogen vl gøre hans vlje, skal han erfare, om læren er fra Gud, eller jeg taler af mt eget." (Johs. 7:17.) En vshed om, at anvendelse af Evangelets prncpper vl brnge fred og lykke tl en hjemsøgt verden, at Jesu Krst Evangelum er blevet gengvet tl jorden sn fylde, bør skattes højt som den kostbare perle." (Se Matt. 13:46.) Jeg har blot opregnet nogle få af de tng, der er betroet os og er gvet tl vor Krkes unge sundhedens gave, værden af et godt navn, velsgnelserne og mulghederne fra Krken, og måderne, mdlerne og mulgheden for at opnå et vdnesbyrd om Guds eksstens, om Hans elskede Søns guddommelge msson, og om gengvelsen af Jesu Krst Evan- gelum. Må v, med dsse gaver og ansvar anbragt varetægt, omskrve Paulus' formanng: O, ungdom, bevar det, der er dg betroet!" At Gud vl gve jer styrke tl at gøre det, er mn bestandge bøn. O 164

5 384 vor Moron AF RICHARD J. MARSHALL Enhver, der har læst Mormons Bog, kan kke lade være med at spekulere på de forhold, der omgav Moron, da han tl sdst begravede guldpladerne Cumorahhøjen. På hvlken årstd forseglede han pladerne, som kke blev åbnet for noget menneske, før han personlgt vste dem tl Joseph Smth fjorten århundreder senere? Læsere af Mormons Bog og alle, der lærer af dens budskab, kan påskønne de omstændgheder, der er antydet den scene, der for nylg er blevet llustreret. Denne begvenheds få kendte fakta er blevet blandet med tankevækkende gættevæk af den kendte amerkanske tegner Tom Lovell. Hans maler vser Moron knælende sneen med høje, mørke træer som baggrund. Det er et højtdelgt øjeblk, da Moron folder hænderne, anbrnger dem ovenpå den hellge rapport, løfter hovedet og med lukkede øjne beder en bøn, måske en ndvelse af dette hemmelge skrn og dets hellge ndhold. Metalpladerne opfanger månesknnet. Labans sværd ses slhouet. Den nylg opgravede jord lgger spredt ud over sneen. Læg mdlertd mærke tl, at dette kke er et bllede af en fortvvlet, desperat mand, den eneste overlevende af en hel naton. De nøgne arme tlhører en krger; det løftede ansgt vser en profets rolge styrke. Dette er en mand, der har skrevet: Jeg har ngen venner og har ngen steder at gå hen; og hvor længe Herren vl lade mg leve, ved jeg kke." (Morm. 8:5.) Hvorfor det grå hår? det lasede tøj? Dette er bestemt kke en ung mand. Forskere af Mormons Bog har ponteret, at mens Moron måske var en ung mand, da han overlevede det sdste store slag ved Cumorah, som fandt sted mellem 385 og 400 e. Kr., varede det omkrng 36 år efter de endelge forberedelser tl Cumorah-krgene, før han førte sne sdste og endelge optegnelser. Hans fader var tlsyneladende st freoghalvfjerdsndstyvende år, da han e. Kr. meddelte, at han begyndte at blve gammel". Moron må have været begyndelsen attyverne eller endnu yngre, eller måske tredverne eller fyrrene, da han anførte sne ttusnde mænd ved Cumorah. Efter det endelge slag havde Moron ntet hjem, efter hvad v ved af, ntet sted tgt omkrng at hvle; han strejfede dødsensforsg- nærheden af lamanterne. Hans klæder vste kke længere tegn på nephternes kultur og dannelse. Det har måske været smpelt dyresknd. Imdlertd bærer han den samme øjnefaldende armrng, som man har set hans fader, Mormon, bære på et tdlgere maler. (Era, aprl 1968, s. 12.) Det eneste tegn på hans lærdom er pladerne. Moron var vrkelg en lærd mand og har skrevet: Og se, v har skrevet denne beretnng efter vort kendskab tl de skrfttegn, som hos os kaldes de forbedrede ægyptske, og som er blevet overleveret os og ændret af os efter vort sprogbrug. Og dersom vore plader havde været store nok, så havde v skrevet på hebrask; men det hebraske er også blevet forandret af os; og dersom v kunne have skrevet på hebrask, se, da vlle der kke have været nogen ufuldkommenhed beretnng." (Morm. 9:32-33.) Nogle skrbenter fremhæver, at Moron synes at afslutte bogen år 400 e. Kr., det han måske regner med, at det vl være det sdste, han skrver: Se, jeg holder op med at tale om dette folk. Jeg er Mormons søn, og mn fader var en af Nephs efterkommere." (Morm. 8:13.) Da han har regnet med at have 165

6 afsluttet sn hstore, har han skkert gemt pladerne væk, kun for senere at vende tlbage og skrve, oversætte og forkorte noget mere. Eller måske har han haft pladerne hos sg under sne vandrnger. Da de stod på Manttemplets grund den 25. aprl 1877, sagde Brgham Young tl Wan'on S. Snow? Dette er stedet, som Moron ndvede tl et tempel, og det er grunden tl, at dets belggenhed er her, og v kan kke flytte det fra dette sted." Fra nu af ser det ud tl, at Moron har haft god td tl at grunde over vgtgheden af st kald som opbevarer af de hellge plader. Nogle har antaget, at Moron tl at begynde med har afsluttet sne skrverer Mormon 8:13. Dette blver yderlgere bekræftet, da han genoptager skrveret, længe efter at han har antydet, at han havde kun få tng at skrve" og vlle holde op med at tale om dette folk". (Morm. 8:1, 13.) Efter at have gjort dsse bemærknnger, føjer Moron mdlertd betydelg mere tl Mormons Bog, det man går ud fra, at han gjorde dette på et senere tdspunkt: han tlføjer Mormons lange kaptel 9, tlføjer sn oversættelse af Ethers skrvelser og afslutter med en bog, opkaldt efter ham selv. Den sdste angvne dato er 421 e. Kr. Det er altså en klogere og meget ældre mand, der knæler sneen og forbereder sg tl at skjule det andet vdne for Krstus måske en ensom mand, 166

7 Johannes gamle. I Guds vers trumf men en, der aldrg har fornægtet st vdnesbyrd: Men jeg, Moron, vl kke fornægte Krstus." (Moro. 1:3.) Han er et dødelgt menneske, der senere blver den engel, der berettes om åbenbarng: han havde et evgt evangelum at forkynde for dem, der bor på jorden,.". (Ab. 14:6.) De Sdste Dages Hellges genkendelse af Moron som den engel, der er refereret tl af Johannes tder, er blevet bekræftet overfor Profeten Joseph Smth Hram, Oho, den 3. november 1831, da Herren åbenbarede for ham: Jeg udsendte mn engel, for at det måtte blve jer forkyndt, o, I jordens ndbyggere, og han fløj mdt gennem hmlen med det evge evangelum. Han åbenbarede sg for nogle og overgav mennesket det.".. (L & P 133:36.) Ironsk nok er Morons farvel det sdste kaptel tl mne brødre, lamanterne" (Moro. 10:1), og han vdner for dem om Krstus og udtaler sn store formanng 4, som ofte anvendes af sdste dages hellge mssonærer for at hjælpe undersøgere tl at få et vdnesbyrd om Mormons Bog. de nye Lovell-malerer synes denne omvandrende krgs-profet kke så fortvvlet eller ensom, når man har læst hans storslåede hlsen det sdste vers af alt det skrevne: Og nu sger jeg farvel tl alle. Jeg går snart tl hvle parads, ndtl mn ånd og mt legeme atter forenes, og jeg skal føres gennem luften for at møde jer for den store Jehovas nådge domstol, for den evge dommer, som dømmer både levende og døde. Amen." (Moro. 10:35.) '.3 Sktser af kunstneren Tom Lovell vser en voksende udvklng ndenfor malerkunsten. Bemærk kunstnerens ekspermenter med perspektv og Morons hovedstllng. Q 167

8 I modsætnng særdeleshed apostlen lyset den BYU Den og Evangelet, denne 2. JOHN W. WELCH* Når v sammenlgner det korte udtog af evangelske sandheder Trosartklerne med Paulus' nsprerede skrfter, kan v blve frstet tl at spørge: Var profeterne fra to uddelnger. Medforfattere tl Trosartklerne? tl den almndelge opfattelse blev mange af trosartklerne skrevet længe før Wentworth-brevet blev underskrevet og sendt af Joseph Smth I vrkelgheden blev de skrevet, før Joseph Smth endnu blev født. Selvom de kke blev opstllet koncst 13 bestemte punkter, var Trosartklerne enten drekte eller ndrekte allerede ndeholdt Paulus' breve. Joseph Smths gen stråler gennem hans evne tl at udsklle og sammentrænge de afgørende bestanddele af evangelet fra Paulus' skrvelser, som man har kaldt vanskelge at forstå" sden Peters td. (2. Peter 3:16.) Det bemærkelsesværdge gensdge forhold mellem Trosartklerne og Paulus' skrvelser stemmer overens med den form for Guddommelgt hverv, hver af dem havde modtaget. Joseph Smth blev kaldet tl at gengve Evangelet. Det var hans opgave at undervse fremhæve hvert af Evangelets evge prncpper på samme måde, som det var foregået første apostolske krke. Apostelen Paulus blev også kaldet tl at undervse Evangelet, tl hednngerne. Hans kundskab om celestale væsener og hans omvendelse kom gennem en åbenbarng af Jesus Krstus tl ham, på næsten samme måde som Krstus åbenbarede sg for Joseph Smth I af dsse to nsprerede mænds enslgnende oplevelser og ansvar er det kke overraskende, at deres fundamentale overbevsnnger og værder skulle være næsten dentske. Meget passende forekommer navnet Paulus den sdste trosartkel næsten som en sgnatur for medforfatterskab. Den trettende trosartkel sger: V tror, at v må være ærlge, sandfærdge, kyske, velgørende og dydge og gøre godt mod alle. I vrkelgheden kan v sge, at v følger Paul formanng: V tror alt, v håber alt, v har udholdt meget og håber at kunne udholde alt. V tragter efter alt, hvad der er dydgt, elskelgt, hvad der har godt lov eller er prsværdgt". Den Paul formanng", der her henvses tl, fndes 1. Korntherbrev 13:7 (kærlgheden) tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt." Lgheden er umddelbart slående. Den sdste sætnng trosartkel kommer fra en anden formanng af Paulus: I øvrgt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmelgt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskelgt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have tanke". (Flpperne 4:8.) Første trosartkel: Guddommen Den første trosartkel svarer drekte tl en passus hos Paulus. Den første trosartkel sger: V tror på Gud, den evge Fader, på Hans Søn Jesus Krstus og på den Hellgånd". At Paulus også havde den samme opfattelse af Guddommen som Joseph Smth, blver tydelgt bevst Kornterbrev, hvor Paulus kke alene skelner mellem hver af de tre medlemmer af Guddommen, men nævner en af de særlge funktoner for hver af dem: Herren Jesu Krst nåde, Guds kærlghed og Hellgåndens samfund være med eder alle". (2. Kornter 13:13.) * John W. Welch er kanddat fra Brgham Young Unverstet, hvor han nu for tden undervser Flosof. Han arbejdede Sydtyske Msson fra og har arbejdet med Krkens Informatonsservce. Hans hustru er Norma Sutton, og de bor 30. Ward BYU fjerde Stav, hvor forfatteren undervser søndagsskolen. Fjerde trosartkel: Første grundsætnnger og forordnnger Den fjerde trosartkel sktserer de første grundsætnnger og forordnnger som v sædvanlgvs betragter som enestående for mormonsmen. 168

9 vandet den dets et vrksomhed, det de Præstedømmet Denne artkel anstller kke betragtnnger over Paulus' Krstolog eller hans såkaldte læresætnng om frelse ved nåde eller hans rngeagt for kvnder" alt sammen noget som har gjort mssonær-apostelens budskab usædvanlg omstrdt. Denne artkel forsøger snarere at fnde Evangelets grundlæggende prncpper Paulus' skrvelser. V bør være opmærksomme på den dybe ndvrknng, som Paulus har på Mormondeolog, lge såvel som v er det overfor hans ndflydelse på protestant-fundamentalsme. Brevet tl Hebræerne ndbefattes samlngen af Paulus' breve af følgende grund: Skønt brevet meget vel kan være skrevet af en anden person, bærer det Paulus' navn og blev sandsynlgvs godkendt af ham. Taler af kongen eller statsmnster Hlmer Baunsgård blver stadg omtalt som kongens taler eller statsmnster Baunsgårds taler etc, selvom de kke er skrevet af kongen eller statsmnsteren selv. Hvem en sådan medforfatter kan have været tlfældet med Paulus er en sag, der gver anlednng tl nteressant spekulaton. Klement af Alexandra* holdt på, at Paulus havde skrevet brevet på hebræsk, og at Lukas havde oversat det tl græsk. Hvad man end mener, er Hebræerbrevet på Chester Salgprsnngs papyrusrullen (nytestamentelgt kanonsk skrft fra det andet århundrede) placeret blandt Paulus' breve mellem Romerbrevet og 1. Korntherbrev. * Klement Krkefader trede århundrede ( e. K.) V tror, at evangelets første grundsætnnger og forordnnger er: 1) Tro på den Herre Jesus Krstus, 2) Omvendelse, 3) Dåb ved nedsænknng tl syndernes forladelse, 4) Håndspålæggelse for den Hellgånds- gave". Men når Paulus anråber de første omvendte taler han om de første begyndelsesgrunde Guds ord". (Hebr. 5:12). Efter at have bedt medlemmerne om at forlade de første grundsætnngers mælkekost og gå over tl fast føde opregner Paulus det, som han betragter som de første grundsætnnger: grundvold med omvendelse fra døde gernnger og tro på Gud, med lære om tvætnnger og håndspålæggelse, de dødes opstandelse og evg dom". (Hebr. 6:1, 2.) Her blver Evangelets første grundsætnnger gen fremstllet ord for ord på næsten nøjagtg samme måde af både Joseph Smth og Paulus. Femte trosartkel: Myndghed Grundlaget for, at Krst sande Evangelum kan fungere, er Præstedømmet. Den moderne fortolknng på præstedømme-ordnaton kommer tl udtryk femte trosartkel: V tror, at en mand må kaldes af Gud ved profet og håndspålæggelse af sådanne, som har myndghed dertl, for at prædke evangelet og tjene forordnnger". Stemmer denne fortolknng overens med den første krkes lærdomme? Ja, det gør den vrkelg. Paulus, som havde omvendt Tmoteus på sn anden mssonsrejse, mnder Tmoteus om Præstedømmet, som han holder, og får ham tl at se tlbage på, hvorledes han modtog det: Forsøm kke at bruge den nådegave, du har, den, som blev gvet dg ved profet og med håndspålæggelse af ældsterådet". (1. Tmoteus 4:14.) Hver bestanddel, der hører tl en korrekt ordnaton tl Præstedømmet, er ndbefattet trn, der er beskrevet af både Joseph Smth og Paulus. Når alt kommer tl alt, hvem skulle så kende mere tl de sande myndghedslner Præstedømmet end to mænd, som havde modtaget det af den rette myndghed og under de rette hænder? Sjette trosartkel: Embeder Præstedømmet Præstedømmet er organseret. Hvert særlgt embede og myndghed har sn respektve plads og sne plgter. Paulus vdste dette, for han havde tlbragt mange år med at betragte og studere apostlene og bærerne af Præstedømmet før han selv blev en stor leder Krken. I brev tl den af hans yndlngsgrene, Efesus, beskrver Paulus Krken som en storslået enhed, som dog har mange dele. Hvert embede er en vgtg del af det samlede hele, og et skrftsted ndbefatter følgende: Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelster, andre som hyrder og lærere". (Efes. 4:11.) Den revderede engelske bbeloversættelse gengver den samme passus således: For Hans gaver var, at nogle skulle være apostle, nogle profeter, nogle evangelster,." nogle præster og lærere.. Sammenlgn det vers med den sjette trosartkel: V tror på den samme organsaton, som fandtes den oprndelge Krke, nemlg apostle, profeter, hyrder, lærere, evangelster o. s. v. Enheden og harmonen er øjnefaldende. Dette er et tl- 169

10 I er dag, dem, er Krstus". Ham nogen fælde, hvor det samlede hele er mere storslået end essensen af dets dele. Syvende trosartkel: Åndens gaver Et andet tlfælde omfatter åndens gaver. De får en mand, som har oplevet åndens ndvduelle mrakler, tl at påskønne og tro på selve åndens uendelghed. I den syvende trosartkel nævner Joseph Smth seks sådanne gaver fra ånden: V tror på tungemålsgaven, profet, åbenbarng, syner, helbredelse, udlægnng af tungemål o. s. v." Paulus laver også en lste over nogle af åndens gaver. Hans lste omfatter n sådanne gaver, af hvlke fre udtrykkelgt er medtaget som Joseph Smth har nævnt: En gves der nemlg ved ånden at tale med vsdom, en anden at tale med kundskab følge den samme ånd, en gves der tro ved den samme ånd, en anden nådegaver tl at helbrede ved den ene ånd, en at udføre undergernnger, en anden at profetere, en at bedømme ånder, en anden forskellge slags tungetale, og atter en anden at udlægge tungetale (1. Kornter 12:8 10) Den revderede engelske bbeloversættelse gør måske dette en smule klarere ved at gengve det: For tl en er der gvet ved ånden at tale med vsdom, tl en anden at tale med kundskab.".. etc. Gaven tl at helbrede, profetens gave, tungemålsgaven og gaven tl udlægnng af tungemål er nævnt af både Joseph Smth og Paulus. De andre to gaver, som er modtaget af Joseph Smth gaven tl at få syner og åbenbarng er begge nært beslægtede med de blvende gaver, som Paulus nævner, nemlg vsdommens gave, kundskabens gave og troens gave. Tolvte trosartkel: Lydghed mod loven Betragt nu den tolvte trosartkel. Spørgsmålet om borgerlg ulydghed var lge så vgtgt for de første krstne, som det er og lgesom mormonerne Illnos, valgte de første krstne at underkaste sg kejsere og prokonsuler, endog ndtl døden, hellere end at trodse borgerlge myndgheder. Paulus formaner Romerne tl at enhver skal underordne sg de øvrgheder, han har over sg" (Romer 13:1) og tl gv alle, hvad I er dem skyldge: den, I er skat skyldge,' skat; den, I told skyldge, told; den, frygt skyldge, frygt; den, I er ære skyldge, ære." (Romer 13:7) Denne ] erklærngs overensstemmelse med den tolvte trosartkel er ubestrdelg: V tror, at v må være konger, præsdenter, herskere og øvrghedspersoner underdange og adlyde, ære og holde lovene". HENVISNINGER TIL ANDRE ARTIKLER Indtl nu er artklerne 1, 4, 6, 7, 12 og 13 blevet betragtet. Uagtet resten af trosartklerne kke optræder ordret Paulus' breve, kan hver af dem fndes ndrekte form helt gennem apostelens skrfter. Nogle tng vl naturlgvs være vanskelge at fnde; og kke at tage skrfterne så strengt for at få dem tlpasset vort mønster skal undgås. Udtrykkene Mormons Bog" og på det amerkanske fastland" vl blve vanskelge at fnde som helst græsk tekst fra det første årehundrede. Men de teorer, der lgger tl grund for ethvert evangelsk emne, vl meget overbevsende kunne fndes Paulus' breve. Anden trosartkel: Straf for synd Den anden trosartkel kan fndes ved at kombnere to paulnske vers. Den anden trosartkel sger: V tror, at menneskene vl blve straffet for deres egne synder og kke for Adams overtrædelse". Den ndeholder således to grundlæggende tanker: for det første, mennesket vl høste, hvad det sår, og for det andet, mennesket vl kke blve straffet for Adams fald. Begge dsse deer er paulnske: Far kke vld, Gud lader sg kke spotte, th hvad et menneske sår, det skal han også høste." (Gal. 6:7.) Th lgesom alle dør Adam, således skal også alle levendegøres (1. Kor. 15:22.) Trede trosartkel: Forsonng og lydghed Den trede trosartkel erklærer, at mennesket kan opnå evgt lv gennem Krst forsonng og ved at adlyde Evangelets love. Eftersom dette er hovedtemaet Paulus' hele budskab, kunne et hvlket som helst antal vers udvælges tl at llustrere hans overbevsnng om Krst forløsende vort lv. kraft og om vgtgheden af lydghed Th Gud besluttede at lade hele fylden bo og ved Ham at forlge alt med sg, hvad enten det er på jorden eller hmlene, det Han stftede fred ved blodet på Hans kors". (Kol. 1:9,20.) Og da Han havde nået fuldendelsen, blev Han ophav tl evg frelse for alle, som er lydge mod Ham". (Hebr. 5:9). Ottende trosartkel: Al åbenbarng er hellg skrft Den ottende trosartkel erklærer, at Mormontroen er hellg skrft som Guds ord. I st andet brev tl Tmoteus fremsætter Paulus med rene ord denne tro: Ethvert skrft, som er ndblæst af Gud, er også gavnlgt tl at belære, tl at rettesætte, tl at genoprejse, tl at optugte retfærdghed". (2. Tm. 3:16.) Al hellg skrft" ndbefatter al tdlgere, nuværende og fremtdg åbenbarng, som Herren har befalet nedskrevet. Naturlgvs vlle hverken Paulus eller nogen anden profet forsøge at begrænse Guds magt ved at hævde, at Han kke kunne åbenbare noget mere tl nogen som helst. En person, som havde modtaget så mange åbenbarnger som Paulus, vlle sandelg have rgelg grund tl at tro og håbe, at forbndelse med Herren også vlle være tlgængelg for de senere hellge. Derfor erklærer den nende trosartkel: V tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad Han nu åbenbarer, og v tror, at Han endnu vl åbenbare mange store og vgtge tng angående Guds rge". 170

11 ndholdet. deres overensstemmelse Paulus' mange mt nært Tende trosartkel: Indsamlng og andet komme Den tende trosartkel omhandler ndsamlngen af Israel de sdste dage og Jesu Krst herlge andet komme. Begge dsse emner er domnerende af Paulus' breve. Han taler om Israels hus gennem hele det tende og elvte kaptel af Romerbrevet og taler om det ny Jerusalem Hebræerbrevet 12: Tessalonkerbrev fremhæver gentagne gange Herrens andet komme. (2:19, 3:13, 4:16, 5:2.) TROSARTIKLERNE HENVISNING TIL PAULI SKRIFTER Elvte trosartkel: relgonsfrhed Endelg forbeholder den elvte trosartkel ret for enhver tl at tlbede Gud med hans samvttgheds bud. Paulus erkendte, at det var nytteløst at tvnge folk tl at tlbede Gud. Han så også, at ethvert menneskes samvttghed, uafhængg af formelle love, vlle lede det tl guddommelge gernnger, for hvlke det kunne blve bedømt. Th når hednnger, som kke har loven, af naturen gør, hvad loven kræver, så er de, uden at have loven, sg selv en lov, de vser jo, at den gernng, som loven kræver, står skrevet hjerter, det deres samvttghed vdner derom, og tankerne ndbyrdes anklager eller også forsvarer hverandre på den dag, da Gud ved Jesus Krstus, sådan som jeg har forkyndt evangelum, vl dømme det, der skjuler sg menneskene." (Se Romerbrevet 2:14 16.) Derfor, lad dem tlbede hvorledes, hvor eller hvad de vl". Retten tl at tlbede Gud er altd et personlgt prvllegum. Således er alle tretten trosartkler bragt gensdgt forhold tl passager Paulus' breve. Otte afsnt blev cteret næsten nøjagtgt fra Paulus, medens andre fortæller nøjagtgt Deres emnematerale repræsenterer hovedemnet skrfter. Det storslåede arbejde, som Joseph Smth udrettede ved at sammentrække Paulus' lærdomme på en enkelt sde afspejler dybt hans nspraton og klare tro på Evangelet. På denne måde har v trosartklerne fra den første apostolske krke gengvet sdste dages erfarng af en moderne profet. O 1 2. Kornter 13:14 2 Gaaterne 6:7, 1. Kornter 15:22 3 Kolossenserne 1:18 20, Hebræerne 5:9 4 Hebræerne 6: Tmoteus 4:14 6 Efeserne 4: Kornter 12: Tmoteus 3:16, 2. Kornter 13: Kornter 2: Hebræerne 12:22, 1. Tessalonker 2:19 3:13 11 Romerne 2: Romerne 13:1, Kornter 13:7 med Flpperne 4:8 171

12 vort har vrkelgheden tragtet Mormons vort STOLTHED Da lamanten Samuel formanede nepterne tl at omvende sg, forskrede han dem, at deres ødelæggelse var skker ford: alle jeres lvs dage har I kke kunne få; I efter det, som I søgt glæde ved at begå synd, hvad der strder mod vort store og evge Overhoveds retfærdghed." (Helaman 13:38.) Nephternes syndge handlemåde ndbefattede, at de beskæftgede sg med de materelle tng her verden sådanne som kostbare klæder og smykker, det at udnytte andre mennesker og det at sætte sg selv over alle andre. Eftersom de frafaldne nephters vlkår var så strenge, vl årsagerne tl deres uretfærdghed tlskynde en undersøgelse. Kunne v, hvs v lærte betngelserne at kende, undgå fremtdge fejltagelser eget samfund og eget lv? laltfald skulle dette være den nytte, kunne drage af hstoren. v Bemærk at Samuel forklarer, hvordan målet: søgen efter lykke, var motverngen for de frafaldne nephters ugudelge handlnger. Snart skulle de lære den trange vej at kende, sådan som Alma havde lært og fortalt sn søn, at ugudelghed haraldrg været lykke". (Alma 41:10.) Det er uden tvvl enhver sjæls mål at opnå lykke. Hvad er det, der får nogle tl at søge den gennem Guds plan, og andre, skønt det vlle være bedst for dem at gøre det på Hans måde, søger den gennem den dårlge ndflydelse? Neph gver os nøglen tl forståelse af hans folks ugudelghed: og på grund af mt afkoms stolthed og djævelens frstelser så jeg, at mne brødres afkom overvandt mne efterkommere." (1. Neph 12:19) Det synes betegnende, at blandt djævelens mangfoldge frstelser, fremhæver Neph stolthed. Stolthed er vrkelgheden nævnt over 60 gange Bog forbndelse med frafald. Herren har altd velsgnet dem, der adlyder Hans befalnger. Dette er en del af Hans foranstaltnnger for os dødelge. V er dobbelt velsgnede, når 172

13 hjemmene vred I vrkelgheden Mormons et af POUL R CHEESMAN v følger Hans love: velsgnede gennem den gode ndflydelse og ledsagelse af Hellgånden, som dvæler hos os her på jorden, velsgnet ved løftet om evg lykke herefter. Men ofte når v modtager en velsgnelse, gør v den fejl at være stolte af os selv og vore gode talenter, snarere end at takke vor hmmelske Fader for dem. Som Joseph Smth konstaterede det 1, når v står foran jordens befolknng og forkynder med kraft og med Guds ånds bevsførelse, bør v være opmærksomme på, at v kke selv tager æren for vore egne handlnger og blver opblæste vor egen retfærdghedsfølelse. En sand fornemmelse af ydmyghed hos mennesket er kke let at fnde. Menneskeslægten er plaget af egosme. Hvor er det dog svært at sge undskyld! Hvor ofte undlader v kke at takke folk ordentlg. V føler måske, at hvs v tllader os at være taknemmelge, sætter v os selv en rngere stllng! Hvor er det svært at se, at v kan være forkert på den! At påtage sg ansvaret for sne forkerte handlnger og tale er svært. Intet under at djævelen benytter stolthed som et våben for at vende menneskers hjerter fra Gud. Hvordan værdsætter v os selv som medlemmer af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge overfor de mlloner af krstne og kke-krstne her på jorden? Er v vrkelge brødre og søstre, eller ndtager v en forloren holdnng overfor dem, som kke tror på det, v tror på? Hvad med kløften mellem generatonerne? Tror forældre vrkelg, at de vl tabe ansgt, hvs de tllader, at den nye generaton lærer mere og lærer det hurtgere end deres egen generaton gjorde? Og er der på den anden sde unge, som tror, at de ved mere end deres forældre på områder, hvor kun forældres erfarng og Gud kan gve den rette vejlednng? Nogle sder af hpp-bevægelsen afspejler oprøret mod hykler og manglen på vrkelg kærlghed og åndelghed dag. Blomsterbørnenes" søgen efter et fredfyldt sted har ført dem nd på forkerte steder, men målet ndeholdes stadg en vrkelg udfordrng deres snd. Sådanne ungdomsbevægelser skulle kke få forældrene tl at vende sg bort stolthed, snarere skulle de være klare over denne generatons skuffelser. Ved at sympatsere med deres børns behov kan de hjælpe dem tl målet ad mere frugtbare veje. Er v bekymrede over tngenes tlstand? Er der opstået nogle klker eller klubber" Krken, som har stolthed som bass for optagelse? Krken, som den fremstår dag med alle sne hjælpeorgansatoner, skulle mødekomme de fleste af vore behov; hvs v gver os selv helt og aldeles tl programmet, efterlades kun et meget llle behov for ekstra klubber og klker. Vor holdnng overfor vore stllnger og opgaver er vgtgere end noget andet. En højerestående mltærperson lærte alle, som var med ham, en lekte fornylg. Han sagde tak", da han fornylg bede. krkemøde blev bedt om at Lvet dag vser andre eksempler på falsk stolthed. Krkens medlemmer lader ofte deres følelser blve sårede ved andres udplomatske holdnng. Stoltheden kommer og naktvtet følger. Mormons Bog, da de store profeter gav deres budskaber, som omvendte folk, havde menneskene fremgang. Men velstand synes altd at være en stor udfordrng tl fremtdsmulghederne, og falsk stolthed blver tl svaghed hos et velstående folk. Hstoren fortæller, at hvor stolthed vser sg, glemmer den opvoksende generaton at erndre sg deres fædres lærdomme og krg og ødelæggelser blver resultatet. Denne hstore gentages atter og atter Mormons Bog. Det gamle ord der sger, at hovmod går forud for fald" (Ord. 16:18.) synes at være den lekte, v lærer af nephterne Bog. Kan v lære af hstoren, når v lytter tl Neph og Samuel og glemme vor stolthed og medfølgende selvskhed? Hvs v kan det, kan v fnde lykke og fred, når v ydmygt søger at leve efter Guds befalnger. Profeten Joseph Smths Lærdomme, s O 173

14 en stedet synagogerne. Og Damaskus, ndsgt Så stenede de Stefanus.. Saulus bfaldt, at han blev myrdet... Men Saulus, der stadg fnyste med trussel og mord mod Herrens dscple, gk tl ypperstepræsten og bad ham om breve tl synagogerne for at han, hvs han fandt nogen, mænd eller kvnder, som holdt sg tl vejen", da kunne føre dem bundne tl Jerusalem. Men det skete, da han var undervejs og nærmede sg Damaskus, at et lys fra Hmmelen pludselg strålede om ham. Og han faldt tl jorden og hørte en røst, som sagde tl ham: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mg?" Han sagde: Hvem er du, Herre?" Han svarede: Jeg er Jesus, som du forfølger." (Apostlenes Gernnger 7:59, 8:1, 9:1 5.) Og straks begyndte han at prædke om Jesus, at han er Guds søn." (Apostlenes Gernnger 9:20.) Den rette forståelse af Herrens planer med os gver os ndsgt ny måde at leve lvet på. V går nd en slags forjættet dal", hvor lvet blver umådelgt berget. I dette nye lv er der for strd produktvt samarbejde. Hver enkelt udvkler sne gaver og evner og lader naturlgt andre få del dem. Man opfatter kke sg selv som et soleret væsen, dermod som medlem af en hellg famle. Når et lem lder, lder alle lemmerne med, når et lem blver hædret, glæder alle lemmerne sg med." (I.Kor. 12:26.) Saulus, som senere fk navnet Paulus, oplevede dette klarsyn. Før sn omvendelse forfulgte han de hellge, bagefter nærede han konstant den største hengvenhed over for Frelseren, Hans prncpper, Hans Krke og Hans levemåde. Ved slutnngen af sn msson på jorden sagde Paulus: Th mt blod skal nu snart udgydes som drkoffer, og tden er nde, da jeg skal bryde op. Den gode strd har jeg strdt, løbet har jeg fuldført, troen har jeg bevaret." (Tm 2. 4:6, 7.) Hvs v kke allerede har modtaget en sådan ndsgt, hvad kan v så gøre for at få den nu? To tng er af afgørende betydnng: For det første må v ønske at kende sandheden. V må være vllge tl at opretholde en uafbrudt søgen, v må søge mere og mere kundskab og vsdom gennem hele lvet. For det andet må v vse tro på Jesus Krstus, en tro som gør os parate tl at studere og leve efter Hans prncpper og deltage Hans frelsende forordnnger. Hvs nogen vl gøre hans vlje, skal han erfare om læren er fra Gud, eller jeg taler af mt eget." (Joh. 7:17.) Som offer skal I brnge mg et sønderknust hjerte og en 174

15 fængsel, vore stand al årenes en et af REED H. BRADFORD angergven ånd. Og den, der kommer tl mg med et sønderknust hjerte og en angergven ånd, vl jeg døbe med ld og med den Hellgånd.".. (3 Neph 9:20) V vl selvfølgelg kke alle få den samme store oplevelse som Paulus, der så lyset og hørte Herrens stemme. V vl sandsynlgvs heller kke se en engel, som Alma gjorde, eller de mange hellge mænd, som Joseph Smth så. Men hvs v lever efter de to ovennævnte forskrfter, vl v måske også være tl at erfare en sådan hellg ndsgt. V vl fnde en ny slags åndelg, ntellektuel, følelsesmæssg, og socal modenhed. Der vl være fred, klarhed og glæde snd. Så stenede de Stefanus, og da de gjorde det, råbte han: Herre Jesus, tag mod mn ånd!" Og han faldt på knæ og råbte med høj røst: Herre, tlregn dem kke denne synd!" Og da han havde sagt dette, sov han hen. Og Saulus bfaldt, at han blev myrdet. (Ap. ger. 7:59 60.) Der er mange, som mener, at Stefanus bøn var stærkt medvrkende tl, at Saulus blev tl Paulus. Lge meget hvor meget han forsøgte, kunne Saulus aldrg glemme den måde, Stefanus døde på. Fortælleren af den følgende hændelse følte på næsten samme måde som Saulus. Andy Drake var en sød, uskyldg og morsom llle fyr, som alle kunne lde. V plagede ham også altd med vore drllerer. I tdens løb har jeg ofte spurgt mg selv, hvorfor v gjorde det. Er det ford grusomhed hersker over guddommelghed? Var v smpelthen ubetænksomme? Eller var v så nave at tro, at tlbageholdenhed med hensyn tl menneskelge bekendtskaber var vgtgere end et menneskes sjæl? Var v på en eller anden måde nået frem tl det resultat, at en glasmtaton af en damant er mere værd end selve damanten? Han tog drlleret med godt humør og smlte altd tlbage med de store øjne, som altd syntes at gve udtryk for taknemmelghed. Måske sagde han: Jeg er lykkelg, hvs jeg blot får krummerne fra bordet." Når nogle af v 5. klasses elever havde brug for at få afløb for vore skuffelser, var han altd vllg tl at betale prsen for medlemskab vores gruppe. V havde et vers, v sang, et smæderm en eller anden havde lavet en gang for at drlle Andy. Som tdlgere nævnt ved jeg kke, hvorfor Andy måtte betale dette særlge honorar for medlemskab vores gruppe. Jeg kan kke mndes, at nogen af os nogensnde nævnede, at Andys far sad eller at hans mor måtte tage mod vasketøj fra folk for at klare det, eller at v allesammen bemærkede sorgen og forlegenheden hendes øjne, når hun så på os. Snobber blomstrer meget tdlgt. Jeg sger dette, ford det nu er meget tydelgt, at vor ndstllng var den, at v andre havde ret tl at være medlem af gruppen, hvormod Andy kun var det på grund af vores overbærenhed. Men v kunne alle vrkelg godt lde Andy, det vl sge ndtl den dag det øjeblk. Grunden tl at v tog den beslutnng, som v gjorde, var: Han er anderledes." V vl kke have ham med os, vl v vel?", sagde en eller anden. Hvem af os sagde det? I begyndelsen var jeg tlbøjelg tl at bebrejde Jeff. Men jeg kan ærlg talt kke længere huske, hvem der sagde det. Hvem udtalte de ord, som vækkede ondskaben, der hvlede nden os alle? Det er lgegyldgt nu, for heftgheden, med hvlken v alle modtog opfordrngen, afslørede os, afslørede os hver og en. Når jeg nu tænker tlbage på følelsen af sorg og dårlg samvttghed, husker jeg, at jeg hele tden sagde tl mg selv, at jeg egentlg kke ønskede at gøre, som jeg gjorde. I løb har dette været mn eneste trøst. Så en dag stødte jeg på dsse ubehagelge, men ugendrvelge ord: Nogle af de hedeste afkroge af helvede er reserveret for de, som krsestuaton opretholder deres neutraltet." Alt tydede på, at denne weekend vlle blve lgesom alle de mange andre, gruppen havde nydt sammen. Efter skoletd fredag eftermddag vlle v mødes af vore hjem, denne gang mt, for at træffe forberedelser tl en lejrtur de nærlggende skove. Vores mødre, som gjorde de fleste forberedelser, gjorde altd en ekstra sæk klar tl Andy, som kom, så snart han havde udført sne plgter hjemme. Da v slog lejr, opdagede v, at v havde glemt mors forklædebånd. V var mænd, der stod over for den vlde natur. De andre sagde, at sden det var mg, der stod for lejren denne' gang, måtte jeg også fortælle Andy, at han kke var nvteret. Jeg, som længe havde hemmelghed syntes ldt bedre om mg troet, at Andy end om de øvrge, ford han, når han så på mg, lgnede en hundehvalp, som med øjnene prøvede at fortælle om sn troskab. Det kunne jeg kke stå for. Jeg kan stadg se Andy for mg, da han kom mod os gennem den lange, mørke tunnel af træer, som kun lod så meget lys slppe gennem, at v netop kunne skmte de forskellge mønstre på hans trøje. Han kørte på sn rustne cykel, en pgemodel, med hjul, der var lavet af haveslange vklet rundt om fælgen. Han dukkede op, 175

16 gruppen lejr-rydnngen. hans I det lejren begyndelsen gjort har mt det Guds lykkelgere end jeg nogensnde før har set ham, denne llle fyr, som havde været voksen hele st lv, og som nu så sn første chance tl at slappe af og have det ldt sjovt. Han vnkede tl mg, da jeg stod Jeg lod, som om jeg kke bemærkede hans hlsen. Han kravlede ned af cyklen og trampede over tl mg, sprudlende af godt humør. De andre, som sad skjult teltet, sagde kke en lyd, men jeg kunne næsten høre dem lytte og trække vejret. Hvorfor blver han kke alvorlg?, spurgte jeg mg selv. Kan han kke se, at jeg kke gengælder hans munterhed? Så så han det pludselg. Hans uskyldge ansgtsudtryk forbavsedes endnu mere og efterlod ham fuldstændg sårbar og blottet. Han så ud tl at vlle sge: Det vl blve meget slemt, kke? Men lad det blot komme." Utvvlsomt vant tl at blve skuffet, forsøgte han kke engang at forsvare sg. Vantro hørte jeg mg selv sge: Andy, v vl kke have dg med." Den forbavsende hurtghed hvormed to store tårer sprang frem øjne og bare blev der, står endnu meget lvagtgt prentet mn bevdsthed. Jeg sger lvagtgt, ford jeg sden da har set denne scene gen og gen for mt ndre øje. Den måde han så på mg, fastfrosset et evgt øjeblk, hvad var det? Det var kke had. Var det chok eller måske mstro? Eller var det måske medldenhed med mg? Ære er kke noget, der afhænger af et menneskes kald. Den kommer snarere som en følge af den måde, han røgter st kald på. Charles M. Sheldon Tl sdst fløj en flygtg skælven over hans læber, og han vendte sg bort uden protest. I vaklede han fortumlet afsted, sden løb han hen tl sn cykel og kørte hurtgt afsted. Da jeg gk nd teltet, begyndte en eller anden, den sdste tl at mærke øjeblkkets alvor formoder jeg, at synge det gamle vers, smædermet. Han stoppede pludselg mdt et ord. Så stoppede v allesammen. Det var enstemmgt. Der var kke foretaget nogen afstemnng, der var kke talt et ord, men v var alle klar over det. V vdste, v havde gjort noget frygtelgt, noget ganske forkastelgt. I øjeblk følte jeg smerten ved at høre Herrens ord mt ndre: Sandelg sger jeg eder: Hvad I gjort mod en af mne mndste brødre dér, har I 25:40.) mod mg." (Matt. øjeblk forstod v noget, v kke tdlgere havde tænkt over, men som nu var uudslettelgt prentet vore sjæle. V havde behandlet en skabnng skabt bllede, vores egen broder, meget dårlgt. V havde angrebet ham med det eneste våben, han kke kendte noget forsvar mod, nemlg afvsnng. Andys mange forsømmelser fra skolen gjorde det vanskelgt at sge, hvornår han egentlg forlod skolen, men en dag gk det op for mg, at han kke længere var der. Han var forsvundet for altd. Det, at han kke længere gk der, gjorde mn sorg en mllon gange større. Sden hændelsen har jeg altd haft held tl at undgå ham, hver gang jeg er stødt på ham. Men nu er jeg blevet klar over, at jeg har brugt alt for lang td tl at gøre op med mg selv for at fnde en god måde at fortælle ham, hvor meget jeg skammede mg. Jeg havde mstet mn chance for at gøre det godt gen. Jeg ved, at det havde været tlstrækkelgt at omfavne Andy og at have grædt ud med ham. Jeg så aldrg Andy Drake sden, og jeg ved kke, hvor han befnder sg. I de femten år, jeg har vrket som skolelærer, er jeg stødt på hundredevs af drenge som Andy Drake, og de syntes alle at se på mg med det samme blk, som blev brændt nd snd den dag for længe sden. Jeg vl altd ubevdst lægge Andys maske" over ansgtet på enhver menneskelg sjæl, som er nægtet dets chance for guddommelg opfyldelse. For nu ved jeg, hvordan de føler, hvordan han følte, for jeg er også, på mn egen måde, en Andy Drake. Andy, chancen for, at du nogen snde vl læse dsse ord, er forsvndende llle, men jeg må forsøge. Jeg vl bede for, mn ven, at du må erfare den stadge betydnng, dt offer havde. Hvad du måtte gennemgå på grund af mg den dag, har Gud nu forvandlet tl en velsgnelse. Denne kendsgernng kan måske lette mndet om den frygtelge dag. Jeg gør mange fejltagelser, Andy, og måske har jeg kke været en særlg god lærer. Men mn byrde er blevet lettet på to måder. Jeg husker Krst ord: Se, den, der omvender sg fra sne synder, ham er de forladt, og jeg, Herren, kommer dem kke mere hu." (L&P 58:42.) Jeg ønsker også, du skal vde, at jeg aldrg sden har behandlet en Andy Drake så dårlgt. Q 176

17 værelset tåen, BØRNENES SfDER, Både for llle og for stor af SARAH L JOHNSON Jmmys lllesøster, som stadg var baby, lå sn vugge og græd højt. Åh, lad mg tage hende op," tggede Jmmy. Nej," sagde hans moder, du er for llle og kan rskere at tabe hende." Jmmy blev meget bedrøvet. Han var tre år gammel, og han vdste, at han kunne være forsgtg. Han kggede sg omkrng for at fnde på noget andet at foretage sg, og ldt efter kravlede han op lllesøsterens barnevogn. Atter blev han standset af sn moder. Nej, nej," sagde hun, du er for stor, du kan rskere at ødelægge vognen". Jmmy blev ldt skuffet. Det vlle have været skægt at køre barnevognen, og han kunne godt tænke sg at prøve det. Istedet gk han ud køkkenet, hvor han besluttede, at han var tørstg. Han gk hen tl køleskabet, åbnede døren og rakte ud efter mælken. Lad mg gøre det der, du er for llle. Du rskerer bare at splde," sagde hans søster. Jmmys søster hældte derefter noget mælk op et glas og gav Jmmy glasset. Jmmy ønskede mdlertd selv at skænke sg sn mælk, det så jo let ud. Da han var færdg med at drkke sn mælk, vendte han sg for at stlle glasset på bordet; men glasset røg ud af hånden på ham og faldt BANG lge ned på hans fod, og Jmmy begyndte at græde. Åh, tag det rolgt, du er for stor tl at græde", sagde hans fader. Jmmy ønskede kke at græde, men det gjorde ondt og han var ulykkelg. Han gned sne øjne for at lade være med at græde. Når den llle græd tog fader eller moder 41

18 hende op og snakkede tl hende eller også vuggede de hende på skødet. Den llle græd netop nu nde på st værelse. Moder gk nd soveværelset og kom ud med babyen sne arme. Hun begyndte at rokke frem og tlbage gyngestolen med babyen tæt nd tl sg. Jmmy betragtede sn lllesøster og sn moder, gynge, gynge. Jmmy vlle også gerne gynges. Mor, gyng med mg", tggede han, vl du kke nok?" Men fader sagde: Du er for stor tl at blve gynget". Nu var Jmmy vrkelg ulykkelg. For stor! For llle! For stor! For llle! Han var fuldkommen forvrret. Han kunne kke holde sne tårer tlbage. Han løb nd på st værelse og kravlede nd under sn seng, hvor han stlle begyndte at græde. Jmmy hørte, at hans fader forlod huset, men han forlod kke st skjul nede under sengen. Han hørte, at hans søster gk ud for at lege med sne kammerater, men han bevægede sg stadg kke. Han bare blev der og græd lge så stlle. Pludselg hørte han sn moder sge lge så stlle: Jmmy, jeg elsker dg". Og der lå mor på gulvet ved sden af sengen. Kom ud, jeg elsker dg", sagde hans mor. Jmmy kravlede ud lge sn moders arme. Hun bar ham hen tl gyngestolen og satte sg der med ham sne arme og begyndte at gynge. Jmmy", sagde hun, jeg ved, at du er ulykkelg lge nu. Det må synes for dg, som om du enten er for llle eller for stor tl alle tng; men du har lge den rgtge størrelse tl mange tng". De talte om de tng, som han netop havde den rette størrelse tl: at løbe ærnder for mor, at samle den llles legetøj op, når hun smed dem ud af vuggen, hjælpe mor med at dække bord, fnde den llles håndklæde og tøj, når mor badede hende, og han kunne tale tl babyen, medens m&r gjorde babyens flaske klar. Mor gav Jmmy et stort knus. Hun sagde: Skat, v elsker dg allesammen. Far, mor og dn søster, såvel som jeg elsker dg, lgesom dn hmmelske Fader elsker dg. Jeg er skker på, at det er grunden tl, at Han sendte dg ned tl os. V er så lykkelge for at have en llle dreng, at v takker Ham hver eneste dag. Du er lge på den måde, som v ønsker dg". Men jeg vl være stor nok", sagde Jmmy. Du har lge den rette størrelse for os nu", fortalte hans mor ham. Menduvl vokse, og du vl snart være stor nok tl at gøre tng, som du kke kan gøre nu. Du vl snart være stor nok tl at kunne hælde dn egen mælk op fra

19 flasken. Du vl snart være stor nok tl at holde dn lllesøster. I vrkelgheden tror jeg, at du er stor nok nu". Jmmy lagde armene om halsen på sn moder og sagde: Jeg elsker dg". Mor satte Jmmy ned på sofaen. Hun hentede babyen fra soveværelset og lagde hende armene på Jmmy. Derefter satte hun sg ned ved sden af ham. Jmmy passede meget på, medens han holdt sn lllesøster, og han smlede over hele ansgtet. Han var lykkelg for at have netop den rette størrelse. Q Hjælp Tmmy Mus med at fnde pandekagehuset. OL 43

20 en Den unge fårehy af HELEN BAY GIBBONS Morgensolen steg op over en skyfr hmmel, og Llle Crcket så langt borte støvskyerne nede dalen, som vste, at hans mor Sah-n og hans storebror Stsose, havde forladt deres hytte for at tage tl handelsstatonen. Et lam, der var kommet væk fra flokken, brægede, og Llle Crcket måtte løbe ned kløft for at jage det tlbage tl hjorden, før han kunne vende tlbage for at se deres pckup-lastvogn langsomt forsvnde ørkenen. Atter var han blevet ladt tlbage. Dengang Llle Crcket var meget llle endog for llle tl det tarvelge arbejde at vogte får plejede han at følges med sn mor og far tl handelsstatonen. Han drømte stadg om dsse spændende dage, rgdomme af sølv og turks, lugten og synet af alle de mærkelge varer på købmandens hylder. Nu var Llle Crckets far død, og Stsose var nu manden famlen. Stsose var høj og næsten så stærk som en mand, og han var meget smuk, mens Llle Crcket var tynd og kke særlg høj, og, tænkte han, kke tl meget gavn for sn moder. Sah-n behøver mg tl at hjælpe hende ved handelsstatonen", havde lastvognen. Stsose pralet overfor Llle Crcket. Det kræver muskler at løfte sækkene med mel og bønner op Du er kke stærk nok. Du duer kun tl at vogte får." Oppe på bakken sad Llle Crcket og fulgte støvskyerne med øjnene. Llle Crcket var bedrøvet, for han ønskede også at være noget, at hjælpe Sahn, for hun var en meget god mor. Tdlgt den morgen før solen var stået op, havde Sah-n vækket Llle Crcket for at gve ham mad og for at sge en llle bøn, før hun sendte ham afsted med fårene. 44

21 45

22 armene. træerne spøg Velsgn vort hjem", bad hun, må det være fyldt med fred. Fred foran os og fred bag ved os. Fred under os og fred over os. Fred omkrng os". Llle Crcket elskede den gamle bøn, som Sah-n ofte gentog. Men endnu mere elskede han at høre mssonærerne bede. De kom undertden tl Sah-n's hjem for at tale. De kaldte ham llle broder", og Llle Crcket tænkte ofte på de vdunderlge tng, som de talte om. De fortalte om en Stor Fader, som havde skabt altng bakkerne, stjernerne, al jordens skabnnger og som tænkte på dem alle, selv det mndste lam eller en døende spurv. Når mssonærerne bad, talte de drekte tl den Store Fader hmmelen, som om han var her deres hjem med dem. Vor Fader hmmelen", vlle de sge, og skønt Llle Crcket kke kunne se noget, følte han den Store Faders nærværelse ved en behagelg varm følelse st hjerte. Fårene klatrede opad, mens de græssede, og Llle Crcket fulgte dem. Medens han gk, skelede han mod dalen, men lastblen og støvskyerne kunne kke længere ses. Ved Bg Sprng stoppede han, så fårene kunne drkke og hvle før det sdste stykke op tl bjergene, hvor han havde planlagt at være, ndtl Stsose morgen efter at have været på handelsstatonen vlle komme og afløse ham. Hele sommeren skftedes brødrene tl at passe fårene, så at Sah-n havde uld tl at lave tæpper af og kød tl at lave mad af. Llle Crcket var kke bange for at være alene bjergene. Det var længe sden nogen havde set vlde dyr der Mens fårene hvlede ved Bg Sprng, gk han rundt og studerede jorden. Da så han sporene den bløde jord. For længe sden havde hans far lært ham om dyrespor, og så følte han lyst tl at løbe efter hjælp, for detvarfrske spor af en stor puma. Få meter længere oppe ad bjerget så han en fårekrop, hvs blodge pels og ben vste, at det var dræbt for nylg, måske natten før. Den store dræber var skkert oppe på det bjerg, hvor han var med fårene. Med hjertebanken forstod Llle Crcket, at han måtte få flokken ned fra bjerget før mørkets frembrud, før pumaen fk færten af dem og kom for at dræbe gen. Han gyste, da han tænkte, hvordan Hoosteen Yass havde sagt tl Sah-n: Llle Crcket er kke engang stor nok tl en enkelt mundfuld for en puma." Han klatrede over klpperne for at vække fårene og få dem bevægelse, da han fa/dt et nyfødt lam under en busk, så svagt, at det vlle dø af sult, hvs det blev lggende. Llle Crcket vdste kke, hvad han skulle gøre. Et eller andet sted skyggerne oppe på bjerget lå en puma og ventede. Han kunne kke splde td på et lam. Han måtte skynde sg. Og dog, tænkte han, hvs vor hmmelske Fader sørger for selv den mndste fugl, må jeg også sørge for et døende lam. Næsten hulkende tog han det op armene og sprang over klpperne og råbte for at vække flokken og få de døsge dyr afsted. Solen vandrede hen over hmlen, skyggerne blev længere, og Llle Crcket drev fårene ned ad den støvede st mod dalen. De brægede msfornøjet af at blve drevet frem. Og drengen blev træt af at drve dem frem med den levende byrde Det var næsten 46

23 mørkt, da han endelg nåede skkerheden folden hjemme. Sah-n og Stsose var kke kommet hjem endnu, men llle Crcket vdste, hvorledes han skulle made det sultne lam med varm gedemælk af en specel læderpose, som Sah-n havde lavet, så lammene kunne de. Så tændte han op hytten og lavede en varm seng tl dyr. det llle Llle Crcket havde reddet lammet, og han havde også reddet sn mors får. Man behøver måske kke at være høj og stærk og smuk for at være en værdg søn tl Sah-n eller endog tl den Store Fader, tænkte han. I aftenstlheden hørte han knaldene fra lastvognen. Sah-n kom tlbage, og morgen vlle hun få nogle mænd tl at opspore pumaen. Atter følte han den behagelge varme følelse st hjerte. Sah-n's morgenbøn var besvaret. Der var fred omkrng ham. Du er Guds kære barn. Ånden selv vdner sammen med vor ånd, at v er Guds børn. Rom. 8:16 Ford du er Guds barn kan du gøre store tng lgesom Llle Crcket. Kan du nævne nogle? 47

24 Forbnd prkkerne fra 1 tl 75 og se, hvad der er her. 28«S 5# «' * 46 #. / / 66 J7 -*' # #68 S 6* 14 # # n 1 «% SZEL 48

25 troskab, det lvet. renhed", hver lvet tale, Jesu deres vort Unge vokser socalt: unge svenskere morer sg sammen ved en banket. Unge mssonærer besøger en ndanerhytte. UNGDOM HANKS, asssterende af ÆLDSTE MARION D. for de tolvs råd og ELAINE CANNON Ungdom trænger tl at vokse mentalt, fyssk og socalt. De behøver td tl eftertanke, td tl at lege, at kappes og uddanne sg. De trænger tl at være med og gve udtryk for deres mennger. At udvkle deres forstand og styrke deres karakter, udvkle deres evner og lære lederskab og at omgås mennesker selskabelgt. De trænger tl at udvde deres forståelse af Gud, at tjene deres medmennesker, at udvkle selvdscpln, at undersøge og udvde deres horsont og lære udholdenhed gernnger. De trænger tl at vrke, at udholde, at ofre, at elske. De skal lære standhaftgt at møde skuffelser, vanskelgheder og frstelser. De trænger tl bevdst at sætte sg højere mål og føle en forplgtelse overfor Herren, Hans rge og sag, hvlket er af stor vgtghed. Medlemmer af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge tror på det, Paulus opfordrede Tmotus tl, nemlg at være eksempel for troende, færd, kærlghed, Unge vokser åndelgt, unge fra Hawa Unge vokser fyssk: deltager og medvrker ved nadverens mexkanske drenge admnstraton og omdelng. spller bold. og forsøm kke at bruge den nådegave, du har, den som blev gvet dg. (1. Tm. 4:12, 14.) De tror også, at tro alene kke er tlstrækkelgt. Kundskab om sandheden er absolut nødvendg for at opnå frelse, men kundskab alene vl kke gavne et menneske ret meget her eller den næste tlværelse. Det vl efterlevelse af ædle prncpper daglge lv dermod. Derfor er programmerne Krst Krke af Sdste Dages Hellge meget omhyggelgt forberedte tl vrkelggørelse af Evangelets høje prncpper og for at den enkeltes behov kan opfyldes. Medlemmer, der aktvt vrker altomfattende krkeprogram, modtager vejlednng og udvklng lejlghed del af deres lv og ved enhver Q Unge vokser mentalt. En polynessk studerende lærer et laboratorum. 177

26 lasede krke, deres dsse Prmary. krke? søndagsskole. Det største prvlegum AF MARILYN McMEEN MILLER En søndag morgen, da jeg var på vej tl krke, så jeg en del drenge som spllede bold på skolens boldbaner. Klædt skjorter og bukser skreg de og slog hænderne sammen af begejstrng, hver gang en fra holdet scorede et mål. Det så ud tl at være et godt spl en vdunderlg aktvtet for hvlken som helst anden dag end søndag. Jeg kendte de fleste af drengene. De kom fra Sdste Dages Hellge hjem. Men de gk glp af en af de største velsgnelser lv prvleget at komme krken. De tænkte skkert på krken som en begrænsnng eller en byrde, kke som et prvlegum. Jeg tænkte tlbage tl den td, hvor jeg havde følt det på samme måde. Men der kom en særlg td mt lv, hvor jeg lærte hvlket prvlegum det er at være en Sdste Dages Hellg. Da jeg var barn og gk junorsøndagsskole, tænkte jeg kke meget over at holde sabbaten hellg, eller at påtage mg mange af de ansvar, mn famle havde akcepteret, da v blev medlemmer af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. Jeg var glad for at komme tl templet med mne forældre og blve beseglet tl dem, og jeg kunne også godt lde at gå Men jeg kunne kke lde de lange møder, at holde tale, faste eller betale tende. På den td da mn lllebror blev født, boede v en by, hvor der kke var ret mange mormoner. Vores tre-etagers mddelstore murstenshus lå på et usædvanlgt sted, lge mellem samfundets to yderpunkter slumkvarteret mod nord, og de rge menneskers store og flotte huse lge ovre på den anden sde af parken. Jeg var så vrg efter at blve venner med de rge børn, som boede smukke hjem på den anden sde af parken, at jeg næsten kke kunne tænke på andet. Da en llle pge fra et af dsse hjem nvterede mg tl at komme over en søndag, så hendes forældre kunne tage os med tl deres landsted for at rde på deres heste, var jeg vld af begejstrng. Jeg kke så meget som tænkte på, at jeg således kke vlle komme Hvor blev jeg dog skuffet, da mn mor mndede mg om, at jeg Mn mor var klog og venlg. Hun sagde kort: Du ønsker da kke at gå glp af krken. Det er et af de største prvleger, du har." Jeg kunne kke se det på den måde. Da jeg rngede tl mn vennde, sagde hun, at de vlle tage ned tl land- havde lovet at fremsge nadververset den morgen junorsøndagsskolen. Hvorfor skulle jeg gå Hvorfor skulle jeg fremsge nadververset? Hvorfor skulle ngen af mne venner gå betale tende, faste eller holde tale engang mellem? Før v blev medlemmer af krken kunne v gøre lge hvad v havde lyst tl. Jeg harmedes over de forbehold, der nu var pålagt os. 178

27 I det hans den skumrngen, sne templet, et mt lang nadveren,.. åndens stedet hver søndag eftermddag td. Hvs jeg kunne, kunne jeg bare komme over en anden søndag stedet for. Den næste uge blev mn lllebror født, og mn mor blev alvorlg syg. Hun lå på hosptalet, for døden, flere dage. Om aftenen, legede v tre pger ude ndkørslen, balancerede på kantstenen og lyttede tl lyden af de hundredevs af bler, som kom spndende og dundrende på deres hjul henover asfalten, det v ventede på, at vores far skulle komme hjem. Hans ansgt var altd fortrukket og træt når han kom. Hver gang lyttede v tl hans rapport om mors tlstand. Det var altd det samme krtsk. Næste søndag oprandt. Nølende tog jeg mne støvler, bukser og jakke på, og kggede ud over parken for at se om far snart kom hjem fra hosptalet. Endelg så jeg han kom gående langsomt over græsplænen, op mod huset. Hvordan- havde mor det?" hvskede v, bange for at spørge. Mn far sagde kke noget lge med det samme. Hvs vor hmmelske Fader tager hende", sagde han langsomt, så må v have tro på, at det er den rgtge beslutnng". Vl mor gå væk for bestandg?" spurgte mn søster? Mn far tog mn søster arme og sagde: Dn mor vl aldrg gå væk for bestandg. Det er en af grundene tl, at v er velsgnede ved at være Sdste Dages Hellge. V er beseglet tl hnanden og det betyder, at mor altd v være hos os. Det kan være, at hun vl besøge vor hmmelske Fader stykke td, men v vl altd være sammen allesammen." Jeg kunne se tårerne øjne. V er så velsgnede at være nærheden af vor hmmelske Fader, og at have det prvlegum at tlhøre Hans Krke." øjeblk huskede jeg mn moders smlende øjne og hendes venlge sml. Da syntes det, som om jeg hørte hendes ord: Du ønsker kke at gå glp af Krken. Det er et af de største prvleger, du har." Jeg skyndte mg op ad trapperne og fk mne støvler og rdebukser af, og kom hurtgt søndagstøj. Den aften, da jeg nød nadveren, opsendte jeg en stlle bøn for at takke mn hmmelske Fader, ford jeg var der, og for prvleget jeg havde at deltage ford jeg var en Sdste Dages Hellg, så jeg altd kunne være sammen med mn famle. Jeg har aldrg mt lv bedt så nderlgt, som jeg gjorde det uge. Nat efter nat, knælede jeg ved mn smalle seng, og talte tl mn hmmelske Fader og lovede Ham, at jeg vlle gå tl nadvermøde og betale mn tende. Jeg lovede Ham, at jeg vlle forsøge alt for at blve en god Sdste Dages Hellg, hvs Han blot vlle lade mn mor leve. V blev velsgnede, og mn moders lv blev reddet. Men jeg blev dobbelt velsgnet, for jeg lærte også, hvor velsgnet jeg var ved at være en Sdste Dages Hellg, og have prvleget at kunne gå krke. q Ren et vdunderlgt ord af RICHARD L EVANS Der fndes et ord, som sg selv har vdunderlge mulgheder for personlg fred, skkerhed og selvrespekt, og det ord hedder ren". Rene hænder, rene hjem, rent vand, ren luft, rene klæder rene tanker, ren moral skken et vdunderlgt ord. Sndet følger så ofte mljøet og den cyklus vender tlbage tl sg selv eftersom mljøet følger sndet. V kan have et forhåbnngsfuldt lvssyn på næsten hvad som helst, hvs v forplgter os selv tl renlghed, tl at være rene. Der er en form for skønhed, som enhver pge har", sagde præsdent McKay, en gave fra Gud så ren som solsknnet og så hellg som lvet. Det er en form for skønhed, alle mænd holder af, en dyd som vnder alle mænds sjæle. Den skønhed er kyskhed." En smuk, beskeden, kysk kvnde 1 er skabelsens mesterværk." 2... vandre ånden", sagde Paulus, så vl I kke på nogen måde fuldbyrde kødets begærnger. frugt er kærlghed, glæde, fred, langmodghed, mldhed, godhed, trofast- " hed.. 3 Lad vore tanker, ord, påklædnng og almene opførsel tlkendegve vor tro på legemets hellghed som Guds tempel", sagde Hugh B. Brown, 4 lgesom Paulus erklærede, det var: Derfor, drag bort fra dem og skl jer ud, sger Herren, og rør ej noget urent, så vl jeg tage mod jer og være jer en fader, og I skal være mne." sønner og døtre. s. Ondskab er kke ren. Ondskab plejer samkvem med urene tanker, uren moral, uren holdnng, uren stemnng. At renhed kommer lge efter gudfrygtghed" 6, er kke blot en gammel talemåde, men en vrkelg kendsgernng for øjnene af os: renhed tanker, ydre, påklædnng og tale. Der er kke alene styrke B2 at være ren", men fred, skkerhed og selvrespekt. Ungdommen kan nå de højeste tnder, hvs den vl forplgte sg tl at være ren. Hvor strålende og nær ved englene er ungdom, som er ren." 7 Gud hjælpe os tl at forplgte os tl renhed. 1 Davd O. McKay, The Instructor, august Ibd. 3 Galaterbrevet 5 : 16, Hugh B. Brown: Du og dt ægteskab, sde Kornter 6 : 17, John Wesley, engelsk evangelst og stfter af metodsmen ( ). 7 Det første Præsdentskab, 6. aprl Q 179

28 almndelghed gruppen. klasseværelserne, morgen, dag?" de Kunsten stlle spørgsmål af STANLEY GRABOWSKI Spørgsmål har alle dage været et vgtgt undervsnngsredskab for lærerne både når et hovedemne skulle præsenteres, og når eleverne skulle prøves. De lærere, der har opnået de største resultater er dem, som har mestret den kunst at stlle spørgsmål. En erfaren lærer ved, hvorledes han skal forme spørgsmålene således, at de vækker elevernes nteresse og vdebegærlghed, samler deres opmærksomhed om et emne, sætter fart dskussonen og leder deres tænknng, så de når tl kendsgernnger og selvstændge mennger. Elevens svar på et spørgsmål afhænger af den spørgeform og termnolog, der anvendes; begge dele er vgtge. V vl først betragte de forskellge spørgsmålsformer: ].FAKTUM-spørgsmålet. Dette er den enkleste spørgsmålsform; den anvendes almndelgvs for at skaffe sg oplysnng og for at sætte elevens kundskaber på prøve. De fleste af dsse spørgsmål begynder med et af de fre ord, som er de første, enhver journalst lærer: hvad, hvor, hvem og hvornår? Eks.: Hvem var Jesus?" Hvor lgger Bbelens land?" Hvad er et bud?" 2. Det udvdende spørgsmål anvendes som ndlednng tl yderlgere nformaton. Det er godt, når man vl henlede opmærksomheden på nogle punkter, som man måske er gået let henover. Sådan et spørgsmål kan begynde med ord som Hvad ellers...?" Hvorfor?" eller Hvorfor kke?" 3. Det begrundende spørgsmål bruger man, når man f. eks. vl gøre ndsgelse mod gamle deer og udvkle nogle nye. Man begynder som regel med at spørge hvorfor og hvorledes. F. eks.: Hvorfor går de krstne krke om søndagen?" eller Hvorledes kan man vde, at Bbelen er Guds nsprerede ord?" 4. Der samlende spørgsmål er yderst gavnlgt, når det gælder om at lede elevernes tanker rgtge kanaler. Man kan også anvende det, når man ønsker at opnå en specel enghed Er v enge om, at Bjergprædkenen er fuldt anvendelg og Hvorledes kan v kombnere de to tanker, som Anna og Albert har gvet udtryk for?" er eksempler på samlende eller samordnende spørgsmål. 5. Det hypotetske eller foregvende spørgsmål anvendes sommetder tl at præsentere nye, skabende deer. Det begynder ofte med hvs" eller forestl jer", f. eks.: Hvs verden skulle forgå gøre?" hvad vlle I så 6. Alternatve spørgsmål stlles hovedsagelg for at vurdere to eller flere handlngsretnnger for at nå tl en beslutnng. Alternatve spørgsmål begynder gerne således: Hvlken skal v..." eller Hvlken af dsse...?" At vælge og forme et spørgsmål er kun halvvejen. Læreren skal derefter bestemme, tl hvem spørgsmålet skal stlles. Der er tre fundamentale spørgeretnnger: For det første rettes de sværeste, mest drekte spørgsmål hellere tl hele klassen end tl en enkelt elev. Derved 180

29 st hjertet svng, løbet mt tråd kursus sn samarbejdet blver det frvllgt, når eleverne svarer. Den slags og man und- spørgsmål sætter elevernes tanker går at hænge nogen ud". For det andet er der det drekte spørgsmål, der stlles den enkelte, som nævnes ved navn. Læg mærke tl, at man først stller spørgsmålet og derefter nævner elevens navn. Når man nævner navnene bagefter, stedet for at begynde med det, holder man alle eleverne vågne og tænkende. Et drekte spørgsmål er godt tl at få en ellers tavs elev med nd dskussonen. Den tredje spørgeform er den at vende spørgsmålet om eller rette det gen tl den elev, som har stllet det (det er godt som grundlag for en dskusson), eller tl en anden elev eller tl hele klassen. Når spørgsmålet sendes tlbage tl en anden elev eller tl hele klassen, kalder man det også for et transmssons-spørgsmål. Man kan f. eks. sge: Rta, vl du fortælle os, hvad du mener om den tng?" Der er et par punkter mere, en lærer bør huske på, når han stller spørgsmål: et spørgsmål bør være så kort og enkelt, som mulgt; det bør falde naturlgt med det foregående spørgsmål og svar, og det må kke være vanskelgere, end at alle eleverne kan svare på det. Foruden at vde, hvlken spøgeform, der skal anvendes, hvorledes spørgsmålet skal stlles og hvem det skal stlles tl, hører det med tl spørgekunsten at kunne anvende et passende tonefald, ansgtsudtryk og vrknngsfulde bevægelser tl hvert spørgsmål. Dsse faktorer kan påvrke elevernes forståelse og tlld. Tl sdst endnu et vgtgt punkt med eleverne, nemlg det at kunne lytte. At lytte tl eleverne er lge så vgtgt som at kunne stlle spørgsmål, når det gælder om at forstå eleverne. Aktv lytten betyder, at man lytter for at kunne forstå de følelser, motver og den holdnng, der lgger bag de ord, eleverne anvender som udtryk for det, de tænker og gver som svar på spørgsmålet. Det er dsse begreber, der er nøglen tl elevernes personlge fortolknng af de ord, de anvender. En lærer kan vse, at han lytter, ved at nkke som tegn på, at han er eng med vedkommende, eller han kan kommentere ved at sge: Ja, gå bare vdere." At gentage, hvad en elev har sagt, med andre vendnger eller gve et resumé over hans udtalelser er et andet eksempel på aktv lytten. At vde, hvorledes man skal stlle spørgsmål, og hvorledes man lytter, kan kke løse alle de problemer, en lærer stlles overfor klasse, men for den vel forberedte lærer er denne teknske kunnen en stor hjælp. Q Fællesrectatonen d. 5. jul 1970 De to skrftsteder bør læres udenad af jun måned 15 og 19. Hver klasse recterer et skrftsted ved søndagens forprogram fastesøndag. KURSUS 15: (Jesus mnder sne dscple om, at Han har kaldet og ordneret dem med myndghed tl at prædke Evangelet samt lede Krken. Hvs de med en bøn arbejder for at udføre dsse kaldelser, har Han lovet dem Guds vejlednng og velsgnelser.) Ikke I har udvalgt mg, men jeg har udvalgt jer og sat jer tl at gå hen og bære frugt, og det en varg frugt, så at Faderen kan gve jer, hvad som helst I beder Ham om navn." (Johs. 15:16.) KURSUS 19: (Gud kan kke acceptere eller tolerere nogen form for synd, men Han anerkender og tlgver kærlgt alle som begår synd, hvs de vl omvende sg og forsøge at efterleve Hans befalnger.) Th jeg, Herren, kan kke se på synd med den rngeste eftergvenhed. Dog skal den, der omvender sg og holder Herrens befalnger, tlgves." (L & P. 1 :31-32.) Orgelmusk tl akkompagnement af nadververset NADVERVERS Senor-Søndagsskolen: I skal forstå sandheden, og sandheden skal frgøre jer." (Joh. 8:32.) Junor-Søndagsskolen: Gud skabte mennesket bllede." (1. Moses 1:27.) SIXE ^ s p ^^ m ^ r=t : É EE^ 3E DELMAR H. DICKSON 3E * 181

30 I vore Krken vor hjemmet, vrkelgheden deres vore fællesskab Præstedømmets velsgnelser og Præstedømmet er den guddommelgt oprettede grundvold tl et lykkelgt hjemmelv, og Herren er vllg tl at gve dets velsgnelser tl enhver famle, der er værdg tl det. Præstedømmet kan begynde at velsgne enhver famle, efterhånden som den forstår og efterlever Krst Evangelum, hvad enten en sådan famle er en, der fornylg er blevet omvendt mssonsmarken, eller den har været generatoner. Det blver specelt understreget tempelordnanserne. Når v forstår kendsgernngerne nsprerede relgon og ser tempelægteskabet dets rette perspektv, erkender v denne hellge ordnanse som den vrkelge grundvold tl held og lykke famlens lv. Den er det fundament, hvorpå v bygger sand lykke dette lv og ophøjelsen det kommende lv. Det skrer enhver famle, at Præstedømmet er tl stede og hvs man forstår det på rette måde, åbner det døren tl et retskaffent, gudfrygtgt lv, som ntet andet kan gøre det. Når Evangelet på denne måde efterleves, er man skker på alle de velsgnelser, der er et resultat deraf. Dette er vrkelgt, når hmlens sluser åbnes og sådanne velsgnelser udøses over os, at v næppe kan rumme dem. Hellge templer blver hmlens velsgnelser skænket de vrkelge trofaste, og fra det hellge sted kan de blve ført nd personlge hjem for der at opbygge et stærkere famlelv, og et ømmere, hellgere forhold mellem mand og hustru. Velsgnelser ved templets præstelge ordnanser er de samme for både mænd og kvnder. Der er ngen forskel. Når beseglngsvelsgnelserne blver overdraget, gves de på lge vs tl manden og kvnden. De lydghedspagter, der admnstreres gennem Evangelet, er lgeledes de samme for både mænd og kvnder. Der er ngen forskel. V har kke to standarder Krken. Og de forjættede velsgnelser er lgeledes de samme. Når Herren sger tl de lydge, at Han vl åbne hmlens sluser og udøse sådanne velsgnelser, at de næppe kan rummes, skller Han så dsse velsgnelser og sender nogle tl mænd og andre tl kvnder? Gud er kke partsk. Så når et ungt par for eksempel begynder deres ægteskab Guds tempel, ndgår de de samme pagter under Præstedømmet og modtager de samme forjættelser om guddommelg godgørenhed. Når de tager dette Præstedømme med sg nd nylgt ndrettede hjem, hvad betyder det så? Det betyder at brnge Guds kraft dernd Hans pagt tl velsgne det og Hans magt tl at beskytte og opbygge og hellggøre det Hans helbredende ndflydelse under sygdom Hans nspraton ved belærngen af de små Hans hellggørende ndflydelse som kan gøre ethvert hjem tl et tempel et tlflugtssted et fredens tabernakel. Når et sådant hjem oprettes, er det mere end en bolg, hvor en famle kan spse, sove og parkere blen. Det er begyndelsen tl et evgt forhold, hvor en famle er bundet sammen for evgt. Stands op et øjeblk og tænk over dette: Mænd og hustruer blver beseglet for evgheden og ved hvad? Det hellge Præstedømme. Børn blver beseglet tl deres forældre gennem lvet, døden og opstandelsen. Og ved hvlken magt? Præstedømmet. Når de små blver syge ved hvlken magt blver de velsgnet og helbredt nden for deres eget hjems fre vægge? Det er Præstedømmets magt. Og hvs døden trænger nd famlens kreds, ved hvlken evg magt blver de kære holdt nden for famlekredsen, ndtl at de kan forenes ved et frydefuldt gensyn på den anden sde? Det er Præstedømmets magt. Enhver fase famlelvet blver berørt 182

31 et hjemmet, gerne form det af ÆLDSTE MARK E. PETERSEN af DE TOLVS RÅD (Tale holdt ved stavs-bestyrelsesmødet på Hjælpeforenngens Generalkonference 2. oktober 1969) af Præstedømmets magt, hvs v efterlever Evangelet. Reglerne for famlelvet hjem er sådanne harmon med de præstelge standarder, Gud har gvet os ved sne guddommelgt bemyndgede tjenere. Hjemmene blver på denne måde hellgdomme med guddommelg nstrukton, hvor der holdes famlebønner under Præstedømmets påvrknng; hvor der splles, leges og synges en sund atmosfære, der næres af Præstedømmet. Ethvert barn kan som en sart plante vejledes, påvrkes og belæres på en retskaffen måde under Præstedømmets ndflydelse. Renhedens styrke og syndens svækkende vrknng kan stlles overfor hnanden lyset af Præstedømmet. Vsdomsordet blver elsket, kyskhed blver gjort tl et moralsk nøgleord, ærlghed er en uravgelg regel alt under ndflydelse af Præstedømmet. Åndelghed kommer på sn plads en sådan famlekreds. Der kan kke fndes nogen vrkelg glæde uden Gud. Et vdnesbyrd om at Han vrkelg er tl, kan komme tl enhver sådant hjem, ford Gud er en del af dette hjem. Hans ndflydelse fndes der. Hans glæde, Hans fred, Hans dybe tlfredsstllelse, Hans lykke, Hans beskyttelse, Hans strålende ntellgens, der tjener som et lys for vort snd, alt dette fndes der. Og når de små vokser op og selv modtager Præstedømmets velsgnelser, ser v en fortsat udvdelse af Guds hellge magt, slægt efter slægt, ndtl v vrkelgheden blver et helt folk, et særlgt folk, som prser Ham, der har kaldt os fra mørket tl st underfulde lys. (Se 1 Peter 2:9). Bør v derfor kke stræbe efter at brnge Præstedømmets magt nd ethvert hjem og ære dette Præstedømme hele vort lv? Præstedømmet defneres som Guds magt overført tl menneskeheden. Bør v kke gøre denne magt og dens guddommelge ndflydelse tl en del af ethvert hjem? Burde ægtemændene kke ære og styrke dette Præstedømme? Burde sønnerne kke søge at opnå det ved den rette ordnaton og også ære og styrke det? Og burde kke også enhver moder, hustru og datter lgeledes ære denne guddommelge magt, der er skænket deres mand, søn, fader eller broder? Og hvorfor bør hustru eller moder eller datter således ære dette Præstedømme? Ford Præstedømmet hvs det betragtes på rette måde, har en hellggørende ndflydelse, og enhver hustru, moder og datter vl blve velsgnet gennem den fredens ånd, som det brnger. Hvs Præstedømmet forstås og æres på rette måde, og hvor dets ndflydelse fndes store mængder, dér vl der kke være famlestrdgheder, ngen splttede hjem, ntet bedrag, ngen utroskab og ngen sklsmsse. Der vl dermod være harmon og glæde. Er Krstus kke Fredens Fyrste, (se Es. 9:12), og er Præstedømmet kke Hans? Er det kke rgtgt, at det er efter Guds Søns hellge orden? (L. & P. 107:3.) Lad os derfor søge at brnge det nd vort hjem, og erkende klden tl fred og lykke det. Derfor skal I, søstre, opmuntre jeres mænd tl at styrke Præstedømmet og vrke på rette måde embede, hvortl de er blevet kaldet. Lær jeres sønner at se frem tl den dag de kan ordneres, så de også kan forstå dets sande betydnng og også ære det. I skal opmuntre jeres mænd tl at præsdere med værdghed jeres hjem. Anerkend dem som famlens præstelge præsdenter. Det vl gve jer stort udbytte af harmon hjemmet. Brug jeres ndflydelse tl at hjælpe dem tl at være den slags famlepatrark, som I vl have, de skal være. Fred kommer fra Gud. Han er den eneste klde. 183

32 I søstre deres nogle vore I nødens dette dette kærlghed dsse nærheden en Jeres ægtemænd, såvel som I selv, er Guds tjenere. Den magt, de har opnået ved at blve ordneret, er nøglen tl fred. hjælper den nøgle tl at blve drejet om og åbne for hmmelens velsgnelser jeres hjem. Gør det ved selv at ære Guds Præstedømme og opmuntre jeres mænd tl at styrke det daglge lv, hjemmet, på arbejde og Krken. Det er vrkelg beklagelgt, at nogle mænd vanærer deres Præstedømme, og de gør det på mange måder. Det vser sg kke kun ved krmnelle handlnger, som nogle få er skyldge, heller kke ved at være ukyske, uærlge eller endog ved at falde fra Krken. Men det vser sg oftere på andre måder. For eksempel er der få vaner, der er mere umandge end at vse grusomhed hjemmet, uhøflghed mod hustru eller børn fra den mands eller faders sde, som måske antager, at han er hjemmets dktator og at kongen" kke kan gøre noget forkert. Nogle mænd prøver at forøge deres egen betydnng ved at forklejne deres hustruer og børn, endda over for andre mennesker, ved at få dem tl at se ud som anden klasses eller lavere stående borgere. En sådan mangel på respekt kan kun føre tl krænkelse og mange andre besværlgheder, og yderlgtgående tlfælde endog tl sklsmsse. Lgesom ntet urent kan komme nd hmmergets rge, kan ntet uvenlgt menneske nogensnde komme der. V gør os kun fortjent tl at komme nd dette rge gennem vor ydmyghed og oprgtge lydghed mod Krst love, Han som elskede de små børn og behandlede alle kvnder selv syndere med respekt. Det er Ham, som er Fredens Fyrste, og Hans fred omfatter også fred hjemmet. Det er Ham, som lærte os at være venlge mod hnanden, og det omfatter også hjemmet. Han lærte os tlgvelse, tolerance, tålmodghed og langmodghed, hvad der altsammen er bedst, når de udøves hjemmet. Tror I, at nogen kan komme nd Hans nærhed uden dsse grundlæggende egenskaber? Og dog er overtrædelser heraf 184 næsten en vane hjem. Når brødre skaber sådanne forhold hjemmet ved deres egen egosme eller kortsynethed, vanærer og vanhellger de det Præstedømme, som de bærer. Overtrædelse af Guds love hemmelghed er kke desto mndre krænkelse af Hans befalnger, og den kendsgernng, at de måske vser sg nden for et hjems fre vægge og kke offentlgt, gør det kke mndre alvorlgt nogen retnng. Nogle mænd vser sg som gudfrygtge, når de er blandt andre mennesker, men deres hjem opfører de sg lge modsat. Sådanne mænd vanærer på en højst hyklersk måde Præstedømmet. Og Gud foragter hyklere. Ikke alene bør mændene være venlge mod deres hustruer og deres børn og behandle dem med kærlg hensynsfuldhed, men ved deres eget eksempel skal de lære deres børn at gøre det samme. Respekt for kvnden er en uadskllelg del af at ære Præstedømmet. Da Præstedømmet vrkelg er efter Guds Søns orden, bør Guds Søns egenskaber karaktersere alle dem, som tlhører denne orden. V må huske, At Præstedømmets rettgheder er uadskllelgt forbundet med hmlens kræfter, og at hmlens kræfter kke kan kontrolleres eller bruges uden ved retfærdghedens grundsætnnger. At de kan overdrages os, er sandt; men om v forsøger at skjule vore synder eller tlfredsstlle vort hovmod og vor forfængelge ærgerrghed eller øve kontrol, herredømme eller tvang over menneskenes sjæle nogen som helst grad af uretfærdghed, se, da unddrager hmlene sg os, Herrens Ånd bedrøves, og når den er veget bort, da er den mands Præstedømme og myndghed borte". (L. & P. 121:36 37). Det er godt at læse hjem, når v lærer vore sønner og vore mænd nogle af deres ansvarsopgaver med hensyn tl Præstedømmet. Men når denne hmmelske kraft anerkendes for det, den vrkelg er, og respekteres af forældre såvel som børn, kan den brnge usgelg glæde lv og en fortsættelse af famlebåndene gennem hele evgheden. Hjemmet er på en måde en mnature-gren Krken. Krkens program bør herske og Præstedømmet præsdere der og retfærdghed, og kærlghed og harmon bør fndes blandt de tlstedeværende. Evangelet bør forkyndes der endnu mere vrknngsfuldt end noget andet sted. Og dette bør gøres afslappet atmosfære. Det er under sådanne forhold, at børn lærer at elske og glæde sg ved Evangelet, men lad os huske, at de kun vl adlyde Evangelet, når de er glade for det. V erkender, at der er forhold mange famler, som afskærer dem fra Præstedømmets daglge tlstedeværelse hjemmet. nogle tlfælde er fædrene kke medlemmer af Krken. I andre er mænd og fædre døde. Og så har v mange gode kvnder, som endnu kke har fundet mulgheden for et passende ægteskab. Men selv famler kan man glæde sg over Præstedømmets kræfter. Trofaste hustruer og mødre kan lære deres børn at bede og at tro på og efterleve Evangelet. Alle vore søstre kan henvende sg tl deres bskop, som er hele wardets fader, for at blve salvet. Dsse søstre kan også blve betjent af deres hjemmelærere, hvs ndflydelse stadg kan føles, kke alene ved deres hyppge normale besøg, men ved at de bestandg er og tl rådghed for alle hjem ward eller gren. Dsse brødre kan man sende bud efter, så de kan gve en velsgnelse stund. De kan gve råd og vejlednng. Ingen famle Krken behøver at undvære Guds Præstedømmes nsprerede vejlednng. Lad os derfor anerkende Præstedømmet for det det er Guds magt gvet tl os jordske lv. Og lad os erndre dets formål at velsgne og vejlede og ophøje, og skre ethvert hjem Guds allestedsnærværelse, kke blot gennem Hans Hellgånds kraft, men lgeledes gennem Hans rettelgt ordnerede tjeneres fysske tlstedeværelse. Q

33 en Krken forsøget Krken. Krken, som jeg af MONROE OG SHIRLEY PAXMAN Den berømte organst og junglelæge, Albert Schwetzer, blver ofte cteret for at have sagt følgende: Eksemplet er kke det vgtgste, det er det eneste." Samtdg med at v fortæller dette tl forældre, vl v betragte et nteressant eksperment foretaget af en pædagog på Brgham Young Unverstetet. Det understreger, hvor meget stærkere børns tlbøjelghed tl følge voksnes synlge eksemperer, end tl at høre efter, hvad de sger. Ekspermentet blev foretaget børnehaveklasse, ford man vlle undersøge, hvor meget mere børnene rettede sg efter lærerens opførsel end efter hendes talemåder. Læreren anbragte to bolchekrukker på et bord foran børnene. Mens hun talte tl klassen, tog hun fra td tl anden et bolche fra den ene af krukkerne og puttede det munden. Så tog hun det stlfærdgt ud af munden og smed det paprkurven. Samtdg med, at hun fortog sg dsse tng, sagde hun med en venlg, men bestemt stemme: Ih, hvor smager dette bolche godt, uhm!" Når hun tog bolcher fra den anden skål, sagde hun at mdlertd: Puh, hvor de smager grmt. Det er nogle underlge bolcher. Jeg kan kke lde dem". Hun fulgte endog dsse bemærknnger med en grmasse, men samtdg fortsatte hun med at tage bolcherne fra den krukke, der ndeholt de dårlge bolcher og spse dem helt. Børnene så på alt dette uden at sge noget. Senere på året lod hun børnene tage bolcher fra den krukke de helst vlle, og børnene tog næsten uden undtagelse af den krukke, som læreren havde sagt ndeholdt dårlge bolcher, samtdg med at hun havde spst rub og stub. Dette forsøg bekræfter noget, som mange forældre har opdaget ofte tl deres store fortvvlelse. Når forældre fortæller deres børn, hvor stor en velsgnelse det er at tjene mennesker gennem arbejde reagerer de på samme måde som med bolchekrukkerne, hvs forældrene samtdg forsøger at knbe udenom deres aftaler og laver vrøvl over den måde, som tngene blver ordnet på henne Når børnene hører anerkendende ord overfor en af Krkens funktonærer, kan det ofte bevrke, at de vser respekt og taknemmelghed overfor vedkommende, samt tager deres handlemåde tl eksempel; denne respekt kan mdlertd 185

34 øjnene: Krken? deres overenstemmelse dag let gå tabt, hvs forældre samtaler hjemme, sger noget ufordelagtgt om samme funktonær. Hvordan kan forældre demonstrere, at arbejde er en velsgnelse? Når forældre taler om deres ungdom, praler de af, hvor hårdt de var nødt tl at arbejde. Den slags praler er kke andet end en forskanset beklagelse. Hvs man fortæller børn, at de er heldge, ford de kke behøver at arbejde så hårdt, som deres forældre var nødt tl, får de en klar fornemmelse af, at det at være fr for at arbejde, er en velsgnelse. Set på baggrund af lærerens eksperment, vser forældrene uforvarende børnene et forkert eksempel. Man skal tale om arbejde med begejstrng og glæde, og føle og udtrykke åbenbar tlfredshed for det. Hvorfor alverden foretrækker nogle mennesker at splle martyrer, når det gælder deres daglge arbejde eller arbejdet Fremmer de kke på den måde den tanke, at de, der arbejder, lder? Brnger det større velsgnelser, når man lder ved st arbejde, end når man er tlfreds med det? Forældres holdnng og eksempel vl gve børnene deres opfattelse af dette. Hvad medfører det, hvs forældre kun er øjentjenere? For nogle år sden behandlede ungdomsdomstolen en usædvanlg nedtrykkende sag. En teenagerpge var blevet taget for butkstyver, men det forfærdende ved sagen var, at hendes moder ved samme lejlghed også var blevet taget for butkstyver. Moderen sagde med tårer Jeg skammer mg sådan, jeg troede kke, at mn datter vdste det. Men jeg er kke skdt helt gennem. Jeg har prøvet at være en god moder. V går krke og prøver altd på at holde famlebøn sammen". Tlsynsværgen krympede sg og kom senere med følgende kommentar, det han rystede på hovedet: Måske skal v forandre mottoet tl: Den famle, der stjæler sammen, knæler sammen". Man kan kke undgå at blve rystet over sådan en hændelse. Måske vlle det være klogt af forældre, at tage deres levende eksempel op tl undersøgelse og sammenlgne det med de prncpper, som de mundtlgt hylder. Denne moder havde et postvt syn på bøn og krke, men gennem sne handlnger undergravede hun det, som Krken står for. Ingen forældre vlle med fuldt overlæg bbrnge deres børn dårlge deer eller være dårlge eksempler for dem, men uoverlagte handlnger og svagheder tager man uheldgvs let ved lære af. Forældre skal være det bedste forbllede med hensyn tl seksuel moral, for hvs de er vrge efter at fortælle eller ler af hstorer om umoral, vl børnene reagere på samme måde, som de gjorde med lærerens bolchekrukke, den med bolcherne, som hun sagde, hun kke kunne lde, men dog syntes at nyde. Mange forældre klager over, at børn af kke læser bøger. Det vlle være bedre, at de så forældrene læse med udsøgt nydelse. Forældre opnår meget mere, hvs de kommer med udbrud fulde af begejstrng om, hvor megen glæde, spændng og tlfredsstllelse en god bog kan brnge, end hvs de tlskynder børnene tl at læse. Det er vgtgt, at børn ser ord ledsaget af handlnger. Forældre, der går op arbejdet Krken, god musk, ltteratur, kunst, dramatk, læsnng af skrften, og som har kreatve hobbes, lever med Evangelet, har de største mulgheder for at nfluere på deres børn eksemplets magt. Q 186

35 sætter deres elsker kan alle er blevet Fra Mssonens Præsdentskab Hjertelg tl lykke, og må Herren smle ned tl jer og jeres famle, ford I lever et så trofast, hengvent og retskaffent lv. For et hundrede tyve år sden, den 14. jun 1850, kom de første fre Guds tjenere tl Danmark: Erastus Snow, George P. Dykes, John E. Forsgren og Peter O. Hansen, for at brnge Evangelet tl det vdunderlge llle land, Danmark, og sden den td har værket blomstret. Tusnder af gode gudfrygtge mænd, kvnder og børn har hørt kaldet, og sden den td har Herren gvet de Hellge fremgang og velsgnelser, ja, 30 % af alle Sdste Dages Hellge har skandnavsk blod årer, og Krken er stolt af dette stærke folk, og v som Sdste Dages Hellge her Danmark kan være ydmygt stolte af vort bdrag hertl. Vejen bag os har været vanskelg, men lønnende. Gennem jeres trofasthed er I gået fremad, og I velsgnet, I er Evangelet og dets prncpper. Lad mg stlle jer et spørgsmål: Hvad er det I størst prs på? Er det penge? Er det poston? Er det at nå noget? Lad mg kke undervurdere nogen af dsse tng, men jeg er skker på, at jeres svar vl være: Det jeg sætter størst prs på er mn famle, og så naturlgvs et godt helbred. Alle dsse velsgnelser er jeres efterlev Evangelets prncpper få denne vdunderlge, hjertevarmende, tlfredsstllende følelse man får ved vrkelg at være Guds Hellge. Nyd fordelene ved Vsdomsordet, ved at betale en ærlg tende, ved at tlgve dn næste, elske dn næste; ved at arbejde med de unge, ved at undervse en Prmary- eller søndagsskoleklasse, ved at udføre hjemmelærerarbejde, eller tjene et hvlket som helst andet arbejde I kaldet tl at udføre. Lær at sge spontant ja, og tro på at Herren har nspreret sne tjenere tl at kalde dg tl arbejdet. Overlad jer selv og jeres famle Herrens hænder Han er den der sørger for alt glæd jer ved vl være Ham glæd jer ved Evangelet glæd jer ved hnanden så vl Krken gå fremad og I lykkelge, vdunderlge Hellge, som med glæde ser fremad. Endnu engang tl lykke tl de ældre Hellge, tl de nyere Hellge, tl dem der lge er blevet døbt sger jeg: Tak, Tak, Tak! Jeg er glad for at være ombord på det lykkelge skb det evangeleskb, der som kaptajn har en levende Guds Profet, Joseph Feldng Smth. Jeg kender ham personlgt, han elsker Herren, Herren elsker ham, og tl gengæld åbenbarer han Herrens ord tl os. Vær stolte af, at I er Sdste Dages Hellge. Lær jeres børn at elske Herren. Hold alle Hans bud, og husk det største af dem alle: Du skal elske Herren dn Gud af hele dt hjerte... og dn næste som dg selv. Det er en glæde for mg at tjene som jeres præsdent. Jeg håber I er godt på vej tl at brnge en nyt medlem nd Krken år. Det er jeres msson I gøre det. Gud velsgne jer. Paul L. Pehrson 187

36 1 mt) pagten, den rubrkken levende rubrkken Ændrng af 95-års-reglen mndst et år efter dødsdatoen med de nødvendge oplysnnger, herunder dødsdato for faderen og moderen som Fra Genealogcal Socety Salt Lake Cty har v fået meddelelse om, at den regel der går ud på, at navne på personer, der er født nden for de sdste 95 år, skal skrves på famleskemaer, nu er ændret, således at dsse navne nu skal ndsendes på Indvduelle Skemaer og Ægteskabs-Skemaer, undtagen hvor det drejer sg om tlfælde, hvor der skal bruges flere klder (f.eks. hvs der kke fndes krkebøger for det pågældende tdspunkt), og hvor famleskema derfor skal anvendes. Når en afdød person er født eller døbt nden for de sdste 95 år, skal hans forældres dødsdato anføres rubrkken Oplysnngsklde. (FDD = Faders dødsdato, MDD = Moders døtsdato). (Eksempel 1) Hvs dødsdatoen kke er opført, går man ud fra, at forældrene er levende. Hvs en person er født forkortelsen BIC" ndføres skal rubrk, der er beregnet tl beseglng (Rubrk 18). Hvs mndst en af forældrene er levende, vl beseglng tl forældre kke blve udført, med mndre den af forældrene, der er levende, er stand tl personlgt at være tlstede ved beseglngen templet. Hvs forældrene dør, efter at en persons navn er ndsendt tl dåb og endowment, kan skemaet ndsendes gen anført herover, for at beseglngen tl forældrene kan udføres. Hvs moderen tl personen var beseglet lve tl en anden mand, anføres hans navn, beseglngsdatoen og templet Bemærknnger". (Eksempel 2) Når et afdød ægtepar er vet nden for de sdste 95 år, skal dødsdatoen for manden og hustruen opføres rubrkken Oplysnngsklde. (HDD = Mandens dødsdato, WDD = Hustruens dødsdato). (Eksempel 3) Et ægteskabs-skema må kke ndsendes tl Genealogcal Socety tl behandlng for et ægtepar, med mndre både manden og hustruen er døde. Der skal opføres et bestemt slægtskabsforhold tl ndsenderen for alle Skema Eksempel 1: #2 3 Fornevn(e) Peter 6 Fødested (sogn eller by, amt, land) Raklev, Holbæk, R&nmark 4 Efternavn(e) Hansen 7 Fødselsdag (dag, måned, år} 17 Marts 19ol 8 Barnedåbssted (sogn, amt, land).9 Barnedåbsdato (dag, måned, år) 1 Faders fornavne) Lars 1 3 Moders fornavn lu) Mare 1 1 Faders efternavn(e] Hansen 14 Moders efternavn(e) Petersen 5 Køn M eg Race 12 Døds- eller begravelsesdag (dag, måned, år) 'or 3 16 Jul Deres slægtskabsforhold,l3 2 cou 16 SDH dåbsdato Faders bopæl Faders ttel eller stllng 17 Endowment-dato 1 8 Dato bbseglet tl forældre 19 ODlv.nng.klde Fm 18 Jul 1954 Fødselsattest. Ma, lq Eksempel 2: Bemærknnger Skema / 1: Moderen beseglet levende lve tl Henrk Larsen, 16 Sep SL Eksempel 3: 3 Velsessed (sogn eller by. amt, stat eller land) Raklev, Holbæk, Danmark 5 Ægtemandens fornavn(e) Søren 7 Hustruens fornavn(e) Sofe 9 Mandens alder 4 Velsesdato 6 Ægtemandens efternavn(e) Hansen 8 Hustruens efternavn(e) Olsen 16 Jan 19oo Ægtemandens faders fornavn(e) 12 Ægtemandens faders efternavn(e) 1 3 Ægtemandens moders fornavn(e) 14 Ægtemandens moders eftarnavn(e) 1 5 Hustruens alder 16 X hvs enke Hustruens faders fornavn(e) 1 9 Hustruens faders efternavn(e) 20 Hustruens moders fornavn(e) 21 Hustruens moders efternavn(e) 22 Deres Slægtskabsforhold 2 3 Klde HDD 7 Jun 1951 Velsesattest wnn 6 Ma qf-t Eksempel 4: Bemærknnger Skema ^ 1: Wfe Sd - Lars Petersen 1 cou 1 r personer, der er vet nden for de sdste 95 år. Når man ndsender oplysnnger på ægteskabs-skemaer, skal følgende spørgsmål besvares, hvs de er relevante. (1) Var hustruen beseglet levende lve? (Hvs svaret er ja, opføres Bemærknnger" skemanummer, og ordene Wfe Sd." (Hustru beseglet), efterfulgt af navnet på hendes mand.) (Eksempel 4) (2) Har hustruen en levende ægtefælle? (Hvs svaret er ja, opføres rubrkken Bemærknnger" skema-nummer og ordene Lvng Spouse" (Levende ægtefælle)). Hvs der kke ekssterer nogen antagelg enkelt klde for en person fra en drekte lne, da og kun da kan data fra flere klder anvendes, når man ndsender det pågældende navn. Hvs en person ved at kombnere oplysnnger fra flere sådanne klder kan dentfceres på rette måde, skal hans navn ndsendes som barn på et famleskema. Navne fra sdelner kan kun ndsendes, hvs de er dentfceret på rette måde fra en enkelt klde, og skal ndsendes på det Indvduelle Skema. Navne på personer, der kke er dentfceret på rette måde, vl kke blve anerkendt tl tempel-ordnansearbejde for øjeblkket. 188

37 I denne krken den I fremtden krken Danmark dsse Den danske Msson 120 år Den 14. jun er en hstorsk dag for Den danske Msson, det det denne dag er 120 år sden de første mssonærer med Erastus Snow spdsen kom tl Danmark for at forkynde Evangelet for det danske folk. anlednng vl ældste S. Dlworth Young af De Halvfjerds' Første Råd komme tl Danmark sammen med sn hustru, søster Hulda Young, og begvenheden vl blve fejret ved to store møder søndag den 14. jun kl. 10 og kl. 14 for alle medlemmer Den danske Msson. Møderne afholdes på Maglegårds alle Søborg, og v håber ved samme lejlghed at kunne ndve krkebygnngen. Jublæet vl blve ndledt med en storslået fest aftenen før selve dagen, lørdag den 13. jun kl. 20, også på Maglegårds alle. Tl denne fest håber v også at se så mange som mulgt af Krkens medlemmer hele mssonen. Under deres besøg vl ældste Young og søster Young også besøge mssonærer og grene ude landet, og afholde møder, hvor det er mulgt. Mssonærafløsnnger Følgende mssonærer er blevet hæderlg afløst fra deres arbejde msson: 3. december: danske Douglas D. Horman fra Salt Lake Cty, Utah, efter sdst at have arbejdet på mssonskontoret. Mchael Vernon Nelsen fra Salt Lake Cty, Utah, efter sdst at have arbejdet Vanløse. 9. december: Mchael M. Anderson fra Ephram, Utah, efter sdst at have arbejdet Torshavn, Færøerne. 12. december: Theo Alan Hymas fra Mdland', Mchgan, efter sdst at have arbejdet Søborg. Robert Marshall Egan fra Provo, Utah, efter sdst at have arbejdet Randers. Walter Robert Plant fra Park Rdge, Illnos, efter sdst at have arbejdet Aalborg. Jerome Anderson fra Rverton, Utah, efter sdst at have arbejdet Aarhus. Bllgrejser tl Salt Lake Cty vl der blve arrangeret bllge grupperejser fra de skandnavske lande tl Salt Lake Cty forbndelse med Generalkonferencerne. Rejserne vl blve arrangeret dels fra Danmark og dels fra Sverge eller Norge, Stephen H. Carman fra Palo Alta, Calfoma, efter sdst at have arbejdet Hernng. Davd J. Chrstensen fra Las Vegas, Nevada, efter sdst at have arbejdet Aalborg. Norman Robnson fra Magrath, Alberta, Canada, efter sdst at have arbejdet Aarhus. 27. december: Janett Smth fra Vallejo, Calforna, efter sdst at have arbejdet Randers. 29. december: Robn Burgon fra at have arbejdet Skve. Sandy, Utah, efter sdst og søskende, som kunne tænke sg at deltage rejser, bedes kontakte Mssonskontoret, Dalgas Boulevard 164, 2000 København F., som vl henvse de pågældende tl de svenske eller norske arrangører, såfremt de danske rejser er fuldttegnet. Mchael Woodland fra Paul, Idaho, efter sdst at have arbejdet København. 20. januar: Earnest Darnell Denson fra San Angelo, Texas, efter sdst at have arbejdet Næstved. 27. januar: Lee Woolley Hansen fra Bountful, Utah, efter sdst at have arbejdet som assstent tl mssonspræsdenten. Rodney Grant Garner fra Ogden, Utah, efter sdst at have arbejdet som assstent tl mssonspræsdenten. Larry Roy Wadman fra Ogden, Utah, efter sdst at have arbejdet Søborg. 189

38 krkebøgerne, håndspålæggelse Sverge.) de Mssonærankomster: Følgende mssonærer er ankommet tl den danske msson: 12. marts: John Hlmar Lassen fra Camarllo, Calforna, beskkket tl at arbejde Frederca. Don J. Chlds fra Ferren, Utah, beskkket tl at arbejde Herlev.. Ordnatoner: Nordsjælland Gren: 26. oktober: Jan Voss ordneret tl lærer af broder Kurt Voss. Aarhus: 21. december: Arne Krstensen ordneret tl præst af broder Jørn Holm Bendtsen. Benny Peter Jensen ordneret tl lærer af broder Jens Lnd Jensen. Skve: 21 december: Poul Gade ordneret tl præst af ældste Robn Burgon. Slkeborg: 4. januar: Henrk Darre ordneret tl dakon af broder Vagn Ole Darre. Bjarne Bdstrup ordneret tl dakon af broder Vagn Ole Darre. Haderslev: 4. januar: Har du forfædre Sverge eller Norge? Hvs ens forfædre nedstammer fra Sverge eller Norge og man ønsker at efterforske dem og kke har mulghed for at rejse tl de pågældende arkver, kan man købe mkroflm over de krkebøger oplysnngerne skal fndes, og fleste byer Danmark har man på mndst et bblotek læseapparater, som man kan benytte tl mkroflmene. En rulle mkroflm kan ndeholde fra 2 tl 5 krkebøger, afhængg af bøgernes størrelse. Ønsker man mkroflm fra Sverge, skrver man tl Rksarkvet, Fack S-10026, Stockholm 34, Sverge og beder om en lste over genealogske mcroflmruller for den Forsamlng (krkesogn) og Lån (amt) man ønsker. På lsterne fndes nummer på de flmruller man søger efter, og man bestller dem så, med angvelse af flmnummer, hos A. B. Rekold, Centrala Flmarkvet A. B., Hudksvallsgatan 8, Stockholm VA, Sverge. Rullerne koster ca. 40 sv. kr., og leverngstden er ca. 3-6 uger. Drejer det sg om Norge, skrver man tl Rksarkvet, Bankplassen 3, Oslo, Norge, og beder om tlbud på mcroflm fra det krkesogn, man ønsker oplysnnger fra. Man modtager så en lste over de flm man har, hvlke årstal krkebøgerne dækker, samt prs og leverngstd, (ca. 58 n. kr., og ldt længere leverngstd end Derefter bestller man de flm man ønsker gennem Rksarkvet. V takker broder og søster Johannes Vestbø, som har gvet os ovenstående oplysnnger. DÅB: København Nordre Gren: 22. november: Anna-Mare Keblow Larsen døbt af broder Felx Holgersen, håndspålæggelse ved broder Marus Antonsen. 31. december: Elly Margrethe Larsen døbt af ældste Dan Chadwell, håndspålæggelse ved ældste Bruce Woodruff. Vejle: 6. december: Dorte Pernlle Sørensen døbt af broder 1 Bent Bsgaard samme. ved M.K. Peter Elmgreen Sørensen døbt af broder Bent Bsgaard, håndspålæggelse ved samme. Slagelse: 18. december: Bente Lykke Henrksen døbt af ældste Ncklas Bowler, håndspålæggelse ved ældste Terry Crow. København Gren: 17. januar: Bangta May Satterfeld døbt af ældste Leland Rasmussen, håndspålæggelse ved ældste Kenneth Robnson. Peter Chrstensen ordneret tl præst af ældste Rchard Sorenson. Bryllupper: Aalborg: Den 29. november vedes søster Betty Lausten tl Alfred Johannesen. Stjernen ønsker hjertelg tl lykke! Aarhus: Den 27. december vedes broder Ole Holm Bendtsen tl Brgt Munkholm Thllemann. Stjernen ønsker hjertelg tl lykke! Den 17. januar vedes broder Svend Chrstensen tl søster Marann Henrette Nelsen. Stjernen ønsker hjertelg tl lykke! Dødsfald: København Nordre Gren: Den 4. januar døde søster Anna Charlotte Kragh, næsten 90 år gammel, og blev begravet den 9. januar fra krken på Maglegårds allé Søborg. Æret være søster Kraghs mnde! Søster Kraghs datter har bedt os brnge følgende: En nderlg tak for al venlghed og kærlghed ved mn moders begravelse. Tak for smukke blomster og tak for de hjertevarme taler. Inger Kragh Hansen København Nordre Gren: Den 26. januar døde søster Agnes Francska Krstne Røder, 78 år gammel, og blev begravet den 29. januar fra krken på Maglegårds allé Søborg. Æret være søster Røders mnde! Søster Røders børn beder os brnge en hjertelg tak for deltagelsen ved deres moders begravelse. 190

39 den Torshavn, Velsgnelser: Odense: 7. september: Hanne Astrd Mare Jepsen Larsens søn, Rene Sømod Jensen, velsgnet af broder Charles 18. januar: Larsen. Edde Edvardo Karnl og Ida Elskov Svarrer Karnls søn, Thomas Elskov Karnl, velsgnet af sn fader. Aalborg: 28. december: Kjeld Poulsen og Grete Røglds Poulsens datter, Henrette Mare Poulsen, velsgnet af sn fader. Fødselsdage: V sger tl lykke tl følgende søskende: Anna Margrethe Elsabeth Nelsen, Aarhus, 75 år den 5. maj. Thora Henrksen, Grækenlandsvej 13, Amager, 80 år den 11. maj. Maranne Elsa Pedersen, Odense, 65 år den 13. maj. Martn Eml Nelsen, Frederkslundvej 20, Nordre Gren, 65 år den 22. maj. Ester Hansen, Aalborg, 65 år den 24. maj. Søren Theodor Nelsen, Rosklde, 70 år den 29. maj. Chrstan Klokker Hansen, Odense, 70 år den 29. maj. Odense: 11. januar: Ib Bjarne Hansen ordneret tl ældste af broder Verner Buur. Bryllupper: Frederkshavn: Den 18. oktober 1969 vedes broder Ejvn John Krstensen og søster Krsten Elsabeth Klausen. Stjernen ønsker hjertelg tl lykke! Amager Gren: Den 31. januar vedes søster Annette Solveg Asmussen tl Jakob Gesng Slangerup. Stjernen ønsker hjertelg tl lykke! København: Onsdag den 17. december vedes London Templet broder Helge Nørrung og søster Hanne Clausen Wrang. Stjernen ønsker hjertelg tl lykke! DÅB: Esbjerg: 6. december 1969: Susanne Øgaard, døbt af broder Knud Erk Øgaard, håndspålæggelse ved samme. København Gren: 13. december: Kay Johan Schultz, døbt af ældste Mchael Woodland, håndspålæggelse ved broder Ib Hansen. Per Krogh Svendsen, døbt af broder Johan Benthn, håndspålæggelse ved samme. Odense: 30. januar: Edth Dahrla Bjerrng, døbt af ældste Max V. Nelsen, håndspålæggelse ved ældste Nels T. Esklsen. Aalborg: 31 januar: Hanne Holst Jensen, døbt af broder Verner Leo Jensen, håndspålæggelse ved samme. Frederkshavn: 31. januar: John Henrk Hansen, døbt af broder Ejvn Krstensen, håndspålæggelse ved ældste Paul Mckesen. Amager Gren: 7. februar: Aage Brodersen, døbt af ældste Mchael Welch, håndspålæggelse ved broder Flemmng Elasen. Velsgnelser: Esbjerg: 5. oktober 1969: Poul Erk Buur og Llja Anne-Lsa Skanen Kovstoen Buurs datter, Chrstna Buur, velsgnet af sn fader. København Gren: 5. oktober: Preben Svend Lef Steenberg Petersen og Krsten Hermansen Petersens søn, Nels Steenberg Petersen, velsgnet af broder Svend Aage Chrstensen. 2. november: Johan Helge Benthn og Gerda Lund Benthns søn, Franz Henrk Benthn, velsgnet af sn fader. Amager Gren: 1. februar: Flemmng Vlhelm Elasen og Ls Hoffmann Larsen Elasens søn, Jacob Allan Elasen, velsgnet af sn fader. Esbjerg: 1. februar: Bent Danelsen Jensen og Agnes Westergård Jensens datter, Joan Westergård Jensen, velsgnet af broder Jens Chrstan Lundbæk. København Nordre Gren: 1. februar: Wggo Grandt Nelsen og Inge Steen Larsen Nelsens datter, Jette Steen Grandt Nelsen, velsgnet af Odense: 8. februar: broder Arne Sandahl. Jens Ole Byskov og Anne Sørensen Byskovs søn, Ulf Byskov, velsgnet af broder Johannes Ansgar Sørensen. Ordnatoner: København Nordre Gren: 21. september 1969; Allan Stg Petersen ordneret tl ældste af broder Verner Buur. København Gren: 12. oktober 1S69: Aage Amandus Bruun ordneret tl lærer af broder Hennng Åager. 19. oktober: Jens Peter Krstensen ordneret tl præst af broder Magnus Olesen. 11. januar 1970: Kay Johan Schultz ordneret tl dakon af broder Ib Hansen. Per Krogh Svendsen ordneret tl dakon af broder Ib Hansen. 2. februar: Jørgen Skytte Damø ordneret tl lærer af broder Arthur Sørensen. Esbjerg Gren: 12. oktober 1969: Bjarne Schmdt ordneret tl lærer af broder Aage Hansen. 19. oktober: Bent Danelsen Jensen ordneret tl dakon af broder Carl-Johan Grabe. Gert Lussmann Hansen ordneret tl dakon af broder Aage Hansen. Arne Hansen ordneret tl dakon af broder Aage Hansen. 9. november: Erk Kjærgaard ordneret tl lærer af broder Hans Thorhauge. 16. november: Dtlev Berndt Jørgen Løhr ordneret tl dakon af broder Carl-Johan Grabe. Slagelse: 23. november 1969: Jan Gesmann Lndhardt ordneret tl lærer af broder Bent Gesmann Lndhardt. Frederkshavn: 1. januar 1970: Arne Holm Larsen ordneret tl lærer af broder Jens Holm Larsen. DØDSFALD: Amager Gren: Den 3. december 1969 døde søster Karen Mare Katrne Andreasen Lang, 76 år gammel. Æret være søster Langs mnde! Fødselsdage: V sger tl lykke tl følgende søskende: Dagmar Johanne Jørgensen, Peter Bangsvej 270, København, 75 år den 1. jun. Karen Sørne Valborg Larsen, Frederkshavn, 70 år den 10. jun. Harald Holm, Fåborg, 70 år den 20. jun. Svend Georg Jensen, Odense, 70 år den 22. jun. Emmy Chrstne Holm, Fåborg, 65 år den 28. jun. Rettelse tl SDH Kalender: Søster Ruth Ravn Petersen, Koldng, beder os meddele, at hun bor Skovgærdet 9, Tved, 6000 Koldng, og kke Dalgærdet, som der står Kalenderen, sde 32. Indehavere af Kalenderen bedes rette dette. Mssonærafløsnnger: Følgende mssonærer er blevet hæderlg afløst fra deres arbejde 16. februar: danske msson: Marvn R. Poulsen fra Rchfeld, Ute.h, efter sdst at have arbejdet som fnancel sekretær på Mssonskontoret. Larry E. Fjeldsted fra Centerfeld, Utah, efter sdst at have arbejdet Færøerne. Bruce P. Erksen fra Rockford, Illnos, efter sdst at have arbejdet 2. marts: Esbjerg. Wllam R. Lyells fra Ogden, Utah, efter sdst at have arbejdet som sekretær tl mssonspræsdenten. Russel Sorensen fra Salt Lake Cty, Utah, efter sdst at have arbejdet som mssonssekretær (statstksekretær). 26. februar: John Powell Rcks fra Rexburg, Idaho, efter sdst at have arbejdet 3. marts: Hjørrng. Nels T. Eskesen fra Bellevew, Washngton, efter sdst at have arbejdet 5. marts: Odense. Danel Kent Olsen fra Ephram, Utah, efter sdst at have arbejde 16. marts: Randers. Joseph Rodney Chrstensen fra Kaysvlle, Utah. efter sdst at have arbejdet som bogtrykker på Mssonskontoret. 30. marts: Max Ross MendenhaM fra Raymond, Alberta, Canada, efter sdst at have arbejdet Aalborg.

40 centrum. verden dag.. nderlgt Hverdagens Poes af RICHARD L EVANS Den ansete Sr Wllam Osler (canadsk læge ) gver udtryk for en tanke, der brnger det daglge rutnearbejde Hverdagens poes", kalder han det. Intet vl hjælpe dg stærkere", sagde han, end evnen tl det trvelle rutnearbejde at fnde lvets sande poes, poesen hverdagen om den jævne mand, om den almndelge, hårdt arbejdende kvnde med deres kærlghed og deres glæder, deres sorgerog bekymrnger. V forherlger ofte det usædvanlge, det overdrevne, det kunstge, men verden fortsætter, dag efter dag ved ærlge, tålmodge anstrengelser fra almndelge, trofaste mænd og kvnder, der stlles overfor deres problemer med at klare deres forplgtelser, tage sg af børnene, pleje de syge og tage vare på hnanden. De udfører vgtge funktoner ved at gøre deres arbejde godt, og holder modet oppe. Og uden dsse vdunderlge hverdagsmennesker, der udfører det daglge arbejde, der skal gøres, vlle verden kke være værd at leve. Maskner kan aldrg erstatte tænkende, samvttghedsfulde, trofaste arbejdende mennesker. Ydre glans eller ledggang kan aldrg erstatte det solde arbejde der skal udføres, ford det er nødvendgt at udføre det Hvs du udfører, dt arbejde med fuldkommen trofasthed," sagde Phlps Brooks (Amercan Epscopal Bshop ) yder du et lge så betydelgt bdrag tl de almndelge goder som den dygtgste arbejder. Gå tl dt arbejde og udfør det med glæde og kærlghed.. hengvent for arbejdet og dog nderlg taknemmelg for det arbejde, som andre udfører så alt kan blve godt, og hvert menneske bør gøre st bedste på st eget område. At vde hvad der skal udføres og så gøre det, er kke blot vgtgt, men ofte heltemodgt på sn egen måde. Tak Gud for oprgtge og vdunderlge mænd, kvnder og børn, der omhyggelgt og ærlgt udfører det, der skal gøres hver eneste dag tl trods for vanskelgheder og skuffelser, for trofaste mennesker, for almndelge tng, for rutneplgter for godt udført arbejde for Hverdagens poes". q