ØKONOMISKE PRINCIPPER B 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii
Relation til Mankiw og Taylor Kapitel 18: Markederne for produktionsfaktorer Løn og beskæftigelse for en given type arbejdskraft er bestemt af udbud og efterspørgsel Kapitel 19: Lønninger og diskriminering Underliggende determinanter bag udbud og efterspørgsel? Hvorfor er der vedvarende lønforskelle? Kapitel 28: Arbejdsløshed på langt sigt Fisk går ikke til spilde på fiskeauktionen i Hanstholm men der er ledige hænder på arbejdsmarkedet. Hvorfor? Side 2
Recap: kapitel 18 Realløn Arbejdsløshed? Beskæftigelse (personer) Side 3
Hvordan måles arbejdsløshed? Hvornår vil man rent teoretisk klassificere en person som ledig? Teoretisk ledighed d versus registreret t ledighed d Side 4
Empiri 6000 Danmark 1966-2005 5000 4000 3000 2000 1000 0 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Beskæftigelse Befolkning Arbejdsstyrke Erhversdygtige Side 5 1.000 personer
Empiri Arbejdsløshedsprocent, Danmark 12 14 8 10 4 6 0 2 8 1 4 7 0 3 6 9 2 5 8 1 4 7 0 3 6 9 2 5 Side 6 1948 1951 1954 1957 1960 1963 1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005
Side 7
2002 2004 2003 2005 Empiri 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Ledige i pct af arbejdsstyrken Alle b f l Polit, m. i AAK Side 8 2001 1990 1989 1991 1993 1992 1994 1995 1997 1996 1998 2000 1999 1988 1984 1986 1985 1987
16 14 12 10 8 6 4 2 0 Empiri Arbejdsløshedsforsikrede fuldtidsledige fordelt på A-kasser kadem ikeree (AAK) Blik og Rør ædagoger (BUPL) edsorganiss ationer (DS A) El-faget 3F HK Ingeniører (IAK) Læ rere (DLF-A) Metalarb ejdere tligt Ansatt e (OAA) Resta uration S e lvstændig e (ASE) Side 9 A P Sundh Offent
Empiri 12 Arbejdsløshedsprocent på tværs af lande i 2004 10 8 6 4 2 0 Side 10 Syd korea Norge Japan Storbrita itanien Dan anmark Sverige USA Italien Finland Tys yskland Frankrig
Empiri Ledige i Danmark fordelt efter varighed 300 250 persone er 200 150 1.000 100 50 0 Under 73 74-146 dage 147-219 dage 220-292 dage 293 dage og dage derover Side 11
Ledighedsbegreber Berørt af ledighed : 573.000 personer Langtidsledige : 45.000 personer Arbejdsløshed : 176.000 fuldtidsledige personer Arbejdsløshedsrate : 6,4 % Arbejdsløshed måles i fuldtidspersoner (10 personer, som har været ledige 20% af året, svarer til 2 fuldtidsledige) Arbejdsløshedsrate = arbejdsløshed / arbejdsstyrke Side 12
Teoretisk opdeling af arbejdsløshed Konjunktur Naturlig/ ligevægt Arbejdsløshed Side 13
Teoretisk opdeling af arbejdsløshed Overordnet to typer af arbejdsløshed Konjunkturarbejdsløshed (kort sigt). Svingninger i arbejdsløshed forårsaget af konjunkturudviklingen. Er negativ ved et højkonjunktur Naturlig arbejdsløshed/ligevægtsarbejdsløshed (langt sigt). Arbejdsløshedsniveauet når alle temporære tilpasninger har fundet sted, dvs. når man har renset konjunkturarbejdsløshed væk Kapitel 28 Fokus på naturlig arbejdsløshed Side 14
Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Begrebet - og tankemåden bag - naturlig arbejdsløshed går tilbage til Milton Friedmans presidential address til American Economic Association i 1968 Friedman modtager nobelpris i 1976 Side 15
Side 16
Bevægelserne på arbejdsmarkedet Job separation (s) Beskæftigede Arbejdsløse Job anskaffelse (f) Side 17
Bevægelserne på arbejdsmarkedet EN SIMPEL MODEL FOR ARBEJDSLØSHED N : arbejdsstyrken L : antal beskæftigede U : antal arbejdsløse U = N-L. s : andel af beskæftigede, som mister deres job frem til næste periode. f : andel af arbejdsløse, som finder et job frem til næste periode. Side 18
Bevægelserne på arbejdsmarkedet Arbejdsløshed og beskæftigelse er konstant, hvis strømmen ind i arbejdsløshed svarer til strømmen ud af arbejdsløshed d Hvad bliver arbejdsløshedsraten (u) på langt sigt? Side 19
Bevægelserne på arbejdsmarkedet Mange kombinationer af f og s kan give en bestemt arbejdsløshedsrate. En arbejdsløshedsrate på 6% kan fx opstå, hvis s = 0,020 020 og f=0,3 eller hvis s = 0.005 005 og f = 0.08 Model viser, at arbejdsløsheden er bestemt af hhv. strøm ind og strøm ud af arbejdsløshed, men siger intet om, hvad der bestemmer s og f s: Omstilling, jobfunktioner forsvinder og nye kommer til. Værdi af input i alternativ anvendelse f: Bestemt af nye job åbninger fra virksomheder, antal ledige, søgning fra parterne + Side 20
Teoretisk opdeling af arbejdsløshed Konjunktur Naturlig/ ligevægt Søge/friktionsledighed Struktur- arbejdsløshed Arbejdsløshed Side 21
Søgeledighed/friktionsledighed Jobs er forskellige + lønmodtagere er forskellige + imperfekt information det ta r tid at finde det rette match mellem arbejdsgiver og lønmodtager Ofte ledighedsperiode mellem jobskifte, også selvom planlagt jobskifte Løbende omskiftninger i økonomien pga. ny teknologi, nye markeder, ændringer i forbrugerpræferencer etc. jobs forsvinder og nye jobs opstår Side 22
Søgeledighed/friktionsledighed Omskiftninger i økonomien løbende nødvendigt at reallokere arbejdskraften friktionsledighed arbejdsløshed er uundgåeligt Søgeledighed g er til dels frivillig! Størrelse af friktionsledighed? Side 23
Søgeledighed/friktionsledighed RELATION TIL DEN SIMPLE MODEL Mere omskiftelig økonomi kortere forventet levetid af et job s u Flere ledige jobs (jobåbninger) + mere søgning fra lønmodtagere og virksomheder f u ER SØGEPROCESSEN SAMFUNDSMÆSSIG EFFICIENT? Sandsynligvis ikke! Eksternaliteter på begge sider af markedet: Side 24
Søgeledighed/friktionsledighed ØKONOMISK POLITIK Øge information via arbejdsformidling mv. f ledighed Arbejdsløshedsforsikring giver mulighed for at være mere "kræsen" og vente på det rette match f ledighed Side 25
Strukturledighed Løn Beskæftigelse Side 26
Strukturledighed Strukturelle forhold" på arbejdsmarkedet gør, at reallønnen ikke tilpasser sig indtil udbud og efterspørgsel er lig hinanden OBS: Ledighed er ufrivillig for det enkelte individ Hvad kan begrunde at lønnen ikke falder, på trods af at der er ledig arbejdskraft? Side 27
Strukturledighed Mulige årsager til strukturledighed: 1. Lovgivningsbestemte minimumslønninger 2. Markedsstyrke på udbudssiden (fagforeningsteori) 3. Manglende information + markedsstyrke på efterspørgselssiden (effektivitetslønteori) Side 28
Fagforeningsteori På de fleste arbejdsmarkeder er der ikke en fri løndannelse Lønninger fastsættes ved forhandling mellem arbejdsgivere og lønmodtagere (ingen auktionarius) Begge sider af markedet er ofte organiseret (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer) Der forhandles ofte løn/mindsteløn på et mere eller mindre centraliseret niveau Side 29
Fagforeningsteori Markedsstyrke på begge sider af markedet (man betragter ikke lønnen som udefra givet) Adam Smith s usynlige hånd er erstattet af synlige håndtryk På arbejdsmarkeder med helt decentral løndannelse kan den enkelte lønmodtagere besidde unikke kompetencer og dermed også have markedsstyrke ved lønfastsættelsen Det er ikke nødvendigvis optimalt for en fagforening/ lønmodtager at kræve fuldkommen-konkurrence-lønnen, når der skal forhandles med arbejdsgiver Side 30
Fagforeningsteori SIMPLESTE TEORETISKE FORMULERING Betragter en række ens virksomheder, som efterspørger en given type arbejdskraft Alle lønmodtagere er organiseret i én fagforening, som alene fastsætter lønnen Fagforeningen forsøger at maksimerer den samlede indkomst for sine medlemmer Kaldes en monopolfagforeningsmodel Side 31
Fra kapitel 15: Monopol Kr. pr. enhed Optimum: Output? Pris? Profit? AC=MC MR D(P) Output Side 32
Monopolfagforening Løn MC? Løn? Beskæftigelse? MR Efterspørgsel Beskæftigelse Side 33
Fagforeningsteori RESULTATER Lønnen presses over F.K.-lønnen arbejdsløshed En arbejdsløs person er ufrivillig ledig, men fagfore- ningens adfærd maksimerer den gennemsnitlige velfærd for medlemmerne Alt som øger velfærd for arbejdsløse (dagpenge, g kontanthjælp mv.), øger også arbejdsløsheden Koordinationsfejl: Alle grupper i samfundet presser deres løn op priser stiger realløn stiger ikke, men arbejdsløshed stiger Side 34
Effektivitetslønteori Imperfektion på efterspørgselssiden Flere teorivarianter. Fællesnævner: Virksomheden er villig til at betale mere end den kompetitive løn, da det øger effektiviteten af virksomhedens ansatte Virksomhedens produktion er ikke givet ved F(K,L) men ved F(K,e(w)L), hvor e(w) er den enkelte lønmodtagers effektivitet, som er stigende i lønnen Side 35
Effektivitetslønteori Årsager til at effektiviteten er stigende i lønnen, e (w)>0: 1. Ernæring Raske arbejdere er mere effektive 2. Fastholdelse Høj løn fastholder lønmodtageren til virksomheden, hvorved virksomheden sparer omkostninger til oplæring, rekruttering mv. Side 36
Effektivitetslønteori 3. Ufavorabel sortering (Adverse Selection) Virksomheden ved ikke, hvem der er de bedste, og hvem der er de mindre gode. Hvis lønnen er lav, vælger de 'bedste' at søge andre jobs, hvorved virksomheden ender med kun at have mindre gode ansatte. 4. Indsats (Moral Hazard) Virksomheden kan ikke observere de ansattes indsats perfekt, hvilket giver incitament til at dovne. Ved at betale en høj løn, er alternativomkostningerne ved fyring høj, hvilket øger incitamentet til at bestille noget. Ovenstående opstår pga. manglende information Side 37
Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Olieprischok i 70 erne stigende arbejdsløshed Arbejdsløsheden d vender ikke tilbage til 2-3%! Der er derimod en stigning i det permanente ledighedsniveauea Den naturlige arbejdsløshed består ikke længere udelukkende af friktionsledighed Nyt begreb: Strukturarbejdsløshed Side 38
Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Tegn på strukturproblem: Gennemsnitlig timereallønsvækst i 1987 på godt 6% på trods af en arbejdsløshed på omkring 8% Mange har lille økonomisk gevinst ved at arbejde En stor del af arbejdsløse opfylder ikke ILO kriterier Fra fokus på konjunkturarbejdsløshed til fokus på strukturarbejdsløshed Fra fokus på finanspolitik og arbejdsudbudsreduktion til fokus på lønfastsættelse, tt l ansættelsesregler, l skattesystem, dagpenge-regler, aktivering mv. Side 39
01 2003 03 200 180 160 140 120 100 80 60 40 0 20 Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Efterlønsmodtagere Side 40 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 91 1993 93 1995 95 1997 97 1999 2001 Per soner
Side 41
Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Søgeteori, fagforeningsteori f i og effektivitetslønteori it t t i peger alle på et svært dilemma: Velfærd, arbejdsløs uden velfærdssystem Beskæftigelse Side 42
Side 43
Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Europa er 12 lande :Germany (western Germany until 1991-break), France, Italy, Austria, Belgium, Finland, Ireland, Luxembourg, Netherlands, Portugal, Spain, Greece. - Bemærk altså at fra 1991 har vi Tyskland med Øst Tyskland. 12 10 8 6 4 2 0 Arbejdsløshed USA Europa 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 199191 199393 199595 199797 1999 200101 200303 Side 44
Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år Hvorfor er arbejdsløsheden pt. så lav i Danmark sammenlignet med mange andre Europæiske lande? Flexicurity? Mindre globaliseringspres? Kan den danske flexicurity model eksporteres til andre lande? Side 45
Side 46
Lidt om udvikling i arbejdsløshed og teori de sidste 30 år We argue that the flexicurity model is hardly sustainable in countries displaying weak public-spiritedness because the unemployment insurance design raises moral hazard issues that are much more difficult to overcome in countries where individuals are more prone to cheat over government benefits. Fra abstract i Algan og Cahuc (2006) Side 47