FORSLAG Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune 2013-20
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 2. GRUNDLAG FOR PLANEN 2 2.1 MILJØMINISTERIETS HANDLINGSPLAN TIL SIKRING AF DRIKKEVAND 2 2.2. LOVGRUNDLAG 2 3. FORHOLD TIL ANDRE PLANER 4 3.1 KOMMUNEPLANEN 4 3.2 KLIMAPLAN 4 3.3 VANDPLANER 5 3.4 KOMMUNAL VANDHANDLEPLAN 6 3.5 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING 6 3.6 BESKYTTELSESZONE 6 3.7 INDSATSPLANER 7 3.8 SPILDEVANDSPLAN 7 3.9 RÅSTOFPLAN 7 4. MÅLSÆTNINGER OG FOKUSOMRÅDER 8 4.1 OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER 8 4.2. FOKUSOMRÅDER 9
5. GRUNDVANDSRESSOURCEN 13 5.1 GRUNDVANDSFOREKOMSTER 13 5.2 GRUNDVANDETS MÆNGDE 14 5.3 GRUNDVANDETS KVALITET 15 5.4 NYE KILDEPLADSER 19 5.5 INDVINDINGSTILLADELSER 19 6. FORSYNINGSSTRUKTUR 21 6.1 EKSISTERENDE FORSYNINGSSTRUKTUR 21 6.2 FREMTIDIGE FORSYNINGSSTRUKTUR 22 6.3 ZONEINDDELINGEN 24 7. FORSYNINGSSIKKERHED 26 7.1 ALMENE VANDVÆRKER 26 7.2. IKKE ALMENE VANDVÆRKER 28 7.3 ENKELTINDVINDERE 28 7.4 FORSYNINGSSIKKERHED OG BEREDSKAB 29 8. FREMTIDIGT VANDFORBRUG 32 8.1 PROGNOSEGRUNDLAG 32 8.2 FREMTIDIGT VANDFORBRUG 33 9. IMPORT OG EKSPORT AF DRIKKEVAND 34 9.1 EKSPORT AF DRIKKEVAND 34 9.2 IMPORT AF DRIKKEVAND 34
10. ADMINISTRATIONSGRUNDLAG OG RETNINGSLINIER 35 10.1 FORNYELSE AF INDVINDINGSTILLADELSER 35 10.2 ERSTATNINGSBORINGER 37 10.3 ENKELTINDVINDINGSANLÆG SOM SUPPLEMENT TIL VANDVÆRKSVAND 38 10.4 SLØJFNING AF BRØNDE OG BORINGER 38 10.5 VANDKVALITET OG TILSYN 39 10.6 DISPENSATION I FORHOLD TIL VANDKVALITET 43 10.7 REGNVAND SOM SUPPLEMENT TIL VANDVÆRKSVAND 44 10.8 TAKSTER 45 10.9 FÆLLESREGULATIV 47 11. TIDS- OG AKTIVITETSPLAN 48 12. MILJØVURDERING 49 REFERENCELISTE 50 BILAG 52
1. Indledning 1.1 Formål Syddjurs Kommune har udarbejdet denne vandforsyningsplan, som er gældende i planperioden 2013-2020, for at vandværkerne og kommunen har et fælles redskab at administrere og agere efter. Vandforsyningsplanen indeholder en beskrivelse af den nuværende vandforsyningsstruktur, samt målsætning og planlægning for den fremtidige vandforsyning i kommunen. Ifølge 14 i vandforsyningsloven er det kommunalbestyrelsen, der udarbejder planer for, hvordan vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke områder de enkelte vandværker skal forsyne. I Syddjurs Kommune sker denne planlægning i samarbejde med en følgegruppe med repræsentanter fra Vandrådet og fra vandværkerne, således at vandværkerne har mulighed for at få indflydelse på og komme med gode ideer til den fremtidige planlægning. behandling, distribution og udvidelse af forsyningsnettet. Det overordnede mål med vandforsyningsplanen er at sikre borgerne og virksomhederne vand: af høj kvalitet i tilstrækkelige mængder med høj grad af forsyningssikkerhed, og med begrænset vandbehandling Vandforsyningsplanen har endvidere været forelagt Sundhedsstyrelsen, Århus, Randers, Favrskov og Norddjurs kommuner til kommentering. Vandforsyningsplanen forventes revideret i år 2016 efter, at den statslige grundvandskortlægning er afsluttet, og kommunen har færdiggjort den efterfølgende indsatsplanlægning. Vandforsyningsplanen skal ligeledes danne grundlag for vandværkernes egen detailplanlægning omkring indvinding, vand- [1]
2. Grundlag for planen 2.1 Miljøministeriets handlingsplan til sikring af drikkevand Miljøministeriet har i december 2010 udsendt en handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten i Danmark. Syddjurs Kommune skal i vandforsyningsplanen sikre, at der tages hensyn til de overordnede mål, der er på området. Miljøministeriets handlingsplan har det budskab, at drikkevand i Danmark skal baseres på grundvand af høj kvalitet og med en begrænset vandbehandling inden drikkevandet sendes ud til forbrugerne. For at sikre dette har Miljøministeriet opstillet 7 indsatser til sikring af drikkevandskvaliteten: Grundvandsbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer Gennemtænkt vandplanlægning Mere sikker drikkevandsforsyning Systematisk kommunalt tilsyn Mere borgerinddragelse på vandområdet Udvikling af vandteknologier Offensiv fremtidig regulering Gennem mål og fokusområder i denne vandforsyningsplan skal Syddjurs Kommune derfor sikre, at de statslige indsatser realiseres. Målsætninger og fokusområder er nærmere beskrevet i planens kapitel 4. 2.2. Lovgrundlag Lovgrundlaget for udarbejdelse af en vandforsyningsplan er 14 i vandforsyningsloven, ref./1/ og bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning, ref./2/. Kommunen skal efter forhandling med de almene vandværker, Sundhedsstyrelsen og evt. andre myndigheder udarbejde et forslag til en vandforsyningsplan. Endvidere er der i vandforsyningsplanen henvisninger til en række andre love og bekendtgørelser, hvor de vigtigste er nævnt herunder: Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning Cirkulære nr. 64: Cirkulære om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning Miljøministeriets vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Miljømålsloven: Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder Tilsynsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg [2]
Vejledning om håndtering af overskridelse af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vandplanerne for Århus Bugt, Randers Fjord og Djursland I referencelisten bagerst i vandforsyningsplanen fremgår en mere detaljeret henvisning til de love og bekendtgørelser, der er anvendt ved udarbejdelse af vandforsyningsplanen. [3]
3. Forhold til andre planer 3.1 Kommuneplanen Kommuneplanen er den overordnede plan i Syddjurs Kommune for, hvordan kommunen skal udvikle sig inden for alle områder, som kommunen er myndighed for. Under denne plan findes der en række sektorplaner, hvoraf vandforsyningsplanen er en af dem. Byrådet ønsker, at den decentrale vandforsyningsstruktur skal bevares. Drikkevandet skal endvidere baseres på grundvand af en god kvalitet, og som kun har gennemgået en simpel vandbehandling, som f.eks. iltning og filtrering. Derudover ønsker Byrådet, at grundvandsressourcen beskyttes mod forurening, dvs. at vandværkerne skal gå aktivt ind i beskyttelse af deres kildepladser, således at forbrugerne også på langt sigt er sikret godt og rent drikkevand. 3.2 Klimaplan Syddjurs Kommune udarbejdede i 2011 en klimaplan for kommunen. I forhold til kommunens egne ejendomme er målet at opnå en årlig CO 2 -reduktion på 2 %. I forhold til andre virksomheder og organisationer skal der arbejdes med strategisk klimasamarbejde. Syddjurs Kommune vil i vandforsyningsplanen arbejde for at sikre et klimasamarbejde med de almene vandværker. Et af fokusområderne i vandforsyningsplanen er energibesparelser på vandværkerne, som har en række energikrævende tekniske installationer. Fokusområdet er nærmere beskrevet i kapitel 4.2. Figur 3.1 Oversigt over planer I kommuneplan 2009 er Syddjurs Kommunes overordnede målsætninger for vandforsyningsområdet: Byrådet ønsker, at grundvandet skal beskyttes, så der også i fremtiden er rent drikkevand. Byrådet vil arbejde for, at drikkevandsforsyningen skal baseres på en decentral vandforsyningsstruktur og på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. Byrådet ønsker, at alle forbrugere skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. [4]
3.3 Vandplaner De statslige vandplaner blev vedtaget den 22. december 2011. I disse er der opstillet en række retningslinier og målsætninger, som kommunerne skal følge. Syddjurs Kommune er underlagt 3 vandplaner: Hovedoplandene "Djursland", "Randers Fjord" og Århus Bugt". For de grundvandsområder, som ligger i Syddjurs Kommune, er der ikke opstillet målsætninger i første planperiode, men der er en række overordnede retningslinier, som er gældende. Vandplanerne foreskriver, at der ikke må ske en væsentlig påvirkning af vandløb, søer og vådområder i forbindelse med indvinding af grundvand. Ved meddelelse af nye vandindvindingstilladelser skal der derfor foretages en vurdering af en indvindings påvirkning af det nærliggende vandmiljø og de omkringliggende naturområder. I Syddjurs Kommune er der generelt ikke konflikter mellem grundvandsindvinding og den målsætning, der gælder for overfladevand og vådområder i vandplanerne. Vandplanerne indeholder endvidere retningslinier for, hvordan grundvandsressourcen skal fordeles i de områder, hvor ressourcen ikke er tilstrækkelig. Den almene vandforsyning til drikkevand har en overordnet prioritet i forhold til vandmiljøet og naturen. Næst efter vandmiljøet og naturen prioriteres andre vandindvindingsformål, som ikke kræver vand af drikkevandskvalitet f.eks. markvanding. Endelig er der nogle forholdsvis restriktive retningslinier mht. den arealanvendelse, der kan ske inden for områder, der er udpeget til særlige drikkevandsområder (OSD), indvindingsoplade til almene vandværker og til nitratfølsømme indvindingsområder (NFI). For OSD-områder og indvindingsoplande til de almene vandværker er det primært arealanvendelse i forhold til nyudlæg og udnyttelse af bolig- og erhvervsområder, der berøres. I forhold til NFI-områder er det især landbrugets udviklingsmuligheder, der reguleres. I bilag 1 findes alle retningslinierne fra vandplanerne, der er gældende for grundvandsområdet. Retningslinie 38 (uddrag) fra vandplanerne Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper. a. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. Retningslinie 42 fra vandplanerne Grundvandsindvinding fra dybereliggende, velbeskyttede grundvandsmagasiner med god vandkvalitet bør som udgangspunkt kun ske til almen vandforsyning eller anden indvinding med krav om drikkevandskvalitet. [5]
3.4 Kommunal vandhandleplan Som en følge af de statslige vandplaner har Syddjurs Kommunes udarbejdet en vandhandleplan, der blev endelig vedtaget i efteråret 2012. Konsekvensen af de statslige vandplaner og den kommunale vandhandleplan er, at udmøntningen af de konkrete tiltag skal sikres via sektorplanerne, som i denne vandforsyningsplan. Vandforsyningsplanen er kommunens administrative redskab til at planlægge og regulere de handlinger, der kræves for at kunne opnå vandplanernes målsætninger. Der forventes ikke konflikter i forhold til vandplanerne mht. indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Der kan evt. ske mindre reguleringer i forhold til indvinding af grundvand til andre formål som f.eks. markvanding. 3.5 Statens grundvandskortlægning Naturstyrelsen skal som følge af Vandrammedirektivet fra EU og den danske miljømållov sikre, at der inden år 2015 er foretaget en landsdækkende grundvandskortlægning inden for de områder, der er udlagt med særlige drikkevandsinteresser (OSD). I Syddjurs Kommune er en meget stor del af kommunen - ca. 40 % udpeget til OSD. Naturstyrelsen har i prioriteringen af den landsdækkende grundvandskortlægning valgt, at kortlægningen i Syddjurs Kommune først afsluttes i år 2014, hvilket betyder, at Syddjurs Kommune tidligst kan forvente at have den endelige kortlægning tilgængelig omkring årsskiftet til år 2015. Den statslige grundvandskortlægning er finansieret ud fra et drikkevandsbidrag jf. lov om afgift af ledningsført vand, også kaldet vandafgiften. Dette bidrag betales af alle forbrugere af vand i årene 2012-2017. Herefter ophører bidraget automatisk, da der herefter ikke længere skal opkræves afgift til finansiering af grundvandskortlægning. 3.6 Beskyttelseszone Som et led i Miljøministeriets handlingsplan er der udlagt 25 meters beskyttelseszone omkring alle eksisterende og nye indvindingsboringer til almene vandværker. Inden for denne zone må der ikke dyrkes, gødes eller anvendes pesticider. Eventuelt berørte landmænd er berettigede til kompensation hos det enkelte vandværk, hvis boringen er beliggende på landmandens matrikel, og der ikke tidligere er indgået en frivillig aftale om kompensation. Retningslinie 39 fra vandplanerne I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således: a. befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner, samt andre vandindvindinger hvortil der stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, jf. kapitel 2 og 3 i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg b. opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger c. andre formål, hvortil der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet og regelmæssig kontrol, og som omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene bortset fra vanding og vask af spiselige gartneriafgrøder, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. [6]
3.7 Indsatsplaner Syddjurs Kommune har endnu ikke opstartet arbejdet omkring indsatsplaner. Dette skyldes, at statens arbejde omkring kortlægning af grundvandsressourcerne ikke er afsluttet endnu. Når statens kortlægning er afsluttet i de enkelte OSD-områder ultimo 2015 vil Syddjurs Kommune tage initiativ til dannelse af de såkaldte Koordinationsfora, som skal danne grundlag for udarbejdelse af indsatsplanerne for de udpegede områder. 3.9 Råstofplan Region Midtjylland har udarbejdet en ny Råstofplan. I denne plan er der enkelte nye udpegninger af graveområder i Syddjurs Kommune. Nogle af råstofområderne ligger i OSD-områder. Det betyder, at der skal tages højde for dette i råstoftilladelserne, da en råstofindvinding under grundvandsspejlet er at sidestille med en grundvandsindvinding. Endvidere skal den efterfølgende reetablering sikre, at der ikke sker forurening af grundvandsressourcen. 3.8 Spildevandsplan Syddjurs Kommune har ikke en samlet spildevandsplan gældende for hele kommunen, men er fortsat underlagt de spildevandsplaner, der blev udarbejdet i de gamle kommuner før kommunesammenlægningen. Der er ikke særlige forhold i de gældende spildevandsplaner, som hindrer vandindvinding til drikkevandsformål, da der ikke specifikt er udpeget nedsivningsområder for spildevand. Det generelle afstandskrav på 300 meter fra spildevandsanlæg (nedsivning) til vandboringer skal som udgangspunkt overholdes. NFI: Nitratfølsom indvindingsopland OSD: Område med særlig drikkevandsinteresse OD: Område med drikkevandsinteresse Figur 3.2 Drikkevandsinteresser i Syddjurs Kommune. [7]
4. Målsætninger og fokusområder 4.1 Overordnede målsætninger Vandforsyningsplanen skal, som det er beskrevet i kommuneplanen, understøtte en decentral indvindings- og forsyningsstruktur. De overordnede målsætninger i kommunen er: Byrådet vil arbejde for, at drikkevandsforsyningen skal baseres på en decentral vandforsyningsstruktur og på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. Det betyder at: Samarbejdet mellem kommunen og vandværkerne og vandværkerne imellem skal styrkes. Til at styrke dette samarbejde udpeges der nogle større hovedforsyningsområder, inden for hvilke de almene vandværker samarbejder og understøtter hinanden. Kommunens decentrale vandforsyningsstruktur skal bevares, således at forsyningssikkerheden bliver mere robust. Forureningsrisikoen minimeres, ved en decentral struktur, da forsyningen baseres på et netværk af boringer og kildepladser. Byrådet ønsker, at grundvandet skal beskyttes, så der også i fremtiden er rent drikkevand. Det betyder at: Syddjurs Kommune og de almene vandværker (via indsatsplaner) skal iværksætte tiltag, der sikrer, at grundvandsressourcen beskyttes bedst muligt, således at drikkevandet også i fremtiden kan baseres på rent grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. Syddjurs Kommune vil ligeledes i den fysiske planlægning i størst mulig grad forsøge at sikre områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande/- kildepladser mod udlæg af nye forurenende virksomheder, deponering af forurenet jord og andre aktiviteter, som kan medføre risiko for forurening af grundvandet. Iltningstrapppe [8]
Endvidere vil Syddjurs Kommune ved al byudvikling og nyudlæg inden for OSD og indvindsoplande til almene vandværker via bestemmelser i kommune- og lokalplanerne sikre, at grundvandet beskyttes. Byrådet ønsker, at alle forbrugere skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. Det betyder at: Syddjurs Kommune og de almene vandværker skal arbejde aktivt for, at alle ejendomme inden for forsyningsområderne tilbydes vandforsyning fra et alment vandværk. De almene vandværker skal gennem planlægning, renovering, vedligeholdelse og et godt beredskab sikre, at der opnås den bedst mulige drikkevandskvalitet, og at vandspildet minimeres. Et af virkemidlerne er kommunens godkendelse af vandværkets drifts- og anlægsbidrag i takstbladet. Godkendelsen har til hensigt at sikre, at vandværket er baseret på en sund økonomi, og at vandværket har hensat de fornødne midler til vedligeholdelse og udbygning af vandværket med det formål at sikre vandværkets fremtidige forsyningssikkerhed. 4.2. Fokusområder Syddjurs Kommune har valgt at sætte fokus på tre områder i vandforsyningsplanen. Det ene er energibesparelser. Det andet er beredskabet, som skal være med til at sikre, at der opstår færre forureningssager på vandværkerne, og at de sager, der forekommer, hurtigt kan bringes til ophør. Endelig sættes der fokus på hele organisationen og strukturen omkring de almene vandværker, da det er væsentligt, at der er en robust styring og sund økonomi i vandværkerne. Energibesparelser Energiforbruget betyder mere og mere for det enkelte vandværks driftsøkonomi. Der er gode muligheder for at spare på energien. Nye undersøgelser fra vandbranchen har således påvist et besparelsespotentiale på op til 25 % med en fornuftig afbetalingstid på investeringen, ref. /28/. Gennemførelse af energibesparende foranstaltninger vil således kunne forbedre driftsøkonomien på de fleste vandforsyninger forude at CO 2 udledningen til atmosfæren reduceres. Syddjurs Kommune har en målsætning om at reducere energiforbruget for egne bygninger og institutioner på 2 % om året. Denne målsætning ønskes også at omfatte spildevands- og vandforsyningen i kommunen. Vandforsyningsplan 2013-2020 Målsætning: De almene vandværker skal opnå en gennemsnitlig energibesparelse på 2 % pr år inden år 2020. [9]
Energibesparelsen skal gennemføres dels via målrettede kampagner i et samarbejde med kommunens Vandråd, og dels gennem kommunens tilsyn og godkendelse af nye anlæg. Beredskabsplan Målet i denne planperiode er, at Syddjurs Kommune og de almene vandværker får udarbejdet beredskabsplaner for, hvordan forureningssager i vandforsyningen skal håndteres. Dette skal sikre en hurtig indsats og en reduktion i antallet af de forureningssager, som kommunen har oplevet i de senere år på de almene vandværker. Borgerne skal opleve en tryg og sikker vandforsyning. Syddjurs Kommune har i medfør af Beredskabsloven udarbejdet en samlet plan for det kommunale beredskab. Kommunen skal revidere den samlede plan i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, men mindst en gang i hver valgperiode (dvs. hvert 4. år). Som et supplement til den overordnede beredskabsplan vil Syddjurs Kommune i planperioden udarbejde en særlig beredskabsplan for vandforsyning, som beskriver kommunens indsats i forbindelse med forureningssager på de almene vandværker. De almene vandværker skal ligeledes udarbejde beredskabsplaner så bestyrelsen af vandværket præcis ved, hvordan de skal agere, og hvilke tiltag der skal sættes i værk, ved en forurening på vandværket eller i ledningsnettet. De almene vandværkers beredskabsplaner er underlagt den procedure, der sættes i værk fra myndighederne (Syddjurs Kommune og Embedslægen). Derfor er det vigtigt at udarbejdelse af beredskabsplaner på vandværkerne sker i et samarbejde med myndighederne, således at indsatsen kan koordineres bedst mulig. Vandrådet har i den forbindelse en væsentlig rolle i at understøtte og opfordre vandværkerne til at få udarbejdet beredskabsplaner enten individuelt eller i et samarbejde. Udover beredskabsplanerne vil kommunen sætte fokus på tilsynet med de nedgravede rentvandsbeholdere på de almene vandværker, da en række af de forureninger, der har været i de senere år, skyldes utætheder i forbindelse med rentvandsbeholderne. Der vil blive stillet krav om, at de almene vandværker minimum hvert 5. år foretager inspektion af rentvandsbeholderne. Endvidere skal der arbejdes med hygiejnezoner på vandværkerne. Specielt de større vandværker med mange forbruger forventes at kunne etablere hygiejnezoner. Endelige skal de almene vandværker arbejde på at få etableret nødforsyningsmuligheder til nabovandværker og/eller på at øge antallet af indvindingsboringer, således at vandværket er mindre sårbart i en forureningssituation. Vandforsyningsplan 2013-2020 Målsætning: Inden udgangen af 2016 skal alle almene vandværker have en beredskabsplan. [10]
Det gode vandværk Organisation og ledelse er en afgørende parameter i fremtidens vandværker for at opnå et mål om en stærk forsyningssikkerhed og en tilfredsstillende vandkvalitet hos forbrugerne. De almene vandværker drives i langt de fleste tilfælde af en frivillig og ulønnet bestyrelse, som lægger en stor indsat i at sikre vandværkets økonomi og drift. Da driften af et alment vandværk i dag er blevet langt mere krævende og kompliceret bl.a. pga. den komplekse lovgivning, er det kommunens mål, at vandværkerne i fremtiden skal opnå en langt højere grad af samarbejde, end det er tilfældet i dag. Samarbejde og organisation Syddjurs Kommune har ved denne vandforsyningsplan valgt at udpege 9 hovedforsyningsområder. Det er tanken, at der inden for hvert hovedforsyningsområde skal ske et samarbejde mellem de almene vandværker for på den måde at styrke forsyningssikkerheden. Samarbejdet kan ske omkring tekniske løsninger som f.eks. nødforbindelsesledninger mellem vandværkerne, udarbejdelse af beredskabsplaner, grundvandsbeskyttelse mv. Organisatorisk bør vandværkerne ligeledes hjælpe hinanden med at sikre, at de enkelte vandværker kan overholde sine forpligtigelser med hensyn til takstblade, vandanalyser, forbrugerinformation etc. Bæredygtighed Det skal være et mål for vandværkerne at kunne levere godt drikkevand til en fornuftig pris. Det må ikke kun være et mål alene at sikre forbrugerne billigt vand. Der skal sættes langt større fokus på at sikre det fremtidige vandværk ved løbende at foretage udskiftning og vedligeholdelse på selve anlægget men også på ledningsnettet. Vandværket skal være bæredygtigt både i økonomisk og miljømæssig forstand. Der skal arbejdes på at sikre gode kildepladser. Gamle bynære vandforsyningsboringer skal så vidt muligt erstattes af nye boringer på fremtidssikrede kildepladser. Endvidere skal det sikres, at de gamle tørbrønde, der hvor der er problemer med vandindtrængning bliver ført op over terræn. Kommunikation og digitale løsninger Et andet område, der skal styrkes i de fremtidige vandværker, er kommunikationen. Det er dels kommunikationen til vandværkets forbrugere, men også til myndighederne. Der skal endvidere arbejdes på at indføre digitale løsninger, hvor vandværkerne indberetter digitalt til kommunen og hvor information til forbrugerne sikres gennem gode webløsninger. Vandforsyningsplan 2013-2020 Målsætning: At de almene vandværker samarbejder og støtter hinanden indenfor hovedforsyningsområderne. At de almene vandværker kommunikerer digitalt med kommunen og med forbrugerne. At vandværkernes organisation og fysiske tilstand er styrket. At vandværkernes drift er baseret på en sund og bæredygtig økonomi. At forsyningssikkerheden er robust. [11]
Syddjurs Kommune har en forpligtigelse om digital kommunikation til borger og virksomheder, herunder vandværkerne. De almene vandværker skal derfor via en vandværks tilknyttet emailadresse (som er personuafhængig) kunne modtage post fra Syddjurs Kommune. Endelig skal vandværkerne sikre en hurtig og digital indberetning - via laboratorierne - til kommunen ved overskridelse af tilsynsbekendtgørelsens kvalitetskrav. Vandværkerne skal derfor tilmelde kommunen til laboratoriernes email-service, således at kommunen får hurtigt og direkte besked, når laboratorierne konstaterer overskridelser af drikkevandsparametre. Alt dette skal sikre, at forbrugerne opnår en god og sikker forsyning, og at eventuelle overskridelser af kvalitetskravene i tilsynsbekendtgørelsen minimeres, og tiden hvor forbrugerne belastes, nedsættes til et minimum. Økonomi og takster Det er væsentligt, at vandværket er baseret på en sund økonomi, hvor der er plads til at foretage renovering og vedligeholdelse af vandværket og til evt. at foretage nye investeringer til f.eks. energibesparende anlæg. De almene vandværker, som er forpligtiget til at udarbejde taksblade, skal derfor i deres budgetter og investeringsplaner sikre at de nye tiltag fremgår. Syddjurs Kommune skal jf. 53 i vandforsyningsloven godkende vandværkernes drifts- og anlægsbidrag. I den forbindelse stiller Syddjurs Kommune krav til, at der indsendes en række oplysninger sammen med takstbladet eksempelvis budget, investeringsplan, regnskab mv. Syddjurs Kommune ønsker, at vandværkerne arbejder med langsigtede investeringsplaner, for at både kommunen og forbrugerne har mulighed for at se, hvilke tiltag/aktiviteter, der forventes sat i værk. Nye tiltag skal afspejle sig i vandværkets takster. Ved at styrke samarbejdet, kommunikationen og økonomien i vandværkerne forventes driften og taksterne på sigt at blive mere ensartet. Det anbefales ligeledes, at vandværkerne afsætter økonomiske ressourcer til den fremtidige grundvandsbeskyttelse, som vil være en følge af indsatsplanlægningen. [12]
5. Grundvandsressourcen Drikkevandsforsyningen i Syddjurs Kommune er baseret på indvinding af grundvand. Grundvandet dannes ved nedsivning af regnvand gennem jordlagene til grundvandsmagasinerne. I den nordlige del af kommunen indvindes overvejende fra kalkstensmagasiner, mens grundvandsmagasinerne i den øvrige del af kommunen udgøres af sand og grus fra istiden. I det følgende redegøres der for grundvandsressourcens forekomst, mængde, kvalitet og beskyttelse. 5.1 Grundvandsforekomster Geologiske forhold Jordlagene i kommunen består overvejende af sandede og lerede materialer fra sidste istid med lagtykkelser fra få til mere end 100 meter. Den nordlige del af kommunen udgøres af et jævnt bakket morænelandskab, der blev dannet under sidste istid for ca. 20.000 år siden i den såkaldte Weichsel periode, hvor en gletscher fra nordøst nåede Midtjylland. Jordlagene her udgøres typisk af moræneler eller sand, hvorunder der findes smeltevandsaflejret sand og grus. Umiddelbart syd herfor gennemskæres landskabet af den lavtliggende Kolindsunddal, der ligger under havniveau. Kolindsund- lavningen blev dannet ved slutningen af sidste istid og udgøres af tidligere havbund. Jordlagene består af såvel smeltevandsaflejret sand som blødbunds- og tørveaflejringer. Den sydlige og vestlige del af kommunen domineres af moræneaflejringer, der blev aflejret i den sidste fase af Weichsel-istiden for ca. 15.500 18.000 år siden, og hvor flere gletschertunger fra sydøstlig retning dannede de markante morænebakker ved Mols Bjerge og Rønde ved den såkaldte Østjydske Israndslinje. Den centrale del af kommunen domineres landskabeligt af Tirstrup Hedeslette. Hedesletten er dannet af strømmende smeltevand ved den Østjydske Israndslinje, og jordlagene består overvejende af grove sand- og gruslag. Hedesletten strækker sig fra Glatved i øst over Tirstrup og Kolind til Auning i vest. I den østlige del af hedesletten er der knyttet store råstofinteresser til disse jordlag. I større dybde ligger aflejringer, som er ældre end istiderne. Disse lag består enten af plastisk ler, mergel eller kalk. Det plastiske ler og mergel findes i den sydlige og sydvestlige del af kommunen, og kalken findes især i den nordlige og nordvestlige del af kommunen. Figur 5.1 Geologisk dannelseshistorie i Syddjurs Kommune. ref. /19/ [13]
Grundvandsforekomster De vandførende jordlag har betegnelsen grundvandsmagasiner. I kommunen findes to former for magasiner der er særligt velegnet til drikkevandsindvinding; sand og grus fra istiden samt kalksten. Størsteparten af grundvandet indvindes fra det smeltevandsaflejrede sand og grus fra istiden, der findes overalt i kommunen i forskellige dybder og med varierende lerdække. I den nordlige og nordvestlige del af kommunen indvindes især fra kalken, som her ligger relativ højt i lagserien. Begge typer af grundvandsmagasiner er generelt sårbare overfor nedsivning af næringsstoffer (nitrat) og pesticider. Dette skyldes, at der generelt ikke findes sammenhængende lerlag af tilstrækkelig tykkelse, der kan beskytte grundvandet mod forurening. I Vandplanerne er de mange forskellige grundvandsmagasiner typologisk opdelt i en række såkaldte grundvandsforekomster. Grundvandsforekomsterne er i Danmark således opdelt i tre definerede niveauer: De terrænnære grundvandsforekomster har direkte kontakt til vandløbene og består af sand/grus fra terrænoverfalden og ned til ca. 25 meters dybde. De regionale grundvandsforekomster ligger under de terrænnære forekomster og består enten af sand/grus eller kalk med nogen hydraulisk kontakt til vandløbene. De dybe grundvandsforekomster består af dybtliggende sand/grus eller kalk, og har ingen kontakt til vandløb, Grundvandsforekomsternes beliggenhed, typologi og betegnelser fremgår af vandplanerne, ref. /16 18/. 5.2 Grundvandets mængde Grundvandets mængde er afhængig af de geologiske forhold og ikke mindst af nedbørsforholdene. På trods af at kommunen ligger i en forholdsvis nedbørsfattigt område er grundvandsdannelsen stor på grund af de sandede overfladelag. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse anslås forsigtigt at være 50 á 75 mm pr.år. I vandplanerne er der fastlagt en maksimal udnyttelse af grundvandet på 35% af grundvandsdannelsen, foruden at vandløbene ikke må påvirkes væsentligt. Den udnyttelige del af grundvandsressourcen indskrænkes endvidere af naturlige kvalitetsproblemer som for eksempel naturligt forekommende fluorid og klorid i de dybe grundvandsforekomster, og nitrat i de mere terrænnære grundvandsforekomster. Klimatiske variationer Grundvandsdannelsen forventes at stige gradvist over de kommende generationer i takt med at nedbørsmønstret ændres. Det forventes, at klimaændringerne betyder, at vi får ca. 10 % mere regn på årsbasis, idet vi får op til 40 % mere nedbør om vinteren, men 10-25 % mindre nedbør om sommeren. Da fordampningen er større om sommeren end om vinteren, vil størstedelen af grundvandsdannelsen også som i dag ske om vinteren. Frem til år 2100 forventes det at havniveauet vil stige med op til flere meter. Dette vil også medføre en forøget grundvandsstand, specielt i områder tæt på havet. Nøjagtige tal for stigningerne er endnu usikre afhængigt af beregningsmetoder og forudsætninger. [14]
Der kan desuden være risiko for saltpåvirkning i de områder, hvor der træffes marine aflejringer, f.eks. omkring Kolindsund. 5.3 Grundvandets kvalitet Grundvandets naturlige kvalitet varierer meget indenfor Syddjurs Kommune. I en del af grundvandet optræder en række forskellige naturlige og menneskeskabte kvalitetsproblemer. De naturlige problemer skyldes især saltvand og fluorid, mens de menneskeskabte hovedsageligt omfatter nitrat og pesticider. Dette afsnit omhandler nogle af de ofte forekommende stoffer, der kan give problemer i forhold til drikkevandet. Grundvandets naturlige sammensætning er i høj grad afhængig af typen af de jordlag, hvori det findes, og af de lag, hvorigennem infiltrationen er sket. Derfor er der meget store forskelle på sammensætningen af det grundvand, der pumpes op i de forskellige egne af kommunen. Grundvandets naturlige indhold af en række naturlige stoffer som jern, mangan og ammonium vil generelt overskride kvalitetskravene til drikkevand. Stofferne fjernes imidlertid ved den simple vandbehandling, der foregår på vandværkerne, hvor vandet iltes og filtreres. Andre stoffer kan imidlertid kun fjernes ved avanceret vandbehandling, der i visse tilfælde kan give anledning til bakterielle forureninger. Nitrat Grundvandets indhold af nitrat stammer fra overskydende gødning (gylle og kunstgødning), der udvaskes og omdannes af bakterier til nitrat, hvorefter det nedsiver til grundvandet. Jordlagene har en naturlig evne til at omdanne nitrat, men i visse jordlagstyper som f.eks. sand, grus og kalksten, kan denne evne reduceres eller ligefrem opbruges. Det naturlige indhold af nitrat i grundvand ligger typisk mellem 0 og 10 mg/l. Grænseværdien for nitratindholdet i drikkevand er på 50 mg/l, og grænseværdien overholdes for de fleste boringer (se fig. 5.2). Nitrat udgør det største kvalitetsmæssige problem for vandværkerne i Syddjurs Kommune. Problemet er navnlig udtalt i den nordøstlige del af kommunen, hvor grundvandet indvindes fra højtliggende kalkstensmagasiner uden beskyttende lerlag af betydning. Retningslinje 5.1 om nitrat Grundvand med forhøjet nitratindhold skal som hovedregel undgås anvendt til indvinding af drikkevand. Figur 5.2 Seneste nitratanalyse fra råvand 2005 2010. [15]
Sulfat Forhøjet indhold af sulfat er som regel et tegn på, at det indvundne grundvand er påvirket af overfladenære processer, enten som følge af at der pumpes for hårdt på boringen (hvorved der trækkes terrænnært vand ned), eller fordi et nitratgennembrud i magasinet er nært foranstående. Grundvand med sulfatindhold højere end ca. 25 mg/l er således en indikation på at der indvindes forholdsvis ungt grundvand med risiko for påvirkning af miljøfremmede stoffer. Indtrængende saltvand kan dog også være årsag til sulfatpåvirkning. Sulfat virker korrosivt overfor især kobberrør og varmforzinkede jernrør, hvilket kan give forhøjet indhold af spormetaller hos forbrugerne. Retningslinje 5.2 om sulfat Grundvand med et forhøjet indhold af sulfat skal som hovedregel undgås anvendt til indvinding af drikkevand. på kysten skyldes ofte indtrængende saltvand. Grænseværdien for klorid i drikkevandet er 250 mg/l, hvilket er smagsbetinget, dvs. overskridelser har ingen sundhedsmæssig betydning. Denne overholdes i stort set alle vandprøver I kommunen er der registreret målte kloridværdier på typisk 15-50 mg/l, hvilket er et naturligt niveau for ikke-saltvandspåvirket grundvand. Vandværkerne i den sydlige del af kommunen har et svagt forhøjet kloridindhold som følge af den kystnære placering. Retningslinje 5.3 om klorid Grundvand med et forhøjet indhold af klorid skal som hovedregel undgås anvendt til indvinding af drikkevand. Ved et konstateret forhøjet indhold af klorid skal det vurderes om indvindingen kan fortsætte eller tilpasses til et stabilt niveau. Ved et stærkt stigende indhold af sulfat skal det vurderes om indvindingen kan fortsætte eller tilpasses til et stabilt niveau. Klorid Normalt er indholdet af klorid lavt i grundvandet, hvorfor et højt indhold i terrænnære vandlag kan skyldes forurening. Forhøjet indhold af klorid i dybe magasiner eller tæt Figur 5.3 Seneste sulfatanalyse fra råvand 2005 2010. [16]
Pesticider Grænseværdien for pesticider i drikkevandet er 0,1 µg/l for enkeltstoffer og 0,5 µg/l for summen af de påviste pesticider. Den lave værdi, er begrundet i den usikkerhed, der stadig hersker om pesticidernes skadelige virkninger på mennesker og dyr. Enkeltstoffernes grænseværdi er overholdt i 93 % af de prøver, der er indsamlet i de senere år. Fordi transporten af pesticider fra terræn til grundvandet går meget langsomt, kan spor af pesticider være begyndelsen til en større forurening, hvor grænseværdien vil blive overskredet. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom på udviklingen i boringer, der påviser spor af pesticider, selv om grænseværdien for drikkevand er overholdt efter behandlingen i vandværket. Fund af pesticider i grundvandet ses sporadisk på tværs af kommunen. For pesticider er problemet sammenligneligt med nitrat, da man kan bore dybere for at undgå pesticiderne, men en indsats er nødvendig overfor arealbelastningen, hvis man skal undgå en stadig større og dybere belastning med pesticider i grundvandsmagasinet. Det stof, der har givet anledning til flest problemer for vandforsyningerne i Syddjurs Kommune er BAM, som sammen med Atrazin og Atrazins nedbrydningsprodukter er årsag til næsten 90 % af alle pesticidfund på vandværkerne og så godt som alle overskridelser af grænseværdien. De stoffer, der hyppigst optræder i grundvandet, er i dag forbudte, men de vil stadig kunne findes i grundvandet i de næste mange årtier. Alle vandværker overholder grænseværdien for drikkevand. Retningslinje 5.4 om pesticider Grundvand med spor af pesticider må som hovedregel ikke anvendes til drikkevand. Vandværker med pesticider i råvandet skal arbejde mod en forsyning, der bygger på råvand uden pesticider. Svovlbrinte og metan Dybtliggende og stærkt reduceret (iltfri) grundvand har et naturligt indhold af svovlbrinte og metan, der kan fjernes ved simpel beluftning på vandværket. Retningslinje 5.5 om svovlbrinte og metan Vandværkerne skal som hovedregel undgå indvinding af vand med svovlbrinte og metan og i den udstrækning dette ikke er muligt skal vandet behandles med beluftning. Beluftning af svovlbrinte og metan må ikke give lugtgener omkring vandværkerne. Figur 5.4 Seneste pesticidanalyse fra råvand 2005 2010. [17]
Ammonium og nitrit Ammonium findes naturligt i grundvandet og stammer fra nedbrydningen af organisk materiale. Ammonium omdannes ved iltning til nitrit og nitrat. Denne iltning skal udføres på vandværket, da iltningen ellers vil foregå under ukontrollerede forhold i ledningsnettet med risiko for forøget indhold af nitrit i drikkevandet hos forbrugerne. Som udgangspunkt må nitrit ikke findes naturligt i grundvandet, da det er et tegn på forurening og mikrobiologisk aktivitet. Den hyppigste årsag til nitrit i drikkevandet skyldes omdannelse af ammonium til nitrit og nitrat. Retningslinje 5.6 om nitrit og amonium Vandværkerne skal som hovedregel behandle overskud af ammonium og nitrit ved beluftning. Fluorid Forhøjede værdier af fluorid i grundvandet optræder især i tætte eller dybtliggende kalkstensformationer med ringe vandgennemsivning. Ved et indhold på op til 1 mg/l flourid har stoffet en forebyggende virkning mod huller i tænderne, mens højere indhold nedbryder knogler og tandemaljen. Enkelte vandværksboringerne har fluoridindhold over den tilladte grænseværdi på 1,5 mg/l, men drikkevandskravet sikres ved fortynding med vand fra andre boringer. Retningslinje 5.7 om flourid Grundvand med forhøjet fluorid indhold skal behandles ved fortynding. Sporstoffer - arsen Arsen i grundvandet kan stamme fra iltning af kalken ved sænkning af grundvandsspejlet eller fra forureningskilder som f.eks. gamle gasværker. I 2003 blev kvalitetskriteriet for arsen i drikkevand sat ned fra 50 μg/l til 5 μg/l, da nye undersøgelser havde vist en forøget sundhedsrisiko ved for meget arsen i drikkevandet. Der er derfor i de senere år kommet mere fokus på indholdet af arsen i grundvandet. En del af arsenindholdet fjernes ved den simple vandbehandling. Grænseværdien for arsen i drikkevandet er 10 µg/l, dog må det kun være 5 µg/l på vandværket. Denne overholdes i stort set alle vandprøver. Forhøjet indhold af arsen ses i boringer i den centrale og vestlige del af Syddjurs Kommune og er for mange boringers vedkommende sammenfaldende med forhøjet indhold af nikkel. Kvalitetskrav til drikkevandet Det er tilsynsbekendtgørelsen, der ligger til grund for kommunens tilsyn med vandværker og tilsynsbekendtgørelsen fastsætter kvalitetskravene for drikkevand og vand til visse andre formål, hvordan kommunen skal føre kontrol med indvundne vandmængder og hvilke regler der er for det kommunale tilsyn med anlæggene. Tilsynsbekendtgørelsen foreskriver, at det i hvert enkelt tilfælde skal tilstræbes bedst mulig vandkvalitet uanset kvalitetskravene i bekendtgørelsen. Dermed menes, at også i de tilfælde hvor mængden af et skadeligt stof ligger under grænseværdien, skal vandværkerne tilstræbe at begrænse mængden af stoffet. [18]
Retningslinje 5.8 om sporstoffer Grundvand med et forhøjet indhold af sporstoffer skal som hovedregel undgås anvendt til indvinding af drikkevand. For hvert sporstof som er forhøjet vurderes det individuelt om indvindingen kan fortsætte. boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Syddjurs Kommune har i denne vandforsyningsplan ikke forudsat flytning og etablering af nye kildepladser. 5.5 Indvindingstilladelser 5.4 Nye kildepladser Alle almene vandværker skal have så høj grad af forsyningssikkerhed som muligt. Dette indebærer at alle vandværker skal have enten flere indvindingsboringer eller have etableret nødforbindelse til et nabovandværk. Som følge af den generelle bymæssige udvikling kan det ikke udelukkes, at nogle vandværkers kildepladser med tiden vil ligge uheldigt i forhold til bolig- eller erhvervsområder, der udgør en potentiel forureningsrisiko for grundvandet. Disse vandværker bør iværksætte planlægning for udflytning af eksisterende kildeplads. Etablering af nye indvindingsboringer kræver tilladelse fra kommunen foruden at en række retningslinjer i vandplanen skal overholdes og dokumenteres, herunder påvirkning af vandløb og udnyttelsesgrad af den tilgængelige grundvandsressource. En mulighed for at vandværket kan beskytte egne kildepladser, der ikke er omfattet af indsatsplan (se afsnit 3,6), er at etablere Etablering af boringer og indvinding af grundvand forudsætter tilladelse fra kommunen jf. vandforsyningsloven og retningslinier anført i kapitel 10.1. Indvinding af drikkevand til almene vandværker, som er påbegyndt før vandforsyningslovens ikrafttrædelse i 1926, blev ved lovens revidering 1. april 1980 gjort tidsbegrænset med en varighed på 30 år, dvs. til 1. april 2010. Pga. vandplanernes forsinkelse har Miljøministeriet meddelt, at disse tilladelser senest skal fornyes 1 år efter, at de kommunale vandhandleplaner er vedtaget. Denne udsættelse skal sikre, at der i forbindelse med fornyelserne kan tages højde for vandplanernes retningslinier for grundvandsressourcen. Vandhandlingsplanen for Syddjurs Kommune blev vedtaget den 22. december 2012. Det betyder, at der skal være meddelt nye vandindvindingstilladelser inden udgangen af 2013 ref. /16 18/. I den forbindelse skal alle tilladelser som udgangspunkt overholde de statslige vandplanskrav som for eksempel: Borerig [19]
Indvindingens størrelse må ikke være højere 35% af den tilgængelige grundvandsdannelse. Indvindingen må ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5% henholdsvis 10-25% medianminimumsvandføring. Indvindingen må ikke ske fra de terrænnære grundvandsforekomster Endvidere kan der ikke gives tilladelse til inaktive boringer som f.eks. reserveboringer. Sådanne boringer skal efter individuel vurdering sløjfes eller indrettes til overvågning o. lign. [20]
6. Forsyningsstruktur Decentral struktur med områdevandværker Vandforsyningen i Syddjurs Kommune skal baseres på en decentral vandforsyning bestående af et netværk af almene vandværker fordelt på 9 geografiske hovedområder. 6.1 Eksisterende forsyningsstruktur Vandforsyningsstrukturen er baseret på mange små og mellemstore vandværker fordelt jævnt udover kommunen, hvilket gør at kommunen har en decentral indvindingsog forsyningsstruktur. De almene vandforsyninger har samlet set tilladelse til at indvinde godt 3,8 million m 3 pr. år. Der er 90 private almene vandværker, herunder 18 distributionsselskaber og ca. 25 ikke-almene anlæg (anlæg der forsyner 3-10 forbrugere), 10 anlæg der forsyner institutioner, hoteller, camping og lignende og godt 1.000 anlæg der forsyner 1 eller 2 ejendomme. Derudover er der 86 markvandingsanlæg og 18 anlæg til andre formål (Idrætsanlæg, industri, grusvask, øvrige formål osv.), jævnfør figur 6.1.1. Anlægstype Antal Almene vandværker 90 Distributionsselskaber 18 Ikke almene vandværker 25 Enkeltindvindere 1064 Institutioner, hoteller, camping o.l. 10 Markvandingsanlæg 86 Gartnerier og planteskoler 6 Idrætsanlæg 4 Øvrige anlæg 8 Tabel 6.1.1. Oversigt over forsyningsanlæg. De almene vandværkers aktuelle forsyningsgrænser fremgår af figur 6.3.2. Ligeledes ses ledningsnettets udstrækning. I bilag 2 ses der en liste over kommunens almene vandforsyningsanlæg og de meddelte vandindvindingstilladelser. De almene vandværker er placeret i følgende kategorier grupperet efter vandindvindingstilladelsens størrelse. Kommunens målsætning for vandforsyningsstrukturen for de almene vandværker: Vandforsyningen i Syddjurs Kommune skal baseres på veldrevne almene vandværker. Vandforsyningen skal baseres på et netværk af mange indvindings- og behandlingsanlæg. Kommunen inddeles i geografiske områder, indenfor hvilke der udpeges områdevandværker. Områdevandværker ligger på steder med gode og rigelige ressourcer, og er som udgangspunkt større veldrevne værker. Områdevandværkerne kan overtage driften/- forsyningen af mindre vandværker indenfor det geografiske område, hvis vandværkerne af forskellige grunde ikke kan drives videre. Kommunen vil sikre at større ombygninger af vandværkernes behandlingsanlæg m.v. er i overensstemmelse med vandforsyningsplanen. [21]
Størrelse (tilladt vandmængde i Antal m 3 pr. år) < 3.000 18 3.000-10.000 11 10.000-35.000 36 35.000-350.000 27 350.000-1.500.000 1* * Djurs Vand A/S består af 3 underanlæg, der samlet har en tilladelse på over 350.000 m 3 /år. Tabel 6.1.2. Antallet af vandværker fordelt efter tilladelse. Fordelingen af vandværkernes tilladelser er således, at 30% af vandforsyningerne har en tilladelse på mindre end 10.000 m 3 /år. På samme vis har 70% af vandforsyningerne en tilladelse på mindre end 35.000 m 3 /år. Den gennemsnitlige indvindingstilladelse for anlæg, der indvinder grundvand, er ca. 50.000 m 3 /år. 6.2 Fremtidige forsyningsstruktur I denne vandforsyningsplan udlægges der 9 hovedforsyningsområder. Da der er mange små vandværker i kommunen, er der indenfor hvert hovedforsyningsområde udpeget et stort eller mellemstort vandværk, som skal fungere som områdevandværk. Det er dels for at sikre, at der er grundlag for et nødberedskab mellem vandværkerne, og dels for at vandværkerne inden for det enkelte hovedforsyningsområde kan samarbejde og støtte hinanden i at levere godt drikkevand til forbrugerne. Udlægningen af de 9 hovedforsyningsområder er baseret på følgende elementer: Grundvandsressource OSD Vandskel Topografi Det er centralt, at der i hvert område er en ressource, der både i mængde og i kvalitet kan opfylde kravene til almen vandforsyning. I forlængelse her af, er tilstedeværelsen af OSD vigtig, da kommunen senere vil udarbejde indsatsplaner, hvis formål er at beskytte af grundvandsressourcen i disse OSD-områder. Topografi og vandskel er en afgørende faktor ved placering af fremtidige kildepladser, men også for hvordan vandværkerne forsyningsteknisk skal sammensættes med trykstationer m.v. For at få klarhed over de almene vandforsyningers tekniske opbygning og tilstand fik Syddjurs Kommune i 2010 foretaget en teknisk-hygiejnisk gennemgang af alle vandværker. I bilag 2 findes et link tilde tekniske datablade for hvert vandværk. Områdevandværkerne er udvalgt på baggrund af flere kriterier. Et områdevandværk er et anlæg, der i Syddjurs Kommunes statusundersøgelse minimum havde en god tilstand. Anlægget skulle have en hvis størrelse og gerne være omfattet af vandsektorloven. Vandværket skulle have en robust drift og administration. [22]
Endelig skulle anlægget ligge i eller tæt på et OSD-område af hensyn til fremtidig sikring af kommende potentielle kildepladser. Hovedforsyningsområderne fremgår af tabel 6.2.1 listet med det tilknyttede områdevandværk. Hovedforsynings områder Ebeltoft Vig Mols syd Helgenæs Rønde Hornslet Ryomgård Nimtofte Kolind Tirstrup-Balle Områdevandværker Djurs Vand A/S Pumpestation Skellerup Enge Vandværk Helgenæs Vand Vandværk Rønde Vandværk Hornslet Vandværk Ryomgaard Vandværk Nimtofte Vandværk Kolind Vandværk Balle Vandværk Tabel 6.2.1 Hovedforsyningsområde. I tabel 6.2.2 er vist en liste over antallet af almene vandforsyninger og indvinding fordelt på de 9 hovedforsyningsområder. Hovedforsyning sområder Antal forsyning er Indvinding i mill. m 3 pr. år Ebeltoft Vig 20 1,04 Mols syd 17 0,32 Helgenæs 11 0,10 Rønde 7 0,68 Hornslet 20 0,91 Ryomgård 2 0,27 Nimtofte 6 0,18 Kolind 5 0,21 Tirstrup-Balle 6 0,19 Tabel 6.2.2 Forsyning og indvinding i hovedforsyningsområderne. Af tabel 6.2.2 fremgår det, at hovedforsyningsområde Ebeltoft Vig og Hornslet, hvert har en indvinding tæt på 1. mill. m 3 pr. år, fordelt på 20 anlæg. Modsat har hovedforsyningsområde Helgenæs og Mols syd henholdsvis 11 og 17 vandindvindingsanlæg med en samlet indvinding på 100.000 og 320.000 m 3 pr. år. Hovedforsyningsområde Ryomgård indeholder det færreste antal almene vandforsyninger (2 vandværker). Områdevandværkerne indvinder tilsammen ca. 1.7 mill. m 3 grundvand pr. år. Den mængde svarer til 45 % af den totale mængde, som indvindes af alle vandværkerne i kommunen. Samtidig udgør antallet af områdevandværker knap 10 % af det samlede antal vandværker i Syddjurs Kommune. Figur 6.2. De 9 hovedforsyningsområder. [23]
Forventninger til områdevandværkerne Med udpegningen af et vandværk til et områdevandværk følger en række forpligtigelser, dels over for de andre vandværker i hovedforsyningsområdet og dels i forhold til kommunen. Det forventes at områdevandværkerne : Sikrer, at vandværket har en god teknisk tilstand Fremstår som en kulturbærer og som det gode eksempel Går foran ved udarbejdelse af beredskabsplaner Kan kommunikere digitalt med kommunen, og har en hjemmeside, hvor forbrugerne kan hente information Deltager i Koordinationsforum ved udarbejdelse af indsatsplaner Kan tilbyde overtagelse af driften af mindre vandforsyningsanlæg indenfor hovedforsyningsområdet efter nærmere fastsatte vilkår 6.3 Zoneinddelingen Forsyningsgrænserne, der knytter sig til de almene vandværker, dækker hele kommunen. Alle ejendomme i Syddjurs Kommune er således knyttet til et vandværks forsyningsområde. I forbindelse med denne vandforsyningsplan defineres 3 typer af forsyningsområder for hvert af de almene vandværker. Zone 1: Nuværende forsyningsområde Ved det nuværende forsyningsområde forstås det område, som vandværket forsyner i dag. Området udgøres af de områder, hvor der er nedgravet forsyningsledninger. Zone 2: Naturlige og fremtidige forsyningsområder Ved det naturlige forsyningsområde forstås det område, som vandværket umiddelbart kan forsyne med sin nuværende kapacitet og beliggenhed. I begrebet ligger, at afstanden til de ejendomme, der skal forsynes, er så kort, eller at der er så mange ejendomme om at dele udgifterne, at udlægningen af ledninger vil være til en fornuftig disposition. Dvs., at forsyningen kan ske på rimelige vilkår. Det naturlige forsyningsområde er endvidere det område, som vandforsyningen må forvente at skulle forsyne inden for planperioden, når anlægget er fuldt udbygget med bolig- og erhvervsområder jf. kommune- og lokalplaner. Ledningsnettet skal derfor løbende udbygges i planperioden. Inden år 2016 forventer kommunen i dialog med vandværkerne at kunne foretage en konkret fastlæggelse af zone 2. Inden for zone 1 og 2 har vandværket retten og pligten til at forsyne med drikkevand. Vandforsyningsplan 2013-2020 Når et vandværk af forskellige årsager må opgive at drive anlægget træder nedenstående procedure i kræft: Der indkaldes først til en ekstraordinær generalforsamling mhp. at nedsætte en ny vandværksbestyrelse, som kan fortsætte driften af vandværket. Det undersøges om et af nabovandværkerne kan overtage forsyningen af forbrugerne. Hvis dette ikke er tilfældet, undersøges det, om områdevandværket vil overtage forsyningen. Endelig tages der kontakt til et vandværk, der er omfattet af vandsektorloven mhp. overtagelse efter en nærmere forhandling. Figur 6.3.1 Principskitse over et forsyningsområde [24]