DIGITAL VÆKST I HELE DANMARK ANBEFALINGER TIL EN DIGITAL VÆKST DAGSORDEN 20 POLITISKE INITIATIVER TIL AT GØRE DANMARK TIL EN DIGITAL VINDERNATION

DIGITAL VÆKST I HELE DANMARK ANBEFALINGER TIL EN DIGITAL VÆKST DAGSORDEN 20 POLITISKE INITIATIVER TIL AT GØRE DANMARK TIL EN DIGITAL VINDERNATION

ANBEFALINGER TIL EN DIGITAL VÆKST DAGSORDEN ØGET VÆKST, VELFÆRD OG JOBSKABELSE er tre centrale udfordringer vi som samfund står overfor at skulle løse i skarp konkurrence med resten af verden. Akkurat som elektrificeringen medførte et velstandsmæssigt løft lokalt, regionalt, nationalt og globalt, har digitaliseringen potentiale til at forandre og forbedre vores levevis. Det kræver imidlertid en digital infrastruktur i verdensklasse, som kan omdanne Danmark til en digital vindernation. Målet understøttes af energiselskaberne, via udrulning af næste generations bredbåndsnet fibernet til borgere, virksomheder og offentlige myndigheder i store dele af landet. De danske energiselskaber forventer samlet at investere mellem 4,7 5 milliarder kroner i fibernetudbygningen i Danmark over de næste 3 år. Både OECD og EU anser det fremtidssikre fibernet som en central katalysator for vækst og jobskabelse i samfundsøkonomien. Erfaringer fra Sverige viser, at for hver svensk krone investeret i fibernet er der et samfundsøkonomisk afkast på 1,5 svenske kroner i løbet af fire år. Overført til en dansk kontekst betyder det, at udrulning af fibernet til hele Danmark på kort sigt vil kunne skabe en samfundsøkonomisk gevinst på over 16 mia. kroner. I USA er der foretaget flere analyser, som viser beskæftigelseseffekten af fibernet. Blandt andet er 16 amerikanske landdistrikter, hvor der er udrullet fibernet, sammenlignet med 16 lignende områder uden fibernet. Beskæftigelsen er i gennemsnit 4,1 procent højere i områderne med fibernet. Udover et potentielt vækst-boost for Danmark rummer digital infrastruktur også innovationsmæssige perspektiver. Fibernet giver næsten ubegrænset båndbredde og åbner således op for nye tjenester og applikationer på tværs af alle sektorer i samfundet. Dermed muliggøres realiseringen af Danmark som foregangsland og test-bed nation af morgendagens digitale vinder-apps. Fibernet baner vejen for meget højere hastigheder, både når der modtages (download) og sendes (upload) data. Flere tjenester vil være afhængige af høje, hurtige og stabile hastigheder begge veje. Eksempelvis cloud computing-tjenester og offentlig brug af videobaserede velfærds- og sundhedstjenester. Konservative beregninger foretaget af Center for Digital Forvaltning viser, at der i de 46 land- og yderkommuner i Danmark ved brug af videokommunikation indenfor hjemmeplejen- og hjemmesygeplejen kan spares 200-250 mio. kroner alene som følge af reduceret transporttid. For at realisere gevinsterne ved øget digitalisering er det imidlertid nødvendigt at der løftes i flok. Fra regeringen, regionerne, kommunerne og de private aktører. Særligt er der behov for en markant forbedring af rammevilkårene for udbredelse af en ny digital infrastruktur samt udvikling af digitalt indhold og tjenester til det danske samfund. KONKRETE FORSLAG TIL FORBEDRING OG FORANDRING Der er tre hovedområder, hvor der bør sættes ind med målrettede initiativer; det offentlige skal være et lokomotiv for den digitale udvikling, konkurrencesituationen og forbrugervilkårene på bredbåndsmarkedet skal forbedres og det skal sikres, at den digitale vækst bliver mulig for alle uanset geografisk placering. Initia tiverne er et indspil til en ny digital vækst dagsor den og en opdateret telepolitisk aftale, som afløser for den fortsat gældende aftale fra 1999.

STATEN, REGIONERNE OG KOMMUNERNE SOM LOKOMOTIV FOR DEN DIGITALE UDVIKLING DEN OFFENTLIGE SEKTOR skal være en digital drivkraft i samfundet og skubbe på udviklingen, for at realisere po tentialet ved digital vækst. Det gøres ved at både staten, regionerne og kommunerne bruger og efterspørger digitale tjenester og infrastruktur. Eksempelvis videobaseret velfærds- og sundhedsteknologi, som har store samfundsøkonomiske og sociale gevinster. Men det kræver, at der løftes samlet, at ambitionerne er høje og indsatsen koor dineres. Videobaseret kommunikation i høj billedkvalitet kræver stor symmetrisk båndbredde og vil fremme efter spørgslen og udbygning af lynhurtigt internet i hele landet. En særlig udfordring eksisterer for landets 98 kommuner, hvor hurtige bredbåndsforbindelser i stigende grad er afgørende for at stimulere erhvervsklimaet og understøtte bosætningen i de enkelte kommuner. Her bør kommunerne i højere grad bruge deres købekraft til at stille krav til adgang og dækning med højhastighedsbredbånd. 1. Regeringens bredbåndmålsætning skal gå begge veje. Regeringen bør sætte politisk fokus på upstream-hastigheder. Behovet for hurtige sende-hastigheder er i stigende grad en grundlæggende forudsætning for digital vækst og iværksætteri. Regeringens bredbåndsmål om 100 Mbit/s downstream bør suppleres med en tilsvarende målsætning for upstream-hastigheder lydende på adgang til mindst 100 Mbit/s til alle borgere og virksomheder i 2020. 2. Lys Danmark op. Der bør etableres et Offentligt-Privat samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet/Erhvervsstyrelsen og private aktører om at udvikle morgendagens digitale tjenester. Samarbejdet skal drage nytte af de kapaciteter, som er til stede i højhastighedsnetværk. Det kan blandt andet ske ved en udviklingskonkurrence af højhastigheds-tjenester efter inspiration fra US Ignite, som den amerikanske regering lancerede i midten af 2012. 3. Det offentliges kommunikationskanaler med borgerne skal udvides. Alle kommuner skal frem mod 2015 have vedtaget en flerstrenget kanalpolitik, som omfatter betjening af borgere gennem videokommunikation over internettet. 4. Landsdækkende udrulning af videobaseret borgerservice. Kommunerne bør sammen med regeringen etablere en detaljeret køreplan for udbredelse af videobaseret kommunikation i de kommunale borger-servicecentre. 5. Flere patienter skal hjemlægges. De økonomiske incitamenter, herunder overenskomster, i sundhedssektoren bør tilpasses, så regioner og kommuner motiveres til at bruge telemedicinske løsninger og behandlinger af patienter i eget hjem. 6. Landsdækkende udrulning af digital ældrepleje. Regeringen og kommunerne bør sammen udarbejde en national plan for udrulning af landsdækkende digital ældrepleje. Fokus skal være på hvordan videokommunikation kan være med til at øge kvaliteten og omfanget af de ældres pleje samt kontakt med plejepersonale og pårørende. 7. Etablering af national videotolkning. Der gennemføres årligt ca. 500.000 tolkninger i den offentlige sektor. Der bør etableres en central løsning for videotolkning. Enten som et nationalt videotolkecenter, eller, som et virtuelt tolkecenter, hvor tolke hjemmefra tilkobles en fælles it-platform. 8. Virtuel undervisning på folkeskolerne. Introduktion af videokommunikation i supplement til interaktive undervisningstavler på de cirka 1500 danske folkeskoler, kan øge mulighederne for undervisning af eksterne lærere, eksperter fra museer, udlandet m.v. Det kan gavne de tyndtbefolkede områder, hvor det kan være svært at tiltrække kvalificerede lærere eller vikarer til alle fag. 9. Modernisering af kommunalfuldmagtsreglerne. Bredbånd er lige så vigtigt for kommunerne dets borgere og erhvervsliv som el, kloakering, vedligeholdelse af veje m.v. På trods af bredbånds vitale betydning, er infrastrukturen ikke sidestillet med de andre kritiske infrastrukturer. Kommunalfuldmagtsreglerne bør derfor have et serviceeftersyn i 2013, så barrierer for kommunernes rolle i forhold til digital infrastruktur fjernes. 10. En interaktiv vejledning i kommunale bredbåndsstrategier. De 98 danske kommuner spiller en central rolle i sikre digital vækst i hele Danmark. Erhvervsstyrelsen bør sammen med andre relevante myndigheder udarbejde en interaktiv vejledning i kommunale bredbåndsstrategier, som blandt andet indeholder forslag til hvordan kommunerne kan bruge deres købekraft til at skabe intelligente udbud, og hvordan videobaseret borgerservice, ældrepleje med videre kan udbredes. Vejledningen bør suppleres med et dynamisk Danmarkskort online, som løbende opsamler og fremstiller de gode cases rundt om i kommunerne. STATEN REGIONERNE KOMMUNERNE ENERGI- SELSKABERNE

STØRRE KONKURRENCE OG BEDRE FORBRUGERVILKÅR PÅ BREDBÅNDSMARKEDET SUND OG VELFUNGERENDE KONKURRENCE samt gennemsigtighed for forbrugerne, er en grundsten for at kunne realisere potentialet ved digital vækst. Stærk konkurrence og god forbrugergennemsigtighed er med til at understøtte udbredelsen af digitale tjenester og lynhurtigt samt prisbilligt, bredbånd til alle i Danmark. Tal fra EU viser imidlertid, at Danmark ligger i bunden, når det gælder konkurrence på kabelbaseret bredbånd. Samtidig viser årlige tal fra ForbrugerForholdIndekset fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at telebranchen siden 2005 har ligget i bunden, når det gælder gennemsigtighed. En målrettet indsats med konkrete konkurrencemæssige og forbrugerrettede initiativer skal iværksættes for at rette op på dette. Dels så Danmark som minimum kommer op på et EU-gennemsnit når det gælder en sund konkurrence og dels så forbrugerne i stigende grad får tillid til og kan gennemskue telemarkedet. 11. Nyt strategisk eftersyn af bredbåndsreguleringen. Erhvervsstyrelsen bør foretage et strategisk eftersyn af bredbåndsreguleringen for at vurdere, hvordan den infrastrukturbaserede konkurrence på bredbånd kan styrkes. Der er navnlig behov for at se på de regulatoriske værktøjer til at få Danmark væk fra bundplaceringen i EU. 12. Regulering af bredbånd og tv skal samtænkes. Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bør sammen sikre fælles regulering af tv og bredbånd, så konkurrencen normaliseres. Tv og bredbånd løber således igennem de samme kabler, men kun bredbånd er reguleret. Lige konkurrence på bredbånd forudsætter lige adgang til distribution af tv-kanaler. 13. Undersøgelse af konsekvenserne af funktionel separation. Erhvervsstyrelsen bør gennemføre en undersøgelse af funktionel separation og dets betydning for konkurrencesituationen i Danmark, bl.a. med inddragelse af erfaringer fra Sverige og England. 14. Offentligt indkøb af bredbånd skal fremme konkurrencen. Det offentliges indkøb af bredbånd bygger i dag mest på pris. Der skeles ikke til kvalitative aspekter som teknologiudvikling, og hvorvidt store offentlige aftaler skævvrider konkurrencen på markedet. Retningslinjer for offentlige myndigheders indkøb af medarbejderbredbånd bør sikre, at kvalitative aspekter som teknologiudvikling og påvirkning af konkurrencesituationen inddrages. Regeringens egen bredbåndsmålsætning bør også indgå i overvejelserne. 15. Aktiv inddragelse af forbrugernes bredbånds-målinger og indførelse af dynamiske bredbånds-kort. Erhvervsstyrelsen bør etablere en interaktiv bredbåndsmåler, eksempelvis efter svensk eller amerikansk forbillede og dermed aktivt drage nytte af danske forbrugeres målinger af deres bredbåndshastigheder. Oversælges både dæknings- og adgangsmulighederne til ordentligt bredbånd, så undermineres brugernes tillid til markedet. 16. National undersøgelse af bredbåndskvaliteten i Danmark. Erhvervsstyrelsen bør iværksætte en landsdækkende undersøgelse af bredbåndskvaliteten i Danmark. Undersøgelsen bør afdække geografiske områder med utilstrækkelig infrastruktur, så det sikres, at eksempelvis offentlig brug af videobaseret velfærds- og sundhedsteknologi som stiller krav til den digitale infrastruktur kan nå så bredt ud i landet som muligt. TEMPERATURMÅLING PÅ KONKURRENCESITUATIONEN DANMARK I BUND Nye udbyderes markedsandele på kabelbaseret bredbånd i procent. (DVS. KONKURRENTERNE TIL DET TIDLIGERE MONOPOL) 2012 80 70 DANSKE FORBRUGERES VUR- DERING AF GENNEMSIGTIGHED, TILLID OG KLAGEFORHOLD PÅ BREDBÅNDSMARKEDET Placeringer på de årlige Forbruger ForholdsIndeks 60 50 2005: 49 ud af 51 markeder 40 2006: 45 ud af 51 markeder 30 2007: 47 ud af 51 markeder 20 10 0 Storbritannien Rumænien Bulgarien Polen Tjekkiet Sverige Slovenien Slovakiet Frankrig EU-gns. Holland Ungarn Grækenland Irland Belgien Tyskland Spanien Portugal Litauen Malta Italien Letland Østrig Estland Danmark Cypern Luxemburg Finland 2008: 38 ud af 51 markeder 2009: 48 ud af 51 markeder 2010: 42 ud af 49 markeder 2011: 44 ud af 49 markeder KILDE: EU-KOMMISSIONEN KILDE: KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

ET HØJHASTIGHEDSSAMFUND HVOR ALLE ER MED DER SKAL SIKRES LIGE ADGANG til de digitale vækstmuligheder i hele Danmark. Derfor er det nødvendigt at understøtte og fremme den private investeringslyst i opgraderingen af den digitale infrastruktur til ægte højhastighedsforbindelser lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt. En særlig udfordring er de geografiske områder, hvor markedskræfterne ikke alene har en økonomisk rentabel interesse i at levere højhastighedsforbindelser. De årlige danske bredbåndskortlægninger har været en god indikator for de steder, hvor markedskræfterne ikke slår til. Det skal der gøres noget ved, i form af en række værktøjer som sikrer, at det digitale potentiale kan udnyttes af alle borgere og virksomheder uanset deres geografiske placering. 17. Aktiv politik for hjemtagelse af EU-midler ved markedssvigt. I navnlig markedssvigtede områder, bør myndighederne aktivt bistå aktører med vejledning til at få hjemtaget dedikerede EUmidler på lige fod med alle andre EU-medlemslande. EU-Kommissionen er på vej med milliarder til digital infrastruktur. Erhvervsstyrelsen bør oprette et særskilt sekretariat, som fungerer som one-stop-shop i forhold til midler, blandt andet med inddragelse af de regionale vækstråd, således at der sikres en tværgående og ensartet tilgang udover landet. 20. Etablering af en højhastighedsfond. Der bør etableres en Højhastighedsfond, der understøtter offentlig udvikling af og efterspørgsel efter indhold, tjenester og udstyr, som anvender højhastighedsforbindelser. Fonden bør tillige kunne støtte de områder, hvor der er lille eller ingen økonomisk incitament til at foretage private investeringer i udbredelsen af højhastighedsnet uden offentlig indblanding. 18. Fradrag for tilslutning til ny højhastighedsforbindelse. Fremtidige skattefradragsordninger om ar-bejdsintensive investeringer i boligen, som Bolig-Job-ordningen, bør også omfatte installation af højhastighedsbredbånd. En fradragsordning kan med fordel afgrænses til de områder, hvor der i dag er ringest adgang til højhastighedsforbindelser. 19. Frekvensmidler til at imødegå markedssvigt. Staten råder over en økonomisk indbringende ressource i frekvenser, og har igennem tiden fået flere milliarder kroner ind ved auktioner. Midlerne er dog ikke i væsentlig grad gået til at sikre den digitale udvikling. Det bør laves om, så midler fra fremtidige frekvensauktioner i højere grad føres tilbage til det digitale område, og blandt andet er med til at sikre at markedssvigtede områder ikke lades i stikken. 75 % AF DANSKERNE mener at en ordentlig bredbåndsdækning i deres kommune er vigtig for bosætningen og erhvervsklimaet. 25 % AF DANSKERNE vil ved køb af nyt hjem helt fravælge et boligområde, hvis internetforbindelsen er for langsom.

OVERSIGT OVER ENERGISELSKABERNES FIBERNET KORTET KAN HENTES PÅ WWW.DANSKENERGI.DK/HOLDNING/FIBERNET.ASPX 1. Bredbånd Nord omfatter Nord Energi, HEF og Nyfors 2. 5 energiselskaber samt Lyse/Altibox 3. EnergiMidt 4. Verdo 5. Galten Elværk 6. NRGi 7. Østjysk Energi 8. SE 9. TRE-FOR 10. Energi Fyn 11. Sydfyns Intranet 12. SEAS-NVE Energiselskaber som udruller fibernet Kommunale energiselskaber lovmæssige restriktioner for udrulning af fibernet Ingen udmelding om fibernet Design: ESSENSEN.COM Foto: Dansk Energi 2013 KILDE: DANSK ENERGI BAGGRUND I 2009 fremlagde Dansk Energi og energiselskaberne en vision for skabelsen af Danmark som højhastighedssamfund: Vision 2015: 100 megabit til alle. Målet var at sikre ambitiøse politiske målsætninger for de kommende år, så borgere, virksomheder og den offentlige sektor kan få det fulde udbytte af den digitale udvikling. Inspireret af energiselskabernes vision, offentliggjorde den tidligere regering i 2010 så sin bredbåndsmålsætning om 100 megabit download til alle i 2020. I 2011 fulgte Dansk Energi op med initiativkataloget Danmark i digital forandring med konkrete anbefalinger til en ny it- og telepolitik. I 2012 opdaterede Dansk Energi kataloget med udgivelsen af Danmark som digital vindernation. I 2013 sætter Dansk Energi fokus på tiltag som kan sikre Digital vækst i HELE Danmark. Målet er at sikre den digitale vækst i hele landet uanset geografiske forhold og muliggøre, at Danmark kan blive et testland for nyt og avanceret digitalt indhold. Skal Danmark blive en digital vækst- og vindernation, er der behov for at supplere det politiske bredbåndsmål for Danmark med en målsætning for hastigheden, hvorved der kan sendes indhold (uploades). Alene at have et politisk mål for hastigheden på download, giver således ikke mening. Det offentlige skal gå forrest som efterspørger og bruger af både digitale løsninger og højhastighedsbredbånd, der fremmer de private aktørers incitament til at foretage investeringer. I den forbindelse spiller de 98 danske kommuner en hovedrolle. Konkurrencen og forbrugerforholdene skal samtidig forbedres markant, og paletten af værktøjer skal udvides, når det gælder om at håndtere markedssvigt, således at det sikres, at det digitale potentiale kan udnyttes uagtet geografiske forhold. FÅ MERE AT VIDE // KONTAKT Chefkonsulent Thomas Woldiderich M: +45 22 750 412 two@danskenergi.dk Chefkonsulent Christian Berg M: +45 22 750 411 chb@danskenergi.dk Konsulent Mikael Bomholt Nielsen M: +45 35 300 456 mbn@danskenergi.dk Dansk Energi Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C www.danskenergi.dk