Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Side 1
Side 2 Den næste halvanden time 1. Interkulturel kompetence 2. Centrale begreber hvad mener DFH og Integrationsnet? 3. Opmærksomhedspunkter i arbejdet a) Kulturel forforståelse b) Kulturel selvforståelse c) Erfaringer og kompleksitet 4. Opsamling - redskaber
Side 3 Diskutér to og to Hvad er interkulturelle kompetencer for jer?
Side 4 Interkulturel kompetence Viden Praksis Refleksion Sensitivitet
Side 5 Hvad er på spil? Konsekvenser > LG Insight: Etniske minoriteter kategoriseres som mindre jobparate end etniske danskere med lignende forudsætninger > Internationale studier: Etniske minoriteter oplever at blive mødt som anderledes i sundhedsvæsenet, og at deres symptomer eller helbredstilstand forklares med deres kulturelle baggrund > Ringe udbytte af offentlig service, ulige adgang - forskelsbehandling
Side 6 Hvad er på spil? Årsager > I det konkrete møde: misforståelser, mistro, konflikt > Stereotyper og fordomme > Mangel på viden
Side 7 Den positive historie 1. Hvordan håndterer vi forskelle? 2. Hvordan bliver forskelle en ressource?
Side 8 Dansk Flygtningehjælp og kultur Kultur er menneskeskabte mønstre af betydning, som mennesket er fanget af Et spørgsmål om kultur?, Skovholm, Dansk Flygtningehjælp > Kultur er et væv af betydning > Mennesket skaber selv kulturen > Der kan skabes fælles betydninger og kultur > Mennesket kan være fanget af kulturen > Betydningen kan ændres af mennesket selv > Kultur er foranderlig og lokal - kontekstuel
Side 9 Integrationsnet og kultur I overensstemmelse med vores faglige tilgang baseret på narrative og coachende metoder arbejder vi i Integrationsnet ud fra det komplekse kulturbegreb, hvor man siger: > at kultur skabes mellem mennesker. > at kultur ikke gør alle ens. > at køn, alder, antal søskende, arbejde, boligforhold og uddannelse kan have større indflydelse end kultur. Basishåndbogen
Side 10 Hvad er kultur? Bred definition Smal definition - skabes og skaber mennesker - ét land - en gensidig proces - ét folk - altid til forhandling - ét sprog Hastrup (2011), Thisted og Gimpel (2007)
Side 11 Integrationsnet og kultursensitivitet Kultursensitivitet handler netop om at være opmærksom, undersøgende og udforskende. Det vil sige, at vi spørger åbent og nysgerrigt, hvad der er det høflige eller rigtige at gøre i situationen. Det er så godt at spørge, for så må den anden også spørge. Giver vi hånd? Spiser du det her? Kan du lide det her? Hvor skal jeg sætte mig? Tænk højt, vær dig selv, vær personlig og brug øjnene. Ligger der en bunke sko ved døren - ja så er et godt bud, at det er høfligt at tage skoene af. Basishåndbogen
Side 12 Kulturel forforståelse Forestillinger om mennesker, man ikke betragter som medlemmer af de kulturelle fællesskaber, man selv identificerer sig med. Kan være god baggrund for at forstå andre, men også begrænsende for, hvad man kan forstå.
Side 13 Ofte fokuserer vi på viden Eksemplet Syrien: > Relativt højt uddannelsesniveau og læse-/skrivefærdigheder > Korrupt system > Religiøs pluralisme flertal er (sunni)muslimer, ca. 10 % kristne > Udvidet familie familiens ære kan have betydning > Gifter sig typisk tidligere > Fysisk afstraffelse af børn mere udbredt > Stigende åbenhed for at forholde sig til mental sundhed pga. krigen > Kvinder fra den øvre middelklasse arbejder, færre kvinder fra arbejderklassen (og fra landet) arbejder > Ekstremt heterogent samfund. Eks. forskel mellem by og land spiller ind ift. uddannelse, velstand, kønsroller, etc.
Side 14 Hvordan møder vi andre mennesker? Individuel Almen menneskelig Kulturel
Side 15 Diskutér to og to 1. Hvad tror jeg, at du tror om mig? 2. Hvad synes jeg, det er vigtigt, at du tror om mig?
Side 16 Kulturel selvforståelse > Den måde man fortolker og fortæller om sig selv, ofte i form af idealisering og fremhævelse af en fornuft, som egen kultur besidder. Kan være implicit og ubevidst. > Selvrefleksion - blikket vendes mod én selv. > Hvad er egne kulturelle selvfølgeligheder?
Side 17 Diskutér to og to Find eksempler fra hverdagen: > Hvornår er det, jeg gør, inkluderende eller ekskluderende > Hvornår er det, jeg siger, forståeligt eller uforståeligt for personer med andre vaner og erfaringer?
Side 18 Erfaringer og kompleksitet > Hvem er jeg? > Dansker, mand, hvid, bøsse, konsulent, tennisspiller, akademiker, far, kæreste, privatbilist, københavner, mønsterbryder, jyde, aktivist, champagnesocialist? > Fokus på de erfaringer, man selv og andre tidligere i livet har gjort sig, og som er knyttet til forskellige sociale sammenhænge. Man kan have erfaringer p.b.a. eks. alder, køn, social baggrund, seksuel orientering, etnicitet > Vigtigheden af at finde en fælles mellemmenneskelig interesse, eller nuancere blikket på forskelle.
Side 19 Diskutér to og to Hvornår er kultur en relevant forskel? Hvornår er det ikke?
Side 20 Opsamling - redskaber > Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning > Spørg borgeren > Inddrag borgeren > Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren > Overvej alternative årsager eller forklaringer > Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet > Sæt dig i borgerens sted. Hvordan ser hun dig? Hvad betyder dit syn på hende for hendes syn på sig selv? > Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer