DEN STJERNE. Nummer 2. Februar årgang ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." ,/l, : u^ - '..' 6HN*

Transkript

1 ,! : DEN STJERNE Februar årgang Nummer 2 ÆW". mmmuum ;/****.** jé«# **-*» ""'T^' ":,.';,"." f f-f - I!.,/l, : 5 u^ - m; : ;. '..' 6HN* ^ *, m:

2 JHUNdansAe STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Februar årgang Nummer 2 Det øverste Præsdentskab Spencer W. Kmball N. Eldon Tanner Maron G. Romney De Tolvs råd Ezra Taft Benson Thomas S. Monson Mark E. Petersen Boyd K. Packer Delbert L Stapley Marvn J. Ashton LeGrand Rchards Bruce R. McConke Howard W. Hunter L. Tom Perry Gordon B. Hnckley Davd B. Haght Rådgvende komté Howard W. Hunter L. Tom Perry Robert D. Hales O. Lesle Stone Redaktør af krkens magasner Dean L. Larsen Internatonal Magaznes redakton Larry A. Hller, chefredaktør Carol Larsen, medredaktør Roger Gyllng, desgner Den danske Stjernes redakton Jørgen Ljungstrøm, Translaton Servces Vodroffsvej 7, DK 1900 København V Peter Berkhahn, Nyt om Krken Porthstr. 5-7, D-6000 Frankfurt/Man 50 Harry Bohler, layout Tryk Paul Gese KG, Offenbach/Man Korrespondenter Københavns Stav: Den danske Msson: Abonnement Tegnes gennem wards/grensrepræsentanten: 12 numre dkr. 42,00 Nævnte prser er ncl. moms og porto. Betalng over gro tl Dstrbutons Centret, Smedevangen 9, 3540 Lynge. Unted States and Canada: $ 8.00 (surface mal) 1977 by the Corporaton of the Presdent of The Church of Jesus Chrst of Latter-day Sants. All rghts reserved. Indholdsfortegnelse 1 Den 2. områdekonference for Danmark, Norge og Sverge 2 V, og kun v, kan gve, af præsdent Spencer W. Kmball 6 Hold budene", af Evert W. Percwall 7 Tlld tl hnanden, af Johan Benthn 8 En advarselsrøst, af ældste Boyd Packer 10 Lvets msson, af ældste Thomas S. Monson 12 Den succesrge husmoder, af søster Camlla E. Kmball 14 Guds hånd er over alt, af søster Karl Brandvk 15 En kvndes ndflydelse, af præsdent N. Eldon Tanner 17 Retskaffenhedens kræfter, af ældste Boyd Packer 19 Ingen optegnelse om fasko, af ældste Joseph B. Wrthln 20 Gør dt præstedømme større! af præsdent Spencer W. Kmball 24 Trofaste ambassadører, af præsdent N. Eldon Tanner 35 Bedstefar Johansens eksempel, af ældste Rex D. Pnegar 36 Sdste dages hellge er krstne, af ældste Robert D. Hales 38 Sandhed, tjeneste, kærlghed, af ældste Thomas S. Monson 41 V går en ny td møde, af Bo G. Wennerlund 42 Hans Guddommelge påbud, af ældste Joseph Wrthln 44 Et vdnesbyrd tl mange lande, af Davd M. Kennedy 45 Faresgnaler, af præsdent Spencer W. Kmball 48 V bør være et ærbødgt folk, af præsdent Spencer W. Kmball 50 Fader Leh: Profet og patrark, af Marshall R. Crag 52 Neph en almen mand, af Allen E. Bergn 55 Vdnesbyrdets kraft, af ældste Mark E. Petersen 56 At undervse og lære evangelet, af Theo E. MacKean 58 Jesus Krstus gaver og forventnnger, af præsdent Ezra Taft Benson BØRNESTJERNEN: 27 De tavse klokker, af Hazel M. Thomson 30 Pennevennen blev omvendt, af Helen Patten 32 Klongmarkedet, af Sherre Johnson 34 Bare for sjov

3 Den 2. områdekonference for Danmark, Norge og Sverge Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellges 2. områdekonference for Danmark, Norge og Sverge blev afholdt trsdag d. 3. august, onsdag d. 4. og torsdag d. 5. Alle konferencens sessoner fandt sted Bella-center på Amager Konferencen omfattede følgende møder: Aktvtets program trsdag den 3. august kl. 19 Første konferencemøde onsdag den 4. august kl. 10 Mor/datter-møde onsdag den 4. august kl. 14 Far/søn-møde onsdag den 4. august kl Andet konferencemøde torsdag den 5. august kl. 10 Trede konferencemøde torsdag den 5. august kl. 14 Præsdent Spencer W. Kmball præsderede ved alle konferencens møder. Tlstede ved konferencen var endvdere: præsdent N. Eldon Tanner, Thomas S. Monson, Boyd K. Packer, Robert D. Hales, Joseph B. Wrthln, Rex D. Pnegar, Davd Kennedy. Endvdere medvrkede kombnerede kor fra Danmark, Norge og Sverge.

4 Jesu femoghalvfjerds vor København stand en England planlægnngen De M.ne elskede brødre og søstre, det er en glæde at være hos jer ved denne skelsættende lejlghed og byde velkommen tl den første områdekonference Krst Krke af Sdste Dages Hellge, der afholdes København. Dette er den anden sere af områdekonferencer, hvoraf den første blev afholdt Manchester Sden da er konferencer blevet holdt mange dele af verden. Tdlgere sommer holdtes en sere konferencer Storbrtannen. Og som mange af jer vl vde, er områdekonferencer som denne blevet holdt Pars og Helsngfors og efter denne vl konferencer blve holdt Amsterdam og Dortmund. Dsse nsprerende møder gør det mulgt for krkens ledere på personlg bass at gøre sg bekendt med medlemmer og ledere krken over hele verden. De vser også, mere end noget andet, krkens vrkelgt nternatonale karakter, det v nu er lovformelgt organseret lande. V glæder os med jer over den måde, hvorpå Herren har åbnet dørene tl forkyndelse af evangelet så mange lande og derved åbnet mulghed for, at evangelets frelsende prncpper kan brnges tl enhver naton, slægt, tungemål og folk. Det er vor bøn, at Herrens ånd vl være tl stede under alle denne konferences møder, og nsprere det, der sges og gøres, så v alle vl blve opbyggede tro og tl bedre at udføre de opgaver, der er blevet os gvet. Første konferencemødet den 4. august 1976 V, og kun v kan gve PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL og underholdnngsprogram her I aftes blev der afvklet et aktvtets- bygnngen. Særlg underholdnng blev præsenteret af grupper fra Danmark, Norge og Sverge. Det var et dramatsk og meget muskalsk program og helt og fuldt godt tlrettelagt og fremragende udført. V prser enhver, som deltog den aktvtet og underholdnng og dem, som var ansvarlge for at arrangere og lede de storartede numre, v fk at se og høre. V står gæld tl de mange personer og komtéer, der har tlbragt mange tmer med forberedelse af denne konference. De er kke mulgt for os at nævne alle dem, som har deltaget og arrangementet, men v udtrykker vores hjertelge tak og påskønnelse tl hver eneste en af dem. Især vl v gerne nævne det arbejde, der er udført af præsdent Johan H. Benthn, Københavns stav, som koordnator af de mange detaljer, der hører med tl en konference af denne størrelse. V udtrykker oprgtg tak for det kammeratskab, der er blevet vst os af de trofaste ledere og medlemmer, der bor dette område. Der befnder sg blandt os dag syv af krkens generalautorteter, nkluderende to medlemmer af De tolv Apostle, broder Thomas S. Monson og broder Boyd K. Packer; to assstenter tl De Tolv, broder Hales og Broder Joseph Wrthln; og en af De halvfjerds' øverste Råd, broder Rex Pnegar. De øvrge af krkens generalautorteter vlle også gerne have overværet denne konference, men de verdensomspændende forplgtelser og opgaver krken gør det umulgt. De pålgnes opgaver og ndbydes tl deltagelse efter tur. De fraværende generalautorteter sender deres kærlghed og bedste ønsker tl alle de hellge, der er samlet tl denne konference. V takker også for tlstedeværelsen af ældste Bo G. Wennerlund, regonalrepræsentant for De tolv Apostle, og for tlstedeværelsen af stavs- og mssonsledere og andre krkelge embedsmænd. V lykønsker de af krkens medlemmer, som har arrangeret det sådan, at de kunne være her, mange af dem trods betydelge udgfter og store afstande. I er kommet efter store ofre, og v beder, at jeres ofre må blve belønnede, og at I vl blve opbygget åndelgt og motveret tl at overbrnge krkens medlemmer jeres hjemstavn de nstruktoner og den nspraton, som l modtager her. V udtrykker taknemmelghed for den venlghed og det samarbejde, der er blevet udvst af lokale, offentlge embedsmænd og af repræsentanterne for de offentlge meder. V takker for tlstedeværelsen af eventuelle besøgende myndgheder og cvle ledere, og v er også taknemmelge for blomsterne og alle andre udtryk for venlghed, der vses os. Kære brødre og søstre, det er en stor glæde at være sammen med jer på dette sted. Og v beder, at vore snd må forenes, at evangelet må blve forkyndt dsse dage, og at der må ske en fornyelse af krkens aktvteter dette område som følge af denne konference. Som I ved, var der engang, da det meste af krken fandtes Utah. Og Salt Lake Cty og der omkrng boede det store flertal af krkens medlemmer. Jeg husker dengang, da krken begyndte at spredes, og de første stave blev oprettet Calfornen. Jeg husker, da de begyndte at skyde op på den anden sde af Rocky Mountans og stave oprettedes Canada og Mexco. Og endelg nåede de også Amerkas østkyst. V var lykkelge ved tanken om, at de fleste af de større byer forenede Stater nu kunne have Zon stave. Søster Kmball og jeg var Europa 1955, hvor v sammen med mssonspræsdenterne gennemrejste næsten alle landene her. V holdt konferencer

5 I det Europa. dag, England 1955 Salt løbet Australen, Mexco dsse lande, Orenten, gør høj dette dag. dag, gang forsøg de stand Danmark, og møder med alle de hellge overalt. Efter hvad jeg husker, ndvede v seksten krkebygnnger Sverge alene. På grund af krgen var det temmelg længe sden, der havde været besøgende fra Salt Lake Cty. Der fandtes kke en eneste stav Europa, og heller kke noget tempel. Og folk måtte rejse helt tl De forenede Stater for at udføre deres tempelarbejde eller for at overvære en konference. Ved afslutnngen af den tur nvedes templet Schwetz og ltt senere templet England. V frydede os overmåde, da den første stav organseredes, og her tænker jeg på England. Nu har v mange stave, kke bare men også andre lande Og v forventer, at den dag vl komme, da der Skandnaven, vl være stave spredt overalt, ja, måske hundreder af dem. egentlge Salt Lake Cty har v en krkebygnng på næsten hvert eneste hjørne og et stort antal stave; sådan skal det også være rundt om hele verden. Og v kan se det komme. V håber, at også I ser det og vl sørge for, at det vrkelg kommer. For det afhænger næsten alene af jer og Herren, efter hvordan I vrker jeres mssonærprogram, og sær hvad I jeres egne enheder og jeres egne hjem. Når jeg ser denne storslåede forsamlng her føler jeg, at v har mulghederne foran os. Hvs enhver famle, der er her dag, af hele året bragte blot én famle mere nd krken, så vlle der snart kke fndes nogen bygnng, der vlle være stor nok tl at rumme os, og krken vlle hurtgt brede sg tl alle dele af verden. V er lykkelge ved tanken om, at der nu er stave Stllehavslandene, på New Zealand, og Sydamerka, og selvfølgelg, her Europa ja, det behager os grag. V kan kke se enden. V mener, at der er stor mulghed for, at v, medlemmerne af krken Lake Cty, og København og Stockholm og Oslo, kke helt har gjort alt, hvad v burde. I nogen grad har v forbgået vore naboer. Der er mlloner af storartede, vdunderlge katolkker og de ønsker evangelet. De ved kke, hvad de ønsker, men de ønsker det allgevel. Og v, kun v, kan gve dem det. Evangelet er uvurderlgt. Det er forbløffende, hvad små børn kan gøre for at sprede det. Små drenge og pger skolen lader ordet gå vdere tl deres venner. Og de unge, allesammen, har travlt med at fortælle deres kammerater om det kostelge evangelum, der betyder så meget for dem. Selvom mssonsarbejdet for de unge mænd og kvnder er uomgænglg nødvendgt, så er det dog kun en llle del af mssonerngsprogrammet. Herren har sagt, at når du er blevet advaret, skal du advare dn næste. Se, det er en befalng tl dg og tl mg. Det er kke noget, som er overladt tl vores valg og lyst. Enhver mand og kvnde burde forlade denne konference med en beslutnng om at vlle brnge evangelet ud tl deres slægtnnge og venner. Hvs de kke gør det, må de være klare over, at de kke helt er harmon med deres hmmelske Fader, for han har befalet os at gøre det. Herrens værk skrder frem, og det er v meget taknemmelge for. Broder Monson, som er formand for mssonærkomtéens eksekutv komté, fortæller os, at v har mere en nyomvendte ndtl nu dette år. Det betyder, at v vl have nden årets udgang. V håber, at det blver flere endnu, og v håber, at de vl blve rgtg omvendte og blve stålsatte medlemmer deres tjenestegernng. Det betyder, at v døber mere end om måneden, og måske mere end tre hundrede hver dag. Mens v befnder os møde vl vort antal måske forøges med så mange. Dette glæder os meget, men v kan kke være tlfredse. Medlemmernes mssonærarbejde må, som jeg allerede har nævnt, suppleres med de unge mssonærers arbejde. V kan kke tllade os at hvle på laurbærrene. Den evangelske sandhed er med os. Herren bemyndgede sne tolv apostle tdernes mdte. Han har gvet den samme befalng med en ny ordlyd tl de tolv apostle V har to af dem her dag. Og de er med at organsere mssonærtjenesteprogrammet. I husker det sdste, som Frelseren gjorde på jorden. Han kaldte sne apostle sammen på Olebjerget. Og som om det var det vgtgste af alt, sagde han: Gå ud al verden" (Mar. 16:15). Jeg kan forestlle mg hans arme strakt ud mod hele verden, tl mlloner af mennesker Sverge og Norge og de hundreder af mlloner Inden, Kna, Rusland og andre områder verden. Og han forudså den dag, da han vlle nsprere st folk, så de vlle tage ud og sprede evangelet tl dsse mennesker. V har allerede bedt jer om, og gentager nu dette ønske, at enhver famle hver aften og hver morgen, når de holder famlebøn, vl bede Herren om at åbne dørene tl de natoner, så også deres ndbyggere må blve tl at høre evangelet. Broder Kennedy, som er mod os dag, og som er ambassadør for os alle verdens natoner, arbejder dag og nat på at åbne de døre. Indtl v får tlladelse fra de poltske myndgheder, er v ude af stand tl at rejse nd noget land og hverve tlhængere. Og derfor beder v om, at Herren vl røre hjerterne hos konger og dronnnger, kejsere og præsdenter alle natoner over hele verden, så de vl gøre det mulgt for vore unge mssonærer at rejse ud tl dsse mssonsmarker. V har også opfordret tl, at enhver dreng krken regner med at skulle udføre en msson kke halvdelen af dem eller en trededel af dem, men alle drengene. V håber, at belærngen og opdragelsen ved famlehjemmeaftenerne og famlens hele tlværelse vl være af en sådan karakter, at den vl gøre drengene rene og værdge, for v kan kke have mssonærer der er demoralserede. Der er en anden grund tl, at v behøver lokale mssonærer. Den danske mssonær, den norske og den svenske mssonær kan være mere effektv, ford de kender deres folk, og de kender vanerne, og vgtgere end noget andet, de kender sproget godt. De er en del af samfundet. Og en anden god grund er, at dsse unge mssonærer får en optrænng to år, som hjælper dem med at berede sg tl at blve bskopper og højrådsmedlemmer og medlemmer af stavspræsdentskaberne de talrge stave, v skal tl at oprette dsse lande. Og endnu en årsag er den kendsgernng, at v kke kan sende vore amerkanske drenge nd lande uden et vsum; og j øjeblkket er der nogle lande, hvor v har mssoneret årevs, der har lukket deres døre, hovedsaglg

6 god verden, templet nadvermøderne Schwetz morges nu noget Herrens I I kan Europa. dette Sydafrka det de Orenten, af poltske grunde. Og det gør os trste, når v kke kan sende vore amerkanske unge mænd for at skabe grundlaget for mssonerngsprogrammet. Derfor håber v at have nok veluddannede, værdge lokale unge mænd tl at føre værket vdere, hvs dørene skulle blve lukket for amerkanerne. Så når alt kommet tl alt, er ansvaret jeres eget. Da v for omkrng 20 år sden drog rundt tl mange lande og talte om lokalmssonærer, blev der ofte sagt: Nej, det er de unge amerkaneres job. Det overlader v gerne tl ne amerkanske drenge." De amerkanske unge mænd har det samme evangelum, som de svenske, og ansvaret er det samme. Og de fleste unge mænd kan ordne deres forhold, hvs de blot planlægger td. Husker 1, hvad Herren sagde, da han talte om mssonsærarbejdet? Han sagde: Alle folkeslag, alle tungemål." (Se Joh. Åb. 14:6) Ethvert land, enhver mand og kvnde og barn må have evangelet forkyndt. Derpå er det deres ansvar efter at v har gjort vores plgt. Men der er en anden slags mssonærarbejde, v må udføre, og det er ansvaret for de gamle mennesker, de mdaldrende og de unge. Og det er ansvaret for de døde og for vore egne famler. Med allerede to templer Europa, er der ngen grænser for, hvad v kan gøre. V forventer, at enhver famle bestandgt vl tale om dette ved deres famlehjemmeaftener og de hyggelge stunder famlens skød. Og de vl få meget travlt. Der er mange krker, der har ekssteret her lang, lang td, og deres bbloteker er fulde af navnene på jeres forfædre. De er tl rådghed, hvs v får de rgtge kontakter. Enhver voksen burde have en mndebog. Abraham havde en, og Adam havde en. I tænker på dem som værende mndre uddannede end os, men de var vrkelg godt uddannede. Adam brugte megen td som sne børns skolelærere. Han og Eva belærte deres 32 sønner og døtre efter hvad den hebraske hstorker skrev. I hvert fald belærte han dem om evangelet ved deres famlehjemmeaftener, og han lærte dem at læse, skrve og regne. Og de ajourførte deres mndebøger. Hvordan tror 4 I ellers at Moses, mange hundrede år senere, fk sne oplysnnger? De optegnelser blev ført, og han henvste tl dem og fk kendskab tl verdenshstoren, som kke fandtes bblotek. Forstår I jeres ansvar? Jeg ved godt, at der er lang vej tl London og tl Schwetz. Jeg tror nok, det var præsdent Heber J. Grant, som sagde: En dreng og en pge vl vandre verden rundt for at blve gft templet." Og v kunne godt fremhæve det endnu mere: Det er et helt lvs vandrng værd at få sne beseglngsordnanser udført." V havde det prvlegum at overdrage den beseglende magt tl to skandnaver, som lejlghedsvs vl være for at gve beseglngsvelsgnelser tl mennesker fra dsse lande på deres eget sprog og af deres eget folk. Dette er Herrens værk. Som I ved, sagde røveren tl Herren, da han blev korsfæstet på Golgata: Jesus! Kom mg hu, når du kommer dt rge!" (Luk. 23:42) Og Herren sagde: I dag skal du være med mg Parads" (Luk. 23:43). Han sagde kke: Jeg tlgver dg alt det forkerte, du har gjort." Han sagde kke: Du er ren og uskyldg." Han sagde bare: Du kommer nd åndeverdenen, hvor du vl blve undervst om evangelet og om omvendelse." Og sådan vl v allesammen komme den åndeverden tlsdst alle nd dsse mlloner skandnaver og andre verden. Krkegårdene er fulde af deres legemer, og åndeverdenen er fyldt med mange menneskers ånder, som I aldrg har kendt. Så det er et kolossalt ansvar. Det er kke nok blot at gå søndagsskole og tl nadvermøde, lge så vgtgt det dog er. Vore børn må belæres om dsse vgtge prncpper. V talte om det at føre optegnelser. V håber, at I allesammen fører optegnelser, kke blot om jeres forfædre, men om jer selv bografer og selvbografer. Brødre og søstre, v har alvorlge forplgtelser, nar v lever her på jorden. V har forøget antallet af vore mssonærer fra tl næsten V har forøget vor deltagelse tl fra 19 tl 20% noget over 36%. Der er selvfølgelg kke nogen grund tl, at kke skulle komme op på 70, 80, eller 90% deltagelse. Alle mænd, kvnder og børn burde deltage deres møder hver eneste uge. Herren har sagt det. Det er helt afgjort. Og der er noget andet, jeg gerne vl nævne. Nemlg områdekonferencer. V har haft nogle vdunderlge konferencer med tlstedeværelse af måske en halv mllon mennesker Vesteropa, og mange andre lande. V er meget lykkelge over folks reakton, og v forventer, at hver gang v holder en områdekonference, vl der komme et rask opsvng værk område. V håber at komme her gen og måske tl en anden by store område, for at brnge evangelet tl alle mennesker krken. V har allerede nævnt de to templer V håber, at der en dag kan komme et tempel Skandnaven. V tøver kke med at love jer dette, men det afhænger fuldstændgt af jeres arbejde. V får brug for et eller medlemmer af krken, hvad der er absolut mulgt. Og så får v brug for en mllon navne at udføre arbejde for templet, eller måske endnu flere. har måske læst om den frygtelge katastrofe Idaho sden vores sdste konference. Broder Packer og jeg besøgte katastrofestedet. En stor dæmnng brød sammen, og vandet oversvømmede mange småbyer. Vandet, der bag dæmnngen stod så højt som mellem 20 og 30 meter, strømmede gennem huse og gårde og krkebygnnger og forårsagede store ødelæggelser. Tusndvs af kvæg og andre dyr blev dræbt. V var taknemmelge for, at forvarsler om katastrofen kom om dagen, så folk kunne blve advaret. Så vdt jeg ved, mstede kun elleve mennesker lvet, mens de materelle skader var frygtelge. V nævner bare dette, for at være beredt dette område. Der fndes hunger- og tørke- peroder. Der opstår jordskælv og orkaner og forskellge problemer forskellge dele av verden. Det, der tltalte os ved den lejlghed, var, at vore folk var delvs rede. Selvom deres egne personlge forsynnger blev skyllet bort, så havde v dog et ekstra lager vort forrådshus. Og næsten samme øjeblk, der kom besked, var vore last-

7 - f ' ; --\ Jesu hans y/;, bler på vej tl Idaho, fyldte med tonsvs af hjælpeforsynnger. Rcks Collge, der lgger netop over for det oversvømmede område, blev benyttet som hjemsted for bespsnng af mange mennesker, Der blev redt op overalt kolleget, og der blev sørget for mennesker. Jeg tror nok, at det blev mere end måltder. tl Da v for nylg besøgte De Forenede Staters præsdent, fortalte jeg ham, at v var beredte. Herren har sagt: Er I beredte, behøver I kke at frygte." (L. & P. 38:30) Vore hjælpeforenngs-organsatoner, vore bskopråd og vore stavspræsdenter vdste alle, hvad der skulle gøres. Og arbejdet blev straks sat gang, mens natonen prøvede at samle sg om at planlægge og organsere. V ønsker, at I skal være parate og have jeres personlge forrådshuse fyldte med mndst ét års forsynnger. Lad være med at sge, at det kke kan gøres. Læg bare planer for at få det gjort, og gør det så. Evangelet skrder fremad, og krken skrder fremad. Med tyve templer bygget eller planlagt, går værket fremad, og templerne vl blve bygget lge så hurtgt, som der er brug for dem. Men v kan kke bare bygge templer tl at se på. De skal benyttes helt og fuldt. Og nu, brødre og søstre, arbejdet behager vor hmmelsek Fader, som v gør det. Og v håber bestandgt at kunne behage ham ved den måde, hvorpå v udfører hans arbejde. Og v går nu vdere med konferencen og håber, at det, der sges, vl trænge dybt nd jer. Og som afslutnng på dsse bemærknnger bærer jeg vdnesbyrd om at dette er Herrens værk. Andre tror måske at de også har sandheden, men de har kun en del af den. Gud lever. V er skabte bllede. V har mulgheden for at blve guder, og v er gang med at fuldkommengøre os nu. Frelseren lever, og han sger os, hvad v skal gøre, det står hans hellge bøger og v får det at vde gennem åbenbarng fra ham og hans Fader. V bærer vdnesbyrd og beder jer lægge ryg tl værket. Gv det forøget fremdrft og styrke. Dsse velsgnelser beder v om Krst navn. Amen. t f- ;* "-tø" ; ;&::< :<T-- ;5///«:^>' ; h-ært? m m»r 8 m 3JBE- tsiw '11; fk X M:..f''

8 sandhed hjemmet. hjemmet stadg den rgt I en Jesu K.ære brødre og søstre! En gang for mange år sden, da en af krkens ledere havde besøgt Stockholm, samledes v en gruppe unge, ved toget for at tage afsked med ham. Inden toget skulle afgå blev han bedt om at sge nogle ord. Det var der kke td tl og han sagde bare to ord, Hold budene". Det var skkert den korteste tale han nogensnde har holdt, men allgevel sagde dsse to ord så meget. Al undervsnng, al uddannelse, ja alt arbejde krken har som målsætnng at lære os at leve efter Herrens bud. Præsdent Davd O. McKay sagde ved en bestemt lejlghed: Al undervsnng skal foregå }) Hold budene " EVERT W. PERCIWALL Stavspresdent, Stockholm stav, Sverge Det øvrge er bare et tllæg tl dette." Mange blev skkert overrasket over denne udtalelse, da de hørte den første gang. Men den er rgtg. Det er et prvllegum at få del vgtge undervsnng, som har tl formål at hjælpe os med at holde Guds bud og love, og forstå menngen med lvet. At kunne modtage undervsnng et hjem, hvor Hellgånden er tlstede mål, er en stor velsgnelse. Det kan kke ske noget bedre sted end hjemmet. V ser dag hvorledes samfundet ændres efter verdens mønster. V må kke sdde stlle og se på hvorledes samfundet og skolen højere grad overtager forældrenes rolle. V må kke følge det mønster, at begge forældre skal have erhvervsarbejde udenfor hjemmet og v må kke acceptere at famlefællesskabet splttes. V har fået så mange gode råd om hvorledes v skal holde vore famler sammen. Vor ældste datter sagde en gang, efter at hun vary blevet gft og selv havde fået børn. Der fndes kke noget sted, hvor jeg har lært så meget, som tl vore famlehjemmeaftener." Når man hører dette, får man denne tanke: Betyder vore små, enkle mandagsaftener vrkelgt så meget for børnene?" For nogen td sden lavede v den aftale vor famle, at v hver sær skulle studere daglgt skrften. Tl vore hjemmeaftener bruger v så nogle mnutter og fortæller hnanden, om det v har læst. Det har vst sg at være en god hjælp tl at komme gang med de daglge studer. Præsdent Kmball har opfordret os tl at holde knælende famlebøn hver morgen og aften. Det er en vdunderlg opfordrng. Alle famler burde ndrette sg efter dette mønster. Her er altså tre enkle, men gode bud v har fået: 1. Holde en menngsfyldt og hyggelg hjemmeaften hver uge. 2. Personlgt studere skrften hver dag. 3. Samle famlen tl knælende famlebøn hver morgen og aften. Hvs v følger dsse enkle, men vdunderlge råd, vl v opdage, at kløften mellem vor og verdens måde at leve på blver større og større. Lære og Pagter afsnt 64 sger Herren åbenbarng tl Joseph Smth: Jeg vl at I skal overvnde verden." V må med åbne øjne se, at uretfærdgheden vokser og derfor kræves det af os, at v overvnder verden. Der fndes kun een måde at gøre dette på, og det er ved at holde alle bud. Ikke bare de bud v synes om. Det er netop de bud, som er ldt vanskelge, v skal gå gang med. Jeg vl efterlade jer mt vdnesbyrd om, at jeg vrkelgt af hele mt hjerte ved, at dette er Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge og at v har en levende profet, Spencer W. Kmball. Jeg har tænkt på hvorledes det vlle se ud, hvs lederne for verdens natoner vlle ndse, at en natons styrke består af retskafne famler. V som medlemmer Guds krke ved, hvad det betyder, og det er mn ydmyge bøn, at v alle må have en klar målsætnng om at styrke famlefællesskabet efter det mønster, som Herren har gvet os. Det beder jeg om Krst navn. Amen. 6

9 . dette Tlld tl hnanden JOHAN BENTHIN stavspresdent, Københavns stav, Danmark leg er meget taknemmelg, at jeg kan tale tl jer her på denne konference. Jeg er meget taknemmelg at vore autorteter er hos os dag, så v kan lytte tl dem. Jeg er meget taknemmelg, ford v er så mange sdste dages hellge samlet v har mange lghedspunkter v kan glædes over, og nogle ulghedspunkter, hvor v må bære over med hnanden. Jeg vl koncentrere mg om et af vore lghedspunkter- og hvad det kan føre tl. V er næsten alle omvendte tl krken og de fleste af os af mssonærerne. Derfor har mssonærerne en sådan stor plads vore hjerter de bragte os sandheden. Nu er v ved at vokse dvs- at nu er det vor tur at sende mssonærer ud! Nu kommer så spørgsmålet: Har dsse unge mennesker samme ndstllng tl Evangelet som v ja da, de har jo vort eksempel, kke! Men har de samme baggrund? Nej ofte har de kke - FOR DE ER IKKE OM- VENDTE SOM VI - DE ER VOKSET OP MED EVANGELIET! De står på langt de fleste punkter langt bedre rustet end deres forældre. De tager for gvet hvad forældrene ofte har måtte kæmpe sg tl. De har kke dårlge vaner fra verden de skal afvænne sg fra. Da har v som er omvendte en stor opgave v må forstå, at når de unge kke har samme baggrund, har de også andre forudsætnnger, SELV OM DET ER SAMME MÅL - da har de behov for at v forstår dem har tlld tl dem - tager den td der er nødvendg, for at skade denne tlld TID er en del af lvet vlle v kke gve vort lv for vore børn! (det er ofte sagt) Hvorfor så da kke gve blot ldt af vort lv = TID. TID er som penge, det er kke et mål; men et mddel tl at opnå et mål. Altså må v anvende den td v tager tl de unge (vore børn) så det skaber tlld. Tllden står meget tæt ved kærlgheden; Paulus udtrykker det; men også Moron der cterer sn far Mormon (Moron 7:46-47): Derfor mne elskede brødre, dersom I kke har kærlghed, er I ntet; th kærlgheden bortfalder aldrng. Hold derfor fast ved kærlghedn, som er det største af alt, th alt andet skal ophøre. Men den kærlghed som er Krst rene kærlghed, forblver evndelg; og den som på den yderste dag fndes besddelse af den, med ham er alt vel". Når jeg begyndte som jeg gjorde med generatonskløften, er for at v må se at v, kan lære mange tng af de unge og v må støtte dem for at de kan have tro for som Ether sger (12:12): Th dersom der kke fndes tro blandt menneskenes børn, kan Gud kke udføre noget mrakel blandt dem; derfor vser han sg kke for dem, førend de tror." Den hjælp de unge har behov er hjælpen tl at stå mod verden... Den %-v;se største påvrknng af dsse unge følsomme snd - kommer ude fra: Skolen TV Rado Arbejdspladsen. SDH er jo endnu en mnortet men vort budskab har mere vægt end alt andet tlsammen. Lærer v de unge at præstedømmet skal respekteres? og Guds love kke kan overtrædes uden følger... Men hvordan??? Tjen hverandre kærlghed" (Gaaterne 5:13) Så enkelt er det! Når v ved, hved der belæres om skolerne - TV eet. Så må v være forud for vor td og lære de unge det rette - før de får det forkerte. Så der er mulghed for dem at bedømme retfærdgt For ånden vl vdne om sandheden aldrg om vldfarelsen! Tænk på os selv da v var unge havde v den styrke de har? havde v de prøvelser fra verden? havde v klaret os lge så godt som de? Det er evg fremgang at stole på hnanden gve plads for andres omvendelse - og tage sg alvorlgt af sn egen! Jeg vdner for jer alle, at jeg ved at Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge er vejen tl evg fremgang og jeg beder tl, at v må have tlld tl hnanden så v kan opbygge netop den kærlghed der kaldes: Krst rene kærlghed, der forblver evndelg og som den der besdder den på den yderste dag med ham er alt vel".

10 høj denne den en høj Danmark går Idaho. byen, deres hornene. En advarselsrøst ÆLDSTE BOYD K. PACKER af De tolvs Råd M.ne brødre og søstre, jeg ønsker grad at blve støttet af Herrens ånd opgave. I besøgte v Statens Museum for Kunst København. Jeg så et maler, som jeg mange år har ønsket at se. Det blev malet for 120 år sden af Chrstan Dalsgård, og dets ttel er: Tvende af Mormonernes saakaldte Apostler ere komne nd tl en Tømmermand på Landet det nordlge Jylland." Det vser meget detaljeret mssonær-ældsten, der prædker udfra Mormons Bog. Han står ved tømrerens tømmerstøtte som en mprovseret talerstol og belærer tømreren og hans famle. Den anden mssonær, en ældre mand, uden tvvl en lokal mssonær, står med et bundt traktater hånden. På gulvet lgger en høj hat, og er anbragt endnu en traktat. Ttlen er klart synlg: En Sandheds-Røst." Det var en traktat, som udkom på dansk allerede Den blev skrevet og udgvet af ældste Erastus Snow, medlem af De tolvs Råd, da mssonen åbnedes her. Han var blevet udsendt for at advare folket. Det maler forekommer mg meget smukt, og det rører ved noget mg. I omgvelser, der grad lgner dem, som maleret skldrer, belærte mssonærer en by ved navn Troense en anden famle, Andrew Peter Smon Jensen og hans svenske hustru, Amela Salen Anderson Jenson mne bedsteforældre. I 1882 sejlede bedstefar tl Amerka med et spædbarn og efterlod sn kone her med et andet. I Amerka arbejdede han ved en smelteovn for at skaffe penge tl at betale hendes bllet. Og så begyndte de deres tlværelse Amerka. Men hun skulle kke komme tl at leve ret længe. Hun døde under en tyfus-epdem. Hun blev begravet om vnteren umærket grav, og han var derefter alene med seks små børn. Mn mor, der var et af de ældste børn, var seks år. Famlen blev splttet, og mn mor kom tl at bo hos en adopteret bedstemor. Denne bedstemor kunne kke tale engelsk, så mn mor voksede op med det danske sprog. Når jeg som dreng sammen med mor besøgte bedstefar, foregk samtalen på dansk. Hvor er jeg taknemmelg for den bedstefar, som lyttede tl advarslens røst, og for mn kones bedsteforældre Ålborg, som også blev belært om evangelet og lyttede tl den advarselsrøst. Herren har sagt:.-... en advarselsrøst skal gå ud tl alle mennesker gennem mne dscples mund, som jeg har udvalgt dsse sdste dage" (L. & P. 1: 4). Og som præsdent Kmball har sagt gen og gen, er det vores plgt, alle v, som er blevet advaret, at advare vores næste. Det er en plgt, som påhvler os allesammen. Det er denne advarselsrøst, som jeg tale om. vl Jeg vl gerne sge noget mere om oversvømmelsen Præsdent Kmball har nævnt vores besøg dér. Da den jorddæmnng brød sammen, var der 25 km vand stemmet op bag ved den. Alt det vand løb ud over dalene nedenfor. Det var en stlle lørdag morgen, en smuk, solrg dag. Der boede mennesker det umddelbart oversvømmede område, og andre tl længere nede dalen. De var næsten allesammen sdste dages hellge. Wlford Ward, der lå canyon'ens mundng, blev skyllet helt væk alle husene, alle laderne, alle haverne, altsammen et helt ward var forsvundet. Krkebygnngen var væk. Et par klometer længere nede var Sugar Cty skyllet bort. Stavscentret og nogle få huse stod endnu, men de var forfærdelg ødelagt, alt alt blev 790 huse helt ødelagt. De fleste forsvandt uden at efterlade sg spor, undtagen betonfundamentet. Otte hundrede huse blev alvorlgt beskadget sammen med krker og skoler, forretnngs- og ndustrbygnnger. Præsdent Kmball har fortalt, hvad der skete med befolknngen. Af de få, som døde, var årsagen kun for seks menneskers vedkommende druknng seks ud af Hvordan kunne der forekomme en så frygtelg øgelæggelse med kun så få dødsfald? De kunne kke klatre op på taget og reddes på den måde, for husene blev skyllet væk. De fleste måtte gå adskllge ml for at komme tl højere lggende land. Så hvorfor lever de endnu? Ford de var advarede! De fk kke nogen td, men de blev advaret; og enhver, som blev advaret, advarede sn nabo. De gk kke stlfærdgt hen og bankede på fordøren og sagde: Har du lyst tl at gå over tl kolleget dag? Det lgger på en høj grund. Tænk over det, så vl jeg komme tlbage og hente dg senere på dagen, hvs du vl med." Nej, de gjorde det kke på den måde. Folk løb raskt fra nabo tl nabo. De hylede De kaldte og de råbte: Oversvømmelse, oversvømmelse!" Hvad med de seks som druknede? Den ene af dem befandt sg lge neden for dæmnngen og havde ngen chance. To af dem troede kke på advarslen, før det var for sent. Man fandt dem senere bl, men de havde kke lyttet tl advarslen. Tre af dem tog tlbage for at hente nogle af deres ejendele, og det kostede dem lvet. Men det var et mrakel af kæmpedmensoner, for som sdste dages hellge lærer v at lytte tl advarsler. Når der forekommer frygtelge ødelæggelser, vl v advare vores nabo. Sde efter sde beskrver mrakler, om hvordan en far hørte advarslen, mens hans børn var spredt over hele hans landbrug. Han var nde og hans kone havde ngen bl hjemme. Men de blev frelste. Mrakler om hvordan de gamle og sengelggende og børnene blev reddede. En ekspert sagde, at der burde have været dræbt mennesker. Men det blev kun tl seks, ford folk var blevet advarede, og de lyttede tl advarslen. Jeg ser et lghedstegn mellem den 8

11 I kke verden. en fare. denne hans England skulle templet. krken eller tl en konference, hører I oversvømmelse og så det, der sker verden bølge af ondskab og ugudelghed. Det sver nd omkrng os og blver dybere og dybere. Vor tlværelse er Vore ejendele er fare. Vor frhed er fare, og allgevel fortsætter v ubekymret vort arbejde, ude af stand tl at forstå, at det påhvler enhver, som er blevet advaret, at advare sn næste. Og hvlken advarsel har v så modtaget? Præsdent Kmball talte her tl morgen tl os om vore mssonærplgter at v skal prædke evangelet. Og hvordan skal v prædke det? V skal prædke evangelet ved at efterleve det. Hvlken del af evangelet skal v efterleve? V skal efterleve vsdomsordet ngen te, kaffe, sprtus eller tobak. Især vore unge mennesker må v lære dette prncp ved vort eksempel. V er blevet belært om en meget streng moralsk standard. V skal efterleve den standard. Verden ler ad os, når v taler om moraltet på den måde, men lad dem bare more sg. V holder os tl standarden, som Herren har sat, og v fravger den kke. Hvad gør v så tdsbølge af ugudelghed? Hvordan beskytter v os selv? Hvordan er v stand tl at efterleve evangelet? Herren har sagt, at alle vl fnde skkerhed krke, og han har sagt:... er I beredt, behøver at frygte" (L. & P. 38:30) For et par år sden var ældste Neal Maxwell og jeg Danmark. Han er en af assstenterne tl De tolvs Råd og var dengang krkens kommsonær for undervsnng. V besøgte Danmarks undervsnngsmnster. V dskuterede hvad der blev undervst om de offentlge skoler, hvordan det afveg fra de standarder, v forkynder krken, og hvad v skulle gøre ved det. Det er kke mulgt for os at udsklle os fra verden. Da Herren belærte sne dscple, bad han for dem. Og han sagde: Jeg beder kke om, at du vl tage dem ud af verden, men at de vl blve bevaret fra synd" (se Joh. 17:15). V har lge så megen forplgtelse tl at forblve verden, som v har tl at afholde os fra synd. Hvorfor? Ford v skal advare verden. V kan kke oprette krkeskoler overalt V har kke de nødvendge mdler. Der er smpelthen kke penge nok. Men hvad skal v så gøre? V skal undervse Jesu Krst evangelum derhjemme. V skal advare vore egne famler. V skal belære vore egne børn. Sørg for at jeres børn ved, at der kun er een standard for moral, og det er, at v holder os rene og kyske, at v holder os fr af al forkert tlfredsstllelse. Verden mener, at umoraltet er helt orden, men v er kke af verden. Dette er Jesu Krst Krke, den eneste sande og levende krke på hele jordens overflade. Og derfor, hvordan kan v rette os efter advarslen? V kan efterleve Jesu Krst evangelum, og v kan fortælle andre om det. Og v skal kke bare tlfældgt gå rundt og rnge på døre og sge: Ved en eller anden lejlghed har De måske lyst tl at gå krke sammen med mg. Hvs kke næste uge, så den næste gen. Og hvs kke da, så en gang med tden." RI STI KIRKE Da præsdent Hugh B. Brown var mssonær for omkrng tres år sden, havde han truffet en kvnde, som han gerne vlle belære om evangelet. Hun var kke nteresseret. Og på et bestemt tdspunkt skulle han rejse hjem. Inden da besøgte han hende endnu engang. Der var lys et sted huset, så han vdste, at hun var hjemme. Men hun besvarede kke hans banken. Hun vdste, at det var mssonærerne, og hun vlle kke lytte tl dem. I de dage gk de med stok. Ældste Brown gk omkrng huset tl bagdøren og bankede på dér. Der blev stadg kke svaret. Så bankede han hårdt på døren med stokken, så det bragede gennem huset. Tlsdst lukkede hun op, og han sagde: Jeg er kommet flere tusnde ml for at gve Dem dette budskab og advare Dem om de ulykker, der skal komme, og De skal høre mt budskab." Hun og hendes børn er medlemmer af krken, ford han opløftede en advarselsrøst. Præsdent Kmball nævnede arbejdet for vore afdøde slægtnnge. Vdste I, at det 124, afsnt af Lære og Pagter forklarer Herren, at v har fået gvet en bestemt tdsperode tl at gøre dette arbejde, og at han specelt nævner dåb for de døde? Og så sger Herren, at hvs kke v færdggør dette arbejde, vl v blve afvste som en krke og som et folk. V er blevet advaret om dette. Og hvad gør v så ved det? Igår besøgte v folkeregstret for at søge oplysnnger om mn kones forfædre. V fandt, hvad v søgte. Fører I optegnelser over jeres lv? I er blevet advaret af en profet om at gøre det. Vl I efterkomme denne advarsel? I fk I at vde, at sørge for, at jeres unge blver vet Det er det samme budskab, der gves overalt verden. I blev advaret af en profet. Vl I rette jer efter den advarsel, eller vl I være som de seks Idaho, der kke mente, at advarslen gjaldt dem? Når I sdder så budskabet men sger: Det er bare kedelgt, at bror Jakobsen kke er her. Han burde bestemt have hørt det." Eller gver du ham selv budskabet? V kan lære meget af det 26. kaptel Mattæus. Herren sagde:... en af jer vl forråde mg." Må jeg mnde jer om, 9

12 » :. I hotelfoyeren hallen. Tabernaklet hans en I søstre vanskelgheder. og dag." denne dag, at han var sammen med apostlene, De sagde kke: Jeg vl vædde på, at det er Judas. Han har været så underlg på det sdste." Skrften sger helt klart, at de sagde: Herre, det er dog vel kke mg?" (Matt. 26:21-22) Og nu mne brødre og søstre, v oplevede nu tl morgen at blve advaret af en profet. Hvem behøver den advarsel? Herre, det er dog vel kke mg? Jo, det er det... det er bror Packer, og det er søster Packer, og det er bror Benthn og søster Benthn og bror Wennerlund og søster Wennerlund og bror hvemsomhelst, og søster hvemsomhelst. Og det påhvler enhver af os, som er blevet advaret, at advare vore naboer. Og så slutter jeg mt vdnesbyrd. Jeg ved, at evangelet er sandt. Jeg ved, at Jesus er Krstus, at han lever, at han har et legeme af kød og ben. Verden lærer os, at han bare er en ndflydelse, eller at han bare er et deal. Men v ved, at han er Jesus Krstus, Guds Søn, Faderens Enbårne, og at dette er hans krke at han præsderer over den, og at han styrer den gennem sn jordske profet. Og når han taler tl krken, gør han det gennem sn profet. Og hans profet opløfter en advarselsrøst, og v er blevet advaret. Og det påhvler enhver, som er blevet advaret, at advare sn næste. At v vl blve velsgnede, når v gør det, beder jeg om Jesu Krst navn. Amen. J Ar-' 1 V -"'. "g -.** Æ^. f^^^^^6 8slll L mwl /f- :m wbbl. " mm* ": SRF'l ^ *A é r 7 t, ; Mor/datter-mødet den 4. august 1976 Lvets msson ÆLDSTE THOMAS S. MONSON af De tolvs Råd leg er meget beæret, mne kæreste søstre, over at have mulghed for at være sammen med jer ved denne lejlghed. Mnderne er fløjet gennem mt hoved dag og sær foranledget af de fremragende aktvteter går aftes. For næsten tretten år sden blev jeg kaldet tl medlem af De tolvs Råd. Den første opgave, jeg fk, kom fra præsdent N. Eldon Tanner. Han fortalte mg, at jeg skulle følge fodspor som vejleder for krkens G.U.F. Det er faldet mn turban at være nært knyttet tl krkens ungdomsprogrammer, lge fra dengang og tl nu. Jeg har set mange fremragende kulturaktvteter udført som den, v så aftes. De er blevet udført mange steder verden og også Salt Lake Cty. Men aldrg har jeg set noget så professonelt eller på anden måde, der kunne sammenlgnes med udførelsen aftes. I er de bedste og jeg er skker på, at Herren er opmærksom derpå. Jeg er også klar over, at ved sådanne begvenheder gør kvnderne det meste af arbejdet, og præstedømmet får det meste af æren. Derfor ønsker jeg at gve udtryk for vores hjertelgste tak og påskønnelse. I har sat en standard for os at følge. Jeg kan måske sge, at I på en måde er ponerer, for en poner er en, som går foran og vser andre den vej, de skal følge. aftes nævnede søster Monson, at hun traf nogle amerkanske turster. De var behagelgt overraskede over vore unge mennesker, som befandt sg De stllede et spørgsmål om, hvem dsse unge mennesker var. Søster Monson var lykkelg over at fortælle dem det. Og derpå fortalte hun tursterne, at der var hundreder som dem, der var med aktvtet aftenen før. Manden sagde: "Mn tro på den nye generaton er blevet fornyet." Jeg synes, det er nteressant, at han måtte rejse fra USA tl Skandnaven for at få den tro fornyet. Da v kom tl bygnngen her var jeg glad for at se vore landes flag vaje her uden for. V burde udvkle sand kærlghed tl vore lande. Derudover bør v være loyale mod vor hmmelske Fader og elske Herren, vor Gud af hele vort hjerte, og vor næste som os selv. husker måske med mg den begvenhed, der fandt sted på Kan og Abels td. Efter at Kan havde slået sn bror hjel, kom Herrens stemme tl ham: Hvor er dn broder Abel?" Og Kan svarede: Skal jeg vogte mn broder?" (1. Mos. 4:9; se også versene 1-8) I resten af dette skrftsted lærer v, at v vrkelg er vores brors vogter. Og hvs v er vores brors vogter, er v så kke også vores ægtefælles vogter? Og vore børns vogter? I søstre anslår den åndelge tone jeres hjem. Enhver mand blver bedre ved at have en god kvnde ved sn sde. Og I har evnen tl at genskabe gode følelser, når der hersker en dårlg ånd. For nogle år sden traf jeg en yndg kvnde på New Zealand. Hun syntes særlg lykkelg. Jeg spurgte hende, hvorfor hun var så glad. Hun sagde: Jeg er blevet kaldet på msson." Jeg sagde tl hende: Hvor skal du arbejde?" Hun sagde: Jeg skal hjem tl byen Hastngs, hvor jeg bor, for at begynde mssonærarbejde for mn mand." Hun havde haft en samtale med ældste Alma Sonne. Hendes ægteskab var Hun håbede på at kunne blve kaldt på msson for at prædke evangelet, og bror Sonne sagde tl hende: Jeg vl kalde dg tl en msson Og så fortalte han hende at hendes msson var at vende tlbage tl sn mand og brnge ham og sg selv et harmonsk forhold. Da I jeg deltager lvets sto- 10

13 dag. tanke og verden. har re msson, vl jeg gerne foreslå to prncpper, som det er værd at følge. De er ganske enkle. For det første, søg sandhed. Herren sagde:... søg vsdom de allerbedste bøger. Søg kundskab ved læsnng og ved tro." (L. & P. 88:118) Det er kke nok bare at føle evangelet. V må kende evangelet. Og de hellge skrfter forsyner os med den rettesnor, hvorved v kan kende sandheden. Enhver mor, kunne gve sn datter en ædel gave, hvs hun lærte og bbragte hende kærlghed tl Guds ord. Herren sagde også, at v skulle først søge Guds rge og hans retfærtghed, og at alt andet derpå vlle blve gvet os. (Matt. 6:33) Derfor vl jeg opfordre enhver af jer tl at søge sandheden. For det andet vl jeg opfordre jer allesammen her tl at have tlld tl Gud. Salomon, forfatteren tl Ordsprogenes Bog, gav os et klogt råd. Han sagde: Stol på Herren af hele dt hjerte, men forlad dg kke på dn forstand; hav ham på alle dne veje, så jævner han dne ster." (Ordspr. 3:5-6) Enhver af os vl komme tl at træffe mange afgørelser vor levetd. Det er Lucfers plan og flosof, at han vl lade sg præsentere for os, kamufleret som Guds sandhed (se Moses 4:1). Jeg læste for nogle år sden en udtalelse, som jeg gerne vl gøre jer bekendt med Der er megen sandhed der: Guds vsdom forekommer ofte at være menneskers dårskab. Men den største lekte, som I jeg kan lære dødelgheden, er, at når Gud taler, og et menneske adlyder, så vl det menneske altd gøre det rgtge." Og nu har Gud talt. V har mulgheden for at lytte. Det er vores ansvar at adlyde, og så vl altd gøre det rgtge. Lad os have tlld tl den levende Gud. For nogle år sden gav en patrark en velsgnelse tl en af vore unge pger på jeres alder, som boede Polen. I velsgnelsen følte han sg tlskyndet tl at sge, at hun vlle blve gft Herrens tempel. Han tøvede med at udtale det løfte, for der var absolut ngen mulghed for at forlade Polen, så hun kunne blve gft Guds tempel. Men han adlød Åndens hvsken og udtalte løftet tl den unge pge. Han kom nd på mt kontor og sagde: Gjorde jeg det rgtge?" Jeg anførte, v at et menneske altd gør det rgtge, når han adlyder Hellgåndens hvsken. Han sagde: Men jeg har udtalt et løfte, som kke kan opfyldes." Jeg svarede: Lad os af al vor magt stole på Herren", og v læste sammen det ordsprog, jeg nævnte. I løbet af de næste to år blev der tl hele verdens forbavselse sluttet en pagt mellem Polen og Tyskland, der gjorde det mulgt for beboerne af tysk afstamnng at komme tl Tyskland, og den søde unge pge fk mulghed for at komme tl Tyskland, hvorfra hun kunne komme tl Herrens tempel og der blve vet for td og al evghed. Det er kun, når v tvvler på Herren, at vore hjerter og snd blver formørkede. Når v fuldtud stoler på ham, vl vores vej fremad blve tydelg. Jeg er så taknemmelg for en svensk pge, der som den første af sn famle blev medlem af krken. Som på en måde blev en ponér, der beredte vejen for resten af sn famle tl at lytte og blve medlemmer. Hun søgte sandelg efter sandheden. Og hun stolede så sandelg på Herren. Og hun bragte en sød datter tl verden, som er mn hustru og lvsledsager og som jeg kan forskre jer om er sn mands og lge så høj grad sne børns vogter en ædel datter af vor hmmelske Fader. Jeg er taknemmelg, mne kære søstre, for den ndflydelse, som I på os. præstedømmet. Jeg er taknemmelg jeres over det eksempel på ædelhed og sandhed, som I udvser. Jeg beder vor hmmelske Fader velsgne jer meget betydnngsfulde opgave som hustru,mor, datter, tre af de skønneste ord Gud velsgne de mænd, der gør sg værdge tl at blve jeres partnere. Jeg bærer mt vdnesbyrd om, at dette er Herrens værk, og at v høj grad er prvlgerede ved at være modtagere af hans overdådge velsgnelser. Denne sandhed forkynder jeg for jer Jesu Krst navn. Amen. 11

14 stykker, stand stand krken Guds hjemmet.t tale tl krkens mødre og døtre er en dejlg mulghed og et stort ansvar. Dett er en dyrebar forbndelse. Jeg værdsætter mndet om mn mor og tænker ofte på hvad hun har betydet for mg. Jeg tænker også på den glæde, jeg vl få ved at træffe hende gen her efter. lvet Som medlemmer af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge har v allesammen fælles dealer og mål. Krken er et verdensomspændende Broderog søster- skab. V kender vgtgheden af famlen og er taknemmelge for det vdtspændende program, der er tlrettelagt for vores mandag-aften famlesammenkomster. Jeg er overbevst om, at v tænker på dette som en hellg evangelsk vejlednng og følger den lge så trofast som alle andre belærnger, der er beregnet på vores lykke og bedste. Det er nteressant at høre og læse om de verdensomspændende kommentarer, der fremsættes om betydnngen af famlen for vores cvlsatons succes. Jeg cterer: Gennem verdens hstore har natoner været Den succesrge husmoder AF SØSTER CAMILLA E. KIMBALL tl at overleve en mangfoldghed af katastrofer, nvasoner, hungersnød, jordskælv, epdemer, depressoner, men de har aldrg været tl at overleve opløsnng af famlen. I famlen udvkles grundlaget for økonomsk succes, pengevaner, ndstllng overfor arbejde og kunsten at gøre sg økonomsk uafhæng. Det er en stærkere undervsnngsnsttuton end skolen og stærkere relgøs oplærng end krken. Det, der styrker famlerne, styrker samfundet. Faderens, moderens og børnenes roller er det absolutte centrum samfundet. Hvs alt går godt for famlen, er lvet værd at leve. Når famlen går lvet." opløses selve (Klde ubekendt) V har den yderlge vden, at famlen kan blve en evgtarvende enhed, hvs ægteskabet besegles for evghed hellge tempel. Som følge deraf er det målet for os alle. Præsdent McKay asgde: Den kvnde, der opdrager en famle af sunde, værdge sønner og døtre, hvs ndflydelse vl mærkes gennem kommende generatoner, lever for evgt. Hun fortjener den højeste ære, en mand kan vse, og Guds rgeste velsgnelser. Den succesrge mors rolle er et lv opofrelse. Det er den mest krævende og vanskelge af alle professoner." (Klde ubekendt) Enhver, som undskyldende sger: Jeg er bare husmor", har kke helt fortstået betydnngen af og det vanskelge ved sn professon. Nogle af de krav, der stlles for at få succes, er: ubegrænset kærlghed og tålmodghed, uselvskhed og udholdenhed. En kvnde må være dygtg tl børneopdragelse, tl psykolog og socolog, tl økonom og ledelse, tl ernærngslære og barnepleje. Ja, en alsdg uddannelse vl være en stor hjælp opgaven med at sørge for og opdrage en flok børn. Der bør være kærlghed og harmon mellem mand og hustru. I er der mulghed for moderen tl at lære sne børn at ære og respektere deres far, som bærer Guds præstedømme. Det er ham, som på passende måde præsderer over og leder famlens aktvteter. Børn bør elskes med de stækest mulge følelsers bånd. Intet offer er for stort for at beskytte vores famle fra ondt og opdrage dem retskaffenhed. Vores bestandge håb er, at alle famlens medlemmer vl leve værdgt op tl de evgtvarende velsgnelser, der er lovet dem, som forblver trofaste tl enden. Hjemmets hellghed må vrgt forsvares, for det er her moral og retfærdge vaner skabes. Børn har også et ansvar for at bdrage tl bevarelsen af dette hmmerge af fred og tryghed. Der må være fuldstændg tlld mellem børn og forældre. Børnenes lydghed overfor forældrene er vgtg for freden hjemmet. Grundlaget for denne lykke er uselvskhed hos hvert enkelt medlem af famlen. Først og fremmest må en kvnde lære ntellgent moderskab. Det er mere end højt følelsesbetonet moderskab, der udøser kærlghed og hengvenhed over barnet tl et punkt, der næmer sg overdreven eftergvenhed. Hun må kke være blnd for de svagheder et barn har, for det kan føre tl, at hun støtter barnet det, det gør forkert. Hun må gøre sg klart, at barnets fremtd stor udstræknng udmåles gennem moderens evne tl at påvrke og lede barnet på en klog måde. I hjemmet må der læres tro, selvkontrol, ælghed og loyaltet. Arbejdets evangelum må læres som en del af barnets oplærng. Der må sørges for rette omgvelser for udvklng af barnet, både fyssk, moralsk, følelsesmæssgt og åndelgt. V må bestandgt lære barnet at yde st allerbedste. Den vrkelge moder tager sg td tl at nå ud over sne egne børn og forstå st ansvar for at hjælpe alle børn. Hvor der fndes frysende, sultne børn, der behøver pleje af enhver art, vl en god mor yde kærlghed og ntellgent opofrelse. En ntellgent og åndelgt stærk mor, udøver st hjem den stærkeste, enkle ndflydelse på sn famles åndelge og moralske styrke. Jeg vlle ønske, at enhver pge og kvnde her, vlle have ønske og ambtoner om at kvalfcere sg på to områder at lære at blve en god husmor, og at berede sg på at kunne tjene tl lvets ophold udenfor hjemmet, hvs og når omstændghederne kræver det. En ugft kvnde er altd lykkelgere, hvs hun kan et fag, hvor hun kan være socalt engageret og økonomsk uafhængg. I ntet tlfælde bør hun opfordres tl at acceptere en uværdg lvsledsager blot for at blve forsørget. Enhver gft kvnde kan blve enke uden advarsel. Rgdom kan forsvnde, lge så let som en mand kan dø. Derfor kan enhver kvnde komme ud for at skulle tjene tl st eget udkomme og hjælpe 12

15 ro, Jesu nøden. mere Jesu dette med tl at støtte afhængge børn. Er hun blevet uddannet tl de lvets plgter og nødstuatoner, som hun rskerer at komme ud for, vl hun blve meget lykkelgere og føle større grad af tryghed. En anden god grund tl at en kvnde bør berede sg tl at lære et erhverv, er, at hele hendes lv umulgt kan udfyldes af kravene fra en famle, hjem og børn. Kvndens senere år bør betragtes som et tdsrum, der kan blve socalt og professonelt produktvt. Når en mors børn er blevet voksne, eller en kvnde er barnløs, kan årene efter de fyrre eller halvtreds begynde at forkomme trste. Hendes vrkelge lv kan synes forb, mens det vrkelgheden kun er forandret. Den aktve kvnde kan kke holde sne hænder så hun ser sg om efter noget, der kan udfylde hendes frtd. Hvad skal det være? Barmhjertghed? Almndelg beskæftgelse? Skal hun blve en byrde eller skal hun nvolvere sg et nyt eventyr? Lykkelg den kvnde, som er forudseende nok tl at forstå, at gennem fyrretyve års erfarng har hun udvklet evne tl at påbegynde en storslået og nyttg anden del af st lv. Lad hende studere et fag eller optage en professon eller fnde et eller andet emne, der kan optage hende ved studum eller undersøgelse. Der fndes mange uddannelsesmulgheder for ældre medborgere. Der er en god mulghed for vderegående studer et eller andet emne, der har særlg nteresse. Der er kke plads eller td tl at retfærdggøre sg sg selv at sdde ørkesløst med hænderne skødet. At holde sg mentalt, fyssk og åndelgt stadg udvklng er måden at fortsætte det lykkelge, nyttge lv. Krken har sn særlge udfordrng tempel- eller mssonær-arbejde. Genealogsk arbejde er en udfordrende kaldelse for mange. Har man ltterært talent, hvad enten det er aktvt eller hvlende, så er dsse senere år ypperlge for produktvtet på dette område. Har I skrevet jeres egen selvbograf eller en bograf af en far, mor eller bedsteforældre, som kke fk dette vgtge arbejde gjort? Enhver af os skylder os selv, vore efterkommere og vore slægtnnge at efterlade en skreven beretnng om vort lvs aktvteter. Derudover er der mange mulgheder for at tjene andre, Verden er fuld af ensomme, bekymrede mennesker, som trænger tl en hjælpende hånd, som har brug for et lyttende øre, et hyggelgt besøg eller et trøstende brev. Vort løsen bør være: Stands aldrg dn udvklng eller tjenestegernng" V har talt om vgtgheden af gode forhold famlens medlemmer mellem, om vgtgheden af kvndens uddannelse, om ntellgent moderskab og om at gve sg selv tjeneste for andre. Og nogle vl måske spørge: Hvor kan jeg få hjælp tl at opnå alle dsse mål?" Søstre, v kvnder Krst Krke er lykkelge over, at v gennem en Guds profet har fået åbenbaret en organsaton, der er bergnet tl at hjælpe os med at opnå og opfylde alle vore grundlæggende behov. V har hjælpeforenngs-organsatonen, der specelt er blevet tl med dette formål for øje. Hvs der her er nogen, som kunne blve medlemmer af denne organsaton, men kke har draget fordel deraf, vl jeg opmuntre jer tl at benytte jer af denne mulghed. De afvekslende programmer er udarbejdede tl vort gavn, vor lykke og udvklng. Det er et vdunderlgt sted af træffe venner og være tl nytte. Jeg opfordrer jer tl at blve aktve verdensomspændende søsterskab nu. Besøgslærerndeprogrammet er udarbejdet for at gve os lejlghed tl at have og at være en ven Jeg vl gerne forælle jer, at det har været mt prvlegum at tjene end halvtreds år som besøgslærernde de ward, hvor jeg har boet. Og jeg fnder stor glæde og megen tlfredsstllelse ved dette kald. Jeg bærer jer mt vdnesbyrd om sandheden af Jesu Krst evangelum og udtrykker dyb taknemmelghed over for mn hmmelse Fader for medlemskabet af hans krke og rge. Jeg ved, at Krstus er vor Forløser, og jeg udtrykker mn kærlghed tl ham. Jeg beder om, at enhver af os må lære at kende glæden og tlfredsstllelsen ved at være medlem af og tjene hans krke. I Krst navn. Amen. 13

16 mange stand besddelse den mn stand deres det Guds hånd er over alt AF KARI BRANDVIK leg tror, at jeg har et budskab tl nogle af de kvnder, som er tl stede dag. Jeg håber, at det vl have betydnng for jer alle. Nogle af os, der blver mødre, vl få den oplevelse at gve fødsel tl et barn, der på en eller anden måde er anderledes. Det har jeg oplevet. Jeg har født syv børn, seks drenge og en pge, hvoraf de seks lever. Den yngste på fre er mongolod. Da de sagde det tl mg på hosptalet, var mn første tanke: Hvorfor skal jeg straffes på denne måde, Gud?" I dag skammer jeg mg over, at jeg kunne tænke sådan. Barnet har været en velsgnelse for vor famle og for mange andre mennesker. Da v skulle fortælle de andre børn om det, valgte v at gøre det på en famlehjemmeaften. V havde år holdt regelmæssge famlehjemmeaftener hver mandag. Derfor mente v, at det vlle være det rette tdspunkt at fortælle dem om det. V skabte en postv atmosfære. Bordet var dækket med en smuk dug, servetter og lys. V fk et godt måltd. Børnene stllede os mange spørgsmål, og v besvarede dem så godt, v kunne. Så talte v ldt om hver enkelt af børnene. V talte om de talenter som de hver sær havde. Og v talte om, hvordan de alle kunne hjælpe deres lllebror på deres egen særlge måde. Resultatet var, at de alle følte sg meget betydnngsfulde. V har senere mødt mange forældre, som har børn, der er anderledes. V har haft lejlghed tl at fortælle dem om famlehjemmeaftensprogrammet, og hvad det har betydet for os som en famle. V har haft mulghed for at bære vdnesbyrd for mennesker, som ellers aldrg vlle være kommet forbndelse med krken. V har været tl at hjælpe dsse mennesker vanskelge stuatoner. Jeg blev bedt om at skrve en artkel tl et norsk blad, som blver sendt tl alle forældre med mentalt handcappede børn. Artklen skulle handle om famlehjemmeaftensprogrammet. Senere blev jeg bedt om at tale norske rado og bruge femten mnutter tl at fortælle om famlehjemmeaften. Den artkel, som jeg skrev, er også blevet trykt tlsvarende danske blad. Hvordan kan jeg se Guds hånd alt dette? I patrarkalske velsgnelse står der, at mange skal se op tl dg og den bedre levemåde, som du er af", og du skal være tl at udtrykke dg på en god måde, og mange skal lytte tl dg." Før jeg fk mn llle, mongolode søn, havde jeg aldrg kontakt med andre mennesker end mn famle og krkens medlemmer. Med sådan en stor famle, som v har, og 6 7 stllnger krken, var der kke td tl andet. Men ford jeg fk en mongolod søn, blev denne profet opfyldt. Kære søstre, nogle af jer vl også opleve en sådan stuaton, og jeg vl gerne sge tl jer: Gud har en plan og et formål med alt, hvad der sker her på jorden, og alt vl være tl velsgnelse for de, der holder Herrens befalnger! Dette sger jeg Amen. Krst navn, 14

17 V har sn dér kødet vore henhold hotel sandelg lyttet tl tre meget nsprerende taler, som jeg er skker på, vl hjælpe jer tl at forstå jeres ansvar som mødre og døtre og gve jer et større ønske og fast beslutnng om at vlle leve, sådan som Herren ønsker, at I skal leve, og fuldføre det, som I er her for at fuldføre. Det er altd er ære og et prvlegum for mg at stå foran en gruppe kvnder. En sådan oplevelse gør mg også meget ydmyg. Det er dag et vrkelgt nsprerende syn at se så mange dejlge unge kvnder samlet her. I repræsenterer alle mødre og døtre Sverge, Danmark og Norge. Og jeg håber, at I, når I vender hjem, vl øve ndflydelse på dem, som I kommer sammen med. Når jeg tænker på de kvnder, der har øvet ndflydelse på mt lv, er jeg yderst taknemmelg over for dem og for Herren, som har ladet mg lære dem at kende. Jeg husker så godt mn bedstemor. Hun var mor tl fjorten børn- syv sønner og syv døtre og fk stor ndflydelse på mt lv. Ja, jeg har ofte refereret tl hende som kvndernes dronnng. Hendes ældste datter var mn mor, og hun fulgte mors fodspor hele st lv. Jeg har været meget taknemmelg for den oplærng hun gav mg dscpln og nspraton. Og så fk jeg lejlghed tl at gfte mg med en af Herrens mest udvalgte kvnder. Jeg har ofte, meget ofte, tænkt på, hvor lykkelg jeg er at have en kone, som er ren og udvalgt, og som efterlever evangelets belærnger. En kvndes ndflydelse PRÆSIDENT N. ELDON TANNER Førsterådgver Det øverste Præsdentskab Forleden dag talte jeg med et par mænd om en forretnngsoplevelse, og den ene af dsse mænd sagde: Ved du hvad, jeg har den bedste kone verden." Og en af de andre sagde: Nåh, det tror du? Jeg mener nu at jeg har den bedste kone hele verden." Så tog jeg ordet og sagde: Er det kke vdunderlgt at have en god, kærlg og ren hustru, som er trofast mod krken, og som er selve det eksempel, man ønsker sg for sne børn?" For ser I, en kvndes største velsgnelse er at få mulghed for sammen med vor hmmelske Fader at brnge åndelge børn tl verden. De er lge så meget børn af Gud som af deres forældre her på jorden. De jordske forældre har glæden ved at belære, opøve og berede dem tl at komme tlbage tl deres hmmelske Faders åsyn. Jeg har tt tænkt på, hvor velsgnet Mara var ved at være moder tl Jesus, profeten Josephs mor ved at være hans moder, og vor præsdent Spencer W. Kmballs mor ved at være moder tl ham. Hvlken vdunderlg mulghed og velsgnelse er det kke at være moder tl et hvlket som helst åndelgt Guds barn, og at hjælpe det barn tl at forstå, at det er et åndelgt barn af Gud, og at det har ubegrænsede mulgheder; at det er velsgnet, når det lever tl evangelets belærnger; og at Gud elsker sne børn så meget, at han gav sn enbårne søn for dem. Kærlghed er så vgtg har kærlghed som et offer hjem. V vores hjem, og det er jeg taknemmelg for. Noget mn mor altd prøvede at få os tl at forstå som børn, var, at v skulle elske hnanden. Jeg havde en oplevelse, da jeg var rådgver for præsdent McKay og som jeg gerne vl fortælle jer om et øjeblk. Det var, efter at præsdent McKay havde det hjertetlfælde, som gjorde det vanskelgt for ham at gå. En morgen, da jeg var kommet nd på hans kontor Utah og sagde godmorgen tl ham, sagde han: Præsdent Tanner, jeg havde en dejlg oplevelse aftes. Omkrng klokken elleve stod jeg op for at gå tl badeværelset, og jeg havde kun gået et par skrdt, før søster McKay var ved sden af mg og holdt mn hånd." Jeg tænkte ved mg selv: Hvordan kan llle søster McKay, så skrøbelg hun er, hjælpe den store og tunge præsdent McKay?" Men da jeg så tårer hans øjne, blev jeg klar over, hvordan hun havde hjulpet ham. At elske hnanden er så uhyre vgtgt. Jeg kan bære vdnesbyrd for jer om, at en hustrus kærlghed og en hustrus støtte er noget, som man kke kan forklare eller helt ud påskønne. Når jeg tænker på en mand, der efterlever evangelet, som han burde og opfylder de forplgtelser, der påhvler ham, og en kærlg, trofast hustru, der støtter ham, så synes jeg, det er det bedste et menneske kan forestlle sg, og hvs de også har nogle gode børn. Det er så vgtgt, at man kan opdrage sne børn tl at forstå vgtgheden af at holde Guds befalnger, at holde sg moralsk ren, at holde sabbetsdagen hellg, strengt at efterleve vsdomsordet, at elske hnanden og at holde alle de befalnger og vejlednnger, som profeten gver. Jeg vl fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, da jeg var stavspræsdent, om vgtgheden af at holde sg moralsk ren. Der var en ung kvnde, som kom fra en af de bedste famler staven, og som kke var værdg tl at tage tl templet for at blve gft. Det var en prøvelse for både hendes famle og hende selv. Et årstd efter kom hun tl mg for at få en tempelanbefalng så hun sammen med sn mand, som jeg kendte udmærket, kunne rejse tl templet og jeg sagde: Søster, du er sådan en sød pge, og noget af det, som tynger mg mere end noget andet, er den 15

18 vrkelg skal templet. hende. hende en umoraltet, der fndes verden, og den snger sg også nd vores stav. Jeg vl gerne have dg tl at fortælle mg lgeud, hvordan du oplevede dette." Hun sagde: Præsdent Tanner, jeg vl være glad for at fortælle dg det. Mne forældre lærte mg strengt at efterleve vsdomsordet, at gå regelmæssgt tl mne møder, og at gøre alt det, som en pge bør gøre. Jeg ønsker kke at lægge skylden på mne forældre, men jeg vl gerne fortælle dg noget. De lagde kke vægt på betydnngen af at holde sg moralsk ren. Jeg forsømte aldrg et møde. Jeg rørte aldrg vn eller alkohol. Jeg røg aldrg; jeg drak aldrg kaffe eller te; og jeg tror heller kke, jeg vlle gøre noget andet, der var forkert. Jeg vdste, at dette her var forkert, men jeg havde aldrg rgtgt gjort op med mg selv, sådan som jeg havde med alt det andet, jeg har fortalt dg om. Når følelserne tager overhånd, er det for sent at bestemme sg. Hvs du kan bruge mn erfarng tl at hjælpe andre unge pger, så vl jeg ønske, at du vl gøre det." Pger, v kan kke fremhæve dette nok. Bestem jer nu tl, hvad I kke vl gøre uden hensyn tl omstændghederne, og hold jer så langt væk fra frstelsen, som I på nogen måde kan. Unge mænd forventer, at I lever på den måde, I foregver at leve. Men selvom det er noget, jeg kke forstår, vl mange af dem frste jer tl at gå så langt, de kan få jer tl. Mens jeg var mssonspræsdent, hvor jeg styrede den vesteuropæske msson, ntervewede jeg mere end 2000 unge mænd. Jeg spurgte mange af dem: Hvlken slags kvnde ønsker I jer som hustru?" Med en enkelt undtagelse sagde de allesammen: En ren, uskyldg kvnde; en, som vl være værdg tl at blve mor tl mne børn." Man behøver aldrg at gå på komproms for at glæde sg over deres kærlghed og respekt og tlld, som man kommer sammen med. Hvem som helst, der ønsker, at I gøre noget forkert, er jer kke værdge, så prøv kke at blve populær på bekostnng af jeres dyd. Lev værdgt hver eneste dag og husk på, at I skal gftes templet, at I er åndelge Guds børn, og at han forventer og ønsker, at 1 lever sådan, som I burde. 16 Det er vanskelgt for mg at fremhæve, hvor stærkt god moral lgger mg på snde. Hvor vdunderlgt er det kke at tænke på, at alle I unge pger er ved at berede jer tl at blve mødre; og hvlket prvlegum og velsgnelse vl det kke blve at få et barn, som I kan se lge øjnene og fortælle om vgtgheden af at leve et moralsk lv. Mødre, fortæl jeres pger, hvordan de skal leve; hold jer nær tl dem. En af de største komplmenter, jeg har fået, forekom for nogle dage, sden, da et af mne børnebørn sagde: Bedstefar, der er jo ngen generatonskløft mellem os." Og jeg tænkte: Hvlken komplment er det kke at høre et barnebarn sge det og føle, at han mener det." Jeg vl gerne sge tl jer pger, at I bør have tlld tl jeres mor. Hun elsker jer og vl bevare jeres fortrolghed og hjælpe jer, hvor hun kan. Jeg vl fremhæve den kendsgernng, at en kvnde eller en pge har stor ndflydelse på en mand hustruer på deres mænd, mødre på deres børn, søstre på deres brødre og pger på deres kærester. I kan slet kke måle den ndflydelse, I har. Jeg talte tl en semnar-gruppe, og da jeg var færdg, spurgte jeg, om nogle af dem vlle bære deres vdnesbyrd. Tre, fre af dem bar nogle udmærkede vdnesbyrd. Så kom en ung mand, som var ldt ældre end de andre og sagde: Jeg har aldrg før båret mt vdnesbyrd eller holdt en tale. Jeg har gjort alt det, som en dreng kke skulle gøre. Jeg har brudt vsdomsordet og undladt at passe mne plgter. Men mne venner holdt nok af mg tl at tlbyde mg 50 dollars, hvs jeg vlle rette mg og holde vsdomsordet og gøre det, jeg burde. Jeg prøvede, men jeg kunne kke gøre det. Senere traf jeg en sød pge og forelskede mg Når jeg talte med hende, fortalte hun mg, hvor vgtgt et rent lv var for hende, og at hun aldrg vlle gfte sg, med mndre det skete Jeg gk gang med at gøre det, jeg burde, og jeg er glad for dag at kunne fortælle jer, at jeg gør mt bedste og skal gftes med den pge templet." En af generalautorteterne var færd med at organsere en stav Calfornen for nogle måneder sden, og da den nye stavspræsdent rejste sg for at tale, fortalte han hstoren om, hvordan han kom nd krken. Han sagde, at han gk på Brgham Young unverstetet. Han vdste kke hvorfor, men han gk altså dér, og snart traf han en sød pge og blev forelsket sådan grad, at han frede tl hende. Hun fortalte ham, at hun kke vlle gftes, med mndre det kunne ske templet. Han vdste kke, hvad det betød, men hån gk straks gang med at fnde ud af menngen, og hvad krken lærte. Han sagde: Som resultat deraf beredte jeg mg tl at gfte mg med den pge templet, og jeg takker Herren for hendes gode ndflydelse på mt lv." Det er nteressant og vanskelgt at tro, men fem unge mænd stod frem, efter at have hørt dette, og hver enkelt af dem sagde: Jeg har haft næsten den samme oplevelse." Men jeg og mt hus, v vl tjene Herren!" (Josua 24:15) Beslut jer tl at gøre det, der er ret, og Herren vl velsgne jer. Lad mg fortælle jer en anden llle oplevelse, om en ung hjemvendt mssonær, som gerne vlle være stavsmssonær. Han blev kaldet tl stavsmssonær, fk tldelt en kammerat, og de gk ud og forkyndte evangelet. Da de fremførte lekterne et bestemt hjem, sagde manden huset: Det er det rene vrøvl at tænke sg, at Gud Faderen og hans Søn Jesus Krstus skulle vse sg for en sølle dreng. I skal kke bryde jer om at komme her mere. Jeg vl kke høre mere om det."

19 kan Jesu tankerne, sneen et Alperne. Hans datter, der var omkrng 18 år, troede, hvad mssonærerne havde fortalt dem, og hun fortsatte med at studere, hvad hun kunne om krken. En dag sagde hun tl sn far: Jeg vl gerne døbes." Hendes far sagde: Du kan kke blve døbt, før du er myndg." Hun kom sammen med en ung mand og begyndte at fortælle ham om krken. En aften sagde han tl hende: Hør nu her, jeg ønsker kke at høre mere om dn krke. Du kan lge nu og her vælge mellem mg og den krke." Hun græd ldt, og de talte om det, og tlsdst sagde hun: Jeg må vælge krken. Jeg ved, at den er sand." Hun gk meget oprevet hjem. Hendes far kunne mærke, at der var noget galt og spurgte hvad der var vejen. Hun sagde: Ikke noget, far," men han vdste, at der var noget helt galt og sagde: Jeg vlle ønske, du vlle fortælle mg, hvad der pner dg." Hun fortalte ham nøjagtgt, hvad der var hændt, og så sagde han: Hvs krken betyder så meget for dg, så må du gerne lade dg døbe." Nogle få uger senere blev hun døbt, og hendes far, mor og den unge mand, som havde sagt, at hun måtte vælge, var allesammen tlstede. Sden da har de alle tre sluttet sg tl krken, og de to unge er blevet gft. Hvad vlle der være sket, hvs hun kke havde haft mod tl at leve op tl sn overbevsnng? Sandsynlgvs vlle de aldrg have sluttet sg tl krken. Nu er de unge overmåde lykkelge, og hendes forældre er lykkelg som medlemmer af krken. Søstre, v er så heldge at vde, at Gud lever, at Jesus er Krstus, og at v er Guds åndelge børn. V ved at krken er blevet genoprettet dsse sdste dage, og at v er medlemmer af Jesus Krst Krke, at v ledes af Herren gennem en Guds profet. Jeg bærer dette vdnesbyrd for jer og beder Herrens velsgnelser være med jer, så få mod og styrke tl at holde budene; så vl fnde megen glæde ved at gøre det, som Herren ønsker, I skal gøre; og at I, sammen med jeres famler, kan komme tlbage tl vor hmmelske Fader, så han kan byde jer velkommen og sge: Vel, du gode og tro tjener!" (Matt. 25:21) Det beder jeg udmygt om Krst navn. Amen. Jeg sætter meget stor prs på nspratonen fra den skønne musk v Præstedømmemødet den 4. august 1976 Retskaffenhedens kræfter har hørt. En eller anden har sagt: Dette er det overdådge ved smuk musk. V elsker den for det, som den får os tl at glemme, men mest af alt elsker v den for det, som den får os tl at huske." Og ved denne konference er v blevet mndet om vor Frelser netop gennem den skønne musk, som v har hørt. I det seksogfyrretyvende afsnt af Lære og Pagter sagde Herren dette: Men tl ÆLDSTE BOYD K. PACKER af De tolvs Råd trods for det, der er skrevet, har det altd fra begyndelsen været overladt mn krkes ældster, og vl altd være således, at lede alle møder, som de føler sg ledet og tlskyndet tl gennem den Hellgånd." (Vers 2) Når præstedømmet mødes, er Herrens Ånd tlstede, og jeg følte det, da jeg kom nd tl dette møde. Det forekommer mg, at denne konference, på en måde, er en nvason kke en mltær nvason, og den er heller kke en nvason, der vl få poltske konsekvenser, men kke desto mndre en nvason af retskaffenhed. Herrens profet er her. Herrens tjenere er kommet stort antal. Landet kan kke længere være det samme herefter. Mange lande har været underlagt den onde, og retskaffenhed har kke hersket. Samfundets standarder har bøjet sg for den onde. Men de sdste år har Herrens tjenere rejst over hele verden tl dsse generalkonferencer. For mg betyder det en nvason af retskaffenhedens kræfter for at velsgne verdens forskellge lande. Jeg mener kke, Danmark kan være det samme efter denne konference. Profeten, den største magt på jorden, er her. Han, som har alle nøglerne, kommer for at advare og helære, for at rådgve og vejlede hvlket umådelgt prvlegum. Jeg havde noget da jeg tænkte på det ansvar det er at tale ved et præstedømmemøde, og jeg beder, at Herrens Ånd vl støtte mg, så jeg kan tale meget drekte og allgevel uden at såre nogen. V har fået det løfte, at når en mand taler med kraft fra Hellgånden, vl Hellgånden brnge det nd deres hjerter, som lytter. Mt budskab er enkelt nok, kun dette: Hvs v bærer præstedømmet, bør v handle, som om v gør det! Ikke bare ved præstedømmemødet, men hele dagen hver dag og hele aftenen, hver aften. Ikke bare stavspræsdenten og højpræsterne, men hver eneste bærer af præstedømmet - dakoner, lærere og præster, ældster og halvfjerdser, højpræster, bskopper, patrarker og sandelg også apostlene, hver eneste af os. Når v bærer præstedømmet, bør v handle, som om v gør det. På hvlke møder? Lad mg nævne et par eller tre: Det første er lydghed. Lydghed over for hvem? Ja, selvfølgelg, lydghed mod Herren. Men der fndes en begyndelse på den lydghed. For mange år sden ledte Karl G. Maeser, et kendt medlem af krken fra Tyskland, en gruppe ældster over Alperne tl Italen. De måtte gå over en gletcher pas Der var dyb sne, og de måtte sætte stokke ned for at afmærke en skker passage, omtrent på samme måde, som man om vnteren afmærker vejene langs rabatten, så man kan fnde vejbanen og kke kører ned grøften. Da de nåede toppen og skulle tl at påbegynde nedstgnngen, standsede bror Maeser gruppen og lærte de unge en lekte. Idet han pegede på dsse stokke sneen, sagde han: Tænk på Guds præstedømme. Det er som dsse stokke, almndelg gamle stokke, men det er deres placerng, der tæller. Følg dem, og I vl være på den skre sde. Gå bort fra dem, og I vl helt skkert være fortabt." 17

20 England. forbndelse dag I går de afgørende krken, jorden så Ja, hvs v bærer præstedømmet, bør v handle, som om v gør det. V bør være lydge. Over for hvem? Over for de gamle stokke, hvs det er nødvendgt, over for alle os, der har en eller anden stllng. Jeg tror kke, mne brødre her vl tage mg det lde op, hvs jeg sagde: V er bare almndelge gamle stokke." Præsdent Kmball kender tl, hvordan man malker en ko. Præsdent Tanner er bondedreng fra Canada. Bror Monson er en sømandsknægt, som blev bogtrykker bare almndelg gamle stokke. Og det er det samme med jeres stavspræsdenter, med jeres bskopper, med kvorumspræsdenterne. Tænk på Guds præstedømme som almndelge, gamle stokke, men det er placerngen, der tæller. Følg dem, og I vl være på den skre sde. Gå bort fra dem, og I vl helt skkert være fortabt. Og når v så bærer præstedømmet, må v være tl at stole på. Det er bare en anden måde et være lydge på. Men jeg er helt skker på, at v sommetder tænker: Hvs jeg fk et eller andet og vdunderlgt stort at udføre, skulle jeg nok være lydg." Men det begynder altsammen f det små med at udføre vores hjemmelærerarbejde, komme tl vore møder, holde famlehjemmeaften, betale tende, føre optegnelser. Lgegyldgt hvad det er, v er kaldede tl at gøre, må der kunne stoles på, at v gør det. Vore unge mennesker bør deres ungdom lære at være tl at stole på. Husk at opgaven kommer fra Herren. Den blver overbragt af hans tjenere. Hvs v bærer præstedømmet, og det gør v, så burde v handle, som om v gør det. Selvfølgelg fndes der ngen her, som vlle være blasfemske og tage Herrens navn forfængelgt. Det kan v godt gøre på engelsk. Jeg håber, at det kke lader sg gøre på dansk eller norsk eller svensk. Men hvs det lader sg gøre, så bør v, som bærere af præstedømmet, kke gøre det. For når v bærer præstedømmet, handler v som om v gør det. Selvfølgelg er der ngen her, der bærer præstedømmet, som vlle være brutal eller uvenlg på nogen måde over for sn kone, prøve at undertrykke moderen tl sne børn eller vse hende noget andet end respekt og kærlghed. Og selvfølgelg vl 18 forholdet tl famlen være både værdgt og moralsk korrekt. I ved godt, at det kan lade sg gøre at være umoralsk nden for ægteskabets rammer. Men selvfølgelg vl en bærer af præstedømmet kke være skyldg noget sådant. Selvfølgelg er der ngen præstedømmebærer, som vl være ulydg over for sne forældre. Når v bærer præstedømmet, og det gør v, så bør v handle, som om v gør det. Og nu, I gode funktonærer og arbejdere, har I smule for tdlgt og gå hjem en smule senere? Har I lært at gøre bare en llle smule ekstra? Hvs I bærer præstedømmet, og det gør I, så bør I handle, som om I gør det. Jeg vl gerne påny nævne lydghed. Jeg kommer tl at tænke på noget an- lært at komme bare en det med Karl G. Maeser. Da han blev omvendt tl krken, var han rektor en skole og en højt anset professor Tyskland. Når han kom nd et klasseværelse, rejste alle sg. Det var under hans værdghed at blve set på gaden, bærende en pakke. En tysk professor af hans rang kunne smpelthen kke gøre det. Han emgrerede tl Amerka og blev på vejen nogle få dage Dér blev han kaldet på msson tl England. Det var meget skuffende for ham, for han vlle så forfærdelg gerne tl Zon. Men hans mssonspræsdent havde kaldet ham, og han var lydg. En af krkens høje embedsmænd havde talt, og han vlle være lydg. Og så skete der noget andet. To ældster kom for at hjælpe ham med at gøre sg klar tl at rejse tl det nordlge England, og en af dem sagde: Tag dn vadsæk med, så vl v møde dg på jernbanestatonen." Bror Maser kunne kke få sg selv tl at gøre det en værdg professor kunne kke bære en vadsæk gennem Londons gader. Det var under hans værdghed. Han gk frem og tlbage st værelse. Hans kone prøvede at trøste ham. Og endelg traf han sn beslutnng. Han sagde tl sn kone: Ældsterne har sagt, at jeg skal gøre det." Og han ydmygede sg, tog fat vadsækken og gk tl statonen. En llle begvenhed, men for ham næsten som et andet Getsemane. Og, brødre, v bærer præstedømmet. Der er foregået en større nvason af retskaffenhed Skandnaven. Herrens tjenere er her. Der er ntet, som I vl blve belært om ved denne konference, som kke er retskaffenhed dyd, ydmyghed, ærbødghed, ærlghed det er det, v alle går nd for, det er det, v alle er nteresserede. Med frstelser overalt omkrng os er det somme tder meget vanskelgt at holde vore tanker rette baner. Når I efter konferencen går på arbejde, er det måske nødvendgt, at I skfter tøj, før ud på værkstedet. Når I åbner jeres skab og ser det bllede I ved nok, hvlket jeg mener - så tag det ned. Rv det stykker. Så er det gjort. Og alt andet omkrng jer, som på en eller anden måde vl påvrke jer dårlg retnng, få det væk. Der fndes en storartet ånd, som følger med ordnerngen tl præstedømmet. V har ret tl at modtage åbenbarng tl at lede os. Hver enkelt af os kan særsklt blve vejledet af den ånd. Også kollektvt har v ret tl denne vejlednng bskoppen modtager åbenbarng for wardet, kvorumspræsdenten for st kvorum, stavspræsdenten for staven, profeten for krken, og faderen for sn famle. Hvs v bærer præstedømmet, er v værdge fædre. Hvs v bærer præstedømmet, er v værdge sønner. Det er alt, hvad jeg har tankerne. Dette er en retfærdg nvason. V bærer præstedømmet, og v bør handle, som om v gør det. V har organseret stave Skandnaven. Præsdent Kmball omtalte det nu tl morgen. Når v drver en pløk (den egentlge betydnng af det engelske ord for stav" o. a.) ned et land, betyder det, at krken er her for at blve, for aldrg at blve revet op og at Herrens præstedømme er her. Jeg bærer vdnesbyrd om, at Herren lever. Jeg ved det. Jeg ved, at Jesus verdenshstoren. er Krstus, Guds Søn, Faderens enbårne. V lever dage Herren holder sg meget nær sn krke. Han er ngen fremmed for sne tjenere på denne jord. Hans nspraton leder denne krke. Må han velsgne hver enkelt af os bærere af præstedømmet, så v altd, når v ses ved møderne ude det offentlge lv, derhjemme, og hvs andre kunne se lge nd det allernderste af vore sjæle, vlle sge: Der er en bærer af præstedømmet, og han handler, som om han er det." I Jesu Krst navn. Amen.

21 stand eftermddag Hmlen. ånden. dag deres ham prakss, dag denne kraft Lære vort Jesu det M:.ne elskede brødre. Det er et stort prvlegum for mg at være her og tale tl jer overværelse af vor elskede præsdent, Spencer W. Kmball. Jeg har følt hans vældge ndflydelse, som jeg er skker I på, også har mærket, og jeg beder, at Herrens Ånd må være med mg, mens jeg taler tl jer. Det har været et stort prvlegum for mg at besøge så mange af jer, og jeg fornemmer den åndelge ndflydelse af evangelet Skandnaven. Jeg har en grundfæstet kærlghed tl dsse smukke lande, for mn bedstemor kom fra Oslo. Hun ofrede meget for at komme tl Amerka og gennemgk mange prøvelser på vej over sletterne. Så jeg er stor taknemmelghedsgæld over for hende og håber, at jeg nogen grad må være tl at tlbagebetale, hvad jeg skylder hende. Før jorden blev skabt, var v hos Gud. Han er vore ånders fader. V er de undfangne sønner For at v kunne blve fuldkomne, blev der holdt et stort råd Ingen optegnelse om fasko ÆLDSTE JOSEPH B. WIRTHLIN Assstent tl De tolvs Råd Da Frelserens plan blev forelagt og godkendt: råbte alle gudssønner af glæde", som Job udtrykte det (Job 38:7). Vor hmmelske Fader accepterede Frelserens plan. Men Lucfer, morgenrødens søn, som havde en ansvarsfuld stllng, nægtede at godtage planen og forårsagede, at en tredede! af Hmlens hærskarer fulgte ham. Deres msson blev at frste og ødelægge menneskeheden. Han og hans tlhængere er mere aktve end nogensnde, for han ved, at hans td er kort. Men han forstår kke, at det vl mslykkes for ham. I ondskabs btterhed vl hans tlhængere forsøge at tlntetgøre Herrens værk, men I og jeg ved gennem Guds åbenbarede ord, at han vl blve bundet og forhndret yderlgere at frste mennesker. Hvad er det store formål med lvet? Det blev forklaret af Johannes, da han skrev: Og dette er det evge lv, at de kender dg, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Krstus" (Joh. 17:3). Hver gang vor hmmelske Fader har talt t! os, har han erklæret dette: Dette er mn Søn, den elskede; har jeg velbehag" (Matt. 3:17). For at v kan vende tlbage tl vor hmmelske Faders åsyn, må v kende og forstå Frelserens msson, og kke blot forstå den men også følge hans belærnger. V må huske på, at Frelseren aldrg havde fasko med det, som han søgte at gøre. Han opfyldte enhver opgave, han fk fra sn hmmelske Fader. Der fndes ngen optegnelser om, at han havde fasko. Og, brødre præstedømmet, dette burde være vores mål. Der bør aldrg fndes nogen optegnelse om faskoer fra vor sde. Men som bærere af præstedømmet bør v ære vore kaldelser, sådan som det var tlfældet med vores ældre broder, Jesus Krstus. Han skabte hmlen og jorden. Han skabte dg og mg. Men glemmer v, at han også skabte og organserede sn krke? Han gjorde alt dette med præstedømmets kraft. Han organserede præstedømmekvorummer. Han organserede bskopråd, stavspræsdentskaber, generalautorteternes embeder, Det øverste Præsdentskabs Kvorum, De tolv Apostles Kvorum og De Halvfjerds' første Kvorum. Lad os aldrg glemme, at Frelseren organserede denne krke. Han organserede den, sådan som den nu er konsttueret, og han udvalgte sne tjenere. Det er mt håb, at de unge mænd vores krke vl ære deres præstedømme, for Det aronske Præstedømme er også hellgt. Og Herren forventer, at I unge mænd vl ære det gennem et retskaffent lv. Jeg er blevet mndet om en oplevelse, jeg havde som sekstenårg hjemmelærer. V havde kke nok medlemmer af Det melksedekske Præstedømme. Bskoppen valgte mg tl som 16-årg at være senorhjemmelærer. V kom hos en famle, der var helt passv. Efter en kort td blev denne famle vore gode venner. De var kke så venlge tl at begynde med, men med Herrens hjælp, blev fordommene nedbrudt. Fra den famle kom senere en mssonspræsdent. Alle børnene er nu aktve. Jeg sger dette for at gøre opmærksom på betydnngen af hjemmelærerarbejdet og for at vse jer unge mænd, at I kan være effektve, som hjemmelærere. Den enkle kundskab om Gud, hans Søn Jesus Krstus og evangelets frelsende prncpper kan kke brnge os tlbage tl hans åsyn. Det er anvendelsen der tæller. Det er at udføre vort hjemmelærerarbejde. Det er at udføre vort kvorumsarbejde på den rgtge måde. Præstedømmet blev gengvet tl jorden, før krken blev organseret Præstedømmet blev bragt tl Joseph Smth og Olver Cowdery af hmmelske væsener, der havde fået den opgave af vor Frelser og Herre. Præstedømmet kom før søndagsskolen, hjælpeforenngen og prmary. Præstedømmet kommer krke først. Lad os aldrg glemme det. Præstedømmets kraft må fungere v daglglv, for at fuldtud kan kende og forstå Gud og hans formål. Det er den samme kraft, som Peter havde, da han sagde: Sølv og guld har jeg kke, men hvad jeg har, det gver jeg dg: Krst, nazaræerens navn, stå op og gå!" (Ap. Ger. 3:6) Brødre, v har den samme kraft. Hvs v vl leve retskaffent, kan også v udøve præstedømmets kraft tl fordel for de syge. Denne guddommelge krafts natur beskrves smukkest mulge sprog og Pagter: Ingen magt eller ndflydelse kan eller bør udøves af præstedømmet uden gennem overbevsnng, langmodghed, mldhed, sagtmodghed og uskrømtet kærlghed; gennem venlghed og sand kundskab, som uden hykler og uden svg vl udvkle sjælen (dn sjæl) meget" (L & P. 121:41,42). Præsdent Kmball har sagt: Vores opgave er bedre udnyttelse af 19

22 Jesu I Skandnaven højere må Skandnaven. vejret præstedømmets ndflydelse ved altd at holde præstedømmet dets ledende poston." En af de allervgtgste opgaver for Det melksedekske Præstedømmes kvorumspræsdenter og kvorummet selv er at styrke faderen hans stllng som ægtemand og fader. V må derfor styrke kvorumslederne og kvorummerne. Må jeg tl slut sge tl jer: Vg aldrg bort fra krkens lære. Hold hvert eneste bud som bærer af præstedømmet. Lad jer kke overbevse om, at I kan overtræde nogen uden straf. Ær Gud og vær lydg mod hans befalnger. I vl derved komme tl at arve evgt lv. Jeg bærer jer mt vdnesbyrd, at Gud lever, at præstedømmet, Guds præstedømme, er her på jorden, at alle nøglerne ndehaves af vor profet, seer og åben- barer, præsdent Spencer W. Kmball. Må v ære vore kaldelser præstedømmet som enkeltpersoner og som kvorumsledere, beder jeg Krst navn. Amen. Gør dt præstedømme K;.æreste brødre, hvlken glæde er det kke at være sammen med jer. Så stor og stærk en forsamlng. V hylder jer. V er stolte af jer. Ved tdlgere besøg har jeg set en gruppe mennesker ved begyndelsen. dag ser jeg en helt anderledes gruppe; en stor hal fyldt med mænd med magt og styrke. I kan være skre på, at krken har brug for jer og vl benytte jer. Der vl blve kaldet flere og flere påldelge ledere tl ansvarsfulde stllnger. Der vl blve flere mssonspræsdenter og stavspræsdenter, bskopper og regonalrepræsentanter. Og selv mænd stllnger vl blve kaldet fra dsse områder. Jeg har længe været nteresseret ndanerne, som tdlgere kaldtes lamanter; og jeg har set dem udvkle sg. Jeg har talt tl dem mange gange, og jeg har sagt tl dem: Den dag vl komme, da nogle af jer vl blve gvet høje og ansvarsfulde stllnger krken. Men I vl aldrg få tldelt en stllng, bare ford I er ndanere. I være beredte tl at kunne blve kaldet tl sådanne stllnger." Herren har allerede nspreret os tl at kalde én ndaner en post blandt generalautorteterne. tl Broder George P. Lee, en fuldblods Navajo-ndaner, er nu medlem af Det første kvorum af Halvfjerds. Og broder Packer, som fortsætter arbejdet med lamanterne, fortæller mg om den fremgang og udvklng, der sker med større PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL dsse unge mennesker, som først lge er begyndt. Og på samme måde ser v et klart lys Det er kke et spørgsmål om at opnå stllnger. V har allerede magten og præstedømmet, så enhver" skal, som skrften sger, tale evangelet st eget sprog." (L. & P. 90:11) Og således betyder det kke noget, hvad sprog han taler, men det betyder noget, hvlken slags mand han er, og hvordan han behandler st præstedømme, som broder Packer talte om. Det glæder mg at se jer vokse og blve stærke, og jeg beder, at denne konference må blve en stmulerende og motverende kraft, der får alle mænd og drenge tl at gøre præstedømmet større. Må jeg bede alle dakoner forsamlngen rejse sg og række hænderne vejret, for det er kke altd let at se dem alle dakoner. Dejlgt. Tak skal I have. Og vl nu alle ordnerede lærere være så venlge at gøre det samme. Ræk hånden og stå op. Det glæder mg meget. Vl nu præsterne være så venlge at rejse sg. De kan også række hånden vejret, for det gør det lettere at se dem. Det er sandhed dejlgt at se. Og må jeg så bede alle ordnerede ældste rejse sg. Hvlken vdunderlg gruppe ældster. Og det er noget, v er meget glade for. Tak for det. 20

23 så mssoner venter denne vore samme løbet Vl alle ordnerede halvfjerdser, være så venlge at rejse sg. Jeg synes kke jeg ser ret mange. Tak skal I have. Og nu højpræsterne. En hel del højpræster; det glæder os høj grad. Tak. Det jeg ønsker at fremhæve er, at enhver af dsse dakoner, blver lærere, præster blver ældster og derefter halvfjerds eller højpræster eller begge dele. Enhver af jer. Jeg ser ngen grund tl, at kke enhver dreng skulle få det højere præstedømme og de højere kaldelser nden for dette præstedømme. Og v beder lederne, mssons- og stavs- præsdentskaberne, sørge for, at de vrkelg gør det. V holder øje med dsse drenge og mænd, fuldstændg som v holder øje med vores bankkonto. V holder øje med deres fødselsdage og deres aktvteter, og v gver dem mulgheder og prvleger. Ingen mand kan af sg selv tage præstedømmet. I kan kke købe det, selvom 1 så havde alle de penge, der fndes Skandnaven. I kan kke tvnge det frem, selvom I var konger. I bare tålmodgt og gør jer fortjent, og så vl lederne kalde jer tl dsse stllnger. Så v sger tl bskopperne og stavspræsdenterne og lederne stave: Ansvaret er jeres. og Jeg overværede engang et møde Montreal, og jeg gk tl præstedømmemødet. Der må have været omkrng 30 mænd og unge voksne tlstede. Jeg sagde tl dem: Vl alle dakoner rejse sg, og derpå lærerne og præsterne og derpå ældsterne og de halvfjerds." Og da jeg kom tl præsterne og derpå tl ældsterne, var der meget få, der rejste sg. Og jeg sagde tl mssonspræsdenten: Er alle dsse mænd passve?" Og han sagde: De er kke passve; de er gode trofaste mænd." Jeg sagde: Men hvorfor har de så kke fået ansvar præstedømmet?" Og han svarede: De har kke været medlemmer krken et helt år endnu." Og selvfølgelg er der noget, der får os tl at vente et år. Når v er medlemmer af krken, venter v et år med at rejse tl templet og blve vet templet. Men der fndes kke en sådan regel, efter hvad jeg ved, med hen- præstedømmet. Jeg sagde: Jeg syn tl ønsker at du hurtgst mulgt lader dsse mænd få glæden af præstedømmets fordele. V venter kke et år. V venter bare en rmelg td for at gve dem en chance tl at vænne sg t! deres nye kaldelse. Og så håber v, at det vl være det, der har størst betydnng for dem." Og det samme med medlemskab. Der er mange, mange børn krken, som kke er blevet døbt. Hvorfor kke? Mulgvs ford forældrene glemmer at få det gjort. Eller måske mener de kke, at det er så vgtgt. Det vl v ordne på et senere tdspunkt, tænker de. Men ethvert barn krke ethvert barn - bør døbes, når de er otte år. Det er fuldkomment tåbelgt af forældre at sge: V venter og lader ham selv træffe sn afgørelse." Da nu Herren har gvet ethvert menneske forældre, er det mennngen, at dsse forældre skal oplære, undervse og lede børnene. Ethvert llle barn følger sne lærere, nemlg forældrene. Jeg tror kke, der er mange brøn, der er oprørske så længe de er små. Derfor er det sådan, at børnene gør hvad forældrene sger. Og v begynder meget tdlgt deres tlværelse at lære dem loven om dåb. V gør det ved vore famlehjemmeaftener; v gør det famlebønner. Vore børn lærer at bede om det. Og, som Lære og Pagter sger; at når barnet er otte år gammel, skulle det allerede kende læren om tro og omvendelse og dåb og Hellgåndens kraft. Med andre ord, I skal kke vente, tl barnet er 12 eller 16 eller 18 med at begynde at belære det om evangelets prncpper. Og Herren tlføjde noget. Han sagde, at hvs forældrene kke gør det, så vl skylden straffen blve pålagt forældrene. Så der fndes kke den mand, som kan stå op og sge: Men jeg mente, at det vlle være lge så godt, hvs v gjorde det senere." For Herren, Jesus Krstus, har talt. Det er en befalng. Han sger, at når de er otte år gamle, skulle de være stand tl at modtage dsse ordnanser. Når barnet er et eller to år begynder v at tale om dåb. Og det ser sne ældre søskende blve døbt. Det begynder at glæde sg tl den dag, da også det kan blve døbt. Brødre og søstre, ledere og forældre, lad os derfor skre os, at ethvert barn dette område blver døbt, når det er otte år, kke n eller t eller tolv eller femten men når det er otte år. Jeg blev døbt på mn 8-års fødselsdag. Mne forældre talte tl mg om dåb næsten hele tden, og jeg var så begejstret over at blve døbt på netop den dag. Jeg fk senere at vde, at vde, at Joseph F. Smth, krkens præsdent, blev døbt, da han var otte år. Men det er selvfølgelg kke altd mulgt at få det gjort netop på den dag, men det burde være enhver fars stolthed at sørge for, at hans børn blver døbt uge eller hvert fald meget nær ved fødselsdagen. Og en dreng når næsten kke at tænke over sn dåb, før man begynder at tale om at blve dakon af fre år. Gennem de næste fre år modtager den llle fyr belærnger om præstedømmet. Ingen far har ret tl at gå mod Herren. Ingen af os ved nok tl at kunne dskutere med Herren angående td og sted. Og alt, hvad Herren sger, er af vtal betydnng. Derfor belærer v den llle dreng fre år: Du skal være dakon. Du vl blve en god dakon. Du skal tl dakon-møde hver eneste uge. Du skal omdele nadveren", og det er en stor ære at få lov tl det. Ved l, at jeg har omdelt nadveren mange gange, efter at jeg blevet voksen? Når som helst v har en højtdelg samlng" har v mænd tl at omdele nadveren tl deres brødre; og det kan være ældre mænd. Det er en ære at få I husker, lov tl at omdele nadveren. da Frelseren gjorde det. Han kaldte sne apostle sammen, og han velsgnede brødet og vnen. Så delte han det ud tl sne brødre. Han vrkede som dakon. Han udførte dakonens arbejde. Og når han kan gøre det, vl jeg være meget stolt af også at få lov at gøre det. Så jeg mener, at enhver dreng bør glæde sg tl den dag, da han kan omdele nadveren. Og han vl synes, at det er ethvert mødes mest højtdelge øjeblk. De vl aldrg le eller lave sjov eller skubbe tl hnanden, mens de får nadveren. Drengene vl altd for sg selv tænke: Dette er Jesu nadver. Jeg må leve et retskaffent lv. Jeg må opføre mg ordentlgt, når jeg er med denne ordnanse." Og så begynder han at tænke på at skulle være lærer. Ford det er fastlagt at når de er 14 år kan de blve lærere. Og skam få den bskop eller leder en stav eller et ward eller en msson, som vl lade sn dreng blve ældre end 21

24 allesammen gruppen, den de den bærer, dag kan denne I bnder I har I den kan de ordnerer har det uden at få den mulghed. Jeg synes aldrg, v har nogen dårlge dakoner. Der kan selvfølgelg opstå en smule opposton omkrng læreralderen, og sær hvs fædrene kke har gjort deres plgt med hensyn tl at belære deres drenge. Så v gver dem præstedømmet, hvs de er værdge, hvs de er rene og ordentlge. Og så går de fremad og udfører deres plgter. Nu kommer drengen med på hjemmelærerbesøg. Og hvlken fantastsk opgave er det kke? Mne to rådgvere er hjemmelærere. Broder Tanner har en ung mand tl ledsager og de kommer nd mange menneskers hjem. Og der er mange patrarker og stavspræsdenter og bskopper og mssonspråsdenter, som er hjemmelærere. Det er en af de opgaver, som den nye, unge lærer har. Mne sønner går ud sammen med deres sønner; og dér har de endnu en lejlghed tl at gøre dette tl en del af drengenes tlværelse. Og er der kke dakoner nok kan læreren da omdele nadveren. Han vl glæde sg tl den dag, da han blver præst, og så vl det blve hans udvalgte mulghed at kunne velsgne brødet og vandet, og derefter lade dakonerne brnge det ud tl mengheden. Nu tænker I selvfølgelg: Det kender v altsammen. Hvorfor taler du om det?" Ford der krken er tusnder af drenge, som endnu kke er blevet dakoner. Der er mange gfte mænd, som endnu kke er blevet dakoner eller lærere eller præster. Herren må være meget skuffet og bedrøvet, når han ser fædre, der grad har glemt deres plgter, og når han ser lokale ledere så fuldstændgt overse deres ansvar. Og så blver drengen præst, og han velsgner nadveren og han udfører andre plgter, som hans ledere beder ham gøre. Men han glæder sg tl det øjeblk, hvor han vl blve ordneret tl ældste, hvad der normalt vl ske, når han er 19, medmndre der er særlge grunde. Og tænk, hvlken velsgnelse, der ventes! I husker, at Abraham voksede op et afgudsdyrkende hjem. Hans far tlbad afgudsblleder, guder lavet af sten og træ og den slags. Og I ved, at det er det allerførste af de bud, Herren gav: 22 Du må kke have andre guder end mg. Du må kke tlbede eller dyrke det, th jeg Herren dn Gud er en ndkær Gud." (2. Mos. 20:3-5) Men Abrahams far var kke nogen god far, sådan som jeres fædre er det. Han tlbad afgudsblleder. Og således måtte den stakkels Abraham vokse op ved hjælp af egne resourcer. Og senere begyndte han at bede tl sn hmmelske Fader om, at han måtte få præstedømmet. Jeg har en anelse om, at han var ret gammel, da han begyndte at ønske sg præstedømmet. Jeg tror, at han måske drømte om det og tænkte på det om dagen og sagde tl sg selv: Hvordan kan det være, at mne forfædre havde præstedømmet. Adam, Noa og andre? Hvorfor kan jeg kke have præstedømmet?" Han søgte præstedømmet, ndtl det blev gvet ham, og han blev en stor profet for Gud. Ved I, unge brødre og også I ældre brødre, at der er mlloner af mænd verden, som vlle gve hvad som helst, de har, for at få præstedømmet? Og hvert eneste menneske verden, to mllarder af dem, vlle være vrge efter at bære dette præstedømme, som I hvs de vdste, hvad det var. Det gør mg bedrøvet, når jeg forstår, at mlloner af mænd dsse dage ønsker, hvad I opnå, og kke benytter sg af det. Intet menneske vl nogensnde få guddommelghed, hvs det kke bærer præstedømmet. Man må være medlem af det højere præstedømme, som ældste, halvfjerds eller højpræst. Og er dagen at få det og at gøre det større. Vl lederne derfor være så venlge at skre sg, at alle dsse programmer blver fulgt. Det er kke nok for en mssonspræsdent blot at tage sg af mssonerngsprogrammet. Hvs han har dstrkter og grene, må han holde øje med alle dsse sager vedrørende præstedømmet. Det er sandelg kke nok for bskopper eller stavspræsdenter at tænke på andre forhold. De må følge dsse detaljer. Brødre, dette er meget, meget vgtgt. Husker I mand, som kom tl lederne første apostles td og sagde: Her er nogle penge. Gv også mg den magt, at hvem som helst jeg lægger hænderne på, han modtage Hellgånden." (Se Ap. Ger. 8:18-19) Han tlbød penge for det. I tlbyder kke penge eller betaler for det. De kommer som en grats gave fra vor hmmelske Fader. Og I gve Hellgånden tl andre mennesker. Og meget af det, som I kan gøre som medlemmer af præstedømmet, er sådan, at hvad som helst på jorden, skal være bundet hmlen. (Se L & P. 128:8) V tænker sædvanlgvs på beseglngsordnanser og ægteskaber som værende den klasse. Men har I kke på en måde udført den samme slags tjeneste, når I har døbt et menneske, når I bekræftet et menneske som medlem, og sagt: Modtag den Hellgånd?" I sger kke: Jeg ønsker, jeg kunne", eller jeg håber, I vl." I tltaler manden eller barnet, og I sger: Modtag den Hellgånd", så det kan være en nspraton for dg. Når I en ældste, når I ordnerer en dakon, når som helst I udfører en af evangelets ordnanser, tjener I Herren. I handler på hans vegne, gør I kke? Og derfor må v vde, at når v bærer præstedømmet, er det kke nogen tom gestus. Som broder Packer sagde: Når v bærer præstedømmet, må v handle som om v gør det." Alt for mange af os bærer det bare. V må gøre det større. Det betyder at ophøje og udvkle det. Jeg rejste tl Brussel på en af mne ture, og på hotellet fandt jeg et llle spejl på det almndelge spejl, og ene ende af det var der et llle forstørrelses. Da jeg så nd det spejl lgnede mt kndskæg en skov eller den store Grand Canyon, ford det blev så stærkt forstørret. Det er det, I skal gøre med jeres præstedømme. skal gøre det så stort og så vdunderlgt, at hele jeres lv vl nyde fremgang derved. Enhver dreng drømmer. Han drømmer om en dag at blve lgesom sn far. Hvs bare han kunne blve som sn far, løfte som sn far, løbe som sn far, brydes som sn far. Og det er prsværdgt for enhver dreng at se op tl sn far. Men tl faderen sger v: Du burde være parat tl at lade dt eksempel blve fulgt." V får at vde af mange, som har studeret dette forhold, at barnet får sn oplærng meget tdlge år, kke når det er 18 eller 20, eller 16 eller bare 14 år men når det er seks måneder, når det er et, to tre år gam-

25 verden Jesu stand melt. Det betragter sn far. Om selvom det kke helt forstår det, så efterlgner det sn far. Og hvs I venter ndtl det er for sent at opdrage jeres børn, mne brødre, så vl I komme tl at mste mange af dem. Hvad I sger, hvad I gør, og hvordan I opfører jer, blver altsammen efterlgnet af jeres dreng. Når I kæler med jeres llle barn og blver kammerat med det, når I sdder ved famlehjemmeaftenen mandag aften og belærer drengen, så betragter han jer med beundrng, som han kke forstår og kke kan forklare, og som I måske aldrg vl erkende og forstå. Men husk, at moderen kke er den eneste, som alene skal holde øje med barnet. Fædre og mødre opdrager fællesskab deres børn og gver dem de erfarnger og den oplærng, som de fortjener. Brødre, det er vdunderlgt at tale tl jer om præstedømmet. Det er noget hellgt og ophøjet. Somme tder træffer v mennesker, som tager det let, som taler om det med nedværdgende udtryk. Det er hellgt og ophøjet. Hvs du er ældste, eller halvfjerds, eller højpræst, så er det vdunderlgt over al måde. Jeg håber, mne brødre, at v vl gøre en ekstra ndsats for at oplære og uddanne vore små. Følg deres fødselsdage, for at skre at de modtager præstedømmet, som de burde, og hjælp lederne grenene og ward med at sørge for, at de får yderlgere mulgheder. Det vlle være forfærdelgt for en mand at tllade sn søn at undlade at modtage dsse velsgnelser. Og Herren mener det. Præstedømmet er vrkelg noget. Det er kke bare no- get, som er en smule anderledes. Af alle nulevende mennesker er der mndre end een mllon mænd, der bærer præstedømmet dag. Og der er mange, som gerne vlle have det. Og jeg beder, at Herren vl velsgne os alle, at v vl påtage os ansvaret for at blve hjemmets leder, at blve en kærlg, venlg, hengven far og ægtemand; at I vl sørge for, at jeres hustruer kke blver overbebyrdede; at børnene lærer at arbejde - jeg mener vrkelgt at arbejde, at gøre vsse tng, som de får tl opgave at udføre. For ansvar vl gve dem store karakteregenskaber. Jeg ved, at dette er sandt, at dette præstedømme vrkelg er noget, som tl at efterlgne, v aldrg vlle være noget, som v aldrg vlle kunne købe eller bytte os tl. Jeg beder om, at Herren vl hjælpe os tl at ære vor kaldelser, og gøre dem større, og jeg bærer dette vdnesbyrd for jer Krst navn. Amen. 23

26 København er skolen har har famlen, mormonkrken regerngen byen henhold Alberta, det Formddagsmødet den 5. august 1976 Trofaste ambassadører gk omkrng og gjorde godt og belærte om de prncpper, der vl gøre det mulgt for os at glæde os over evgt lv, blev han korsfæstet og efterladt hængende alene på korset. Når v forstår det offer, der blev gjort for vor skyld, kan v sandelg være stærke nok tl at leve hver dag tl evangelets belærnger. uom præsdent Kmball har sagt, har jeg det store prvlegum og ære at tale tl jer her tl morgen, og jeg beder ydmygt, at Herrens Ånd og velsgnelse vl være med os, mens jeg taler tl jer og under resten af denne konference. Det er godt at være her. For to år sden gennemrejste søster Tanner og jeg Norge og Danmark og overværede områdekonferencen Sverge. V var dybt mponerede over landenes skønhed, folkenes karakter og krkens vækst. Ved dette besøg har v haft fornøjelsen at træffe nogle af jeres ledere og er bestemt mponeret over deres hengvenhed og dygtghed. Vort samvær med jer har sandelg været en glæde. V føler, at v har haft en vdunderlg konference, og at Herrens Ånd rgt mål har været med os. Mange af jer har rejst langt og har måttet gennemgå mange besværlgheder for at deltage denne konference. Jeg er skker på, at I kommet fra byer og samfund, hvor krkens medlemmer er mndretal, hvad I kunnet føle mange gange, når I udført jeres plgter. Børnene har mærket følgerne af at være mndretal, og jeg er overbevst om, at mange af jer jeres vrksomheder også har følt det, og jeg kan tænke mg at det samme er tlfældet jeres almndelge omgang med andre mennesker. Imdlertd er det en stor velsgnelse, et 24 PRÆSIDENT N. ELDON TANNER Førsterådgver Det øverste Præsdentskab stort prvlegum og en stor tlfredsstllelse at vde, at v er medlemmer af Jesu Krst krke, og v må kke tabe modet. V tænker på, at krken blev organseret med bare seks mennesker; og Herren sagde tl dem: Gå ud og forkynd evangelet tl hele verden." Se, det vlle have skræmt mg tl døde. Hvlket kolossalt ansvar at gå ud og brnge evangelet, Jesu Krst evangelum, ud tl verden. Tænk på, at de mennesker blev drevet fra sted tl sted under sta- Carthage dg forfølgelse, og mens de var blev profeten Joseph og hans broder Hyrum myrdet! Tænk også på, at templet Nauvoo blev ødelagt, huse brændt ned, og folk drevet ud. Og mens de blev drevet over sletterne, led de meget. Jeg har kke td tl at fortælle jer om massakren ved Haun's Mll, men jeg er skker på, at mange af jer har læst om den. Mange af dsse ponerer kom over sletterne, og at mn oldefar også gjorde det. Mange af dsse ponerer mstede medlemmer af deres famler nogle mstede forældrene, nogle mstede brødre og søstre, og nogle mstede børn. V ofrer kke det, som de måtte ofre, gør v? Tænk på Jesu Krst store sonoffer tl fordel for os. Skønt han kom her for at gøre det mulgt for os at komme tlbage tl vor hmmelske Faders nærvær og V havde en oplevelse med en llle gruppe krkemedlemmer, da v flyttede med famlen tl Edmonton, staten Albertas hovedstad. Søster Tanner og jeg havde fem døtre så v var altså syv og v forøgede det samlede antal medlemmer af krken dér byen tl 22. V påbegyndte vort arbejde som planlagt og fortalte vore børn, at de måtte vse folk den store by, hvordan mormoner lever. Det var en stor oplevelse for os at leve område, hvor der var meget, meget få medlemmer af krken. For nogle år sden rejste jeg mdlertd dertl påny, dennegang for at oprette en stav; og for bare to år sden var jeg der gen, dennegang for at dele staven Edmonton tl to stave. Og nu er I ponererne. I er dem, der er ansvarlge for at opbygge krken netop der, hvor I bor. Og styrken og væksten af krken afhænger af den måde, hvorpå I lever. V burde stlle os selv det spørgsmål: Hvad gør jeg ved det - jeg?" Og: Hvad vl jeg gøre ved det?" Husk altd, at handlnger taler højere end ord. De vl enten have tlbøjelghed tl at drve folk bort fra krken eller brnge dem tl krken. Hvs ethvert medlem af krken, enhver, der er her dag, vlle efterleve evangelets belærnger hver dag, vlle folk, der ser vore gode gernnger, ønske at vde mere om krken, for måske at blve medlemmer af den. Endnu engang, lad os huske på, at handlnger taler højere end ord. V behøver aldrg at skamme os over eller undskylde, at v er medlemmer af krken. Da jeg sad blev jeg ndbudt tl at rejse tl Dallas Texas for at tale tl en stor gruppe olendustr-folk. Da Texas' guvernør, Jester, præsenterede mg for forsamlngen, fortalte han dem, at jeg havde været bskop og nu var præsdent over Edmonton gren. Idet han sluttede sne bemærknnger, sagde han: En regerng må være lykkelg

27 den henhold I ved I krken, denne os I ved vor over at have en mand som mr. Tanner som medlem." Jeg så på ham og spekulerede over, hvad jeg havde gjort for, at han kunne mene sådan. Da jeg var færdg med at tale, stod han gen frem og sagde nu: Da jeg præsenterede mr. Tanner, sagde jeg, at en regerng måtte være lykkelg over at have en mand som ham. Og her er grunden tl, at jeg sagde det - en hvlken som helst mand, som er værdg tl at være bskop krke, behøver for mn skyld kke nogen anden præsentaton." Se, det var kke nogen komplment t Eldon Tanner, men det var en stor komplment tl de mænd krken, som han kendte, og jeg var glad for, at han havde fået det ndtryk. Jeg tænkte dengang, at det var vdunderlgt, at en mand af hans betydnng udtalte sg på den måde om en bskop denne krke. Og så tænkte jeg også, hvor vdunderlgt det vlle være, hvs enhver hjemvendt mssonær vlle leve sådan, at folk vlle sge det samme om ham, hvs han søgte arbejde eller blev præsenteret. Hvs han kunne sge: Jeg er en hjemvendt mssonær", vlle han kke behøve nogen yderlgere ntrodukton. Hvor vdunderlgt vlle det kke være, hvs alle kunne sge om enhver denne krke, at han lever tl evangelets belærnger og behøver derfor kke nogen yderlgere personlg ntrodukton med hensyn tl hans karakter. Som I ved, har jeg haft det store prvlegum og den velsgnelse at være rådgver for fre af krkens præsdenter. Jeg vl her bære mt vdnesbyrd om, at dsse mænd er Guds profeter. Jeg har altd følt, både som barn og som voksen, at krkens præsdenter er Guds profeter; men at sdde råd med dem dag efter dag og se, hvordan Herren leder st værk gennem dem, lader én helt uden tvvl, og gver stor kundskab om, at de er Guds profeter. Præsdent McKay var den første af krkens præsdenter, med hvem jeg havde det prvlegum at arbejde sammen; derefter præsdent Joseph Feldng Smth og præsdent Harold B. Lee; og nu præsdent Kmball. Hver af dem havde et særlgt budskab. Efter at præsdent McKay havde haft st hjertetlfælde og kke var stand tl at rejse omkrng tl de forskellge stave sagde han tl mg: Hvorsomhelst du kommer, må du huske at mnde dsse mennesker om, at de må huske, hvem de er og at handle derefter, og at de hver sær har et personlgt ansvar." Præsdent Smth sagde: V lever tdernes lørdag aften, og det er vort ansvar som Jesu Krst Krke at berede os og folket tl Krst andet komme. Da præsdent Lee blev krkens præsdent, spurgte en af pressens repræsentanter: Hvad er Deres vgtgste budskab tl verden og tl Deres medlemmer?" Præsdent Lee svarede ham med dsse to ord: Hold budene." allesammen, hvad præsdent Kmball sger: Det er vor opgave at brnge evangelet ud tl hele verden. Enhver bør berede sg på at være værdg tl at være mssonær, og enhver ung mand burde tage på msson; men for at gøre det, må han være værdg." Det gver os vort program som medlemmer af krken. Hvs v husker, hvem v er, handler derefter og påtager os vort ndvduelle ansvar; hvs v erkender, at v er Guds åndelge børn, sendt hertl for at berede os tl at komme tlbage tl hans nærvær, og at han er nteresseret og ønsker, at v skal have succes; og hvs v holder budene og bereder os tl Krst andet komme, og gennem vores mssonærndsats hjælper verden med at berede sg, vl v alle blve værdge tl og kunne glæde os over Herrens velsgnelser. V må kke lade os skuffe eller synes, at v skal undskylde vort medlemskab af krken. Tak Gud hver eneste dag for det prvlegum I nyder ved at vde, at er medlemmer af krken, og bed om, at I må være værdge dertl. Jeg vl stlle mg selv et spørgsmål, og jeg vl stlle jer det samme spørgsmål: Hvad er der Jesu Krst Krke at skamme sg over?" Kan nogen af jer komme tanke om nogen af krkens lærdomme eller krkelge organsatoner, som v burde skamme os over? Er v skamfulde over at vde, at v vrkelgt er Guds åndelge børn? Standser v vrkelg op og tænker over, hvad det betyder at være åndelgt barn af Gud? V er lge så meget hans børn, som v er børn af vore jordske forældre. Skammer v os over at tro på en levende Gud, som hører og besvarer vore bønner og er nteresseret vor udvklng? Skammer v os over at vde, at Jesus Krstus er Guds Søn; at han gav st lv for dg og for mg; og at v allesammen vl opstå, som et resultat deraf? Der er mange, mange mennesker verden dag, som slet kke tror på Gud, og mange, som kke tror på en opstandelse. De tror, at når v dør, er v udslettet, og det er slut på det hele. Sammenlgn troen på udvklngslæren, som er herskende dag, med det at være Guds åndelge børn. Hvor lykkelge er v kke ved at vde dette, og hvlken forplgtelse lægger det kke på os? alle, hvordan v fk vsdomsordet for mere end hundrede år sden gennem en Guds profet, og hvor vgtgt det er, at v strengt overholder det hver eneste dag. Gør v det? Hvor velsgnet er kke de unge mennesker, som vokser op famler, der holder vsdomsordet. Sammenlgn det med dette hjem, som jeg skal fortælle jer om: To unge mennesker blev fundet døde på motorvejen som følge af en alvorlg blulykke. Da pgens far kom tl ulykkestedet, så han en halvtom whskyflaske blen. I sn sorg sagde han: Jeg vl dræbe den mand, som gav dsse børn den whsky!" I kan forestlle jer, hvor ophdset han var. Da han den aften kom hjem, og åbnede døren tl st sprtus-skab, fandt han en seddel, skrevet af hans datter; Far, jeg håber kke, det gør noget, at jeg ta'r dn whsky med aften." Hvor lykkelge er v kke, at v holder vsdomsordet hver dag, og at v holder sabbatsdagen hellg. Hvor vgtgt er det kke, at v er tl at stole på enhver retnng. V tror, at v må være ærlge, sandfærdge, kyske, velgørende og dydge og gøre godt mod alle" (trettende trosartkel) Lad os lade det gælde alle lvets forhold. Lad os være dydge og rene, aldrg gøre os skyldge umoraltet på nogen som helst måde. Tendensen td rundt om verden går mod et frere lv uden restrktoner for den måde, v opfører os på. Umoraltet synes almndelghed at blve accepteret. Herren forlanger, at v skal holde os rene, uskyldge og værdge; og han har sørget for templer, hvor v kan tage hen og blve beseglet 25

28 dets Mnchen, ved hmlen Jesu kan for td og al evghed. Hvor vgtgt er det kke, at v er værdge, så v kan komme tl at glæde os over dsse velsgnelser. I vore hjem bør v belære og opøve vore børn og hjælpe dem med at berede sg tl at rejse på msson og fremhæve betydnngen af kaldelsen fra vores præsdent. Jeg blev fornylg ntervewet af pressen og der blev stllet mg to spørgsmål, som jeg kke har glemt. Der var en, som spurgte: Hvad mener De med udtrykket, evangelet dets fylde'?" Jeg forklarede, at v har Mormons Bog, Lære og Pagter og vor tds åbenbarnger og fortalte om den forøgede kundskab det gver os om evangelet. Efter at have talt nogen td om det, sagde jeg: Hvs De vdste, sådan som jeg ved, at dette er evangelet fylde, at Gud lever, og at Jesus Krstus, hans Søn, lever, at denne krke lærer det samme evangelum, som han forkyndte, da han var her på jorden, så vlle De slutte Dem tl krken dag." En anden mand ved den pressekonference sagde: Jeg hørte nogle af jeres medlemmer sge, at de ved, at jeres leder er profet. Jeg vl gerne have at vde, hvordan I det, og præcst hvad det betyder. Før De svarer, vl jeg fortælle Dem, at jeg repræsenterer en russsk avs." Så forklarede jeg ham, hvad v mener, og hvordan v ved, at vores leder er profet. Jeg sagde: Det gør ngen forskel, hvem De repræsenterer, vores vdnesbyrd er altd det samme. Dette er Jesu Krst Krke, og Jesus Krstus leder denne krke gennem en Guds profet." Profeten dengang var Harold B. Lee. Lad mg blot et øjeblk repetere, mne brødre og søstre. V har fået pålagt ansvaret at brnge evangelet tl hele verden. V gør det gennem vore handlnger og ved at forkynde evangelske sandheder. Drager v folk tl krken ved den måde, v opfører os, eller drver v dem væk på grund af den måde, hvorpå v lever? Et menneske, som kke efterlever evangelet, kan gøre mere skade end t mennesker kan gøre godt. Hvlket ansvar er det kke? Lad os alle være ordets gørere og kke bare dets hørere. Hvs nogen af jer her kke har et vdnesbyrd om evangelet, så håber jeg, at I vl lytte tl de vdnesbyrd, der blver gvet af brødre og søstre her ved denne konference, og tro dem, når de sger, at de ved. V har nogle og halvtreds generalautorteter, og ved vores generalkonferencer bærer hver eneste af dem st vdnesbyrd om, at Gud lever; at Jesus er Krstus; at han lever; og at dette er Jesu Krst krke, der ledes af en profet dag. Ser I, dsse mænd er ærlge. De er fuldt påldelge og vl kke lyve. Herren sger, at alt må bevses af to vdner, og I gå ud verden dag og sge, at I ved, ford halvtreds mænd har båret deres vdnesbyrd. Studér derefter evangelet omhyggelgt, så I kan vde og forstå. V vlle kke have passve medlemmer og vordende præstedømmebærere krken dag, hvs de vrkelg forstod evangelet. Lad os berede os, brødre og søstre, tl at blve, hvad vor Fader ønsker, v skal være, og leve hver eneste dag værdge tl de velsgnelser, der er vore. Jeg efterlader mne velsgnelser over jer Krst navn. Amen. 26

29 st tårnet Børnestjernen De tavse klokker AF HAZEL M. THOMSON lustreret af Larry Wnborg Da den nye borgmester blev ndsat embede, håbede folk, der boede den del af alperne, at de nu vlle komme tl at høre de skønne klokker rnge påny. Men, hverken værre eller bedre, klokkerne forblev tavse. Jeg kan kke rnge med de klokker," sagde borgmesteren. Jeg skal have mn Abendbrot (aftensmad) netop ved solnedgang, og det er tdspunktet, hvor klokkerne skal rnge. Jeg er alt for hungrg (sulten) på den td tl at klatre op og rnge med klokkerne. Måske kunne en af rådsmændene gøre det." Men alle hans rådsmænd rystede på hovedet, og en 27

30 lang, lang årevs," skyerne. landsbyen, af dem sagde: Også jeg spser Abendbrot ved solnedgang, så jeg kan heller kke rnger med klokkerne." Det kan jeg heller kke," sagde en af de andre. Så der gk år og dag, uden at klokkerne nogensnde rngede. Ja, nogle af drengene og pgerne blev voksne, uden at de nogensnde hørte klokkerne rnge. Hans varen llle dreng, som aldrg havde hørt klokkerne rnge, men han kendte tl dem fra de hstorer, som hans bedstefar fortalte ham om tårnet, der var blevet bygget helt specelt tl de klokker. Tl at begynde med blev der rnget med klokkerne hver aften," fortalte bedstefar Hans, lge når solen gk ned bag den højeste bjergtop. Og de rngedeogså, når der hændte noget vgtgt. Da der kom et stort sneskred og blokerede vejen gennem passet, rngede og rngede klokkerne. Alle de mænd, som hørte dem rnge, kom og hjalp med at redde de menensker, der var blevet begravet af sneen. Fk de mændene fr?" spurgte Hans. Ja," svarede Bedstefar. Det var et mrakel. På en eller anden måde var der blevet dannet en llle luftlomme på det sted, hvor mændene lå." Bedstefar gjorde en pause, det han sluttede sn hstore og så over på tårnet. Klokkerne rngede altd," sagde han og nkkede med hovedet, når noget vgtgt skete. Så kunne v altd høre klokkerne rnge." Ih, hvor vlle jeg gerne høre klokkerne rnge, bedstefar," sagde drengen. Det vl du måske også komme tl," sagde bedstefar. V må endnu engang tale med vores borgmester." Men da de henvendte sg tl embedsmanden, rystede han bare på hovedet. V kan kke rnge med klokkerne," sagde han afgjort.,,v har kke en klokkernger." Jeg vl gerne være klokkernger," sagde Hans vrgt.,,v bor nærmest ved tårnet, og jeg ved, at jeg kunne rnge med klokkerne." V har aldrg haft en dreng som klokkernger," sagde borgmesteren. Nej," ndrømmede hans rådsmænd, det de helt glemte, at de aldrg før havde haft nogen klokkernger. Og også de rystede på hovedet. En dreng kan nok vde, når det er solnedgang," sagde én. Men hvordan kan han vde, når noget vrkelg vgtgt sker?" Jeg skal nok vde det, når noget vgtgt sker," sagde Hans med stor tlld. Ja," sagde borgmesteren og gabte, Det er netop vores problem. Der er kke sket noget her landsbyen lang td. Der har kke været noget sneskred om vnteren og kke nogen oversvømmelse om 28 foråret. V har kke engang haft en ordentlg ldebrand td. Nej, v har kke brug for de klokker." Rådsmændene nkkede samtykkende. Hans greb fast borgmesterens arm. Men hvs der nu allgevel sker noget vgtgt, må jeg sårnge med klokkerne?" Embedsmanden så ned på Hans og 1o. V har kke haft brug for dem sagde han. Men, hvs der skulle ske noget af stor betydnng, så må du få lov at rnge med klokkerne." tl Og derpå gk lvet sn vante gang men Hans glemte kke borgmesterens løfte. Da det blev forår, bragte Hans hver morgen køerne højt op på bjergsden for at græsse, og hver aften bragte han dem skkert tlbage gen. En aften, da bedstefar satte sg for at malke den første ko, sagde han: Jeg vlle ønske, der vlle ske noget vgtgt, så v gen kunne høre klokkerne. Jeg har kke hørt dem så mange år." Nogle aftener behøvede hans kke at gå op efter køerne. De kom med ned af sg selv og stod så og ventede på, at han skulle løfte bommen og lade dem komme nd ndhegnngen for natten. En aften, da han havde ladet køerne gå nd, satte Hans bommen på plads og klatrede op og satte sg på toppen af den højeste pæl. Han kunne selv have påbegyndt malknngen, men malknng var næsten det eneste, bedstefar endnu kunne gøre, så Hans syntes, at det vlle være bedst at lade ham have det arbejde for sg selv. Hans betragtede den skummende, hvde mælk, der fyldte den gamle mands spand. Og da han kkkede op over koens ryg, lagde Hans mærke tl solnedgangen. Solens tråler oplyste hmlen og sendte gyldne søjler op gennem åbnnger De røde, orange og gyldne farver lyste mod aftenhmlens blå og bjergenes mørkeblå. Søen afspejlede farverne ovenover den Det var den flotteste solnedgang, drengen nogensnde havde set. Hans glemte næsten at trække vejret af lutter betagelse over dette øjeblks skønhed. Nedenfor landsbyen fortalte de stlle gader ham, at det var td for Abendbrot. Også bedstefar betragtede solnedgangen med betagelse, men han rystede blot på hovedet. De må se det!" råbte Hans pludselg og sprang ned fra sn stolpe. De må og skal!" Hans løb hele vejen over tl tårnet. Mens han tog trappen med to trn ad gangen, huskede han borgmesterens ord. Hvs noget af stor vgtghed skulle ske, må du rnge med klokkerne." Da Hans nåede og tårnet, greb han rebet med begge hænder og begyndte at rnge af al kraft. Og straks så han først én dør og så en anden og gen andre åbnes. Folk strømmede ud og satte afsted mod tår-

31 hænderne hellere net, med de små børn på armen. og de mndste,,se dér," råbte en af mændene, det han pegede på det farverge skue mod vest, det må være en meget stor skovbrand." Ja, bestemt," råbte borgmesteren, hvs servet stadg sad fastklemt under hagen. Det er et fantastsk syn. V må takke Hans for, at han har rnget med klokkerne, så v kke gk glp af det. Ingen af mne fem børn har nogensnde set en så stor brand!" Mængden fortsatte med at betragte hmmelen, mens de skyndte sg hen tl tårnet. Og så svandt farverne bort og blev helt væk. Folk blev stlle aftenens grå. De blev vrede, da de blev klar over, at den spændng, de havde forladt deres aftensmåltd for, kun var falsk alarm. Hvorer Hans?" råbte borgmesteren. Brng ham her hen!" Ja! Få fat på Hans!" samstemmede hele skaren. Fnd Hans!" råbte folk. Du har narret hele landsbyen," sagde den vrede embedsmand, da drengen var blevet fundet, og ngen synes, det er morsomt. Jeg var lge ved at begynde at spse. Du har ødelagt mn aftensmad!" fnøs han. Og mn også," erklærede flere andre. Du har narret os allesammen," sagde borgmesteren. Der var ngen ldebrand. Det var bare solen, der gk ned." Hans talte ganske sagte. Vlle I have haft, at en eller andens hus var brændt?" spurgte han. Embedsmanden strrede på Hans. Han åbnede munden for at svare, men der kom kke noget svar. Så trængte borgmesterens llle søn sg gennem trængselen og stod ved sn fars sde. Vater (far)!" sagde han højt. Var det kke en schon (smuk) solnedgang?" Han vendte sg om mod Hans. Er det lge så smukt hver aften?" spurgte barnet. Ja," sagde drengens mor, der nu stod ved Hans' sde. Jeg vl også betragte solnedgangen hver Ja," svarede Hans, men det er forskellgt hver eneste aften." Så vl jeg se på det hver eneste aften," sagde drengen. eneste aften!" Også jeg," sagde flere af de andre. Og så vendte folk hjem, smlende tl hnanden. Kun borgmesteren og bedstefar blev stående sammen med Hans ved tårnet. Embedsmanden tog servetten af og lagde den pænt sammen og puttede den lommen. Jeg får meget travlt morgen," sagde han. Jeg må lave en bænk tl at stlle foran huset, hvor v kan sdde og betragte solnedgangen. Og du, Hans, må rnge med klokkerne hver aften." Borgmesteren gav sg på vej, og bedstefar og Hans gk også hjemad. Jeg er glad for, at du rngede med klokkerne," sagde bedstefar. Ja," sagde Hans. Der skete vrkelg noget betydnngsfuldt." 29

32 Skotland. prmary Skotland. GUF, skolen Skotland en Bbelen. Pennevennen blev omvendt AF HELEN PATTEN Helen Patten gk femte klasse, da hun begyndte at skrve med en penneven ved navn Charlotte Alvoet Dundee Helen fortalte hende, hvad hun foretog sg og senere og hun sendte blleder af krkens templer og andre bygnnger og nteressante steder Utah. Sdste år blev en ældste fra Helens ward, Bruce Dra- al per, kaldet tl en msson Da Helen hemmelghed ønskede, at han måtte komme tl at undervse Charlotte, skrev hun et brev tl ældste Draper og fortalte ham om Charlotte og gav ham hendes adresse for det tlfælde, at han skulle komme tl at arbejde Dundee. En ugestd senere skrev Charlotte tl Helen og fortalte hende om et besøg af to,,yankeer". Desværre var Charlotte gået tl en koncert, så hun kke var hjemme, da de kom der første gang. Ældsterne ventede et par tmer på, at hun skulle komme hjem, men tlsdst var de nødt tl at gå. De lagde besked hos hendes bedstemor om, at de vlle komme gen den følgende lørdag. Charlotte kom hjem et kvarter senere. Da hun hørte om deres besøg, blev hun så vrg efter at træffe de unge mennesker, at hun skrev tl Helen, at hun knapt nok kunne vente tl den følgende lørdag. Det næste brev, som Helen fk, begyndte: Kan du tænke dg, hvem der blev døbt går? Og hvem tror du, vl få håndspålæggelse morgen! Kan du regne ud, hvem der er den lykkelgste pge verden? Jeg! Jeg! Jeg!" Og hun fortsatte med at fortælle, at hun og hendes mor var blevet omvendt på kun 2 uger. De efterfølgende breve fortalte om hendes deltagelse krkearktvteter, hendes nye venner, og hendes rolle grenens roadshow. Den 21. august skrev hun dette:,,jeg måtte smpelthen skrve tl dg. Jeg var nødt tl det. Jeg var lge ved at sprnge luften. Det vdunderlgste af alt sker, ford jeg er blevet mormon. Jeg må fortælle dg det hele lge fra begyndelsen, ford ellers vl det blve alt for forvrret. Ser du, har v kke nogen SDH skoler, så da jeg blev døbt, måtte jeg fortsætte den skole, jeg hdtl havde gået, Harrs Akadem. Det er en presbyteransk skole, hvor elever af alle mulge protestantske trosretnnger går (metodster, epstopale og andre). I har v hver uge én tme relgonskundskab, og det er den presbyteranske tro. Da jeg blev døbt, skete der er forandrng, for ndtl da var alt, hvad v gjorde, at læse Men nu besluttede vores lærer, at vores relgonstme skulle være oplysende og orenterende, hvorpå han bad hver af os skrve ét spørgsmål, som han så vlle besvare, og klassen dskutere. Jeg stllede kke bare ét spørgsmål men seks! Jeg kendte alle svarene, men jeg ønskede at forklare ham vores lærdomme og prncpper. Jeg spurgte om (1) betydnngen af Johs. Åben.14:6; (2) betydnngen af kornterne 15:29 (Dåb for de døde); (3) hvlken er Jesu Krst sande krke; (4) Guddommens natur (om de er tre eller tre adsklte personer); (5) den rette dåbsmetode; (6) formålet med dåben. 30

33 de én, Ingen af mne kammerater havde nogen spørgsmål, så mne blev allesammen koperet. Og så fjorten dage senere (går) bestemte læreren, at v skulle dskutere spørgsmålet om vor hmmelske Faders personlghed. Han snakkede længe om hednnger og atester uden at sge noget væsentlgt. Men så kom v endelg tl sagen. Jeg sagde, at nogle troede, Gud Faderen, Jesus Krstus og Hellgånden allesammen var én per- Han bad mg om be- son, men at det kke var mn tro. vs, og han var meget forbavset, ja jeg kom frem med en hel række skrftsteder! Ser du, jeg var blevet oppe tl langt ud på natten dagen før og studeret bøger, som ældsterne havde gvet mg, da de undervste mg. Jeg læste skrftsteder om, hvordan Faderen er adsklt fra Jesus Krstus og Hellgånden. Efter at jeg havde dokumenteret mn påstand om, at de kke er tre gk læreren over tl et andet emne, det han sagde: selvfølgelg ved v alle, at Gud er en ånd," og jeg læste flere skrftsteder om, hvordan vor Fader Hmlen har et legeme, hår, øjne. Det var enestående. Det ene førte tl det andet, og snart var jeg dybt engageret at fortælle klassen Joseph Smths hstore. Jeg var nspreret, og jeg ved, at jeg havde Hellgånden og Herrens Ånd med mg, mens jeg talte. Bagefter overtog jeg klassen og besvarede spørgsmål. Nu kender enogtyve mennesker tl Joseph Smth og hørte mt vdnesbyrd, som jeg bar for dem. De så også Mormons Bog. Må Gud altd velsgne dg, med kærlg hlsen Charlotte" 31

34 > Klongmarkedet AF SHERRIE JOHNSON lustreret af Dck Brown Sumalee hvlede st hoved mod båden og betragtede svalerne, der fløj hen over pælehusene langs kanalen. Regnperoden var forb nu, og det var en dejlg dag. Men selv kke det gjorde Samulee glad.,,hvad er du så ked af?" spurgte hendes bror Pote, det han padlede ned ad kanalen. Jeg var meget vrg, den første gang jeg bragte grøntsagerne tl markedet," sagde han. Sumalee svarede kke.,,sml nu, du llle," opmuntrede Pote.,,Jeg kan kke," stammede Sumalee. Jeg er bange." Bange?" lo Pote. Gør kke nar ad mg," hvskede Sumalee. Undskyld, du llle. Jeg vlle kke drlledg. Men hvorfor skulle du være bange?" Jeg kan kke lde at tale med fremmede. Jeg kan kke sæge grøntsager." Er det det hele?" spurgte Pote. Så må jeg hellere lære dg det." Pote fortalte Sumalee alt hvad, hun måtte vde, men at høre på det altsammen gjorde hende endnu mere bange. Kære bror," afbrød Sumalee, Vl nu kke nok sælge grøntsagerne dag?" Du ved jo godt, at det kan jeg kke. Jeg har forretnngerat passe." Sumalee vdste, at det kke nyttede noget. Hun havde prøvet altng og nu nærmede de sg markedet. Så er v her!" Pote rakte Sumalee padlen. Jeg må af her. Det er kun for en enkelt dag. Bare gør, som jeg har fortalt dg. Og husk nu, at dn famle er afhængg af dg." Kære bror, gå kke fra mg.".. Men Pote sprang op fra båden. Du skal nok klare dg, mn søster," råbte han over skulderen tl hende, og så forsvandt han nd mellem de mange mennesker. Sumalee vlle helst græde. Hun strrede på alle de mange mennesker og derefter på børnene, der svømmede under pælehusene. Mere end noget andet elskede Sumalee at svømme. Så fk hun pludselg en dé. Jeg vl tage båden over tl den anden bred og svømme sammen med børnene dér, ndtl Pote er færdg. Jeg kan sge, at ngen ønskede at købe noget, 32

35 .. grøntsager.. majs,, Men og jeg kunne måske selv spse et stykke sukkerrør, tænkte hun. Så huskede hun på Pote's ord : Dn famle er afhængg af dg." Sumalee's dårlge humør vendte tlbage. Hun vdste, at de var afhængge af hende. Famlens eneste penge kom fra salget af deres grøntsager. Langsomt tog Sumalee padlen og startede ned ad floden. Der er ngen vej udenom, tænkte hun, jeg må sælge de grøntsager. Hendes hjerte bankede vldt, da hun manøvrerede den llle grøntsagsbåd nd tl bredden. Majs.... sukkerrør," hvskede Su-.. sukkerrør.".. sagde malee. Men selvfølgelg var der ngen, der hørte det. Grøntsager.. hun en smule højere. Men der var stadg ngen, der standsede. Ingen så på hende. Vl De kke nok købe?" Sumalee prøvede gen. Grøntsager! Majs! Gode frske grøntsager!" Ansgtet føltes hedt, hænderne var svedge, og hendes stemme rystede. Vl De kke nok købe? Grøntsager, frske grøntsager. Køb mne grøntsager." En dame kkkede nysgerrgt ned hendes båd. Sumalees ord frøs tl s munden. Frske? Er du skker på det?" spurgte damen. Sumalee kunne kke tale. Hun nkkede bare. Jeg tager dsse her." Kvnden gav Sumalee pengene og gk sn vej. Sumalee trak vejret dybt, men førend hun kunne tænke på, hvor bange hun var, var der tre andre kunder, der trængtes om, følte på og lugtede tl grøntsagerne. Er du skker på, at de er gode?" spurgte de. Mn fareren ærlg mand. Han sælger kun, hvad der er godt," svarede Sumalee langsomt og med rystende stemme. Alle kvnderne fyldte deres ndkøbskurve og gk vdere, og andre kunder kom. Sumalees hjerte bankede stadg stærkt, men hun havde for travlt tl at bemærke det. Hun blev ved med at sælge grøntsager ndtl der kke var flere. Så padlede hun tlbage nedad kanalen for at hente Pote. Her, Sumalee, herovre!" Pote svngede armene over hovedet, Sumalee styrede båden hen mod ham. Og nu," sagde han, det han svngede sg ombord, vl v sælge resten af grøntsagerne tl husene langs kanalen på vej hjem." der er kke flere grøntsager, kære bror." Ikke flere?" Pote så sg hurtgt rundt båden og stvnede så. Sumalee, du kastede kke grøntsagerne overbord, vel?" Sumalee svarede kke. Hun trak bare pengene op af sn pung. Pote lo.,,du må nok kke have været så bange, som du troede, du llle! Selv jeg kan kke sælge alle grøntsagerne på markedspladsen!" Men jeg var bange! Kvnderne på markedspladsen syntes bare at kunne lde vore grøntsager bedre end de andres." Måske har de mere tlld tl små pger!" sagde Pote. Det kan da godt være, mn. bror. Men jeg var bange, og jeg er meget glad over, at det er overstået." Du klarede dg fnt, llle du," sagde Pote rosende tl hende. Vores forældre vl blve stolte af dg." For første gang tænkte Sumalee på, hvor dejlgt det var at have hjulpet sn famle. Hun følge sg godt tlpas, endnu bedre, end da hun svømmede under pælehuset, eller da hun havde et stykke sukkerrør at tygge på. Hun sukkede lettet. Næste gang blver det lettere, og du behøver kke at være så bange," sagde Pote tl hende. Næste gang?" Sumalee rettede sg op og strrede på sn bror. Tag det rolgt," lo Pote. Det vl vare et stykke td, før du kommer tl at gøre det hver dag." Sumalee smlede. Når jeg har lært kke at være bange?" spurgte hun, en smule lettet. Ja, efter et stykke td vl du kun huske den gode, tlfredse følelse. Så vl du være parat." Sumalee lænede sg mod båden. Ja, jeg vl kun tænke på de gode følelser," sagde hun og smlede op mod svalerne. 33

36

37 stand mt fattgdom mne stand I bedstefars stand en jeres en vort fred Bedstefar Johansens eksempel YAne kære søskende; søster Pnegar og jeg er meget glade for at være kommet tlbage tl København. V er glade for at kunne deltage denne storslåede områdekonference. Jeg er blevet opløftet snd og forplgtelser sammen med jer, ved at have modtaget nstruktoner fra præsdent Kmball og andre, som har talt tl os. Jeg beder, at den samme ånd må være hos mg, mens jeg taler tl jer. V har opdaget, at Skandnaven er et smukt land, fyldt med mennesker med store evner og løfter. Vores famle har ganske særlg nteresse jeres land. Danmark er vore forfædres land på mn hustrus sde. Hendes bedste og olde forældre kom fra Aalborg, Vborg og Præstø. en af hendes tpoldeforældre var Jens Chrstan Johansen. Han var født Frederkshavn Jylland V har været så heldge at kunne læse hans dagbog de sdste par uger, og v er blevet endnu mere taknemmelge over den åndelge arv, som v kan glæde os over som følge af vor danske arv. Jens Johansen var en flttg mand. Han var vokset op og havde bedt om, at hans børn kke skulle blve nødt tl at tgge om mad, sådan som han havde måttet gøre det som barn. Han tog arbejde som ganske ung. Han arbejdede som stalddreng. Han lærte landbrug og at lave træsko. Hans ærlghed og ambtoner som arbejder gjorde ham tl at købe et landbrug på Sjælland Det var på det tdspunkt, at mssonærer kom tl bedstefar Johansen og hans famle. Han accepterede det gengvne evangelum med den samme begejstrng og hengvenhed, der havde været karakterstsk for hans arbejdsndsats. Han arbejdede hårdt forsøg på at forøge krkens medlemstal og ndflydelse sam- ÆLDSTE REX D. PINEGAR af De halvfjers øverste Råd fundet. Der belv ofte holdt møder hans hjem. På den td var der blandt mange skandnaver ønske om at emgrere tl Utah. Og Jens Johansen havde det samme ønske. Da han kke selv kunne rejse, sendte han sne tre døtre forud. På ét år havde de tjent nok tl at kunne hjælpe med at betale deres forældres rejse. Han kaldte denne mulghed for et mrakel. Jens fandt ud af, at hans danske talent for fld og arbejde var højt skattet hans nye fædreland. Det varede kke længe, før han købte sg en llle gård og byggede et hus tl sn famle. Han bosatte sg byen Helsnore Utah. Bedstefar Johansens tro på Herren bevrkede, at han havde held tl at kæmpe mod vanskelgheder og udfordrnger. Det gjorde ham tl at leve en glad tlværelse. Han holdt meget af musk. Han elskede at synge og splle harmonka. Han elskede at tale ved krkens møder. Han fortæller, at hans yndlngsmøder var dem, der foregk på dansk. Han sagde, at: Dér blev der talt højt nok tl, at alle kunne høre og sge amen." Han kunne kke forstå, hvorfor de, der talte engelsk, altd mumlede, så ngen kunne forstå dem. Han var stolt over sne hænders arbejde. Hans kunnen var ofte efterspurgt blandt hans omgangskreds. Han var altd vllg tl at hjælpe dem, der trængte tl hjælp, og han udtrykte taknemmelghed for de bdrag, andre ydede tl fordel for hans egen behagelghed og lykke. En af bedstefars bedste egenskaber og den, som jeg gerne vl /tale om dag var hans evne tl at tlgve. Der er mange eksempler herpå hans dagbog. At læse den har kke blot opbygget vores kærlghed og respekt for ham, men det har også gvet mn famle større ønske om og vlje tl at leve efter det samme prncp. dagbog for den 28. september 1906 fnder v følgende: Da jeg stakkede mt hø og gjorde mt arbejde, tog jeg tolv stakke og smed dem over hegnet tl mn nabo, eftersom de kke havde noget hø tl hest og køer. Og v kunne se en smule hø, der var taget fra vores mark natten før." Han erklærede: Jeg vl hellere gve dem ldt, end at de skal stjæle det." Frelseren lærte os dette prncp om at tlgve, og hvor er det dog vgtgt vor tlværelse. Han sagde: Derfor sger jeg jer, at I skal tlgve hnanden; th den, som kke tlgver sn broder hans synder, står fordømt for Herren; th på ham hvler en større synd. Jeg Herren, tlgver, hvem jeg vl, men af jer forlanges det, at I tlgver alle mennesker. Og skal sge hjerte: Lad Gud dømme mellem dg og mg og belønne dg efter dne gernnger." (L. & P. 64: 9-11) Når v tlgver mennesker hjerte og lader Herren dømme menneskenes handlnger, skaber v et forhold, hvorved mennesker kan leve med hnanden. At tlgve andre befrer os for dårlge følelser over for dem. Det løfter vredens byrde af vores skuldre, og det stller os poston, hvor v søger tlgvelse fra Herren for vore egne synder. En tlgvelsens ånd gør os tl at have kontrol over vore tanker, ord og handlnger. En tlgvelsens ndstllng udvkler en følelse af fred og optmsme med hensyn tl lvet. At tlgve hjælper os tl kke så let at blve såret, og mndre tlbøjelge tl at dømme andres hensgter på negatv måde. V blver også mere tlbøjelge tl selv at acceptere rettelser og krtk. Tl tder blver v måske behandlet dårlgt og uretfærdgt og kan da kærlghedens ånd fredelgt udarbejde en løsnng på problemerne. V kan sætte en postv handlngskurs. Hvs der kke kan opnås en ærefuld overenskomst, gver en tlgvende ndstllng os styrke tl at vende den anden knd tl kærlghedens ånd. Ved en bestemt lejlghed var nogle mænd færd med at bygge en overrslngsport vandngskanal på bedstefars gård. Han opdagede, at de anbragte porten et forkert sted. Han forsøgte at overtale dem tl at flytte den 35

38 stand Jesu hele I mne hundredåret det Danmark, De dag sg har dag skrften, verden tl det sted, man tdlgere var blevet enge om. Formanden blev vred. Han sagde: Johansen, så er det nok fra dg. V gør, som det passer os." Bedstefar svarede: Det gør alle røvere." Så begyndte han at synge salmen, hvs tekst begynder: Vrede ord, o lad dem aldrg." De ord skulle mnde ham om, at han altd skulle tlgve. Mændene fortsatte med at bygge porten, men den blev aldrg tl megen nytte for bedstefar. Han omtalte aldrg den skade, dsse mænd havde forvoldt ham, men han skrev ofte dagbogen, at han havde bedt om regn, ford han kun kunne få så ldt vand fra overrslngssystemet. Han skrver også, at regnen vrkelg kom. Jo, bøn er en meget betydelg del af tlgvelsens ånd. V må bede Herren tlgve dem, der gør os fortræd og blødgøre vore hjerter over for dem. Gennem bøn fnder v styrke tl at tlgve andre og lægge domfældelsen af dem Herrens hænder. V modtager trøst og vejlednng for os selv. Bedstefar Johansens lv demonstrerer værden af at efterleve prncpperne om tlgvelse og lydghed. Hans tro på Herren satte ham tl at leve et rgt og lykkelgt lv, som efterlod en rg, åndelg arv tl efterkommerne. Jeg er ham og mn hmmelske Fader taknemmelg for, at mn famle er efterkommere af denne retskafne mand. Må enhver af os opnå denne krstne egenskab, tlgvelsens ånd, og derved blve lykkelgere nu og skaffe vore egne efterkommere en rg arv, beder jeg om Krst navn. Amen. Sdste dages hellge er krstne ÆLDSTE ROBERT D. HALES Assstent tl De tolvs Råd MJne brødre og søstre; det er en fornøjelse at være her. Jeg beder, som alle de foregående talere, om at Ånden må være hos mg, så jeg kan sge det, mt hjerte er fyldt af og føje noget tl de vdnesbyrd, der allerede er blevet afgvet. Områdekonferencen har været meget åndelg. Den kulturelle aftenunderholdnng var fremragende og et stort vdnesbyrd for alle os, som overværede den. Personlgt vl jeg takke alle, som har arbejdet så flttgt for at gøre denne områdekonference mulg. De har vrkelg opnået fuldkommenhed planlægnngen og udførelsen af alle detaljer, der er nødvendge for at kunne afholde en så stor konference. Især vl jeg takke oversætterne. De brødre og søstre, som har udført oversættelsesarbejdet, har vrkelg tungemålsgaven, noget, der selv er et stort vdnesbyrd for enhver af os. bemærknnger har jeg lyst tl kort at nævne jeres forfædre Skandnaven og forenede Stater. I en undersøgelse, der blev foretaget 1950, efter oprettelsen af krken her afsløredes det, at næsten 50% af alle de hellge de seks store amter Utah var af skandnavsk afstamnng. I Sanpete og Sever amter sydlge Utah drejede det sg om 78%. Tre ud af hver fre famler havde slægtsbånd tlbage tl jeres lande. Af de nuværende generalautorteter er ældsterne Mark E. Petersen og Alma Sonne født Danmark. Ældsterne LeGrand Rchards, Boyd K. Packer, Thomas S. Monson og S. Dlworth Young, samt præsdenterne Spencer W. Kmball og George Albert Smth har allesammen forfædre fra Skandnaven. Jeg vl gerne udtrykke en tak fra os allesammen krken for den storartede arv, som l gvet tl krken. Det hedder at v skal forkynde sandheden Krst navn. Og det betyder for os: V er denne verdens lys og opløftelse. Det var, hvad man sagde om Jesus Krstus. Jeg kan vanskelgt forestlle mg, at jeres landsmænd mener, at mormonerne, medlemmerne af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge, kke er krstne. Jeres svar tl enhver, som stller jer det spørgsmål: Er du krsten?" må med overbevsnng lyde: Ja!" Hvs v fornægter Jesus Krstus, er der ngen krke. Hvs v fornægter Jesus Krstus, hvem kan v så vende os tl? Vender v os tl os selv og vor egen forståelse? Vender v os tl vore venner eller famlemedlemmer, hvs de kke har sandheden? Vender v os tl pædagogerne de store nsttutoner? Vl de lærde gve os de svar, der er nødvendge for evgtvarende frelse? Vender v os tl vore regernger, eller vender v os tl vores krke? Hvs vores krke bærer navnet: Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge", så har v svaret. Det hedder 3. Neph, kaptel 27: Har de kke læst skrften, som sger, at de må påtage sg Krst navn, som er mt navn?" (3. Nep. 27:5). Det er Frelseren, som sger dette, efter at han er blevet oprejst og vser sg for folkene Amerka. Th ved dette navn skal de kaldes på den yderste dag" (3. Nep. 27:5) Og, mne brødre og søstre, v lever de sdste dage. Dette er Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. I tdlgere td var der også en Jesu Krst Krke. Og deraf kommer det, at krken de sdste dage vl bære Frelserens navn. Og den, som påtager sg mt navn og holder ud ndtll enden, skal blve salg på den yderste dag. Derfor skal I gøre alt, hvad I gør, mt navn; derfor skal I kalde krken ved mt 36

39 havnen, Faderens sne den Den I nadverbønnen nadveren Amerka. Johannes det trede Jesu Lære navn, og I skal påkalde Faderen mt navn, så han kan velsgne krken for mn skyld. Og hvordan kan den være mn krke, når den kke kaldes ved mt navn? Th, dersom en krke kaldes ved Mose' navn, da er det Mose' krke; eller når den kaldes ved noget andet menneskes navn, da er den det menneskes krke, men dersom den kaldes ved mt navn, så er den mn krke, hvs den er bygget på mt evangelum." (3. Nep. 27:6-8) Jeg vlle ønske, at enhver af os, når nogen spørger, hvlken krke v tlhører, vlle lade være med at sge mormonkrken", for den er kke Mormons krke; den er Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. Og det er det budskab, v brnger vor næste. Krkens navn er også nævnt Pagter på denne måde: Lære og Th således skal mn krke kaldes de sdste dage, nemlg Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. Sandelg sger jeg tl jer alle: Stå op og lad jeres lys sknne, så jeres lys må blve et banner for folkene, og ndsamlngen tl Zon og dens stave må være tl forsvar og som en flugt fra stormen og fra vreden, når den fuldt mål skal udgydes over hele jorden." (L. &P. 115:4-6) Ældste Packer talte om den flod af ondskab, som oversvømmer jorden dag. Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge er et værn mod den strøm. I er verdens lys", hedder det Mattæus, kaptel 5, en by, der lgger på et bjerg, kan kke skjules. Man tænder heller kke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så sknner det for alle dem, som er huset." (Matt. 5:14-15) Det hus er jeres land. Jeg kunne lde at gve jer et eksempel på, hvad et lys betyder. Der fndes kke noget farlgere end et fyrtårn, der kke vrker. Kan I forestlle jer, hvordan det vl være for en skbskaptajn at være afhængg af et lys ved det klppefyldte lavvande og lyset så mdt nattens mørke går ud det lys, som han er helt afhængg af? Vort budskab tl verden er, at evangelets lys fortsat sknner. Det er det samme budskab, som blev gvet af Jesus Krstus for to tusnde år sden. Det er hans krke. Har v andre vdnesbyrd? Jeg kunne godt lde bare at mnde jer om den måde, hvorpå v kan mnde os om, at v tlbeder Jesu Krst navn. Først talte v om krkens navn. Derpå ved v, ved at læse kostelge Perle, at v engang levede sammen med vor ældre broder. Jesus Krstus er Gud Faderens ældste Søn; han var med ved grundlæggelsen af denne verden. Han kom for at leve på denne jord. Han havde en hmmelsk Fader og en jordsk mor. Hans moder, Mara, var den smukkeste og mest dydge af alle kvnder og var udvalgt af Gud Faderen tl at være moder tl hans Søn på denne jord. Jesus Krstus måtte have en hmmelsk fader, ford det var hans opgave at blve denne jords Frelser, at blve vores Forløser. Det er ham, Det Jesus Krstus, som er Herren gamle Testamente, og som gør det mulgt for enhver af os, gennem efterlevelse af alle budene, at opstå og vende tlbage tl Gud Faderens og hans Søns, Jesu Krst nærhed. Det er på tdspunktet for dåben, at man gen blver mndet om, at v er Jesu Krst krke. Sønnen sger: Mad fuldmagt fra Jesus Krstus døber jeg dg Sønnens og den Hellgånds navn." (L. & P. 20:73) Man må have fuldmagt og præstedømmets myndghed. Hvs nogen så spørger: Hvorfra har I myndghed?" så håber jeg, at ethvert medlem af præstedømmet har et myndghedslnekort, med standardværker. Det vl måske være en dé, om jeg gennemgk mn egen myndghedslne: Robert D. Hales blev ordneret tl højpræst den 20. maj 1962 af Harold B. Lee. Harold B. Lee blev ordneret tl apostel den 10. aprl 1941 af Heber J. Grant. Heber J. Grant blev ordneret tl apostel den 16. oktober 1882 af George Q. Cannon. Georges Q. Cannon blev ordneret tl apostel den 26. august 1860 af Brgham Young. Brgham Young. Brgham Young blev ordneret tl apostel den 14. februar 1835 under de tre vdners, Olver Cowderys, Davd Whtmers og Martn Harrs' hænder. De tre vdner belv kaldet ved åbenbarng tl at vælge De tolv Apostle, den 14. februar De blev velsgnede ved håndspålæggelse af præsdentskabet. Joseph Smth jr. og Olver Cowdery modtog Det melksedekske Præstedømme under Peter, Jakob og Johannes' hænder. Peter, Jakob og Johannes, som bar vdnesbyrd om Frelseren, Jesus Krstus, Bbelen. Peter, Jakob og Johannes blev ordneret tl apostle af vor Herre, Jesus Krstus, sådan som det berettes evangelets kaptel 15, vers 16. Derefter kan v fortælle, at v beder tl Faderen, som er Hmlen, navn. Krst V kan fortælle folk, at hovedformålet med Mormons Bog er, at den skal være et andet vdne om Jesus Krstus. V kan også fortælle folk, at v deltager hver eneste søndag. Nadveren er en hellg ordnanse. I krkens tdlge dage, fra Adams td tl Jesu Krst korsfæstelse, var nadveren et blodoffer, der pegede hen mod Jesu Krst korsfæstelse. Efter korsfæstelsen vste Jesus sg for retskafne mennesker I Neph sger han: I mg er Moseloven opfyldt." (3. Nep. 9:17) sger v: O, Gud, du evge Fader" og derpå dn Søns Jesu Krst navn." Derefter spser v af brødet og drkker af vandet, der er symboler på Jesu Krst legeme og blod. Hvad er formålet med dette sakramente? For det første er det tl mnde om Jesu Krst blod og legeme. For det andet at vdne for dg, o, Gud, du evge Fader", at v påtager os Sønnens navn. Kan nogen sge, at man vlle gøre det, hvs man kke var krsten? Bønnen fortsætter: og altd erndre ham og holde hans bud, som han har gvet dem." (L. & P. 20:77) Og hvad er det store løfte, han har gvet os? At v altd må have hans Ånd hos os. Og dersom du holder dem og holder ud tl enden, skal du have evgt lv, hvad der er den største af alle Guds gaver." (L. & P. 14:7) Man må spørge sg selv, om man kke kan lytte tl en profets stemme, hvs dette er Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge? Er der grund tl at være bange eller skamfuld, som præsdent Tanner har spurgt os dag? I det tredsndstyvende afsnt og Pagter er der andet og trede vers et budskab tl os: Men *nogle har jeg kke behag; th de vl kke oplade deres mund, men af frygt for men- 37

40 I bevdstheden stand versene I dag Salt den dag nesker skjuler de det talent, som jeg har gvet dem. Ve sådanne, th mn vrede er blusset op mod dem. Og dersom de kke er mere trofaste mod mg, skal det, som de har, tages fra dem." Frygter v mennesker? Skammer v os? Hvorfor? V har sandheden. V er blevet bedt om at gve den tl dem omkrng os, vor næste. det freogfrsndstyvende afsnt af Lære og Pagter hedder det 87 og 88: Se, jeg sender jer ud for at overbevse verden om alle dens uretfærdge gernnger og undervse dem om den tlkommende dom. Og den, som modtager jer, hos ham vl jeg også være; mn Ånd skal være jeres hjerter og mne engle rundt omkrng jer tl at styrke jer." V behøver kke at være bange for mennesker. V har engle, som vl gå foran os og være på vores venstre og vores højre hånd, og de vl styrke os. Det er meget vgtgt, at v forstår det, at v kke har grund tl at frygte mennesker. Vort budskab tl verden er ganske enkelt: Behold alle de sandheder I har, tlføj så de sandheder, v har, og I vl opnå evgt lv. Den evangelske plan, som v forkynder, er ganske enkel. V levede sammen med Gud Faderen og hans Søn lvet før dette. Jesus Krstus præsenterede en plan, som var blevet brugt mange verdener tdlgere. Han havde en bror. Det var Lucfer, som er Satan. Og han og hans tlhængere er omkrng os på denne dag og rejser frem og tlbage på jorden, således som omtalt Jobs Bog. Jo, han er her, men v har også vor Herre, Jesus Krstus. V kom tl denne jord om, at der vlle være modsætnnger alle forhold, men v kom med et løfte om at vlle holde befalngerne. Jeg håber, at v vl holde befalngerne, at v vl være tl kke at være bange og at v vl undervse vor næste, opdrage vore sønner og døtre tl at blve mssonærer og belære verdens natoner, at v vl lade folk vde, at v er krstne, og at dette er Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. Jeg ved, at Gud lever, at Jesus er Krstus, at v har en profet, som lever og belærer os og blver vejledet af Jesus Krstus dag. Jeg efterlader dette vdnesbyrd hos jer Jesu Krst navn. Amen. Sandhed tjeneste kærlghed ÆLDSTE THOMAS S. MONSON af De tolvs Råd red denne konference har v hørt ældste Boyd K. Packer og ældste Rex D. Pnegar tale om deres danske bedsteforældre, og bror Joseph B. Wrthln nævnede sn norske bedstemor, så måske gør jeg bedst at berette ldt fra Sverge. Mn bedstefar kom fra Sverge tl Amerka som ung mand, Han ventede syv år med at gfte sg med sn brud, som blev hans lvsledsager for evgheden. Jeg husker tydelgt, hvad han skrev sn dagbog den dag, han blev gft templet Lake Cty. Han sagde Dette er den lykkelgste dag mt lv. har jeg ægtet mn elskede for td og al evghed. Det har været syv lange år at vente på den begvenhed." Jeg bladede om tl den næste sde hans dagbog, og jeg læste hvad han skrev tre dage senere. Han skrev: I dag besøgte bskoppen os vort hjem og jeg er blevet kaldet tl at vende tlbage tl Sverge på en msson for et tdsrum af tre år." Jeg påskønner den bedstefars offer og sær den bedstemors støtte td, han var st fødeland for at prædke evangelet. Jeg er også meget taknemmelg for søster Monson, som er med mg her dag. Hun er bare en enkelt generaton fra Skandnaven. Hendes mor blev født Eskltuna, og hendes far Smedjebacken Dalarna. Selvom hendes navn var Johnson, vdste jeg slet kke, at hun var svensk, da jeg første gang traf hende. Men det varede selvfølgelg kke længe, før jeg fandt ud af hendes svenske slægtskabsforhold. Jeg var genert, da jeg første gang besøgte hendes hjem og traf hendes far og mor. Hendes far sagde tl mg, da han hørte mt navn: Monson er det et svensk navn?" Jeg sagde: Yes, Eftermddagsmødet den 5. august 1976 sr." Hvortl han svarede: Udmærket." Og så sagde han: Lge et øjeblk", og gk hen tl et llle skab og kom frem med et bllede af to mssonærer med høje hatte. Navnehe på mssonærerne stod forneden på fotografet. Det ene navn var Elas Monson. Mn kones far sagde: Er du famle med den mand?" Jeg så på manden på blledet og sagde: Men det er jo mn bedstefars bror." Og så begyndte søster Monsons far at græde. Han sagde: Han er den mssonær, som bragte evangelet tl mn mor og far og tl alle mne brødre og søstre og mg selv." Så lagde han armene omkrng mg, og jeg vdste, at jeg halvvejs havde vundet hans datters hånd tl ægteskab. Jeg har tænkt,meget over, hvlket budskab jeg kunne brnge, som vlle være af størst værd for jer og mg selv. Mne tanker er gået tlbage tl de nedskrevne beretnnger om, hvad der fandt sted begyndelsen af menneskehedens hstore på denne jord. De smukke begvenheder omkrng skabelsen af verden, da Gud sandhed skabte hmlen og jorden. V husker, at jorden var tom og uden form, og at mørke dækkede alle tng. V husker, at Gud sklte vandene og fk det tørre land tl at komme frem. Og så fk han mørket tl at forsvnde. Derpå skabte han markens dyr og luftens fugle og alle havets skabnnger, og endelg skabte han mennesket st eget bllede.... I Guds bllede skabte han det, som mand og kvnde skabte han dem." (1. Mos. 1:27; se også samme bog 1:1-26 og Moses 2:1-27) Og lvet begyndte. Enhver af os har mulghed for at begynde et nyt lv. Enhver af os er født nd dødelgheden fr for synd. Enhver af os har ansvaret for at lægge sn 38

41 I mørket den lgnelsen husker, høj den enhver højere og at dag egen kurs. Enhver af os vl arve den belønnng, som han eller hun fortjener. Hvor er jeg taknemmelg for, at Herren kke efterlod os uden nstruktoner med hensyn tl vores rejse gennem dødelgheden! Hvs v omhyggelgt læser Det nye Testamente, vl v opdage, at de lgnelser, som Herren fortalte, grad gælder for dg og mg personlgt. For eksempel lærte han os, om de to jomfruer, forskellen mellem vsdom og tåbelghed, Han lærte os, at v skal være beredte. Husker I belønnng, som de fem kloge jomfruer fk? De kom nd gennem døren tl bryllupsfesten. Husker I straffen for dem, der var tåbelge og kke fulgte Herrens råd? Hans tlrettevsnng rammer dybt: Sandelg sger jeg eder: jeg kender jer kke." (Matt. 25:12; se også versene 1-11) V må bede tl, at v vl være beredte som de vse og kke modtage tlrettevsnngen, som de tåbelge måtte tage mod. en anden lgnelse lærte Herren, at v skal være nyttge tjenere. Han gav os lgnelsen om talenterne. Husker I belønnngen som den mand fk, der gjorde god brug af sne talenter? Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over ldt, jeg vl sætte dg over meget; gå nd tl dn herres glæde", sagde Herren. (Matt. 25:23) Husker I tlrettevsnng, som han fk, der kke havde gjort brug af sne talenter? Tl ham sagde Herren: Kast den unyttge tjener ud udenfor..." (Matt. 25: 30) V husker også, hvordan Herren talte om sne elskede brødre og søstre Jerusalem. Han antydede, at han meget gerne ønskede at samle dem, som en høne samler sne kyllnger under vngen (se Lukas 13:34). I de kke vlle at høre på ham eller komme tl ham. Derfor fk de rettesættelsen: Se jeres hus blver overladt tl jer selv!" Luk. 13:35) Som l ser har v ansvaret for at være beredte, nyttge og trofaste. Må jeg gve jer tre forslag? Når alt kommer tl alt, har v brug for et kompas, hvs v skal fnde vor vej skkerhed. V har måske brug for et kort tl at lede vore skrdt. V har brug for en flosof, hvorefter v kan leve vort lv. Måske kan dsse tre forslag være tl nogen hjælp. For det første vl jeg foreslå, at enhver fylder sne tanker med sandhed; for det andet, at enhver fylder st lv med tjeneste; og for det trede, at enhver af os fylder st hjerte med kærlghed. Når v taler om at fylde vores tanker med sandhed, så taler v kke om menneskeflosof, men grad om den levende Guds højtdelge og åbenbarende sandhed. Det var Heber C. Kmball, en af præsdent Kmballs forfædre, som gav os dette råd: Jo mere et menneske nærmer sg Herren, des større magt vl Satan udvse for at forhndre Herrens hensgt." Det er vgtgt, at v styrker os med sandhed, v kan vende ryggen tl Satan, så der kke blver nogen tvvl sndet og hver enkelt kan gøre op med sg selv, med hensyn tl hvad han skal sge og gøre stuaton. Der kan v følge profeten Joseph Smths råd og eksempel. Han sagde ganske enkelt: Når jeg fnder ud af, hvad Herren ønsker af mg, så gør jeg det." Denne enkle udtalelse lgner meget bror Davd Kennedys flosof. Da en journalst en humorstsk tone spurgte ham: Tror De på bønner, mr Kennedy?" så svarede bror Kennedy: Ja, jeg tror på bøn, jeg beder." Det forhndrede yderlgere spørgsmål. For de unge mennesker her vl jeg sge noget om en helt særlg sandhed. Den kommer fra præsdent Davd O. McKay. Han sagde: Jeg appelerer tl jer om at holde jeres sjæle usårede og ubesmttede af umoraltetssynd. Noget der vl følge og jagte jer og gøre jeres karakter svag." Når v fylder vore tanker med sandhed, vl der kke være behov for at have en samvttghed, der forårsager en sådan sorg. Mt andet forslag er, at v fylder vort lv med tjeneste tjeneste over for vor Gud og tjeneste over for vore medmennesker. V ved, at når v tjener vore medmennesker, er v vor Guds tjeneste (Se Mosah 2:17). V har ansvaret for at tjene, som om hele krkens fremtd afhang af dg og af mg. Det er præsdent Kmballs flosof, som v gør klogt følge. Jeg har ofte hørt ham henvse tl præsdent John Taylor, som sagde, at hvs v kke ærer vore kaldelser, så vl Gud holde os ansvarlge for dem, som v kunne have frelst, hvs v havde gjort vores plgt. Hvordan skal I jeg ære vore kaldelser, vort medlemskab krken? Når et menneske ærer sn kaldelse, opbygger han den betydnng og værdghed, så Hmlens lys kan sknne gen- 39

42 I Utah Mormons vandet, vandet. en taknemmelghed hans Getsemane retfærdghed ørkenen, sandhed Jesu nem hans arbejde tl andre menneskers forundrng. Et medlem af denne krke ærer sn kaldelse, når han lærer, hvad hans plgter er og derefter udfører dem. Lad mg fortælle jer et vdnesbyrd, jeg har fra præsdent Maron G. Romney, som kke er med os dag. Da han blev kaldet tl De tolvs Råd, sagde han: Jeg vl gøre hvad som helst jeg kan for at betjene jer, og jeg vl gøre hvad som helst jeg kan for at ære dette høje kald. Gud velsgne jer, og Gud velsgne mg, og vl I venlgst bede for mg om, at ngen fjende vl bryde nd over den llle del af grænsen, som jeg har tl opgave at forsvare?" V har et ansvar at fastholde, så ngen fjende kan bryde nd over den del af grænsen, som er blevet jeres eller mt ansvar. Som præsdent Tanner har antydet det, vl krken blve bedømt efter vore handlnger, og en enkelts handlnger kan ødelægge manges tro. er der en dejlg flod Provo Rver. Normalt er den smuk med klart vand, men en dag lagde jeg mærke tl, at vandet var mudret. Jeg bestemte mg tl at fnde ud af hvorfor. Jeg kørte hen ad landevejen langs floden, ndtl jeg fandt en bæk, som løb ud der. Denne bæk var fuld af mudder og alt mulgt affald. Oven for dette sted var Provo Rver helt klar. Men den llle strøm af vand forplumrede floden. Og sådan er det med evangelet. Når v kke gør alt, hvad v har fået befalng om at gøre, så udvser v kke det smukkest mulge bllede for vore venner blandt kke-medlemmer. Jeg synes, at hver enkelt bør tjene på en sådan måde, at han ærer sn kaldelse og lever på en sådan måde, at han er et eksempel for krken og for alle. I Jakobs Bog Bog læser v det samme råd: V ærede vort embede for Herren og påtog os ansvaret at lade folkets synder kommer over vort eget hovet, hvs v kke lærte dem Guds ord med al fld..." (Jakobs Bog 1 :19) Her er vores eksempel. Hvs en sjæl, efter Herrens og Frelserens menng, er meget kostelg, og hvs vores glæde vl blve stor, hvs v brnger mange sjæle tl ham (se L & P. 18:15-16), vl vores forbandelse også blve stor, hvs v undlader at gøre det. Lad os fylde vort lv med tjeneste. 40 Og endelg det trede, lad os fylde vort hjerte med kærlghed - kærlghed tl vore forældre, kærlghed tl vore børn. Jeg husker for nylg at have læst en beretnng avserne, der for mg vste den kærlghed en far har tl sn datter. Faderen var helt blnd, og hjem var der en swmmngpool. Han lyttede tl sn llle 3-årge datters leg og latter omkrng vandet, ndtl han pludselg hørte et plask, der fortalte ham, at hun var nede vandet. Hvad gjorde han for at redde hende? Han havde kke synet behold, så han kunne se hende. Han kravlede hen tl bassnets kant og lyttede efter bobler, der kom op tl overfladen, fra den llle pge, som var faldet Ved at følge denne lyd lokalserede han stedet, dykkede ned hentede hende op fra 2 meter vand og reddede hendes lv, der næsten var fortabt. Se, hvs forældre vl gøre så meget for at redde en datter fra den jordske død, hvor meget mere burde v så kke gøre for at redde en søn eller datter fra evg død? Hvor vgtgt er det kke, at v vser vore sønner og døtre hen mod Guds tempel? Der fortælles en hstore om en bedstefar, som bragte sn llle dreng tl templet. Det skete på drengens anden fødselsdag. Han bragte den llle dreng hen tl templets hvoddør og fk ham tl at røre ved templet. Og så mndede han hvert eneste år derefter drengen om, at han på sn to-års fødselsdag havde rørt Herrens tempel. Det var en påmndelse for ham om at vende tlbage tl templet, når han skulle gftes. Jeg hørte også om en ung. pge, som rørte ved templet. Hun havde været med gruppe, som udførte dåb for de døde. Ved afslutnngen stod hun tavs foran templets hoveddør, bøjede hovedet og opsendte en personlg bøn en bøn og påskønnelse over at have haft det prvlegum at komme nd Herrens hus. Også hun havde rørt ved templet den dag. Må jeg appellere tl enhver mor og far om at hjælpe enhver søn og datter tl på en eller anden måde at røre Guds tempel, hvad enten det er et bllede eller et vdnesbyrd. Bare det at føle Herrens tempel st hjerte. Når jeg tænker på at fylde mt hjerte med kærlghed, tænker jeg på Jesus af Nazarets eksempel. Så tænker jeg vrkelg på den kærlghed, som Jesus tlbyder mg. Den kærlghed han tlbød Have, ved Lazarus' grav, hos enken fra Nan, ved sden af den åbne grav, på korset, og på vejen tl Emaus. Jeg håber, at v vl fylde vore hjerter med den slags kærlghed. Han er vores bror. Han er vores Mester. Det er ham, der står som denne krkes hoved, som bærer hans navn: Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. V har det prvlegum at være medlemmer af hans rge her på jorden. V vl skkert bane os vej gennem dødelgheden og skkerhed komme tl ham, når v fylder vore tanker med sandhed, når v fylder vort lv med tjeneste, og når v fylder vore hjerter med kærlghed. Så vl v kke have tomme lamper, v vl kke være forladte husholdnnger, v vl kke føre en tom tlværelse. Men v vl kvalfcere os tl Mesterens løfter. Jeg, Herren, er barmhjertg og nådg mod dem, der frygter mg, og jeg fnder behag at ære dem, som tjener mg og tl enden. Stor skal deres løn være og evg deres herlghed." (L. & P. 76:5-6) Jeg beder oprgtgt, at alle vl kvalfcere sg tl denne store belønnng, den evge herlghed, engang gen at leve sammen med vor hmmelske Fader, kke som ndvduelle personer men som famler; famler af sdste dages hellge, der tjener vor hmmelske Fader. Jeg bærer mt vdnesbyrd om, at dette er Herrens værk. Jeg udtrykker kærlghed, den kærlghed, som er mt hjerte, for det prvlegum at være hos jer. Jeg er taknemmelg for de velsgnelser, som vor hmmelske Fader har gvet de hellge Skandnaven. Og jeg ved, så skkert som jeg står her, at dette kun er begyndelsen. Denne sal vl kke nær kunne rumme det antal mennesker, som vl være medlemmer af krken Danmark, eller Norge, eller Sverge. Lad os hjælpe vores Mester med at denne betydnngsfulde dag snart må komme. Det skal være mn bøn og mt vdnesbyrd Krst navn. Amen.

43 så Norden. I Jesu mn dsse vore vor L%K V går en ny td møde BO G. WENNERLUND Regonalrepresentant for De Tolv M.ne kære brødre og søstre. Det er dejlgt at se så mange medlemmer Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge fra Danmark, Norge og Sverge. Jeg er overbevst om at v savner vore søskende fra Fnland, men v glæder os sammen med dem over at de er velsgnet med deres egen konference som fandt sted for et par dage sden Helsngfors. Jeg vl benytte de få mnutter som er tl mn rådghed tl at fortælle om en oplevelse jeg havde for kke så længe sden. For første gang havde jeg det prvlegum at besøge Salt Lake Cty, Utah og generalkonferencen. Det var en stor oplevelse at se denne by og denne dal hvorom jeg har hørt på, talt om og tænkt på mange år. I 1953 have mn famle og jeg planer om at emgrere dertl, men v besluttede at ændre vore planer, da opfordrngen fra ledere kom at v skulle forblve vore lande og opbygge krken. Da jeg nu så dette skønne sted med dets gode mennesker og så de evge bjerge med de sneklædte toppe, så kom den gamle længsel tlbage. Jeg tænkte: Her vlle jeg kunne leve, her vlle jeg kunne bo." Da jeg nogle dage senere sad det hstorske tabernakel på Tempelpladen under en af konferencens sessoner fyldtes jeg pludselg af en kraftg nsprerende følelse. Jeg længtes hjem. Tlbage tl mt hjem Jeg vlle hjem for at arbejde for Herrens værk. Han har kaldet mg tl at arbejde hjemme," tænkte jeg. Dette er kke stedet kke for mg kke lge nu altfald." Når vor tros fædre kunne bygge et sted som Saltsødalen, med stave overalt, med tempel, med skoler og unverstet, hvorfor skulle v medlemmer her Norden kke også kunne gøre det samme, tænkte jeg. Er vor tro svagere? Er vort ønske om at gøre Herrens vlje mndre? Er vor kraft tl at handle mndre eller begrænset? Svaret på dsse spørgsmål fk jeg med al ønskelg tydelghed under regonsmøderne Oslo, København, Helsngfors og Stockholm for nylg. Ved dsse møder havde jeg det prvlegum at lære krkens ledere nordske lande at kende. Det var med andre ord jeres lokale ledere. Aldrg er jeg blevet så overbevst om at v nu går en ny æra møde her Norden. En td som v aldrg har oplevet før. Jeg erfarede en så stærk og vdunderlg ånd hvert sted at jeg fk en fornemmelse af, at Herren vrkelg har kaldet mænd og kvnder med stor tro tl at lede st værk dsse lande. Jeg skrev rapport tl Brødrene at der fndes en kvaltet nordske lande som er en stærk grund hvorpå v kan komme tl at bygge Guds rge vore lande. Jeg mærkede en fremgangens ånd råde overalt. Lad os lytte tl Herrens tjeneres stemme. Lad os følge deres råd. Lad os acceptere deres udfordrnger. Jeg tror kke præsdent Kmball vlle have afholdt to områdekonferencer Norden allerede to år efter den forrge konference, hvs kke han havde tlld tl os, og hvs det kke var ford han forventede så meget af os. Jeg ved at v kan mødekomme dsse forventnnger og at det vl ske. Jeg bærer mt vdnesbyrd om at jeg ved at dette er Guds værk, at Gud lever, at Jesus er Krstus og at præsdent Kmball er Guds profet på jorden Krst navn. Amen. td. 41

44 dag opfyldelse, dag vore denne hele vor en Europa dag. vor Hans guddommelge påbud ÆLDSTE JOSEPH B. WIRTHLIN M.ne elskede brødre og søstre, v er blevet opløftet af den dejlge musk og af Herrens tjeneres nsprerede taler. Denne umådelge forsamlng v er her er et vdnesbyrd om krkens stadge og stærke vækst Skandnaven. Denne vækst er typsk for den accepterng af den guddomelge ndbydelse, der så smukt blev udtalt af Frelseren, da han sagde: Kom tl mg, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vl gve jer hvle. Tag mt åg på jer og lær af mg... th mt åg er gavnlgt, og mn byrde er let." (Matt. 11:28-30). Dette guddommelge påbud af Mesteren har lydt ned gennem tderne. Den dybtlggende, åndelge betydnng har kke forandret sg og jeg mener, at budskabet dag har endnu større betydnng end nogensnde før. Herren erklærede det første afsnt af Lære og Pagter: Hvad jeg, Herren, har talt, har jeg talt, og jeg undskylder mg kke; og selv om hmlen og jorden forgår, skal mt ord dog kke forgå, men skal gå enten ved mn egen røst eller mne tjeneres, th det er det samme. Th se og gv agt! Herren er Gud, og Ånden bærer vdnesbyrd, og vdnesbyrdet er sandt, og sandheden består al evghed" (L. &P. 1 :38-39) Jeg er skker på at vores deltagelse denne storslåede konference har bragt fred nd vores sjæl. Herrens Ånd er her. Jeg har følt det. Jeg er overbevst om, at I har følt det. For jeres opløftende tro og bønner fremmer og forstørrer den guddommelge tlstedeværelse. Ja, v er sandelg kommet sammen med det formål at vdne for verden, at dette er Guds krke, og at v er forplgtede tl og besluttede på at utføre denne opgave. Dette år har været det mest bergende Assstent tl De tolvs Råd og utvvlsomt det mest opløftende og udfordrende mt lv og for hele mn famle. Mn elskede hustru og vore børn har støttet mg med usvgelg hengvenhed. V er taknemmelge for jeres mange bevser for venlghed over for os. Gennem vores erfarnger og oplevelser Europa, har vores kærlghed tl og påskønnelse af jer bragt os et vdnesbyrd om, at I er blandt de udvalgte på jorden. V påskønner prvleget over at være her, men mangler ord for at udtrykke det. V har Europa lagt mærke tl en urolg, søgende atmosfære td blandt folk. Hvorfor? Ford der er en gnavende hunger menneskehjerterne, som, hvs den kke mættes af evangelets sandheder, efterlader lvet tomt og uden fred. De økonomske smer", der fremmes af såkaldte vsmænd" verden dag, har løst meget få af problemerne og egentlg ngen glæde kunne brnge. Sådanne problemer har fået menneskene tl at søge guder og smple symboler på magt og derved gjort mennesker blnde for den kendsgernng, at kun det retskafne lv, der grundes på daglg efterlevelse af Guds befalnger, brnger sand lykke. Svaret på alle menneskehedens problemer blev gvet af Herren og Mesteren for to tusnde år sden. Han sagde: Kom tl mg, og jeg vl gve jer hvle." De af os, som er kommet tl verdens Frelser gennem tro, omvendelse, dåb og håndspålæggelse for Hellgåndens gave, har egne hjerter fået opfyldt det løfte, der blev gvet os af vor Herre og Mester. Guds krke og rge er blevet en magtfaktor for det gode td. For os, som lever denne generaton, er det måske vanskelgt at forstå den kolossale ndsats og det store offer, der kræves af mange af Guds nsprerede tjenere for at mulggøre evangelets gengvelse. Ældste Mark E. Petersen har skrevet: Gengvelsen af evangelet bør betragtes gennem to tusnde års perspektv. Det var kke noget, der skete pludselgt. Det blev heller kke foretaget afkrog. I sn forberedelse var det en verdensbegvenhed, der krævede århundreder af td. Det nvolverede opdagelsen af et nyt kontnent og dets kolonserng af udvalgte folkeslag. Det omfattede krge mellem verdensmagter gennem århundreder. Selv renæssancetden Europa var en del af dette mægtge drama, der udsplledes for en vågnende menneskehed. Det fundamentale element af frhed \ verden, kampen for poltsk og relgøs frhed, den absolutte etablerng af forståelse for menneskelge rettgheder, begyndende med frhedsbrevet, Magna Carta, var altsammen nvolveret." Vor hmmelsk Faders sande krke vokser sg stærkere Jeg kan gve jer mt vdnesbyrd om, at det løfte, som Herren gav tl James Covll, som skulle på msson, er blevet opfyldt for mange mssonærer td Europa. Og den åbenbarng lyder: Du skal prædke mt evangelums fylde, som jeg har sendt dsse sdste dage, ja, den pagt, som jeg har sendt ud for at genoprette mt folk, der er af Israels hus." Og her er løftet: Og det skal ske, at der skal hvle kraft over dg. Du skal have stor tro, og jeg vl være med dg og gå foran dg." (L & P. 39:11-12) Igen og gen har jeg hørt vore mssonærer sge: V besøger aldrg et hus alene." Vore nsprerede mssonspræsdenter vser fremragende lederskab ved at gennemføre Herrens værk Skandnaven. Vore mssonærer har modtaget deres kaldelser fra Herren gennem hans profet. Med Herrens Ånd, en bøn hjertet og dscpln og fld har de succes. V har øjeblkket flere fuldtds-mssonærer fra Skandnaven end på noget andet tdspunkt krkens hstore. Jeres mssonærer er fremragende mssonærer. Vore amerkanske mssonærer betragter det som en god chance at komme tl at arbejde med dem. Men v har brug for mange flere. Som medlemmer af krken vl jeg rose jer for jeres fremragende hengvenhed, 42

45 vore højere Frankfurt dette Mormons verden? I nogensnde Jesu for jeres trofasthed og loyaltet over for Guds rge. Som ældste Monson så smukt sagde det dag, vl krken vokse og have fremgang Skandnaven. For nylg lærte vores datter Elzabeth en syttenårg pge at kende. Efter at hun havde fortalt pgen, hvorfor hun var her Europa, spurgte hendes vennde omgående: Hvordan kan det være, du er så vrg efter at fortælle mg om dn krke?" Elzabeth gav også et omgående svar, som jeg godt kan lde. Hun sagde: Det er meget lgetl. V har sandheden. Mn tlværelse er så vdunderlg, at jeg ønsker, andre også skal have del den. Jeg ønsker at gve andre Jesu Krst evangelum, så de kan glæde sg over den samme lykke, som mn hmmelske Fader har skænket mg." I den samme gavmlde ånd håber jeg, at v allesammen hjerter vl beslutte os tl at dele evangelet med vor næste og vore venner og aktvt prædke evangelet for dem. For at vore venner skal slutte sg tl krken, må de kende noget tl den, men derudover må I bære vdnesbyrd for dem. I må bære jeres vdnesbyrd for dem, for omvendelse kommer gennem Ånden. Når I vdner for jeres venner, vl mange få vor Frelser Jesu Krst Ånd. Gennem tderne har profeter erklæret, at v nu lever de sdste dage. Derfor forventes det, at v krken som medlemmer af grad end nogensnde før ærer vore kaldelser. Hstoren fortæller, at en patrark med stor vsdom blev spurgt af en vdebegærlg ung mand: Hvad er den største af alle gaver?" Den største gave Jamen, mn søn", Svarede patrarken uden betænknng, det vl være at have al den td, der er nødvendg. Men læg godt mærke tl dette: Så megen td kan ngen få. Enhver af os må tlegne sg sn porton og lære at benytte den klogt. Ellers vl velsgnelserne ved den kostelgste af alle gaver blve ham nægtet." Inbefattet korte svar lgger den grundlæggende sandhed om tden, som v kun altfor langsomt opfatter. Tden bærer kke nogen garant med sg om, at den vl tjene os. Den er bare tl rådghed. Det er op tl os at lære, hvordan v får mest mulgt ud af de svndende tmer, dage, måneder og år. Den store profet Bog, Alma, sagde: Nu er det td tl omvendelse, th frelsens dag nærmer sg. Og Herrens røst forkynder det af engles mund for alle folkeslag, ja, forkynder det, så de må kunne brnge godt budskab om stor glæde; ja, og han lader dette gode budskab lyde tl hele st folk, ja, endog for dem, som er spredt over hele jorden; derfor er de kommet tl os." (Alma 13:21-22) Ældste Thomas S. Monson har skrevet denne nsprerede tlskyndelse: Enhver hændelse er en mulghed, der åbner mange veje at vælge mellem. Skal v gøre det ene eller det andet? Gå den vej eller en anden? V kan kke blve stående. At vælge mellem forskellge mulgheder og vores benyttelse af tden er kendetegnet på en af de ædleste af Guds gaver fr-hed tl at vælge. spørger måske:,har nogen, som er gået vejen før, efterladt et kort, så jeg kan fnde vej?' Jeg svarer:,der fndes ntet kort, der vser enhver motorvej, enhver vejgaffel og ethvert svng på landevejne, de bortskyllede broer og spærrede pas. Og allgevel, hvs v lytter opmærksomt, synes v at kunne høre stemmer fra dem, som har gået denne vej tdlgere. De taler højt. Deres budskab lyder: Det forgangne lgger bagude; lær deraf. Fremtden lgger forude; gør jer beredt tl den. Nu- den.' tden er her; lev Mår v tænker over dsse kloge ord, kan v bedre forstå vgtgheden af at efterleve de evangelske prncpper hvert eneste øjeblk, v lever. Når v følger Herrens påbud: kom tl mg," får v også et smukt løfte: og jeg vl gve jer hvle." (Matt. 11 :28) Ved at være barmhjertge over for vore medmennesker og ved at leve retskaffent og dydgt, vl v opnå fred sjælen, og som Herren har sagt: Du skal have større frmodghed for Guds åsyn." (L & P. 121:45) Fuldstændg efterlevelse af ethvert bud, som Herren har gvet, vl brnge den samme varme, gode følelse af fred, som Herren har lovet os. Har I truffet et svarelgt, ugudelgt menneske, som var lykkelg? Var kong Herodes lykkelg? Var Platus? Er Satan? De uretfærdge ledere af vor tds natoner er de lykkelge? Svaret er nej. Og grunden er, at de har undladt at komme tl Frelseren og holde hans befalnger. De har kke fred deres sjæl. Må enhver af os tage Herrens åg på os og adlyde hans befalnger og derved få forskrng om at modtage evgt lv Det celestale Rge for altd at bo sammen med vor hmmelske Fader. Og jeg bærer vdnesbyrd for jer om sandheden af evangelet. Jeg ved, at det er sandt. Jeg ved, at profeten Joseph Smth var en udvalgt profet, og jeg bevnder for jer det nsprerende og motverende lederskab af præsdent Spencer W. Kmball og kraften og appelen ved hans eksemplarske og strålende lv. Må dsse guddommelge, Frelserens ord altd stå tydelgt for os: Tag mt åg på jer... så skal I fnde hvle for jeres sjæle" (Matt. 11:29), derom beder jeg Krst navn. Amen. 43

46 dag templet Jesu templet Et vdnesbyrd tl mange lande AF DAVID M. KENNEDY M.ne brødre og søstre, det er en stor glæde og en stor ære for søster Kennedy og mg at være sammen med jer dag. Jeg tror, at v alle her dag føler så nogenlunde som Peter, Jakob og Johannes må have følt, da de fk lejlghed tl at være sammen med Mesteren på bjerget. Efter af Krstus havde talt med sn Fader, kom han tlbage og talte med Peter, Jakob og Johannes. De sagde: Det er godt, at v er her." (Mark. 9:5) Jeg har fået det ndtryk dag og går, at de fleste af jer taler engelsk, og jeg tør næsten regne med, at I alle forstår engelsk. Så v har her og går hørt budskaberne fra profeten og hans rådgvere og generalautorteterne. Hvert budskab har v fået to gange. Der er ngen tvvl om, at når v har hørt det én gang, vl v rette os derefter. Men at have fået det at høre endnu en gang, må betyde, at v må være helt skre på, hvad der menes. Og hvs jeg har forstået budskaberne ret, er det menngen, at v skal efterleve evangelet. Efterleve evangelet og dele det med andre. Se, jeg har et vdnesbyrd om evangelet, og jeg har haft det hele lvet. Jeg kan kke huske, hvornår jeg kke havde et vdnesbyrd om evangelet. Men jeg må sge, at det er blevet berget og styrket gennem årene, eftersom jeg har fået styrke gennem andres vdnesbyrd. Jeg tror, at v allesammen har brug for styrke gennem andres vdnesbyrd. Jeg har haft mulghed for at bære mt vdnesbyrd tl folk fra mange lande og tl ledere og regernger, forretnngsverdenen og tl fnansfolk overalt. Og jeg har et stærkt og levende vdnesbyrd om, at Gud lever, at Jesus er Krstus, og at v dag har evangelets fylde, og endda også Herrens templer, hvor arbejde kan udføres for td og al evghed. Og v er blevet opmuntrede tl at leve således, at v kan tage vore hustruer og børn med tl templet og blve beseglet for td og evghed. Og det er noget vdunderlgt for os at rejse tl templet. Søster Kenedy og jeg har haft den vdunderlge oplevelse at være t! vore børnebørns velse. Og jeg er skker på, at præsdent Kmball har haft den oplevelse at være tl sne børnebørns velse. Det vser mg, hvor betydnngsfuld famlen er. V har jo en profet tl at lede os, og det har været mt prvlegum og mn glæde at sdde ved hans fødder og høre hans vdnesbyrd, sådan som 1 har det her. Og jeg vl gerne sge tl jer og tl alle, at hvs v følger Herrens profets belærnger, vl v kke fare vld. Jeg efterlader dette vdnesbyrd hos jer Krst navn. Amen. 44

47 det har vor godt sn De'et gør os bedrøvede at tænke på, dette er slutnngen på vores konference, og at v snart må sge farvel. Men v håber vort hjerter. At dette kke er slutnngen på konferencen men begyndelsen, og at jeres fremtd må reflektere den ånd, som har været tlstede her. Jeg ønsker at sge nogle få ord tl ungdommen, og de ældre og de yngre må gerne lytte med. Jeg elsker jer. Jeg elsker jer vrkelg! Det er en vdundelg verden med store mulgheder, v lever. Jeg fryder mg over ungdommen, når I vokser op rene og stålsatte, og når I en god ndflydelse på andre. Jeg føler med jer, når ulykker kommer, og I har sorg og vanskelgheder. Talrge ulykker er sket ude på havet ved sammenstød mellem skbe og sbjerge. Og mange mennesker har fundet deres grav havet. Snart vl sådanne ulykker kke længere forekomme, for skbe vl være forsynet med radar-udstyr, der vl alarmere skbsoffcererne, hvs og når der er fare for sammenstød. På den mørke bro vl et alarmsgnal sætte gang: Fare på færde! V nærmer os en genstand!" Jeg mener, at I unge mennesker er sunde, bund og grund gode og sunde. Men også I rejser på have, der for jer mndste kun er tl dels kortlagte; hvor der er lavvande og klpper og sbjerge og andre skbe, og hvor den store katastrofe kan ndtræde, mednndre der udsendes advarsler, sådan som broder Packer talte tl os om. Det mnder os gen om, at når v er blevet Eftermddagsmødet den 5. august 1976 Faresgnaler AF PRÆSIDENT SPENCER W. KIMBALL advaret, bør v lytte og handle derefter og være skre på, at v undgår det lave vand og klpperne og farezonerne. Arbejderne, der er færd med at bygge, kan være dygtge tl deres fag. Tag deres værktøj bort det kan erstattes. Tag deres dygtghed væk de kan lære det gen. Men tag deres evne tl at kommunkere med hnanden bort, og bygnngen må forlades, som det skete med Babelstårnet. For at kunne undgå katastofer, advarede Paulus os: V må kke have samkvem med utugtge mennesker. Udstød det onde menneske af jeres kreds" (1. Kor. 5:9, 13) Hvs bare vore unge mennesker kunne lære denne fumdamentale lekte altd at holde sg selskab, aldrg at fnde sammen med dem, der har tlbøjelghed tl at sænke deres standarder. Lad enhver ung vælge kammerater, der vl være på tæerne og prøve at stræbe opad. V må gentage, hvad v har sagt mange gange: Hor med alle sne tlhørende synder, store og små, er ondt! Og helt og fuldt fordømt på Adams td, og på Moses' td, og på Paulus td, og td. Herren, og hans krke kan kke tolerere dsse perverse synder. Herren sagde td: Th jeg, Herren, kan kke se på synd med den rngeste eftergvenhed." (L. & P. 1:31) Allgevel elsker han høj grad den, der omvender sg, og tlgver de fleste synder, når de fuldstændgt aflægges. Apostlen Paulus langede ud mod kødets gernnger - ægteskabsbrud, hor, urenhed, løsagtghed. Så tlføjede han, at de, der øver sådanne tng, skal kke arve Guds rge" (Gal. 5:19-21) Of det betyder naturlgvs, at de kke har omvendt sg fuldstændgt. Lad det huskes, at Gud er den samme går, dag og tl evg td. Krken er den samme. Krken tlpasser kke sne standarder eller forlader sne Gud-gvne prncpper. Profeten Mormon sagde, at overtræderne blver ført omkrng af Satan, lgesom avner drves af vnden, eller som et fartøj blver kastet om på bølgerne, når det er uden sejl eller noget tl eller anker at styre det med; og som det er, således er de" (Mormon 5:18). Når skrfterne er så tydelge, hvordan kan så nogen retfærdggøre umoraltet og kalde det kærlghed? Er sort hvdt? Er ondt godt? Er urenhed renhed? Hvs nogen vrkelg elsker en anden, så vl den ene hellere dø for den anden end at skade ham. I syndens tme skubbes kærlgheden ud af én dør, mens lysten smyger sg nd af den anden. Kærlghed er blev erstattet af kødets lyster og ukontrolleret ldenskab. Så er den lærdom blevet accepteret, som djævelen er så vrg efter at få ndført, nemlg at llegtm sexforhold retfærdggøres. Når den ugfte forfalder tl lyst, kaldes det utugt. Når gfte forfalder tl den samme synd, kaldes det hor. For at kunne leve med sg selv må mennesker som overtræder, følge den ene eller den anden vej af to mulge. Den ene er at gøre sg hård eller at døve følsomheden med mentale berolgende mdler, så overtrædelsen kan fortsættes. Den anden er at tllade fortrydelsen at føre tl total sorg, omvendelse og påfølgende tlgvelse. Da han var her på jorden, sagde Herren, at al slags synd kan tlgves, undtagen synd mod Hellgånden og mord. Få af os kommer tl at begå mord. Ingen af os, eller forholdsvs få af os, vl nogensde komme tl at begå synd mod Hellgånden. Det betyder, at de fleste synder befnder sg kategoren tlgvelge synder, forudsat at der fnder vrkelg omvendelse sted - en fuldstændg og langvarg omvendelse. Man er kke omvendt, før man afdækker sn sjæl og ndrømmer sne handlnger uden undskyldnnger eller forklarnger, før man vrkelgt og sandfærdgt har ldt. Ldelse er en meget vgtg del af omvendelse. Man er kke begyndt at omvende sg, før man har 45

48 Guds mndste Herrens I en løbet deres ldt ntenst for sne synder. Man må ndrømme for sg selv, at man har syndet, uden måde at bagatellsere det Og man må ndrømme, at ens synd er så stor, som den vrkelg er. Man må kke kalde den et gram, når den er et klo. Man må kke kalde den for en centmeter, når den er en meter eller flere meter. Man må kke kalde den et klo, når den er hundrede eller tusnde. Man må erkende syndens fulde omfang, når man omvender sg. For at krkens standpunkt med hensyn tl moral kan forstås rgtgt, erklærer v med fasthed og uden vaklen, at det kke er en udsldt klædnng, falmet, gammeldags eller hullet. Gud er den samme går, dag og for evgt, og krken vl kke foretage forandrnger de fumdamentale og vsvgtge sandheder. Når solen blver kold, og stjernerne kke længere sknner, vl loven om kyskhed stadg være grundlæggende verden og krke. Gamle værder ogretholdes af krken, kke ford de er gamle, men ford de gennem tderne har vst sg at være rgtge og sande. Husk på, at loven var den samme, da jeres bedsteforældre og jeres oldeforældre var på jorden. Og når I engang selv er oldeforældre vl den stadg være den samme denne krke, selvom verden skulle komme på vldspor. Seksuelle oplevelser uden for ægteskabet overgver den enkelte tl noget, der blver brugt, noget der blver udnyttet. Og det gør ham eller hende tl noget 2. klasses, msbrugt og tl noget som det kke kan betale sg at redde. Upassende sex gver sg ud for mere end det kan ndfr eller yde. Derfor kan sex uden om ægteskabet kun brnge ulykke, skuffelse, væmmelse og ofte afvsnng. Ulovlg sex er en selvsk, svgefuld og uærlg handlng. At være uvllg tl at acceptere ansvar er kujonagtgt og lloyalt. Ægteskabet er for td og evghed. Hor og alle andre afvgelser er blot for dag, for denne bolg, dette øjeblk. Ægteskab gver lv. Hor og utugt brnger død. Det sjette af de t bud sger: Du må kke bedrve hor" (2. Mos. 20:14) Den umoralske handlng er udnyttelse og røver deres værste form. Med eller uden tlladese røver den det kostelgste, det, der er vanskelgst at skaffe 46 tlbage, den enkeltes vanskelgst oprettelge ejendom: Dyden og ærbarheden. enkelt mørk, ufestlg tme kan lvet ødelægges. I af et helt, langt lv, kan sundheden mulgvs genoprettes; rgdom kan måske påny samles; mstet frhed kan man slås for og mulgvs generobre. Men uskylden er borte for bestandg. Man kan for en stor del genvnde helbredet ved omvendelse, men man kan aldrg genvnde den tabte dyd. Er dette kke en af de vgtgste årsager tl, at det er forbudt, på lne med mord og synd mod Hellgånden? Man kan aldrg tlbagegve lvet man kan gøre meget godt for dem, der blver ladt tlbage, men lvet er borte. Du må kke bedrve hor" (2. Mosebog 20:14), sagde Herren. Der var kke nogen tvvl om det. Du må kke slå hjel" (2. Mosebog 20:13), sagde han. Det åbenbaredes på Snabjerget for Moses. Og det var allerede blevet sagt tl Adam og alle hans efterkommere. Der vl komme det tdspunkt, hvor den, der bedrver hor eller utugt, lgesom morderen, vl ønske, at han kunne skjule sg for verden, for alle ånderne og specelt for sn egen. Og der er ntet sted at skjule sg. Der er mørke hjørner og afsdes steder og lukkede vogne, hvor overtrædelser kan fnde sted, men helt at gemme sg er umulgt. Der er ngen nat så mørk, ntet værelse så tæt lukket, ngen ørken så fuldstændg ubeboet, at man kan fnde et sted at skjule sg fra sne synder, fra sg selv eller fra Herren. Før eller senere må man stå ansgt tl ansgt med den store Skaber. Kan havde besvær med at skjule sg. Herren havde spurgt ham: Hvor er Abel, dn broder?" Kan havde svaret: Det ved jeg kke; skal jeg vogte mn broder?" (Første Mosebog 4:9) Troede han, at han bedrog Herren eller sg selv? Det næste spørgsmål var kke bare en smpel udspørgen, men det var en beskyldnng og en fordømmelse. Herren sagde: Hvad har du gjort! Dn broders bold råber tl mg fra jorden!" (2. Mosebog 4:10) Hvad har du gjort? Det var kke et spørgsmål. Du skal være bandlyst fra agerjorden, du skal flakke hjemløs om på jorden. Men Kan sagde tl Herren:,Mn straf er kke tl at bære, når du nu jager mg bort og jeg må flakke hjemløs om på jorden" (2. Mosebog 4:11-14) Det var et frygtelgt mord. Såvdt v ved, kan det aldrg tlgves. Men pettng og utugt og hor og homoseksuelle handlnger og alle andre perserse handlnger kan tlgves, hvs der fndes tlstrækkelg omvendelse. Herren vl sge tl enhver, som har begået dsse synder: Hvad har du gjort?" Det samme han sagde tl Kan. Efter at have set ned på det sammerkrøbne legeme ved sne fødder, og sær efter at helvedets kvaler havde begyndt at straffe ham, må Kan have haft det ønske, ja, desperat ønsket at han kunne gve Abel lvet tlbage. I kan se, at Herren kke forbandede Kan. Kan forbandede sg selv gennem sne gernnger. Og enhver mand og enhver kvnde, som begår synd, vl brnge en forbandelse over sg selv. Efter at have skabt mennesket st eget bllede, mand og kvnde, ndstftede Gud det hellge ægteskab for evgheden for Adam og Eva. Og begyndelsen oprettede han et mønster for et vedvarende samlv og tlhørsforhold. I dette første ægteskab befalede Herren dsse to mennesker, som supplerede hnanden, at mangfoldggøre sg og opfylde jorden og brnge børn tl verden eget bllede. Det var den første grund tl, at Herren bragte sexualdrften nd verden. Herren sagde gen: Derfor forlader en mand sn fader og moder og holder sg tl sn hustru, og de to blver ét kød." (1. Mosebog 2:24) V forventer, at manden vl være en god ægtemand - dydg og sanddru overfor sn hustru lgesom v forventer, at hustruen skal være dydg og sanddru overfor sn ægtemand. At rette sg herefter vl sge at adlyde fuldt og helt. Og Herren gav som grund tl fastholdelse af dsse regler, at jorden skulle befolkes, noget, der var umådelg vgtg. Der var et højere formål med skabelsen og det sande forhold mellem mand og kvnde. Men ntme forhold uden om ægteskabet kan aldrg forsvares. Førægteskabelgt samlv er et bedrag. Det er en løgn. Og enhver dreng og enhver pge må forstå det. Herren spurgte: "Fndes der nogen fader blandt jer, som vl gve sn søn en sten, når han beder om brød, eller når

49 upassende I jer verden seng, deres forbndelse eftermddag Japan deres med kan hans søn beder om en fsk, så stedet for en fsk vl gve ham en slange? Eller når han beder om et æg, mon han så vl gve ham en skorpon?" (Lukas 11:11-12). Brødet er lvet selv. En sten er lvløs og kan sandelg sommetder være dødbrngende. Fsk er føde; de opbygger og berger legemet, og det er også tlfældet med æg. Men slangen og skorponen ødelægger lvet og er symboler på død. Lvet er forjættet og er en del af det gfte menneskes tlværelse. Et passende seksuallv gver afkom, ansvar og fred. Men førægteskabelgt samlv gver smerte, tab af selvagtelse, åndelg død, mednndre der sker fuldstændg og vedvarende omvendelse. Jeg gentager det påny: der må være fuldstændg ldelse, før omvendelse kan opveje synderne. Når en ung mand bruger sn vennde som et bologsk legetøj for at gve sg selv mdlertdg tlfredsstllelse, så er det begær og er belggende den modsatte ende af det spektrum, der slutter med kærlghed. Enhver ung pge, der opfører sg således, at hun er åndelgt, mentalt og fyssk tltrækkende, men som kke med ord, påklædnng eller handlng vl opldne tl fyssk reakton, er en ædelsten. Der kan kke være kærlghed forhold. Den unge pge, som absolut skal berøre, famle ved og frste, er langt fra kærlghed. Umoraltet medfører sædvanlgvs en dyb følelse af skyld. Dsse uløste skyldkomplekser er grundlaget for mentale sammenbrud, for selvmord, for splttede personlgheder, for sår, der mærker eller ødelægger ndvduelle mennesker eller hele famler. Førægteskabelge sex-affærer er forkerte, absolut forkerte, for krken taler mod dem, og Herren fordømmer dem. Det var kong Benjamn, som sagde: Jeg sger tl jer, mne brødre, at dersom I, efter at I er blevet undervst og har fået kundskab om alle dsse tng, skulle overtræde og gå mod det, der er talt, da unddrager I selv Herrens ånd." (Mosah 2:36) Han sagde også, at Herren kke vl tlgve nogen deres synder; han vl kun tlgve dem fra deres synder. Og nu, mne kære unge mennesker, jeg har talt meget lgefremt og meget alvorlgt tl jer om den store synd, som ser ud tl at ødelægge den jord, hvorpå lever. Hvs det skal fortsætte, som det ser ud tl at gå dag, vl den ødelægge famler og tlntetgøre natoner. Og så beder v om, at vore forældre altd vl huske på dette, både med hensyn tl deres små og store børn. Lær dem, at holde sg rene, de som bærer Herrens kar" (L & P. 38:42). Jeg vl gerne bede om jeres opmærksomhed endnu et øjeblk. De fleste af jer er rene og værdge. Hvs der er problemer, så søg at få dem løst øjeblkkelg. Man går tl sn bskop eller grenspræsdent og tlstår sne synder. Så er processen gang. Og den bskop eller grenspræsdent holder det fuldstændgt for sg selv. Han vlle aldrg drømme om at fortælle det tl sn kone eller sne venner. Og nu nedbeder v Herrens velsgnelser over jer. V håber, at alle I unge mennesker vl gfte jer de hellge templer, selvom det måske vl tage år at spare op tl rejsen. Det er umådelg vgtgt. Lad mg fortælle jer en hstore. En Sømand og hans kone havde tre små sønner, og moderen sagde: Jeg ønsker kke, at mne små drenge nogensnde skal blve sømænd." En dag blev det stormvejr på havet, og faderen druknede. Moderen prøvede at bevare mndet om ham og fk lavet et stort bllede af et sejlskb, som hun anbragte over kamnen hjem. Hver aften og hver morgen så dsse små drenge det sejlskb. Det var bestandgt foran deres øjne. Ved I, hvad der skete? De tre sønner blev sømænd og drog tl søs. Og nu har v det forslag at gøre jer: Lad enhver famle anskaffe sg et bllede af deres yndlngstempel. Hæng det på væggen eller sæt det på kamnhylden, så de små drenge og pger ser det en mllon gange lv. Så vl de altd tænke på templet forbndelse med deres ægteskab. Og sørg nu for at komme templet, allesammen, så ofte som det er mulgt. Hold vsdomsordet uden fravgelse, aldrg noget kaffe eller te, aldrg noget alkohol eller tobak. Betal jeres tende helt og fuldt, så I få fred og lykke. Næsten hver eneste dag, når I går er der blevet bygget et par nye krkebygnnger et eller andet sted tl de sdste dages hellge. Og de bygges stort set af den tende, som alle dsse mennesker betaler. Ved at betale tende hjælper I tl at bygge templerne og Sydamerka og Mexco og andre steder. Og ved jeres tende og andre offerydelser vl I en dag hjælpe med tl at bygge et tempel Skandnaven. Glem aldrg jeres bønner. Lad børnene efter tur opsende bønner. De beder for deres bskopper og deres grenspræsdenter og krkens præsdent og hans rådgvere, og alle generalautorterne krken. De beder for verden. De beder for, at natonernes ledere vl åbne dørene for de evangelske sandheder. Hold jeres famlehjemmaftener hver mandag aften ngen tomt gøgl, ngen ture, ngen morskab den dag, undtagen med jeres famlehjemmeaften. Lær evangelet og belær jeres børn om det. I kan have nogle lege og forfrsknnger, hvs I synes, men hovedsagen er det, som v har talt om her dyd, renhed, ærbarhed for vor hmmelske Fader. Jeg beder Herren velsgne jer. Og v, generalautorteterne, efterlader vore velsgnelser hos jer, hos jeres børn, over jeres hjem, for jeres sundhed og for jeres mssonærarbejde. Må Gud velsgne jer tl v gen skal mødes. I Jesu Krst, vor Herres navn. Amen. 47

50 V bør være et ærbødgt folk af Præsdent Spencer W. Kmball V er et rgt velsgnet folk. Herren har gvet os altng: Jesu Krst evangelum, Hellgåndens lys, præstedømmet, magten, løfterne, pagterne, templerne, vore famler, sandheden. V burde være det lykkelgste folk på jorden. V burde også være det mest ærbødge folk, og det er på dette punkt jeg synes at v som enkeltpersoner og som famler sær bør vurdere os selv. Er v et ærbødgt folk? Udvser v ærbødghed for vor Skaber de tng v udfører vort hjem og vor krke? Somme tder må v, der er ledere krken, undres. V kommer tl nadvermøder og konferencer hvor børn får lov tl at tumle sg uhæmmet på sdegangene salen. Under mødet bemærker v hvordan voksne mennesker taler med deres sdemand og nogen tager sg en llle lur, medens unge mennesker samles ude forhallen. V ser hvordan famler kommer for sent og støjende ndtager deres pladser og v ser folk stå grupper og tale højt sammen krkesalen, når mødet er forb. Hvad mon andre mennesker: undersøgere, venner og de, hvs vdnesbyrd er skrøbelgt og under udvklng, tænker? Er vore møder det vrknngsfulde mssonærredskab det kunne være? Et sted hvor Herrens And er den fremherskende og får lov tl at trænge nd hjertet på folk? Eller er det således at v, for at kunne fornemme Anden, først må afskaffe en masse unødvendge tng som vrker dstraherende? Lad os fnde ud af hvad ærbødghed vl sge, kke blot hvad det er og dets betydnng for sdste dages hellge, men også som et af de mdler, hvorved v kan lære vore børn ærbødghed og tl at forbedre vor optræden. BETYDNINGEN OG VIGTIG- HEDEN AF ÆRBØDIGHED 48 Ærbødghed er blevet dfneret som en følelse eller en ndstllng der rummer den dybeste respekt, kærlghed og ærefrygt for det der er hellgt". Man kunne også beskrve menngen med ærbødghed som en måde, hvorpå man tlbeder Gud., Mange af vore ledere har sagt at de betragter ærbødghed som en af sjælens ædleste egenskaber, det ærbødghed, som de sger, ndebærer oprgtg tro på Gud og hans retfærdghed, høj kultur og kærlghed tl de ædle tng lvet. ÆRBØDIGHED FOR GUD I vor tds åbenbarng har Herren hjulpet os tl at forstå betydnngen og vgtgheden af ærbødghed. En af åbenbarngerne synes at sge, at ærbødghed overfor Faderen og Sønnen er en væsentlg kvalfkaton eller egenskab, hos dem der ønsker at ndgå det celestale rge. I Lære og Pagter afsnt 76, det der er kendt som Synet", gvet tl Joseph Smth og Sdney Rgdon februar 1832, læser v: Og således så v den celestale herlghed, som overgår alt; hvor Gud Faderen regerer på sn trone fra evghed tl evghed; for hvs trone altng bøjer sg ydmyg ærbødghed og gver ham æren fra evghed tl evghed. De, der bor hans nærhed, er den Førstefødtes menghed, de ser, som de ses, kender, som de er kendt, det de har modtaget af hans fylde og nåde. Og han gør dem lge kraft, magt og herredømme." (L & P 76:92-9) ÆRBØDIGHED FOR DEN HØJESTE GUDS NAVN I en anden nutds-åbenbarng får v at vde at v skal vse ærbødghed overfor selve navnet på den højeste Gud; v er blevet bedt om kke at vanhellge Faderens navn, ja endog om kke at anvende det for ofte. (L&P 107:2-4) Her bør v mnde os selv om at et af de t bud lyder således: Du må kke msbruge Herren dn Guds navn, th Herren lader kke den ustraffet som msbruger hans navn." (2. Mos. 20:7) Det skal nok vse sg at ærbødghed for Gud og hans navn er en af de mest vgtge egenskaber v kan erhverve os. ÆRBØDIGHED FOR HERRENS HUS På et andet yderst vgtgt område har Herren gennem nutdsåbenbarng bl. a. befalet os at have den rette ærbødghed for hans hellge hus. I den betydnngsfulde åbenbarng som Joseph Smth fk, og som er kendt som nvelsesbønnén for Krtland Templet, blev der gvet en be- 21) Det der sges her, om krkens hellge templer, kan anvendes bogstavelgt falng om at dette hellge tempel, såvel som andre hellge templer, der blev opført tl Herren, skulle være et ærbødgt sted for ham. (Se L&P 109:13, 16- forbndelse med ethvert Herrens hus", hvad enten det er et mødelokale eller noget som helst andet sted hvor de hellge tlbeder Herren, eller faktsk hvert eneste sdste-dages-hellgt hjem. ÆRBØDIGHED RUMMER GLÆDE Ærbødghed fører tl større glæde, lgesom alle andre af evangelets prncpper gør det. V bør huske, at ærbødghed kke er en trst forbgående holdnng, som man påtager sg om søndagen. Oprgtg ærbødghed rummer glæde såvel som kærlghed, respekt, taknemmelghed og gudsfrygt. Det er en dyd som bør høre med tl vor levevs. I vrkelgheden burde sd-

51 ste dages hellge være det mest ærbødge folk på jorden. ÆRBØDIGHED I HJEMMET Jamen, hvor begynder så ærbødghed og hvordan udvkles den? I hjemmet fndes roden tl ærbødghed lgesom tl enhver anden dyd. Lad mg understrege vgtgheden at lære børn at bede. Det er under personlge bønner og famlebønner, at små børn lærer at bøje deres hoved, folde deres hænder og lukke deres øjne, medens v beder tl vor Fader Hmlen. Den opførsel de lærer hjemme er afgørende for hvordan de opforer sg tl krkemøder. Et barn, som har lært at bede hjemme, vl hurtgt forstå, at det må være stlle og rolg under bønnerne ved gudstjenester. På samme måde ved børn, når famlehjemmeaftener hører med tl hjemmelvet, at der fndes bestemte tdspunkter, kke bare krken men også hjemme, hvor v lærer om vor hmmelske Fader og hvor v allesammen må opføre os på den allerbedste måde. Børn er sær glade for musk. Salmer, som synges ofte krken, kan blve velkendt hjemme også. Helt små børn vl sær kunne få glæde af musk, hvs forældrene hjælper dem med at lære nogle enkle salmer hjemme. På den måde vl børnene synge vrgt med tl nadvermøder og tl andre møder. ÆRBØDIGHED I KIRKEN Forældrene bør selvfølgelg deltage søndagens møder sammen med deres børn. Faderen og moderen bør samarbejde for at skre sg at det blver en behagelg oplevelse for famlen at berede sg tl at gå tl møderne. Hvs man samler børnene sdste øjeblk for at få dem klædt på og må skynde sg ud af døren for at nå tl møderne vl man ødelægge ærbødghedsfølelsen. Hvs en famle får for vane at gøre dette, vl de ofte komme for sent tl krke, der vl tt falde vrede ord og opstå sårede følelser, børnene vl nemt blve vrede og urolge under mødet. Den famle, der bereder sg god td tl mødet, som kommer tl krken før mødet begynder, sætter sg sammen og lytter tl preludet og udelukker de verdslge bekymrnger fra deres tanker, vl opnå meget større ærbødghed. Forældre med små børn har ofte en svær td, medens de må hjælpe de mndste med at sætte prs på møder og kke at skabe forstyrrelser. Udholdenhed, fasthed og forberedelse hjemmefra er vgtge mdler som må bruges, for at det kan lykkes. Hvs unge forældre er rådvlde, og kke ved hvordan man behandler sne børn krken, bør de søge råd hos mere erfarne ægtepar wardet. Ofte samler krkens medlemmer sg klynger krkesalen, før og efter mødet for at hlse på hnanden. Nogle ser ud tl at mene at uærbødghed kan undskyldes udfra den kendsgernng at v er et venlgt folk og at sabbaten er en passende dag tl at se hnanden, dyrke venskab og tl at møde nye mennesker. Her må forældrene være et eksempel for deres famle, ved at hlse på hnanden forhallen eller andre steder udenfor krkesalen før eller efter møder. Efter mødet kan forældre medvrke tl at tage mødets ånd med hjem ved at tale om en tanke, et musknummer eller noget andet postvt fra mødet, med deres børn. VI MÅ ANSTRENGE OS FOR AT FÅ STØRRE ÆRBØDIGHED V har nævnt vgtgheden af at være ærbødg og undersøgt en del af betydnngen. V har også gvet nogle forslag tl, hvordan man kan forbedre ærbødgheden hjemme og krken. Folks væremåde vl mdlertd kun vrkelg forbedres, hvs de lokale ledere og famlerne forener deres anstrengelser for at overvnde deres særlge problemer, som forrnger ærbødgheden. V ser ånden, hvordan v ved forenede anstrengelser kan få større ærbødghed overalt krken. V vl tlslutte os sådanne anstrengelser og v fra vor sde håber at kunne gve jer yderlgere opmuntrng og forskellgt materale. Oprgtg ærbødghed er en meget vgtg egenskab, men også en egenskab, der er stærk tlbagegang verden på grund af den ondes stadgt stgende magt og ndflydelse. V vl kke fuldtud kunne fatte, hvor stor en magt v vlle kunne udøve for det gode, hvs Krst sande krkes mlloner af medlemmer vlle vrke som eksempler på en ærbødg opførsel. V kan kke forstlle os hvor mange flere menneskes tlværelse v vlle kunne påvrke. Måske vl det vgtgste være at v kke på forhånd kan forudse hvlken stor åndelg ndflydelse det vl være for vor egen famle, hvs v blev det ærbødge folk som v ved, at v bør være. Jeg beder tl at v må arbejde på at udvkle større ærbødghed vort lv. FORSLAG TIL HVORDAN FORÆLDRE KAN UNDERVISE I ÆRBØDIGHED A. Forældre kan hjælpe deres børn tl at nyde krkens møder ved at: 1. deltage søndagsskolen og tl nadvermøderne sammen med deres børn, 2. gøre forberedelserne tl møderne behagelge og kke fortravlede, 3. ankomme 5 10 mnutter før mødet skal begynde, 4. sdde sammen som en famle, 5. drøfte postvt en tale, et budskab, et musknummer eller andre tng ved mødet bagefter. B. Forældre med små børn, skulle prøve at: 1. Hjælpe deres små børn tl at forstå, hvad der sker. Mndre børn kan godt beskæftge sg selv stlhed, det de tegner eller farvelægger, men det er vgtgt at hjælpe dem tl at forstå så meget som mulgt af det der foregår ved mødet. Ind mellem kan man komme med en hvskende bemærknng for at klarlægge bekendtgørelser eller en talers budskab, og dermed hjælpe børnene tl at få kontakt med det der sker. En far kunne f. eks. hvske: Det er Gttes far der taler nu. Han taler om ponererne." 2. Fremhæve sangene. Det at synge med vl for børnene kunne blve det, de nyder mest ved møderne. Opelsk børnenes nteresse for salmerne ved at synge nogle enkle salmer hjemme og ved at lære børnene dem. Wardets sangleder vl kunne gve jer en lste over de salmer der vl blve sunget tl de kommende møder. 3. Styrke den adfærd som læres hjemme, prmary og søndagsskolen. Hjælp børnene tl at huske at folde deres hænder, at bøje deres hoved under bøn og tl at sdde stlle under nadveren. Børnene bør lære at det er uhøflgt at lege på gangene krkesalen og at gå ud og nd af døren under mødet. 4. Være et eksempel. Vær et godt eksempel ved at vse nteresse mødet, meddel jer kun tl hnanden, hvs det er absolut nødvendgt og gør det hvskende. Sørg for at opmuntre børnene tl at gøre lgeså. 5. Sørge for at børnene er parat tl mødet. Toletbesøg og vanddrknng bør ske før mødet begynder. 49

52 fare, et form ørkenen en en ørkenen", Fader Leh: Profet og patrark AF MARSHALL R. CRAIG, professor engelsk ved Brgham Young Unversty, tjener som højrådsmedlem Sprngvlle Utah Kolob Stav. Mormons Bog begynder med Leh - hans syn om Jerusalems ødelæggelse, hans famles rejse ørkenen, og deres sørejse tl Amerka. Men ford det var hans søn Neph, som skrev beretnngen, forstår v ofte kke fader Leh's fremtrædende rolle som profet og patrark under den udvandrng, der blev styret fra Hmlen. Neph fortæller os om sne egne handlnger, sn egen regerng og vrksomhed." (1. Neph 10:1) På den måde forblver Leh, den mand hvs handlnger startede Mormons Bogs folks storslåede saga, en skygge, og hans personlghed meget mndre klart defneret end Nephs, Jakobs eller andre hovedfgurer bogen. Leh er en stor profet. De oplevelser, han kom ud for under udførelsen af den msson, som Gud gav ham, var fuldt så store som andre profeters. Han udvser den hengvenhed, den beredvllghed tl at gøre Herrens vlje, og beslutsomheden tl at følge Herrens vejlednng, som v forventer hos den deelle profet. Som svar på oprgtg bøn kaldes Leh tl af en ldstøtte. Som Zefana og at profetere syn Jeremas er han en dommedagsprofet for st folk, og som mange af Det gamle Testamentes profeter forudsger han Messas' komme. Han afvses af sne tlhørere, hans lv brnges og som Abraham og Moses forlader han st fødeland for at oprette en ny naton. Men Leh er mere end en typsk" profet. Og skønt v kke har mange oplysnnger om ham, er han en mand, hvs per- det mndste delvs kan sfsløre. Leh gver selv sonlghed v nøglen tl sn karakter. Da Sara, der antager, at hendes sønner er omkommet beskylder Leh for at være en mand, der ser syner", bekræfter Leh dette: Jeg ved, jeg er en mand, som har syner; th dersom jeg kke havde set dsse Guds tng et syn, da kunne jeg kke have kendt noget tl Guds godhed, men vlle være blevet Jerusalem og omkommet med mne brødre." (1. Neph 5:2,4) Drømme og syner domnerer Leh's tlværelse. Han kaldes af Herren et syn, hvor han ser Krstus og de tolv apostle (1. Neph 1:6-14). I anden profet forudsger han det babylonske fangenskab, Messas' vrke og evangelets forkyndelse for hednngerne (1. Neph 10:3-14). Selv rejsen ud blev befalet drøm (1. Neph 2:1-3). I andre drømme fk Leh befalng om at sende sne sønner tlbage tl Jerusalem for at få fat på Labans plader og senere overtale Ishmael og hans sønner tl at slutte sg tl dem (1. Neph 3:2-4; 7:1-2). Leh skelner kke mellem drømme og syner - han begynder sn beretnng om lvets træ med at sge: Se, jeg har haft en drøm, eller med andre ord, jeg har set et syn" (1. Neph 8: 2). Han er sandelg en mand, som har syner". Leh var kke den eneste profet på sn td, hvs navn Det 50

53 ørkenen" fangenskab deres Jerusalem hmlene,.. han landet, hans bevdsthed alle gamle Testamente har glemt. Neph sger, at lge før sn far's kaldelse, kom mange profeter og profeterede for folket, at de måtte omvende sg; ellers vlle den store by Jerusalem blve ødelagt" (1. Neph 1:4) Det er dsse sendebud fra Gud, som Bbelen sger blev spottet", og hvs ord man lod hånt om" og gjorde sg lystge over" {2. Krøn. 36:15-16). Ingen profet, som ser ud over den øjeblkkelge stuaton tl en natons sammenbrud er nogensnde populær det pågældende sted. Og for det meste blver han, ulykkelgvs, gnoreret. Af de mange profeter, der på det tdspunkt talte for Herren, drog de fleste med jøderne eller traf særlge aftaler med babyonerne. Leh, dermod, blev standset af Herren mdt st profetske vrke og fk besked på at drage bort. Øjensynlgt tvvlede han aldrg. Han stolede alene på Herren, og han vendte sg fra en farlg og vgtg opgave for at gå gang med en endnu farlgere og vgtgere opgave. Han vlle kke længere forsøge at forandre en naton. Nu vlle han skabe en. Han vlle oprejse et retfærdgt folk for Heren. Leh's famle havde altd betydet meget for ham, men nu drejede hele hans kaldelse sg om hans børn og deres børn. Hans egne sønner og døtre var hans msson, uden afvgelser. Og pludselg blev derved hans rolle som patrark og som profet en og den samme. Det var tll fordel for hans sæd, at han fk befalng om at sende sne sønner efter Labans plader (1. Neph 5:19), og da han bad Ishmael og hans famle deltage rejse, valgte han derved de mødre, som skulle hjælpe med tl at forme hans retfærdge efterkommere. (1. Neph 7:1-2). Og da han ved st lvs slutnng et syn fk at vde, at Jerusalem var blevet ødelagt, sørgede han kke over den by, som han havde elsket og tjent så godt. Istedet mndede han sne børn om, at de boede et land, der er udvalgt fremfor alle andre lande" (2. Neph 1 :5). Han havde været profet for sn famle, og han var tlfreds (2. Neph 1:14-15). En mand, som så syner" lyder for os som en mand, der er upraktsk. En drømmer forekommer uegnet tl opgaver, der kræver handlng, styrke og lgefremhed. Men Leh's drømme var kke dagdrømme. De var Herrens ord tl en af sne få børn, der var trofast og stærk nok tl at adlyde ham alle tng. Det var kke nogen svæklng, som førte sn genstrdge famle gennem ørkenen. Neph gør det klart, at uden hensyn tl, hvor nær han selv kom tl Herren, så kom de åbenbarnger, der drejede sg om famlen, tl Leh. Herren talte tl Leh om natten og befalede ham at begve sg på rejse ud (1. Neph 16:9). Den kugle af mærkelg forarbejdnng", der ledte dem på deres vej blev fundet foran Leh's telt (1. Neph 16:10). Da Neph's bue knækkede, og han lavede en ny for at holde gruppen lve, gk han tl sn far for at fnde ud af, hvor han skulle gå for at fnde kød (1. Neph 16:2326,30-31). Og selvom Herren talte tl Neph og befalede ham at bygge et skb (1. Neph 18:5). Leh var for retskaffen en mand tl at afslå Neph's stadg mere fremtrædende rolle som leder. Han frydede sg over, at en af hans sønner fulgte Herren så trofast. Neph havde sn fars fuldstændge tlld, da (Leh og Sara) var aldersstegne og havde haft mange sorger af deres børn, følte sg nedtrykt, ja, da de endog blev kastet på sygelejet... og var nær ved at blve borttaget fra denne jord for at møde deres Gud" (1. Neph 18:17:18). Det må have været en trøst for Leh at betragte sn gudfrygtge søn føre skbet resten af vejen tl det forjættede land, og da han så Neph standse vnden og stlne stormen, vdste han, at Herren havde sørget for en leder tl den næste generaton (1. Neph 18:21-22). Han tlrådede sne andre sønner: Gør kke mere opstand mod jeres broder, som har set hellge tng, og som har holdt budene. har kke tragtet efter magt og myndghed over jer, men han har søgt Guds ære og jeres eget evge velfærd... Og det var nødvendgt, at Guds kraft var med ham, for at han kunne befale jer, så I måtte adlyde" (2. Neph 1 :24-25, 27). Og allgevel forblev Leh, mens Neph gradvs påtog sg ledelsen, patrark ndtl sn død. Tl trods for alle skænderer og slagsmål famlen, splttedes famlens medlemmer kke før Lehs død (2. Neph 4:12-13, 5:5). Som Abraham, Isak og Jakob var Leh en profet, der kun var kendt af sne børn. Men gennem dem øvede han ndflydelse på natoner tusnder af år. I sne ord tl sne børn taler han også tl os: Såfremt I holder mne bud, skal det gå jer vel men dersom I kke vl holde mne bud, skal I blve forstødt fra mt ansgt" (2. Neph 1 :20). Han forklarer et af de vgtgste prncpper for fremgang: Th det er nødvendgt, at der er en modsætnng tng" (2. Neph 2:11). Og derpå anvender han det prncp på menneskets fald: Dersom Adam kke havde overtrådt, vlle han kke være faldet, men vlle være forblevet Edens have", og han og Eva vlle ngen børn have fået men vlle være forblevet en uskyldg tlstand og ngen glæde nydt, for de kendte kke tl sorg og havde kke gjort noget godt, for de kendte kke tl synd" (2. Neph 2:22-23) Leh var en stærk mand, kke ford han stolede på sn egen rgdom, magt eller talenter, men ford han helt og fuldt stolede på Herren. Fra hans første syn tl st lvs ende udtrykte Leh den tlld. Hans største glæde lvet kom gennem Guds gernng, og han udbrød: Store og forunderlge er dne gernnger, O Herren, almægtge Gud! Dn trone er høj og dn magt, godhed og nåde er over alle jordens ndbyggere, og da du er barmhjertg, vl du kke tlstede, at de, der kommer tl dg, skal omkomme" (1. Neph 1:14). Skønt Leh ved at følge Herren, måtte lde mange prøvelser st lv, fk han en større belønnng end mange, som det ydre synes at have større succes og tlfredsstllelse. Lge før sn død sagde han: Men se, Herren har forløst mn sjæl fra helvede; jeg har set hans herlghed, og jeg er for evgt ndesluttet kærlgheds arme" (2. Neph 1:15). Han fulgte hele st lv sne syner om, at gveren af dsse drømme tlsdst vlle gve ham evgt lv,,hvor han med dem af sn famle, der vlle følge ham, kunne smage den hvde frugt af Guds kærlghed for evgt' (1. Neph 8:11, 13, 16; 11:21-22). 51

54 mere hstoren. Neph - en almen mand AF ALLEN E. BERGIN Neph var den sjældne kombnaton: en stor profet, som også er grundlægger af en naton. Som profet fulgte han efter sn far Leh som åndelg leder det gamle Amerka og lagde grundlaget for den højde af retskaffenhed, som nephterne senere opnåede. Som leder af en ny naton var han så elsket af st folk, at da han salvede en mand tl at være konge over st folk", nssterede folk på at vlle kalde hans efterfølger Neph den Anden, den Trede og så fremdeles". (Jacob 1:9-11). Og hans ndflydelse var så stor, at folket end tusnde år kaldte sg for nephter. Nær slutnngen af det årtusnde var Mormon stolt af at kalde sg efterkommer af Neph (Mormon: 1:5). Som Enok, Moses, Joseph Smth og Brgham Young førte Neph st folk tl fyssk skkerhed, organserede dem et nyt samfund og stod som overhoved for en enestående perode skrfternes hstore. Som Enok, Moses og Joseph Smth modtog han panorama-syner og store åndelge kræfter, ndbefattet et syn, hvor han så Herren (1. Neph 2:16; 2. Neph 11:2-3). Og som Josef fra Israel provokerede hans retskaffenhed hans ældre brødre tl at prøve at slå ham hjel. (Se 1. Mosebog 37:18-20; 1. Neph 7:16; 16:38; 2. Neph 5:4). Og allgevel udførte Neph, som alle Guds profeter, modgt Herrens vlje ved at gøre det, han fk besked om at gøre. Karakter og personlghed Bekendte med hans åndelge styrke glemmer v sommetder at erkende, at Neph var en af verdenshstorens almene mænd", et menneske med mange talenter og evner. Han ledede oprettelsen af en større cvlsaton den nye" verden (2. Neph 5:6; 10:11, 13); han besad ntellekt, evner, ndsgt og lederevner, der klassfcerer ham blandt de største kolonsatorer V kalder ham normalt kke for

55 sne hjertet er et detaljer, Neph's en vl blve ført tl et forjættet land... og hdsghed; mange poner", men det burde v. Ja, den retnng som andre, synes han en vs grad, at dentfcere sg selv med Moses, flere steder skrvelser (1. Neph 4:2; 17:23-47). Denne analog synes sær passende, for begge mænd var kke blot store kolonsatorer, men ejede også stor åndelg styrke; begge fk syner og begge skrev hellge skrfter, som fk stor ndflydelse på deres egne, såvel som på andre cvlsatoner. Ikke blot lutrede Neph personlgt malmen, lavede formen og fremstllede de metalplader, hvorpå han skrev, men han var også en erfaren håndværker på snesevs af andre områder (1. Neph 19:1). Da hans stålbue gk stykker, lavede han en ny af træ (1. Neph 16:23). Belært af Herren smeltede han malm, forarbejdede metalværktøj og byggede et skb af aldeles udmærket" kvaltet (1. Neph 17:16; 18:1-4). I det forjættede land byggede han en by og et tempel samme stl som Salomons tempel" og lærte folket at bygge bygnnger og at arbejde med træ, jern, kobber, messng, stål, guld, sølv og kostelgt malm (2. Neph 5:15-16). Tl st folks forsvar lavede han våben med Labans sværd som model (2. Neph 5:14). Og et land, hvor lamanterne blev et dovent folk", som levede af at jage, blev nephterne, på grund af Neph, et flttgt folk, som arbejdede med deres hænder (2. Neph 5:17,24). Alt dette formåede han det uberørte land uden hjælp fra nogen anden cvlsaton. V har ngen portrætter af Neph, men v ved, at han var stor og kraftg (1. Neph 4:31), en ypperlg jæger (1. Neph 16:31-32), og at han kke klagede tl trods for smerte og vanskelgheder. Som dygtg krger var han en stor beskytter" for st folk, der benyttede Labans sværd" deres forsvar (Jacob 1 :10). Lgesom Abels retskaffenhed vækkede Kans had, således vækkede også Nephs retskaffenhed Lamans og Lemuels had. Nephs renhed, hans fars kærlghed tl ham og hans nære forbndelse med Herren må have været en bestandg rrtaton for Laman og Lemuel, når de sammenlgnede sg selv med ham og altd fandt sg selv mndre værd. De blev ofte ydmyget: af en engel (1. Neph 3:29), af deres egen samvttghed, da Ishmaels hustru og en datter og søn bønfaldt dem (1. Neph 7:19-20), af Herrens ord, som var skrevet på Lahona (1. Neph 16:27), af Guds stemme og kraft (1. Neph 16:39; 17:54-55), og endelg ved en voldsom storm på havet (1. Neph 18:13-16). Men deres hukommelse var dårlg, og ydmygheden var aldrg stærk nok tl at drukne deres stolthed. De blev oprørske gen endnu hurtgere end de havde omvendt" sg. Som os alle var Laman og Lemuel født med personlge tlbøjelgheder, der var blevet udvklet forudtlværelsen. V kan kke betragte deres reaktoner over for Neph's retskaffenhed som søskendejalous, ej heller kan v tyde Neph's standhaftghed som selvretfærdghed eller hovmod over for brødrene. Neph anklagede dem på sn lgefremme måde: I er mordere... raske tl at gøre det onde, men langsomme tl at hukomme Herren, jeres Gud" (1. Neph 17:44-45). Konflkten foregår bredere perspektv. Den er det normale, dødelge udtryk for en kamp mellem det rgtge og det forkerte. De modstrdende kræfter forstørres, ndtl forskellene kke er tl at tage fejl af. Jeg har ofte tænkt, at Neph blev nspreret tl at bevse denne modsætnng som en lekte tl menneskeheden. Der er endnu en dyd karakter, der altd har forbløffet mg. Han affejede kke sne brødre det vl sge, at han kke synes at have båret nag tl dem. Kærlghed fulgte rettesættelse og formanng. V fornemmer noget af hans sorg, da hans brødre afvste nvtatonen tl at antage Jesu Krst evangelum. Jeg tlgav oprgtgt alt det, de havde gjort" sger han om sn ungdom (1. Neph 7:21) og mange år senere skrev han: Jeg beder uophørlgt for dem om dagen, og mne øjne væder mn hovedpude om natten for deres skyld" (2. Neph 33:3). Det er oplysende for fædre og sønner vore dage at lægge mærke tl, at Neph tl trods for sn tdlge modenhed var absolut lydg over for sn far. Han adlyder enhver fastsat regel med hensyn tl faderens patrarkalske stllng. Han tror alt, hvad hans far forkynder og søger hans vejlednng, før han begver sg ud på sne nsprerede forehavender. Samtdg har Leh stor beundrng ja ærbødghed for Neph, det han ser vrkelg storhed hos sn søn. Her har v en eksemplarsk standard for alle fædre og sønner, en standard, som kke er blevet sldt gennem tderne, men som er blevet endnu mere aktuel vor td ved ophævelsen af vrkelg kærlghedsfornemmelse og myndghed af vor tds hjem. Åndelghed Neph's usædvanlge åndelge gave kan måske bedst måles.. gøre ved at betragte de særlge gaver, budskaber og kræfter, som han modtog. Som det var tlfældet med Joseph Smth fk han åndelg kundskab usædvanlg ung alder og fk et forhåndssyn om sn skæbne (1. Neph 2:16-22). Som profeten Joseph havde han et stort ønske om at få kundskab om Guds hemmelgheder, hvorfor jeg påkaldte Herren, og se, han kom tl mg" (1. Neph 2:16). Og Herren talte tl mg og sagde... I. dg tl leder og lærer for dne brødre" (1. Neph 2:19,22). Han kendte denne guddommelge kaldelse, før han fk Labans messngplader. Derefter fulgte en række åbenbarnger og gaver af særlge kræfter tl Neph, som satte ham blandt de største profeter alle tder. Mn røst har jeg opløftet tl det høje; og engle kom ned og betjente mg. Og på hans ånds vnger har mt legeme være henrykket tl meget høje bjerge. Og mne øjne har set store tng, ja, endog for store for mennesker; derfor blev det mg forbudt at skrve dem" (1. Neph 4:24-25). Tro Det er kke let at forsøge at vurdere længden og bredden af denne store mands tro, en tro så stærk, at almndelge egenskaber synes udslettet gennem overvældende hmmelsk ndflydelse. De fleste af os kan kke forestlle os at blve henrykket tl bjergenes toppe eller at chokere vor fjende 53

56 margenen, logkken, form det dsse I denne I jordens mn.. retskaffenhed Neph hans ved at hæve fngeren mod dem, eller at se 2600 år nd fremtden, men Neph's tro var tlstrækkelg tl sådanne fysske vdundere såvel som tl de besøg, som v oftest forbnder med den profetske kaldelse. Herren kan og vl tale også tl os. Hvs v kan udøve tro, som Neph gjorde, og få en lgnende ydmyg hjertets tlstand", så kan v få styrke tl at mødegå vore problemer, sådan som han gjorde - og få mennesker hstoren har haft større problemer end han. Neph's vdnesbyrd om Krstus Ikke blot øvede Neph fuldstændg tro, men hans tro var på rette måde henvendt tl Jesus Krstus. Efter mn menng fndes der ntet stærkere første 107 sder Mormons Bog end Neph's udstrakte vdnesbyrd om Jesus, al han er Krstus, den evge Gud, der manfesterer alle natoner". Jeg husker meget tydelgt, hvordan jeg sg tl som ung studerende undersøger læste og påny læste dsse udfordrende vdnesbyrd. Mn øjeblkkelge ndstllng havde været skeptsk, ja, kynsk, og jeg skrev krtske bemærknnger eftersom jeg læste, med kommentarer og svagheder grammatken og flosofen. Da jeg kom tl de to sdste sder (2. Neph 33), forbløffedes jeg mdlertd over kraften Neph's ord. De syntes at gennemtrænge mn hjerne og spltte mne hdtdge systematske og krtske tanker. Jeg kunne kke undslppe styrken af hans ord. Det var næsten lge så fyssk, som om Neph brugte sn chok-teknk på mg, det han hævede fngeren og rystede mt snd. Jeg læste hans ord påny og de syntes at grbe fast mg. Kort og ufrvllgt kom en dejlg følelse over mg, som jeg senere forstod var Krst Ånd, vdnesbyrdet om hans vrkelghed og hans kærlge nærhed. Efter en sund doss omvendelse blev jeg døbt. Og sden dåben har jeg gennemlæst det kaptel måske hundrede gange. Der har v nogle få ord fylden af et vrkelgt vdnesbyrd, skrevet af en gammel mand, som havde været Herrens krævende og stærkt engagerende tjeneste femoghalvtreds år. Man kan kke fornemme følelsen af dette kaptel ved blot at ctere dele deraf, så jeg anbefaler alle læsere en usædvanlg oplevelse af hellggørelse og fornyelse. Jeg anbefaler det sær tl kke-medlemmer og sær tl dem, der er af lamantsk afstamnng, for jeg tror, at Neph's hjerte udstrakt grad bankede for dem, da han skrev, med sne tanker henvendt mod et syn, der vste de sdste dage. Hvs der nogensnde har været åndelg kraft skrevne ord, så er det her. Jeg føler, at mn egen vden om Jesus Krstus blev mangedoblet ved dette budskab. Det beredte mg de studenterdage tl åndelg udvklng, som jeg forsatte med at læse og bede. De følelser, som Neph's skrvelser bragte nd tlværelse, en enkelt mands lv, vser tydelgt, hvorfor dsse skrvelser blev skrevet, bevaret og påny bragt frem. Et alment menneske Det forekommer mg, at Neph var bemærkelsesværdgt langt over det meste af menneskeheden sne syner og det, han opnåede. Derved står han for mg som ndbegrebet af næsten en superman. Men v bør lægge mærke tl det dybtlggende udtryk for hans menneskelghed, da han sørger over sne svagheder: O, jeg elendge menneske! ja, mt hjerte sørger over mt kød, og mn sjæl bedrøves på grund af mn synd. Jeg er omgvet af de frstelser og synder, som så let besnærer mg" (2. Neph 4:17-18). poetske sørgesang afslører Neph spontant st andet jeg, et jeg, fuldt af svagheder, et jeg, der kke kommer tl syne noget andet sted skrvelser. Denne åbenhed er stærkt opmuntrende for læsere som mg, der håber på at udvkle sg, men er så forvrrede over Neph's fuldkommenhed, at v ganske enkelt tvvler på vor evne tl at slå bro over kløften. Neph røber lge akkurat nok af sn egen kamp tl at gve os håb om, at v også kan opnå selvbeherskelse. Nogle vl måske spekulere over, hvlken skjult synd", der forårsagede denne tlståele: Jeg er tlbøjelg tl at mene, at der kke var nogen, men snarere at han fortrød sn vrede over sne fjender og styrke-svækkelse, på grund af sne bekymrnger. I lys af hans evne tl bogstavelgt at tvnge sg nd under yderst vanskelge omstændgheder, øger dsse begrænsede sårbarheder, alvorlge nok for ham, kun hans storslåethed vore øjne. Og så har v da det næsten fuldkomne væsen profet, lærer, hersker, kolonsator, bygger, håndværker, skrbent, dgter, mltærleder, natoners ntellgente fader og fysske kraftværk. Målt mod menneskeheden hører han tl, hvor han er, selskab med de største alle tdsaldre. Han var uforlgnelg, en unversel mand, som valgte at blve Herrens tjener over alt andet. Få har talt så godt fra den ene tdsalder tl den anden: Og nu, mne elskede brødre og lgeledes jøder samt alle ender, lyt tl dsse ord og tro på Krstus;... th det er Krst ord... og de lærer alle mennesker, at de skal gøre godt. Og jeg beder Faderen Krst navn, at mange af os, om kke alle, må blve frelst hans rge på den store og yderste dag. Jeg taler tl jer som med en røst, der råber fra støvet. Lev vel, ndtl denne store dag kommer." (2. Neph 33:10, 12-13) 54

57 enhver en vor stort klasseværelset. I dag verden, al Vdnesbyrdets kraft AF ÆLDSTE MARK E. PETERSEN fra De tolvs Råd Omvendelse er det endelge mål for al undervsnng krken. Med mndre dette er vort formål, forfejler v vort mål som lærere og klasseledere; og hvs v som ndvduelle lærere svgter, svgter hele opgansatonen, hvad angår vor bestemte opgave. Klasseværelser og talerstole er kke skabt med det formål at være et offentlgt forum," ej heller er de dskussonssteder. De må kke benyttes som sprngbrædt" for personlge opfattelser, fortolknnger og deer, som læreren måske har. Vore klasseværelser og talerstole er centre for evangelsk belærng. De er redskaber, gennem hvlke hjerter kan røres og sjæle kan omvendes tl vor Herre Jesu Krst evangelum. V bør altd have Paulus' ord tankerne:... Th enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses. Hvorledes skulle de nu kunne opkalde ham, som de kke er kommet tl at tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de kke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædker? og hvorledes skulle nogen kunne prædke, hvs ngen sendes ud?..." (Rom. 10:13-15) Enhver, der overværer vore klasser, har behov for undervsnng og yderlgere omvendelse. Evangelet breder sg så vdt sn betydnng og anvendelse og tlbyder så stor kundskab, at ngen dødelg endnu har lært alt om det. Derfor har alle behov for at blve undervst. Folk, der kommer tl vore klasser, tørster og hungrer" ofte efter de små sprer af retskaffenhed, som fndes velgennemført lekte. Klassens lærer er ansvarlg for at tlfredsstlle dette behov gennem ordentlgt fremlagt materale, som er ortodokst og sandt og uden form for underfundghed. God undervsnng v omfatte brugen af blleder, når det er passende, såvel som det talte ord. Henvsnnger tl skrften er af lvsvgtg betydnng lekte. Vore belærnger skal synes autentske, og når v stort omfang benytter skrften relgøse undervsnng, vl den gve lekterne denne egenskab. Men der er endnu en faktor som er nødvendg, for at tlvejebrnge den omvendelse v stræber efter hos klassens medlemmer. Det er VIDNESBYRD. Når nyomvendte blver spurgt om hvad der gjorde mest ndtryk på dem, da de blev præsenteret for krken, svarer de næsten altd: Mssonærens ærlge og oprgtge vdnesbyrd. Som lærere for en klasse er v mssonærer, og hvs v forventer at omvende vor klasses medlemmer tl de lærdomme v forkynder, skal v benytte vdnesbyrdets kraft, lgesom mssonærerne gør det deres arbejde. Undervs Bevdn Døb!" Det er den vej mssonærerne følger. Det er også den vej v skal følge, som ledere taler man meget om øje-tl-øje"-undervsnng. Det er meget effektvt. Men selv denne metode er langt fra fuldkommen, medmndre der også kommer et øje-tl-øje"-vdnesbyrd fra en hengven lærer tl klassens medlemmer. Når lekten præsenteres effektvt og overbevsende, vl kronen på værket være et vdnesbyrd, hvor læreren oprgtghed erklærer: Og jeg bærer vdnesbyrd tl jer om, at jeg ved at dette er sandt." Denne metode omvender kke-medlemmer verden. Den vl være lgeså effektv tl at omvende og genomvende dem, som kommer tl vore klasser. Den særlge påvrknng følger med et oprgtgt vdnesbyrd. Herren udøser sn ånd mål gennem det. Hvadenten v bærer vdnesbyrd som mssonærer ude for vor famle hjemmet, eller tl vore klassemedlemmer, så vl denne kraft være med os. Men vl vore belærnger vrkelg lyde sande uden et vdnesbyrd? Hvs vdnesbyrdet brænder vort bryst, og hvs v forkynder det frygtløst og modgt vl det gøre det rgtge ndtryk. Omvendelser vl følge efter, og med dem vl frelse komme tl alle, der adlyder. Dette er vort vdnesbyrd! 55

58 mssonsmarken klynger, terrænet mssonærarbejdet At undervse og lære evangelet AF THEO E. MacKEAN En af mne plgter hjemme på gården var at vogte mn fars får. Under de kolde vntre afhang deres lv af, at jeg gav dem hø og korn, v havde oplagret fra sommeren. Og velgørende som det var, kunne ntet sammenlgnes med foråret, når jeg åbnede stalddøren og førte fårene ud på de græsbevoksede bakker, hvor de selv kunne fnde føde. I stedet for at trænge sg sammen det de ventede på at blve fodret, kunne de bevæge sg frt rundt og lede efter eller nyde godt af føden fra dens oprndelge klde. Når efteråret kom var de altd fede og sunde. Senere kom jeg ud med en lgnende opgave, vogte mn Faders får. Atter følte jeg glæden ved at åbne døren og forkynde at vnteren var forb, at evangelet var blevet gengvet, at den nye sandhed sprang frem af jorden, og at hvert eneste af Guds børn, ved at følge Den gode Hyrde, personlgt kunne nyde godt af denne sandhed. Da det var af betydnng for mg at forkynde det budskab, jeg havde modtaget fra Gud, fandt jeg hurtgt ud af hvor meget vgtgere det var, at jeg fk undersøgeren gang med et personlgt studum af Guds ord, hvor han kunne søge og lære og gennem Hellgåndens kraft selv erherve sg vden om, at evangelet er sandt. At undervse og lære evangelet er som at vogte fårene. For at udføres rgtgt, kræver denne proces en aktv deltagelse, kke blot af læreren, men også af eleven og af Guds ånd. I anses det for grundlæggende, at hver af parterne hurtgt engageres. Mssonæren forkynder evangelets budskab tl undersøgeren og udvkler kommunkaton med ham et forhold, som ser således ud (A.). Det budskab som forkyndes, er et, mssonæren har modtaget fra Gud gennem st eget flttge studum, gennem bøn og ved at deltage krkens programmer for præstedømmet således (B.). Når mssonærens budskab ledsages af vdnesbyrdets kraft, påvrker det undersøgeren, hvs forståelse af og vdnesbyrd om sandheden kommer, når han på samme måde udvkler Gud Mssonær Undersøger Mssonær Undersøger 56

59 mssonærernes klasseværelset denne Lære et personlgt forhold tl Gud, tl skrften og tl krken således (C). Vgtgheden af, at udvkle dette forhold mellem undersøgeren og Gud, understreges, når man tænker på hvor vaklende den person står, som udelukkende slutter sg tl krken på grund af vægten ord. Uden den forståelse og det vdnesbyrd, som kommer gennem åndens kraft, er det normalt kun et spørgsmål om td, før vedkommende falder fra. Hvad der gælder for mssonsmarken gælder også for klasseværelset eller hjemmet. Ældste Mark E. Petersen har sagt: Som lærere for en klasse er v mssonærer, og hvs v forventer at omvende vor klasses medlemmer tl de lærdomme v forkynder, skal v benytte vdnesbyrdets kraft, lgesom mssonærerne gør det." (Mark E. Petersen, Instructor, august 1970) {Se den fuldstændge tekst medfølgende artkel.) Ved at erstatte ordene mssonær med lærer og ordet undersøger med elev, kan v anvende følgende skema tl at fnde frem tl nogle af de betydnngsfulde sder, som fndes hvert af de tre grundlæggende undervsnngs/tllærngsforhold. Ældste Gordon B. Hnckley gver opmuntrende oplysnnger om værden af at benytte mssonærmetoden, som grundlæggende mønster for undervsnng eller hjemmet. Der fndes et enestående udsagn og Pagter. Jeg har læst det ved møder jeg har holdt med mssonærer mange steder verden over. Det blev gvet som åbenbarng maj Jeg tror, at det kke blot henvender sg tl mssonærer, men også tl jer, som undervser... Lyt her tl et spørgsmål og et svar: Derfor stller jeg, Herren, jer dette spørgsmål: Hvortl er I blevet ordneret? Svaret:,Tl at prædke mt evangelum ved Ånden, ja, Talsmanden, der blev udsendt for at lære menneskene sandheden.' Derefter følger et løfte tl dem, som undervser ved Ånden: Derfor forstår den, der prædker, og den, der hører, hnanden, og begge blver opbygget og glæder sg med hnanden." (L. & P. 50:13, 14, 22) (Ældste Gordon B. Hnckley), What shall you teach?" tale tl lærerstaben ved BYU, 17. sept. 1963) Von Faders får hungrer. Hvlken vdunderlg mulghed har v kke for at føre dem tl grønne vænge" og hvlens vande", hvor såvel læreren som eleven kan nyde godt - ja, så de hver for sg kan sge mt bæger flyder over." (Salm 23) (Efterfølgende artkler sere vl omhandle de forskellge undervsnng/tllærngs-forhold, som er anført på skemaet). LÆRER /GUD FORHOLD Lærer: søger og modtager forståelse og vdnesbyrd om sandheden blver et eksempel på lydghed forstår eleverne og deres behov udvkler evne tl at undervse på en enkel måde planlægger fremgansmåde lekten LÆRER GUD ELEV /GUD FORHOLD Elev: studerer skrften og levende profeters ord for af fnde sande prncpper og deres betydnng beder om og modtager vden og vdnesbyrd om sanheden og dens betydnng ved, hvad der skal gøres og vælger at adlyde adlyder og får et vdnesbyrd. ELEV LÆRER /ELEV FORHOLDET Elev: føler en hunger og tørst efter åndelge tng søger tlfredsstllelse Lærer: stmulerer eleven efter behov forkynder evangelet ud fra skrften og levende profeters ord vejleder et personlgt studum skrer en rgtg forståelse bevdner, og opmuntrer tl efterlevelse 57

60 hans Hmlen, vort Jesus Krstus - gaver og forventnnger AF PRÆSIDENT EZRA TAFT BENSON Præsdent for De tolvs Råd Maler af Harry Anderson Der er mange særlge tdspunkter af året, som man mndes ved at modtage og gve gaver. Det er godt tl alle tder at mndes nogle få af de gaver, v har modtaget fra vor Herre, Jesus Krstus, og tænkte på hvad v tl gengæld kunne gve ham. For det første gav han os det fuldkomne forbllede sg selv som v kan ndrette vort lv efter. Han sagde at større kærlghed har ngen end den at sætte lvet tl for sne venner." (Joh. 15:13) Ikke blot gav han os det fuldkomne eksempel på, hvorledes man skal leve på jorden, men han gav frvllgt afkald på st lv for vor skyld. Han gennemgk en både legemlg og åndelg smerte, som v kke kan fatte, for at brnge os forsonngens og opstandelsens strålende velsgnelse. (Se L. & P. 19:15-19) Nogle mennesker er vllge tl at dø for deres tro, men vl kke leve fuldt ud for den. Krstus både levede og døde for os. Ved at gå fodspor, og gennem hans forsonng, kan v opnå den største af alle gaver evgt lv som er det lv den Evge, vor Fader lever. Krstus stllede spørgsmålet om, hvad slags mænd v burde være. Han svarede ved at sge, at v burde være som han er. (Se 3. Neph 27:27) Det menneske er det lykkelgste og mest velsgnede, hvs lv passer bedst tl det mønster Krstus har lagt. Dette har ntet at gøre med jordsk rgdom, magt eller anseelse. Den eneste sande prøve på storhed, velsgnelser og lykke lgger, hvor tæt et lv kan komme tl at lgne det Mesteren, Jesus Krstus, levede. Han er den rette vej, hele sandheden, og et rgt lv. Det stadge og hyppgst tlbagevendende spørgsmål vort snd, som vedrører enhver tanke og handlng lv, burde være: Herre, hvad ønsker du at jeg skal gøre?" (Ap. Ger. 9:6) Svaret på dette spørgsmål kan komme gennem Krst lys og Hellgånden. V har et arbejde at udføre, at følge ham,

61 krken krken form krken, form I ser I voksende fjerne modsætnng vort og jeg vdner for jer om, at hans betalng for hans arbejde er den bedste løn man kan få denne verden eller nogen anden. For det andet har Krstus, foruden at gve os lt lv som eksempel, gvet os en profet som gave. Af alle jordske mennesker burde v holde vort blk fastest rettet mod Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellges leder, profet, seer og åbenbarer, og præsdent. Det er denne mand som står klden med levende vand nærmest. Der fndes hmmelsk vejlednng tl os, som v kun kan modtage gennem profeten. En god måde at måle st forhold tl Herren på, er ved at se, hvad man mener om, og hvorledes man handler efter de nsprerede ord fra hans jordske stedfortræder, profet-præsdenten. Præsdentens nsprerede ord er kke tl at spøge med. Alle mænd er berettget tl at få nspraton, og adskllge mænd er berettget tl nspraton vedrørende deres specelle arbejdsopgave. Men kun een mand står som Herrens talsmand tl krken og verden, og han er præsdent for krken. Alle andre mænds ord bør vejes op mod hans nsprerede ord. Selv om hans profet er jordsk, vl Gud kke lade profeten føre sn krke på afveje. Gud kender alle tng, fra begyndelsen tl slutnngen, og ngen mand blver præsdent for Jesu Krst Krke ved en tlfældghed, eller blver sddende ved en tlfældghed eller dør ved en tlfældghed. Den mest betydnngsfulde profet for vort vedkommende er den profet, som lever vor td. Det er den profet, som besdder tdens belærnger fra Gud tl os. Guds åbenbarnger tl Adam fortalte kke Noa noget om hvorledes han skulle bygge arken. Enhver generaton har behov for fordums skrfter, samt de åbenbarnger, der kommer fra den levende profet. Derfor er de nsprerede ord, som kommer fra Herrens talerør, de vgtgste man kan læse og overveje. Derfor er det vgtgt at man har adgang tl og omhyggelgt læser krkens udgvelser. Ja, v takker dg, o Gud, for en profet, som vejleder os dsse sdste dage. For det tredje foruden gaverne af Krst lv og hans profet, har v gaven af hans krke, Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge, den eneste sande og levende krke på hele jordens overflade." (L. & P. 1 :30) V kan kke opnå frelse og ophøjelse uden for krken. Gennem den modtager v dåb, præstedømmet, celestalt ægteskab, og andre beseglende kræfter. Den er det organserede mddel, som Gud anvender tl at oprette og udvde st værk. V skal arbejde med den og den, opbygge den og brnge den fremad. V skal være vllge tl gavmldt at gve af vor td, talenter og mdler tl krken. Lgemeget hvad der sker med verden, vl krken vokse styrke, og den vl bestå, når Herren kommer gen. Gud har forskret os om, at krken aldrg vl blve taget fra jorden gen på grund af frafald. Han har sagt, at han har behag som helhed, men kke sagt det om hvert enkelt medlem. (Se, L & P. 1:30) Dette betyder, at vsse personer kan fare vld og endda falde fra. Dette kan endog ske for en person som besdder en stllng af en vs ndflydelse og myndghed. Det er sket tdlgere. Det vl ske fremtden. Hvs vor tro er rettet mod Jesus Krstus og kke mod de kødelge tng, vl v vde, at v er medlemmer af Jesu Krst krke og kke af menneskers krke. Hvs personer krken som gør tng, der bekymrer jer, eller hvs I mener, at krken kke gør tngene på den måde, som mener de kunne eller burde gøres, kan de følgende prncpper være jer tl hjælp: Gud er nødt tl at arbejde gennem mennesker på forskellgt åndelgt stade. Somme tder opfylder han mdlertdgt menneskenes ukloge anmodnnger, for at de kan lære af deres egne dårlge erfarnger. Nogle omtaler dette som Samuelprncppet." Israeltterne ønskede en konge, lgesom alle andre folk havde det. Profeten Samuel var bekymret og bad tl Herren om det. Herren svarede ved at sge tl Samuel: Det er kke dg, de vrager, men det er mg, de vrager som deres konge." Han befalede Samuel at advare folket om følgerne, hvs de fk en konge. Samuel gav dem denne advarsel. Men de nssterede stadg på at få en konge. Derfor gav Gud dem en konge og lod dem lde. De lærte det på den hårde måde. Gud ønskede det kke på den måde, men nden for vsse grænser gver han menneskene hvad de ønsker. Dårlge erfarnger er en dyr skole, som kun tåber blver ved med at gå. (Se 1. Samuel 8) Ofte stræber v efter verdens forkerte poltske, uddannelsesmæssge, muskalske og påklædnngsmæssge opfattelser, forsøg på at efterlgne verden, tl profetens vejlednng. Nye standarder verden tager overhånd, og der ndtræffer et gradvst sammenbrud, og tl sdst, efter megen ldelse, er et ydmygt folk atter parat tl at blve belært om en højere lov. Under denne gradvse slækkelse af standarderne, burde de retskafne mennesker leve op tl de højeste personlge standarder de overhovedet kan, uden at påtvnge andre dsse standarder, men det de forbereder sg tl og afventer en bedre td, som ganske gvet kommer. Dette leder mg nd på et andet prncp, og det er, at en leder kke kan være en leder, uden at han har tlhængere. Hvs bedre standarder skal overholdes, skal der være et bedre folk tl at gøre det. Mormons Bog taler om at skære de grene bort, der bærer btter frugt forhold tl de gode grenes kraft og styrke; men I skal kke fjerne alle de dårlge grene på een gang, for at rødderne kke skal blve for stærke for podnngen, så at podnngen mslykkes..."... derfor skal I de dårlge grene det forhold, som I ønsker, at de gode skal vokse, så at roden og kronen må være lge styrke, ndtl de gode skal overvnde de dårlge..." (Jak. 5:65-66) Kun et Zons folk kan tlvejebrnge et Zons samfund. Og efterhånden som Zons folk vokser, vl v kunne ndarbejde flere af Zons prncpper, ndtl v har et folk, som er forberedt tl at modtage Herren. Dette betyder, at der tl rette td vl fndes et øget antal bø- ger skrevet af krkens nsprerede mænd. Man vl stadg mndre grad være tlbøjelg tl at underlægge sg falske menneskebud. Der vl stadg højere grad være tlbøjelghed tl først at lægge fundamentet af evangelets sandhed hos hver enkelt, og derefter, om nødvendgt, vse, hvor verden svgter forhold tl denne standard. Tl rette td vl undervsnng omfang fnde sted ved Guds ånd, men det kan kun ske, hvs der fnder en nedgang sted frembrngelsen af menneskers lærdomme. 59

62 form V søger det, der er prsværdgt, elskelgt, dydgt og har godt lov, og v prser Beethoven, Shakespeare, Rembrandt og Mchelangelo. Tl rette td vl v også have flere af vore egne berømtheder sær store fader-patrarker og ædle ægtefæller og mødre. Noget af den musk man hører og kunst man ser og tøj man går med må forsvnde kke ford moden svgter, men ford v vl forbedre vore standarder. Når enkelte af krkens medlemmers handlnger volder jer problemer, er her et andet prncp, I kan overveje, det er prncppet om forvaltnng. Eftersom rget vokser, må mere og mere ansvar uddelegeres og forvaltnnger uddeles. Menneskene tager med forskellg grad af tapperhed vare på deres forvaltnng. Gud er meget tålmodg, når han venter på, at nogle af os skal leve op tl vort ansvar. Han gver normalt menneskene tlstrækkelg lang snor og tlstrækkelg lang td, tl at de kan trække sg selv op tl Guds nærhed eller falde af et sted nedenfor. Men selvom Gud er tålmodg kan ngen svag menneskearm en forvaltnng bremse eller fordreje Herrens arbejde. Guds mølle maler langsomt, men den maler meget fnt. Eftersom Gud har gvet menneskene deres handlefrhed, vl der altd være nogle som msbruger den. Evangelets net trækker de gode og de dårlge, de bedste og de værste land. De værste, ford djævelen, forud for den sdste udrensnng, anbrnger nogle af sne følgesvende ndenfor rget for at prøve det og ødelægge det. V har nogle af dem ndenfor rget dag, og tl rette td vl v kende deres antal. Tden tager sg af alle tng, den ophøjer de gode og knuser de onde. Hvs v ser tng ske rget, som volder os problemer, kan v først beslutte, hvs sagen hører nd under vor forvaltnng, at gå tl den eller de nvolverede. Hvs sagen er af en sådan natur, at v mener den bør brnges for en højere myndghed, kan v, på en venlg og bld måde, foretage de nødvendge skrdt på det rette plan. At offentlggøre uoverensstemmelser v mener v har med krkens ledere, at skabe strd og spld, er den skre vej tl frafald. Det er vor opgave at holde os tl rget, og kke lade nogen eller noget vldlede os eller gøre os utlfredse med den store gave som Krstus har gvet os sn krke. Krken er sand. Adlyd dens love; kom tl møderne krken; støt dens ledere; modtag dens kaldelser; få dens tempelanbefalng; nyd dens velsgnelser. For det fjerde, foruden gaverne af Krst lv, hans profet, og hans krke, fndes der en skrftlg gave, særlg grad Mormons Bog. I sn ndvelsesbøn for Washngtontemplet, omtalte præsdent Kmball, lgesom profeten Joseph Smth gjorde det, Mormons Bog som den mest korrekte bog. Profeten Joseph Smth kaldte den også vor relgons slutsten. Han sagde at et menneske vlle komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrfter end ved nogen anden bog." (Profeten Joseph Smths Lærdomme, s. 232) Denne bog blev skrevet for vor td. Mormon, som sammensatte den, så os et syn og 60 blev vejledt tl at sætte de tng bogen, som Gud følte, at v sær vlle have brug for vor td. Det var nspraton som gjorde Mormons Bog tl et oblgatorsk fag ved Brgham Young Unverstet. Lærerstaben og eleverne der og medlemmer af krken overalt skulle vde, at Mormons Bog er bedre end nogen anden bog. Ikke blot burde v vde hvlken hstore og hvlke trosfremmende beretnnger den ndeholder, men v burde også forstå dens lærdomme. Hvs v vrkelgt gjorde hvad v skulle og gk gang med Mormons Bog fra en doktrnær synsvnkel, kunne v klarlægge vldfarelserne og fnde de sandheder som tlbagekaster mange af menneskenes nutdge falske teorer og flosofer såsom socalsme, hunansme, organsk evoluton og andre. Indenfor krken har jeg bemærket forskel dømmekraft, ndsgt, overbevsnng og ånd mellem dem, der elsker og kender Mormons Bog og dem, som kke gør det. Bogen er en enestående sgte. Se, Krst lv, hans profet, hans krke og Mormons Bog er blot nogle få af Krst gaver, som velsgner os lvet. Og nu, mne venner, hvad kan v overhovedet gve Herren? Når man tænker på alt, hvad han har gjort og gør for os, er der noget v kan gve tl gengæld. Krst store gave tl os var hans lv og offer. Skulle det så kke være vor llle gave tl ham vort lv og offer, kke blot nu men fremtden? For nogle få år sden sagde mn kollega, ældste Boyd Packer følgende: Jeg skammer mg kke over at sge at... jeg ønsker at være god. Og mt lv har jeg opdaget, at det har været uhyre vgtgt, at der fandtes dette forhold mellem mg og Herren, så jeg vdste, at han vdste hvlken retnng jeg vlle bruge mn handlefrhed. Jeg henvendte mg tl ham og sagde: Jeg er kke neutral, og du kan gøre med mg hvad du ønsker. Hvs du har brug for mn stemme, har du den. Jeg er lgeglad med hvad du gør med mg, og du behøver kke at tage noget fra mg, for jeg gver det tl dg alt, alt hvad jeg ejer, alt hvad jeg er. Og det gør hele forskellen." (Semnary and Insttute Conference, sommeren 1970.) Ja, mænd og kvnder, som overlader ders lv tl Gud, vl opdage at han kan få meget mere ud af deres lv end de selv kan. Han vl gøre deres glæde større, forøge deres synsvnkel, gøre deres opfattelsesevne bedre, styrke deres muskler, opløfte deres ånd, forøge deres velsgnelser, forøge deres mulgheder, trøste deres sjæl, gve dem venner, og udøse fred. Den som vl mste lvet tl Gud, vl opdage at han har evgt lv. Jeg vl nu tale ldt om det offer v kan gøre for ham. Ja, offer er evangelets afgørende prøve. Mennesker prøves denne jordske prøvestand, for at se om de vl sætte de tng, som vedrører Guds rge, højest deres lv. (Se Matt. 6:33) For at opnå evgt lv skal de være vllge tl, hvs det blver krævet af dem, at ofre alt for evangelet. Vl du være fuldkommen," sagde Jesus tl den rge unge mand, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og gv det tl de fattge, så vl du have en skat Hmlene; og kom så og følg mg." Da han hørte denne formanng sagde Peter: Se, v har forladt alt og fulgt dg; hvad får v så?" Herren besvarede dette spørgsmål således: Enhver som har forladt hjem eller brødre eller søstre, sn hustru eller børn eller marker for mt navns skyld, skal få det mange fold gen og arve evgt lv." (Matt. 19:16-29; L. & P. 132:55) Joseph Smth sagde følgende om offer: For at en mand kan gve slp på alt, sn rang og anseelse, sn hæder og

63 I prøver Guds bare overmål. tankerne gæld sandhed at en I søndagsskoler Hmlen, berømmelse, st gode navn og rygte, st hus, sne jorder, sne brødre og søstre, sn hustru og børn, ja, endog st eget lv det alt regnes for smuds og skarn sammenlgnet med Krst kundskabs ypperlghed - kræves der mere end blot at tro eller formode, at man gør Guds vlje; det kræver en vrkelg kundskab og en levende overbevsnng om, at man, når ldelserne er endte, vl gå nd tl den evge hvle og få del herlghed... En relgon som kke kræver opofrelse af alt, har aldrg haft tlstrækkelg kraft tl at frembrnge den tro som er nødvendg for lv og ophøjelse; th fra menneskets første tlværelse af, kunne den tro, som er nødvendg for lv og ophøjelse, aldrg opnås uden opofrelse af alt jordsk. Det var gennem dette offer og gennem dette alene, at Gud har forordnet at menneskene skulle nyde det evge lv. ("Lectures on Fath", pp ) Ældste Bruce R. McConke sagde: Opofrelse vedrører det jordske lv; evg sammenhæng fndes opofrelse kke. Opofrelse betyder at gve afkald på de jordske tng tl fordel for de forjættede velsgnelser der kan opnås bedre verden. I evgt perspektv lgger der ntet offer gve afkald på alle tng selv det at gve st lv hvs man opnår evgt lv gennem en sådan handlng." (Se L. & P. 93:13-15; Mormon Doctrne", Bookcraft, 1966, s. 664) Når man mster st lv tl Gud, fnder man lvet tl overmål, for når man ofrer alt tl Gud, deler Gud tl gengæld alt hvad han har med een. Prøv blot, I kan kke sætte Herren tl jer, for hver gang at gøre hans vlje, udøser han blot flere velsgnelser over jer. Nogle gange kan det forekomme jer, at velsgnelserne er ldt længe undervejs måske prøver han jeres tro men komme vl de, og Og som det er blevet sagt: kast jeres brød på vandet, og efter en stund kommer det tlbage som dejlgt wenerbrød og kager. Præsdent Brgham Young sagde: Jeg har hørt vrkelg mange fortælle om, hvor meget de har ldt for Krst skyld. Jeg er glad for at kunne sge, at jeg aldrg har haft anlednng tl det. Jeg har haft en hel del glæder, men hvad ldelser angår, har jeg mange gange, og foran forsamlnger, sammenlgnet det med en mand, som er ført en gammel, udsldt, laset og snavset frakke, og så kommer der een, som gver ham en ny, hel og pæn frakke. Dette er den sammenlgnng jeg foretager, når jeg tænker på hvad jeg har ldt for evangelets skyld jeg har smdt en gammel frakke væk og taget en ny på." (Dscourses of Brgham Young, p. 348) De hellge lder aldrg som synderne. Hvad prøvelser angår," sagde bror Brgham, sandelg, den mand eller kvnde, som nyder glæde af vor relgons ånd, har ngen prøvelser; men den mand eller kvnde, som prøver at efterleve Guds Søns evangelum, og samtdg holder fast ved verdens ånd, har svære og hårde prøvelser, og det uafladelgt. Kast fjendens åg af jer og påtag jer Krst åg og I vl sge, at hans åg kke er tungt og hans byrde er let. Dette ved jeg af erfarng." (Dscourses of Brgham Young, p. 348) Kender I een grund tl at retskafne mødre elsker deres børn så højt som de gør? Det er ford de ofrer så meget for dem. V elsker det, v ofrer noget for og v ofrer noget for det, v elsker. Men når man gver ldt, modtager man ldt. Hvorfor går v kke lnen ud med Herren, kke blot halvvejs. Hvorfor ofrer v kke alle vore synder og kke blot en del af dem. Der var en gang en ung pge. Hun havde ofret sne jordske planer for at kunne arbejde lange, trættende tmer, for at sørge for og opfostre sn forældreløse lllebror; men nu lå hun sn seng og var ved at dø af sygdom. Hun tlkaldte sn bskop, og mens hun snakkede med ham de sdste stunder af st lv, holdt han hendes ru, hårde, forsldte hånd sn. Så spurgte hun ham: Hvorledes vl Gud kunne vde, at jeg er en af hans?" Bldt løftede han hendes håndled og svarede: Vs ham dne hænder." En dag vl v se de hænder, som ofrede så meget for os. Er vore hænder rene, og bærer de præg af at have været hans tjeneste? Er vore tanker rene og opfyldte af hans tanker? Hver uge ndgår v en højtdelg pagt om at være ham lg og regne ham for vor leder, om altd at erndre ham alle tng og holde alle hans bud. Tl gengæld lover han, at gve os sn Ånd. For blot nogle få år sden kendte v vor ældre Broder udmærket, og v kendte hans, og vor, Fader Hmlen. V glædede os over den kommende mulghed for et lv på jorden, som vlle gøre det mulgt for os at opnå den fylde af glæde som de havde. V kunne næsten kke vente med at vse vor Fader og vor Broder hvor højt v elskede dem, og hvorledes v vlle være lydge overfor dem, tl trods for den modgang djævelen vlle gve os på jorden. Og nu er v her der er trukket et slør for vor hukommelse og v ved at vse Gud og os selv, hvad v kan præstere. Og ntet vl overraske os mere, når v går gennem sløret tl den anden sde, end at ndse hvor godt v kendte vor Fader og hvor bekendt v er med hans ansgt. Og så, sagde præsdent Young, vl v undre os over, hvorfor v bar os så tåbelgt ad på jorden. Gud elsker os; han holder øje med os; han ønsker, at v skal få succes; og en dag vl v vde, at han kke har ladet noget være ugjort for vort evge vel. Hvs blot v vdste det, der er skarer Hmlen som trækker på samme hammel som os venner som v kke kan huske nu, som længes efter vor sejr. Dette er vor mulghed for at vse hvad v kan hvlket lv og offer v hver dag, tme og hvert øjeblk kan brnge Gud. Hvs v gver alt hvad v har, vl v få alt hvad han har fra det største af alt. Gv Gud det bedste I har, og det bedste han har vl komme tlbage tl jer. Jeg beder tl, at Gud altd må være med jer. De fleste af os kaldes på et aller andet tdspunkt tl at undervse. Og v er alle elever, når v er tl præstedømmets kvorumsmøder, og tl hjælpeforenngsmøder. denne første artkel af en række, vedrørende det at undervse og lære evangelet, omtaler bror Theo McKean det tresdet forhold der er mellem læreren, eleven og deres hmmelske Fader. er

64 *tf,. %,% 44 I»*V IF* * 1 pfj 1 Klp jf&enssj